Studerende, Google og biblioteker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studerende, Google og biblioteker"

Transkript

1 En undersøgelse af 1694 studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer Niels Ole Pors Biblioteksstyrelsen & Danmarks Biblioteksskole 2005

2 Studerende, Google og biblioteker: En undersøgelse af 1694 studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer Niels Ole Pors Danmarks Biblioteksskole Udgivet i 2005 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: E-post: Hjemmeside: Elektronisk ISBN: Publikationen findes kun i elektronisk udgave 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 Indledning 6 Informationssøgning 8 Tilgange til studier af informationsadfærd 10 Informationsbehov 11 Informationsadfærd 12 Informationsanvendelse 15 Træk i informationsadfærd 16 Studerendes informationssøgning 18 Andre forhold vedrørende studerende og information 21 Træk af studerendes informationssøgeadfærd 22 Sammenfatning 23 Et signalement af 1694 studerende 25 Studerendes brug af andre uddannelsesbiblioteker 28 Studerendes brug af andre uddannelsesbiblioteker og folkebiblioteker 28 Ingen brug af uddannelsesbiblioteker 28 Kun brug af folkebiblioteker 28 Ingen brug af uddannelsesbibliotek eller folkebibliotek 29 Sammenfatning af biblioteksbrug 29 Sammenfatning 30 Brug af uddannelsesbiblioteker og informationsressourcer til studieformål 32 Brug af uddannelsesbibliotek 32 Studieemne, studietrin, institutionstype og brug af uddannelsesbibliotek 33 Hvad uddannelsesbiblioteket bruges til 34 Omfanget af lån og fornyelser 37 Adgang til og brug af elektroniske ressourcer hjemmefra 38 Adgang til og brug af bibliotekets ressourcer fra uddannelsesinstitutionen 40 Tilfredshed med uddannelsesbiblioteket 40 Anvendelse af søgemaskiner 41 Anvendelse af databaser 42 Informationsadfærd generelt 44 Informationskompetence 47 Sammenfatning 49 De uddannelsessøgendes brug af folkebiblioteker 52 Brugere og ikke-brugere af folkebiblioteker til studieformål 52 Folkebiblioteksbrugerne og deres brugsmønster 54 Tilfredshed med folkebibliotekerne 58 Sammenfatning 60 Google, informationsressourcer og biblioteksbrug 62 Google 62 3

4 Lånerne, ikke-lånerne og deres informationsadfærd 64 Intensive og moderate brugere 65 Informationsintensitet og biblioteksbrugens omfang 68 Eksponering af biblioteker og ressourcer samt informationsintensitet 69 Informationskompetencens betydning 69 Informationskompetence og biblioteksbrug 71 Sammenfatning 72 De studerendes tilfredshed 73 Tilfredshed med uddannelsesbiblioteket 73 Tilfredshed med folkebiblioteket 75 Nye tilfredshedsundersøgelser 77 Sammenfatning 78 Biblioteket som studierum 80 Uddannelsesbiblioteket som studierum 80 Folkebiblioteket som studierum 82 Sammenfatning 82 Uddannelsestype, fag og sammenligninger 83 Sundhed, medicin, sygepleje, terapeuter og lignende. 84 De teknik- og ingeniørvidenskabsstuderende 87 DTB i Humaniorastuderende og samfundsvidenskabsstuderende 93 Studerende i København De mellemlange uddannelser indenfor sociale forhold, psykologi og pædagogik 96 Sammenfatning 98 Afslutning 101 Bilag 109 Bilag 1: Dataindsamling 109 Bilag 2: Svarfordelinger og spørgsmål 110 4

5 Forord Denne undersøgelse er et resultat af et samarbejde mellem Biblioteksstyrelsen og Institut for biblioteksudvikling, Danmarks Biblioteksskole. Emnet for undersøgelsen er studerendes benyttelse af biblioteker og informationsressourcer. Der er tale om et vigtigt emne der aktualiseres af den meget stærke stigning i benyttelsen af digitale ressourcer og af de studerendes studieadfærd der i stor udstrækning retter sig mod benyttelsen af en mangfoldighed af både biblioteker og digitale ressourcer. Undersøgelsen kan således anvendes til at foretage vurderinger af behovet for et øget samarbejde mellem de forskellige dele af biblioteksvæsenet. Samarbejdet har økonomisk fungeret således, at Biblioteksstyrelsen har afholdt de direkte udgifter som porto, studentermedhjælp og lignende, mens instituttet har bidraget med den forskningstid der er nedlagt i undersøgelsen. Som støtte for projektet blev der nedsat en følgegruppe. Følgegruppen har afholdt møder undervejs i forløbet med henblik på at diskutere forskellige aspekter af undersøgelsen. Følgegruppen har bestået af: René Steffensen, Handelshøjskolens Bibliotek Børge Sørensen, København Kommunes Biblioteker Kirsten Sparvath, Kolding Folkebibliotek Anne Marie Busch-Petersen, Blågårds Seminarium Kristian Grønborg, Svendborg Bibliotek Kirsten Mathiasen, Center for Uddannelse og Forskningsinstitutter Helle Kolind Mikkelsen, Kommunernes Landsforening Tove Schmidt, CVU Vest Biblioteket Marianne La Cour Sonne, Undervisningsministeriet (til 10. januar 2005) Brit Borum Madsen, Biblioteksstyrelsen Carl Gustav Johannsen, Danmarks Biblioteksskole Inger Frydendahl, Biblioteksstyrelsen I dette regi er undersøgelsesdesignet, spørgeskemaer og analysemodeller blevet diskuteret. For forfatteren af undersøgelsen har dette været en både stor og inspirerende støtte. Hans Henrik Sørensen fra SU-styrelsen har været en meget stor hjælp i forbindelse med dataudtrækket. Bibliotekarstuderende Anne Schewe har ligeledes været en stor hjælp i forbindelse med udsendelsen af over 5000 breve til potentielle respondenter. Det skal afslutningsvis tilføjes at undersøgelsen i løbet af kort tid vil blive publiceret i en kortere form. Niels Ole Pors Maj

6 Indledning Fremstillingen falder i flere dele. Den første del indeholder en kortfattet gennemgang af de mest velkendte teorier og modeller vedrørende informationssøgning. Denne del af fremstillingen har til formål at præsentere en begrebslig og analytisk ramme for den empiriske analyse. Dette kapitel indeholder endvidere gennemgange af udvalgte undersøgelser af studerendes benyttelse af informationsressourcer. Der er på ingen måde tale om, at denne gennemgang søger at være fuldstændig. Gennemgangen af nogle af de undersøgelser der foretages er af illustrerende karakter i forhold til modeller over informationssøgning og i forhold til den empiriske analyse, der udgør den vigtigste del af denne tekst. Herefter følger selve dataanalysen. Denne foretages på flere måder. Der gives først og fremmest en analyse med udgangspunkt i de demografiske faktorer. Demografiske faktorer er forhold som respondenternes køn, studietrin, bopæl, uddannelsesinstitution og studiefag. Der er i denne forbindelse dannet en række sammensatte variabler af hensyn til overskueligheden. Denne analyse er overvejende beskrivende og intentionen er at tegne et signalement af de 1694 studerende og forskellighederne imellem dem. Alle data og sammenhænge er blevet testet og når der i fremstillingen angives, at der er forskelle på grupper er disse forskelle altid statistisk signifikante. Det rige datamateriale giver mulighed for at foretage mere facetterede analyser. Disse analyser består i at sammensætte især spørgsmålene og udsagnene fra spørgeskemaet på andre måder end ved hjælp af de mere traditionelle demografiske baggrundsfaktorer. Der dannes forbindelser på kryds og tværs i materialet primært på basis af klyngeanalyser og på basis af sammensætninger af svar på spørgeskemaets udsagn og spørgsmål. Dette betyder i praksis, at dele af fremstillingen tegner billeder af de studerende. Disse billeder - eller fragmenter af helheden - er udtryk for forskellige snit ned i eller perspektiver på materialet. I forbindelse med disse fremstillinger foretages der sammenligninger med nogle få af de større danske undersøgelser af studerendes biblioteksbenyttelse og udnyttelse af andre informationsressourcer. Disse sammenligninger tjener to formål. For det første kan der muligvis dokumenteres et ændret informationssøgemønster. For det andet kan disse sammenligninger indirekte anvendes som en art validitetskontrol af dele af denne undersøgelses resultater. Sammenligninger vil blive foretaget som forholdsvis brede tendensanalyser. Det skyldes, at det kun i enkelte tilfælde er muligt at foretage direkte sammenligninger på grund af de forskellige udformninger, måleinstrumenterne eller spørgeskemaerne har i undersøgelserne. Endelig foretages der analyser af udvalgte grupper af studerende. Disse grupper er udvalgt med henblik på at præcisere forskelle og ligheder, der er bundet af studieemne og type af uddannelsesinstitution. Et af de større problemer med en undersøgelse af denne art er forholdet mellem det generelle og det specifikke. Det er især et fremstillingsproblem. Mange af de generelle tendenser og sammenhænge, der identificeres i analyserne vil tendere til at falde meget forskelligt ud, når der efterfølgende analyseres i forhold til mere afgrænsede grupper. Der er således hele tiden tale om en balancegang mellem fremstilling af generelle tendenser og antydninger af forskelle bundet i fænomener som studiefag, studietrin, holdninger til biblioteker og lignende. Alle disse forskelle kan ikke komme frem i en fremstilling af denne art. Nogle af dem kan sandsynligvis med fordel analyseres i dybden og fremstilles i afgrænsede artikler og tilsvarende. Der er mange gode grunde til at beskæftige sig med studerendes anvendelse af informationsressourcer og biblioteker og foretage tidsmæssige sammenligninger. På den ene side stiger mængden af information voldsomt. På den anden side bliver adgangen til information gennem de digitale kanaler mere og mere omfattende. Studerende har ganske 6

