Dansk som andetsprog (DSA)
|
|
- Harald Laursen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Risingskolen Skoleår: 2007/2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser Fordeling af ressourcer til den supplerende undervisning i dansk som andetsprog Tildelt timeramme til den supplerende undervisning i dansk som andetsprog: 190 Beskriv hvorledes timerne til undervisning i dansk som andetsprog fordeles på kategorierne nedenfor: 1) Sprogcenter 2) Afdelingsteams 3) Klasseteams 4) Holddeling 5) Særlige opgaver 6) Fleksibel pulje Ad 5: Beskriv indholdet af de særlige opgaver. Ad 6: Beskriv anvendelsen af den fleksible pulje. AKT, skole/hjem, tolkning, motorikundervisning Uforudsete opgaver i forbindelse med DSA Anvendelse af timer Hvor mange % af de planlagte timer i DSA gennemføres? (anslået) 95%
2 Side 2 af 5 Organisering På hvilken måde og i hvilken grad organiseres undervisningen i supplerende dansk som andetsprog? (sæt kryds og tilføj gerne kort kommentar) Former Undervisningen i DSA er en integreret del af den alm. klasseundervisning Der tilknyttes ekstra lærer i undervisningen Der gives supplerende undervisning i DSA udenfor den alm. undervisningstid Der gives supplerende undervisning i DSA udenfor klassen i den alm. undervisningstid Skolen tilbyder undervisning i en DSA i lektiecafé Grad af Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Skolens sprogcenter Har skolen et sprogcenter? Hvis beskriv i kort form, hvorledes skolens sprogcenter er organiseret. F.eks. antal lærere, mødefrekvens, faglig sparring med skolens ledelse Fem lærere er tilknyttet. Der afholdes samarbejdsmøde en gang om måneden Skolen har en koordinator for DSA, og denne koordinator har sæde i skolens specialcenter. Sprogcentret gennemfører sprogvurderinger i samarbejde med en en særligt udpeget lærer fra støttecentret. Sprogcentret arbejder primært med elever fra klasse, nyankomne elever, elever fra klasse, der har særlige vanskeligheder i forbindelse med DSA.
3 Side 3 af 5 Sprogvurdering Vurdering af behov for undervisning i dansk som andetsprog ved skolestart Sprogscreener skolen selv tosprogede elever før skolestart? Hvis, hvilket sprogscreeningsmateriale anvendes? Modtager skolen På spring til dansk for alle tosprogede skolestartere? Tilføj evt. kommentarer til På spring til dansk Gennemgås før sommerferien af børnehaveklasselederen og koordinatoren for sprogcentret. Et godt materiale, men ved enkelte elever har der været lidt uoverensstemmelse mellem vurderingen og samtalen med det afgivende børnehus Indstilling til vurdering i løbet af skolegangen Hvem indstiller til vurdering af behov for undervisningen i dansk som andetsprog i løbet af skolegangen? Klasselæreren Udførsel af vurdering Hvem foretager primært vurdering af elevens behov for undervisning i dansk som andetsprog? Person/funktion Faglærere vurderer Klasselærere vurderer Vurdering foretages af særlig sagkyndig (f.eks. i sprogcenter) Vurdering foretages på særskilt skema Vurdering foretages af tale/høre lærer Vurdering foretages af læsevejleder Skolens kommentar vedr. vurderingspraksis Sæt kryds Eleverne vurderes i 3. og 6. klasse. Tidligere blev alle børnehaveklasseelever vurderet. Efter "På spring til dansk" vurderes de elever, hvor vi mener, der er behov. Hvilket vurderingsmateriale / sprogscreeningsmateriale anvendes? (f.eks. OS64, SL120, Vis, hvad du kan, Du har ikke spørgt appelsinen ) Børnehaveklassen: "Du har ikke spørt appelsin" 3. klasse: Chips, mini SL2, Fyrtøjet 6. klasse: Chips, St6, T-prøve, "Vis mig hvad du kan"
4 Side 4 af 5 Indgår trinmål for dansk som andetsprog i elevplanerne for skolens tosprogede elever? Beskrives de tosprogede elevers brug af eget modersmål i elevplanerne? Tilføj evt. kommentarer til elevernes brug af eget modersmål Elevplaner Faglige kvalifikationer Lærerne Formelle og uformelle kvalifikationer (skriv antal) Læreruddannelse med liniefag i DSA 0 Pædagogisk diplomuddannelse i DSA 0 Efteruddannelse i DSA i fagene (CVU Lillebælt) 95% Andre særlige meritter el. særlig erhvervserfaring (kun med mere end et års ansættelse ved særlige institutioner, som f.eks. Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp o.l.) Lærere med tosproget baggrund 2 Pædagogerne Formelle og uformelle kvalifikationer? (skriv antal) Særligt temamodul i forbindelse med seminarieuddannelsen svarende til mere 0 end 50 timer Særligt efteruddannelsesforløb svarende til mere end 50 timer 3 Andre særlige meritter el. særlig erhvervserfaring (kun med mere end et års 0 ansættelse ved særlige institutioner, som f.eks. Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp o.l.) Hvor stor en del af skolens pædagogiske personale har tosproget baggrund? 2 (Skriv antal pædagoger og antal pædagogmedhjælpere) Anvendes skolens egne tosprogede lærere el. pædagogisk personale ved tolkeopgaver? Hvis, er der afsat særskilt timepulje til denne opgave?
5 Side 5 af 5 Forældresamarbejde Afsætter skolen særlige timer til udvidet forældresamarbejde med tosprogede elevers forældre? Hvis angiv antal timer Anvender skolen tolk ved skole-hjem samarbejdet? Ofte Sjældent Aldrig Afholder skolen særskilte forældremøder med grupper af tosprogede elevers forældre? Hvis beskriv evt. temaer Andet Har skolen særlige aktuelle udfordringer mht. undervisning af tosprogede elever? Hvis beskriv i kort form og tilføj evt. bilag (f.eks. indsatspapir el. lign.) Har skolen kommentarer eller tilføjelser mht. undervisningen i DSA? Hvis beskriv f.eks. ønsker om særlige efteruddannelsesforløb, ønsker om styrket samarbejde med skoleafdelingen og PPR eller andet Eleverne i klasse (navnlig de tosprogede drenge) kan ikke fastholde den gode start, de fik i indskolingsklasserne. Dette "efterslæb" tager de med op i overbygningsklasserne. Årsagen hertil er bl.a. uhensigtsmæssig adfærd. Der er et behov for en særlig indsats ved overgangen fra indskolingen til mellemtrinnet. Det krævet et øget samarbejde mellem de afgivende og de modtagende lærere.. En målrettet forældreuddannelse kunne være hensigtsmæssig. Der er endvidere behov for en lektiecafe på mellemtrinnet, der arbejder specifikt med DSA.
Dansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Humlehaveskolen Skoleår: 2008-09 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Læs mereDansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Tarup Skole Skoleår: 27/28 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser Fordeling
Læs mereDansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Læs mereDansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 6 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Dalumskolen Skoleår: 2007-2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Læs mereDansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Tingkærskolen Skoleår: 2007-2008 1.3.08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Læs mereVejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering.
Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Sprogscreening Sprogscreeningens formål Sprogscreeningen er en begrænset undersøgelse af det enkelte barns sproglige udvikling, som her
Læs mereSprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune
Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund
Læs mereOprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd
Læs mereDansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg
Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereStrukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel
Læs mereModtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015
Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereVejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog
Praktisk og pædagogisk Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Udarbejdet af Pædagogik og Integration Århus Kommune 2011 3. udgave 1 Forord Byrådet i Århus Kommune vedtog den 18.
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereSkolestart på BillundSkolen
Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereModtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17
Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Kære forældre Velkommen til Silkeborg Kommune. Jeres barn skal nu til at gå i dansk folkeskole. I dette lille hæfte er beskrevet nogle af de områder, hvor I
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Læs mereHastrupskolens læsehandleplan 2010/2011
Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereGelsted Skoles Kvalitetsrapport
AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde
Læs mereKirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Læs mereTil almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i
Til almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i persondataloven. Skolen skal også understrege, at der
Læs mereFlersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe
BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs merePARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke
Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs mereVedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog
Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk
Læs merePrincipper(Revideret efterår 2013)
Principper(Revideret efterår 2013) Principper for skole/hjem-samarbejde bestyrelsen, skolens ledelse, pædagoger og lærerne arbejder for, at skole/hjem samarbejdet har gode rammer og muligheder. 1. ns ledelse
Læs merePrincipperne for skole-hjem samarbejdet tager sit udgangspunkt i Folkeskoleloven:
Dronninggårdskolen Principper for skole-hjem samarbejdet 1. Formål med skole-hjem samarbejdet Skole-hjem samarbejdet har til formål at skabe en tæt kontakt mellem skole og hjem, således at der etableres
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs merePrincipper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen
Sdr. Vang Skole Dato: 19. marts 2018 Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen GRUPPE A: REGNSKAB OG BUDGET Fagudvalgene udarbejder budgetønsker, som afleveres i december. I begyndelsen
Læs mereVejledning til sprogvurderinger. -Dagtilbud og indskoling
Vejledning til sprogvurderinger - og indskoling September 2016 I Holbæk Kommune arbejder vi systematisk og fagligt med udvikling af børns sprog og læsekompetencer. For at sikre pædagoger og lærere de bedste
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mere5. Den specialpædagogiske bistand
5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereEvaluering af indskolingsgruppeordning
Evaluering af indskolingsgruppeordning Center for Dagtilbud & Skoler Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 Baggrund... 4 Evaluering af indskolingsgrupperne... 4 Metode og dataindsamling...
Læs mereTabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mere10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0
Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal
Læs mereTosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den
Læs mereSkovvangskolens. Specialcenter
Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING i Svendborg Kommune 2 KÆRE FORÆLDRE I Svendborg Kommune fokuserer vi på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi ønsker at skabe de bedste livsvilkår for alle
Læs mereGive 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole
Give 2009-2010 Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis børnehaverne, SFO og skole for derigennem bl.a.
Læs mereSamtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.
Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:
Læs mereNørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
Læs mereTo sprog én udfordring
To sprog én udfordring 1 Uddrag af spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Tosprogs-Taskforcen og DRs kampagne To sprog én udfordring Det siger lærerne *** Indblik i svarene fra over 2.000 lærere om
Læs mereHvordan løfter vi i flok i Greve Kommune?
Hvordan løfter vi i flok i Greve Kommune? Strategi, samarbejde og erfaringer fra en kommunal konsulent Vinie Hansen, pædagogisk og administrativ konsulent i Greve Kommune siden 2001 Folkeskolelærer siden
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereIndholdsfortegnelse Ressourcecenteret arbejder ud fra flg. bekendtgørelser Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i DSA...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Ressourcecenteret arbejder ud fra flg. bekendtgørelser... 4 Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i DSA... 4 Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning
Læs mereSprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs merePolitik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole
Politik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole Det gode Skole/hjem-samarbejdet skal medvirke til, at skolens og hjemmenes samlede ressourcer anvendes bedst muligt med udgangspunkt i den enkelte elev
Læs mereProcedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune
Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af basisordforråd Statisk/dynamisk årsplan
Læs mereDjurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Læs mereKurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.
Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereUnderstøttende undervisning og dansk som andetsprog. Praksis fra Strandgårdskolen i Ishøj
Understøttende undervisning og dansk som andetsprog Praksis fra Strandgårdskolen i Ishøj Fokus Et bud på hvordan skolens organisering, kan støtte tosprogede elevers læring. Strandgårdskolen 85 % tosprogede
Læs mereBudget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet
Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mereAktuel viden om integration, der lykkes
Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Udviklingen i karaktererne
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereGreve Kommunes integrationspolitik
Greve Kommunes integrationspolitik Fra Migration til Integration Konference den 2. oktober 2011 Om Greve Kommune Ca. 47.000 indbyggere 10 folkeskoler 5.948 folkeskole 944 tosprogede Ca. 15,8% af alle Ca.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereBasisundervisning i Rudersdal 2014
Basisundervisning i Rudersdal 2014 Den nye organisering af basisundervisning - visitering Elevjournal for tosprogede elever Denne elektroniske journal skal følge den tosprogede elev fra indskrivning til
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereAKT-klassen Aalestrup Skole
AKT-klassen Aalestrup Skole 2015 2016. På Aalestrup Skole har vi en AKT-klasse. For at blive elev i AKTklassen, skal eleven have udfordringer indenfor Adfærd, Kontakt og Trivsel og man visiteres til tilbuddet
Læs mereNotat om børnehaveklasselederne
Notat om børnehaveklasselederne Marts 2014 1. Baggrund Der har igennem en årrække været en tendens til et fald i antallet af medlemmer, der er børnehaveklasseledere. Samtidig medfører folkeskolereformen
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereHandleplan for dansk som andetsprog
Handleplan for dansk som andetsprog 2009-2012 Skoleområdet 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning til Dansk som andetsprog...3 1.1. Elektronisk elevjournal for tosprogede elever...4 2. Regelgrundlag - Fælles
Læs merePå Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.
Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:
Læs mereVelkommen til Ørebroskolen
Velkommen til Ørebroskolen Velkommen i Engen Kære forældre til børn i Engen Velkommen til Ørebroskolen og velkommen i Engen. Med denne lille folder ønsker vi at fortælle om skolegangen i Engen. Fra skoleåret
Læs mereDen følgende beskrivelse tage udgangspunkt i, hvordan det ser ud i dec. 08.
Mellemtrinnet på Vinderød Skole (08/09). På Vinderød skole går man på Mellemtrinnet i 4. 5. og 6. klasse (fra skoleåret 09/10: 3. 6. kl.) Man har hjemklasse i den årgang, man hører til, men en del aktiviteter
Læs mereAKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA
AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:
Læs merePolitisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen.
6. maj 2019 Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen. I den nye lov L226 vedtaget 2.maj 2019 justeres rammerne for folkeskolen med 13 initiativer, som
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereAntimobbestrategi for Stjernevejskolen
Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen
Læs merefor Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009
Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever
Læs mereUlbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. =
Ulbjerg Skole 8 86 87 88 89 90 9 9 9 9 9 96 97 98 99 00 Kvalitetsrapport 007 7 8 9 6 0. = Rammebetingelser Klassetrin 0-7 Spor Antal elever/børn På skolen 07 i SFO i % af det samlede elevtal på klassetrinnet
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering
Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereMed baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:
NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert
Læs mere