Produktionstilrettelægning

Transkript

1 Produktionstilrettelægning Bilag til MPL uddannelsen modul 6 Thomas Bo Jensen tbj@mediehojskolen.dk Mediehøjskolen 2008 København

2 Side 2

3 Tilrettelæggerens opslagsbog 1. Introduktion 1.1 Indledning til fagområdet produktionstilrettelægning - side Produkttyper - side Tilrettelægning i 10 trin - side Arbejdsområder & metoder 2.1 Identifikation - side Falseprøver - side Falsekatalog - side Udskydning. Principper og overvejelser - side Udskydning (eksempler) - side Trykformatberegning - side Papirbestilling - side Papir (huskvaliteter) - side DGH Paper Gloss 130 g/m2 - side DGH Paper Gloss 200 g/m2 - side Tilrettelægning af heatsettryksager - side Appendiks 3.1 Formelsamling - side T-metoden - side 81 * Papirkvaliteter (uddrag af varefortegnelsen fra Papyrus) side 83

4 Side 4

5 1.1 Indledning til fagområdet produktionstilrettelægning Hvad laver en tilrettelægger? Tilrettelæggeren er den der ved noget om, hvordan forskellige tryksager kan produceres på en optimal måde, i forhold til opgavens krav (kvalitet, økonomi, leveringstid m.v.). Tilrettelæggeren kan bl.a. være ansat som planlægger, kalkulator, rådgiver eller tryksagsindkøber, alt efter "hvor" i den grafiske produktionsproces han eller hun er ansat. Tilrettelæggerens arbejde kan omfatte hele den grafiske produktionsproces, der er vist nedenfor. Den grafiske produktionsproces Kunden og konsulenten laver en aftale Konsulenten taler med trykkeriets beregner/projektleder Kreativ produktion sættes igang og godkendes Prepress sættes igang og godkendes Opgaven udskydes / blåkopi laves og godkendes Trykplader belyses og fremkaldes Opgaven trykkes Opgaven færdiggøres Opgaven pakkes og leveres til kunden eller distribueres Den grafiske produktionsproces ved offsettryksager Planlæg "mod uret" - Producer "med uret" Produktionen af en tryksag baserer sig på planlægning af såvel tryksagens udformning som dens fremstilling. Planlægningen omfatter principielt følgende elementer: Grafisk design Produktionstilrettelægning Side 5

6 Kalkulation Det er ikke en proces, som nødvendigvis foregår i den nævnte rækkefølge, for i praksis er der tale om et samspil, hvor produktionstekniske og økonomiske forhold ofte inddrages og afklares, før tryksagens endelige udformning fastlægges. Grafisk design foretages normalt af en grafisk formgiver/designer og er tilrettelægningen af, hvordan tryksagen skal fremstå, når den er færdig. Resultatet af designfasen er beslutninger vedrørende tryksagens Format og omfang Layout og disponering Typografi Billeder og andre illustrationer Anvendelse af farver Papirkvalitet og gramvægt Færdiggørelse og indbinding Overfladebehandling Generelt kvalitetsniveau Produktionstilrettelægningen er planlægningen af, hvordan tryksagen skal produceres, og det sker på grundlag af oplægget fra den grafiske designer samt information om specielle kvalitetskrav, oplagsstørrelse, sprogversioner etc. Ofte vanskeliggøres produktionstilrettelægningen og den efterfølgende kalkulation imidlertid af, at der ikke foreligger tilstrækkelig viden om tryksagen, fordi designeren eller udgiveren af tryksagen ønsker at få fastlagt de økonomiske og produktionstekniske rammer forud for det grafiske design. Det er tilrettelæggerens opgave at sikre en optimal fremstilling af tryksagen på det produktionsudstyr, der er til rådighed, under hensyn til såvel den ønskede kvalitet som de økonomiske og produktionstekniske krav og begrænsninger. Heri indgår også en vurdering af, om virksomheden overhovedet har produktionsudstyr, der sætter den i stand til at fremstille den pågældende opgave i en kvalitet og til omkostninger, der er konkurrencedygtige. Hvis ikke, må det overvejes at få opgaven produceret hos en underleverandør eller henvise kunden til en anden leverandør. Modsat rettede produktionstekniske og økonomiske krav og ønsker indebærer ofte, at produktionstilrettelægningen bliver ganske kompliceret. Der stilles derfor krav om en god faglig indsigt til den person, der skal varetage denne opgave. Resultatet af produktionstilrettelægningen er en række indbyrdes afhængige valg vedrørende: Prepressproces Trykarkdisponering og papirformat Trykmaskine Færdiggørelsesmetode og udskydning Side 6