7 simpelt i forhold til for ganske få år siden et meget større og mere uoverskueligt informationsunivers at agere i. Både biblioteksbenyttelse og udnyttelse af digitale ressourcer, herunder internettet er blevet mere kompleks. Teoretisk set giver dette mulighed for informationsoverflod og informationsængstelse. Disse to begreber er diskuteret en del i litteraturen og de har som den næste usagte forudsætning, at studerende og forskere i øvrigt er interesseret i at finde den virkelig relevante litteratur til deres arbejdsopgaver og ikke blot den litteratur, der måse kan klassificeres som god nok eller tilstrækkelig. Oplevelsen af overflod og ængstelighed i forhold til litteraturmængden er karakteriseret ved, at personen har vanskeligt ved at forstå den tilgængelige litteratur og føler sig overvældet af mængden. Oplevelsen er ligeledes ofte præget af, at man ikke ved om en bestemt type information eksisterer og man ved heller ikke, hvor man i givet fald skal kunne finde den. Man kan selvfølgelig også være i den situation at man nogenlunde ved, hvor litteraturen eller information er, men man har ikke nøglen til at finde den, f.eks. på grund af manglende evner til at bruge søgemaskiner på en hensigtsmæssig måde 1. Det er interessant at undersøge, hvad studerende faktisk foretager sig for at reducere den usikkerhed, der må følge af informationsoverfloddet og de stærkt voksende muligheder for at få adgang til denne information. Det er indlysende, at et studie af denne art kun kan analysere dele eller aspekter af problemet. På den anden side er der ingen tvivl om, at informationer om emnet er meget vigtige både teoretisk og praktisk. Praktisk fordi det også handler om, hvorledes biblioteker markedsfører og informerer om deres ressourcer og det handler også om, hvorledes databaser og lignende bygges op. Endelig handler det om, hvorledes bibliotekssystemer samarbejder. Der præsenteres et meget stort materiale. Materialet kan anvendes til belysning af andre forhold, der kun er perifert berørt i denne fremstilling. Det vil for eksempel være muligt i større udstrækning at gå ned i enkelte grupper af uddannelser eller biblioteker. For nogle af de større uddannelsessteders vedkommende vil det meningsfuldt være muligt at analyse for eksempel studerende indskrevet på Københavns Universitet, Handelshøjskolen i København og tilsvarende. Disse mere afgrænsede analyser er ikke foretaget her, idet vurderingen er, at der hermed ville komme for mange gentagelser og detaljer. 1 Neely, T. (2002) Sociological and Psychological Aspects of Information Literacy in Higher Education. Lanham, Maryland. Scarecrow Press. 7

8 Informationssøgning I denne fremstilling undersøges studerendes informationssøgeadfærd. Selve begrebet informationssøgeadfærd er ikke særlig mundret, men det er slags oversættelse af de engelske begreber information seeking og information behaviour. Det er naturligvis et område, der har været studeret overordentligt grundigt i mange år 2. Det er umuligt i et kort introducerende kapitel at fange hele bredden og dybden i den forskning, der er foregået i forhold til informationssøgning og den adfærd, der ligger bag. Emnerne spænder meget vidt og det gør de forskellige teoretiske tilgange også 3. Vakkari 4 har emnemæssigt søgt at klassificere forskningen indenfor området på følgende måde: Tabel 1: Eksempler på forskellige problemstillinger indenfor forskning vedrørende informationsadfærd Opgaveorienteret Ikke-opgaveorienteret Personorienteret Hvordan får biblioteksledere relevant information uden om de organisationsbetingende strukturer og kanaler? Hvad ligger bag græsningsfænomener i både biblioteker, boghandlere og internet? Systemorienteret Hvor tilfredse er studerende med onlinekataloger? Hvilken type dokumenter behøver ingeniører mest Hvordan bruges et folkebibliotek til fritidsformål? Generelt har forskningstraditionerne indenfor informationssøgeadfærd ikke beskæftiget sig overvældende meget med biblioteksbrugerundersøgelser, der jo har en stor og omfattende litteratur i sig selv. Dette projekt indeholder dog elementer fra begge traditioner, hvorfor en kort gennemgang af nogle af de væsentligste antagelser og modeller er relevant. Den traditionelle benyttelse af det fysiske bibliotek har for både folke- og uddannelsesbiblioteker været præget af, at adfærden har været styret af forskellige typer af informationsbehov. Disse kan opdeles i mindst 3 grupper. Der er for det første behov, der retter sig mod bestemte titler. Her er der tale om ganske specifikke behov. Der er for det andet tale om behov for litteratur om emner eller genrer. Denne type behov antager mange forskellige former. Der kan være tale om en bruger, der ønsker litteratur om emner som kalkmalerier i Danmark, noget om politisk sociologi, en rejseguide til Berlin. Der kan også være tale om, at man ønsker en kriminalroman, der ligner noget Patricia Cornwall har skrevet. Det kendetegnende for emne og genreforespørgsler er i virkeligheden, at der er en gensidig erstattelighed mellem materialerne, dvs. at det ikke er altid er helt afgørende for brugeren, nøjagtigt hvilket dokument vedkommende får fat på. Den tredje type behov er det mere uspecifikke. Brugeren ønsker noget interessant eller noget der er spændende at læse. Behovet opstår og krystalliseres så at sige i kontakten med materialerne eller i informationen om materialerne. Forskellige undersøgelser har faktisk dokumenteret, at ovenstående beskrivelse genkendes af brugerne. Det har således også vist sig, at en meget stor del af brugerne un- 2 Case, D.O. (2002) Looking for Information: a study of research on information seeking, needs and behaviour. San Diego. Academic Press 3 Sundin, O. (2003) Informationssökning i övergangen från udbildnings- til yrkespraktik. En kunskabsoversigt. Borås. Institutionen biblioteks- och Informationsvetenskap 4 Vakkari, P. (1999) - Task complexity, problem structure and information actions. Integrating studies on information seeking and retrieval. Information Processing and Management, 35,

9 der deres biblioteksbesøg kom til biblioteket med flere af disse informationsbehov samtidig. Man kom altså meget ofte efter en bestemt bog eller et bestemt tidsskrift samtidig med, at man ønskede litteratur om et givet emne eller litteratur af en bestemt slags. Mange kom måske også blot for at lade sig inspirere og på baggrund af dette låne noget. Adfærdsmønsteret ligner i virkeligheden en helt traditionel indkøbssituation i et supermarked, hvor man ofte går efter en helt bestemt vare som kan være kaffe af t bestemt mærke. Samtidig har man besluttet at man skal have fisk til aften. Nøjagtig hvilken slags fisk er ikke afgørende. Og endelig vil man ofte lade sig inspirere af indholdet på hylderne og købe noget, man ikke har på indkøbssedlen. Det er naturligvis den specifikke sammensætning af disse forskellige typer behov, der er afgørende for, hvilken grad af succes man som bruger eller kunde får. Men under alle omstændigheder er det således, at netop sammensætningen af de forskellige typer behov har været meget afgørende for, at brugerne i de fleste tilfælde har forladt bibliotekerne med i det mindste noget af det de kom efter eller troede de kom efter. De ovenstående betragtninger har vist sig at have stor indflydelse på brugernes angivelse af tilfredshed med biblioteker. Jo flere af informationsbehovene der opfyldes under besøget des mere tilfredse er brugerne. Det bør dog også understreges at selvom informationsbehovene ikke opfyldes under det enkelte besøg, er det ikke noget der skaber en generel utilfredshed med udbyttet. Tilfredsheden er blot mindre. Dette forhold skyldes naturligvis at tilfredshed består af flere elementer. Der er for det første den transaktionsspecifikke tilfredshed. Den omhandler fænomener som tilfredshed med udbyttet af dagens besøg og lignende. Den indeholder kort sagt den umiddelbare tilfredshed med den netop gennemførte transaktion. Vurderingen vil formentlig i stor udstrækning basere sig på forskellige typer rimelighedsvurderinger som brugerne har. Nogle af disse rimelighedsvurderinger kan antage karakter som betragtninger over, at man ganske vist ikke fik det man kom efter, men at det heller ikke er forventeligt bibliotekets størrelse taget i betragtning. Den anden dimension af tilfredshed er den generelle tilfredshed. Denne dannes af mange forskellige faktorer. Nogle af de væsentligste faktorer er forventninger. Forventninger dannes på mange forskellige måder. De hænger sammen med hele det kulturelle klima og med den viden og de indtryk man har fra f.eks. samtaler med venner, bekendte og kolleger. Forventninger dannes også af tidligere oplevelser. Tidligere oplevelser kan være transaktionsspecifikke. Mange positive transaktionsspecifikke oplevelser vil formentlig medføre et højere forventningsniveau. Mange negative vil formentlig danne et lavere forventningsniveau. Tilfredshed hvad enten den er specifik eller generel er altså en meget kompleks størrelse, der heller ikke kan ses uafhængigt af vores psykologiske faktorer, der blandt andet giver sig udtryk i forskellige tilbøjeligheder til at opleve eller give udtryk for tilfredshed eller utilfredshed. Herudover er der en mere generel tilfredshed. Den er i virkeligheden nok mere socialt betinget. Denne generelle tilfredshed vil hænge sammen med tidligere oplevelser, vurderinger af ydeevne og mere generelle rimelighedsbetragtninger. Det er indlysende at de transaktionsspecifikke forhold sagtens kan influere på den generelle tilfredshed og opfattelse. Ovenstående mønster er det empiriske undersøgelser har dokumenteret i forbindelse med informationssøgning i det fysiske bibliotek. Der er næppe tvivl om, at mønsteret på mange måder er et generelt adfærdsmønster, jf. eksemplet med indkøb. Det interessante bliver så om mønsteret ændrer sig når brugerne begynder at anvende elektroniske ressourcer. 5 Pors, N.O.(1986) Brugere og søgemodul Åbenrå: Åbenrå Prøvecenter for ny Informationsteknologi. INFAArapport 3. 6 Pors, N.O.(1992) Danmarks Tekniske Bibliotek og det brugere. Lyngby. DTB publikation Pors, N.O. (1995) Studerende og biblioteker. Kbh. Skrifter fra Statens Bibliotekstjenestes 9. 9

10 Her er det især græsningsfænomenet, der bliver interessant. Græsningen var utvivlsomt meget vigtig i forhold til det fysiske bibliotek og der bliver naturligvis også græsset i det digitale bibliotek og i databaser og lignende. En af hovedforskellene er måske at emnebehov gennem emnesøgninger i beslutningsøjeblikket bliver transformeret til et titelbehov. Her bliver det igen nødvendigt at differentiere mellem forskellige typer af elektroniske ydelser. For overskuelighedens skyld gives nogle eksempler. En emnesøgning i bibliotek.dk vil som regel kaste et antal poster ud på skærmen. Disse poster fylder ofte flere sider og de er organiseret således at de nyeste poster står på de første sider. Der er altså en faldende kronologisk orden. Brugernes tilbøjelighed vil formentlig være at bestille fra de første sider frem for at gennemlæse og vurdere poster på mange sider. Det vil sige, at en fornuftige hypotese vedrørende brug af bibliotek.dk er, at det er den nyeste litteratur der bestilles oftest også ved behov for emner og det vil heller ikke være unaturligt at antage, at mange brugere bestiller mere end de har behov for, herunder placerer bestillinger på flere forskellige biblioteker for at øge sandsynligheden for at få passende dokumenter så hurtigt som muligt 8. Søgninger i bibliotekernes elektroniske ressourcer rejser helt andre spørgsmål. Mange brugere - især på de videregående uddannelser har de senere år fået adgang til meget store artikelmængder gennem deres institutioners licenser. Der er tale om at biblioteker som for blot få år siden abonnerede på et begrænset antal tidsskrifter der blev betragtet som institutionens kernetidsskrifter nu har adgang til mange flere tidsskrifter. En meget stor del af disse tidsskrifter findes som fuldteksttidsskrifter med en ubegrænset adgang for institutionens ansatte og brugere. Informationsmængden er så at sige næsten uoverskuelig for den enkelte. Hvilke konsekvenser får dette for informationssøgeadfærden? Der kan opstilles forskellige hypoteser desangående. En hypotese kan med rimelighed være, at brugere for at reducere uoverskueligheden som indgang vælger noget velkendt. Det kan være et forlags eller en udgivers hjemmeside, hvor antallet af tidsskrifter er overskueligt. Overskueligheden kan betyde mere for brugeren end relevansen. En konsekvens af dette kunne være, at mange væsentlige artikler aldrig findes gennem en søgning, fordi de ikke er indeholdt i den overskuelige base der søges i. En anden lige så relevant hypotese kunne være, at en emnesøgning foretaget ved hjælp af termer gennem en portal indeholdende mange tusinde tidsskrifter genererer en brug, der inkluderer mange tidsskrifter og artikler, der hidtil er blevet betragtet som værende perifere i forhold til studiet eller forskningsområde 9. Hermed bliver resultatet af litteratursøgningen i hvert fald set traditionelt lidt tilfældigt. Det er blandt andet denne type problemstillinger, der søges indfanget i den mere teoretisk orienterede litteratur vedrørende informationssøgning. Tilgange til studier af informationsadfærd Det er oplagt, at der er anvendt megen tankevirksomhed på at indkredse begrebet informationsbehov. Selve informationssøgningen udspringende af eller relateret til - informationsbehov er naturligvis meget centralt i forskningen. På den ene side kan forskning i informationssøgning på det teoretiske niveau betragtes om en grundlæggende disciplin i informationsvidenskaben. Den udgør det begrebslige og metodiske fundament. Forskningen i informationssøgning har også en mere praktisk side, hvor der er tale om anvendelse af forskningsresultater. På den ene side er der tale om, at en række empiriske studier skal knyttes sammen i modeller og teorier. På den anden side er der tale om, at resultater anvendes til justeringer og forbedringer af eksisterende og kommende informationssystemer og informationstjenester. Endelig har forskningen i informationssøgning en sociologisk 8 Pors, N.O. (2004) 844 fjernlånsbrugere. København. Københavns Kommunes Biblioteker. 9 Kragh Dalsgaard, S. DEF licenser (baseret på foredrag afholdt på Danmarks Biblioteksskole i 2004) 10

11 vinkel, hvor fokus er på informationsadfærd eller informationssøgningsadfærd. Her undersøges afgrænsede gruppers behov og adfærd blandt andet i forhold til de krav og muligheder der indgår i forskellige typer af arbejde og situationer 10. Informationssøgeadfærd beskæftiger sig blandt andet med hvilke kilder og kanaler, der anvendes til at tilfredsstile et informationsbehov. Denne ramme og afgrænsning af forskningsområdet giver rig lejlighed til at anvende forskellige perspektiver på informationssøgning. En afgrænsning man ofte støder på i litteraturen er skellet mellem det arbejdsrelaterede og det, der ikke er arbejdsrelateret. Det sidste benævnes efterhånden som every day life informationssøgning eller hverdagslivets informationsbehov.. Savolainen 11 foreslår endvidere, at en anden indgang til informationssøgning er selve søgningens formål. Der kan være tale om en problemorienteret informationssøgning. Her er der tale om, at der søges litteratur og information i forhold til et mere eller mindre velafgrænset problem. Der er for så vidt tale om en forholdsvis rationel model, der ligger bag megen forskning i informationssøgning. Informationssøgning kan også være vejledende. En vejledende informationssøgning indgår ofte som en del af en generel orientering eller vidensopbygning. Det kan være den daglige ajourføring af, hvorledes fodboldklubber klarer sig, men det kan naturligvis også være en generel søgning efter hvilke nye artikler og bøger, der er udkommet indenfor ens interesseområde. Vi skal ikke her gå langt ind i den lidt teoretiske litteratur om informationsbehov, der ofte ses som forløberen for selve informationssøgningen. Det er dog værd at nævne, at der er tale om et begreb, der indenfor bibliotekarprofessionen anvendes overordentligt meget. Det anvendes som et underforstået dagligdagsbegreb, men nøjagtigt hvad begrebet indeholder og refererer til, vil ofte i dagligdags situationer være overordentligt uklart. Informationsbehov En tidlig og meget indflydelsesrig teoretiker som Taylor 12 beskrev informationsbehovet som stadier på et kontinuum startende med intuitive behov, der knap kan formuleres. Herefter følger det bevidste behov. Man er her opmærksom på behovet og man er i hvert fald delvis i stand til at formulere det. Det tredje stadie er det formulerede behov, der er så klart, at det kan udtrykkes og formuleres i for eksempel søgetermer og spørgsmål. Det fjerde stadier er kompromisbehovet. Her er det tale om, at det formulerede behov stilles i relation til informationssystemer. Det er derfor at behovet er kompromitteret. Det er afgrænset og defineret gennem viden om informationssystemernes ydeevne. Taylors forskning lå på mange måder bag den forskning, der også har været indflydelsesrig og som ser informationssøgning som svaret på en art anomali. Det peger på, at der er en brist i en videnstruktur og informationssøgningen søger altså at rette op på denne anomali. Ifølge Savolainen 13 er det den samme tankegang, der ligger bag andre formuleringer af informationsbehov, hvor der f.eks. opleves en kløft mellem den viden man har og den man skal bruge. Andre har formuleret dette som en usikkerhed eller en afstand. En af grundene til at disse forskellige, men ikke særligt forskelligartede behovsdefinitioner, har vundet indpas i den informationsvidenskabelige litteratur er formentlig at de lader sig delvis genkende i søgeadfærd. Søgeadfærden kan være specifik, den kan være emne- eller genreorienterede og den kan være ganske bred og upræcis som græsning. Det er ikke vanskeligt at lave i det mindste en form for analogislutninger til de mere teoretiske 10 Savolainen, R. (2002) Informationssökning och informationsbehov. I. Ilkka Mäkinen & Katja Sandqvist (eds) Introduktion til informationsvetenkaben. Tampere University Pres. S Ibid s 73ff 12 Taylor, R.S. (1968) Question-negotiation and information seeking in libraries. College and Research Libraries 29 (3) s Savolainen, ibid. 11

12 definitioner. Den anden side af sagen er naturligvis, at bibliotekssystemer er indrettet på at opfylde informationsbehov. Informationsbehov uanset hvorledes begrebet defineres udgør altså forudsætningen for analyser af informationssøgning. Litteraturen om informationssøgning er ganske omfattende 14. Som nævnt tidligere foregår der en del såkaldt modellering indenfor området. Der opstilles forskellige modeller over informationssøgning. Modeller kan i nogen udstrækning betragtes om en bro mellem empiriske studier og teoridannelser. Modeller indeholder de faktorer, som spiller sammen. Mange af modellerne forekommer i dag forholdsvis simple og indlysende, men det er vigtigt at huske på, at en model også fungerer som et markerings- og demarkeringsfænomen, er sætter grænserne for hvilke problemstillinger, der især betragtes om relevante at studere. Det er meget vanskeligt at komme uden om Tom Wilson 15, når talen falder på modeller vedrørende informationssøgning. Hans model synes at være udgangspunktet for mange senere modelleringer. I en forsimplet form kan den fremstilles, som vist i nedenstående tabel. Tabellen indeholder de overskrifter eller hovedemner, der opereres med og det er tydeligt, at modellen indeholder både teoretiske antagelser og adfærdsorienterede træk samt præcisering af de faktorer, der antages at have betydning for informationsadfærden. Modellen har mange vigtige aspekter indbygget. Et af dem er for eksempel hvorfor nogle typer af informationsbehov i højere grad end andre kalder på informationssøgning og der er ligeledes vægt på spørgsmålet om, hvorfor nogle informationskilder anvendes mere end andre. Modellen er kun en blandt mange andre modeller, men det centrale i alle modeller synes at være blandingen af omgivelser, funktion og mål, roller samt personlige dispositioner. Tabel 2: Elementer i Wilson s model Betydende faktorer Psykologiske Konteksten for informationsbehovet Individet i kontekst Motiveringsmekanisme Teorier om tilpasning Aktiveringsmekanisme Teorier om risiko og belønning Informationssøgeadfærd Passiv opmærksomhed Demografiske Læringsteorier Passiv søgning Rolle Aktiv søgning Omgivelser Aktiv og kontinuerlig søgning Kilder Informationsanvendelse Der er ingen grund til at gennemgå de mange modeller i detaljer. Det rækker at præcisere, hvad de fleste af dem indeholder. Informationsadfærd I centrum står informationsadfærden som den størrelse, man især er interesseret i at udforske. Informationsadfærden analyseres oftest i forhold til person, rolle og miljø. Dette betragtes som nogle af de faktorer, der kan påvirke informationssøgeadfærden. Wilsons model kan betragtes som en meget generel heuristisk model, der præciserer at forskning af informationsbehov, informationsadfærd og informationsbrug må tage hensyn til en række forskellige faktorer og variable. Det er formentlig korrekt at beskrive modellen som en situationsbunden model. Informationsbehov kan opstå på grund af personers sociale roller og opgaver, men kan også i en række situationer være bestemt af 14 Byström, K. (2000) The effect of task complexity on the relationship between information type acquired and information sources used, I Höglund, L. & Wilson, T. (Eds) The New Review of Information Behaviour Research. 1 p Wilson, T. (1999) Models in information behaviour research. Journal of Documentation 55 (3) s

13 personers psykologiske profiler og dispositioner. Interaktion mellem disse to faktorer er ligeledes et meget relevant område for studier. I forhold til personen kommer de forskellige definitioner af behov ind, uanset hvorledes de klassificeres. Vi har også set forskning, der i forhold til personen inddrager mange andre træk om f.eks. personlighedstræk 16. Der kan også være tale om at nyere fænomener, der er knyttet til det kognitive som f.eks. læringsstile analyseres i sammenhæng med informationssøgeadfærden. Netop læringsstile er de senere år blevet et meget centralt område i forbindelse med diskussioner om undervisning i informationskompetence, og det er meget sandsynligt, at studerendes læringsstile spiller en stor rolle i forbindelse med deres søgning og anvendelse af information. Hvis vi ser på roller er det meget ofte erhvervsrollen eller arbejdsrollen, der er i centrum sammen med arbejdsopgaven og dens natur. Her er interessen ofte koncentreret om hvorledes forskellige grupper søger information. Det kan f.eks. være spørgsmål om førsteårsstuderende søger anderledes end kandidatstuderende eller om naturvidenskabelige forskere adskiller sig meget fra humanistiske forskere. Det kan også være spørgsmål om, hvorledes virksomhedsledere får deres information. Der er altså tale om nogle generelle sociologiske træk, der med fordel kan kombineres med studier over den konkrete arbejdsopgave eller den situation i hverdagen, man søger information til. Som eksempel kan henvises til et nyere studie af ledere og mellemlederes informationsadfærd 17. Miljø eller kultur spiller også en stor rolle i forbindelse med informationssøgningen. Med miljø eller kultur menes en række institutionaliserede forhold som regler, normer, forventninger, der er bundet i institutioner og miljøer. I dette ligger blandt andet forhold som det, at forskellige videnskabelige discipliner kan have noget forskellige traditioner for fænomener som for eksempel dokumentation. Det kan også være simple ting som normerne på en arbejdsplads, herunder forskellige normer for afgrænsede grupper. I videnskabssociologien har man opereret med begrebet usynlige kollegier. Disse består typisk af næsten usynlige netværk af forskere indenfor et område. Netværket er i meget høj grad både et interesse- og informationsnetværk. Forskere i et stærkt netværk vil have meget anderledes behov for systematiske informationssøgninger end yngre forskere, der kun i begrænset omfang er dele af et usynligt netværk 18. Heinströms undersøgelse er illustrerende for megen af modelleringen. Hendes forskning ligger inden for det psykologiske område. Hun har gennemført en større undersøgelse af informationssøgning og sat forskellige typer af informationssøgningsadfærd i sammenhæng med søgernes personlighedstræk. Analysen af personlighed baserede hun 19 på testen NEO-PI, der er en af de store udbredte personlighedstest. På basis af et omfattende spørgeskema kan hun opdele personer i et antal kategorier baseret på nogle af de dominerende personlighedsfaktorer. Heinström fandt gennem sine studier af godt og vel 200 finske masterstuderende ud af, at der var en sammenhæng mellem personlighedstræk og informationssøgeadfærd. Sammenhængen er naturligvis ikke deterministisk, men den kan anskues som tendenser. Der blev fundet sammenhænge mellem flere af de 5 personlighedsfaktorer og forskellige dimensioner vedrørende informationsadfærd. Det viste sig for eksempel at studerende der havde neurotiske træk, dvs. en forholdsvis lav grad af emotionel stabilitet, 16 Heinström, J. (2002). Fast surfers, broad scanners and deep divers - personality and information seeking behaviour. Åbo (Turku): Åbo Akademi University Press. 17 McKenzie, M.L. (2005). Managers look to the social network to seek information Information Research, 10(2) paper 216 [Available at 18 Christiansen, J.K & Foss Hansen, H. (1993) Forskningsevaluering i teori og praksis. Kbh. Samfundslitteratur. 19 Heinström, J. (2003) Five personality dimensions and their influence on information behaviour. Information Research, 9(1) paper 165 [Available at 13

14 havde vanskeligere ved at vurdere relevans og de oplevede tiden som et mere presserende problem. Ekstroverte personer tenderede til i mindre udstrækning at lede efter litteratur der bekræftede allerede eksisterende opfattelser, hvorimod de tenderede til at søge information, der udfordrede eksisterende opfattelser. Personer med en skeptisk grundholdning tenderer i højere grad til at være kritiske, når de vurdere information, på samme måde som personer med en høj grad af samvittighedsfuldhed er villige til at anstrenge sig i informationssøgeadfærden. Der var flere sammenhænge end disse, der blot er nævnt som eksempler. Det er også interessant at udadvendte studerende i højere grad end andre fandt nyttig information tilfældigt og gennem anvendelse af uformelle kilder. Et af de måske mere spændende aspekter af denne psykologisk orienterede tilgang til studiet af brug af information er formentlig, at den kan knyttes til forskellige typer af læringsstile. Teorierne om læringsstile tager ganske simpelt udgangspunkt i, at mennesker lærer på forskellig måde. Læringsstilen er delvis opgaveafhængig, men er også samtidig grundet i psykologiske træk og præferencer 20. Dernæst kan man operere med en lang række barrierer i forhold til informationssøgningsadfærd. Barrierer kan i sagens natur antage en mangfoldighed af former og kan være alt fra bekvemmelighedshensyn til informationssystemers lukkethed. Eksempler på barrierer kan være fysisk afstand. Det kan være besværlige indgange til elektroniske ressourcer. Det kan være krav om i søgesystemer at være i stand til at kunne anvende Boolske operatorer. Det kan være tid, viden etc. En ting er hvilke faktorer, der kan påvirke informationssøgeadfærden. En anden vigtig ting er de måder, den enkelte eller en gruppe så at sige prioriterer sine informationskilder og -søgninger på. Det er spørgsmålet om man selv opsøger sin information uden anvendelse af formaliserede informationssystemer, herunder biblioteker. Det kan man gøre ved at vægte kilder som kolleger, kunder, have præference for tovejskommunikation. Man kan også købe sin information. Man kan også som en anden måde at søge information på vægte at anvende formaliserede informationssystemer som biblioteker. Det kan ske gennem biblioteksbesøg, råd af bibliotekarer, græsning og lignende De samme handlinger kan foretages gennem en person, der er hyret til at foretage de professionelle handlinger. Endelig har databaser og internettet medført, at mange enkeltpersoner foretager handlinger, der tidligere var forbeholdt bibliotekarer og informationsformidlere. Disse forskellige metoder til at skaffe information er naturligvis ikke gensidigt udelukkende. De kan kombineres på kryds og tværs og det er sandsynligvis den givne situation, der er afgørende. Der er i virkeligheden tale om, hvad der er perspektivet. Når informationssøgeadfærd analyseres kan det ske fra flere perspektiver. Et perspektiv kan være det formaliserede informationssystems eller bibliotekets perspektiv. Et andet perspektiv kan være brugernes perspektiv, hvor det sandsynligvis er således at biblioteker og informationssystemer blot betragtes som en informationskanal blandt mange andre. Disse perspektiver vil meget ofte være ledsaget af lidt forskellige tolkninger af, hvad information er, hvad behov er og i hvilken udstrækning der er tale om rationelle processer eller ej. Det kan være vanskeligt nøjagtigt at afgøre, om de grundlæggende tolkninger af forskellighederne i virkeligheden er så store, som nogle forskere tenderer til at gøre dem. En ikke teoretisk forskel kan i hvert fald identificeres. Det er selve målet med mange af studierne. Der er ingen tvivl om, at den måske mest omfattende litteratur findes indenfor kategorien brugerstudier. En meget stor del af disse studier har haft et meget praktisk formål, og det er korrekt, at mange af dem er forholdsvis primitive i en teoretisk sammenhæng. Det er også korrekt, at perspektivet meget ofte er bibliotekets og at det er hyppigheder, brugsmønstre og lignende, der har været i fokus. Det betyder i 20 Heinström, J. (2005) Fast surfing, broad scanning and deep diving: the influence of personality and study approach on student s information seeking behaviour. Journal of Documentation 64 (2)

15 praksis, at kritikken af de institutionsorienterede undersøgelser ofte kommer til at se vel negative ud. Det er især Dervin 21 og Kulthau 22, der i dag står som de fremmeste eksponenter for det andet perspektiv. Synet på information i denne tradition er mindre statisk. Information er ikke en størrelse, der objektiveres, men derimod er information subjektiv og foranderlig og frem for alt er det noget, individet gennem sin tolkningsproces selv skaber og konstruerer med henblik på meningsdannelse. Information og informationsanvendelse bliver på denne måde situationsbunden og kontekstafhængig. Perspektivet er også kompletterende i forhold til den mere traditionelle tilgang, idet der lægges megen vægt på brugerens egen fortolkning og brugerens begrundelser for valg af søgestrategier. Hermed er det næsten også givet, at metoderne til at studere informationsbehov og informationssøgning er langt mere intensive og kvalitative end det ofte ses i den mere traditionelle tilgang. Man kan tillade sig at sige at der med den nyere forskning er foretaget et opgør med den rationalistisk orienterede måde at anskue informationssøgeprocessen på. Dette perspektiv er nok klarest formuleret i Dervins sensemaking teori, der også delvis er grundlaget for Kulthaus studier. Fokus på informationssøgeadfærden skifter forholdsvist radikalt til at fokusere på processer og meningsdannelse. Hermed bliver studiet af informationssøgning meget bredere og der kan anlægges flere perspektiver. Det er ikke uden grund, at Kulthau er blevet en meget central figur i forbindelse med uddannelsesaktiviteter fokuseret på informationskompetence. Kulthau beskæftiger sig ganske meget med de oplevelser, følelser af usikkerhed og lignende, personer har i en situation, hvor de oplever en usikkerhed, der muligvis kan reduceres med information. Informationsanvendelse Informationsanvendelsen er det tredje interessante område indenfor informationsadfærdsforskningen og det er naturligvis helt afgørende at undersøge, hvorledes forskellige grupper anvender information. Det er især Dervin, der har været central i forbindelse med studier af informationsanvendelse. Indenfor rammerne af hendes teori om sense-making eller meningsdannelse har hun arbejdet med kategorier som forståelse og planlægning, hvor informationen hjælper en til at forstå fænomener eller blive i stand til at påbegynde aktiviteter eller træffe beslutninger. På samme måde kan informationsanvendelse være orienteret mod kontrol og motivation. Kontrolaspektet betyder at informationen hjælper en til at få greb om et emne eller en situation. Information kan også bidrage til at afslapning og underholdning på samme måde som kontakter kan etableres. Det er meget tydeligt, at disse anvendelsesområder og flere i øvrigt handler om at personer gennem deres informationssøgeproces får dannet mening og betydning. Informationsbegrebet er i den forstand meget bredt. Denne tilgangsvinkel er noget bredere end mange studier af, hvorledes afgrænsede grupper faktisk anvender information. Denne type studier har der været foretaget mange af, og der skal omtales et enkelt, nemlig Kirks 23 studie af, hvorledes ledere anvender information. I fokus for studiet var, hvorledes ledere opfattede informationsanvendelse. Denne opfattelse hang naturligvis i nogen grad sammen med den faktiske anvendelse af information. På samme måde eksisterer der en omfattende litteratur om for eksempel forskeres anvendelse af kilder og netværk i forbindelse med forskningsprocessen. 21 Dervin, Brenda (1999) On studying information seeking methodologically: The implications of connecting metatheory to method. Information Processing & Management 35 (6) s Kulthau, Carol (1993) Seeking Meaning: a process approach to library and information services. Norwood: Ablex. 23 Kirk, J. (2002) Theorising information use: managers and their work. University of Technology: Faculties of Humanities and Social Sciences. Sydney. (Unpublished PhD thesis) 15

16 Et af de absolut større forskningsprojekter med fokus på informationsanvendelse er foretaget i Tyskland 24. Der er tale om en empirisk undersøgelse af næsten 1600 tyske universitetslæreres anvendelse af informationsressourcer. Undersøgelsen dækker Tyskland som helhed og den inkluderer flere faglige hovedområder. Anlægget i undersøgelsen er således meget lig det, der findes i denne undersøgelse. Undersøgelsen sigtede mod at belyse forskernes brug af informationskilder, herunder bibliotekets rolle i forbindelse med forskernes informationssøgning. Disse undersøgelser blev foretaget med udgangspunkt i de faglige hovedområder. Ikke overraskende var internettet en af de mest foretrukne informationskanaler. Der var dog store forskelle, idet humanistiske forskere foretrak bøger, bibliotekskataloger og bibliografier og de havde også en forholdsvis lav anvendelse af fuldtekstdatabaser. Ingeniører anvendte i meget stor udstrækning upublicerede forskningsrapporter og andet mere uformelt materiale. Fagområdet spillede altså en stor rolle for valg af informationskanal på samme måde som forskernes alder var betydende, idet den digitale anvendelse faldt med alderen. I undersøgelsen var det meget tydeligt,at de humanistiske fags lærere i højere grad end øvrige lærere anvendte biblioteket som informationskilde, mens internettet blev foretrukket af forskere fra de tekniske og naturvidenskabelige emner. De samfundsvidenskabelige lærere var placeret midt imellem. Det kom også frem i undersøgelsen, at lærerne generelt fandt det overordentligt vanskeligt at orientere sig i litteraturen og som gennemsnit blev det angivet, at mindst en halv dag om ugen gik til forskellige søgeopgaver efter relevant information. Dette forhold var igen meget afhængigt af fag. Generelt blev der klaget over at mange informationskilder er organiseret meget forskelligt og fordrer kendskab til forskellige søgeteknikker, hvilket er tidskrævende. På denne måde dokumenteredes meget forskellige kulturer vedrørende informationsadfærd, hvor fuldstændighed eller i hvert fald bred dækning betød meget for humanister, mens de tekniske og naturvidenskabelige forskere var langt mere orienteret mod den umiddelbare tilgængelighed. Men også alder var en vigtig faktor i forbindelse med informationsadfærden, både i forhold til informationskilderne af formel karakter og i forhold til de uformelle netværk, som næsten alle anså for uvurderlige. Yngre forskere har dog ofte vanskeligt ved at blive en central del af disse uformelle netværk. Undersøgelsen som helhed viser altså, at forskere fra forskellige faglige områder tenderer til at have forskellige søgepræferencer på samme måde som undersøgelsen indikerer forskelle i adfærd, der er betinget af alder. Træk i informationsadfærd Savolainen 25 opsummerer hvad det er vi ved om informationssøgeadfærd. 1. Informationssøgning er en rutinemæssig aktivitet, der i meget høj grad styres og organiseres af den måde man tidligere har foretaget dem på. Det betyder blandt andet at personer der er vant til at anvende en særlig indgang, hvad enten det er en web-side eller en bibliografi skal have stærke incentiver i form af tro på gevinst for at bryde de fastlagte mønstre. 2. Informationssøgning baserer sig ofte på hvad søgeren finder interessant eller nyttigt. Det betyder at forholdsvis få søger for at få dækket et emne bredt og med mange perspektiver. 3. Informationssøgning er mange forskellige ting. Det er alt fra løsning af enkeltstående problemer til mere almene ajourføringsfunktioner. 4. Informationssøgning initieres meget ofte af udefrakommende krav eller eventuelt af forskellige typer af interesseskift. 24 Poll, R. (2004) Assessing the library s role in information seeking. I Sandra Parker (ed). Library Measures to fill the Void. Proceedings from the 5 th Northumbria International Conference on Performance Measurement and Metrics. Bradford: Emerald. s Savolainen ibid s 93f 16

17 5. Informationssøgningsaktiviteter styres af subjektive vurderinger af omkostninger i form af tid, penge og besvær som meget ofte vurderes subjektivt i forhold til en forventet gevinst. 6. På samme måde er informationens grad af lettilgængelighed et afgørende parameter. 7. Informationssøgningen er situationsbundet, hvilket betyder at materialer kan erstatte hinanden eller at tidsmæssige begrænsninger i en arbejdsopgave får indflydelse på hvor meget information der søges og anvendes. 8. Informationssøgningen er selektiv og relativ. Man bliver meget ofte tilfreds med en søgning der er just er tilstrækkelig til en bestemt opgave uden at overveje om søgningen i en mere professionel forstand er god og udtømmende. Dette er Savolainens opsummering af, hvad mange undersøgelser har vist af generelle træk. Det bør nok også tilføjes, at Savolainen ikke tror meget på generelle teorier vedrørende informationsadfærd. Han betragter informationssøgning som en klart instrumentel og situationsbunden aktivitet, der med fordel kan analyseres om en meningsskabende hjælpeaktivitet. Savolainens opsummering af, hvad vi på et generelt niveau ved om informationssøgning er naturligvis meget interessant for denne undersøgelse. Det kan være på sin plads at inddrage den viden, vi gennem tidligere danske undersøgelser har fået vedrørende studerendes informationsadfærd. Der foreligger en række brugerundersøgelser, der har et institutionelt udspring, det vil sige at der i stor udstrækning er tale om undersøgelser af enkelte bibliotekers brugergrupper. Der er meget der tyder på, at brugernes informationssøgeadfærd kan beskrives ved hjælp af to principper, der er delvis konflikterende. Det første princip kan benævnes cost-benefit-princippet, og det handler om, at mennesker søger information på grund af dens nytte i givne sammenhænge, hvorimod omkostningen som kriterium indtager andenpladsen. Den andet princip kan kaldes det mindste anstrengelses princip, og det indebærer, at mennesker først anvender de informationskilder, som det kræver mindst anstrengelse at få fat i. Der er mange empiriske studier, der underbygger det andet princip. Det har naturligvis, hvis det ellers beskriver virkeligheden, konsekvenser for, hvad biblioteker og bibliotekarer kan gøre i forhold til brugere og potentielle brugere. Det vil i så fald dreje sig om at øge bekvemmeligheden for brugerne. En øgning af bekvemmeligheden er i meget stor udstrækning analogt med en øgning af tilgængeligheden af information. Der kan både tales om fysisk og bibliografisk bekvemmelighed og/eller tilgængelighed. Og mange studier peger på, at brugernes opfattelse af bekvemmelighed er den enkeltstående faktor, der har størst indflydelse på omfanget af brug af information eller af, hvilken informationskanal, der primært anvendes. Og det viser sig også, at jo mere bekendt en bruger er med en bestemt informationskanal, des mere tilgængelig vil vedkommende betragte denne kanal. Og undersøgelser tyder ligeledes på, at der skal højt motiverede brugere til at anvende informationskanaler, der anses for mindre tilgængelige 26. Noget af det mere spændende i de senere års omfattende forskning af informationsadfærd er udvidelsen af perspektiverne. Case 27 giver i sin bog fem eksempler på forskellige typer af informationsadfærd, der rækker over en række meget forskellige emner, behov og adfærd. Det ene eksempel vedrører den information, der opsøges eller kan opsøges i forbindelse med et bilkøb. Et andet eksempel vedrører søgning af information om den cubansk-amerikanske krig, der vedrører hvorledes biblioteker kan anvendes. Et tredje eksempel vedrører den information, man kan have brug for, hvis man skal spille på hestevæddeløb. Det fjerde eksempel drejer sig om at finde eksakt juridisk information til brug 26 Baker, S. and Lancaster, F.W. - The Measurement and Evaluation of Library Services. Arlington: Information Resources Press. 2. ed s Case, ibid. 17

18 for en hustrubidragssag. Det femte eksempel drejer sig om en person, der mere upræcist ønsker at få mere viden om kræft. Antydningen af disse eksempler viser meget tydeligt, at informationsbehovene kan opstå i meget forskellige typer af situationer og at løsningerne på behovene kan være meget varierede. Der er forskelle i graden af motivation og i øvrigt også i selve motivationen. Her er der blandt andet tale om, i hvilken udstrækning der er tale om en opgave, man har fået af andre eller om det er en, man selv har valgt. Der er forskelle i forhold til de kilder, der anvendes og i øvrigt også relevansen af kilderne. Her er der tale om, at der i de forskellige situationer anvendes en forskellig blanding af formelle og uformelle kilder. Der er også tale om, at opgaverne kan have en forskellig grad af dokumentationsbehov. Der er forskellige typer af tidspres i situationerne og endelig er der forskellige grader af grundighed i forhold til selve søgeprocessen. Tidspresset er formentlig en meget afgørende faktor i forbindelse med informationsadfærd og den spiller klart ind på, hvor grundig en søgning eller en scanning af informationer er. Der er ingen tvivl om, at informationsadfærd på mange måder er afhængig af kontekst og situation, men der er også tale om, at informationsadfærd indenfor disse rammer er meget bundet til de personer eller grupper, der faktisk udfører søgninger 28. Studerendes informationssøgning I dette afsnit gennemgås nogle enkelte hovedresultater fra undersøgelser af studerendes benyttelse af biblioteker og informationsressourcer. Der omtales kun få undersøgelser, men de er udvalgt på grundlag af deres relevans for denne undersøgelse. Der er naturligvis lavet mange empiriske studier af studerendes informationssøgning. Et af de nyere sammenligner to irske grupper af studerende, nemlig ingeniør og jurastuderende 29. Samlet indeholdt undersøgelsen blot 30 studerende, men da der er tale om en kvalitativ undersøgelse er det alligevel muligt at præsentere nogle typiske træk. De ingeniørstuderende havde tydeligvis en form for bekvemmelighed som det centrale i deres informationssøgning. Det er formentlig en af grundene til at internettet er den informationskanal, de først vender sig mod. Det er også interessant at notere, at ingen af de ingeniørstuderende havde modtaget formaliseret undervisning i f.eks. anvendelse af internettet. Nogle af de studerende var derfor lidt usikre på kvaliteten af de kilder, de anvendte. Traditionelle biblioteksressourcer anvendtes primært om validering af de informationer, der blev fundet på internettet. Undersøgelsen er vigtig, idet den klart indikerer, at studerendes studieområde er vigtigt i forhold til deres informationssøgeadfærd. Medicinske studerende og forskere har også været undersøgt 30. Denne undersøgelse er interessant, fordi det er en undersøgelse, der gennem flere år har undersøgt studerende i USA. Undersøgelsen indeholder mange vigtige metodiske ræsonnementer vedrørende online-undersøgelser af studerende. I undersøgelsen er der blandt andet fokus på forholdet mellem studerende og forskere, der anvender bibliotekernes ressourcer fra campus eller hjemmefra. Et af resultaterne er, at ældre studerende i langt større udstrækning end yngre anvender ressourcer hjemmefra, mens de yngre studerende tenderer til i langt højere grad at komme fysisk på biblioteket for at anvende ressourcerne. Generelt konkluderede undersøgelsen, at anvendelse af elektroniske ressourcer var noget større end anvendelsen af trykt materiale. Undersøgelsen konkluderede ligeledes, at der faktisk var 28 Ingwersen, P. (1996) Cognitive perspectives of information retrieval interactions: elements of a cognitive IR theory. Journal of Docuemntation 52 (1) Kerins, G., Madden, R. & Fulton, C. (2004). "Information seeking and students studying for professional careers: the cases of engineering and law students in Ireland." Information Research, 10(1) paper 208 [Available at 30 Franklin, B. & Plum, T. (2004). "Library usage patterns in the electronic information environment" Information Research, 9(4) paper 187 [Available at 18

19 nogle markante forskelle på de brugergrupper, som foretrak at anvende elektroniske ressourcer udenfor campus i forhold til de brugere, der anvendte ressourcerne på campus. Også førsteårsstuderende har været undersøgt med henblik på at afdække faktorer af betydning for deres brug af biblioteker og information 31. I dette studie var det i høj grad samspillet mellem det fysiske bibliotek og anvendelse af elektroniske biblioteksressourcer, der var i centrum. Der indgik 340 studenter i undersøgelsen. I dette studie havde over 90% af de studerende adgang til internettet hjemmefra. Trefjerdele af de studerende anvendte internettet på en daglig basis. Resten på mindst en ugentlig basis. Mange studerende angav at de anvendte internettet til uddannelsesformål uden at det var særlig klart specificeret, hvad uddannelsesformål var. Næsten 70% af de førsteårsstuderende anvendte biblioteket ugentligt og kun 1% angav at de aldrig havde været der. Biblioteket blev i stor udstrækning brugt som studiested og som et socialt rum. De traditionelle udlånsfunktioner og søgefunktioner kom for disse førsteårsstuderende et stykke nede på aktivitetslisten. Uddannelsesbiblioteket blev altså meget anvendt som et sted en fjerdedel af de studerende angav at de anvendte bibliotekets elektroniske ressourcer. Studiet fandt en positiv korrelation mellem hyppig biblioteksbrug, herunder hyppighed af biblioteksbesøg og omfanget af anvendelse af elektroniske biblioteksressourcer. Dette studie indeholdt ligeledes en mere personlighedsorienteret analyse af de studerende, idet deres self-efficacy blev undersøgt. Dette begreb skal nok oversættes med selvsikkerhed, selvhjulpenhed og en vis form for personlig effektivitet. Her var der også en forholdsvis klar sammenhæng med anvendelse af informationsressourcer. Studerende med en høj grad af selvhjulpenhed og selvsikkerhed var mere intensive brugere af biblioteker og informationsressourcer end andre studerende. Dette studie stiller mange af den samme type spørgsmål som det foreliggende. I en uddannelsessammenhæng og i en læringssammenhæng er det naturligvis meget interessant at få viden om, hvorledes internetressourcer anvendes og vurderes af uddannelsessøgende. Også her er situationen den, at de første undersøgelser så småt er på vej. Resultaterne er set fra en traditionel synsvinkel ikke særlige opmuntrende, idet de tyder på at uddannelsessøgende kun i ringe grad er i stand til at validere de ressourcer de anvender. D Esposito and Gardner 32 har undersøgt universitetsstuderende opfattelse af internettet i forhold til biblioteket. Udgangspunktet er tidligere forskning, der viser, at studerende generelt holder meget af at anvende internettet, men at de samtidig finder mængden af information meget uoverskuelig og at de har svært ved at evaluere kvaliteten af kilderne. Generelt finder studerende internettet uorganiseret, og hovedparten af dem har ingen anelse om, hvorledes informationen er ordnet. I studiemæssig sammenhæng er det således, at internettet ofte anvendes som supplement til de traditionelle kilder og mange studerende har givet udtryk for, at en meget vigtig biblioteksopgave er kvalitetssikring af internetsider og forsyning af gode links fra katalogen. Anvendelse af internettet i forhold til traditionelle biblioteksressourcer afhænger i en studiemæssig sammenhæng meget ofte af tidsfaktoren og i hvilken udstrækning læreren har peget på kilder. Alt andet lige synes begrænset tid til udarbejdelse af opgaver at betyde at anvendelsen af internettet stiger. Det gør den også, når lærere i forbindelse med opgaver har peget på specifikke internetsider. Det var et gennemgående træk blandt de interviewede studerende, at de ikke spurgte bibliotekarer til råds, når de anvendte internettet. Dette skyldes til dels at anvendelsen ikke finder sted på biblioteket, men også at in- 31 Waldman, Micaela (2003) "Freshmen's use of library electronic resources and self-efficacy" Information Research, 8(2), paper no. 150 [Available at: 32 D Esposito, J. and Gardner, R. (1999) University Students Perceptions of the Internet: An exploraty Study. In: The Journal of Academic Librarianship. 25 (6) 1999, p

