Åen er kronen på værket side 6 Fjernvarmen er klimavenlig side 13 Brug pæren og spar på energien side 20

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åen er kronen på værket side 6 Fjernvarmen er klimavenlig side 13 Brug pæren og spar på energien side 20"

Transkript

1 PROFILMAGASIN NOVEMBER 2009 Åen er kronen på værket side 6 Fjernvarmen er klimavenlig side 13 Brug pæren og spar på energien side 20

2 En strategi for klimaet Kære læser. 4 Når dette magasin læses, er der kun kort tid til, at Danmark er vært for det globale klimatopmøde i København. Store indsatsområder som alle kan bidrage meget væsentligt til et bedre klima. Vi har siden 2007 intensiveret vores arbejde for at forbedre klimaet, og har nu i vores strategiplan sat konkrete mål op for, hvor meget vi vil bidrage med, og hvordan vi vil gøre det. At arbejde med klimaet er på den ene side meget komplekst, og på den anden side også meget enkelt for os handler det om, hvordan vi indretter forsyningen, og hvordan du som forbruger anvender el, varme, vand og afleder spildevand. At påvirke klimaet positivt er for os både et spørgsmål om helt konkrete beslutninger nu og her, som f.eks. at købe den pumpe, som bruger mindst energi og at rådgive dig som forbruger til at spare på varmen, men det handler også om de helt store ting, som f.eks. hvordan vi slipper af med de fossile brændsler olie og naturgas, hvordan vi kan sænke varmetabet i fjernvarmenettet osv. Som privatpersoner venter vi vel alle spændt på, hvad der kommer ud af klimatopmødet, fordi vi ved, at det får væsentlig indflydelse på hverdagen: Hvordan bliver skatter og afgifter fremover, hvilke biler skal vi køre i osv. Men også som forsyningsvirksomhed er vi spændte, fordi beslutningerne på mødet helt sikkert vil have væsentlig indflydelse på, hvordan vi skal indrette den fremtidige forsyning, og hvad vi skal bidrage med for at opnå et bedre klima. I Vestforsyning føler vi os godt rustet til at tage imod de nye udfordringer, og vi glæder os til at fortsætte vores arbejde med at skabe et bedre klima. Venlig hilsen Når vi arbejder på de store og langsigtede tiltag, kræver det ofte et omfattende analysearbejde både af de tekniske muligheder og de økonomiske konsekvenser. Jørgen Udby Adm. direktør Lige nu har vi ud over de daglige klimadispositioner fokus på: Maabjerg BioEnergy Brintproduktion baseret på overskudsstrøm fra vindmøller Fjernkøling fra overskudsvarme Fjernaflæsning af målere Energirådgivning til forbrugerne UDGIVER Vestforsyning A/S. Nupark Holstebro. tlf Ansvarshavende Jørgen Udby. Vestforsyning A/S REDAKTION Gitte Jensen, Nupark. Thomas Maxe, MaxEffekt Oplag og udgivelser Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i eksemplarer to gange årligt.. Der tages forbehold for trykfejl. LAYOUT grafisk værksted. Se alle numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk FOTO Pressefotograf, Jens Bach Helene Høyer Mikkelsen TRYK johansen grafisk

3 Vestforsyning åbnede dørene side 4 Åen er kronen på værket side 6 Vandværk bliver til vandcenter side 8 Forbrugerpriser 2010 side 10 Sådan aflæser du! side 11 Vind gavecheck på 500 kr. side 11 Et mega-godt styringsredskab side 12 Fjernvarmen er klimavenlig side 13 Byens største fjernvarmeprojekt side 14 Kort nyt side 16 Holstebro kan blive dansk brint-hovedstad side 17 Maabjerg BioEnergy kan vise vejen side 18 Brug pæren og spar på energien side 20 Vandkvaliteten får det blå stempel side 22 Vi har lært meget af valget side 23 Forbrugerne vil styrke bestyrelsen side 24 Få mere ud af fjernvarmen! side 26 3

4 4 Vestforsyning

5 åbnede dørene gæster lagde vejen forbi, da Vestforsyning i weekenden september holdt åbent hus i anledning af det landsdækkende arrangement Energidøgnet Brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme afviklede fredag den 25. september det landsdækkende arrangement Energidøgnet. Vestforsyning bidrog til kampagnen med et åbent hus-arrangement både fredag og lørdag. Det blev to gode dage med spændende informationer om arbejdet med vand, varme, el, spildevand, brint, bioenergi og meget mere. Blandt gæsterne var Holstebros borgmester Arne Lægaard, som kom cyklende forbi. Han havde dog stadig masser af overskud til også at fremstille en klimavenlig smoothie vha. en pedaltrukket blender, og det blev også til en lille køretur i en brint-elektrisk bil. Indendøre havde et par af kandidaterne til det første valg af forbrugerkandidater taget opstilling for at møde vælgerne, og Vestforsyning hentede vand op fra undergrunden og bød på en kop kaffe. Projektleder hos Vestforsyning, Lars Chr. Kongerslev, vurderer, at lagde vejen forbi kundecenteret i Nupark. Det har været et rigtig godt arrangement, og vi har fået meget positiv feedback på det høje faglige niveau. Internt har vi også haft en god oplevelse med at lære hinandens arbejdsopgaver bedre at kende, og så har det jo været en god anledning til at få opdateret vores informationsmateriale, så vi kan fortælle mere om vores arbejde, næste gang vi får besøg, siger han. Vestforsyning siger tak for besøget og håber, at alle havde en god dag. Ønsker du også at besøge Vestforsyning for eksempel med en skoleklasse eller en forening, er du velkommen til at kontakte kundecenteret. Brug evt. kontaktformularen på 5

