Indsatsområder. Kort oprids af tre indsatsområder 2. NULSKRALD ØGET GENBRUG 1. MADSPILD / ORGANISK AFFALD

Transkript

1 Affaldshåndtering

2 Baggrund og metode Affald er noget, vi alle møder hver dag både på arbejde og derhjemme. Affald er noget, som ikke har værdi for os mere, enten fordi vi har købt noget nyt, der er bedre, eller vi har en rest, som vi ikke kan bruge. Det kan fx være emballage eller mad, der er blevet for gammelt. Affald er imidlertid også en ressource, som udgør en værdi, enten i form af energi, eller fordi ressourcen kan udnyttes til noget andet, f.eks. til et nyt produkt eller direkte til genbrug. For at blive klogere på ressourcerne i affaldet er det målet at lave en affaldskortlægning, så øget energi- og ressourceudnyttelse kan kortlægges. Efterfølgende skal forskellige scenarier opstilles, så det er muligt at foretage en vurdering af scenariernes fordele og ulemper. Derudover skal behov for yderligere formidling af eksisterende affaldsordninger vurderes. Ved at sætte fokus på affaldsminering og øget ressourceudnyttelse vil det være et mål at påvirke befolkningens adfærd, når det gælder f.eks. indkøb, madlavning og sortering samt optimering af virksomhedernes arbejdsgange, så der opstår mindst muligt spild og størst muligt udnyttelse af eventuelle restprodukter. Alle tiltag skal gennemføres med mindst muligt energiog miljøbelastning ved f.eks. at anvende elhybrid-skraldebiler til indsamling af dagrenovation og ved at dokumentere CO 2 -belastning af eksisterende ordninger og af de kommende tiltag. Affaldshåndteringsprojektet i Tjæreborg skal sætte fokus på og afprøve ideer til affaldsminimering, hvor man undgår at producere så meget affald, samt forsøge at øge udnyttelsen af de ressourcer, vi smider ud. Erfaringer som kan videreføres i Esbjerg Kommunes samlede arbejde for affaldsminimering og øget ressourceudnyttelse. 2

3 KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPROJEKT Indsatsområder Kort oprids af tre indsatsområder Det overordnede mål for affaldshåndtering er: at sætte fokus på afprøve ideer til affaldsminimering samt øget udnyttelse af ressourcer med mindst mulig energi- og miljøbelastning. 1. MADSPILD / ORGANISK AFFALD Esbjerg Kommune vil have øget fokus på den organiske del af husholdningsaffaldet, fordi det indeholder værdifulde ressourcer. Der laves et forsøg med sortering, indsamling og behandling af organisk affald ved private husstande i Tjæreborg. Derudover vil Esbjerg Kommune lave initiativer til minimering af madaffald ved at fremme madlavning uden rester eller madlavning ved brug af madrester. 2. NULSKRALD ØGET GENBRUG Nulskrald projektet i Tjæreborg lægger op til minimering af affald med inddragelse af hele familien i husstanden. Samtidigt lægger projektet op til udvikling af nye sorteringsmuligheder af genbrugelige materialer for private husstande. Der er gennemført et projekt med deltagelse fra 69 familier. 3. AFFALDSMINIMERING VED ERHVERV OG KOMMUNALE INSTITUTIONER Der skal være øget opmærksomhed på forhold i driften af virksomheder og kommunale institutioner. Der skal være fokus på sortering af affald og spild. Det sker ved gennemgang af arbejdsgange i virksomheder og ved besøg på kommunale institutioner. 3