20 ternettet i de studerende bevidsthed ikke forbindes med traditionelle biblioteksressourcer. Generelt blev internettet og dets ressourcer set som et supplement. Der er publiceret et mere målrettet studie af studerendes faktiske anvendelse af internetressourcer i en studiesammenhæng 33. Studiet er en undersøgelse af i hvilken udstrækning studerende er i stand til at evaluere kvaliteten af Web-ressourcer i forbindelse med deres anvendelse af disse i en studiesammenhæng. Studiet er udsprunget af udtrykte bekymringer over at internettet og dets ressourcer indirekte medfører at studerendes opgaver bliver ringere, fordi bekvemmelighed vinder over kvalitetsvurderinger. Der er for så vidt tale om at der tages udgangspunkt i det forhold at information på internettet og information i et bibliotek er to meget forskellige størrelser. Der er hele kvalitetskontrollen til forskel. Den er formentlig meget vigtig blandt andet fordi universitetslærere kun i begrænset udstrækning inddrager kvalitetsvurderinger af ressourcer i deres undervisning. Deres usagte forventning synes at være, at studerende vurderer kilder på samme måde som lærerne, altså som en del af den faglige bagage, der næsten tages for givet. Studiet peger på, at studerende kun evaluerer internetressourcer overfladisk. Der anvendes næsten ikke hjælp fra bibliotekarer og lærerne var kun til begrænset nytte i så henseende for de studerende. Derimod var de studerende sikre på sig selv og kvaliteten af deres internetsøgninger. Dette sidste er helt uafhængigt af andre vurderinger af kvaliteten af de faktisk anvendte ressourcer. Studiet viste endvidere, at studerende anvender internetressourcer, der ikke er kvalitetssikrede eller validerede og at de heller ikke anvendte forskellige former for Web-guides. Der er tydeligvis en forskel mellem lærernes forventninger til, hvorledes studerende skal anvende internetressourcer og den måde, de faktisk gør det på. Dette problem er ganske stort, idet mange universitetslærere kun har begrænset erfaring i at evaluere internetsøgninger, og mange lærere tager for givet, at de studerende eller de bibliotekarer, de regner med hjælper de studerende, sikrer at kvaliteten af internetressourcer er på højde med de traditionelle ressourcer. Crawford 34 har publiceret en forholdsvis omfattende undersøgelse af studerendes anvendelse af elektroniske informationsressourcer. Undersøgelsen er foretaget ved Caledonian University i Glasgow og den dækker både de studerendes anvendelse af de informationsressourcer, som biblioteket stiller til rådighed og anvendelsen af de generelle søgemaskiner, der findes på internettet. Undersøgelsen stiller mange af den samme type spørgsmål, som findes i denne undersøgelse. Undersøgelsen viser helt klart, at studerendes brug af elektronisk information i meget høj grad er orienteret mod internetressourcer frem for de kvalitetskontrollerede ressourcer, som et universitetsbibliotek organiserer. Undersøgelsen konkluderer, at det er et absolut mindretal af de studerende, der anvender digitale biblioteksressourcer som portaler, indexer og vejvisere udarbejder i forbindelse med biblioteket, mens internettet generelt er den digitale informationsressource, der anvendes mest af de studerende. Undersøgelsen understreger endvidere vanskeligheden ved at spørge om brug af elektroniske ressourcer, idet der er en del studerende, der ikke kan skelne mellem de forskellige typer af ressourcer. Undersøgelsen fandt i øvrigt også, at der var væsentlige forskelle på mandlige og kvindelige studerendes benyttelse af elektroniske ressourcer, men da dette forhold ikke er kontrolleret for fagligt studieområde er det i virkeligheden meget usikkert, om det er tilfældet. Et af de interessante fænomener i studiet er, at det er et tidsrækkestudie, der er udført med et års mellemrum. I løbet af blot et år kan der registreres en væsentlig stigning i anvendelsen af elektroniske informationsressourcer. Studiet pegede endvidere på to forhold, der var meget afgørende for brugen af informationsressourcer. Det væsentligste for- 33 Grimes,D. and Boening,C.H.(2001) Worries with the Web: A look at Student Use of Web Resources. In: College and Research Libraries. January p Crawford, J., DeVicinte, A. & Clink,S (2004): Use and Awareness of Electronic Information Resources by Students of Glasgow Caledonian University. A longitudinal study. Journal of Library and Information Science. 36 (3) p

Studerende, Google og biblioteker

Studerende, Google og biblioteker En undersøgelse af 1694 studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer Niels Ole Pors Biblioteksstyrelsen & Danmarks Biblioteksskole 2005 Studerende, Google og biblioteker En undersøgelse af

Læs mere

STUDERENDE, LÆRING OG WEBTUTORIALS

STUDERENDE, LÆRING OG WEBTUTORIALS STUDERENDE, LÆRING OG WEBTUTORIALS Jette Hyldegård, Haakon Lund, Camilla Moring, Niels Ole Pors og Trine Schreiber STUDERENDE, LÆRING OG WEBTUTORIALS SALLY-PROJEKTET Jette Hyldegård, Haakon Lund, Camilla

Læs mere

Studerende, Google og biblioteker

Studerende, Google og biblioteker BIBLIOTEKSSTYRELSEN Studerende, Google og biblioteker Om studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer Niels Ole Pors RAPPORTER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 4 BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN Studerende,

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Signalement af gymnasieelevers informationskompetence

Signalement af gymnasieelevers informationskompetence Signalement af gymnasieelevers informationskompetence Jette Hyldegård, lektor, ph.d. Danmarks Biblioteksskole 22. april 2010, DPU Signalement reflekteret gennem 4 undersøgelser 1.Global OCLC-undersøgelse

Læs mere

Gymnasieelever og biblioteker

Gymnasieelever og biblioteker BIBLIOTEKSSTYRELSEN Gymnasieelever og biblioteker En undersøgelse af 998 elevers brug af biblioteker og informationsressourcer Niels Ole Pors RAPPORTER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 5 Gymnasieelever og biblioteker

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Folkebibliotekernes brugere. Jakob Heide Petersen jhp@bs.dk

Folkebibliotekernes brugere. Jakob Heide Petersen jhp@bs.dk Folkebibliotekernes brugere Jakob Heide Petersen jhp@bs.dk 2 Indhold Udbredelse - hvor mange bruger bibliotekerne? Brugergrupper - hvem bruger bibliotekerne? Brugeradfærd - hvad bruges bibliotekerne til?

Læs mere

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt Institut for Idræt Per Kahlen Hansen Biblioteket 2007 Københavns Universitet Guide til informationssøgning... 1 ved idrætsstudiet på

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende)

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) Problemstilling: Baggrund for problemstilling: Konkret forskningsspørgsmål/problemformulering: Hvordan fungerer gruppearbejdet på videregående

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Dato Emne/tematik Litteratur Aktiviteter. Studieordningen 20 22. Lektionsplanen 4 sider. Toft (2013) 9 100. Databaseteori 11 sider

Dato Emne/tematik Litteratur Aktiviteter. Studieordningen 20 22. Lektionsplanen 4 sider. Toft (2013) 9 100. Databaseteori 11 sider Informationssystemer og -søgning (Information systems and search) 10 ECTS Semesterplan forår 2017 Underviser: Bo Skøtt, Adjunkt, Institut for Design og Kommunikation Undervisning: 8 kursusdage 10.15 15.00

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere