Udvidelse af målgruppen for integrationsydelse

Transkript

1 Notat Dato 14. marts 2016 KG Side 1 af 8 Inspiration til TR/AMiR: Hvordan håndterer vi konsekvenserne af de nye lave ydelser? Udvidelse af målgruppen for integrationsydelse Den nye lov udvider målgruppen for integrationsydelse, så den nu omfatter alle, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og som ikke har opholdt sig mere end 7 ud af de seneste 8 år i Danmark. Det drejer sig bl.a. om flygtninge, familiesammenførte og danskere, der har opholdt sig i udlandet. Loven vil i høj grad belaste både målgruppen for ydelsen og socialrådgivernes arbejdsliv. Belastningen vil komme til udtryk i både det undersøgelsesarbejde, der ligger inden lovens ikrafttrædelse, og i den information, der skal leveres til de berørte borgere. Derudover vil stigende problemer med fattigdom præge det sociale arbejde på måder, der stiller større krav til det helhedsorienterede arbejde. Dette notat beskriver de ekstra arbejdsopgaver, kommunen får ved implementeringen af lovgivningen og de umiddelbare konsekvenser. Der er forslag til punkter, som man kan gå i dialog med ledelsen om. Det er emner og spørgsmål, som kan være relevante at forholde sig til inden lovændringerne skal indfases. Bemærk, at det er bekendtgørelser og vejledninger fra loven om Indførelse af en integrationsydelse fra september 2015, som gælder. Det forventes ikke at der er nye bekendtgørelser eller vejledninger på vej. Som bilag er vedlagt 1) Kort beskrivelse af lovgivningen, 2) Tidsplan for lovens ikrafttrædelse Generelt om gennemgang af sagerne I lovbemærkningerne nævnes det, at kommunen skal træffe afgørelse om retten til henholdsvis integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for alle borgere, der ansøger om eller som på nuværende tidspunkt modtager uddannelses- eller kontanthjælp. Det betyder i praksis at kommunen efter ministeriets beregninger skal gennemgå uddannelseshjælp- og kontanthjælpssager for at finde de cirka personer, som skal flyttes over på den lave integrationsydelse. Gennemgang af sagerne betyder at der skal foretages oplysning af sagerne, en eventuel beregning af opholdstiden samt en partshøring og afgørelse af sagerne. I lovbemærkningerne er der en række uklarheder som gør gennemgang af sagerne vanskelige. Ligeledes vil de afgørelser der resulterer i nedsættelse af ydelsesniveau, herunder forståelsen for denne ændring, kræve meget af det socialfaglige personale i kommunerne.

2 Side 2 af 8 Kommunerne organiserer sig meget forskelligt, og det er ikke muligt for Dansk Socialrådgiverforening at vurdere, om opgaverne med at gennemgå sagerne og informere borgere primært placeres i ydelsesområdet, i socialområdet eller i jobcenterområdet. Der bliver formentlig tale om et samarbejde mellem de forskellige områder. Hvilke afdelinger og medarbejdere har opgaven, og hvordan og hvornår det udmeldes til de øvrige områder i kommunen? Hvordan man sikrer klare snitflader i opgavefordelingen mellem de forskellige områder i kommunen? Oplysning af sagen Som udgangspunkt er kommunerne forpligtet af undersøgelsesprincippet, der medførere at kommunerne har ansvaret for, at de sager, der skal revurderes, er tilstrækkeligt belyst til at træffe en afgørelse. Det ansvar bliver svært for kommunerne at leve op til når der i lovbemærkningerne eksisterer forskellige uklarheder i de anvisninger der ligger til grund for undersøgelsen af sagerne. Uklarhederne drejer sig om en manglende præcisering af fortolkning af en umiddelbar vurdering af opholdskravet og brugen af CPR-registeret til afklaring af opholdskrav. Samt om det er en forudsætning for kommunen at undersøge alle oplysninger, der eksisterer på borgeren, for at kunne afgøre om der er tvivl om opholdskravet er opfyldt. Lovbemærkningerne beskriver flere steder, at kommunen ud fra en umiddelbar vurdering skal afgøre om opholdskravet er opfyldt. Den manglende præcisering af en umiddelbar vurdering, efterlader rum til stor fortolkning, som kan resultere i at kommunerne vil gribe arbejdet meget forskelligt an. Præcisering er nødvendigt for, at få afklaret hvordan sagsbehandlere skal afgøre opfyldelse af opholdskravet. I lovbemærkningerne fremgår det også, at kommunen ved opslag i CPR-registret i mange tilfælde umiddelbart kan afgøre, om borgeren må antages at opfylde opholdskravet. Dog skal kommunen være opmærksom på, at hvis der bruges CPR til at undersøge opholdskravet, så gælder CPR-lovens regler. I det regelsæt tillades der fraværsperioder fra landet på op til 6 måneder uden at pågældende har pligt til at oplyse kommunen herom. Oplysningerne i CPR-registret er som hovedregel baseret på borgerens egne anmeldelser til kommunen. Spørgsmålet er om opslag alene i CPR-registret, er tilstrækkeligt til at oplyse sagen. I lovbemærkningerne står der endvidere, at hvis de oplysninger kommunen er i besiddelse af, fx skatteoplysninger, giver anledning til tvivl om opholdskravet er opfyldt, har borgeren pligt til at bidrage med den fornødne dokumentation fra ATP, SE-registrering, bankoplysninger og andet. Disse bemærkninger forudsætter at kommunen orienterer sig i de forskellige registre, hvis de skal være i stand til at betvivle opfyldelse af opholdskravet, og herefter forlange yderligere dokumentation fra borgeren.

3 Side 3 af 8 På baggrund af lovbemærkningerne om vurdering af opholdskrav og beregning af opholdstid, er der risiko for, at det i praksis vil blive mere omfattende end et opslag i CPRregistret, hvis kommunen vil leve op til undersøgelsesprincippet. Hvis der er fejl eller mangler i de oplysninger, der ligger til grund for kommunernes afgørelser, må man regne med flere klager fra de berørte borgere. Det kan blive nødvendigt at gennemgå sagerne manuelt og parallelt i forskellige IT-systemer, hvis sagsbehandleren skal være i stand til at beregne opholdstid og beregne eventuelle fradrag pga. udlandsrejser. For at sikre en god implementering af lovgivningen og for at udvikle gode arbejdsgange for de medarbejdere, der skal revurdere de eksisterende sager, er det oplagt at drøfte med ledelsen, hvordan denne opgave håndteres bedst mulig. Hvad vil en umiddelbar vurdering (s.14 i lovbemærkningerne) sige? Der bør laves retningslinjer for, hvor indgående man skal undersøge sagerne for at sikre en fælles standard. Det vil også kunne give et bedre overblik over det krævede tidsforbrug. En drøftelse af om opslag i CPR-registret er tilstrækkeligt for at opfylde undersøgelsesprincippet. En drøftelse af hvilke oplysninger der eksisterer på borgere i de forskellige systemer, og som kan være relevante at undersøge for at afklare opholdskravet. Skal en medarbejdergruppe (i ydelsescentret?) fritages for daglig drift for udelukkende at få afklaret indplaceringen af sagerne? Har de pågældende sagsbehandlere (i ydelsescentret?) adgang til alle de nødvendige IT-systemer, eller er det nødvendigt at samarbejde med andre? Kræves der oplysninger fra borgeren for at få oplyst sagen tilstrækkeligt? Kan borgerens sagsbehandler (fra andre forvaltninger?) med fordel orienteres om situationen, da borgeren måske vil få brug for hjælp til at fremskaffe den nødvendige dokumentation. Er der tilstrækkelige personaleressourcer til opgaven, og hvordan skaffes tid/ressourcer til opgaven? Beregning af opholdstiden og partshøring En borger kan i løbet af de seneste 8 år have opholdt sig i op til 1 år uden for rigets grænser uden at miste retten til uddannelses- eller kontanthjælp. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt op til 2 måneders varighed i et kalenderår medfører ikke fradrag ved beregningen af opholdstiden. Derfor vil udlandsophold ved ferier og deltagelse i studie-, tjeneste- og forretningsrejser normalt ikke medføre fradrag ved beregningen af opholdstiden, hvis borgeren har bevaret fast bopæl i Danmark. Endvidere ligestilles ophold i udlandet på militær mission for den danske stat med ophold her i Danmark. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at opholdstiden skal beregnes fra det tidspunkt hvor udlændingen bopælsregistreres i kommunen. Udstedelse af administrative CPR-numre tæller ikke med i beregningen af opholdstiden.

4 Side 4 af 8 Agterskrivelse og partshøring Nogle af de borgere som modtager brev med agterskrivelse og partshøring kan have svært ved at forstå indholdet og konsekvenserne. De vil have behov for et personligt møde udover et brev. Et møde der i mange tilfælde vil kræve brug af tolk. Det er en ekstra arbejdsopgave, som er nødvendig at have for øje i planlægningen. Opfylder en uddannelses- og kontanthjælpsmodtager efter den umiddelbare vurdering ikke opholdskravet, skal kommunen, før de kan træffe afgørelse i sagen, i en agterskrivelse meddele borgeren, at han/hun ikke opfylder opholdskravet og dermed vil modtage den nye lavere integrationsydelse. Agterskrivelsen skal desuden indeholde en decideret partshøring, samt give nærmere oplysninger om det nye opholdskrav, ydelsesniveauet og muligheden for at ansøge om et dansktillæg. Agterskrivelsen skal også informere om modtagerens pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse. I forbindelse med udsendelse af agterskrivelser med partshøring til borgeren kan det særligt med denne målgruppe være relevant at planlægge ud fra og at tydeliggøre overfor ledelsen, at der vil komme henvendelser fra borgeren om hvad skrivelsen indebærer for dem. Det er derfor vigtigt at det står klart, at borgeren ud over at have pligt til at hjælpe til sagens opklaring, også har mulighed for at påvirke afgørelsen, hvis de kan fremskaffe oplysninger, der kan dokumentere at de opfylder opholdskravet. Kan man inddrage integrationsrådet i kommunen, og aftale et samarbejde om, hvordan der bedst muligt informeres om indhold og konsekvenser af lovændringerne? Planlæg i samarbejde med fx sprogskolerne et fællesmøde, hvor de generelle regler og ændringer i loven bliver forklaret på modersmål. Producere standardbreve på forskellige sprog. Planlægge hvordan de sagsbehandlere, der undersøger sagerne (typisk ydelsessagsbehandlere), bedst muligt inddrager borgerens sagsbehandler (typisk en sagsbehandler fra integrations-, social- eller beskæftigelsesområdet) for at sikre et samarbejde om informationen til borgeren. Planlægge informationen til de aktører, som borgeren er tilknyttet, fx mentorer og civilsamfund. Hensigten er at bevare en god dialog med sagsbehandleren ved at samarbejde om at forklare, at disse regler er politisk bestemte. Afgørelsen Efter fristen på partshøringen skal kommunen træffe afgørelse om borgeren skal modtage integrationsydelse eller forblive på kontanthjælp/uddannelseshjælp. Kommunen skal herudover efter 22 i Lov om aktiv socialpolitik træffe afgørelse om, hvilken sats integrationsydelsen skal være på. Derudover skal det fremgå, om vedkommende vil have ret til særlig støtte efter 34 i Lov om aktiv social politik, og hvis der er ansøgt om dansktillæg, så skal afgørelsen også omfatte dette.

5 Side 5 af 8 Der må forventes et øget pres på samtaler med borgere, der har behov for at få indhold og konsekvenser forklaret ved et møde. Der bliver behov for øget brug af tolkebistand, også til borgere som i forvejen kan noget dansk. Er der behov for en intern drøftelse af, hvordan man håndterer afgørelsessamtaler. Hvilke planer har sagsbehandleren mulighed for at præsentere som løsning på de konsekvenser, som en lavere ydelse kan få for borgeren? Er der behov for genopfriskning af vejledning om klageadgangen? Hvad er kommunens tolkning af, hvad der bevilliges enkeltydelser til? Vil kommunen fx som hovedregel bevillige enkeltydelser til lægeerklæring ved dispensation til danskuddannelsestillæg? Drøft hvordan samarbejdet mellem fx sagsbehandlere i jobcentre og sagsbehandlere i ydelsescentre skal tilrettelægges i de situationer hvor borgerne har brug for akut afklaring på økonomiske spørgsmål vedrørende deres sag. Arbejdsbelastning som følge af indførelse af ny integrationsydelse Kommunerne skal finde de sager, som skal omfattes af de nye regler om integrationsydelse blandt samtlige kontanthjælpssager. Sagerne skal udredes, der skal partshøres og træffes beslutning i sagerne. Dette arbejde kan kun foregå manuelt, da der i dag ikke er IT-støtte til denne opgave. Det er ikke muligt for DS at vurdere hvor lang tid den samlede opgave vil tage, da det afhænger af den enkelte kommunes måde at organisere arbejdet på. Ud over de faste procedurer, som alle sager skal igennem for at afgøre, om borgerne skal have integrationsydelse, så vil nogle borgere ønske råd og vejledning om, hvordan han/hun kan klare sig på de lavere ydelser. Nogle borgere vil klage over afgørelsen. Og nogle vil søge om særlig hjælp pga. deres forringede økonomi. Nogle borgere skal have hjælp til at finde billigere bolig, eller de skal genhuses, fordi de ellers ender på gaden. Endelig kan man forvente, at nogle borgere får problemer i familien på grund af deres meget dårlige økonomi, eller at de kan få forværret psykiske lidelser, problemer med misbrug osv. Alle disse opgaver vil komme efter den umiddelbare afklaring af, hvem der skal have integrationsydelsen, og man kan forvente, at de bliver arbejdskrævende både på mellemlangt og langt sigt for socialrådgiverne i hele det sociale voksenområde og børnefamilieområdet, m.v. Resultattilskud 1 til kommunen Hvis kommunens sagsbehandlere har et markant forhøjet sagstal og/eller bruger tid på økonomisk vejledning fremfor vejledning om job og uddannelse, kan det naturligvis få betydning for, hvor effektiv den konkrete integrationsindsats kan blive. Dermed risikerer kommunen at gå glip af resultattilskud fra staten. 1 Resultattilskud er aktuelt et led i treparts- og topartsforhandlingerne om integration af flygtninge.

6 Side 6 af 8 Kan der foretages konkrete tidsberegninger af hvor lang tid de enkelte delopgaver tager. Dvs. både lokaliseringen af sagerne, vurderingen af sagerne, kommunikationen med borgeren, og ekstraopgaver i forbindelse med øgede ansøgninger om enkeltydelser, ændring af bolig, klagesager, m.v. Anvend de konkrete tidsberegninger til at vurdere omfanget af det ekstra personaleressourceforbrug, sådan at overbelastning af personalet undgås. Medtænk muligheden for at få resultattilskud fra staten. Resultattilskuddene lægger op til at investere flere personaleressourcer til integrationsopgaven.

7 Side 7 af 8 Bilag 1: Beskrivelse af lovgivningen Loven går ud på, at målgruppen for modtagere af integrationsydelse udvides til at omfatte alle, som ikke opfylder opholdskravet. Formålet med udvidelsen er at styrke incitamentet for målgruppen til at komme i arbejde og blive integreret i det danske samfund. Opfyldelse af opholdskravet For at være berettiget til kontant- eller uddannelseshjælp skal borgere have opholdt sig i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år. Opfylder borgeren ikke opholdskravet skal vedkommende have integrationsydelse. Mulighed for dansktillæg Borgere på integrationsydelse vil få mulighed for at supplere ydelsen med et danskuddannelsestillæg. Danskuddannelsestillægget er på kr. (2016 niveau), og der kan ansøges om, det, når borgeren har bestået danskprøve 2 eller FVU læsning trin 2. For borgere under 30 år, der vurderes uddannelsesparate eller jobparate, vil tillægget udgøre 0 kr., idet disse borgere modtager en sats svarende til uddannelseshjælpen for uddannelsesparate. Der kan søges dispensation for danskprøvekravet for borgere, der lider af en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som medfører at borgeren ikke er i stand til at bestå en danskprøve. Dispensation kræver en lægeerklæring. Satser 2016 Målgruppe Mdl. kr. Integrationsydelse, enlige forsørgere (stk. 2, nr. 1) Integrationsydelse, gifte forsørgere (stk. 2, nr. 2) Integrationsydelse, over 30 år og borgere under 30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre (stk. 2, nr. 3) Integrationsydelse, under 30 år, der bor hos en eller begge forældre (stk. 2, nr. 4) Dansktillæg (stk. 4) 1.517

8 Side 8 af 8 Bilag 2: Tidsplan for lovens i ikrafttrædelse 1. april 2016: Loven træder i kraft for borgere, der efter d. 1. april søger om kontant- og uddannelseshjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 år indenfor de seneste 8 år. 1. april 2016: Kommunerne skal i perioden fra den 1. april 2016 til 30. juni 2016 undersøge og træffe afgørelse om, hvorvidt en uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager opfylder opholdskravet om at have opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. Opfylder en uddannelses- og kontanthjælpsmodtager efter kommunens umiddelbare vurdering ikke kravet, meddeler kommunen i en agterskrivelse den pågældende, at kommunen forventer at træffe afgørelse om, at borgeren ikke opfylder opholdskravet og derfor fra den 1. juli 2016 vil modtage integrationsydelse. Sammen med agterskrivelsen skal kommunen partshøre den pågældende, jf. forvaltningslovens 19. Partshøringen skal have en rimelig svarfrist i henhold til de forvaltningsretlige principper og regler. Først efter udløbet af denne frist kan kommunen træffe afgørelse. 1. juli 2016: Loven bliver fuldt ud indfaset og træder i kraft for borgere, der før d. 1. april 2016 modtager kontant- og uddannelseshjælp, men som ikke opfylder opholdskravet.