Trongårdsskolens udviklingsplan 2015
|
|
- Gregers Lindegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trongårdsskolens udviklingsplan 2015
2 Skolens udviklingsplan indledning 1 Trongårdsskolens udviklingsplan henvender sig til de faglige interessenter. Den er både en vision og en arbejdsplan, men også en virksomhedsplan/beretning især set over en årrække. Skolens udviklingsplan vedtages årligt, selvom den spænder over 2 udviklingsår og udgør således den overordnede værdibaserede ramme, hvori skolen virker og udvikler sig. Den udarbejdes af skolens pædagogiske udvalg, forelægges og drøftes i medarbejdergrupperne og vedtages af bestyrelsen og bliver på denne måde forpligtende for alle skolens aktører. Den giver et indblik i skolen både retrospektivt og fremadrettet. Hvem er vi? Trongårdsskolen er en 3 sporet 2 delt skole. Vi har ca. 650 elever, 48 lærere, 20 pædagoger og pædagogmedhjælpere, 3 pædagogiske ledere, en administrativ leder og 1 TAP er. Trongårdsskolen er således en arbejdsplads for ca. 715 mennesker, som alle møder hver dag til en veltilrettelagt, udfordrende og udviklende arbejdsdag. Pædagogisk har vi organiseret os i 2 afdelinger dækkende årgangene bh - klasse til 5.klasse og 6.klasse til 9. klasse. Afdeling 1 arbejder med basislæring og basiskundskaber samt gruppesocialisering. Afdeling 2 arbejder med identitet, basiskundskaber og udskoling til ungdomsuddannelserne. I afdeling 2 har eleverne ikke eget klasseværelse men modtager undervisning i lærerens lokale. Derved styrkes fagligheden, og eleverne forberedes til de stadigt stigende krav om studieegnethed og kravet om at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolen er desuden praktikskole for både lærer- og pædagogstuderende. Trongårdsskolens udviklingsplan side 2
3 Skolens udviklingsplan indledning 2 Mål og evaluering: Skolen opfylder Folkeskoleloven og Lyngby-Taarbæk Kommunes udviklingsmål for skolerne. Under disse mål formulerer skolen sine egne mål og indsatsområder. Skolen er værdibaseret Vision, mål, strategi, delmål og handlingsbeskrivelser er hinandens forudsætninger, og grænserne er flydende. Eleverne vælger så at sige selv, om skolens mål opfyldes. Opgaven for forældre, ledelse og medarbejdere er i samarbejde at sikre muligheden for at opfylde målene. Skolen prioriterer en løbende kvalificering af medarbejdernes faglige og pædagogiske kompetencer for at sikre udvikling i læringsmiljøet, så aktiviteterne opleves meningsfulde, og for at der ikke skabes barrierer for opgaveudførelsen. Alle Trongårdsskolens medarbejdere er velkvalificerede og motiverede og udviser ansvarlighed og evne til at udfylde deres professionelle råderum til gavn for vores elever. Skolen laver systematisk evaluering: Arbejdspladsvurderinger både for elever og medarbejdere, elevplaner, stadig kvalitetskontrol af både faglige mål (tests) og materialer, medarbejdersamtaler, ledelsesevaluering intern og ekstern, egenkontrol i opgaveudførelsen og kommunalt tilsyn. Alle er elementer til sikring af målopfyldelsen. Trongårdsskolen skal give mening for den enkelte: Udviklingsplanen anviser mål og retning på, hvad bestyrelse, ledelse og medarbejdere finder meningsfuldt. Stine Arnfred Trongårdsskolens udviklingsplan side 3
4 Strategi 1/2 Skoleudviklingsstrategien i Lyngby-Taarbæk kommune er beskrevet i: Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Skoleudviklingsstrategi 2020 Inklusionsstrategi Læringsgrundlag 0-18 år Lyngby-Taarbæk Disse strategier kan læses på kommunens hjemmeside: Medarbejderne omsætter Lyngby-Taarbæk Kommunes og Trongårdsskolens udviklingsmål til praksis i egen afdeling derved skabes engagement og ansvarlighed. Forældrene og eleverne oplever en hverdag, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen og derigennem skaber sammenhæng omkring udviklingen af det enkelte barn. Skolen ønsker et trygt miljø med en høj faglighed for både elever og medarbejdere. Skolen stiller krav om teamsamarbejde på alle niveauer. Trongårdsskolens udviklingsplan side 4
5 Strategi 2/2 Alle medarbejdere tilhører forskellige team. Afdelingsteam, årgangsteam, klasseteam, fagteam, AL team. Medarbejderne bliver fagligt kvalificerede i kraft af det afgrænsede ansvarsområde, som det enkelte team repræsenterer, hvorved den fag - professionelle arbejdsopgave højnes. Ledelsen arbejder i team omfattende hele skolen, og der er tilknyttet en leder til hver afdeling afdeling 1, afdeling 2 og SFO/Klub Skolen vil sikre, at vi er én skole selvom arbejdet er delt op i enheder. Skolen opstiller derfor årligt overordnede tværgående udviklingsmål og traditioner med det formål at sikre sammenhæng i værdier, målsætning og pædagogik. Skolen anvender fagligt kompetent personale til alle opgaver. Skolen anvender linjefagsuddannet personale eller personale med tilsvarende kompetencer til undervisningen i videst muligt omfang og ønsker pædagoguddannet personale i SFO og klub. Der afsættes derfor ressourcer til kurser og efter- og videreuddannelse i forhold til skolens behov. Skolens fysiske rammer afspejler organisationen. Trongårdsskolens udviklingsplan side 5
6 Pædagogik vision og mål Trongårdsskolen skal give mening for den enkelte Eleverne skal lære at lære mere og trives bedre Skolen skal udfordre eleverne til at være selvstændige, ansvarlige, tolerante og arbejde innovativt Skolens dagligdag skal være præget af tydelighed, motivation, fællesskab, anerkendelse, høj faglighed og høj kvalitet Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Vi vil udvikle dynamiske læringsmiljøer i forhold til relationer og fysiske rammer. Vi vil højne det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Trongårdsskolens udviklingsplan side 6
7 Udvikling og organisation Teamledelse Skolebestyrelse Pædagogisk udvalg Traditioner, evaluering, S A L, AL & personaleudvikling Afdeling 1 Bh-klasse til 5. klasse SFO og Klub Afdeling 2 6. til 9. klasse Faglokaler Linjevalg fra 7 til 9-klasse Kompetencecenter, Pædagogisk læringscenter faglige vejledere Trongårdsskolens udviklingsplan side 7
8 Indsatsområder Sammenhæng værdier, målsætninger & pædagogik Læringsmiljø Lyngby-Taarbæks kommunes læringsgrundlag Systemisk analyse af læringsmiljøet SAL Aktionslæring AL Synlig læring Lektionsstudier Linjer i afdeling 2 Samarbejdet mellem skole og hjem Læsning i fagene SFO organisation, værksteder Klub organisation, aktiviteter Trongårdsskolens udviklingsplan side 8
9 Sammenhæng værdier, målsætning & pædagogik Mål: At fastholde den afdelingsopdelte skole, som én sammenhængende organisation med fælles forståelse af værdier, målsætninger og pædagogik. Vi arbejder i samme kultur med et fælles sprog, så både børn og voksne ved hvilke forventninger, vi har til hinanden. Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. Handling: Der planlægges et antal udviklingsmøder i løbet af året, som relaterer sig til skolens indsatsområder. Pædagogisk udvalg planlægger og sørger for, at møderne bliver gennemført. Organisationsformerne understøtter formålet. Der gennemføres fællesarrangementer for hele skolen og fællesarrangementer for de to afdelinger hver for sig. Hvert år arbejder klasserne med deres sociale handleplaner på baggrund af skolens værdigrundlag for at sikre klassens trivsel. Trongårdsskolens udviklingsplan side 9
10 Læringsmiljø 1/5 Børn skal lære at lære mere og trives bedre Vi arbejder i et professionelt miljø, der sætter professionel læring i højsædet og løbende aflæser effekten af vores arbejde i forhold til elevernes udvikling i et forpligtende samarbejde om fortløbende udvikling af praksis. Vi vil udvikle et læringsmiljø, hvor eleven er optaget af sin læring og udvikler en bevidsthed om læringsmål samt udvikler metoder til at nå dertil. Eleven modtager løbende feed-back fra lærer og pædagog. Elever, lærere og pædagoger er omgivet af et udviklende, vedkommende og velfungerende undervisningsmiljø i alle lokaler baseret på klasseledelse og Lyngby Taarbæk kommunes læringsgrundlag. Interne fælles udviklingsmøder skoleår 14/ Pædagogisk møde understøttende undervisning Lærermøde og pædagogmøde præsentation af LTK s Læringsgrundlag Pædagogisk møde, hvor der arbejdes med de forenklede fælles mål og elevens læringsmål ved Pernille Tjellesen og Martin Villumsen samt skolens værdigrundlag ved Pernille Schøller Larsen PM der arbejdes med LTK s læringsgrundlag + oplægsholder PM fælles planlægning for lærere og pædagoger Uge 32 Kick Off ved James Nottingham synlig læring Uge 32 Oplæg og fælles forberedelse lærere Fælles forberedelse lærere/pædagoger Trongårdsskolens udviklingsplan side 10
11 Læringsmiljø 2/5 Børn skal lære at lære mere og trives bedre Systematisk analyse af læringsmiljø SAL og aktionslæring AL SAL og AL er overordnede metoder og tilgange til planlægning, gennemførelse og evaluering af elevernes læring samt læreres og pædagogers læring. Personalet arbejder med SAL og AL som metode til at sikre systematisering, opkvalificering og dokumentation af det pædagogiske arbejde. Vi vil udvikle elevernes læring gennem større åbenhed og gennemsigtighed i den daglige undervisning og sikre fortsat trivsel og læring for den enkelte elev SAL anvendes fortsat som et naturligt redskab i teamsamarbejdet. I skoleåret 15/16 afholdes to aktionslæringsforløb pr. årgang med tovholder tilknyttet. De enkelte team er herudover forpligtet til at arbejde med AL. Tovholdere og de faglige vejledere tilbyder sparring efter behov. På baggrund af skolens strategiske intention for aktionslæring Børn skal lære mere og trives bedre, formulerer teamet forundringer og aktioner, der danner udgangspunkt for konkrete observationer og efterfølgende didaktiske samtaler Tovholderne sikrer systematisering af teamets arbejde gennem videndeling. Trongårdsskolens udviklingsplan side 11
12 Læringsmiljø 3/5 Børn skal lære at lære mere og trives bedre Samværsnormer Det mentale læringsmiljø er en afgørende forudsætning for læring. Vi har derfor fokus på at skabe et trygt og struktureret læringsmiljø, hvor pædagoger og lærere sikrer gode relationer mellem børnene og mellem børn og voksne. I begyndelsen af hvert skoleår udarbejder hver klasse samværsnormer i overensstemmelse med skolens værdigrundlag. Elevrådet bidrager til udarbejdelse af tydelige og udviklende samværsformer. Lektionsstudier - udviklingsprojekt Projektet bruger den såkaldte lektionsstudiemetode. Det er en forskningsunderbygget metode, der baserer sig på praksisnært samarbejde mellem forskere og lærere om udvikling og kvalificering af undervisning. Udviklingsdelen af projektet har til formål at medvirke til praksisnær og forskningsunderstøttet udvikling af læreres planlægnings- og undervisningskompetence i dansk og matematik. Med afsæt i et tæt samarbejde mellem lærere og forskere, hvor forskningsviden inddrages i praksis, er ambitionen at udvikle lærernes fagdidaktiske planlægningspraksis med henblik på at kunne realisere en undervisning, hvor der er sammenhæng mellem fagets overordnede dannelses- og kompetencemål, faglige læringsmål og konkrete undervisningsaktiviteter. Trongårdsskolens udviklingsplan side 12
13 Læringsmiljø 4/4 Børn skal lære at lære mere og trives bedre Synlig læring Synlig læring er et flerårigt projekt i 4 K regi (Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal kommune). Synlig læring skal udvikle læreres, pædagogers og ledelsens kompetence til at sikre, at alle børn lærer at lære mere. Målene er: At alle børn oplever at være i læring og vækst At alle børn har tilegnet sig metoder til at lære At alle børn styrker deres selvværd og selvindsigt Projektet sættes i gang i første halvår af 2015 med et fælles oplæg for alle medarbejdere samt uddannelse af skolens nøgleperson, uddannelse af ledelsen og udarbejdelse af strategiplan. Trongårdsskolens udviklingsplan side 13
14 Læringsmiljø 5/5 Børn skal lære at lære mere og trives bedre Linjer i afdeling 2 Elevens motivation og elevens engagement er vigtige drivkræfter til at kunne dygtiggøre sig. Vi vil bevare elevernes evne til at undres og lyst til at lære. Vi vil give eleverne succesoplevelser og styrke deres selvværd igennem et anerkendende og udfordrende læringsmiljø. Der oprettes tre linjer, som supplerer hinanden og tilsammen rummer udfordringer til alle vores elever. Linjerne opfattes som lige kvalificerende og lige kvalificerede. Handling: I skoleåret 15/16 oprettes tre linjer: Sprog og kommunikation, Natur og Miljø, Krop og sundhed. Projektgruppen udarbejder et evalueringsdesign elevrådet deltager. På baggrund af erfaringer fra år ét tilpasses og justeres undervisningens tilrettelæggelse for det kommende skoleår for de to eksisterende linjer. Linjeprojektgruppen udarbejder nyt design for linjen: Sprog og kommunikation målrettet 6.årgang. Uge 49 udsendes evalueringsskema til lærere og elever. Den intro forældremøde 6.årgang procesplan for linjeønske udmeldes Uge 12 introdage for 6.årgang alle tre linjer Trongårdsskolens udviklingsplan side 14
15 Samarbejde mellem skole og hjem Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere (uddrag af Folkeskolens formål 1). Dette forudsætter et gensidigt forpligtende samarbejde mellem skole og hjem. Mål: At have løbende dialog med elev og forældre omkring elevens udbytte af undervisningen At alle deltagere elev, pædagog og forældre får indsigt i og viden om elevens faglige og sociale udvikling At sikre synlig læring for eleverne i alle fag At foretage løbende evaluering, så den indgår som en fast del af det daglige arbejde Handling: På årgangens forældremøde præsenteres forventning til forældrenes aktive deltagelse i samarbejdet mellem skole og hjem, samt hvilken information og indsigt forældrene kan forvente af klassens team Målene for de enkelte undervisningsforløb synliggøres for eleverne Der afholdes mindst én skolehjemsamtale for alle elever, herudover aftales samtaler efter de involverede parters behov Skydeskive modellen introduceres og implementeres i skoleåret 15/16 med mindst fire forløb. Modellen afprøves mindst en gang af hver lærer i foråret Trongårdsskolens udviklingsplan side 15
16 Læsning i fagene 1/2 På Trongårdskolen betragter vi læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden og begge dele udvikles løbende igennem hele skoleforløbet. I de kommende år vil vi have fokus på både læse- og skriveudviklende undervisning i alle fag. Undervisningen i læsningen skal sikre, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelse, indsigt og personlig udvikling. På alle årgange skal eleverne beherske læsning på et niveau, der sætter dem i stand til at anvende læsningen funktionelt. Mål: at udvikle lærerenes kompetencer, så vi får en fælles viden og et fælles sprog om læsning og skrivning at alle lærere får en viden om læsning, læseforståelse og læsestrategier i deres fag at sætte fokus på læsning i fagene og give lærerne og eleverne nogle redskaber, som kan bruges bredt i alle fag Trongårdsskolens udviklingsplan side 16
17 Læsning i fagene 2/2 at arbejde med læsning i fagteams at undervise eksplicit i de specifikke fags sprog og ordforråd inden for forskellige emner og genrer både skriftligt og mundtligt at læsning er på teamets dagsorden og at lærerne koordinerer arbejdet med læsning i deres årsplaner at der udarbejdes en handleplan for læsning i de enkelte klasser på baggrund af testresultater Handling På alle årgange afholdes læsekonferencer med læsevejleder og årgangens dansklærere. Læsekonferencerne er et møde om elevernes udvikling, færdighed og undervisning i læsning og skrivning. Trongårdsskolens udviklingsplan side 17
18 Verdens bedste SFO og Klub 1/3 Visionen er at skabe verdens bedste SFO og klub Vi vil sikre børnene en kvalificerende og udviklende fritidsdel, der opleves som en naturlig forlængelse af skolens undervisning. Vi arbejder med barnets alsidige udvikling de personlige og sociale kompetencer og gennem en fastlagt struktur med tilbud om tre værksteder for SFO og valg af aktivitet for Klub, vil børnene blive præsenteret for forskellige metoder, til at arbejde kreativt og innovativt. Læringssynet bygger på LyngbyTaarbæks kommunes Læringsgrundlag fra 0-18 år. Mål SFO: Vi vil beskrive linjerne ud fra pædagogiske og læringsorienterende målsætninger. Der udarbejdes pædagogiske mål for værkstederne Vi vil arbejde med årstidsrelevante værksteder Vi vil justere de eksisterende traditioner og udvikle nye i afstemning med skolens øvrige traditioner. Vi vil arbejde med trivsel, inklusion og sociale kompetencer, for det enkelte barn og børnegruppen. Vi vil gøre børnene til aktive brugere af kultur- og fritidstilbuddene i lokalområdet. Trongårdsskolens udviklingsplan side 18
19 Verdens bedste SFO og Klub 2/3 Handling SFO: Som didaktisk værktøj bruger vi SMTTE modellen. Pædagogisk praksis beskrives ud fra et årshjul. Et traditionsudvalg nedsættes. Sal og Al indgår som en naturlig del i det daglige arbejde. Vi tager udgangspunkt i barnet og børnegruppen når vi planlægger et værksted. Vi samarbejder, tager kontakt til idræts- og kulturinstitutioner og er med i projekt åben skole. Trongårdsskolens udviklingsplan side 19
20 Verdens bedste SFO og Klub 3/3 Vores vision er, at klubben skal være et fristed for børnene, der støtter op om deres sociale udvikling og trivsel i samarbejde med skolen. Med fokus på relationsdannelser voksne og børn imellem skal vi skabe en gensidig tillid, og forme børnene til et helt individ, og derigennem virkeliggøre Tronens målsætninger. Mål Klub : At støtte op om det enkelte barns sociale kompetencer og trivsel, både individuelt og i gruppesammenhænge At være et fristed med mulighed for udvikling af kreative evner og fysisk udfoldelse At fastholde og udvikle klubbens mange succesrige traditioner At have fokus på distriktets udsatte unge og det boligsociale arbejde At SAL og AL indgår som én naturlig del i vores arbejde Handling Klub: Klubben skal jævnligt afholde trivsels møder med de enkelte klasser, med faste voksenansvarlige på hver årgang Vi tilbyder kreative værksteder og div. Daglige fysiske aktiviteter både indendørs og udendørs i klubben, samt i skolens haller Vi viderefører og udvikler de større fælles arrangementer med de øvrige klubber, samt Tronens egne traditioner. Vi prioriterer arbejdet med de udsatte unge både i klubben og i distriktet i øvrigt, samt fastholder og videreudvikler boligsociale samarbejde, med alle de øvrige samarbejdspartnere (kommune, boligforeninger, Trongårdsskolens politi, udviklingsplan borgere side etc.) 20
Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2013
Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2013 Skolens udviklingsplan indledning Trongårdsskolens udviklingsplan henvender sig til alle skolens interessenter. Den er både en vision og en arbejdsplan,
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereTrongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2012
Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2012 Skolens udviklingsplan indledning Hvad er en udviklingsplan: Skolens udviklingsplan er et værktøj, der skal understøtte alle skolens interessenter i at kunne
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen. Danmarks bedste læringsmiljø
VIRKSOMHEDSPLAN 2014 Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen Virksomhedsplanen er udarbejdet i henhold til: Politisk og forvaltningsmæssige udvalgte indsatsområder BVI-netværkets
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereStrategi for Løgstør Skole
Strategi for Løgstør Skole 1.0 Forord Vi ønsker med denne strategi at tydeliggøre vores visioner for Løgstør Skole. Visionerne skal ses i tæt kobling med skolens værdigrundlag og skolens kommunikationsstrategi.
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereFokusområder 2015-2016
Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige
Læs mereKvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan Dåstrup Skole arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013:
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereTrongårdsskolen. rdsskolen den inkluderende og fleksible skole 2011-2013
Trongårdsskolen rdsskolen den inkluderende og fleksible skole 2011-2013 Skolens udviklingsplan indledning Hvad er en udviklingsplan, hvad bruges den til, og hvordan bliver den lavet: Skolens udviklingsplan
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag
Vestre Skole og Åløkkeskolen for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen http://odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende Skoledag handler det om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereVelkommen til Trongårdsskolen
Velkommen til Trongårdsskolen Hvem er vi - Stine Arnfred Overgang fra børnehave til SFO start - Katrine Poulsen At være Majbarn - Katrine Poulsen Klassedannelse - Anne Bay Nilsson Samarbejdspartnere -
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2018-2019 Ifølge 13 stk. 2 skal praktikskolen udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereFanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed
Indhold Indledning... 1 Læsevejledning... 2 Vision... 3 Diagram- skolepolitiske målsætninger... 4 Baggrund... 5 Evalueringsprocedure... 15 Organisation med tilhørende ansvarsområder... 16 Indledning Dette
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereUdviklingsplan for Skarrild Skole
Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen, og her er mange praktiklærere, som gerne
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereDen røde tråd Strategiplan (senest rev )
Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereLokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereVirksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21
Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU
GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereUddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.
Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og
Læs mere