4 Afrapportering Affaldsanalyse Affald er et vidt begreb og kan bestå af flere fraktioner og underfraktioner, der skal genanvendes forskelligt, for at det er miljømæssigt forsvarligt. For at skabe overblik over, hvad affaldet reelt består af, er der lavet en analyse af sammensætningen af dagrenovationsaffald fra Tjæreborg. På den måde kan der dannes et billede af, hvilke fraktioner, der er til stede og hvilke, det giver mening at genbruge eller minimere. Affaldsanalysen er foretaget ved at indsamle en uges dagrenovation fra 206 en-families huse i Tjæreborg. I alt blev kg dagrenovation analyseret, hvilket svarer til 11 kg pr. husstand. Affaldet er manuelt inddelt i 15 fraktioner, hvoraf 10 yderligere er inddelt i underfraktioner (f.eks. er fraktionen genanvendeligt papir yderligere inddelt i underfraktionerne aviser, ugeblade, reklamer osv.). Resultatet af dagrenovationskortlægningen er sammenholdt med en interviewundersøgelse, der klarlægger borgernes syn på og kendskab til bortskaffelse og genanvendelse af affald. Interviewundersøgelsen er gennemført ved at lave telefoninterview med borgere i Tjæreborg. Der er lavet interview af 37 borgere hvilket er i den lave ende, i forhold til den statistiske sikkerhed. Figur 1: Farligt affald of WEEE 1% Glas 3% Metal 3% Plastemb. og andet plast 6% Andet brændbart 19% Plastfolie 6% Genanv. pap, papir og karton 9% Andet ikke-brændbart 1% Køkkenrullepapir ol. 3% Haveaffald 4% Madaffald 45% Figur 2: Papirspand 9% Genbrugsspand 11% Dagrenovationsspand 74% Genbrugspladsen Miljøkasse 5% 1% Affaldsanalysen (Figur 1) viste, at langt størstedelen af dagrenovationen består af madaffald (45%) og brændbart (19%), som også er to fraktioner, der hører til i dagrenovationsspanden. Interviewundersøgelsen viser da også, at det er mad, langt de fleste ærgrer sig over at smide ud. Det synes især at være rester, pålæg og frugt/grøntsager, der smides ud. Med hensyn til småt elektronikaffald, glasaffald og metalaffald, er Tjæreborg borgernes foretrukne løsning, ifølge telefoninterviewene, at køre det på genbrugspladsen eller indsamling via storskrald. Hvad angår plastaffald, svarer langt størstedelen, at det ender i dagrenovationen. Affaldsanalysen viste, at 26 % af indholdet i dagrenovationsspanden ikke er dagrenovationsaffald (Figur 2), og derfor bør afleveres i papirspanden (9 %), genbrugsspanden (glas, hårdt plast eller metal 11%), miljøkassen (1%) eller på genbrugspladsen (5%). Resten kan afleveres i den almindelige dagrenovationsspand. Mængden af affald i dagrenovationsspanden, der kan afleveres i genbrugsspanden, er stor, men ikke nødvendigvis overraskende, idet undersøgelsen er lavet lige omkring udbringningen af denne. Alle deltagere i undersøgelsen har derfor ikke nødvendigvis fået eller haft tid til at bruge den nye ordning endnu. Alle deltagende husstande har dog haft egen papirspand. Hovedparten af det affald, der bør afleveres på genbrugspladsen, er haveaffald, og ville alternativt kunne afleveres i en havespand eller i en kompostbeholder. 4

5 KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPROJEKT Madspild/organisk affald Da næsten halvdelen af indholdet i en dagrenovationsspand består af madaffald, er der her en vigtig ressource at udnytte. Den vegetabilske del kan komposteres hjemme i en kompostbeholder, mens andet organisk affald skal indsamles og behandles på f.eks. et biogasanlæg. Ved at kigge på de alternative afleveringsmuligheder, der er for affaldet i dagrenovationen, ses det i figur 3, at dagrenovationen kan reduceres til under 1/3, idet store dele af dagrenovationsaffaldet er komposteringsegnet. Derudover kan dagrenovationen formentlig minimeres yderligere ved at undgå madspild (mad der kunne være spist) og ved at tænke over mængden af emballage, der købes med hjem. Figur 3: Genbrugspladsen Miljøkasse 7% 1% Genbrugsspand 11% Papirspand 9% Kompost 44% Dagrenovation 28% familier minimerede deres affald, samtidig med at det var hensigtsmæssigt og praktisk i hverdagen. En ting er, hvad man kan skille ud fra affaldet rent sammensætningsmæssigt, en anden er, hvad der er praktisk muligt hjemme i husstandene. På den måde blev vi klogere på, hvad de enkelte familier gjorde for at komme det ikke-dagrenovations-egnede indhold af skraldespanden til livs. Samtidig blev der også skabt ideer til, hvordan affald undgås i første omgang. Den primære kommunikation med deltagerne er foregået via facebooksiden Tjæreborg en by med Energi. Der var dog også mulighed for kontakt pr. eller telefon. Derudover blev der i forbindelse med opstarten af projektet afholdt et informationsmøde, hvor dialog og spørgelyst var i højsædet. Generelt er en af hjørnestenene i projekt Nulskrald, at Kommunen ikke skulle fortælle, hvordan noget skulle gøres, men lade det være op til de enkelte familier, og blot assistere med hjælp og vejledning, når det var nødvendigt. Projektet løb fra uge 10 til uge 18, hvor de deltagende familier ugentligt fik vejet deres dagrenovation og delte ideer og erfaringer med hinanden og Kommunen blandt andet på Facebook-siden Tjæreborg en by med Energi. Over de otte uger, som forløbet strakte sig over, lykkedes det i gennemsnit de deltagende familier at nedbringe deres ugentlige dagrenovation med omkring 40 % fra gennemsnitligt 6,5 kg pr. husstand til 4,0 kg pr. husstand. Ved en kontrolmåling foretaget 1,5 måned efter projektophør lå gennemsnitsvægten på 5,8 kg pr. husstand, hvilket dog formentligt er noget højere end det ægte resultat, idet det i kontrolmålingen ikke har været muligt at medtage familierne med den mindste affaldsløsning (110L papirsæk), og dermed formentlig den mindste affaldsproduktion. Nulskrald øget genbrug For at undersøge hvordan ændringer i de daglige rutiner kan øge genbruget og nedsætte mængden af affald, er der gennemført et projekt Nulskrald. Nulskrald er et forsøg på at skabe viden og motivation omkring affald og genbrug, der hvor affaldet opstår hjemme i husstanden. 69 familier i Tjæreborg har forsøgt at nedbringe deres dagrenovation og dele deres erfaringer omkring det med kommunen og med hinanden. På den måde håbede vi at blive klogere på, hvordan de enkelte 5