6 Åen er kronen på værket Byrummet i Holstebro er blevet forskønnet. Vestforsyning har stået for den energirigtige belysning 1. september var der indvielse af projektet Byrum, Å og Kultur, som fejrede afslutningen af renoveringen af området omkring Storåen og Musikteatret i Holstebro. Det var også en stor dag for Vestforsyning Belysning, som har stået for belysning af den nye plads foran Musikteatret, og som også har bidraget med ledningsarbejde og rådgivning om gadebelysning i forbindelse med projekteringsarbejdet for den nye flotte bro over Storåen. Belysningen er inddelt i to grupper, pladsbelysning og dynamisk lys/kunstbelysning. Afdelingsleder Helle Søkilde er rigtig glad for det færdige resultat, som hun ser i et endnu større perspektiv. Vi har fået en sammenhængende linje gennem byen, fra Helgolandsgade og helt op til politistationen ved Nørreport. Tænk engang, at det er under ti år siden, at vi begyndte med renoveringen af gågaden, siger hun og fortsætter: I dag er området ved Musikteatret blevet til en rigtig plads. Førhen var det bare en skummel parkeringsplads, og broen over åen var bare en del af byens bagside. Nu er det hele vendt om, og der er åbnet ud mod åen. Og så har vi som en ekstra bonus udskiftet belysningen på Sønderbrogade med nye master og lamper, som bruger mindre strøm. I forbindelse med udskiftning af de gamle master på parkeringspladsen og ved åen er der også opnået en energibesparelse. Hver lampe havde før et strømforbrug på 80 W, og er nu udskiftet til en lampe med et strømforbrug på 35 W. Det giver en årlig besparelse på strømforbruget på kwh. Til gengæld er antallet af lamper forøget med 38, så der nu er i alt 92. Projektleder Sam Nielsen glæder sig også over den del af projektet, som er usynlig. Vi har gjort et godt stykke arbejde med dokumentationen af ledningsnettet. Det er faktisk en meget vigtig del af elarbejdet i dag, og det vil have stor værdi, hvis man senere enten skal grave i området eller skal foretage reparationer og udskiftninger, forklarer han. Ligesom sin kollega er han dog mest begejstret for, at området er blevet så pænt at se på. 6

7 Å-renoveringen skaber liv og sjæl i byen. Butikkerne er nu også begyndt at profilere sig ud mod å-siden, og der er i det hele taget kommet mere liv dernede, siger Sam Nielsen, som håber på sydlandsk stemning i Holstebro fremover. Man går jo ikke ned og sætter sig, bare fordi der er vand. Belysningen giver mere tryghed, og der bliver rart at være. Så bare vent og se, når det bliver forår og sommer igen. 7

8 Vandværk bliver til vandcenter Holstebro Vandværk bliver efter mere end 100 år afløst af Nibsbjerg Vandcenter, som vil stå færdig i august august 2009 gik spaden i jorden for første gang ved byggeriet af Nibsbjerg Vandcenter på Idomvej. Her står Vestforsyning for opførelsen af et nyt vandværk til afløsning for det mere end 100 år gamle Holstebro Vandværk i Helgolandsgade. Nibsbjerg Vandcenter får dobbelt kapacitet i forhold til forgængeren og opdeles i to separate spor, således at en eventuel forurening eller et nedbrud kun lukker halvdelen af vandværket og dermed sikrer fortsat forsyning af forbrugerne. Ud over at skaffe rent drikkevand vil Nibsbjerg Vandcenter indeholde et besøgscenter med moderne undervisningsfaciliteter til glæde for blandt andet skoleklasser. Også besøgende uden for åbningstiden kan få lov at kigge med, idet centret får store oplyste panoramavinduer, så alle kan se drikkevandets første etape af turen ud til vandhanen. Vestforsynings vand- og miljøchef, Avi Gaye, fortæller, at deltagere havde en god dag med spadestik og hotdogs, da byggeriet gik i gang: Naboerne til det nye vandcenter blev orienteret allerede i forbindelse med den første planlægningsfase, hvor vi også har haft et rigtig godt samarbejde med Holstebro Kommune. Vi har lagt vægt på, at arkitekturen skal imødekomme naturen på arealet, og vi har gjort meget ud af at sikre, at området også vil kunne bruges rekreativt, når byggeriet er overstået. Vandcentret opføres på et grønt areal, hvor der tidligere har været boldbane og en legeplads, som i nogen tid har trængt til en kærlig hånd. Vestforsyning vil i tæt samråd med naboerne etablere en helt ny legeplads, når byggeriet af selve vandcentret er overstået. Samtidig med bygning af Nibsbjerg Vandcenter foregår der et arbejde på vandledningerne. Dels skal det nye vandcenter kobles på hovedledningerne, dels bliver ledningsnettet renoveret i de områder, hvor man alligevel er i gang med at grave. Nibsbjerg Vandcenter forventes at stå færdigbygget i juli Derefter begynder man på en række omfattende tests, og i de første par måneder vil vandcenteret køre parallelt med det gamle anlæg i Helgolandsgade, sådan at forbrugerne ikke kommer til at mærke den glidende overgang til det nye anlæg. Vejrguderne var gode ved os den dag. Alt var godt forberedt, og der var stor tilslutning også fra naboerne. De har udvist stor positiv interesse for projektet, og mange har spurgt til byggeriet, selv om det selvfølgelig ikke er så rart for dem at have en stor byggeplads som nabo i den tid, hvor det står på. "Også fra bestyrelsens side har der været lagt stor vægt på, at Nibsbjerg Vandcenter skal være åben over for omverdenen", siger bestyrelsesformand Kurt Nygaard. Det nye Nibsbjerg Vandcenter får en pumpekapacitet på op til fem millioner kubikmeter årligt. Sammen med en senere udbygning af Frøjk Vandværk vil der fremover være dobbeltkapacitet i Holstebro Kommune. Det betyder, at vandforsyningen vil være sikret, selv hvis der skulle ske et meget alvorligt teknisk uheld på det ene af værkerne. 8

9 9 Du kan følge byggeriet af Nibsbjerg Vandcenter på

10 Forbrugerpriser 2010 Også næste år vil Vestforsynings priser ligge under landsgennemsnittet 60 kroner og 14 øre om måneden. Så meget - eller måske rettere: så lidt - stiger prisen for en typisk Vestforsyningfamilie i Det svarer til en stigning på 2,96 procent sammenlignet med 2009-prisniveauet. Kommunernes Landsforening opererer med en fremskrivningsprocent på 3,1. Det vil sige, at omkostningsniveauet i den offentlige sektor ventes at stige med 3,1 procent næste år. Ser man alene på, hvor meget mere Vestforsyning får i kassen, er stigningen endnu mindre: Når den typiske familie næste år lægger 60,14 kroner mere i måneden, er det kun de 32,32 kroner, der går direkte til Vestforsyning. Resten er primært stigninger i afgifter og gebyrer, som Vestforsyning blot sender videre til staten og kommunen. I alt forventer Vestforsyning at opkræve 764 millioner kroner hos forbrugerne næste år, hvoraf næsten halvdelen, nemlig 368 millioner kroner, er afgifter og moms. På el-området sænker Vestforsyning faktisk tariffen med hele fem procent, men besparelsen bliver spist op af stigende omkostninger til transmission og en stigende statsafgift, sådan at forbrugerprisen ender med at vokse med 2,6 procent. For de takstelementer, som ikke bestemmes af Vestforsyning, kan tallene variere en smule, da der er tale om foreløbige budgettal, men Vestforsynings prisniveau er altså stadig pænt under landsgennemsnittet. Du kan se tal og grafer for de enkelte forsyningsområder på Budget 2010 Familien Vestforsyning årlige forbrugsafgifte, parcelhus på 130 m 2 Vand og spildevand 150 kbm El kwh Fjernvarme kwh Tre hurtige til økonomichefen Økonomichef Jørgen J. Andreasen passer på pengene. Men hvad gør Vestforsyning egentlig for at forebygge store prisudsving? Vi arbejder med strukturplaner, hvor vi forsøger at se helt op til år frem i tiden. Skal vi på sigt samle mindre anlæg, eller skal vi satse på udbygning af eksisterende anlæg? Skal vi etablere nye forbindelser for at sikre forsyningen bedre? Osv. Samtidig opnår vi stor synergi, fordi vi er et multiforsyningsselskab. Vi prøver så vidt muligt at koordinere renoveringsopgaver, sådan at vi kun skal grave én gang for at arbejde på flere installationer. Hvordan ser det ud med pengene? Der er ikke krisestemning hos os. På elområdet er der nogenlunde den kapital, der er brug for. Og varmeregnskabet ser også fornuftigt ud, især takket være den fremsynede investering i Måbjergværket i sin tid. Og med udsigten til, at Maabjerg BioEnergy vil gøre os uafhængige af fossile brændstoffer til varmeproduktion, tegner det godt for varmekunderne de næste mange år. Er du bekymret for fremtiden? Fremtiden for vand- og spildevandsområdet kan godt gøre én lidt bekymret. Der er en ny lovregulering på vej, som kan betyde et loft over fremtidige investeringer, men vi ved ikke, hvordan det ender. Vestforsyning skal nok klare sig, men det kan blive alvorligt for forsyningsbranchen, fordi nogle selskaber kan blive nødt til at udskyde renoveringer. Det har man set konsekvensen af i blandt andet England og USA, hvor man langt oftere end herhjemme er ramt af strømafbrydelser, fordi der simpelthen ikke er blevet investeret i tide. Udgift i kr Stigning El ,6% Fjernvarme ,0% Vand ,8% Spildevand ,3% I alt incl. afgifter og moms ,96% Stigningen udgør 722 kr. årligt, svarende til 60,14 kr. pr. md. Vestforsynings andel af stigningen udgør 388 kr. årligt, svarende til 32,32 pr. md. Dette betyder en stigning i Vestforsynings tariffer på 2,35% Vestforsyning total kr. (inkl. moms) Vestforsyning total kr. (ekskl. moms)

11 Sådan aflæser du! Så er tiden inde til den årlige selvaflæsning, og du vil i begyndelsen af december modtage et aflæsningskort fra os Her står din kode, som du skal bruge, når du afleverer dine aflæsninger via nettet eller telefonen Morten Mallesen Mallemortensens vej Holstebro Her står dit kundenummer, som du skal bruge, når du afleverer dine aflæsninger via nettet eller telefonen kopi kopi ko Her skrives det aflæste tal Aflæse dine målere og aflever dine aflæsningsoplysningerne senest den 8. december. Sådan gør du Via nettet: Gå ind på og vælg Årsaflæsning. Via tast-selv-telefon: Ring på telefon og følg anvisningen. Via posten: Indsend dit aflæsningskort til Vestforsyning husk frimærke. Bemærk: Er der påført komma (,) på dit aflæsningskort, skal du også indberette de efterfølgende decimaler. Er der fjernvarmemåler på dit aflæsningskort, skal du foretage tre aflæsninger på samme måler: Kilowatt-timer (kwh) Kubikmeter (m 3 ) husk alle tal inkl. de to decimaler Timer (h) Er du i tvivl om, hvorledes du aflæser dine målere, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf Vind gavecheck på 500 kr. via indberetning på nettet eller telefonen Indberetter du dine aflæsninger via vores hjemmeside eller vores tast-selv-telefon, deltager du i konkurrencen om 10 gavechecks á 500 kr. Betingelsen for at deltage er, at vi modtager din aflæsning senest 8. december

12 Et mega-godt styringsredskab Vestforsynings megamål viser vejen til at nå de langsigtede mål I et selskab med 130 ansatte, som håndterer forbrugerindbetalinger på cirka 800 millioner kroner om året, og bestyrer et flere milliarder stort ledningsnet og produktionsanlæg, er det vigtigt at have nogle langsigtede pejlemærker, som virksomheden styrer efter. I Vestforsyning har vi valgt fire overordnede strategiske mål som de fremtidige pejlemærker: Øge forsyningssikkerheden Effektivisere forsyningen Øge serviceleverancerne Forbedre miljøet og klimaet De fleste kan sikkert tilslutte sig, at det lyder fornuftigt, men for at kunne nå de strategiske mål er de omsat til hverdagen gennem en proces, hvor alle medarbejdere og afdelinger er fremkommet med et bud på, hvor, hvordan og hvornår de helt konkret kan bidrage til at nå de langsigtede mål. De mange konkrete forslag fra medarbejderne er herefter samlet og beskrevet som Megamål for de enkelte forsyningsområder og afdelinger. "Megamålene er nogle konkrete mål, som vi kan følge op på, forklarer kundecenterchef Kenneth Tønning, som sammen med den øvrige chefgruppe har arbejdet med at definere megamålene. Hvert forsyningsområde plus kundecenteret har beskrevet fem til otte megamål, som fortæller, hvilken udvikling vi vil nå i det kommende år. Det er vigtigt, at det bliver overskueligt, så vi også kan måle på fremskridtet og følge op på det, siger Kenneth Tønning og fortsætter: Hvis vi for eksempel satte os for at skabe 100 procent forsyningssikkerhed i 2015, er det nødvendigt at beskrive, hvordan vi vil forbedre os for at nå en del af vejen i løbet af Ellers kunne det jo være gratis bare at foreslå langsigtede mål engang ude i fremtiden, siger han. Når man arbejder med effektiviseringsmål, f.eks. at skulle spare et bestemt antal procent hvert år, vil man før eller siden nå grænsen for, hvad der er fysisk muligt. Her hjælper megamålene også. Megamål hjælper med at identificere de områder, hvor vi får mest for pengene. På den måde kan vi prioritere indsatsen i forhold til de strategiske mål og megamålene, så vi altid går efter de lavthængende frugter først, siger Kenneth Tønning. Arbejdet med megamål foregår parallelt med budgetlægningen i Vestforsyning, så allerede i foråret og forsommeren 2010 begynder en ny runde med udpegning af mål for MEGAMÅL Øge forsyningssikkerheden Effektivisere forsyningen Øge serviceleverancerne Forbedre miljø og klima Højere dokumentationsgrad Billiggøre drift og vedligehold Højere kundetilfredshed Udvide kerneområdet Realisere flere energibesparelser og miljøforbrdringer Øge leveringssikkerheden Forbedre infrastrukturen Forbedre forretningsgangen Flere tilbud til kunderne Gøre kunderne mere energi- og miljøbevidste 12

13 Fjernvarmen er klimavenlig 61 procent af de danske husstande er tilsluttet fjernvarmenettet. I Holstebro og omegn leverer Vestforsyning varme til cirka boliger, erhverv og institutioner og er dermed blandt landets ti største forsyningsselskaber på fjernvarmeområdet. Ser man på, hvor meget CO 2 en gennemsnitlig familie udleder i forbindelse med opvarmning af boligen, bliver det tydeligt, hvor stor forskel brændslerne gør: En familie med et årligt forbrug på kwh udleder blot 1239 kg CO 2, hvis den får tilført fjernvarme fra Vestforsyning Varme. I dag stammer 64 procent af fjernvarmen fra Vestforsyning fra afbrænding af husholdningsaffald. Det sker på Måbjergværket. Hovedparten af de resterende brændsler er halm og flis, som er CO 2 -neutral. Kun 0,5 procent af fjernvarmen stammer fra olie, og syv procent fra naturgas. Det er et miljømæssigt kvantespring sammenlignet med det første fjernvarmeværk i Holstebro, som blev etableret i Dengang fyrede man med olie, indtil oliekrisen i 70 erne satte skub i udviklingen af alternativ energi. Den store milepæl var, da Byrådet i 1983 besluttede at opføre landets første kombinerede halm- og flisfyrede varmeværk. I slutningen af 80 erne indledte man samarbejde med Vestkraft om opførelse af Måbjergværket. Havde familien i stedet haft et oliefyr, ville den have belastet miljøet med næsten fire gange så meget CO 2, nemlig 4440 kg. Selv de ellers så populære jordvarmeanlæg kan ikke følge med varmeleverancer fra Vestforsyning i klimakapløbet. Det skyldes, at et jordvarmeanlæg er afhængig af en eldrevet kompressor. Og elproduktionen i Danmark er desværre stadig en af de tunge poster i klimaregnskabet, fordi ikke al strømmen produceres af vindmøller men med hjælp fra kul og olie. Vestforsyning Varme vil i øvrigt få et endnu bedre klimaregnskab, når biogas fra Maabjerg BioEnergy kommer til at erstatte størstedelen af den naturgas, som anvendes i dag. kg CO 2 -udledning ved varmeforbrug på kwh i 2008 Fordeling mellem anvendte brændsler til fjernvarmeproduktion i % Affald 15% Træ 13% Halm Fjernvarme Naturgas Oliefyr Jordvarme Elvarme Vestforsyning 7% Naturgas 0,5% Olie 0,5% Biogas Kilder: Vestforsyning Varme og Energistyrelsen 13

14 14

15 Byens største fjernvarmeprojekt Vestforsyning har gjort Ellebæk klar til de næste 50 år med fjernvarme I perioden omkring 1970 blev der udstykket et stort antal parcelhusgrunde, faktisk en helt ny bydel i det vestlige Holstebro. Området fik navn efter vandløbet Ellebæk, som snor sig langs Mozartsvej. Den nye bydel blev naturligvis forsynet med fjernvarme, men i en by med mere end 700 års historie er det jo ikke alt, der holder evigt. Så i år blev det tid til at renovere hovedledningen til de første udstykninger i Ellebæk. Erik Andersen, der er afdelingsleder hos Vestforsyning Varme, betegner det som en af de største renoveringsopgaver i mange år. Varmeledningen i Ellebæk var en af de få tilbageværende ledningsstrækninger, som var udført efter gamle konstruktioner. På den tid støbte man nogle betonkanaler og lagde rørene ned i dem, men det holdt man op med omkring 1970, hvor man gik over til præ-isolerede rør, som vi også bruger i dag, fortæller han. Det var langt fra tilfældigt, at det lige blev Ellebæk, som fik lagt nye varmerør i år. Vi ser på en række faktorer, når vi prioriterer indsatsen. Hvor gamle er rørene? Er ledningen dimensioneret rigtigt i forhold til nuværende og kommende behov? Hvor stort er varmetabet? Skal vand- eller elfolkene alligevel grave i området? Og så videre. Og så sætter vi ind der, hvor renoveringen gør størst gavn, forklarer Erik Andersen. De nye varmerør i Ellebæk er bedre isolerede og har meget mindre varmetab end de gamle, og nogle af rørene er faktisk mindre i dimension end de oprindelige. I dag er området færdigudbygget, så vi kender belastningen på ledningsnettet. Og samtidig er de fleste huse blevet efterisoleret, så vi kunne nøjes med at lægge mindre rør på noget af strækningen, siger Erik Andersen. Planlægningen af opgaven begyndte allerede sidste vinter og blev gennemført i to tempi for at genere forbrugerne mindst muligt. Den sidste og største udskiftning blev afsluttet i september. I skrivende stund er Vestforsyning godt i gang med at vurdere, hvor de næste rør skal skiftes. fakta Cirka 700 meter rør er blevet udskiftet i forbindelse med renovering af fjernvarmeledningen i Ellebækområdet. De gamle rør har ligget i jorden i 40 år og bliver erstattet af rør, som gerne skulle blive liggende de næste 50 år. Gravearbejdet blev efter en licitation udført af Ivan Jakobsen, Struer, mens Vestforsynings egne folk stod for at svejse rørene sammen. I forbindelse med tilslutningen havde Vestforsyning varslet en afbrydelse af fjernvarmeforsyningen til et boligområde med cirka 1000 husstande fra syv morgen til ti om aftenen, men allerede om eftermiddagen var der igen varmt vand til brusebadet. 15

16 KORT NYT Nye ansigter I august bød Vestforsyning Peter Klaris velkommen som systemansvarlig i vores it-afdeling. Peter er ansvarlig for vores administrative it-systemer og skal være med til at sikre, at processer, informationer og systemer hænger sammen. Han skal kvalitetssikre vores systemer og sammen med den øvrige del af vores it-afdeling sikre synergi i vore systemer. Peter skal desuden indgå som projektleder i tværgående projekter. Peter kommer fra en stilling som it-chef hos KPC-Byg. Han er sammen med sin hustru og tre børn bosat i Herning. Henover sommeren bød vi også Heidi Bergenhammer velkommen i en stilling som HR-konsulent. Hun skal være med til at skabe synergier i organisationen og skal blandt meget andet virke som proceskonsulent for de personaleansvarlige i koncernen. Heidi er 37 år og bor sammen med sin mand og sine to børn i Mejrup. Heidi er i gang med en kandidatuddannelse indenfor HR på Århus Købmandsskole. som Heidi kommer fra en stilling HR-konsulent hos Gråkjær A/S i Holstebro og har tidligere været personalechef hos Aubo production A/S i Aulum, så personaleområdet er langt fra nyt for Heidi. Vestforsyning som sponsor Flere læserbrevsskribenter i den lokale presse har været stærkt optaget af Vestforsynings sponsorvirksomhed. Vi har derfor valgt at lægge oplysninger omkring vores sponsorvirksomhed frit frem. Vestforsyning har en politik om ikke at være hovedsponsor i nogen af de idræts- og kulturinstitutioner, som vi støtter. Vore sponsorater udgør i alt kroner i Beløbet er på årsbasis fordelt således: Team Tvis-Holstebro: kroner. Musikteatret Holstebro: kroner. Holstebro Golfklub: kroner. Holstebro Boldklub: kroner. Holstebro Museum/Holstebro Kunstmuseum: kroner. Nordvestjysk Talentcenter: kroner. Hverken Byrådet eller ledelsen i Vestforsyning får særlige personlige fordele af sponsoraterne. ansatte i Vestforsyning. Vi råder desuden over et antal "green fees", som er en slags gæstekort, så vi kan invitere udenbys gæster på golfbanen i forbindelse med besøg hos os. I forbindelse med sponsoratet til håndboldklubben Team Tvis-Holstebro får medarbejdere i Vestforsyning tilbud om gratis ståpladser til klubbens kampe. Generelt er det Vestforsynings sponsorpolitik, at der ikke er tale om velgørenhed. Der er tale om "noget-for-noget"- aftaler med to hovedformål: Vi ønsker at knytte os tættere til forbrugerne ved at tage aktivt del i lokalsamfundet og markedsføre os der, hvor forbrugerne er. Vestforsyning er ikke et monopolselskab, men et aktieselskab, som særligt på elområdet oplever en stigende konkurrence om både erhvervskunder og private forbrugere. Vi ønsker desuden at være en attraktiv arbejdsplads for både nuværende og kommende medarbejdere. Idræts- og kulturlivet i Holstebro kan ikke overleve uden sponsorater, og vi kan ikke tiltrække de dygtigste medarbejdere, hvis ikke Holstebro har noget at byde på i fritiden. I forbindelse med golf-sponsoratet får Vestforsyning tilbud om en "firmadag", som er en slags "ryste-sammen-tur" for Derfor er Vestforsyning sponsor for det lokale idræts- og kulturliv. 16

17 Holstebro kan blive dansk brint-hovedstad Vestforsyning arbejder for etablering af tankstation til brintbiler Siden 1970 erne har det været almindeligt kendt, at olie er en knap ressource. Derfor, og fordi forbrænding af olie forurener, bliver der over hele verden forsket i mere klimavenlige transportformer. Holstebro er et af de områder i Danmark, hvor vi er længst fremme med praktiske forsøg med brint som brændstof, og snart kan vi komme endnu længere. Vi ser lige nu på muligheden for at etablere en ny tankstation for brintbiler på Bisgårdmark, fortæller Vestforsynings udviklingschef, Poul Lyhne. Han har været Vestforsynings førstemand i brintprojektet LINK 2009, som også omfatter den højteknologiske Herning-virksomhed H2 Logic. Her har man produceret brændselscellerne til den brintelektriske bil, som Vestforsyning benytter til daglig for at indsamle praktiske erfaringer med brint som brændstof. I dag tanker vi brintbilen på tankanlægget hos Storådalens Golfklub, hvor man også har en brintdrevet golfvogn. Men vi vil gerne etablere et nyt tankanlæg i midtbyen, dels fordi Holstebro Kommune har besluttet at investere i brintbiler, dels fordi vi gerne vil have mulighed for at tanke med et højere tryk, forklarer Poul Lyhne. I dag kan brintbilen blive påfyldt med op til 200 bar, men det nye tankanlæg, som også er udviklet af H2 Logic, kan FAKTA OM Brint Brint hedder også hydrogen. Det er en gasart med den kemiske formel H 2. Fremstillingen kender de fleste fra fysiktimerne i skolen, hvor man i en proces kaldet elektrolyse sætter strøm til vand (H 2 O), som derved deler sig i brint (H 2 ) og ilt (O 2 ). Den største udfordring ved brint er, at der skal bruges store mængder for at drive eksempelvis en bil. påfylde brint med et tryk på op til 700 bar. Med andre ord kan man simpelthen fylde mere brændstof på bilen, og det er naturligvis helt afgørende for, hvor langt man kan køre mellem påfyldningerne. Kun to danske brinttankstationer er placeret uden for Vestjylland. Hvis Vestforsyning opfører det nye tankanlæg, vil det blive Danmarks første anlæg med mulighed for at påfylde op til 700 bar. Energistyrelsen har givet tilsagn om støtte til brintprojektet, som indtil videre har skaffet millioner forskningskroner til Vestjylland. På sigt er det Vestforsynings ambition, at brint skal fremstilles af overskudsstrøm fra vindmøller. På den måde kan man oplagre vindenergien til senere brug for biler og som brændstof i et såkaldt balancekraftanlæg, der kan tage over, når det blæser for lidt til at holde vindmøllerne i gang. Vestforsynings brintbil er en lille vaks sag, som kan køre op til 100 km/t. Bilen har en brint-drevet brændselscelle, som trækker en elmotor. I dag kan bilen påfyldes brint med et tryk på 200 bar, men hvis Vestforsyning bygger nyt tankanlæg, kan påfyldningskapaciteten blive mere end tredoblet til 700 bar. 17

18 Maabjerg Bio kan vise vejen Der er meget at lære af de otte år, som bioenergianlægget har været undervejs Om kun ti år skal mindst halvdelen af al husdyrgødning i Danmark omsættes til bioenergi. Det fremgår af regeringens aftale om Grøn Vækst, som blev lanceret i sommer. Og Maabjerg BioEnergy kan få en vigtig rolle i at omsætte den vision til handling, vurderer Jørgen Udby, som er adm. direktør for både Vestforsyning og Maabjerg BioEnergy Drift: Maabjerg BioEnergy har været otte år undervejs, siden en gruppe visionære landmænd i samarbejde med rådgivningscentret Heden & Fjorden satte sig sammen og diskuterede de første ideer. Jeg har aldrig fortrudt, at Vestforsyning fra starten er gået så aktivt ind i Maabjerg BioEnergy, men der har været perioder, hvor det er gået stejlt op ad bakke. Derfor deler vi også gerne vores erfaringer med både kolleger og politikere, så andre måske kan komme lidt hurtigere i gang. For eksempel var Jørgen Udby i oktober inviteret til Christiansborg for at fortælle om Maabjerg BioEnergy og for at inspirere Folketingets energipolitiske udvalg. Jeg fik blandt andet lejlighed til at redegøre for den komplicerede og meget omfattende myndighedsbehandling, som et bioenergianlæg skal igennem i form af blandt andet lokalplantillæg, miljøgodkendelser og utallige redegørelser, inden man kan tage det første spadestik. Det er selvfølgelig nødvendigt at have papirer og tilladelser i orden, men det ville ikke skade at få nogle ideer på banen til at strømline processen, hvis Danmark skal nå de ambitiøse mål for bioenergi om ti år, vurderer han. Mødet med politikerne var dog først og fremmest en lejlighed til at forklare, hvor stor betydning bioenergi har for klimaet, miljøet og for landbruget som erhverv. Maabjerg BioEnergy vil reducere udledningen af CO 2 med tons om året, og vi vil reducere udledningen af fosfor og kvælstof til vandløbene ganske betragteligt, samtidig med at vi gør fjernvarmen helt uafhængig af fossile brændsler. Men anlægget er også afgørende nødvendigt for et af de vigtigste erhverv i vores område, nemlig landbruget. Havde man ikke muligheden for at komme af med husdyrgødning til bioenergi, ville det for de fleste betyde, at man blev nødt til enten at betale dyre penge for at bortskaffe gyllen eller at skrue ned for produktionen. Og helt ærligt, så er der ikke nogen banker, der ville bryde sig om, at en landmand kom og præsenterede nogle af de alternativer, som det ser ud lige nu, vurderer Jørgen Udby. 18

19 Energy Han havde da også et rigtigt erhvervsvenligt forslag med til politikerne: Fremover er der brug for, at fiberen fra gyllen - altså den rest, som er tilbage, når biogassen er trukket ud - bliver behandlet som alle andre slags biomasse, f.eks. halm og flis. I dag kræver loven, at der laves renseforanstaltninger, som var fiberen affald. Hvis dette havde været tilfældet, ville vi have bygget en særlig kedel til afbrænding af fiberen og sparet ca. 30 millioner kroner på byggeriet af Maabjerg BioEnergy, og samtidig ville vi have mulighed for at udnyttet forbrændingsresten som gødning lyder det fra Jørgen Udby. Du kan læse mere om Maabjerg BioEnergy på hvor du også kan se Jørgen Udbys præsentation fra mødet med politikerne. FAKTA De første planer for Maabjerg BioEnergy kom på bordet for otte år siden. Projektet lå underdrejet i et par år, mens parterne bag projektet kæmpede for at politikerne skulle indføre mere gunstige afgiftsvilkår for bioenergi. Driftsselskabet Maabjerg BioEnergy Drift, som er ejet af Vestforsyning (71,4 procent) og Struer Forsyning (28,6 procent), har indgået en 20-årig leverandøraftale med et andelsselskab bestående af cirka 200 lokale landmænd. Hele projektet har et anlægsbudget på cirka 350 millioner kroner, som finansieres på samme måde som opførelse af de fleste andre varmeforsyningsanlæg, nemlig via et billigt, kommunegaranteret lån. Salg af energi fra anlægget svarer til en årlig omsætning på 45 mio. kr. Når anlægget står færdigt, vil fjernvarmen i både Holstebro og Struer være helt uafhængig af fossile brændsler, og dermed vil forbrugerne være beskyttet mod den globale prisudvikling for olie, kul og naturgas, som kun kender én vej: Op. Netop nu er byggeriet af anlægget i EU-licitation med henblik på, at de første entreprenørmaskiner kan gå i gang i løbet af foråret Du kan læse meget mere på 19

20 BRUG Glødepæren er død, og masser af spændende alternativer er klar til at tage over Der er sket meget, siden de første klodsede sparepærer kom på markedet. I dag fås sparepærer i så mange størrelser og udformninger, at de kan passe ind i stort set alle gamle lamper. Der er endvidere udarbejdet en A-mærkningsordning for sparepærer, der skal sikre forbrugerne en god kvalitet. Så det er efterhånden svært at finde på grunde til ikke at spare på energien. Alligevel støder Vestforsynings energirådgiver Lars Chr. Kongerslev stadig på mange myter omkring energirigtig belysning. Mange tror for eksempel, at man ikke bør tænde/slukke for lysrørsarmaturer, da der bruges for meget strøm ved opstart, og at lysrørene ikke holder hertil. Dette er ikke rigtigt! Energien til opstart svarer til maks. 30 sek. drifttid, så allerede efter bare 1 minut vil der være en energibesparelse. Så hvis der ikke er behov for lyset, bør man naturligvis altid slukke for det, uanset hvilken lyskilde det drejer sig om, forklarer han. Et andet problem har været farvegengivelsen, som for alvor kom i fokus, da kunstmuseer protesterede over forbuddet mod salg af glødepærer, fordi sparepæren ikke gengiver alle farverne. Fakta om farvekvalitet Lysets evne til at gengive farver vurderes på en skala fra (Ra-værdi). Dagslysets evne til at gengive farver er 100. En glødepæres evne til farvegengivelse er meget nær dagslysets, den ligger på 99. En almindelig A-pæres Ra-værdi er Du kan se de enkelte pærers Ra-værdi på A-pærelisten. Der findes både 3-pulver-sparepærer og 5-pulver-sparepærer. 3-pulver-pærer har 3 hovedfarver, mens 5-pulver-pærer har flere. Det gør 5-pulver-sparepærer noget bedre farvemæssigt, og de har derfor typisk et Ra-indeks på Til gengæld er de lidt mindre energieffektive, nemlig 3 gange mere energieffektive end glødepærer. 3-pulverpærer er 4-5 gange så effektive som glødepærer. Det er vigtigt, at man anvender det rigtige lys de rigtige steder, og at man således tager udgangspunkt i det aktuelle lysbehov. Ved først at finde en egnet lyskilde og derefter et passende armatur. For eksempel bør man i dag vælge halogenlyskilder, hvis farvegengivelsen er vigtig. 20

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Få mere ud af fjernvarmen. og spar penge

Få mere ud af fjernvarmen. og spar penge Få mere ud af fjernvarmen og spar penge 1 2 Udnyt fjernvarmen bedst muligt og få fradrag i prisen Ny motivationstarif fra 2017 Fra 1. januar 2017 bliver din varmeregning reguleret af en ny motivationstarif,

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Hans Winthers Vej 9 8400 Ebeltoft CVR 22 70 37 14 Carl Th. Dreyers Vej 0 8400 Ebeltoft Ebeltoft, 09-06-2017 Tilbud Forbrugernr.: 82083 Vedr. ejendommen: Carl Th. Dreyers

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

På Tårs Vandværk er forsyningen i orden. »Årets Vandværk«2013

På Tårs Vandværk er forsyningen i orden. »Årets Vandværk«2013 På Tårs Vandværk er forsyningen i orden Af Thorkil Christensen»Årets Vandværk«2013 De 1250 forbrugere ved Tårs Vandværk i Hjørring Kommune i Vendsyssel er sikret godt vand mange år frem. Vandværket er

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6 Side 1 af 6 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 27. september 2007 Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den

Læs mere

Csr. Vores samfundsansvar

Csr. Vores samfundsansvar Csr Vores samfundsansvar Adm. direktør Jørgen Udby vi mener det Vestforsynings CSR-politik er ikke bare en skåltale. Derfor vil vi hvert år afgive en statusredegørelse for, hvordan vi har ageret i forhold

Læs mere

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Rudkøbing Varmeværk A.m.b.a. Strandlystvej 123. 5900 Rudkøbing. Tel.: 6251 2142 www.rudkoebingfjernvarme.dk Sydlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014

Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse

Læs mere

Ringe Fjernvarmeselskab A.m.b.A.

Ringe Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Beretning. Driftsåret 2016. 1. Nyudstykninger, nyanlæg, reparationer, ombygninger m.m. i 2016. Der var ingen byggeaktivitet i Golfparken i 2016. Der er bygget 2 huse på naboudstykningen. Området er udlagt

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

BERETNING FOR ØSTBIRK VANDVÆRK VED GENERALFORSAMLINGEN DEN 1. APRIL 2011.

BERETNING FOR ØSTBIRK VANDVÆRK VED GENERALFORSAMLINGEN DEN 1. APRIL 2011. BERETNING FOR ØSTBIRK VANDVÆRK VED GENERALFORSAMLINGEN DEN 1. APRIL 2011. Bestyrelsen: Efter generalforsamlingen den 25. marts 2010 konstituerede bestyrelsen for Østbirk Vandværk (kaldt ØV) sig således:

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Tirsdag 11/6-2013 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Det har hidtil været en tradition for mine forgængere at indlede formandsberetningen med

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Belysningskampagnen 2009 De gamle pærer har mistet gløden Elsparefonden vil gerne hjælpe med at gøre den kommende udfasning

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Generalforsamlingen den 8. november 2016 3. november 2016 1 2 Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! I det forløbne regnskabsår har vi købt 195.225 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Ledelsesberetning 2009/2010 for Sydlangeland Fjernvarme.

Ledelsesberetning 2009/2010 for Sydlangeland Fjernvarme. Ledelsesberetning 2009/2010 for Sydlangeland Fjernvarme. Velkommen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 17. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Første punkt på

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 29.08.2013.

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 29.08.2013. Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 29.08.2013. Indledning Hjertelig velkommen til vores generalforsamling. Deltagere i vores generalforsamling kan kun være forbrugere,

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Vi har 1266 forbrugere tilsluttet Skovby Vandværk, hvilket er en stigning på 43 i forhold til året før. Der er blevet udpumpet 140.000 m 3 i 2013. Vandforbruget er stabilt,

Læs mere

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012.

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012. Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012. Indledning Hjertelig velkommen til vores generalforsamling. Deltagere i vores generalforsamling kan kun være forbrugere,

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Udsendelsen DR Penge om De Dyre Sparepærer

Udsendelsen DR Penge om De Dyre Sparepærer Udsendelsen DR Penge om De Dyre Sparepærer Onsdag den 29.02.2012 viste DR Penge en udsendelse om De Dyre Sparepærer. Baggrunden for udsendelsen er den kommende udfasning af glødepæren, hvor det pr. 1/9-2012

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

Vil du gerne holde din varmepris i ro?

Vil du gerne holde din varmepris i ro? Vil du gerne holde din varmepris i ro? Ta din returtemperatur og følg din afkøling. Se indeni 1 LYSTRUP FJERNVARME Varmen fortsætter med at være billig - bare du bruger den fornuftigt I Lystrup, Elsted

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

TO MÆND, TO KRANER OG EN GOD PORTION ERFARING

TO MÆND, TO KRANER OG EN GOD PORTION ERFARING Man tager... - en grabfuld fra værdipladsens småt brændbart container, en grabfuld knuste trærødder og en slat bleer og fylder det hele i ovnen. Ud kommer så enten varme i din radiator eller strøm i din

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

TIL AFLÆSNING AF MÅLERE KONTROLBOG

TIL AFLÆSNING AF MÅLERE KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF MÅLERE KONTROLBOG INDHOLDSFORTEGNELSE Hold øje med din måler... 4 Sådan aflæser du din elmåler... 5 Sådan aflæser du din vandmåler... 5 Sådan aflæser du din varmemåler... 5 Vores ansvar

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Årsrapport 2011. Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler)

Årsrapport 2011. Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler) Årsrapport 2011 Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler) Projekt med tilskud fra Energistyrelsen 2009-2012 Sammenfatning Indledning Gladsaxe Kommune købte fire person-elbiler af

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013. Bestyrelsens beretning Indledning 2012 har ligesom 2011 har været et uforudsigeligt og udfordrende år for Hadsten Varmeværk.

Læs mere

PROFILMAGASIN MAJ 2009. - Fjernvarme bliver til fjernkøling side 4 - Verdens største bioenergianlæg side 10 - Sikker vandforsyning side 16

PROFILMAGASIN MAJ 2009. - Fjernvarme bliver til fjernkøling side 4 - Verdens største bioenergianlæg side 10 - Sikker vandforsyning side 16 PROFILMAGASIN MAJ 2009 - Fjernvarme bliver til fjernkøling side 4 - Verdens største bioenergianlæg side 10 - Sikker vandforsyning side 16 En virksomhed i forandring Kære læser. I dette nummer af profilmagasinet

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere