Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.

Transkript

1 Bilag 2 Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. AAL 40. Her ligger en rørledning på 214 m med en diameter på Ø 60 cm. Rørledningen ligger med et fald på 9,1 0/00. Rørlægningen blev gennemført da man døjede med at holde et åbent vandløb p.g.a. stort vandpres i området. Arealerne, som rørlægningen gennemløber, er naturbeskyttede. Den rørlagte strækning er ikke naturbeskyttet. Rørene fjernes. Entreprenør sørger for bortskaffelse af rørene. Overskudsjord udjævnes på tilstødende arealer til mark brug. På de sidste 8 m inde udløb i Varbro å etableres en overkørsel med en diameter på Ø 80 cm af hensyn til vandløbsvedligeholdelse og ridesti. Rørene lægges 20 cm dybere end regulativ bund kote i Varbro Å. På de første 8 m etableres en overkørsel efter aftale med lodsejer. Rørene lægges 20 cm dybere end eksisterende bundkote. Ved at lægge overkørslerne 20 cm dybere, blive vandstanden hævet med 20 cm og der vil etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem overkørslerne hvorved der skabes passagemulighed og dermed kontinuitet for faunaen. Det nye åbne forløb udgraves som anvist på Fig. 1. Blå streg. Tilstødende dræn/ grøfter tilsluttes det nye forløb på forsvarlig vis. Overskudsjord udjævnes til markbrug på tilstødende arealer. Det nye åbne forløb etableres snoet og følger dermed ikke det gamle trace og får en længde på 321 m med et fald på 6 0/00. Bundbredde 60 cm. Dette for at skabe mere naturlige forhold, og dermed variation, og for at udjævne det stærke fald på 9,1 0/00 til 6 0/00. Ny bundkote kommer i gennemsnit til at ligge 120 cm under terræn. Se fig. 1. Det nye åbne forløb blå streg. Eksisterende rørlægning rød streg. Der udlægges 400 t sten og grus over hele strækningen og 20 cm op ad hver brink for at styre vandtrykket. Stenene udlægges således at bundkoten, der hvor der udlægges gydegrus, skal bunden være 10 cm dybere end resten af strækningen. Der skal bruges forholdsmæssigt mange sten og meget grus for at imødekomme det store vandtryk i området. Derefter udlægges 50 ton gydegrus ( 80 % sten på mm nøddesten og 20 % sten på mm singels + håndsten) i banker af 10 m længde og med en afstand af 20 m på de øverst 250 m. Der udlægges 10 ton større sten ( mm ) spredt ud over hele strækningen. Der udlægges ikke gydegrus på den nederste strækning p.g.a. opstuvning fra Varbro Å ved større afstrømninger. Brinkene anlægges i forholdet 1 : 1,75. Der skal tages højde for evt. grundvandssænkning under arbejdet. 1

2 Køreplader benyttes i nødvendigt omfang. Brinkerne tilsås med rabatgræsblanding og tilstødende arealer, hvor overskudsjord er udjævnet, tilsås med græs efter aftale med lodsejer. Hele projektområdet og tilkørsels veje reetableres med jord, egnet græsblanding og stabilgrus. Der skal sættes 3 timer af til en rendegraver/ bæltemaskine, incl. evt. brug af køreplader, til senere brug. Dette for at afhjælpe udskridninger, sætninger, justering m.v. Fig. 1. 2

3 AAL 41. Der er her smidt et lille læs grus ned i bække og det giver lidt opstuvning. Se fig. 2. Lille opstuvning. Problemet var ikke større end at gruset kunne jævnes ud med et par gummistøvler. Se fig.3. Problemet løst Figur 2. Figur 3. 3

4 AAL -42. Her ligger en overkørsel med en længde på 20 m og en diameter på Ø 30 cm. Overkørslen består af både beton og plast rør. Se fig. 4 og 5. Ind og udløb. Overkørslen har et fald på 1 0/00. Rørene graves op. Entreprenør sørger for bortskaffelse af rørene. Der lægges 20 m nye rør med en diameter på Ø 60 cm. Rørene lægges i samme trace som de gamle og der udlægges 15 ton sten og grus nedstrøms udløbet, over en strækning på 25 m, for at hæve vandstanden i udløbet med 20 cm. Man starter nogle meter nedstrøms rørudløbet. På den måde dæmpes vandets eroderende kraft så det undgås at sten og grus skylles bort ved høje vandføringer. For yderligere sikring af sten og grus starter man med nogle store sten. Stryget får et fald på 5 0/00. Ved at gennemføre disse tiltag vil vandstanden ved udløb i vejunderføringen blive hævet med 20 cm og der vil etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem vejunderføringen hvorved der skabes passagemulighed og dermed kontinuitet for faunaen. Skråningsanlæggene anlægges ca. i forholdet 1 : 1,5. Skråningsanlæg og rabatter tilsås med rabatblanding og vejen reetableres med grus og asfalt. Fig. 4. 4

5 Fig.5. 5

6 AAL 43. Iflg. Indsatsen ligger her en rørlægning på 344 m, men jf. Regulativet for Sakstrup Bæk er den 446 m lang. Opmåling i kortinfo viser også 446 m. Rørene har en diameter på Ø 60 cm. Rørlægningen ligger med et gennemsnitligt fald på 5.9 0/00. Øvre kant af rørene ligger ca. 100 cm under terræn. Rørlægningen er ikke naturbeskyttet. Tilstødende arealer er delvis naturbeskyttede. Der er lidt udfordringer med at fjerne denne rørledning da rørlægningen krydser en kloakledning. Kloakledningen ligger her lige ovenover rørlægningen. Se fig. 6. Grøn stiplet linie - kolakledning. Den vestligste er taget ud af brug, kun den østligste er i brug. Blå stiplet linie nuværende rørlægning. Rød streg nyt åbent forløb på 672 m. Rørene graves op. Entreprenør sørger for bortskafning af betonrør. For at undgå kloakledningen hæves bunden fra ca. st og op til ca. st med op til 50 cm med et dertil egnet materiale, hvor det måtte være nødvendigt. For ikke at få for meget fald på nedre del, er det nødvendigt, at etablerer en del variation her. Da vi har en bundkote ved Sakstrupvej på 22,12 m. og bundkote ved krydsning af kloakledning på 24,20 m. sluttende med bundkote 24,78 m. ved rørlægningens begyndelse, får vi et fald på strækningen neden for kloakledningen på ca. 5 0/00 og oven for kloakledningen på ca. 2,2 0/00. Der hvor kloakledningen krydses, sikres denne med et dertil egnet materiale. Det nye åbne profil udgraves som anvist på Fig. 6. Rød streg. Bundbredde 50 cm. Brinkene anlægges i forholdet 1 : 1,75. Alt overskudsjord jævnes ud på tilstødende arealer til markbrug. Der etableres overkørsler de to stæder, hvor vandløbet krydser grusvejen op til ejendommen beliggende på Sakstrupvej 81. Rørene lægges 20 cm dybere end bundkote med et fald på ca. 2,2 0/00. Ved at lægge overkørslerne 20 cm dybere, blive vandstanden hævet med 20 cm og der vil etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem overkørslerne hvorved der skabes passagemulighed og dermed kontinuitet for faunaen. Der udlægges 650 t sten og grus over hele strækningen og 20 cm op ad hver brink for at styre vandtrykket. Stenene udlægges således at bundkoten, der hvor der skal udlægges gydegrus, er 10 cm dybere end resten af strækningen. Der skal bruges forholdsmæssigt mange sten og meget grus for at imødekomme det store vandtryk i området. Herefter udlægges 30 ton større sten ( mm ) jævnt spredt ud over hele strækningen for at skabe variation både i og udenfor gydebankerne, Til sidst udlægges 100 ton gydegrus ( 80 % sten på mm nøddesten og 20 % sten på mm singels + håndsten ) i banker af 10 m længde og med en afstand af 20 m på de mest egnede lokaliteter. Der skal tages højde for evt. grundvandssænkning under arbejdet. Køreplader benyttes i nødvendigt omfang Brinke og bræmmer tilsås med rabatgræsblanding og tilstødende arealer, hvor overskudsjord er udjævnet, tilsås med græs efter aftale med lodsejer. 6

7 Hele projektområdet og tilkørsels veje reetableres med jord, egnet græsblanding og stabilgrus. Der skal sættes 3 timer af til en rendegraver/ bæltemaskine, incl. evt brug af køreplader, til senere brug. Dette for at afhjælpe udskridninger, sætninger, justering m.v. 7

8 Fig.6 8

9 AAL 44. Her ligger en overkørsel en med en længde på 20 m og en diameter på Ø 60 cm plast ved indløb og Ø 70 cm beton ved udløb. Se fig. 7, 8 og 9. Indløb og udløb samt overgang fra plastrør til betonrør. Som det fremgår af billederne er der for meget fald i plastrøret og ved overgangen fra plast til betonrør er der et styrt på ca. 10 cm. Rørene graves op. Entreprenør sørger for bortskaffelse af rørene. Der lægges 20 m nye rør med en diameter på Ø 80 cm med et fald på 1 0/00. Røret lægges 10 cm dybere end eksisterende ved udløb og med et fald på 1 0/00 vil det svare til at røret kommer til at ligge 20 cm dybere ved indløb. Ved at gennemføre disse tiltag vil vandstanden ved udløb i vejunderføringen blive hævet med 20 cm og der vil etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem vejunderføringen hvorved der skabes passagemulighed og dermed kontinuitet for faunaen. Skråningsanlæggene anlægges ca. i forholdet 1 : 1,5. Skråningsanlæg og rabatter tilsås med rabatblanding og vejen reetableres med grus og asfalt. Der skal sættes 1 timer af til en rendegraver/ bæltemaskine til senere brug. Dette for kunne afhjælpe udskridninger, sætninger, justering m.v. Fig. 7. 9

10 Fig.8. Fig.9. 10

11 AAL 45. Her ligger en overkørsel med en længde på 9 m og med en diameter på Ø 60 cm. I midten af overkørslen står der en brønd hvor der er et styrt på 20 cm. Se fig. 10, 11 og 12. Indløb og udløb samt brønd med styrt. Rørene graves op. Entreprenør sørger for bortskaffelse af rørene. Der lægges 8 m nye rør med en diameter på Ø 80 cm 20 cm dybere end eksisterende ved udløb og 40 cm dybere ved indløb med et fald på 1 0/00. Ved at gennemføre disse tiltag vil vandstanden ved udløb i overkørslen blive hævet med 20 cm og der vil etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem overkørslen hvorved der skabes passagemulighed og dermed kontinuitet for faunaen. Da røret ligger 40 cm under vandspejl ved indløb, vil dette medføre at bunden opstrøms vil falde med 20 cm ved naturlig erodering. Det skønnes at en strækning på ca. 100 m vil blive berørt. Dette vil i en periode give en øget sandvandring, men i forhold til den sandvandring der er i forvejen, skønnes dette ikke at give nævneværdige problemer. Skråningsanlæggene anlægges ca. i forholdet 1 : 1,5. Hele projektområdet reetableres og der afsluttes med at så rabatgræs. Der skal sættes 1 timer af til en rendegraver/ bæltemaskine til senere brug. Dette for kunne afhjælpe udskridninger, sætninger, justering m.v. Fig

12 Fig. 11. Fig

13 AAL 46. Her ligger en rørlægning med en længde på 200 m og med en diameter på Ø 40 cm. Strækningen har et gennemsnitligt fald på 6,25 0 / 00. Rørlægningen blev gennemført omkring år 1980 da man døjede med at holde et åbent vandløb p.g.a. stort vandpres fra især nordsiden. Arealerne, som rørlægningen gennemløber, er ikke naturbeskyttede. Vandløbet er naturbeskyttet. Se fig. 13 og 14. Indløb og udløb. Som det fremgår af fig. 2. ligger overkant af udløb 30 cm under vandspejl p.g.a. manglende vedligeholdelse nedstrøms rørlægningen. Dette bevirker at arealerne ved rørlægningen er meget vandlidende. Se fig. 15 og 16. Arealerne ved rørlægningen. P.g.a. de vandlidende arealer ved rørlægningen bliver vi nødt til at oprense den åbne strækning fra udløb ved rørlægningen og ned til udløb i Varbro Å. En strækning på 90 m. Efter oprensning skal området have ro i en 3 ugers tid for at få vandstanden ned i et normalt leje. Herefter fjernes rørene. Entreprenør sørger for bortskaffelse af rørene. Af hensyn til lodsejere etableres der to overkørsler. En ved start af rørlægning og en ved slutningen af rørledningen. Begge etableres med en længde på 8 m og med en diameter på Ø80 cm. De lægges 20 cm lavere end eksisterende bundkote. Ved at lægge overkørslerne 20 cm dybere, blive vandstanden hævet med 20 cm og der vil etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem overkørslerne hvorved der skabes passagemulighed og dermed kontinuitet for faunaen. Tilstødende dræn tilsluttes det nye forløb på forsvarlig vis. Overskudsjord udjævnes til markbrug på tilstødende arealer. Det nye åbne forløb etableres let snoet og følger dermed ikke det gamle trace og får en længde på 236 m med et fald på ca. 5 0/00. Bundbredde 40 cm. Se fig. 17. Det nye åbne forløb. Der udlægges 300 t sten og grus over hele strækningen og 20 cm op ad hver brink for at styre vandtrykket. Stenene udlægges således at bundkoten, der hvor der skal udlægges gydegrus, skal bunden være 10 cm dybere end resten af strækningen. Der skal bruges forholdsmæssigt mange sten og meget grus for at imødekomme det store vandtryk i området. Herefter udlægges 10 ton større sten ( mm ) jævnt spredt ud over hele strækningen for at skabe variation både i og udenfor gydebankerne. Til sidst udlægges 50 ton gydegrus ( 80 % sten på mm nøddesten og 20 % sten på mm singels + håndsten) i banker af 10 m længde og med en afstand af 20 m på de øverst 150 m. Der udlægges ikke gydegrus ud på den nederste strækning p.g.a. opstuvning fra Varbro Å ved større afstrømninger. Brinkene anlægges i forholdet 1 : 1,75. Der skal tages højde for evt. grundvandssænkning under arbejdet. Køreplader benyttes i nødvendigt omfang Brinkerne tilsås med rabatgræsblanding og markerne, hvor overskudsjord er udjævnet tilsås med græs efter aftale med lodsejer. Hele projektområdet og tilkørsels veje reetableres med jord, egnet græsblanding og stabilgrus. 13

14 Der skal sættes 3 timer af til en rendegraver/ bæltemaskine, inc. Evt. brug af køreplader, til senere brug. Dette for at kunne afhjælpe udskridninger, sætninger, justering m.v. Fig

15 Fig. 14. Fig

16 Fig. 16. Fig.17. Luftfotoet er fra 1979 og viser forløbet fra før det blev rørlagt. Rød streg - nyt trace. 16

17 AAL 47. Her ligger en rørlægning med en længde på 50 m og med en diameter på Ø 30 cm. Se fig. 18. Oversigtskort rød streg. Strækningen har et fald på 2 0/00. Strækningen er typisk rørlagt da man har døjet med at holde et åbent vandløb p.g.a. stort vandpres fra især nordøstsiden. Rørlægningen graves op. Entreprenør sørger for bortskaffelse af rørene. Overskuds jord jævnes ud på tilstødende marker til mark brug. Brinkene anlægges i forholdet 1 : 1,5. Der udlægges 60 t blandet sten og grus på hele strækningen. Stenene udlægges i bunden og 20 cm op ad hver brink for at holde styr på vandtrykket. Brinke og bræmmer tilsås med rabat græs. Der skal sættes 1 timer af til en rendegraver/ bæltemaskine til senere brug. Dette for kunne afhjælpe udskridninger, sætninger, justering m.v. Fig

18 AAL 48. Her ligger en rørlægning på 65 m med en diameter på Ø 30 cm ved indløb og Ø 40 cm ved udløb. Ifølge indsatsen er rørlægningen 51 m, men kontrol opmåling i marken og i kort info viser at den er 65 m. Rørlægningen ligger med et fald på 2 0/00. Se fig. 19. og 20. Ind og udløb. Rørlægningen kan kun afkortes med 40 m, da vejdæmningen er så høj, at det er nødvendigt at bibeholde 25 m. Derudover er eksisterende rør for lille i forhold til kontinuitet. Rørene graves op. Entreprenør sørger for bortskaffelse af rørene. Der ligges 25 m nye rør med en diameter på Ø 80 cm. Rørene ligges 20 cm laver ved indløb end eksisterende og med et fald på 1 0/00. Overskudsjord indbygges i vejdæmningen. Ved at gennemføre disse tiltag vil vandstanden i vejunderføringen blive hævet med 20 cm og der vil etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem vejunderføringen hvorved der skabes passagemulighed og dermed kontinuitet for faunaen. Skråningsanlæggene anlægges ca. i forholdet 1 : 1,5. Der udlægges armeringsnæt på skråningsanlæggene da de er meget høje og, dermed er risikoen for erosion stor. Skråningsanlæg og rabatter tilsås med rabatblanding og vejen reetableres med grus. Der skal sættes 1 timer af til en rendegraver/ bæltemaskine til senere brug. Dette for kunne afhjælpe udskridninger, sætninger, justering m.v. Fig

19 Fig

20 AAL 49. Her ligger en rørlægning/ overkørsel på 8 m med en diameter på 12 cm. Rørlægningen/ overkørslen er konstruereret som en del af en dæmning til en sø/ forsinkelsesbassin. Se fig. 21. Dæmning. Vandløbet starter her. Der er ikke mere vandløb på den anden side af søen/ forsinkelses bassinet. Det foreslås at denne indsats udgår. Fig

21 AAL 50. Her ligger en overkørsel på 8 m med en diameter på 20 cm. Der er et fald på 15 cm ved udløb. Overkørslen ligger med et fald på 2 0/00. Se fig. 22 og 23. Rørene graves op. Entreprenør sørger for bortskaffelse af rørene. Der nedlægges 8 m ny rør med en diameter på Ø 60 cm. Rørene lægges 20 cm dybere end eksisterende ved indløb og med et fald på 1 0/00. Herefter udlægges 15 ton sten og grus nedstrøms udløbet for at hæve vandstanden i udløbet med 20 cm. Man starter nogle meter nedstrøms rørudløbet. På den måde dæmpes vandets eroderende kraft så det undgås at sten og grus skylles bort ved høje vandføringer. For yderligere sikring af sten og grus starter man med nogle store sten. Stryget kommer til at ligge med et fald på 5 0/00. Ved at gennemføre disse tiltag vil vandstanden ved udløb i vejunderføringen blive hævet med 20 cm og der vil etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem vejunderføringen hvorved der skabes passagemulighed og dermed kontinuitet for faunaen. Skråningsanlæggene anlægges ca. i forholdet 1 : 1,5. Skråningsanlæg og overkørsel tilsås med rabatblanding. Der skal sættes 1 timer af til en rendegraver til senere brug. Dette for kunne afhjælpe udskridninger, sætninger, justering m.v. 21

22 Fig. 22. Fig

23 AAL 57. Her ligger en overkørsel med en længde på 7 m og en diameter på Ø 60 cm. Se fig. 24 og 25. Overkørsel ind og udløb. Der er et fald gennem rørene på 20 cm og et fald fra udløb til vandspejl på 35 cm. Et samlet fald på 55 cm. Se fig.1. og 2. Indløb og udløb. Rørene graves op. Entreprenør sørger for bortskaffelse af rørene. Der lægges nye rør med en længde på 8 m og en diameter på Ø 80 cm. Overkørslen skal være en meter længere da den skal lægges dybere og dermed mere vejdæmning. Den større diameter for at sikre naturlig vandløbs bund gennem rørene. Rørene lægges 30 cm lavere end eksisterende ved indløb og med et fald på 1 0/00. Herefter skal vi have hævet vandstanden med 25 cm ved udløb. Der udlægges 50 ton sten og grus nedstrøms udløbet over en strækning på 50 m for at hæve vandstanden i udløbet med 20 cm. Man starter nogle meter nedstrøms rørudløbet. På den måde dæmpes vandets eroderende kraft så det undgås at sten og grus skylles bort ved høje vandføringer. For yderligere sikring af sten og grus starter man med nogle store sten. Stryget kommer til at ligge med et fald på 5 0/00. Ved at gennemføre disse tiltag vil vandstanden ved udløb i vejunderføringen blive hævet med 20 cm og der vil etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem vejunderføringen hvorved der skabes passagemulighed og dermed kontinuitet for faunaen. Skråningsanlæggene anlægges ca. i forholdet 1 : 1,5. Skråningsanlæg tilsås med rabatblanding. Vejen reetableres med stabilgrus. Der skal sættes 1 timer af til en rendegraver/ bæltemaskine til senere brug. Dette for at kunne afhjælpe udskridninger, sætninger, justering m.v. 23

24 Fig

25 Fig

26 AAL 58. Her ligger en dobbelt overkørsel bestående af 4 m rør med en diameter på 30 cm og 6 m rør med en diameter på 60 cm. Der er et styrt på 20 cm ved den første overkørsel og 25 cm ved den anden overkørsel. I alt et styrt på 45 cm. Se fig. 26, 27 og 28. Overkørsel ind og udløb. Den første overkørsel på 4 m med en diameter på Ø 30 cm fjernes og gamle jernbanesveller der ligger hen over rørene fjernes. Brinkene anlægges i forholdet 1 : 1.5. De 6 m rør med en diameter på 60 cm i den anden overkørsel fjernes. Entreprenør sørger for bortskaffelse af rørene og jernbanesvellerne. Der lægges her nye rør med en længde på 6 m og en diameter på Ø 80 cm. Den større diameter for at sikre naturlig vandløbs bund gennem rørene. Rørene lægges 30 cm lavere end eksisterende ved indløb og med et fald på 1 0/00. Herefter skal vi have hævet vandstanden med 35 cm ved udløb. Der udlægges 60 ton sten og grus nedstrøms udløbet over en strækning på 60 m for at hæve vandstanden i udløbet med 20 cm. Man starter nogle meter nedstrøms rørudløbet. På den måde dæmpes vandets eroderende kraft så det undgås at sten og grus skylles bort ved høje vandføringer. For yderligere sikring af sten og grus starter man med nogle store sten. Stryget kommer til at ligge med et fald på 5 0/00. Da rørbund ligger 30 cm under vandspejl ved indløb, vil dette medføre at bunden opstrøms vil falde med 10 cm ved naturlig erodering. Det skønnes at en strækning på ca. 50 m vil blive berørt. Dette vil i en periode give en øget sandvandring, men i forhold til den sandvandring der er i forvejen, skønnes dette ikke at give nævneværdige problemer. Ved at gennemføre disse tiltag vil vandstanden ved udløb i overkørslen blive hævet med 20 cm og der vil etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem overkørslen hvorved der skabes passagemulighed og dermed kontinuitet for faunaen. Skråningsanlæg og overkørsel tilsås med rabatblanding. Der skal sættes 1 timer af til en rendegraver/ bæltemaskine til senere brug. Dette for at kunne afhjælpe udskridninger, sætninger, justering m.v. Dette udføres efter behov. 26

27 Fig. 26. Fig

28 Fig

29 AAL 59. Her passerer Varbro Å Nørskovvej. Vejunderføringen har en længde på 16 m og en diameter på Ø100 cm. Vejunderføringen ligger med et fald på 1,6 0/00. Se. Fig. 29 og 30. Indløb og udløb. Som det ses af fig. 2. falder vandet ud af røret og umiddelbart efter er der et styrt. Fald i alt 5o cm. Der ligger i forvejen en del groft grus og større sten på strækningen. Der udlægges 160 ton sten og grus nedstrøms udløbet over en strækning på 80 m for at hæve vandstanden i udløbet med 20 cm. Man starter nogle meter nedstrøms rørudløbet. På den måde dæmpes vandets eroderende kraft så det undgås at sten og grus skylles bort ved høje vandføringer. For yderligere sikring af sten og grus starter man med nogle store sten. Stenene udlægges således at bundkoten, der hvor der skal udlægges gydegrus, skal bunden være 10 cm dybere end resten af strækningen. Derefter udlægges 40 ton gydegrus ( 80 % sten på mm nøddesten og 20 % sten på mm singels + håndsten) i banker af 10 m længde og med en afstand af 10 m på strækningen. Der skal bruges forholdsmæssigt mange sten da der, dels er et stort fald der skal udlignes og, dels at varbro Å her har en bredde på gennemsnitlig 80 cm. Stryget kommer til at ligge med et fald på ca. 6 0/00. Ved at gennemføre disse tiltag vil vandstanden ved udløb i vejunderføringen blive hævet med 20 cm og der vil etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem vejunderføringen hvorved der skabes passagemulighed og dermed kontinuitet for faunaen. Hele projekt området reetableres med nødvendige materialer. Der skal sættes 1 timer af til en rendegraver/ bæltemaskine til senere brug. Dette for at kunne afhjælpe udskridninger, sætninger, justering m.v. 29

30 Fig. 29. Fig

31 AAL 60. Her ligger en tabtgået overkørsel med en længde på 4 m og en diameter på Ø 30 cm. Se fig. 31. Tabtgået overkørsel. Som det fremgår af billederne løber vandet uden om rørene og der er dermed fri passage. Fig

32 AAL 61. Her ligger en overkørsel med en længde på 4 m og en diameter på Ø 60 cm. Rørene ligger egentligt fint. Se fig. 32, 33 og 34. Overkørsel ind og udløb Rørene tages op. Entreprenør sørger for bortskaffelse af rørene. Der lægges 4 m nye rør med en diameter på Ø 60 cm. Rørene lægges 20 cm dybere end eksisterende med et fald på 1 0/00. Herved vil vandstanden i rørene blive hævet med 20 cm og der vil etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem overkørslen, hvorved der skabes passagemulighede og dermed kontinuitet for faunaen. Der skal bruges nye rør, da eksisterende er i en dårlig forfatning, og vil gå i stykker ved optagning. Projekt området reetableres og der sås rabatgræs på overkørslen. Fig

33 Fig. 33. Fig

34 AAL 62 Varbro Å. Her hvor Varbro Å løber under Borrisholtvej er der to ting der skal ordnes. Dels vil det være ønskeligt at hæve vandstanden i rørunderføringen under vejen, og dels er der to små styrt umiddelbart nedstrøms rørunderføringen. Se fig. 35, 36 og 37.. Rørunderføring og to små styrt. Rørunderføringen har en dia. på Ø 100 cm og et fald på i snit 1 o/oo. Der udlægges 5 ton større sten ( mm ) Derefter udlægges 15 ton gydegrus ( 80 % sten på mm nøddesten og 20 % sten på mm singels + håndsten) i banker af 5 m længde og med 5 m mellemrum. Sten og gydegrus udlægges over en strækning på 30 m. Gydegruset udlægges så gydebanken starter nogle meter nedstrøms rørudløbet. På den måde dæmpes vandets eroderende kraft så det undgås at gruset skylles bort ved høje vandføringer. For yderligere sikring af gydegruset startes den første gydebanke med nogle store sten og for at stabilisere brinker og for at skabe variation udlægges resten af de større sten langs brinkerne og lidt spredt ned over gydebanken. Ved at gennemføre disse tiltag vil vandstanden ved udløb i vejunderføringen blive hævet med 20 cm og der vil etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem vejunderføringen hvorved der skabes passagemulighed og dermed kontinuitet for faunaen. Derudover er der skabt gydemuligheder for ørred. Hele projektområdet reetableres med nødvendige materialer. Fig

35 Fig. 36. Fig

36 AAL 67. Her ligger en rørlægning på ca. 145 m. med en diameter på Ø 80 cm. På nedstrøms side af Allingdamvej er der etableret en brønd med et styrt på 50 cm. Se fig. 38, 39 og 40. Ind og udløb samt styrt i brønd. Ca. 35 m opstrøms Allingdam vej ligger en overkørsel hvor der er et lille styrt ved udløb. Se fir. 41. Udløb. Overkørslen opstrøms Allingdamvej. For at skabe kontinuitet udlægges 50 ton sten og grus nedstrøms udløbet over en strækning på 30 m for at hæve vandstanden i udløbet med 20 cm. Man starter nogle meter nedstrøms rørudløbet. På den måde dæmpes vandets eroderende kraft så det undgås at sten og grus skylles bort ved høje vandføringer. For yderligere sikring af sten og grus starter man med nogle store sten. Stryget kommer til at ligge med et fald på ca. 6,6 0/00. Der skal bruges forholdsmæssigt mange sten her, da vandløbsbredden på denne strækning i gennemsnit er 120 cm. Hele projekt området reetableres med nødvendige materialer. Rørlægningen nedstrøms Allingdamvej. Selve rørlægningen har et fald på ca. 14 0/00. Hertil skal lægges styrtet på 50 cm i brønden. Vi får så et samlet fald på strækningen på 17,2 0/00. Strækningen er typisk rørlagt da man har døjet med at holde et åbent vandløb p.g.a. stort vandpres især fra nordvest siden og sikkert også fordi, at rørlægningen ligger meget dybt i terræn på øvre del. De sidste 8 m skal blive liggende til en overkørsel. Resten af rørlægningen graves op. Entreprenør sørger for bortskaffelse af rørene. Overskuds jord jævnes ud på tilstødende arealer til mark brug. Brinkene anlægges i forholdet 1 : 1,75. For at udligne det store fald skal der lægges sten og grus ud på en 380 m lang strækning. Herved får vi et fald på strækningen på ca. 6,5 0/00. Der udlægges 600 t sten og grus over hele strækningen. På de første 140 m lægges sten og grus 20 cm op ad hver brink for at styre vandtrykket. Resten af vejen udlægges sten og grus kun i bunden. Stenene udlægges således at bundkoten, der hvor der skal udlægges gydegrus, er 10 cm dybere end resten af strækningen. Der skal bruges forholdsmæssigt mange sten og meget grus for at imødekomme det store vandtryk på de første 140 m. Herefter udlægges 30 ton større sten ( mm ) jævnt spredt ud over hele strækningen for at skabe variation både i og udenfor gydebankerne. Til sidst udlægges 120 ton gydegrus ( 80 % sten på mm nøddesten og 20 % sten på mm singels + håndsten ) i banker af 10 m længde og med en afstand af 20 m på de mest egnede lokaliteter. Bundbredde 70 cm. Der skal tages højde for evt. grundvandssænkning under arbejdet. Køreplader benyttes i nødvendigt omfang 36

37 Brinke og bræmmer tilsås med rabatgræsblanding og tilstødende arealer, hvor overskudsjord er udjævnet, tilsås med græs efter aftale med lodsejer. Hele projekt området reetableres med nødvendige materialer. Der skal sættes 3 timer af til en rendegraver/ bæltemaskine til senere brug. Dette for kunne afhjælpe udskridninger, sætninger, justering m.v. Fig

38 Fig

39 Fig. 40. Fig

40 AAL 88. Overkørsel med en længde på 7 m og en diameter på Ø 80 cm. Der er et fald på 15 cm inde i røret. Se fig. 42 og 43. Rørene graves op. Entreprenør sørger for at bortskaffe rørene. Der lægges 8 m nye rør med en diameter på Ø 100 cm. Der lægges en meter ekstra for at sikre tilstrækkeligt skråningsanlæg. Den større diameter for at sikre naturlig vandløbs bund gennem rørene. Rørene lægges 20 cm dybere end eksisterende ved indløb og 5 cm dybere ved udløb. Rørene vil hermed ligge med et fald på 1 0/00. Ved at gennemføre disse tiltag vil vandstanden ved udløb i vejunderføringen blive hævet med 20 cm og der vil etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem vejunderføringen hvorved der skabes passagemulighed og dermed kontinuitet for faunaen. Hele projektområdet reetableres med nødvendige materialer. Fig

41 Fig

42 AAL 618 / AAL 710. Her ligger to rørlægninger med 2 meter mellemrum. Rørledningerne har en samlet længde på ca. 150 m og en diameter på 30 cm. Se fig. 44, 45 og 46. Indløb, udløb og det åbne mellemstykke. Vandløbsstrækningen er naturbeskyttet. Arealerne langs strækningerne er delvis naturbeskyttet. Rørlægningen blev i sin tid etableret da man døjede med at holde et åbent vandløb p.g.a. stort vandpres fra især vest siden. Der er et fald på strækningen på gennemsnitlig 6,6 0/00. Rørene graves op. Entreprenør sørger for bortskaffelse rørene. Da rørlægningen på det meste af strækning ligger meget tæt på en stejl bakke på østsiden, etableres det nye åbne forløb 5 m længere mod vest end eksisterende forløb af hensyn til en mere stabil brink. Overskudsjord udjævnes til markbrug på tilstødende arealer. De tre steder hvor der er overkørsler i dag lægges der 3 x 6 m rør med en diameter på Ø 60 cm. Den større diameter for at sikre naturlig vandløbs bund gennem rørene. Rørene lægges 20 cm dybere end eksisterende. Herved vil vandstanden i rørene blive hævet med 20 cm og der vil etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem overkørslen hvorved der skabes passagemulighed og dermed kontinuitet for faunaen. Rørene lægges med et fald på 1 0/00. På de øvrige strækninger udlægges 200 ton sten og grus i bunden og 20 cm op ad hver brink for at styre vandtrykket. Der skal bruges forholdsmæssigt mange sten og meget grus for at imødekomme det store vandtryk i området. Brinkene anlægges i forholdet 1 : 1,75. Brinkerne tilsås med rabatgræsblanding og markerne, hvor overskudsjord er udjævnet tilsås med græs efter aftale med lodsejer. Hele projekt områder reetableres med nødvendige materialer. Der skal sættes 2 timer af til en rendegraver/ bæltemaskine til senere brug. Dette for at kunne afhjælpe udskridninger, sætninger, justering m.v. 42

43 Fig

44 Fig

45 Fig

46 REF 689. Strækningen her er på ca. 130 m og har en gennemsnitlig bundbredde på 50 cm. Strækningen er ikke naturbeskyttet. Arealerne langs med strækningen er ikke naturbeskyttede. Se fig. 47 og 48. Øvre del og nedre del af strækningen. Bundbredde burde ikke være mere end 30 cm, men da der er aflejret en del sand og jord på strækningen er bunden hævet med 30 cm. Dermed den større bundbredde. Dette skyldes tidligere hårdhændet vedligeholdelse. Man har tidligere gravet for dybt og for bredt, hvorved hastigheden på vandet er sænket væsentligt. Herved er vandløbets selvrensende effekt blevet markant mindre. Drænudløb ligger 30 cm under eksisterende bund. Strækningen opgraves til oprindelig bundkote og der udlægges 30 ton blandet sten og grus i 5-8 m længde skiftevis i den ene og de anden side. Herved indsnævres strømrenden i et let slynget forløb til en bundbredde på 30 cm. Der skal sættes 1 timer af til en rendegraver/ bæltemaskine til senere brug. Dette for kunne afhjælpe udskridninger, sætninger, justering m.v. Fig

47 Fig

48 REF 690. Strækningen her er på ca. 460 m og har en gennemsnitlig bundbredde på cm. Strækningen er ikke naturbeskyttet. Tilstødende arealer er ikke naturbeskyttede. Se fig. 49 og 50. Øvre del og nedre del af strækningen. Bundbredde burde ikke være mere end 40 cm, men da der er aflejret en del sand og jord på strækningen er bunden hævet med cm. Dermed den større bundbredde. Dette skyldes tidligere hårdhændet vedligeholdelse. Man har tidligere gravet for dybt og for bredt, hvorved hastigheden på vandet er sænket væsentligt. Herved er vandløbets selvrensende effekt blevet markant mindre. Drænudløb ligger cm under eksisterende bund. Strækningen opgraves til oprindelig bundkote og der udlægges 200 ton blandet sten og grus i 5-8 m længde skiftevis i den ene og de anden side. Herved indsnævres strømrenden i et let slynget forløb til en bundbredde på 40 cm. Der bruges køreplader efter behov. Der skal sættes 2 timer af til en rendegraver/ bæltemaskine til senere brug. Dette for kunne afhjælpe udskridninger, sætninger, justering m.v. Fig

49 Fig

50 REF 691. Strækningen her er på ca. 534 m og har en gennemsnitlig bundbredde på cm på de øverste 350 m og cm på nedre del.. Strækningen er ikke naturbeskyttet. De fleste arealer langs med strækningen er naturbeskyttede. Se fig. 51, 52. og 53. Øvre, mellemste og nedre del af strækningen. Bundbredde burde ikke være mere end 50 cm, men da der er aflejret en del sand og jord på strækningen er bunden hævet med cm. Dermed den større bundbredde. Dette skyldes tidligere hårdhændet vedligeholdelse. Man har tidligere gravet for dybt og for bredt, hvorved hastigheden på vandet er sænket væsentligt. Herved er vandløbets selvrensende effekt blevet markant mindre. Drænudløb ligger cm under eksisterende bund. Strækningen er overvejende beliggende i eng/ mosearealer og bunden er meget blød sine steder. Strækningen opgraves til oprindelig bundkote og der udlægges 500 ton blandet sten og grus i 5-8 m længde skiftevis i den ene og de anden side. Herved indsnævres strømrenden i et let slynget forløb til en bundbredde på 50 cm. Der bruges køreplader efter behov. Der skal sættes 3 timer af til en rendegraver/ bæltemaskine til senere brug. Dette for kunne afhjælpe udskridninger, sætninger, justering m.v. Fig

51 Fig. 52. Fig

52 REF 692. Strækningen her er på ca. 500 m og har en gennemsnitlig bundbredde på 30 cm på de øverste 250 m og cm på nederst 250 m. Strækningen er ikke naturbeskyttet. De fleste arealer langs med strækningen er naturbeskyttede. Se fig. 54, 55 og 56. Øvre, mellemste og nedre del af strækningen. Strækningen er overvejende beliggende i engarealer. Bunden er fin fast på øvre del, men lidt blød på nedre del. På øvre del ligger der lidt sten og grus. Der udlægges 200 ton blandet sten og grus i 5-8 m længde skiftevis i den ene og den anden side på de nederste 250 m. Herved indsnævres strømrenden i et let slynget forløb til en bundbredde på 40 cm. Der bruges køreplader efter behov. Der skal sættes 1 timer af til en rendegraver/ bæltemaskine til senere brug. Dette for kunne afhjælpe udskridninger, sætninger, justering m.v. Fig

53 Fig

54 Fig

55 REF 693. Denne strækning på ca m og har en gennemsnitlig bundbredde på cm. Strækningen har et gennemsnit fald på 8,6 0/00. Strækningen er naturbeskyttet. En del af arealerne langs strækningen er naturbeskyttet. Da der allerede forefindes en del sten og grus på strækningen og da de fysiske forhold generelt er fine, foreslås det, at indsatsen udgår. Se fig. 57, 58 og 59. Fig

56 Fig. 58. Fig