BULLETIN Nr. 69 Oktober

Transkript

1 BULLETIN Nr. 69 Oktober

2 Bulletin nkf-dk s bestyrelse Bulletin udkommer 2 gange om året. Medlemmer af nkf-dk får bladet tilsendt. Henvendelser om medlemsskab (både associeret og ordinært) skal ske til medlemmer af bestyrelsen. Ansvarshavende redaktør: Susan Ritterband Gungevej Hvidovre bulletin@nkf-dk.dk Øvrig redaktion: Christina Henningsen fru_henningsen@hotmail.com Karin Wegener Tams karin.wegener@tams.dk Martin Bernsted m.bernsted@mobilixnet.dk Indlæg til Bulletin sendes uformateret på diskette, CD, eller via til den ansvarshavende redaktør. Hjemmesider: Fællesnordisk hjemmeside: IT-ansvarlig og webredaktør: Jens Aagaard postmaster@nkf-dk.dk Oplag:400 Skrifttype: Century Schoolbook Tryk Nørrebros Bogtryk og Grafisk Center Næste deadline 1. februar Opfordring! Tilmeld dig nkf-dk s mailingliste og bliv løbende informeret (fremgangsmåde er beskrevet på hjemmesiden Følg også med på den fælles nordiske hjemmeside: Opfordring! Brug hjemmesiden og følg med i vores faglige univers. Husk at fortælle, at du har set annoncen i Bulletin, når du handler hos vores annoncører! Suppleanter: Repræsentant i ECCO: 2 Michael Højlund Rasmussen, formand. Vejle Amts konserveringsværksted H.O.Wildenskovsvej 22 Brejning, 7080 Børkop Tlf formand@nkf-dk.dk Karen Borchersen, næstformand Konservatorskolen Esplanaden København K. Tlf naestformand@nkf-dk.dk Vivi Lønborg Andersen, kasserer Arbejdermuseet Rømersgade København K. Tlf kasserer@nkf-dk.dk Susan Ritterband, ansvarshavende redaktør af Bulletin Gungevej Hvidovre Tlf bulletin@nkf-dk.dk Maj Ringgaard Frilandsmuseet Højskolevej Kgs. Lyngby tlf arrangement@nkf-dk.dk Camilla Bastholm, suppleant1@nkf-dk.dk Martin Bernsted, suppleant2@nkf-dk.dk Redaktør af Meddelelser om Konservering : Revisorer: Helle Strehle, ecco@nkf-dk.dk Maj Stief Aistrup, maj.stief@get2net.dk Karin Wegener Tams og Lin Spaabæk nkf-dk s bestyrelse

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Leder 3 Formandens beretning 4 Generalforsamling, referat 6 nkf-dk s arrangement på biblioteket, referat 9 Arbejds-og strategiplan 10 Ny formand til NKF 12 nkf-dk s arrangement til Baltikum 12 nkf-dk s arrangement til Politihistorisk museum 13 Besøg på filminstituttet, referat 14 Besøg på Frilandsmuseet 14 Kongres i Island, referat 16 Arbejdstrupper under nkf-dk 17 Tekstilemnegruppen, referat og nyt møde 17 Klima-udstilling og transportgruppen,referat 22 Udregning om bevaring af kulturarven, anmeldelse 24 Nye initiativer på bevaringsområdet 28 Kursus om farver 29 Emnedag om poluyesterstoffer 29 EnCore 30 Meddelelser om Konservering 31 Leder Hvor står faget nu? Formand, Michael Højlund Rasmussen Det er en besynderlig tid, vi lever i. På den ene side oplever vi for første gang i mange år en offentlig interesse og politisk debat om bevaringen af kulturarven og på samme tid oplever vi de værste nedskæringer på området. Når man har deltaget i debatten og med tilfredshed har kunnet konstatere, at vore synspunkter er blevet hørt og politikerne har erkendt et offentlig ansvar overfor bevaringen af museernes samlinger, er det beskæmmende på samme tid at opleve resultatet af regeringens besparelser, der som bekendt har resulteret i fyringer og en værkstedsnedlæggelse. Det er glædeligt og trist på samme tid. Nedskæringerne har vi omtalt tidligere, og det eneste vi kan gøre er fortsat at påpege behovet for at få fyldt de huller, som afskedigelserne har efterladt. Institutionerne har brug for al den vidensressource, de kan få. Behovet for indsigt, forskning og handling er ikke faldet i takt med bevillingerne. Men hvad er det for positive ting, der er sket på det sidste, og som får mig til at se lysere på fremtiden end der hidtil har været grund til? Rapporten om bevaring af kulturarven har fået en positiv modtagelse af såvel kolleger, museumsfolk som politikere (se anmeldelsen side 20). Der er oveni købet politisk enighed om at udmønte en del af anbefalingerne allerede fra finansloven 2004 for så vidt angår den præventive bevaring på de statslige institutioner. Det er godt. Derudover har en række partnere under den europæiske standardiseringsorganisation CEN taget initiativ til at udarbejde standarder for bevaring af kulturarv. Fra dansk side deltager vi aktivt, og nkf-dk har besluttet at slutte sig til den arbejdsgruppe, som er blevet nedsat af en række kolleger og med hjælp fra Dansk Standard. Danmark kommer således til at indtage en ledende rolle i det kommende europæiske standardiseringsarbjede på bevaringsområdet (se side 24). 3

4 Endelig er der rektor, René Larsens tanker om oprettelse af et kompetencecenter, der skal samle og formidle al viden og kompetence indenfor bevaringsområdet til såvel offentlige institutioner, styrelser, organisationer og private. Et sådant center giver fornyet håb om, at konservatorerne endelig kan træde ud af rollen som servicepersonale og markere en selvstændig profil i forhold til de partnere vi samarbejder med. Et andet initiativ der støtter denne udvikling er lanceringen af de to netværksgrupper under DKM, som netop er ved at blive dannet. Det er et vigtigt skridt fremad for de mange museumstilknyttede konservatorer, der ofte har været henvist til at se bevaringen nedprioriteret i forhold til museernes øvrige opgaver. Nu bliver der mulighed for en seriøs og løbende dialog mellem de samlingsansvarlige og de udøvende bevaringsfolk. Nu er der jo i første omgang ikke mange nye stillinger at se frem til i de nævnte initiativer, men de viser ganske tydeligt, at bevaringen er på dagsorden, og at konservatorerne bliver hørt, når vi tager positive og fremadrettede initiativer. Og det er et godt udgangspunkt for det videre arbejde. Det gælder derfor om at fastholde initiativet og udnytte de muligheder, der gives det vil være forudsætningen for at tilbageerobre, hvad der nylig er tabt! Formandens beretning Af Michael Højlund Rasmussen Efter generalforsamlingen 2002 konstituerede bestyrelsen sig på følgende måde: Michael Højlund, formand; Karen Borchersen, næstformand og sekretær; Vivi Lønborg Andersen, kasserer, Susan Ritterband, redaktør af Bulletin. Jens Aagaard, der efter en årrække som bestyrelsesmedlem trådte tilbage fortsætter som ITansvarlig og web-master. I stedet blev Maj Ringgaard indvalgt som nyt medlem. Robert Larsen og Camilla Bastholm Jensen blev valgt som suppleanter. Revisorerne Karin Wegener Tams og Lin Spaabæk blev genvalgt. Bestyrelsen har udpeget Helle Strehle som foreningens repræsentant i E.C.C.O. Bestyrelsens arbejde - Også i år kan foreningen notere sig et overskud, der dels skyldes en øget medlemstilgang og dels begyndende tilbagebetaling af lånet til Meddelelser om Konservering. Til gengæld budgetteres der til næste år med tilsvarende udgifter. Vivi Lønborg vil orientere nærmere. Arbejds- og strategiplanen følges så vidt det er muligt afhængigt af den løbende prioritering af emnerne: - Igen i år har vi oplevet nedskæringer med afskedigelser af kolleger til følge ikke mindst på Nationalmuseet. Vi har ikke taget til genmæle, da vi dels tidligere har ytret os i forbindelse med nedlæggelsen af Statens Arkivers værksted (senest ved et møde med afdelingschef, Steen Kyed, Kulturministeriet), og dels fordi mange andre debattører og journalister i pressen har understreget betydningen af vores virksomhed. Sagen vakte stor opmærksomhed i vore internationale organisationer, der sendte protestskrivelser til 4 Kulturministeren. Den er nu rent politisk, og vi kan ikke gøre mere. Spørgsmålet om konsekvenserne af nuværende og tidligere nedskæringer er blevet behandlet i den nyligt udkomne Rapport om Kulturarven (om bevaringen af den fysiske kulturarv og den elektroniske kulturarv), som fremover vil udgøre et fundament for de politiske dispositioner på bevaringsområdet. Det er en bedrift at vores arbejdsområde endelig er kommet på den kulturministerielle dagsorden.. Jeg har i årets løb deltaget i en arbejdsgruppe under Kulturministeriets udvalg til udredning af bevaringsforholdene for den fysiske kulturarv, og bestyrelsen har med tilfredshed noteret sig, at mange af de problemstillinger og anbefalinger, som vi har bidraget med er blevet nævnt i rapporten. En stor tak rettes til

5 Konservatorskolens rektor, René Larsen for på bedste vis at have repræsenteret bevaringsområdet i udvalgsarbejdet Rapporten er et godt redskab for den fremtidige planlægning af bevaringsindsatsen på institutionerne. - Arbejdet med minimumsstandarderne er nu kommet i skred men ikke mere end at der stadig arbejdes på formuleringer i nært samarbejde med Kulturarvsstyrelsen (KUAS). Hvordan de tænkes implementeret er fortsat uafklaret. - På Dansk Kulturhistorisk Museumsforenings (DKM) årsmøde på Fulgsø i november 2002 fik vi lejlighed til at fremlægge enkelte af de vigtigste punkter i anbefalingerne til Rapport om Kulturarven samt et indlæg om amtskonserveringernes rolle i lyset af strukturkommissionens arbejde med en fornyelse af det lokale selvstyre. Det blev endvidere understreget, at nkfdk gerne ville indgå i et netværkssamarbejde vedr. bevaring under DKM. - De statslige nedskæringer har også påvirket efteruddannelsestilbudene, og Konservatorskolen og Dansk Konserveringspersonales Fællesudvalg (DKF) har måttet vente længe på tilkendegivelser om, hvorvidt de kunne gennemføre deres kurser. Det er nu blevet udmeldt, at bevillingerne fortsætter om end i begrænset omfang en sejr som må tilskrives massive protester fra brugerne. nkf-dk er blevet spurgt, om vi vil udpege en repræsentant til Konservatorskolens efteruddannelsesudvalg, og vi er i gang med at finde en person, der vil det. - For ganske nylig har KUAS fremsendt spørgeskemaer til en undersøgelse af behovet for efteruddannelse på museerne, og vi har indleveret et høringssvar. - Desværre har vi p.g.a. af den aktuelle bevaringsdebat måttet skubbe enkelte punkter i baggrunden. Det gælder opfordringen til et tættere samarbejde med de nordtyske kolleger fra VDR s Ländergruppe i Schleswig- Holstein, hvor vi har haft konkrete planer for en invitation til et møde i det sønderjyske. Det vil blive gennemført engang i efteråret, såfremt der er tilslutning til det. - På samme måde har vi måttet udskyde nedsættelsen af et optagelsesudvalg for ordinære medlemmer. Det var et punkt, der blev lovet gennemført i forbindelse med vedtægtsændringerne sidste år. Vi har behandlet årets ansøgninger i bestyrelsen, og vi vil som noget af det første få sammensat udvalget, så det kan fungere fra det nye år. Derudover er reformen af vores vedtægter udsat, og arbejdet med introduktionsfolderen er udsat til en mere målrettet hvervekampagne i forbindelse med næste afgang på Konservatorskolen. Bulletin Susan Ritterband fortsætter ufortrødent arbejdet med udgivelsen af Bulletin og nu i et større format. Det har visse oplagte fordele, da der nu bliver plads til mere tekst og større billeder. Der udgives fortsat to Bulletin om året. Susan og hendes redaktionelle team takkes igen i år for deres indsats. 5 Nordisk Konservatorforbunds Forbundsråd (FR) De største landvindinger i det fælles nordiske samarbejde er nok, at der er blevet lavet en fælles nordisk hjemmeside med støtte fra Nordisk Kulturfond. De enkelte sektioner har også bidraget økonomisk nu mangler bare, at medlemmerne bruger den. Der har for nylig været afholdt et møde mellem Forbundsrådsordfører, Eva Ringborg og redaktørerne af Meddelelser om Konservering (MoK), hvor også jeg var til stede. Her blev der indgået aftale om en række praktiske og økonomiske forhold vedr. udgivelsen af bladet. På det seneste forbundsrådsmøde i Oslo september 2002, måtte vi desværre udsætte den endelige afgørelse af publikationssprog vores holdning er fortsat, at vi bør gå tilbage til skandinavisk. Desuden blev der forespurgt, om der er nogen fordel i at udgive MoK som elektronisk tidsskrift. Begge punkter forventes afgjort på det kommende FR-møde. På FR-mødet i Oslo blev der endelig vedtaget en køreplan for afviklingen af det danske lån til MoK. Over en 5 års periode de øvrige sektioner samlet tilbagebetale halvdelen af lånet ifølge indbyrdes aftale. E.C.C.O Helle Strehle varetager på bedste vis vore interesser i E.C.C.O. Her har hun i marts 2003 deltaget i den årlige generalforsamling i Bruxelles. Der arbejdes fortsat med opgradering af de professionelle retningslinier. Et andet vigtigt punkt er forslaget om en europæisk standard (CEN) for bevaring, som der netop er taget initiativ til. Her forventes

6 E.C.C.O at bidrage. Helle vil orientere nærmere om E.C.C.O. Arrangementer - Arbejdsgrupperne fungerer mere eller mindre aktivt. Der har kun været referater i Bulletin fra Klima, Transport & Udstillingsgruppen samt Tekstilgruppen. Der er også andre grupper, der har været aktive, men de har ikke leveret noget referat og så er det jo svært at vide, hvad der foregår. - Magasingruppen afholdt i august 2002 et meget velbesøgt og veltilrettelagt seminar om erfaringer og aktuelle planer for fælles magasiner. Mødet blev arrangeret af Lone Petersen i Randers og må betegnes som en udpræget succes. - Derudover har der været afholdt 2 arrangementer i løbet af efteråret Et besøg i Sct. Olai Kirke, Helsingør med Robert Larsen og Stephanie Noerbel som rundvisere. Siden talte Jørgen Vinther om varmedesinfektion på Flynderupgård. Det blev også til et sidste besøg på Statens Arkivers Konserveringsværksted, København ved Leif Mortensen. Begge arrangementer var godt besøgte. Forårets arrangementer bliver afholdt umiddelbart efter generalforsamlingen. Rejsen til Baltikum er stadig under planlægning. Desværre kunne den ikke afholdes i foråret og vil formentligt finde sted omkring 2.uge i september. Maj Ringgaard orienterer nærmere. Det har været et meget aktivt år, hvor det politiske arbejde har været i front, og hvor mere nære aktiviteter har måttet vige. Det er både godt og skidt. Selvom det er vigtigt at være med, når der sker noget på det politiske plan, så må det ikke gå ud over de aktiviteter, der binder os sammen det faglige fællesskab. For bestyrelsen har der været lidt for meget at se til i betragtning af, at NKFarbejdet er baseret på en frivillig indsats. Det har været hårdt at se kolleger blive afskediget og i det hele taget konstatere en mærkbar fortvivlelse blandt medlemmerne. Selvom der på det politiske område kan skimtes nogle lyspunkter langt fremme, så oplever vi ikke desto mindre, at der fortsat skal kæmpes for en øget synlighed og respekt for vores ekspertise. Det kan vi opnå på mange måder men først og fremmest gennem fagligt sammenhold og øget selvværd. Medlemstallet primo april 2003 er: 235 ordinære, 57 associerede, 6 æresmedlemmer, 21 institutioner. Referat af generalforsamlingen d Af Karen Borchersen Antal deltagere 17 heraf 16 ordinære medlemmer Dagsorden: 0. Valg af dirigent 1. Formandens beretning E.C.C.O Arrangementer 2..Regnskabsaflæggelse og budget 3. Forslag fra bestyrelse eller medlemmer optagelse af ordinære medlemmer 4. Valg af formand og øvrige bestyrelsesmedlemmer samt én suppleant. På valg er formand, 6 Michael Højlund Rasmussen (modtager genvalg), Vivi Lønborg Andersen & Susan Ritterband (modtager begge genvalg), suppleant, Robert Larsen (modtager ikke genvalg). 5. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant 6. Meddelelser om Konservering 7. Nordisk Videreuddannelse 8. Eventuelt Ad 0) Som dirigent blev Lise Ræder Knudsen valgt med akklamation. Ad 1) Michael Højlunds formandsberetning ses andet sted i bladet. Karen Stemann kommenterede at Nationalmuseets ledelse har været medvirkende til den store pressedækning på vores fag. Michael tilføjede at han havde været til et møde med kontorchef Steen Kyed bl. a. omkring NKF s rolle i forbindelse med høringer på bevaringsområdet. Kuas (Kulturarvsstyrelsen) har i foråret iværksat en undersøgelse af behovet for efteruddannelse på museernes område, nkf-dk er blevet hørt. Foreningens høringssvar kan læses i Bulletin. Herefter kunne formandens beretning vedtages med akklamation. Herefter kunne Helle Strehle berette fra ECCOs generalforsamling. E.C.C.O har for tiden en bestyrelse som er meget aktiv bl. a. i EU og Europarådet, omkring kultur og uddannelse, herunder europæiske standarder. Der er nedsat en bevaringskomite med E.C.C.O som bisidder. Et af målene er at lave en standard for hvem der må udføre konservering.

7 7

8 Man diskuterede også ECCOs guidelines, og fik vedtaget at kravene til hvad man kan kalde en konservator skal være en 5-årig uddannelse. Dette er retningsgivende og skal bruges i arbejdet på at få et EU direktiv omkring en definition af vores profession med henblik på en autorisation. Maj Ringgaard fremlagde arrangementskomiteens planlagte tur til Baltikum som er placeret i uge 37 som er den 2. uge i september måned. Man arbejder med en pris på 4500 til 5000 kr. Der er omkring 20 danske medlemmer der har ytret interesse for turen. Men der arbejdes på at skaffe flere deltagere fra de andre medlemslande. Bestyrelsens arbejds- og strategiplan blev delt ud. Den er meget lang (se andet steds i bladet) hvilket skyldes at bestyrelsen har sat sig mange mål. Et nyt mål på planen er at arrangere en emnedag omkring professionen herunder alternativ brug af konservatorer. Ad 2) Vivi fremlagde regnskabet og budgettet som var publiceret i Bulletin. I 2002 havde foreningen et overskud på , 82 kr., dette er bl.a. opstået på grund af flere nye medlemmer. Det skal dog anføres at Bulletin er blevet dyrere og at ECCOs jubilæumsnummer var meget dyrt at sende ud. Regnskabet blev godkendt med akklamation. Bestyrelsen har valgt at budgettere med underskud i år, da vi har en slat på kistebunden. Da årets kongres ligger på Island må påregnes større udgifter end normalt (Der er kongres hvert 3. år). Det skal anføres at den fælles nordiske hjemmeside regnskabsteknisk er lagt hos den danske afdeling, men at der er indgået skriftlig aftale med forbundsrådsordførende Eva Ringborg om at et evt. underskud skal deles solidarisk. Budget blev vedtaget uændrede kontingenttakster. Ad 3) Karen Borchersen fremførte bestyrelsens forslag til tilføjelse til vedtægternes paragraf 2. Det tillades kun ordinære medlemmer at titulere sig som medlem af nkf-dk. Misbrug vil medføre eksklusion. Efter en kort diskussion blev forslaget vedtaget med en formuleringsændring idet vil blev erstattet med kan, således at formuleringen blev: Det tillades kun ordinære medlemmer at titulere sig som medlem af nkf-dk. Misbrug kan medføre eksklusion. Michael Højlund Rasmussen forklarede at bestyrelsens løfte om at nedsætte et bedømmelsesudvalg ikke var blevet indfriet, og at bestyrelsen derfor selv havde set på ansøgernes materiale. På den baggrund kan følgende medlemmer indstilles til ordinært medlemsskab: Karen- Marie Henriksen, Silje Nome, Ulla Bøgvad Kejser, Mette Marie Aaes, Trine Sørensen, Michel Malfilâtre, Vibeke Eir; Katrine Minddal, Ion Meyer,Ornella Marin Scarpa, Mette Sørensen og Torsten Meinert Jensen hvilket blev vedtaget. Yderligere to medlemmer havde søgt om ordinært medlemskab indenfor tidsfristen men kunne ikke indstilles. Dette blev ligeledes godkendt af generalforsamlingen. 8 Ad 4) Formanden Michael Højlund stillede op og blev genvalgt med akklamation. Vivi Lønborg og Susan Ritterband blev ligeledes genvalgt. Som suppleant nyvalgtes Martin Bernsted i stedet for Robert Larsen der trådte ud efter mange års tro tjeneste. Ad 5) Valg af revisorer og revisorsuppleant. De nuværende revisorer Karin Tams og Lin Spåbæk samt revisorsuppleant, Maj Stief blev alle genvalgt. Ad 6) Maj Stief fortalte at sproget efter næste forbundsrådsmøde skal tilbage til skandinavisk. For øvrigt mener vi at karthago bør ødelægges Den danske generalforsamling udtrykte at sproget skal tilbage til skandinavisk, med engelsk resume. Maj fremførte herefter sine argumenter for at Meddelelser stadig skal udgives som et trykt blad. Generalforsamlingen støttede dette. Ad 7) I 2004 skal nordisk videreuddannelse finde sted i Danmark. Magasingruppen som holdt et meget vellykket arrangement i efteråret 2002 foreslog at magasiner/ præventiv konservering blev emnet hvilket blev vedtaget. Ad 8) Eventuelt: Helle Strehle fortalte om problemerne i Irak. Hvad kan Unesco gøre og hvad kan Danmark gøre (man må i den forbindelse huske at vi er krigsførende nation).

9 Arrangement inden generalforsamlingen. A38 og KVIC Referat af Susan Ritterband. A38 er godt for fordøjelsen. I hvert fald når kunsthistoriker fra konservatorskolen Elisabeth Kofod-Hansen fortæller om A38 s bygningshistorie. Det gjorde hun umiddelbart før vores generalforsamling den 26.april. A38 ligger i Amaliegade 38, og er det helt nye bibliotek på konservatorskolen. Elisabeth Kofod-Hansen fortalte med stor indsigt og på en så fængslende måde, at alle deltagerne var tilbage i slutningen af 1700 tallet. Bygningen er enestående som et lærdommens tempel. Det er det første offentlige tilgængelige bibliotek i Danmark. Den første samling af bøger, som dette bibliotek havde, blev grundlagt af Johan Frederik Classen (død i 1792). Lillebroderen tegnede bygningen, der skulle huse brormands bøger af overvejende naturvidenskabelig art. Som amatørarkitekt opførte han en tung nyklassicistisk bygning på en bar plet mellem andre eksisterende bygningsværker. Interiøret er i tidens løb blevet ændret, så det kom til at fremstå noget lettere end det oprindelige. Som det smukke rum ser ud i dag, har det stået siden midten af tallet. Bygningen har været anvendt som universitetsbibliotek, og mens Diamanten var under opførelse brugte Det kgl. Bibliotek stedet. Lise Marie Kofod er den meget charmerede og hjælpsomme bibliotekar, som hellere end gerne vil bistå med sin kompetente assistance. Hun fortalte om KVIC (konserveringsfaglig videnscenter). Enhver kan ringe ( ) eller maile til hende (bibliotek@kons.dk) eller komme forbi med spørgsmål af (næsten) enhver art. Hun og hendes kollegaer kan hjælpe med at skaffe artikler, søge på nettet, fotokopiere, finde udlåns bøger på andre biblioteker, lave emnelister til faglige temadage, sende nyhedsservice hver 2. eller 3. måned (man skal selv melde sig til), SPOT - specifik emneovervågning mm. Hun vil gerne være med til at oprette læsekredse, hvor tidsskrifter cirkulerer. Har DU nogle ideer til hvordan biblioteket ellers kan bruges, så må du endelig kontakte Lise Marie. Åbningstider: mandag fredag kl.9-16, torsdag kl BRUG BIBLIOTEKET for din egen skyld og for det økonomiske tilskuds skyld. 9

10 Arbejds- og strategiplan for nkf-dk Af bestyrelsen Bestyrelsen har her opstillet en række emner og projekter hvoraf nogle allerede er i gang. De er inddelt i målsætninger vedrørende Forbundet og Den Danske Afdeling, som tillige er underdelt i emner. De enkelte emner og projekter udtrykker bestyrelsens ønsker til det fremtidige arbejde et arbejde som bestyrelsen gerne ser realiseret i et tæt samarbejde med medlemmerne. Den kursiverede tekst er nye formuleringer. Løbende overordnede målsætninger i forhold til Nordisk Konservatorforbund: - Der skal stadig arbejdes for, at nordiske fællesskab i foreningen fortsat skal styrkes med fællesinitiativer og bedre kontakt sektionerne imellem. - Vi vil fremover arbejde stærkere for, at foreningen bliver en egentlig faglig interesseorganisation eller en brancheforening. Det skal dels ske som et led på vejen til en højere grad af professionalisering af faget og dels som en styrkelse af foreningen generelt. Vi ønsker at følge tendensen i E.C.C.O., der netop arbejder for disse mål. - Fremover vil foreningen være rettet lige så meget mod Europa som mod Norden sådan er verden lige nu, og derfor må vi engagere os mere i de problemstillinger, der formuleres via organisationer som E.C.C.O., ENCoRE m.fl. - Akademiseringen af faget er en realitet som nkf-dk støtter udfra tanken om fælles standarder for uddannelse af konservatorer i EU. Omvendt må der arbejdes for at fastholde kontakten med restaureringshåndværket og støtte initiativer til opgradering og videreuddannelse indenfor dette. Akademiseringen må ikke føre til en uhensigtsmæssig opsplitning af faggrupper. - Den fælles nordiske nkf hjemmeside er nu en realitet. Der vil fortsat være behov for ændringer som f.eks. en engelsk version. - NKF skal fortsat udgive bladet Meddelelser om Konservering. Det skal hvile økonomisk i sig selv, og finansieringen skal deles ligeligt mellem de nordiske lande og ikke som nu hvile på fortrinsvis danske bidrag. Arbejdsplan for Nordisk Konservatorforbund Den Danske Afdeling: Administrativt: - Vedtægterne skal ændres med henblik på at optimere formålsparagraffen, optagelseskriterierne for ordinære medlemmer samt overveje eksklusionsparagraffer. - Vi skal have formuleret en forretningsorden, der udover at fastlægge retningslinier for bestyrelsesarbejdet tillige fastholder bestyrelsen på tidligere vedtagne principper og holdninger, som ikke tydeligt fremgår af vedtægterne. - Der skal hurtigst muligt nedsættes et optagelsesudvalg (til behandling af ordinære medlemskaber) i henhold til vedtægterne. - Bestyrelsen vil snarest udpege en repræsentant til Konservatorskolens efteruddannelsesudvalg. - Vi skal have indarbejdet det nye logo i brevpapir, kuverter og hjemmeside. Vi skal også have fundet et passende engelsk navn til foreningen, der skal koordineres med de andre medlemslande. Kontakten til medlemmerne: - Fortsat arbejde på at udvikle hjemmesiden, og få flere til at bruge den. Vi skal også have medlemmerne til at bruge debatsiden noget mere, og vi opfordrer arbejdsgrupperne til at lægge referater af deres møder ind på hjemmesiden, så alle kan se, hvad de arbejder med. Aktiviteter: - Der skal fortsat være 1-2 årlige medlemsmøder med et fagligt indhold. - Vi opfordrer til, at der holdes gang i de nuværende faglige arbejdsgrupper og hilser nye initiativer velkommen. Der ydes fortsat støtte til arbejdsgrupperne således giver vi p.t. årligt 500 kr. pr. gruppe. - Vi skal indlede planlægningen af Nordisk videreuddannelseskursus Arbejdet er i gang. 10

11 - Der arbejdes på at arrangere en medlemsrejse til de baltiske landes hovedstæder, hvor vi skal besøge udvalgte konserveringsværksteder. Arbejdet er i fuld gang. - Der arbejdes på at skabe tættere kontakt til VDR Landesgruppe Scleswig- Holstein konkret ved planlægning af et besøg på to sydjyske værksteder i løbet af året. - Der arbejdes på at arrangere en emnedag om konservator-professionen set i lyset af professionsdebatten. Konservatorernes øvrige kompetencer og værdi på det private arbejdsmarked ønskes belyst efter afskedigelserne i staten. Alternativ anvendelse eller en decideret omskoling af konservatorer? Økonomi: - Vi vil arbejde for, at foreningens økonomi stadig er sund og at vi har en rimelig arbejdskapital, der muliggør computeropgraderinger, øget aktivitet, afholdelse af møder m.m. Bulletin: - Fortsat udgivelse af Bulletin med en netbaseret opsamlingsudgave. Kommentarer og en løbende debat kan ske på Forum under NKF s hjemmeside. Det nye look og format samt mængden af debatskabende stof skal fastholdes. - Der skal satses på at få mere refererende stof om konservering bragt i Bulletin. Der foreslås referater (og annoncering) af DKF-kurserne og Konservatorskolens videreuddannelseskurser. Der satses på faste tilbagevendende sider med referater fra emnegrupperne. Politik og lobbyarbejde: - Der skal fortsat arbejdes politisk med at påvirke lovgiverne og andre til at inddrage konservatorerne og vores holdninger, i sager der vedrører bevaringen af kulturarven, uddannelsen af konservatorer eller forhold vedrørende udøvelsen af vores erhverv. - Oplægget til minimumsstandarder viderebehandles, efter at Kulturarvsstyrelsen nu har meldt tilbage, med kommentarer til oplægget. Derefter skal det ud i åben høring på værkstederne samt 11 museumsorganisationerne, før det igen overdrages til KUAS. - Der skal søges et tættere samarbejde med Dansk Kulturhistorisk Museumsforening (DKM) i forbindelse med nedsættelsen af netværksgrupper under DKM, hvor konserveringsfaglige spørgsmål bliver diskuteret (som foreslået på Fuglsømødet 2002). - Vi skal i samarbejde med fagforeningerne og museumsforeningerne arbejde for at museerne ikke sætter langtidsledige til at udføre konservering. - Sagen om Statens Arkivers Konserveringsværksted anses for at være afsluttet, så længe der ikke er politisk vilje til at ophjælpe situationen yderligere.

12 Nordisk Konservatorforbund skal have valgt ny forbundsrådsformand. Af Michael Højlund Rasmussen. Det samlede nordiske NKF ledes som bekendt af en forbundsrådsformand, der er valgt af et af de nordiske landes sektioner. For tiden beklædes posten af Eva Ringborg (NKF- S), men hendes 3-årige periode udløber med dette år Forbundsrådsformanden er formand for Forbundsrådet, der består af repræsentanter for de 5 nordiske sektioner. Som formand har man til opgave at koordinere fælles opgaver og tiltag. Således er Forbundsrådsformanden sammen med redaktøren, Maj Stief ansvarlig forudgivelsen af Meddelelser om Konservering og økonomisk ansvarlig for driften af den fælles hjemmeside. Derudover tager Forbundsrådsformanden initiativ til afholdelse af det årlige forbundsrådsmøde - NKF s generalforsamling. Posten som forbundsrådsformand får på skift mellem de enkelte sektioner - og det er nu blevet Danmarks tur. Vi skal have valgt en dansk konservator, medlem af NKF - gerne med nogle års erfaring i branchen og kendskab til fagets problemer og udfordringer. Posten er ulønnet, men rejser betales af Forbundet. Medlemmer af bestyrelsen kan ikke beklæde posten. Alle opfordres hermed til at komme med forslag til personer, der menes at være egnede til posten. Forslag mailes, sendes eller telefoneres til bestyrelsen inden 1. november I løbet af efterår/vinter vil bestyrelsen opstille en kandidatliste, som siden forelægges Forbundsrådet til vedtagelse (jvf. de fælles vedtægter Stadgar ). Yderligere oplysninger fås hos formanden. Nyt om nkf-dk s studietur til Baltikum I juli 2003 var vi ca. 35 tilmeldte fra Island, Norge, Sverige og Danmark til nkfdk s studietur til Baltikum, hvilket var fuldt tilstrækkeligt til at kunne gennemføre turen i september Arrangementsgruppen var dog i mellemtiden løbet ind forskellige problemer, blandt andet manglende fondsstøtte, der ikke gjorde det muligt at afholde rejsen indenfor det anslåede budget. Vi gav derfor de tilmeldte muligheden for at beslutte, hvorvidt rejsen skulle afholdes i september 2003 eller i foråret 2004, hvilket gav os endnu en mulighed for at opnå fondsstøtte. Der var et klart flertal blandt de tilmeldte til at udskyde turen til foråret nkf-dk s arrangementsgruppe har derfor valgt at udskyde turen til foråret Vi har informeret vore værter i Baltikum om beslutningen og vender tilbage med yderligere information om turen og en dato for ny tilmelding i november Af hensyn til de, der får rejsen betalt af en institution lægges tilmeldingsfristen i december 2003, således at institutionens økonomi for 2004 kendes. Vi opfordrer naturligvis alle interesserede til at tilmelde sig. Informationen om turen herunder de præcise datoer for afholdelse og tilmelding - vil blive sendt ud via nkf-dk s mailingliste og direkte til de allerede forhåndstilmeldte til turen. Datoerne for turen og tilmeldingsfristen vil også blive annonceret på kalenderen. Er man ikke koblet på nkf-dk s mailingliste kan det ske på Information kan også fås hos Maj Ringgaard på eller Camilla Bastholm på Arrangementer via mailinglisten Arrangementer der afholdes i Bulletin s udgivelsesperiode, medtages ikke i Bulletin. I stedet udsendes oplysninger via nkf-dk s mailingliste. Den 1.oktober 2003 afholdtes et arrangement om Arbejderboligens farvevalg. 12 Betragt dette som endnu et påskud til at tilmelde dig mailinglisten straks på

13 nkf-dk arrangement: Politihistorisk Museum Kom og se: Der ligger en gammel politistation på Fælledvej i København - Station 6 står der på den grønne lygte, der hænger udenfor. I gamle dage var her et leben uden lige. Fulderikker lå og sang i detentionen, prostituerede talte deres sag for den vagthavende. Der blev ført protokol - og den er der faktisk endnu! Du kan se den i det gamle politikontor fra år Her sad betjentene og grublede over mystiske mordgåder og svigefuld svindel. Alt det kan du høre mere om, hvis du tager med på nkf-dk s rundvisning på Politihistorisk Museum. Du kan høre og se om: Mord Svindel Kunstbedrageri Opklaringsarbejde Uniformer Våben Færdsel Natteliv Besættelsestiden Og meget andet så tag med på den guidede rundvisning, der er arrangeret for os. Onsdag d. 26 nov. Kl. 17:00 Rundvisningen vil vare godt 2 timer. Pris for besøg og guidning er 35 kr. pr person, hvis vi bliver mindst 10 personer. Efter arrangementet vil vi gå hen og spise på en af de hyggelige cafeer på St. Hans Torv, som ligger lige ved siden af museet. Ses vi d. 26 nov. Kl. 17 på Fælledvej 20??? Tilmelding (med oplysning om man vil med ud at spise bagefter) til maj.ringgaard@natmus.dk inden d Annonce B 26/03/03 12:06 Side 1 Storfagsreoler i et eller flere plan til opbevaring af store genstande Tegningsskabe til plancher, plakater og kalker Mobil-Reoler til malerier og arkivalier mm. SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store komplette indretninger. Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme rum til det færdige magasin kontakt os for yderligere information. STÅLREOLER ApS Højvangsvej Tølløse Tlf: Fax: E-post: scan-flex@mail.tele.dk Hjemmeside: 13

14 nkf-dk s arrangementer, referater Besøg på Det danske Filminstitut. Ar Vivi Lønborg Andersen 8.maj 2003 mødtes 10 veloplagte konservatorer på Naverland i Glostrup. Vi havde alle besvær med at finde ind, men det lykkedes at finde Jesper Stub Johnsen, Michael Bro, og Katja Rie Glud, som skulle gelejde os gennem eftermiddagen. Jesper lagde ud med en præsentation af forhistorien, hvor filmarkivet har haft til huse på Bagsværd Fort. Der løb vandet bogstavelig talt ned af væggene, så det kunne kun blive bedre. Det har taget 4 års hårdt benarbejde før det er lykkedes at få det nye magasin op at stå, for 10 mil. Fundet for de penge, viste det sig efter rundvisningen. Jesper viste os rundt i magasiner som varierede i temperatur fra 5 gr, til + 15 og med en RH på 30%. Alt var bygget så det kan flyttes et andet sted hen, da lokalerne kun er lejet for en 10 års periode. Der er blevet lavet store opgørelser over, hvor lang tid filmene kan holde sig, og de viser med al tydelighed, at ved at forbedre magasinforholdene kan man forlænge films levetid fra 25 i alm. kontormiljø over Bagsværd fort hvor de kan holde 75 år til 500 år i Naverland, og det betyder at en film fremover vil koste 127 kr.// året ( kr. / 500år) at holde i live under ordentlige forhold, hvorimod det ville koste kr. / film at lave en konservering og kopiering, som så oveni købet også skal opbevares til en sum oveni. Dette argument kunne ingen bevilgende myndigheder stå for, og godt for det. Magasinerne var meget delikate, og der er også indrettet konserveringsrum og rum registrering, kopiering og gennemsyn. Vi havde fornøjelsen af en krympet tegnefilm med ballonmennesker! Og en falmet reklamer med Keld og Dirch. Sjovt. Vi sluttede en spændende eftermiddag af med pizzaer. Af Annemette Bruselius Scharff Stadager brugsforening d. 28 maj 2003 En dejlig solskinsdag slut i maj, besøgte en lille udvalgt skare Frilandsmuseets nye brugsforening med tilhørende uddelerbolig, lager og forsamlingshus. Det er det første hus i museets nye andelslandsby, som nu, efter ca. 5 år, står færdig, og som både indvendigt og udvendigt er genskabt, som det så ud i og 40-erne. Huset lå oprindelig i Sundby på Falster, hvor det blev bygget til formålet i Vi blev vist rundt af museumsinspektør Rikke Ruhe, som gav os indblik i det omfattende projekt det har været at genskabe butik, lager og bolig, således som det så ud for over 50 år siden. Etablering af det omfattende og varierede varesortiment fra perioden med bl.a. ATA skurepulver og Madam Blå 14 kaffekander samt tidstypiske børster, sodavand og vinflasker mm har taget sin tid. Etiketter er blevet scannet og farvekopieret, kaffekander er

15 blevet retoucheret så de ser helt nye ud og nye børster er f. eks blevet fremstillet til formålet. Boligen er også ført tilbage til samme tidsperiode. Det har bl.a. medført at der er blevet tykt tidstypiske tapeter i limfarve samt fremstillet nye gardiner, der er en tro kopi af den tids populære trykte vistra gardiner (celluld). Interesserede kan læse mere om tekstilfremstillingen til Stadager Brugs på nationalmuseets hjemmeside: sw979.asp. Turen blev afsluttet med kage og kaffe i forsamlingshuset hvad kan være mere oplagt. Mange tak til Maj Ringgaard og Rikke Ruhe for et godt og informativt arrangement. 15

16 Kunstforfalskninger, kongres i Reykjavik, Island, den 4-7. juni 2003 Af Susan Ritterband. Pas på næste gang du beundrer et pragtfuldt maleri og er dybt imponeret over kunstnerens kompositoriske evner og gennemtænkte farvevalg. Måske er der slet ikke noget at beundre. Det kan sagtens være en forfalskning! Så er maleriet lige pludselig ikke længere genialt endsige unikt tværtimod. Nu er det udtryk for efterabning, manglende iderigdom og falsk udtryk for den samtid den prætenderer at være fra. Det er uærligt og misvisende. Det kan godt være, det er teknisk dygtigt udført og sindrigt udtænkt, men det er ikke kunst. Autentisk kunst viser noget om menneskets kulturarv er et vidnesbyrd og en kilde til dokumentation af menneskets udvikling og kunnen. Dette billede bliver mudret af forfalskninger. Derfor er indsatsen for at afdække forfalskninger vigtig. Det nyeste eksempel på forfalskninger er Den Store Forfalskningssag i Island, der verserer for øjeblikket, og har gjort det de sidste 5 år. En privat konservator bemærkede, at der var temmelig mange suspekte malerier af kendte, afdøde islandske kunstnere i omløb og henvendte sig til politiet. Politiet har beslaglagt ca. 170 malerier, og retssagerne kører stadigvæk. Foreløbig er der afsagt en dom i 1999 med fængselsstraf til ejeren af et galleri og et auktionshus for hans rolle i svindlen. Jon Stefansson, en af Islands største malere, er blandt de forfalskede kunstnere. Malerierne viser sig at være malet af hans danske samtidige Wilhelm Wils, og han har signeret dem med sit eget navn Wils. Så langt så godt. Et af malerierne kan spores til en auktion i Vejle, hvor maleriet af Wils blev solgt for kr og 10 dage senere i Island dukkede samme maleri op under navnet Jon Stefansson og blev solgt for kr Forfalskeren havde brugt tiden på at skrabe/slibe Wils signatur væk, dække området med en klat farve, og da farven ikke lige modsvarende andre farver i maleriet nå ja, så plettede han denne farve flere steder, så det kunne se rigtigt originalt ud. Derefter tilføjede han Jon Stefansson og solgte malerierne i dyre domme til godtroende islændinge. Suspekte malerier blev undersøgt ved hjælp af mikroskopiering og kalker, og man fandt tydelige spor af signaturen, der var skrabet væk. De nye farveklatter blev desuden analyseret ved hjælp af Fourier Transform Infrarød spektografi (FTIR) (mikroskopering med infrarød), og man fandt alkyd, hvilket ikke fandtes i originalfarven på Wils maleri. Alkyd bruges i bindemidler for at accelerere hastigheden af optørringsprocessen af oliefarven. Til afdækning af falsknerier er det i mange tilfælde overordentligt vigtigt at have solidt referencemateriale for at kunne lave en holdbar komparativ analyse. Det nytter f.eks. ikke at ens referencer enten er snævert geografisk afgrænset eller kun fra en enkelt periode af en kunstners oeuvre. En analyse af en metalgenstand fundet i 16 Spanien blev ved sammenligning med andre fund fra Spanien fundet falsk. Senere blev metalgenstanden analyseret i forhold til samme slags europæiske genstande og erklæret original. Ligeledes kan en kunstner gennem sit liv sagtens ændre både stil, teknik og materialer. Nogle såkaldte originale værker er lette at afsløre som falske ganske enkelt, fordi de er dårlige efterligninger. Men det argument kan ikke bruges i retten. Her kræves håndfaste resultater af analyser. Og det kan til tider være svært. Hvis forfalskningen er fremragende malet på et lærred fra samtiden og med pigmenter fra samtiden, kommer vi til kort med vores gængse afdækningsmetoder som farvesnitsananlyser, røntgen, og infrarøde spektogrammer. Det er derfor nødvendigt at supplere med kemiske analyser af f.eks. bindemidlets sammensætning, af forureningsmaterialer i både bindemiddel og pigmenter, af grunderingens indhold m.v. Ovenstående er en sammenfatning af nogle de over 20 indlæg, der blev holdt på NKF-islandske s konference om kunstforfalskninger i juni 2003 i Reykjavik. Vi var ca. 90 deltagere fra alle de nordiske lande samt enkelte fra andre lande. Ud over det faglige var der udflugter rundt i Islands meget fascinerende og enestående natur. For interesserede kan preprints købes ved henvendelse til Halldora Asgeirsdottir, halldora@natmus.is.

17 Arbejdsgrupper under nkf-dk Vi har i øjeblikket 7 grupper som laver et meget værdifuldt arbejde. Hvis du har lyst til at deltage i dette arbejde kan du bl.a. henvende dig til nedenstående personerne og høre nærmere. Møbler Poul Rasmussen Bevaringsafdelingen ved Odense Bys Museer Claus Bergsgade Odense C * 4601 Papir Henriette Berg Bevaringsafdelingen Nationalmuseet Brede, 2800 Lyngby Henriette.berg@natmus.dk Arkæologigruppen Dorthe Gramtorp Bevaringsafdelingen ved Odense Bys Museer Claus Bergsgade Odense C * 4601 Ramme Berit Møller Bommen Solrød Strand tlf beritogbent@hotmail.com Klima, udstilling og transport Maj Stief Aistrup Bevaringsafdelingen Nationalmuseet Brede 2880 Lyngby Tlf maj.stief@get2net.dk Tekstiler Maj Ringgaard Bevaringsafdelingen Nationalmuseet Brede, 2800 Lyngby maj.ringgaard@natmus.dk Magasin Lone Petersen Kulturhistoriske Museum Stemannsgade Randers lp@khm.dk Vi har desværre ikke mulighed for at kompensere økonomisk for folks deltagelse i arbejdet, men der er mulighed for at få refunderet op til 500 kr.pr.år til møderne mod at gruppen afleverer mindst 1 referat til Bulletin om året. nkf-dk s Tekstil emnegruppe Referat fra møde i tekstilgruppen mandag d. 5. Maj Mødet blev afholdt i Den Gamle By i Århus. Fremmødte var: Camilla Bastholm, Mette Humle Jørgensen, Mette Jensen, Signe Nygaard (ref.), Marianne Rasmussen, Maj Ringgård, Nina (finsk praktikant fra Nationalmuseet), Annemette Scharff og Karen Woer. Mødets emne var laminering af tekstiler og lime anvendt indenfor tekstilkonservering. Alle var blevet opfordret til at fortælle om deres erfaringer og eventuelt komme med et indlæg. Desuden ville der blive lejlighed til at se Karen Woer s nye tekstilværksted i Den Gamle By. Der blev en spændende og udbytterig dag, hvor ideer og erfaringer fløj gennem luften og ud af mange tangenter. Mødet var en smule autonomt og derfor svært at referere. Nedenstående er derfor forsøgt opdelt i emner. Erfaringer med laminering af tekstiler materialer På de forskellige værksteder er silkecrepeline og polyestercrepeline de mest benyttede materialer til laminering. Silkecrepeline er nem at indfarve og har ikke så stor styrke som polyester. Polyestercrepeline er svær at indfarve og er meget stærkt. 17 Herefter fulgte en diskussion af materialerne silke og polyester. Det blev diskuteret, hvorvidt polyesterens styrke var ønskværdig i konserveringssammenhæng. Silke er som tråd nemmere at sy med end polyester. Marianne Rasmussen havde erfaring med at bruge en kraftig tråd med en kerne af polyester belagt bomuld til nedlagt syning og påsyning af velcrobånd i forbindelse med konservering af gobeliner. Tråden var svær at arbejde med (den snoede sig). Ved sidste møde havde vi hørt om Eva Anthonsens indfarvningsforsøg med polyester, hvor farven males på støttestoffet og fikseres i en

18 trykkoger. Tekstilværkstedet i Brede havde en kopi af opgaven med: Eva Vibeke Anthonsen: Farvning af polyester med fokus på mulighederne for at opnå stabile indfarvninger vha. dampfiksering af dispersionsfarvestoffer: Semesteropgave, KH hold 13, Mette Jensen havde erfaringer med at bruge meget fin silketyl på forsiden af genstande, da den pga. den mere åbne struktur slører overfladen mindre end crepeline gør det. Samtidig har den derfor færre bindepunkter, hvilket kan være en ulempe. Bagsiden af genstanden kan lamineres med crepeline, således at det kun er på forsiden, man har færre bindepunkter. Silketyl kunne tidligere fås i England eller Frankrig; Mette Jensen og Marianne Rasmussen lå inde med navne på producenter (som måske stadig eksisterede). Nylontyl har en meget dårlig ældningsbestandighed og bruges derfor ikke i konserveringssammenhæng. På Nationalmuseet havde Joy Boutrup bestilt prøver af polyester, som lignede japanpapir i strukturen. Pga. omstruktureringerne på Nationalmuseet havde man endnu ikke lavet lamineringsforsøg med materialet, men formodentlig vil det sløre overfladen mindre end crepeline. Produktet hedder HOLYTEX og er bestilt til Nationalmuseet i tykkelsen 17 g/m2. En loddekolbe med spids kan bruges til at skære polyester. Ved rette temperatur kan man desuden varmeforsegle polyesteren. Joy Boutrup havde lavet forsøg med en speciel varmepen, som kan købes hos Panduro Hobby. Pennen har den ulempe, at man ikke kan styre temperaturen. I forbindelse med diskussion af valg af materialer fortalte Marianne Rasmussen, at de i Brede havde fået den farvemaskine, som vi hørte stod på ønskelisten ved forrige møde. Farvemaskinen kan farve 6 prøver ad gangen i nuancer. Desuden har farvemaskinen kapacitet til at farve større stykker enkeltvis. Erfaringer med laminering af tekstiler lime Eva Lilja fra skind- og læderværkstedet i Brede har været på kursus omhandlende laminering i USA. Pia Christensson, som arbejder på Frederiksdal i Helsingborg og underviser på Gøteborg Universitet i laminering af tekstiler, har været på samme kursus tidligere. Desværre var de begge forhindrede i at komme til mødet. Maj Ringgaard og Marianne Rasmussen havde en mappe med fra Eva Liljas kursus med forskellige lamineringsprøver, 18 hvor forskellige lime og koncentrationer var brugt. Maj Ringgaard havde korresponderet med Pia Christensson. PC havde aldrig brugt EP1, da den havde dårlige ældningsegenskaber. I stedet brugte hun Mowilith DMC 2 og Appretan MB extra. Disse er desværre blevet erstattet af produktet Mowilith DM2S, som PC ikke havde prøvet at bruge endnu. Til de fleste lamineringsopgaver anvender PC Lascaux 360 HV + Lascaux 498 HV. Disse er akryllime og har gode ældningsegenskaber. På Konservatorskolens bibliotek (nu konserveringsfagligt videnscenter) havde Maj Ringgaard bestilt emnelister omhandlende laminering af tekstiler. Disse lister bliver sendt pr. mail til de fremmødte. På listen fremgår det, at Pia Christensson har lavet et hæfte om laminering af tekstiler (1999). Hæftet findes på Konservatorskolens bibliotek.

19 Erfaringer om lime anvendt rundt omkring på værkstederne blev flittigt diskuteret. Karen Woer havde brugt Mowilith DM2 og DM5 men syntes, de var meget stive. Camilla Bastholm havde lavet forsøg med Mowilith limene og havde fundet, at selv meget lave koncentrationer var stive. På samme tid var ret høje koncentrationer nødvendigt for overhovedet at lime tekstiler sammen. På Konservatorskolen havde man brugt Mowilith lime med samme navn, som virkede mere fleksible. På trods af samme navn kan produkters sammensætning være ændret, hvilket hele tiden er et problem for konservatorer. Nina, den finske praktikant fra tekstilværkstedet i Brede, havde lavet forskellige forsøg med laminering. Hun havde fundet, at Mowilith limene havde de dårligste ældningsegenskaber. Lascaux 360 HV var meget klistret og Lascux 498 HV var meget stiv. Ved at blande de to i forholdet 1:1 fik hun de bedste resultater. Denne blanding havde også ifølge hendes forsøg de bedste ældningsegenskaber. Lascaux lime er termoplastiske lime som reagerer allerede ved ca. 50 grader celsius i modsætning til andre termoplastiske lime, som kræver højere temperaturer for at reagere. BEVA bruges af mange som lim på kraftigere tekstiler og på bemalede områder. Både som film og opløsning. Som opløsning er den i nogle tilfælde brugt til laminering. Mette Humle foreslog, at man i stedet for BEVA til limning af kraftigere tekstil kan bruge en lim, der hedder EVA-CON. Den bliver brugt indvendigt i æsker etc. i grafisk konservering. Se linket nedenstående, hvor EVA-CON beskrives: sundries16.html It has passed the Silver Tarnish Test and is less susceptible to acid hydrolysis than the more common PVA adhesives which can break down and emit Acetic Acid Vapours. These vapours can be particularly harmful to boxed items trapped in a microclimate. The resistance to hydrolysis of the EVACON-R is probably due to the random blocks of ethylene which affect the stereochemistry of the system. The incorporation of a small quantity of calcium carbonate also helps to stabilise the system. EVACON-R adhesive, is a Water Soluble, Non Plasticised, ph 7.5, Ethylene - Vinylacetate Copolymer Emulsion suitable for laminating papers and boards, boxmaking, envelopes and general bookbinding work. 19 Hos museumstjenesten kan man købe en lim, der hedder MATADOR, som efter sigende skulle være lig EP1 limen. EP1 består af 80 % PVAC og 20 % ethylen. Ifølge datablad fra museumstjenesten er MATADOR ligeledes en PVAC lim men formodentlig uden tilsætning af ethylen? I hvert fald er det ikke det samme produkt. Det har været et problem at skaffe EP1 lim, men Marianne Rasmussen havde en adresse med, hvor man kan købe EP1 lim: Produktet hedder: AIRFLEX EP1. Lot nr.: Limen kan købes hos: AIR PRODUCTS POLYMERS GmbH & Co KG Johannes-He-Strasse Burghausen Tyskland Tlf.: (49) Fax: (49) Annemette Scharff nævnte en artikel, hvor forskellige

20 PVAC-lime og akryllime undersøges og evalueres: Jane L Down et al.: Adhesive testing at the Canadian Conservation Institute an evaluation of selected poly(vinylacetate) and acrylic adhesives. Studies in Conservation. 41 (1996) pp Mette Humle spurgte, om der var nogen, der havde prøvet at bruge solvent activated glues i stedet for termoplastiske lime ved laminering? Annemette Scharff nævnte, at der havde været arrangeret et kursus i solvent activated glues på Konservatorskolen men det var desværre ikke blevet til noget. Det blev diskuteret, hvordan man kan laminere med opløsningsmidler i praksis. Der er et sundhedsmæssigt problem ved metoden, og den kan i hvert fald kun bruges på små genstande eller på små områder på genstande. Det blev diskuteret, hvorvidt man kunne bruge andre typer stivelse, hvor vand kunne bruges til at aktivere limen. Mange havde oplevet problemer med skjolder i forbindelse med opfugtning af genstande. Ved opfugtning kan man undgå at tekstilet suger fugt direkte ved at lægge det mellem lag af Goretex. Klimaet omkring genstanden kan i klimakamre styres med salte med ønskede ligevægtfugtigheder. Hvedestivelse gør genstandene meget stive og ufleksible. Maj Ringgaard fortalte om et foredrag, hun havde været til, hvor en polsk tekstilkonservator fortalte om et ophold i Japan hos japanske papirkonservatorer. Hun havde her arbejdet med japansk traditionel papirkonservering. Hun havde lavet forsøg med laminering af silke på silke og silke på papir med forskellige stivelsesklistre bl.a. modificeret hvedestivelse, risstivelse og lim udvundet fra tang. Hun havde lavet forsøg med optørring på en kari bari, som er en traditionel japansk tørreramme, hvor man limer stykker af papir som bund i et bestemt mønster. Hun havde fundet at optørringen på en kari bari gav størst formstabilitet, dog med de største dimensionsforandringer i begyndelsen af tørringsprocessen. Annemette Scharff fortalte, at der på Konservatorskolen havde været et kursus, hvor man lærte at bygge sin egen kari bari. Det blev diskuteret hvorvidt man kan anvende en kari bari i tekstilkonserveringssammenhæng. Mette Humle mente, at tekstiler efter vask er for våde til tørring på en kari bari. Det blev foreslået, at man lavede et efteruddannelseskursus på Konservatorskolen, hvor man inviterede den polske tekstilkonservator til at undervise. Evt. kunne kurset udformes som en workshop, hvor man fik prøvet forskellige ting af. Annemette Scharff fortalte at kurset, hvor man lærte at bygge en kari bari tog en uge, så måske kunne man være flere sammen om at bygge en kari bari og derved også have tid til at eksperimentere med at bruge den efterfølgende under kurset. Der var også forslag om at lave et efteruddannelseskursus i laminering. Evaluering af lamineringsmetoden og EP1 limen Laminering af tekstiler med EP1 er en metode, som man efterhånden har anvendt de sidste år. Det er derfor på tide med en evaluering af metoden og en undersøgelse af, hvordan de tekstiler, som er blevet lamineret for år tilbage, egentlig har det i dag. På tekstilværkstedet i Brede har man længe ønsket at foretage en registrering af bevaringstilstanden for genstande, som tidligere er behandlet med laminering med EP1 lim. Nogle af genstandene var blevet lamineret på varmebord, andre med strygejern eller varmespatel. Marianne Rasmussen og Maj Ringgaard viste lysbilleder af forskellige genstande, som var behandlet, og undervejs blev det diskuteret, hvilke ting man kunne overveje at medtage under en registrering af bevaringstilstanden. Hvordan er konserveringen foretaget? Hvornår, hvilken lim, hvilken koncentration, med nedlagt syning eller uden nedlagt syning, hellaminering eller partiel laminering, foretaget på bagside, forside eller på begge sider 20