7 Kalkulationen består herefter i at vurdere tids- og materialeforbruget samt omfanget af underleverandørarbejde og på grundlag heraf at beregne omkostningerne ved fremstillingen af tryksagen. Det er beregnerens eller kalkulatorens opgave. Evt. skal der foretages et antal alternativberegninger for tryksagen i forskellige udformninger til brug for beslutninger vedr. fastlæggelsen af tryksagens endelige design. Informationerne fra kalkulationen giver mulighed for at detail- og finplanlægge produktionen og kapaciteten i de enkelte afdelinger/funktioner samt at tilrettelægge og indkøbe materialer og underleverancer. Det er resultatet af produktionstilrettelægningen er grundlag for kalkulationen. Ofte udføres produktionstilrettelægning og kalkulation i en integreret proces af en og samme person. Da en af tilrettelæggerens centrale opgaver er at overveje de aktuelle produktionsløsninger kan "metoden" på næste side ses som et bud på en generel tilrettelægningsmetode for medarbejdere uden rutine i tilrettelægning. >> Side 7

8 Sådan tilrettelægger man Læs opgavens data grundigt. Data fremgår af ordrekladden. "Tegn" evt. opgaven med angivelse af de vigtigste data. 2. Overvej opgaven i forhold til den aktuelle maskinpark og papirformater. Ved store oplag er papirfabrikation aktuelt hvis der er tid til det. 3. Skitser/overvej evt. flere løsninger: a f.eks. 3 x 16 sider = 48 sider. b eller 4 x 12 sider = 48 sider. 4. Overvej fordele og ulemper ved a og b. - Økonomi - Kvalitet - Leveringstid 5. Vær omhyggelig med alle beregninger! Gennemgå din løsning (for regnefejl). F.eks. fejl ved trykformatberegningen. 6. Kontroller at der er sammenhæng i din løsning. F.eks. korrekt antal plader/indretninger i forhold til antallet af trykstarter/oplag, der skal igennem. 7. Kontroller at alle interne "regler & normer" er overholdt. Det kan f.eks. være ikke at false med 4 brud ved 100 g/m2s papir og derover uden et ok fra bogbinderen. 8. Vælg den bedste løsning. Løsning a. 3 x 16 sider. Løsning b. 4 x 12 sider. Side 8

9 1.2 Produkttyper Tryksager vi skal tilrettelægge... Alle trykkerier har et speciale, en eller nogle få tryksagstyper de ofte producerer, fordi disse opgaver passer godt til trykkeriets maskinpark og trykkeriets viden/erfaring. På næste side er der vist nogle tryksagstyper. Tryksagerne kan ofte trykkes med mere end en trykmetode. Da alle trykmetoder har unikke fordele, der gør dem særligt velegnet til bestemte opgavetyper, må tilrettelæggeren have en bred viden om såvel produkter og trykmetoder. I det enkelte trykkeri vil nogle opgavetyper forekomme hver uge, mens andre opgaver måske kun forekommer få gange om året. De fleste af de tryksager der er vist trykkes i arkoffset. Viden en arkoffset er derfor central for en tilrettelægger. Da hver tryksagstype har særlige forhold tilrettelæggeren skal tænke på, er der behov for forskellige "ordrekladder". Du kan eksempler herpå på I den nederste gruppe "Andre tryksager" finder man f.eks. opgaver som tryk på t-shirts, bannere, plastbæreposer m.m. Disse tryksager fremstilles typisk i specialiserede virksomheder, så viden om tilrettelægning af de mange muligheder i denne kategori, vil man ofte kun besidde, hvis man arbejder i en virksomhed med disse specialer. Side 9

10 Tryksager / Trykmetode > Arkoffset Heatset Andre trykmetoder Omslagsbøger Indbundet bog Spiral bog Hæfte X X X X Klæbebundne kataloger X X Klæbebundne tidsskrifter og magasiner Folder Heatsettryksager X X X X Avis X Kartonnage produkter X X Bølgepap produkter X X Løsblad Visitkort og andre kort (af karton) Plakat X X X Forretningstryksager Andre tryksager f.eks. plastbæreposer etiketter t-shirt m.m. X X i skemaet angiver den trykmetode der ofte anvendes til fremstilling af produktet. *) De mange forskellige ordrekladder der er vist på hjælper med at få overblik over de mange produktmuligheder. I praksis, i det enkelte trykkeri, har man en standard ordrekladde til alle forespørgsler. Side 10

11 1.3 Tilrettelægning, trin for trin Inden omhyggelig tilrettelægning bliver rutine kan metoden nedenfor eventuelt være en hjælp som en generel fremgangsmåde. Bemærk, at tilrettelæggerens løsning er afhængig af den aktuelle virksomheds produktionsudstyr, en opgave kan altid løses (og produceres) på forskellige måder. Sådan tilrettelægger man Læs opgavens data grundigt. Lav evt. en lille skitse af opgaven med angivelse af de vigtigste data. Opgavens data kan f.eks. læses på en ordrekladde. 2. Få overblik over den aktuelle maskinpark og standard papirformater i den valgte kvalitet. Ved store oplag er papirfabrikation aktuelt, hvis der er tid til det. 3. Skitser løsning a f.eks. 3 falseark á 16 sider. 4. Skitser løsning b f.eks. 4 falseark á 12 sider. 5. Overvej fordele og ulemper ved a og b. - Økonomi - Kvalitet - Leveringstid Side 11

12 6. Gennemgå din løsning (for regnefejl). F.eks. fejl ved trykformatberegningen. 7. Kontroller at der er sammenhæng i din løsning. F.eks. korrekt antal trykplader / indretninger i forhold til antallet af trykstarter / oplag, der skal igennem. 8. Kontroller at alle interne "regler & normer" er overholdt. Det kan f.eks. være, ikke at false med 4 falsebrud ved 100 g/m2s papir og derover, uden et OK fra bogbinderen. 9. Vælg den bedste løsning. Side 12

13 2.1 Identifikation Når en aftale om en grafisk produktion indgås er det vigtigt at kunden og leverandøren forstår hinanden helt, så man er helt enig om hvad der er aftalt, hvad kunden skal levere (og en dato herfor), samt aftale om hvor og hvornår oplaget skal leveres. I forbindelse med tilbudsgivning anvendes ofte en ordrekladde som sikrer at trykkeriet får noteret alle nødvendige informationer om ordren. Se et eksempel på en ordrekladde nedenfor. Linje Punkt Data 1 Sagens jobnavn / ordrenummer Kundedata / telefon / . 2 Tryksagstype (løsblad, folder, hæfte, bog eller?)... 3 Format, færdig renskåret (bredde x højde i mm) Evt. skitse med målangivelse Omfang... 5 Papir 1 (type og gramvægt) (indhold)... 6 Papir 2 (type og gramvægt) (omslag)... 7 Færdiggørelse Farvetrykning - cmyk - pms - dispersionslak... 9 Overfladebehandling (off-line) Fx. lakering, kachering, foliepræg (specificer foliefarve) 10 Efterbehandling i trykkeriet Fx. perforering, rillebukning Oplag. 12 Originalmateriale type 1 - digital leverance. 13 Originalmateriale type 2 - reprofilm, antal filmsæt?. 14 Prøvetryk er vedlagt. 15 Leveringsdato 1 - ved papir på lager Leveringsdato 2 - ved papirfabrikation. 16 Leveringsadresse. 17 Pakning (papkasser, løst på palle, ). 18 Tryksagens maksimale færdige vægt i gram?. 19 Bemærkninger. Ordrekladden kan tilpasses specialprodukter. Se eksempler på Side 13

14 2.2 Falseprøver, hvad kan de bruges til? Det kan være en god ide at lave en falseprøve til den tryksag man skal lave. Falseprøven giver overblik og man bliver tvunget til at overveje om den løsning man forestiller sig nu også ser fornuftig ud. Hvis man ikke udenad ved hvordan 24 sider falses, og det gør de færreste, så må man slå det op i et falsekatalog. Lav den lille falseprøve, så den ligner den rigtige tryksag, dvs. en falseprøve i højformat, kvadratisk format eller tværformat. Håndfalsning eller maskinfalsning? Tv. en kombifalsemaskine med 4 falselommer og 2 falseknive. En dummy falses i hånden, men falsemåden vælges i et falsekatalog eller baseres på faglig erfaring eller rådgiving fra bogbinderen. Da det forudsættes at oplaget skal maskinfalses, må tilrettelæggeren have en vis viden om hvordan falsningen foregår i falsemaskinerne og hvad der kan lade sig gøre. Ovenfor er vist en kombifalsemaskine, men der findes også lommefalsemaskiner og falsemaskiner i forskellige størrelser. Læs mere her om hvordan falsningen foregår. Her et falserark falset med tre krydsbrud (til 16 sider). Side 14

15 Svanefals Et ark kan håndfalses på mange måder. Det er japanerne vældig gode til med deres origami traditioner. De fleste trykte oplag skal dog maskinfalses, så hvis man ikker er helt sikker på hvordan opgaven kan falses og udskydes, må man kontakte sin bogbinder inden trykpladerne fremstilles og oplaget trykkes. Sådan laver man så en falseprøve? Falseprøver kan laves af hvidt papir hvis man ved hvordan arket skal falses. På websiden kan du printe paginerede ark, der er lige til false. Ovenfor er vist et eksempel (16 sider). Arket skal bukkes på midten så side 5 kommer bag på side 6. Herefter skal arket bukkes tre gange (som de små tal i kanten viser). Når sidetallene kommer i rigtigt rækkefølge er arket falset korrekt. Side 15

16 Hvis tryksagens omfang er 48 sider, skal der bruges tre falseark til tryksagen, der et et hæfte i dette eksempel. Når du har tre falseark lavet af hvidt papir, kan falseprøven pagineres til sidst, fra side 1 til side 48. Papirets fiberretning Ved papirfremstilling lægger cellulosefibrene sig i overvejende grad i papirmaskinens længderetning. Ved falsning ønsker man som hovedregel at papirfibrene er parallel med tryksagens ryg. Det giver det bedste resultat, en hæfte eller en bog med et godt opluk og den bedste holdbarhed og finnish. Ved eksempel 1 er fiberretningen vinkelret på ryggen (forkert fiberetning). Som det ses, er det især ved klæbebundne tryksager en rigtig dårlig idé der ikke giver et godt resultat. Ved eksempel 2 er fiberretningen parallel med ryggen (rigtigt fiberretning). Når papiret ændrer format ved forskellige luftfugtheder bliver fibrene breddere eller smallere, men her er dette ikke et problem. Siderne kan "vokse" ud fra bogens- eller hæftets ryg og tryksagen får et godt opluk. Ved eksempel 1 er fiberretningen vinkelret på ryggen (forkert fiberetning). Som det ses, er det især ved klæbebundne tryksager en rigtig dårlig idé der ikke giver et godt resultat. Ved eksempel 2 er fiberretningen parallel med ryggen (rigtigt fiberretning). Når papiret ændrer format ved forskellige luftfugtheder bliver fibrene breddere eller smallere, men her er dette ikke et problem. Siderne kan "vokse" ud fra bogens- eller hæftets ryg og tryksagen får et godt opluk. Side 16

17 Indstik eller optagning? Skal din tryksag klammehæftes eller er det en bog der skal laves? Et hæfte samles ved indstik, et bog samles ved optagning. Det er vigtigt du vælger den rigtige måde så pagineringen igennem tryksagen bliver rigtigt. Hvis din bog skal indeholde ark med 8 eller 4 sider bør du undersøge, hvor i bogen disse 8 eller 4 sider bør ligge (i falsearkenes rækkefølge). Hvis f.eks. bogens indhold er på 104 sider og bogen skal garnheftes, vil de 8 sider ligge godt som det anden sidste ark i bogen. Bogens ark kommer så i denne rækkefølge; Falsning af høj gramvægt Høj gramvægt og mange falsebrud er en dårlig kombination der kan give skævheder og rynker i den færdige tryksag. Papir som er over 90 g/m2 bør ikke almindeligvis falses med mere end 3 falsebrud til f.eks. 16 eller 12 sider. Falsning til 24 eller 32 sider, med 4 falsebrud, kan i nogle tilfælde gå, men det bør ikke planlægges uden en snak med bogbinderen. Ved smalle formater, under 15 cm i bredden, kan gramvægte over 115 g/m2 give et stift produkt, som måske ikke var ønsket. Derfor kan man overveje, at få bogbinderen til at lave en prøve med hvidt papir, så tryksagen egenskaber kan vurderes inden oplaget trykkes. Antallet af sider i et falseark må tilpasses efter papirets gramvægt. Ved et hæfte med f.eks. 32 sider kan der derfor være behov for at overveje flere løsninger. Papiret er 80 g/m2 1 falseark á 32 sider Side 17

18 Papiret er 130 g/m2 2 falseark á 16 sider Papiret er 170 g/m2 4 falseark á 8 sider En eller fire farver? En pagineret falseprøve giver dig overblik farvetrykning i tryksagen. Man kan se hvilke sider der er henholdsvis prima- og sekundasider. I forbindelse med ombrydningen og placering af farveillustrationer, bør man overveje om disse kan samles på nogle udvalgte falseark i tryksagen. På denne måde kan man lave en tryksag med farvebilleder og sider uden farvetryk (kun sort) til en fordelagtig pris. Ved hjælp af T-metoden kan man få overblik over, hvordan tryksagens sidetal fordeler sig på prima- og sekundasider af tryksagens falseark. 6 falseark, 2 med 4-farver tryk, 4 med 1-farve (sort) tryk. Side 18

19 2.3 Falsekatalog Falsekatalog På de følgende sider er der vist en række almindelige falsemåder. Alle falseark er tegnet så både prima- og sekundasiden er vist (sekundasiden er den side hvor pagina 2 er med på falsearksiden). Hvis man overfører sidetallene til et hvidt stykke papir kan man false arket "rigtigt" ved at prøve sig frem. Bemærk de små tal i arkkanten der angiver falserækkefølgen i falsemaskinen. 16 sider falses f.eks. med tre falsebrud og på den måde kan man lave et eller flere falseark til en dummy. Man får på den måde en model af den tryksag man planlægger at fremstille.. På illustrationen til højre er de grønne sider sekundasiden og de gule sider primasiden. Der er falseanlæg ved side 3 (og 4). Bemærk tallene i kanten, der angiver falserækkefølgen. Et 8 siders falseark. Sekundasiden øverst ved side 2. Primasiden nederst ved side 1. Advarsel - Bemærk at de viste falsemåder er et udvalg af mange muligheder. Ved konkret produktion forudsættes det at trykkeri og bogbinderi er enige om den anvendte udskydning og falsemåde. Falsekataloget omfatter de nedenstående falsemåder med angivelse af antal sider på det færdige falseark først og herefter betegnelsen 4 sider - et falsebrud 6 sider - viklefals 6 sider - zig-zag fals 8 sider - krydsbrud 8 sider - parallelfals 8 sider - zig-zag fals 8 sider - portfals 8 sider - krydsbrud (tværformat) 8 sider - parallelfals (kun til foldere) 12 sider - zig-zag fals og krydsbrud 12 sider - viklefals og krydsbrud 12 sider - zig-zag fals 18 sider - zig-zag fals og viklefals 24 sider - zig-zag fals og krydsbrud 24 sider - zig-zag fals og parallelfals 24 sider - krydsbrud 24 sider - zig-zag fals og parallelfals 24 sider - krydsbrud, parallelfals og krydsbrud (kvadratisk format) 32 sider - parallelfals 32 sider - krydsbrud, tysk metode 32 sider - krydsbrud, international metode 32 sider - krydsbrud og parallelfals (tværformat) 16 sider - krydsbrud, tysk metode 16 sider - krydsbrud og parallelfals 16 sider - parallelfals og krydsbrud (tværformat) 16 sider - parallelfals og krydsbrud (tværformat) 16 sider - krydsbrud (som 16a, men her anvendt til tværformat) 16 sider - krydsbrud og parallelfals 16 sider - krydsbrud, international metode Side 19

20 4 sider - et falsebrud 6 sider - viklefals 6 sider - zig-zag fals 8 sider - krydsbrud 8 sider - parallelfals 8 sider - zig-zag fals Side 20

21 8 sider - portfals 8 sider - krydsbrud (tværformat) 8 sider - parallelfals (kun til foldere) 12 sider - zig-zag fals og krydsbrud 12 sider - viklefals og krydsbrud 12 sider - zig-zag fals Side 21

22 16 sider - krydsbrud, tysk metode 16 sider - krydsbrud og parallelfals 16 sider - parallelfals og krydsbrud (tværformat) 16 sider - parallelfals og krydsbrud (tværformat) 16 sider - krydsbrud (som 16a, men her anvendt til tværformat) 16 sider - krydsbrud og parallelfals Side 22

23 16 sider - krydsbrud, international metode 18 sider - zig-zag fals og viklefals 24 sider - zig-zag fals og krydsbrud 24 sider - zig-zag fals og parallelfals 24 sider - krydsbrud 24 sider - zig-zag fals og parallelfals Side 23

24 24 sider - krydsbrud, parallelfals og krydsbrud (kvadratisk format) 32 sider - parallelfals 32 sider - krydsbrud, tysk metode 32 sider - krydsbrud, international metode 32 sider - krydsbrud og parallelfals (tværformat) Side 24

25 2.4 Udskydning - Principper og overvejelser Udskydning er den proces hvor tryksagens sider fordeles over en eller flere trykforme. Flere forhold overvejes i den forbindelse, inden den optimale udskydning til en opgave er fastlagt. 1. Hvilke trykmaskiner er der til rådighed? (antal farveværker og max. format) 2. Hvordan udnytter vi bedst trykmaskinens maksimale papirformat? 3. Hvilken udskydning passer til tryksagens sidetal? 4. Hvilke og hvor mange falseark består tryksagen af? 5. Kan opgaven udskydes til dobbeltproduktion hos bogbinderen? 6. Hvordan er tryksagens farvetrykning fordelt? 7. Hvor stort er oplaget? 8. Hvilket trykformat giver det mindste spild, når vi skal indkøbe et standard papirformat? 9. Hvilken udskydning vil give mindst skærearbejde før falsningen? Når der er tale om en arkoffsettryksag, kan fremstillingen af en falseprøve være en god hjælp. Beregning af trykformatet, med henblik på valg af trykmaskine og bestilling af papir, er planlægningsopgaver der er ofte skal udføres, når udskydningen er fastlagt. I forbindelse med planlægning af udskydningen ved andre trykmetoder end arkoffset, må en række lignende spørgsmål overvejes, men naturligvis tilpasset den aktulle trykmetode. Side 25

26 Fælles for alle udskydninger til hæfter og bøger er, at de indeholder 1, 2, 3, 4 eller flere falseark. Det er almindeligvis en god ide at fylde trykmaskinen op, d.v.s. udnytte trykmaskinen maksimum papirformat bedst muligt. Trykmaskinens maksimale papirformat kan anvendes på mange måder. Trykanlægget er her markeret i arkets højre side samt i griberkanten der vender nedad på tegningen. I eksemplet til højre indeholder eet trykark eet falseark. Et 16 siders falseark. Udskydningen vælges også efter tryksagens format. Udskydningen ovenfor passer godt til 16 sider i højformat, men er tryksagen i kvadratisk format eller tværformat er en anden udskydning af foretrække som det ses nedenfor til højre. >>> >>> Se flere eksempler på udskydninger på Side 26

27 Udskydninger til hæfter og bøger Hvordan tryksagens samlede sidetal omfang skal sammensættes af falseark, må fastlægges inden trykkeriet kan planlægge udskydningen, d.v.s. hvordan de enkelte sider skal fordeles i en eller flere trykforme. Man kan sige at falsearkene er tryksagens byggeklodser. Tryksagens format har betydning for de falsemåder der er mulige. En tryksag i A5 format (14,8 x 21,0 cm) kan f.eks. falses til 16 eller 32 sider pr. falseark, medens en tryksag i A3 format (29,7 x 42,0 cm) må sammensættes af falseark med 4 eller 8 sider. Tryksager i kvadratisk format passer ofte godt til falseark med 12 sider, men i alle tilfælde vil det være en god ide at rådføre sig med trykkeriet, hvis man skal lave noget man ikke tidligere har prøve Prima, sekunda og vendeark Et trykark består af en forside og en bagside, også kaldet primasiden og sekundasiden. På et trykark med 16 sider, vil primasiden indeholde siderne og 16. Sekundasiden indeholder siderne og 15. For at få tryk på begge sider af arket, trykker man på en af de følgende fire måder, som hver har sin fagbetegnelse; prima/sekunda, skøn- og vidertryk, omslåning og stylpning. Prima/sekunda er den mest benyttede udskydning. Ved prima/sekunda trykning er de to arksider forskellige, dvs. man til en fire-farve trykopgave må man lave 2 x 4 stk trykplader. Ofte vil en trykopgave bestå af et antal trykark der trykkes som prima/sekunda, samt et enkelt trykark der trykkes som omslåning - f.eks. kan en 56 siders brochure bestå af 3 trykark med 16 sider trykt som prima/sekunda og et ark med 2 x 8 sider trykt som omslåning. Ved at trykke de 2 x 8 sider som omslåning kan disse sider trykkes på det samme arkformat og i den samme trykmaskine. Side 27

28 En 16 siders falseark, som eet trykark. Trykt som prima/sekunda. Der skal bruges 8 trykplader når opgaven er en 4-farve sag. Primasiden er vist her. Skøn- og vidertryk betyder at trykarket trykkes på begge sider i et (maskin) gennemløb. Dette er f.eks. velegnet til bogproduktion og til andre tryksager som skal trykkes i 1+1 farve. Det kan i så fald gøres i en 2-farve trykmaskine. Flerfarve opgaver kan også trykkes som skøn- og vidertryk, f.eks. 2+2 farver, 1+4 farver og 4+4 farver når blot trykmaskinen har det fornødne antal trykværker og vendecylindren på det fordrede sted. En 16 siders falseark, som eet trykark. Trykt som skøn- og vidertryk. Der skal bruges 8 trykplader når opgaven er en 4-farve sag, og så skal der benyttes en 8-farve trykmaskine. Primasiden er vist her. Side 28

29 Omslåning og stylpning er begge såkaldte vendeark. Ved denne udskydning trykker man med den samme trykform på begge sider af arket i to på hinanden følgende oplagstrykninger. Som det fremgår af illustrationen, består forskellen i den måde man vender oplaget på efter den første trykning. Ved omslåning bevarer trykarkene sin griberkant (fra det første gennemløb). Et 8 siders falseark kørt som omslåning, så der er 2 falseark i en trykform. Der skal bruges 4 trykplader når opgaven er en 4-farve sag. Man trykker det samme (motiv) på begge sider af trykarkene. De grønne sider (1,4,5,8) er falsearkets primasider. De røde sider (2,3,6,7) er falsearkets sekundasider. Ved stylpning tages trykarkene ved anden gennemløb fra den arkkant, som ved første gennemløb var bagkanten. Ved pasningsarbejde kræver stylpning af alle ark er nøjagtig lige store og det kan derfor være nødvendigt at renskære oplagspapiret inden trykningen. Fordelen ved omslåning og stylpning er at man sparer trykplader sammenlignet med prima/sekunda trykning, fordi alle tryksagens sider trykkes på en gang. Efter trykning skæres arkene over, så man skal kun købe papir til det halve oplag når man trykker opgaven som vendeark. Side 29

30 Et 8 siders falseark (portfals) kørt som et stylpeark, så der er 2 falseark i en trykform. Der skal bruges 4 trykplader når opgaven er en 4-farve sag. Man trykker det samme (motiv) på begge sider af trykarkene. De grønne sider (1,2,7,8) er falsearkets primasider. De røde sider (3,4,5,6) er falsearkets sekundasider. Rationel udskydning En rigtig tilrettelagt udskydning kan betyde meget for en tryksags økonomi. Hvis man samler tryksagens 4-farve illustrationer på primasiderne og alle enfarve siderne begrænses til placering på sekundasiderne, skal der kun fremstilles 5 trykplader til opgaven (4+1). Indeholder sekundasiden også 4-farve illustrationer, skal der fremstilles 8 trykplader (4+4). Denne forskel forøger både omkostningen for pladefremstillingen og trykningen. Man bør derfor allerede i tryksagens tilrettelægnings fase interessere sig for trykmaskineformater og opgavens udskydning. Meget kan lade sig gøre, men hvorfor betale en merpris for tryksagen, hvis det ikke er nødvendigt. Tryksagens format, bredde og højde, er som oftest fastlagt på baggrund af designmæssige overvejelse og tryksagens sidetal omfanget er på samme vis en konsekvens af den mængde tekst og illustrationer m.v. som bestilleren ønsker at tryksagen skal indeholde. Hvis man designer sin tryksag med en vis viden om falsning og udskydning, kan man med fordel udnytte nogle af de muligheder, som er nævnt i de følgende eksempler. Til tider kan selv små ændringer af tryksagens format, sidetal eller placering af farvebilleder give væsentlige besparelser. A4 højformat (21,0 x 29,7 cm) er et meget anvendt format. Når omfanget er 4, 6, 8, 12 eller 16 sider kan tryksagen laves af eet falseark. Når omfanget er større, må tryksagen samles af 2 eller flere falseark. Nogle eksempler: 24 sider (8+16) 32 sider (16+16) 40 sider ( ) 48 sider ( ) 56 sider ( ) 64 sider ( ) 72 sider ( ) 80 sider ( ) Lidt firkantet sagt kan man sige, at det er godt når sidetallet for en A4 tryksag er deleligt med 8. Man kan godt lave en 20 siders tryksag (4+16 sider) og en 28 sider ( sider), men hvis en 28 siders tryksag kan ændres til en 24 siders tryksag eller en 32 siders tryksag, udnyttes trykmaskinerne og bogbinderens maskiner bedre og man får mere tryksag for pengene populært sagt. Side 30

31 Illustrationen ovenfor viser tre oplag til bogbinderen. Tryksagen er et 28 siders hæfte. Udskydning af omslag til hæfter og omslagsbøger Et omslag er som regel 4 sider. Der kan dog også være flapper på omslaget. Nedenfor ses nogle udskydninger af omslag med beskrivelse af særlige forhold man skal være opmærksom på i den forbindelse. Her 4 omslag i en trykform. Kørt som omslåning. Papiret er bestrøget og ens på begge sider. Her 2 omslag der vender samme vej. Arket køres som prima/sekunda. Denne løsning anvendes bl.a. hvis omslaget skal lakeres eller kacheres (en tynd folie klæbes på arket) og hvis papiret er ensidigt bestrøget. Her er to kartonomslag til en omslagsbog. De ligger hoved mod hoved med 14 mm mellemskæring. Kartonomslag er ofte trykt i 4+0 farver på ensidigt bestrøget karton og de skal ofte lakeres eller kacheres. Side 31

32 Sådan skitseres udskydningen Til planlægningsformål kan en håndtegnet udskydning være god nok, hvis nedenstående "regler" følges. 1 Falseanlægget er markeret på alle falseark. Et trykark kan som bekendt indeholde flere falseark. 2 Pagina eller falsearknummer med reference til en håndfalset falseprøve er vist på skitsen. 3 Det anføres om arket skal trykkes som: prima/sekunda, omslåning, stylpning eller skøn- og vidertryk. 4 Trykmaskinens griberkant skal vende nedad på tegningen (som vist). 5 Trykanlægget kan evt. vises. Udskydninger til kartonnage Hvor man ved udskydning til hæfter og bøger bl.a. skal tage hensyn til falsemåden gælder det ved kartonnagefremstilling især hensynet til udstansningen og efterfølgende klæbeproces. Da karton pga den høje gramvægt har en relativ høj kvadratmeterpris vil man ved udskydningen forsøge at anbringe emnerne så kartonspildet minimeres evt. ved at flette emner ind i hinanden som vist på illustrationen nedenfor. Det skal også overvejes hvor mange emner der skal trykkes ad gangen i trykformen og hvor mange der skal udstanses ad gangen. Man kan godt trykke 12 emner ad gangen men kun udstanse 4 eller 6 ad gangen. På den måde bliver stanseformen ikke så kostbar at fremstille, men det afhænger naturligvis også af oplagets størrelse hvordan man disponerer. Som vist på illustrationen må alle emner ligge samme vej eller være vendt 180 grader, selvom det ved visse faconer kan give et større spild end hvis et antal emner i trykformen måtte drejes 90 grader. Årsagen er, at alle emner i oplaget skal have sammen fiberretning i forhold til æskens facon. Side 32