6 Affaldsminimering ved erhverv og kommunale institutioner I samarbejde med Tjæreborg Industri er der gennemført et projektsamarbejde for, hvordan affald fra erhverv eventuelt kan minimeres, eller hvordan det alternativt kan afsættes mere miljøvenligt uden at det dog giver ekstra omkostninger for virksomheden. Dette blev gjort ved at oprette en projektgruppe med deltagere fra både Kommunen og Tjæreborg Industri, der lavede en gennemgang af de processer, hvor affaldet opstår. Indledningsvis blev der fremlagt tanker omkring mulige tiltag, interessante fraktioner og registrering af affaldsmængder ved aflevering af erhvervsaffald og farligt affald på genbrugspladsen. Det største potentiale i forhold til minimering af brændbart affald vurderes til at ligge i flamingo. Der er dog ikke mange afsætningsmuligheder for flamingo i nærmiljøet. Virksomheden bør dog være opmærksom på nye afsætningsmuligheder. Alternativt kan flamingoen omdannes til eget pakkefyld ved anskaffelse af en granulator. Konsekvensen af en mindre flamingomængde vil formentlig betyde en mindre afhentningsfrekvens af den brændbare container. Absorptionsmidler, bremsevæske og bremseklodser bortskaffes allerede efter gældende lovgivning hvorfor det ikke er muligt at finde alternative bortskaffelsesmetoder til disse fraktioner. Virksomheden er meget proaktiv omkring at finde afsætningsmuligheder for affald til genanvenvendelse hvorfor gennemgangen også viste, at affaldssortering og -håndtering er af høj kvalitet. LISE CAMP Endelig er der i samarbejde med Pædagogisk Udvikling udarbejdet et oplæg omkring affald og genbrug, som elever på Tjæreborg Skole har arbejde med i forbindelse med LISE camp i uge 20. Læring Innovation Science Esbjerg (LISE) er et koncept for at styrke samarbejdet mellem erhverv og uddannelsesområdet. Herved fik de unge mulighed for at arbejde med ægte problemstillinger, samtidig med at erhvervslivet fik unge og uprøvede øjne på deres udfordringer. Esbjerg Kommunes affaldskontor stillede følgende udfordring til eleverne på Tjæreborg Skole: Hvordan får personer i alle aldre bedst viden om rigtig sortering af affald, og hvordan er det bedst at give ris og ros om rigtig sortering af affald?. Efter fem dages tværfagligt arbejde blev elevernes kreative produkter præsenteret med stort engagement. Der blev spillet brætspil, sunget affaldssang og uddelt smiley s og stjerner til de borgere, der er gode til at sortere. Screeninger Som alternative affaldsløsninger til de allerede eksisterende i Tjæreborg, er der lavet screeninger i forhold til nedgravede affaldsløsninger i parcelhusområder samt muligheden for installation af køkkenkværne i samarbejde med Spildevandsgruppen. Screeningerne er resulteret i, at der pt. ikke arbejdes videre med disse to emner. 6

7 KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPROJEKT 7

8 Målsætninger/succeskriterier Målsætninger Gennem projekter og analyser er det målet, at Esbjerg Kommune opnår et større kendskab til affaldssammensætningen i private husstande og virksomheder Der udvikles nye og forbedrede affaldsløsninger med respekt for parametrene service, miljø og økonomi Derudover er det målet at påvirke affaldsadfærden via forskellige incitamenter til mere genbrug og med tiden mindre affald generelt. Det kunne ske gennem forsøg med andre tømningsfrekvenser, vejning af affald eller med en anden takstsammensætning Succeskriterier En årlig reduktion i CO 2 på 50 t frem mod

9 KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPROJEKT Evaluering Som basis for den fremtidige evaluering af projektet udvælges en række effektmål på baggrund af målsætningen. Den første måling af disse baselinemålingen - er udtryk for, hvordan situationen ser ud, før indsatser fra mellembyplanen sættes i gang. Baselinemålingerne er valgt med udgangspunkt i hvilke ændringer, der forventes at indtræffe som følge af indsatser, der igangsættes med baggrund i planen. Når målingerne gentages nogle år ude i fremtiden, skulle forskellen på målingerne gerne vise en forandring som følge af mellembyplanen. Målepunkter For projektet omhandlende affaldshåndtering er valgt følgende målepunkter: Baselinemåling Målepunkterne belyser tilsammen tilstanden for affaldshåndtering før mellembyplanen gennemføres kg dagrenovation pr. måned kg papiraffald pr. måned kg genbrugsaffald pr. måned Målingen kan gentages til hver en tid, dog ikke i perioder med ferier eller helligdage. Energi- og affaldsprofil opdelt på kategori/type leveres som element til Tjæreborgs samlede miljø- og energiprofil. VÆGT AF DAGRENOVATION PR. MÅNED Måles i kg pr. måned. Målingen foretages i en enkelt måned, der ikke indeholder ferier eller helligdage. VÆGT AF PAPIRAFFALD PR. MÅNED Måles i kg pr. måned. Målingen foretages i en enkelt måned, der ikke indeholder ferier eller helligdage. VÆGT AF GENBRUGSAFFALD PR. MÅNED Måles i kg pr. måned. Målingen foretages i en enkelt måned, der ikke indeholder ferier eller helligdage. BEREGNET CO 2 -UDLEDNING FRA AFFALD PR. MÅNED Måles i m 3 pr. måned. Beregningen foretages på baggrund af de målte affaldsmængder i de foregående punkter. Der udarbejdes projekt, hvor dette tal beregnes. 9

10 Realisering/gennemførelse af indsatser Samarbejdspartnere Projektet inddrager mange forskellige parter i Tjæreborg og opland. Samarbejdspartnere i projektet er entreprenør Marius Pedersen A/S, Tjæreborg Skole, de private husstande og virksomheder i Tjæreborg samt Sneum-Tjæreborg Lokalråd. Organisering Indsatserne er organiseret i Miljø, Esbjerg Kommune i samarbejde med de eksterne interessenter. Milepæle Kortlægning af affaldsmængder fra private og udvalgte erhverv - efterår 2013/forår 2014 Katalog med forbedrende tiltag til affaldsminimering samt øget ressourceudnyttelse - forår 2015 Vurdering af tiltagenes indvirkning på energi- og CO 2 -forbrug (energiprofil) - forår 2015 Formulering af målsætning

11 KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPROJEKT 11

12 Organisering Der er nedsat 9 arbejdsgrupper sammensat af lokale borgere udpeget af Sneum-Tjæreborg Lokalråd, medarbejdere fra kommunens involverede forvaltninger, Esbjerg forsyning samt en lang række repræsentanter fra det private erhvervsliv, interesseorganisationer og relevante forskningsinstitutioner. Arbejdet bliver koordineret af en projektgruppe og en styregruppe. Der er nedsat en følgegruppe af borgerne med særlig interesse i projektet. Følgegruppen får mulighed for at påvirke udviklingen undervejs i forløbet. Ved vigtige milepæle inddrages borgerne ved borgermøder. Endvidere bidrager en gruppe unge med deres ideer og viden til udvikling af indsatsområderne. De 9 grupper har arbejdet med forskellige temaer, og hensigten er, at de udviklede projektforslag/ indsatsområder skal kunne realiseres hver for sig. Samtidig er det overordnede mål, at projekterne skal kunne fungere i sammenhæng og skabe en synergieffekt i udviklingen af en samlet plan for Tjæreborg - en by med Energi. Energioptimering af offentlige bygninger Energibesparelser i private boliger Bæredygtig transport Affaldshåndtering Next step village Intelligent energi Handlingsplan Spildevandshåndtering Byrum og bygunktioner De 9 arbejdsgrupper Forankring i dagtilbud og undervisning En overordnet plan med et mål om at gøre Tjæreborg til en klimavenlig og bæredygtig by Plan til realisering af de udvalgte indsatser