Offentlige institutioner skal løse deres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlige institutioner skal løse deres"

Transkript

1 Strukturreformens konsekvenser for ledere og medarbejdere Peter Hagedorn-Rasmussen, Jeppe Højland & John Storm Pedersen Artiklen sætter fokus på de udfordringer strukturreformen stiller ledere og medarbejdere i offentlige driftsinstitutioner overfor. Der tages afsæt i strukturreformens intentioner om at skabe bedre og billigere løsninger. I artiklen præsenteres to scenarier for udviklingen af offentlige institutioner. Scenarierne implicerer både krav og muligheder for ledere og medarbejdere, som bliver be lyst gennem tre cases. Desuden belyses hvordan ledere og medarbejdere kan forme udviklingsretningen. Konklusionen peger på, at ledere og medarbejdere kan få større indflydelse på ud viklingsprocesserne end det er tilfældet i dag. Offentlige institutioner skal løse deres opgaver bedre og billigere som følge af strukturreformen. De lokale og regiona le politikere har det primære ansvar for de offentlige driftsinstitutioner. 1 I artiklen ar gu menteres for, at de med stor sandsynlig hed vil anvende to strategier for at sikre dette. De vil fusionere offentlige institutioner og eta ble re markeder for løsningen af opgaver ne. Dermed skabes der to scenarier for offentlige institutioners udvikling. Et fusions-scenario og et markeds-scenario. Institutionernes placering i scenarierne bliver afgørende for hvilke interne udviklingsprocesser og hvil ken dynamik, som igangsættes i institutionerne for ledernes og medarbejdernes ved kommende. Strukturreformen skaber end videre per 1. januar 2007 en ny geografi, som stiller institutionerne overfor nogle stra tegiske valg. Dette hvad angår organisation, ledelse, fremtidig størrelse herunder an tallet af medarbejdere og organiseringen af den daglige drift. For at belyse dette er artiklen opdelt i tre dele: 1) en beskrivelse af strukturreformens in tentioner om at skabe bedre og billigere løs ninger, herunder præsentation af mulige sce narier 2) tre case-beskrivelser og analyse i relation til scenarierne og 3) en analyse af de tre cases set i forhold til strukturreformens krav. I første del drøftes strukturreformens baggrund, formål og design. Det vises, hvordan struk turreformen stiller krav om en markant bedre indfrielse af succeskriterierne for løsningen af opgaverne i den offentlige sek tor i de kommende år. Herefter anføres de lokale og regionale politikeres mest sand synlige strategier for at få de offentlige in stitutioner til at indfri succeskriterierne mar kant bedre. På grundlag heraf opstilles to scenarier: Et drevet af fusioner og et andet drevet af etableringen af markeder for løs ningen af opgaverne. I anden del sættes fokus på tre cases: Tre amts lige skoler for børn med behov for vidtgående specialundervisning, som er beliggende i tre forskellige amter på Sjælland. Val get af de tre skoler skyldes primært to forhold. For det første anses handikapområdet for at være et interessant område i forhold 10 Strukturreformens konsekvenser for ledere og medarbejdere

2 til strukturreformen. Under de politiske forhandlinger om en strukturreform anførte Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, at strukturreformen ville føre til markante for ringelser for de handikappede og dermed for en af samfundets svageste grupper. Så markante forringelser, at Det Radikale Ven stre og Socialdemokratiet (heller) ikke kun ne støtte strukturreformen vedrørende handikapområdet. To argumenter blev især fremført. Amterne har aktuelt ansvaret for de (fleste) institutioner, som tager sig af handikappede herunder skoler for børn med vidt gående handikap og dermed vidtgående behov. Nedlæggelsen af amterne vil i følge Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet føre til en opsplitning og opløsning af de fag lige miljøer i amterne, som servicerer de han dikappede. Resultatet heraf vil blive dårligere ydelser til de handikappede. Kommunernes overtagelse af (langt de fleste) amtslige institutioner for handikappede fra den 1. januar 2007 vil endvidere gøre, at ydelserne til de handikappede skal produceres og leveres i (politisk) konkurrence med ydelserne til almindelige borgere. Vurderingen var og er, at det vil have en negativ påvirkning af ydelserne til handikappede. Frygten for rin gere ydelser til de handikappede har ført til dannelsen af handikapråd i kommunerne i lighed med de nuværende ældreråd, krav om årlige rapporter til Socialministeriet i en årrække, forskningsprojekter, som skal følge udviklingen på området etc. 2 For det andet har amterne aktuelt organiseret om rådet for handikappede på forskellige må der. I nogle amter er der sket en vidtgående decentralisering af økonomi og kompetencer til institutionerne. I andre amter er der fortsat en central styring af økonomi og institutionernes aktiviteter i det daglige. Dette giver ret forskellige rammer og vilkår for institutionerne i det daglige. Endvidere har nogle amter forsøgt sig med at integrere handikappede i normalinstitutionerne. Eksempelvis handikappede børn og unge i den almindelige folkeskole i den udstrækning, at dette er muligt. Andre amter har valgt, at placere skoler for handikappede børn og unge uafhængigt af normalinstitutionerne. Valget af de tre amtslige skoler for handikappede giver dermed muligheder for at få ind sigt både i et af strukturreformens svage punkter set fra en brugersynsvinkel og strukturreformens konsekvenser for samme type af institutioner (ledere og medarbejdere), som aktuelt arbejder under forskellige rammer og vilkår i amterne. I artiklens tredje del tages der udgangspunkt i, at hverken ledere eller medarbejdere i de tre case-institutioner vurderer, at der inden næste kommunalvalg vil ske væsentlige ændringer i de ydelser, som de producerer og leverer i dag. Dette indebærer en risiko for, at ledere og medarbejdere kommer til at tænke kortsigtet og derved undervurderer udviklingsprocesser og dynamikker, som strukturreformen vil igangsætte i institutionerne. Bli ver dette tilfældet, vil institutionerne komme til at forholde sig reaktivt frem for proaktivt til strukturreformens krav og muligheder, hvilket kan føre til defensiv adfærd og ne gative konflikter i institutionerne. Denne pro blemstilling analyseres afslutningsvist i ar tiklen. Endvidere fremsættes nogle anbefalin ger til, hvordan ledere og medarbejdere i fæl lesskab kan håndtere strukturreformens krav og muligheder på lang sigt. Sigtet med artiklens to scenarier er ikke at afdække et sandt billede af fremtiden, men at afdække forskellige mulige billeder af fremtiden og de hertil knyttede konsekvenser for ledere og medarbejdere. Sigtet bliver dermed i sidste ende at bidrage til at øge det strategiske beredskab hos ledere og medarbejdere i de offentlige institutioner og i ledernes og medarbejdernes interesseorganisationer. Beskrivelsen af strukturreformens intentioner, og dermed de to scenarier i artiklen, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

3 bygger på eksisterende forskning (Pedersen 2004; 2005a). Med udgangspunkt i ønsket om at opnå viden om de mulige konsekvenser, som strukturreformen vil konfrontere ledere og medarbejdere i de offentlige driftsinstitutioner med, har vi valgt at interviewe tillidsrepræsentanter og ledere i tre case-institutioner. Dette med udgangspunkt i scenarierne og en tematiseret interviewguide, jævnfør figur 1. Der er desuden foretaget to supplerende interviews med personer, der har en særlig indsigt i og interesse for institutionernes aktuelle og fremtidige situation: en konsulent fra Danmarks Lærerforening og en konsulent fra Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund. 3 Formålet har væ ret at få en second opinion på institutionernes placering i scenarierne og de udfordringer, de vil komme til at stå overfor. Endeligt er scenarierne og institutionernes situation, som præsenteret i denne artikel, blevet fremlagt for en række institutionsledere og mellemledere i amtslige institutioner, som skal overgå til kommunerne per 1. januar Dette via en række foredrag og seminarer. Ledernes reaktioner er anvendt til at sætte ledernes og medarbejdernes vurderinger i de tre case-institutioner ind i en mere generel sammenhæng. 4 Artiklen baserer sig på den grundlæggende opfattelse, at det ikke er muligt at tilvejebringe fuld information om strukturreformens konsekvenser. Derfor kan man ikke ra tionelt planlægge sig gennem strukturreformen. Strukturreformen kan anskues som et stort projekt, der gennemføres i en verden fuld af usikkerhed. Men dette er et vilkår, som grundlæggende er blevet anfægtet gennem diskussion af modernismens rationalitetsoptimisme, og som har ført til en større fokus på strategisk refleksive tilgange til fx projekter (Christensen & Kreiner 1991) og plan lægning (Mintzberg 1994). Artiklen baserer sig derfor på den opfattelse, at erkendelsen af et ufuldstændigt videngrundlag ikke skal håndteres med resignation. Derimod håndteres det bedst ved (pro)aktive refleksioner over strategiske muligheder. Eller med inspiration fra ideen om at bevæge sig fra en tro på strategisk planlægning til et strategisk beredskab (Mintzberg 1994), kan man sige, at aktørerne bør arbejde bevidst med at reducere risici og udnytte muligheder. Målet med artiklen er dermed også, at refleksive praktikere kan hente inspiration i artiklen ved at kombinere de to scenarier og de tre cases med henblik på at øge deres strategiske beredskab. De tre cases er udvalgt på et område, som anses for at repræsentere strategisk vigtige per spektiver for strukturreformen (jf. tidligere begrundelser for valg af område). Casene er dermed kritiske i den forstand, at analyserne af disse antages at kunne sige noget om de generelle tendenser for udviklingen for og i de offentlige institutioner i de kommende år (Flyvbjerg 2006, ). Scenarierne skaber rammerne om forskellige rum, hvor inden for lokale aktører kan handle. Scenarierne er for så vidt et defineret politisk mulighedsrum, som både begrænser og muliggør handlinger. Ved at fokusere på et afgrænset og konkret område af strukturreformen beskrives og vurderes, i hvilken grad og hvordan de generelle rammer bliver bragt i spil af aktørerne på et mere konkret område, sko ler for børn med behov for vidtgående spe cialundervisning. Det er klart, at vi med scenario-tilgangen arbejder under særlige omstændigheder, hvilket gør at pålidelighed og gyldighed har en anden karakter. Vi søger derfor mere efter mulige fremtidige møn stre end efter at påpege klare faktiske relationer mellem kontekst og case. I interviewene har der været lagt vægt på interviewpersonernes vurderinger af struk turreformens konsekvenser for ledere og medarbejdere og dermed arbejdslivet i disse. Som konsekvens heraf er interviewene foretaget med udgangspunkt i følgende 12 Strukturreformens konsekvenser for ledere og medarbejdere

4 Figur 1. De væsentligste temaer i interviewguiden Fokus på ledere og ledelse Markant ændrede krav til ydelser som følge af strukturreformen herunder den nye politiskadministrative geografi. Institutionens eksterne ledelsesmæssige situation som følge af strukturreformen herunder markante ændringer i ledelsens samarbejdsrelationer formelt og uformelt. Institutionens interne ledelsesmæssige situation som følge af strukturreformen herunder behov for at ansætte/afskedige medarbejdere, organisatoriske ændringer, behov for ændringer af organisationens kompetenceprofil, behov for nye ledelsesformer og ændrede motivations- og belønningssystemer. Fokus på medarbejdere og arbejdsliv Forandringer i organiseringen af arbejdet herunder nye formelle og uformelle samarbejdsrelationer med andre faggrupper. Markante nye jobkrav og ændret arbejdsmængde som resultat af ændringer i ydelsernes karakter og sammensætning. Mulighed for og krav om læring og udvikling. Ændrede muligheder for at tilrettelægge og kontrollere eget arbejde. Ændrede vilkår af betydning i forhold til oplevet mening i arbejdet. Eksempelvis om det opleves, at der vil ske en ændring i ydelsernes regulering i retning af økonomisk frem for kvalitativ art eller vice versa. Ændrede vilkår for tryghed og jobsikkerhed. temaer, som relaterer sig til såvel HRM-litteratur (eksempelvis Storey 1992; 2001) som arbejdslivslitteraturen (eksempelvis Hvid 1999; Bottrup & Hvid 1995; Graversen & Larsen 2005). Strukturreform, krav og scenarier Strukturreformens baggrund Den primære officielle politiske begrundelse for strukturreformen er, som velkendt, konklusionen på Strukturkommissionens betænkning (2004). Jævnfør denne bliver politisk besluttede opgaver for nærværende løst for dårligt. Borgerne som brugere får for få og for dårlige ydelser for deres skattekroner. I figur 2 er Strukturkommissionens hovedkonklusioner vedrørende løsning af opgaverne på sektorniveau sammenfattet. To minusser (-,-) angiver, at opgaverne bliver løst så dårligt, at strukturerne bør ændres. Et minus (-) angiver, at opgaverne kunne løses bedre. De løses dog ikke så dårligt, at det i sig selv giver anledning til at ændre i strukturerne. Et nul (0) angiver, at det er vanskeligt at konkludere, om Kommissionens analyser viser, om opgaverne løses godt nok eller for dårligt. Et plus (+) angiver, at opgaverne bliver løst godt nok. Som det fremgår af figur 2, har ca. 1/3 af sektorerne fået to minusser (-,-) herunder så væsentlige sektorer som sundhed, beskæftigelsesområdet og skatte og afgiftsområdet. Derfor konklusionen om behovet for strukturreformen. Figur 2. Strukturkommissionens hovedkonklusioner på sektorniveau 5 1: Sundhed (-,-) 2: Psykiatri (-) 3: Grupper med særlige behov (-,-) 4: Børn og ungeområdet (-,-) 5: Ældreområdet (ingen samlet vurdering) men ville have fået et plus (+) 6: Beskæftigelsesområdet (-,-) 7: Natur og miljø/fysisk planlægning (0) 8: Folkeskolen et generelt plus (+), men et minus (-) for specialundervisningen 9: Ungdomsuddannelserne (-) 10: Skatte- og afgiftsforvaltningen (-,-) 11: Trafik (-) 12: Erhvervsfremme (-) 13: Integrationsområdet (-) 14: Hertil kommer en række øvrige mindre opgaver med forskellige scorer Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

5 Strukturreformens formål og design Strukturreformens formål er at fjerne minusser ne i opgaveløsningen. I princippet er struk turreformens design ganske enkelt. Politikerne i Folketinget skruer på tre store strukturskruer : 1) På størrelsen og antallet af de politisk-administrative geografier. 2) På opgavefordelingen mellem staten, amter ne/regionerne og kommunerne. 3) På byrdefordelingen mellem staten, amterne/regionerne og kommunerne. Hovedresultatet af politikernes skruen på disse tre strukturskruer og dermed af struk turreformen er følgende strukturelle ændringer. 1. Nye politisk-administrative geografier Amterne nedlægges og erstattes af 5 nye regioner. Samtidig reduceres de nuværende 271 kommuner til 98 kommuner. Ideen med de nye politisk-administrative geografier er, at disse skal være større end de nuværende, fordi større politisk-administrative enheder vil kunne løse opgaverne bedre og billigere. 2. Ny opgavefordeling De nye regioner skal primært tage sig af sygehusvæsenet. Regionerne trækkes ud af det kommunale selvstyre. Dermed kan regionsrådene ikke selv initiere aktiviteter. Kom munerne overtager desuden de fleste af am ternes nuværende opgaver minus sygehusvæsenet. Staten overtager resten af opgaverne. Aktuelt står det klart, at kommunerne over tager som anbefalet af Kommunernes Landsforening stort set alle amtslige institutioner på det sociale område. Ideen er, at kommunerne skal være borgernes primære nære indgang til den offentlige sektor. 3. Ny byrdefordeling De nye regioner kan ikke selv udskrive skat. Regionernes aktiviteter skal dermed finansieres eksternt. Det sker primært via statslige (delvist aktivitetsbaserede) bloktilskud og kommunal betaling for ydelser og service. Kommunerne kan fortsat selv udskrive skat og dermed finansiere forskellige selvvalgte aktiviteter og aktivitetsniveauer. Herudover skal de som hidtil løse de af Folketinget/Staten pålagte opgaver. Succeskriterier og strukturreform Det fremgår af Strukturkommissionens betænkning (Strukturkommissionen 2004), Af tale om strukturreform juni 2004 (Indenrigs- og Sund hedsministeriet 2004) mellem den nuværende VK-regering og Dansk Folke parti og af den faglige og politiske debat om strukturreformen (Pedersen 2004: Kap. 1, 8 og 14-19), at der er (mindst) 23 succeskriterier knyttet til løsningen af politisk besluttede opgaver. Skal minusserne i opgaveløsningen jævnfør figur 2 fjernes, skal de 23 succeskriterier derfor indfris på et markant højere niveau. Nedenfor (se figur 3) er nogle eksempler på de 23 succeskriterier vist. Eksemplerne viser, at der er tale om vidt forskellige og på mange måder også modstridende succeskriterier. I Pedersen (2004: kap. 1, 2 og 6) er samtlige 23 succeskriterier anført inklusiv en diskussion af lederes og medarbejderes muligheder for at indfri succeskriterierne bedre. De 23 succeskriterier er ikke opfundet eller udviklet i forbindelse med strukturreformen. Succeskriterierne er udviklet over mange årtier. De 23 succeskriterier er opstået løbende siden begyndelsen af det forrige århundrede. De afspejler en akkumulation af succeskriterier, hvor et nyt succeskriterium ikke nødvendigvis erstatter et andet. Sætter man succeskriterierne op på en tidslinie viser det sig, at der kommer nye succeskriterier til med stadig kortere tidsintervaller og at succeskriterierne bliver stadig mere indbyrdes modstridende (Pedersen 2003: kap. 5; Pedersen, 2004: kap. 6; Pedersen 2005c). Strukturreformen og debatten 14 Strukturreformens konsekvenser for ledere og medarbejdere

6 Figur 3. Eksempler på strukturreformens succeskriterier 1. Borgerne som brugere skal have flest mu lige og bedst mulige ydelser for deres skat tekroner det ultimative succeskriterium. 2. Opgaverne skal løses så tæt på brugerne (borgerne) som muligt. 3. Brugerne (borgerne) skal have mest mulig direkte indflydelse på opgaveløsningen. 4. Brugerne (borgerne) skal have klare valgmuligheder i den offentlige sektor. 5. Der skal være demokratisk kontrol med løsningen af opgaverne. 6. De (politikere), der beslutter hvilke opgaver, som skal løses og hvordan, skal også have ansvaret for finansieringen af opgaverne. 7. Der skal være en effektiv koordinering og styring af løsningen af opgaverne. 8. Faglig bæredygtighed skal være kendetegnende for løsningen af opgaverne. 9. Der skal skabes økonomisk lighed mellem kommunerne og regionerne. 10. Folketinget skal kunne styre samfundsudviklingen og samtidigt få løst opgaverne bedst og billigst i kommunerne og regionerne. om denne sætter dermed fokus på succeskriterierne for løsningen af politisk besluttede opgaver, og skaber forventninger om, at de vil blive indfriet på et markant højere niveau i de kommende år. 6 Med henblik på at gøre diskussionerne og analyserne i det følgende så enkle som muligt og så realistiske som muligt er det valgt at inddele succeskriterierne i fire hovedkategorier (se figur 4). Inddeles succeskriterierne i disse fire hovedkategorier, kan strukturreformens krav til de regionale og lokale politikere og til ledere og medarbejdere i de offentlige institutioner formuleres relativt enkelt. Kravet er, at de offentlige institutioner skal skabe fire plusser nemlig ét inden for hver af de fire kategorier. Mere præcist. De lokale og regionale driftsinstitutioner skal hver især bidrage med fire små plusser på en for borgerne og samfundet målbar måde. Vil strukturreformen fjerne minusserne i opgaveløsningen? Om strukturreformen vil fjerne minusserne i opgaveløsningen ved at skabe fire plusser er der ingen der ved. Det skyldes en række forhold. To væsentlige er: For det første er der ikke søgt gennemført en analyse, der via en løsningsmatrice viser sam menhængene mellem 1) opgaver, som aktuelt bliver løst i de offentlige driftsinstitutioner, 2) succeskriterierne herfor, 3) den aktuelle indfrielse heraf angivet i et scoresystem og 4) den forventede indfrielse af succeskriterierne efter reformens gennemførelse. 7 Derfor er det ikke muligt at vurdere i hvilket omfang, opgaverne vil blive løst bedre efter strukturreformens gennemførelse. 8 For det an det er der ikke entydige koblinger mellem struk turreformen og en reduktion af minusserne i opgaveløsningen i driften. Eksempelvis viser analyser (Blom-Hansen 2005a; 2005b; 2004a; 2004b), at store kommuner ikke vil opnå stordriftsfordele på skole- og dag institutionsområdet. Omvendt viser de før ste foreløbige erfaringer med kommunesammenlægningen på Bornholm, at der kan opnås stordriftsfordele (Christoffersen et al. 2005). 9 Der er heller ikke entydige koblinger mellem serviceringen af borgerne, borgernes indflydelse på løsningen af opgaverne og kvaliteten i løsningen af opgaverne og den nye opgave- og byrdefordeling (Pedersen 2004; 2005a; 2005b; 2005c). Dét afgørende i forhold til reduktionen af minusserne i op- Figur 4. Fire hovedkategorier for succes 1. Effektive løsninger af opgaverne set driftsøkonomisk. 2. Serviceringen af borgerne, borgernes indflydelse på løsningen af opgaverne og borgernes valgmuligheder i forhold til leverandører. 3. Samfundets og borgernes indflydelse på og demokratiske kontrol med løsningen af opgaverne. 4. Individualiseringen af ydelserne til borgerne som brugere. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

7 gaveløsningen er, at der udvikles og gennemføres nye koncepter for løsning af opgaverne i de offentlige driftsinstitutioner. Især i de of fentlige driftsinstitutioner, som løser de tun ge borgerrettede opgaver. Det medfører, at minusserne først og fremmest skal fjernes eller reduceres lokalt og regionalt, da ca. 2/3 af de politisk besluttede opgaver løses decentralt i kommunernes og amternes/regionernes mere end driftsinstitutioner (Johansen 2001). To scenarier De kommunale og regionale politikere vil med stor sandsynlighed blive tvunget til at anvende to hovedstrategier i forhold til institutionerne for at få disse til at levere de fire plusser og dermed indfri succeskriterierne på et markant højere niveau i de kommende år. Den ene hovedstrategi vil være at fusionere institutioner, som er beliggende i de nye store regioner og kommuner. Denne strategi vil være drevet af en forventning om, at fusioner giver stordriftsfordele. Forventningerne om, at fusioner vil give stordriftsfordele kommer tre steder fra: Traditionelle teorier om stordriftsfordele, som kan findes i enhver erhvervsøkonomisk lærebog. Dvs. teorier om faldende en hedsomkostninger ved stigende produktion af antal enheder (se eksempelvis McGuigan et al. 1996). Faktiske erfaringer fra amterne og kommunerne i Danmark med at opnå stordriftsfordele gennem fusioner (se eksempelvis Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg 2003 og Magasinet 2005). Strukturkommissionens betænkning, hvori det anføres utallige gange, at strukturreformen vil skabe muligheder for at op nå stordriftsfordele. Typisk henvises der dog her til en særegen kombination af lærebogstof og antagelser om institutionsdrift. Et af mange eksempler herpå er i betænkningens 3. bind side 135. Ud fra et mere snævert økonomisk effektivitetsbegreb må der endvidere forventes at væ re en vis sammenhæng mellem effektivitet og myndighedsstørrelse henholdsvis institutionsstørrelse dels som følge af stordriftsfor dele i relation til fællesfunktioner og tvær gående administrative funktioner mv., dels som følge af at det formentlig kræver en vis institutionsstørrelse for at sikre effektive per sonalenormeringer, vagtplaner mv. Sammenfattende er der imidlertid ikke umiddelbart et tilstrækkeligt systematisk analytisk grundlag for at kunne udlede entydige konklusioner om eventuelle sammenhænge mellem myndighedsstørrelse, respektive institutionsstørrelse og effektivitet. Man har altså forventninger om stordriftsfordele, men ved ikke om de vil komme. På det foreliggende grundlag må man konstatere, at det ikke kan sige med sikker hed, om strukturreformen vil føre til stordriftsfordele. Man politikere, embedsmænd, forskere og institutionsledere kan derfor kun have mere eller mindre velbegrundede forventninger herom. Dette ændrer dog intet ved, at strukturreformen har en præmis om, at der kan opnås stordriftsfordele. Uden stordriftsfordele kan de fire plusser ikke realiseres i praksis. For de offentlige driftsinstitutioner fører fusions-strategien til, at det primære omdrejningspunkt for deres udvikling i de kommende år vil være fusioner. Deraf fusions-scenariet. I praksis vil der være tre varianter af scenariet (jf. nedenfor). Den anden hovedstrategi er baseret på etableringen af markeder til løsningen af opgaverne. Denne strategi kan siges at være inspireret af New Public Management (NPM) 10 tan kegangen (jf. eksempelvis Klausen 2001; Hood 1991) på samfundsplan og for ventningerne hertil på lokalt og regionalt niveau. Teorien 16 Strukturreformens konsekvenser for ledere og medarbejdere

8 implicerer forventning om, at etableringen af markeder vil skabe konkurrence om løsningen af opgaverne, flere valgmuligheder for borgerne som brugere, mere brugerindflydelse med videre, og dermed i sidste ende bedre og billigere ydelser til borgerne. De konkrete lokale og regionale forventninger er, at konkurrence om at producere og levere sundhedsydelser, hjemmehjælp etc. via etableringen af markeder, frit valg ordninger med videre vil presse priserne nedad og dermed tvinge offentlige institutioner til at blive mere effektive, mere service orienterede med mere, hvorved borgerne som skatteydere og brugere vil komme til at opleve og erfare billigere og bedre serviceydelser. Disse forventninger fremgår også implicit af strukturkommissionens arbejde (se eksempelvis Strukturkommissionen 2004, bind 1, kap. 8). Da erfaringerne i Danmark er uhyre få, hvad angår løsningen af opgaver via markeder eller markedslignende vilkår (Pedersen 2004; 2005c), må man konstatere, at forventningerne hos politikere, embedsmænd, forskere og institutionsledere om, at etableringen af markeder vil føre til bedre og billigere løsninger af opgaverne, bygger på et noget usikkert grundlag. Men for de offentlige institutioner vil etableringen af markeder føre til, at det primære omdrejningspunkt for deres udvikling i de kommende år vil være evnen til at klare sig på markeder. Deraf markeds-scenariet. I praksis vil der være tre varianter af dette scenario. I det følgende beskrives de to scenarier og hver af deres tre varianter. Scenarierne blev udsendt i en kortere version til interviewpersonerne og anvendt som en indgangsvinkel til interviewene. Fusions-scenariet Første variant: De lokale og regionale politikere vil anvende traditionelle horisontale fu sioner med efterfølgende rationaliseringer og nedlæggelser af offentlige institutioner for at få opgaverne løst bedre og billigere. Stra tegien er kendt fra blandt andet sygehusområdet, hvor man har fusioneret fysisk ad skilte sygehuse, reorganiseret disse for efter følgende at reducere antallet af driftsenhe der markant over tid (Strukturkommissionen 2004: Bind 3, kap. 31; Magasinet 2005; In denrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg 2003). For politikerne kan denne strategi være attraktiv, fordi den a) ik ke fører til en umiddelbar lukning af offentlige institutioner med de konflikter, det te skaber, men b) på sigt reducerer antallet af driftsenheder til det nødvendige på grundlag af objektive tal, prognoser, ud viklingsstrategier med videre fra de poli tisk-administrative systemer og ledelsen i de nye større offentlige institutioner. Anden variant: De lokale og regionale politikere vil også anvende vertikale fusioner. På området for folkeskoler, daginstitutio ner og fritidshjem er der eksempelvis en ten dens til vertikale fusioner på nok fysisk adskilte men dog geografisk ofte ganske nært beliggende institutioner. Dvs. skoler, daginstitutioner og fritidshjem bliver fusioneret og får Figur 5. To scenarier og tre varianter STRUKTUR- REFORM FUSIONER MARKEDER A: horisontale B: vertikale A: køb & salg B: frit valg ordninger C: fragmentering C: køb-selvmodel Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

9 derved en fælles ledelse. I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Ledernes Hovedorganisation og Danmarks Skolelederforening (Ledernes Hovedorganisation 2005) blandt skoleledere med 964 besvarelser er et hovedresultat, at lederne forventer større enheder som følge af strukturreformen. Tredje variant: De lokale og regionale politikere vil opsplitte nuværende regionale institutioner og flytte opgaveløsningen ud til ek sisterende kommunale institutioner for at få opgaverne løst bedre og billigere. Der kan være tale om stærkt specialiserede institutioner på for eksempel handikapområdet, hvis funktioner overtages af almindelige dag institutioner eller folkeskoler. Der er altså tale om en fragmentering af eksisterende amts lige institutioner. Set fra de institutioner, der overtager opgaverne, er der tale om en form for fusion. Denne variant af fusions-scenariet er således i høj grad afledt af de to andre varianter. Markeds-scenariet Første variant: Der vil blive etableret markeder for køb og salg af ydelser mellem de nye regioner og kommunerne og mellem kommunerne indbyrdes. Dette antages at kunne ske på både det sociale område, undervisningsområdet og arbejdsmarkedsområdet. Dette skyldes, at der efter strukturreformen vil være kommuner, som bliver nødt til at købe ydelser for at få dækket behovet for ydelser på det sociale område, området for handikappede etc. Dette fordi nogle kommuner ikke selv vil have de institutioner, der skal til for at producere og levere de nød vendige ydelser, hvorimod andre kommuner vil have mange institutioner og dermed en overproduktion af ydelser. Der vil med andre ord ske en markedsgørelse af ydel serne, når kommunerne overtager de amts lige institutioner for at sikre et rimeligt match mellem udbud og efterspørgsel på det sociale område. Det er her væsentlig at un derstrege, at der ikke bliver tale om etableringen af markeder i traditionel forstand. Eksempelvis som almindelige markeder for køb og salg af forbrugsvarer. Markederne vil blive etableret, styret og reguleret af politikerne. Politikerne vil eksempelvis regulere an tallet af aktører, ydelsernes antal og art og fastsættelsen af priserne på ydelserne (se eksempelvis KL & ARF 2005). Der bliver dermed tale om en form for pseudomarkeder. Da etableringen af markeder på det sociale område er en direkte konsekvens af strukturreformen med virkning per 1. januar 2007, er udviklingen af markeder på dette område langt mere konkret og foran etableringen af markeder på andre områder. Anden variant: Flere og mere omfattende frit valg ordninger er ikke nævnt i Aftale om strukturreform mellem Regeringen og Dansk Folkeparti (Indenrigs- og Sundhedsmi ni steriet 2004). Til trods herfor kan man forvente, at etableringen af markeder vil aktivere de eksisterende, men ikke særligt brugte frit valg ordninger på sygehusområdet, skoleområdet, ældreområdet med flere. Efterhånden som kommunerne får kompetencer i og erfaringer med at købe og sælge ydelser på markeder, vil frit valg ordningerne formodentligt komme mere i spil end for nærværende. Det bør dog også her anføres, at strukturreformen i sig selv på nogle om råder vil svække etableringen af frit valg ordninger. I de nye regioner vil eksempelvis det frie sygehusvalg på en række områder forsvinde eller blive mindsket betydeligt, da ord ningen efter reformen i vid udstrækning vil blive forvandlet til en i regionen intern ord ning. Tredje variant: En tredje variant, som kunne komme i spil i markeds-scenariet, er det, man kunne kalde for køb-selv-ordninger. Det vil sige, at borgerne som eksempelvis i Holland kan få sat penge ind på en konto, hvor efter de selv køber ydelserne hos de le verandører, hvor de vurderer, at de får 18 Strukturreformens konsekvenser for ledere og medarbejdere

10 mest for pengene. Da køb-selv-ordninger i Danmark kun findes som pilotprojekter og som små forsøgsordninger, ses der bort fra denne i artiklen. Institutionerne og scenarierne De tre case-institutioner I det følgende præsenteres de tre case-institutioner med udgangspunkt i en analyse af interviewene. Såvel interviewene, som fremstillingen, har taget udgangspunkt i, hvordan ledere og tillidsrepræsentanter vurderer de strategiske krav og muligheder ift. de to sce narier, herunder de seks varianter. Lederne og tillidsrepræsentanterne har forholdt sig til egen situation udfra vurderinger af det mulighedsrum de forventer at kunne hand le i forhold til. På baggrund af deres vurderinger, har vi valgt at give institutionerne navne, som korresponderer med placeringer inden for de forskellige scenarier. Dette har ført til hhv. markedsskolen, fusionsskolen og statusquoskolen. Som det vil fremgå af den efterfølgende diskussion synes vurderingerne at være præget kraftigt af det tidsperspektiv, som anlægges. Tidsperspektivet får dermed en stor tilbagevirkende indflydelse på den måde, hvorpå institutionerne søger at udnytte mulighedsrummet og dermed søger at opnå indflydelse, hvilket bliver diskuteret efterfølgende. Strategiske valg og strukturelle tilpasninger Markedsskolen kommer efter strukturreformen til at høre under en kommune, hvor ca. 80 % af skolens nuværende elever bor. Efter en folkeafstemning i den nuværende hjem kommune valgte man at blive lagt sam men med nogle nabokommuner. Havde man valgt at bibeholde den nuværende kommunestørrelse, ville elevgrundlaget have været omkring 20 % af det nuværende og institutionens eksistens ville være usikker. Sådan som den fremtidige kommunale struk tur bliver, ser fremtiden god ud. Den geo grafi, som kommunesammenlægningen skaber, adskiller sig ikke væsentligt fra den geografi, som institutionen aktuelt har i amts ligt regi. Institutionen vil bevare ca. 80 % af sine elever. Til trods herfor er strategi en dog i høj grad udadvendt og ekspansiv. Det skyldes bl.a. de udmeldinger, som er kommet fra amtet i den seneste tid. Amtet har anført, at der er lagt op til, at skolen ef ter strukturreformen vil komme i en markeds lig nende situation. Som en konsekvens her af er der blevet arrangeret seminarer med mar ketingsfolk, der har fortalt, hvordan man tænker og agerer på markeder. I følge in stitutionslederen skal man i højere grad gøre sig fortjent til at få kunder. Institutionen har i amtsligt regi været vandt til en høj grad af selvstændighed, hvad angår øko no miske dispositioner og de daglige dispositioner i institutionen. Amtets decentrale sty ring opfattes af institutionen som en fordel, når den skal være aktør i en markedslignende situation. Samlet set vil institutionen arbejde for at bevare sin nuværende størrelse via salg af ydelser til kommuner, som ikke har specialskoler for børn og unge med behov for vidtgående specialundervisning. Endvidere vil den gerne sælge sin viden om denne gruppe af børn til folkeskolen dels for at medvirke til at give børnene en bedre undervisning dels for at tiltrække flere ressourcer. Fusionsskolen består i dag af tre afdelinger, som er placeret i to kommuner. Halvdelen af skolens elever kommer i dag fra en af de to kommuner, den anden halvdel fra resten af amtet. Hvis elevtallet skal fastholdes efter strukturreformen, er man derfor afhængig af etablering af aftaler med andre kommuner. Det anses dog ikke for noget stort problem, da man forventer, at der vil blive indgået aftaler kommunerne imellem og som Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

11 det udtrykkes, så er efterspørgslen efter institutionspladser større end udbuddet. På Fusionsskolen forventes det, at strukturreformen medfører, at to af de nuværende tre afdelinger placeres i kommune A og den tredje i kommune B. Det horisontale fu sionsscenario anses for at være det mest sandsynlige for afdelingerne efter strukturreformens gennemførelse. Afdelingerne vil med stor sandsynlighed blive lagt sammen med de nærliggende folkeskoler, således som det var tilfældet med en af afdelingerne, der for få år siden var kommunalt drevet og nu altså bliver det igen. Som følge heraf vil folkeskolerne få de penge, som aktuelt går til specialskolen, hvilket kan skabe en in tern konkurrence om allokeringen af ressourcerne til de normale børn henholdsvis til børnene med særlige behov. Fusionen vil kunne føre til, at nogle af specialskolens elever integreres i folkeskolens klasser. Det understøttes af den pædagogisk-faglige strategi, der udtrykkes som inklusionsstrategien og som kan ses i forlængelse af den rum melige folkeskole. Det er vurderingen, at afdelingerne med behov for vidtgående spe cialundervisning i de nye skoler i stigende grad vil få visiteret tungere elever, der reelt har døgnbehandlingsbehov. På plussiden vil fusionen helt konkret betyde, at spe cialskolen får en bedre bygningsmasse herunder adgang til faglokaler, som specialskolen mangler i dag. Generelt ser man positivt på en sammenlægning med folkeskoler. Endvidere forventer man, at der kommer et kommunalt udspil herom. Fusionskolen har i modsætning til markeds-skolen således valgt en mere passiv strategi. Den vil ganske enkelt forsøge på at tilpasse sig det kommende kommunale landskab med de forandringer og reduktioner i elevtallet, det kan medføre. Statusquoskolen synes ikke modsat de to øvrige case-institutioner at blive stillet over for et strategisk valg som følge af den nye geografi per 1. januar Dette udfordrer vores scenarier, hvilket diskuteres i artiklens sidste del. Som det vil fremgå er vores vurdering, at årsagen delvist knytter sig til det tidsperspektiv institutionen har an lagt for deres vurdering af strukturreformens konsekvenser. Aktuelt har skolen ca. 80 elever. Heraf kommer ca. 40 fra den kommune, som institutionen kommer til at ligge i efter strukturreformens gennemførelse. Når ledere og medarbejdere i institutionen vur derer, at skolen ikke vil blive stillet over for et strategisk valg som følge af den nye geo grafi, skyldes det en række forhold. Det nu værende amts koordinerende funktion vil blive varetaget i fællesskab af kommunerne via en ny enhed beliggende i en af kommunerne i det nuværende amt. Endvidere er der indgået som anbefalet af KL formelle og uformelle aftaler om, at der fortsat vil blive visiteret børn til skolen stort set som for nærværende. Endeligt vurderer skolen, at efterspørgslen forsat vil ligge højere end skolens nuværende kapacitet, og at den nye større kommune ikke vil ændre på skolens rammer og vilkår inden for en overskuelig tid. Det sidste skal blandt andet ses i sammenhæng med, at institutionen har en stærk forældregruppe og at kommunen først og fremmest vil satse på sikker drift i den kommende tid. Med andre ord: De nuværende institutionelle rammer og vilkår vil (stort set) blive ført videre i kommunalt regi efter reformen. Det er dog vurderingen, at der kan ske ændringer i institutionens rammer og vilkår og dermed aktiviteter efter næste kommunalvalg. Tre temaer kommer formentlig i spil. Statusquoskolen frygter i lighed med de to øvrige institutioner, at overgangen fra amt til kommune vil føre til pres på kvaliteten i ydelserne og generelle besparelser over tid. Endvidere er det vurderingen, at der måske vil ske en integration af nogle af institutionens aktiviteter i folkeskolen. Dette kan føre til en fragmen- 20 Strukturreformens konsekvenser for ledere og medarbejdere

12 tering af skolen på sigt. Endeligt er det vurderingen, at der måske vil komme køb og salg af ydelser (institutionspladser) mellem kommunerne baseret på konkurrence mellem de tre skoler, som ligger i området. Ledelse I de følgende afsnit beskrives på baggrund af interviewene, hvilke konsekvenser strukturreformen vurderes at få for hhv. ledelse og medarbejdere i institutionerne. Markeds-scenariet vil stille ledelsen på mar kedsskolen overfor nye krav. Der vil komme øget fokus på forholdet mellem pris og kva litet på de ydelser, som leveres. Institutionen bliver i højere grad eksponeret for ændringer i omgivelserne i markedet. Det vil kræve en højere grad af omstillingsparat hed, hvad angår antallet af medarbejdere og medarbejdernes kompetencer. Hertil kom mer, at medarbejderne skal lære at grad bøje og leve med at gradbøje ydelser, kva litet og pris. Lederen må, for at kunne håndtere en mar kedssituation, gøre institutionen mere flek sibel. Der skal i organisationen opnås ac cept af, at antallet af medarbejdere i nogen grad vil variere sammen med antallet af elever. Lederen må endvidere igangsætte en proces, som sætter medarbejderne i stand til at beskrive og især dokumentere effekterne af de ydelser, eleverne får. Der skal også arbejdes med, at sætte priser på kerneydelser og ekstra ydelser som et led i at markedsføre institutionen over for kunderne. Ledelsen på fusionsskolen kommer i en noget anden situation end ledelsen på markedsskolen. Fusionsskolens ledelse vil blive integreret i folkeskolernes ledelse. Det gælder også for specialskolens nuværende bestyrelse. Specialskolens afdelinger vil dog forblive som afdelinger i de nye skoler med egne afdelingsledere. Da ressourcerne i de nye skoler skal fordeles af en fælles ledelse mellem folkeskolerne, SFO erne og afdelingerne for vidtgående specialundervisning (inklusive SFO for specialskolebørnene), vil der blive konkurrence om ressourcerne. For afdelingerne med vidtgående specialundervisning bliver der derfor behov for en intern markedsføring i forhold til den samlede ledelse. Afdelingerne må deltage i de traditionelle positionsspil om ressourcer i offentlige institutioner. Hvor markedsskolen må ruste sig til ekstern konkurrence, må fusionsskolen ruste sig til intern konkurrence interne positionsspil (Pedersen 2003). Dermed bliver der behov for klarere beskrivelser af de behov, som eleverne har, og af de ydelser, man kan tilbyde. Man skal kunne dokumentere, at ydelserne skaber resultater, samt at der er et rimeligt forhold mellem ressourcerne og resultaterne. Selvom afdelingerne for vidtgående specialundervisning er godt rustet via individuelle handlingsplaner for eleverne, er der en bekymring for, at ydelserne til disse elever får lavere prioritet, når de fordeles i de nye skoler. Ledelsen i statusquoskolen vil primært kom me til at fokusere på det generelle krav om at kunne dokumentere forholdet mellem ressourceindsats, aktiviteter og resultater bedre. Det amt, som institutionen for nær værende ligger i, har allerede igangsat en række initiativer på området, ligesom sko len selv har taget initiativer vedrørende bed re dokumentation for opnåede resultater. Institutionens synes således allerede at være godt i gang med at indfri krav om bedre dokumentation. Institutionens ledelse skal endvidere forberede sig på, at overgå til den nye kommunes økonomiske styringssystemer. Eksempelvis ansvar for egne budgetter og lønsumsstyring. Dette opfattes som en ret stor opgave, da det nuværende amt har taget ansvaret for budgetter, budgetlægning og opfølgning herpå med videre. Medarbejderne På markedsskolen vil der som anført i forrige afsnit blive større fokus på målbare resul- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

13 tater, når der skal konkurreres på pris og kvalitet. For medarbejderne betyder det, at de i endnu højere grad skal fokusere på at kun ne dokumentere resultaterne af deres ar bejde med børnene. Og hvor individuelle handlingsplaner og andet skriftligt materiale og dokumentation hidtil primært har været til internt brug, skal skriftligt materiale og dokumentation i fremtiden være til ekstern brug. Eksempelvis til kommuner, for ældre, og bench-markingprojekter. Man kan sige, at der bliver et krav om en form for evidensbaseret dokumentation, som det ken des fra sundhedssektoren. Det er desuden indbygget i markeds-scenariet, at hvis in stitutionen ikke kan klare sig i konkurrencen og antallet af elever falder, må der ske tilsvarende nedskæringer i medarbejderstaben. Medarbejdernes sikkerhed i ansættelsen bliver altså mindre i et fremtidigt markeds-scenario. På fusionsskolen i dens afdelinger vil der som nævnt ske forskydninger i profilen på elevgrundlaget. Afdelingerne vil få tungere elever. Det er endvidere vurderingen, at der er en risiko for, at fusionen med folkeskolerne vil blive knyttet sammen med besparelser. Det vil naturligvis få negative konsekvenser for ydelserne til børnene, og det må antages at medføre en negativ oplevelse af eget arbejde. Den nævnte inklusions strategi vil medføre, at nogle af børnene med be hov for vidtgående specialundervisning vil blive inkluderet i folkeskolernes almindelige klasser. Dermed vil kontaktfladen til børnene, kollegaerne, eksperter og myndigheder ændre sig for medarbejderne. Des uden vil afdelingerne for vidtgående spe cialundervisning få en stigning i antallet af børn, der har behov for døgnbehandling. Det stiller krav om en specialisering af med arbejderne i disse afdelinger. Hvorvidt det vil opleves som belastninger eller udviklingsmuligheder kan ikke afgøres uden at tage arbejdsorganisatoriske variable med ind. Eksempelvis mulighederne for kompetenceudvikling og læringsforholdene i de enkelte afdelinger. På statusquoskolen vil medarbejdernes dag ligdag frem til næste kommunalvalg ikke blive berørt nævneværdigt udover det ge nerelle krav om, at de skal blive bedre til at dokumentere forholdet mellem ressourceind sats, aktiviteter og resultater. Medarbejderne kan dog blive berørt af den nye kommunes styring af sine institutioner. Eget an svar for budget og lønsumsstyring og der med en intern tildeling af løntillæg, efter- og videreuddannelser med videre kan kom me til påvirke medarbejdernes løn og ar bejdsvilkår. Endvidere vil samarbejdet med de kommuner, som ikke har egne institu tioner på området, kunne påvirke det daglige arbejde i institutionerne. Interviewene med konsulenterne for in ter esseorganisationerne bekræfter i høj grad resultaterne fra de tre cases. Scenarierne anses for at være relevante, en del af varianterne er allerede i spil og udviklingen for stærkes af strukturreformen. Sporafhængighed eller sporskifte? Vil strukturreformen føre til, at de tre caseinstitutioner foretager et sporskifte? På markedsskolen er man vant til en meget decentral økonomisk styring, hvor man selv kan dis ponere i forhold til ansættelser, videre- og efteruddannelser, udstyr etc. Amtet har desuden lagt op til markedstænkning gennem kurser med marketingsfolk og i den generelle retorik. Modsat forholder det sig på fusionsskolen og statusquoskolen, hvor man er vant til en mere central amtslig styring. Her er tankegangen, at de fremtidige kommuner vil sørge for at indgå de aftaler som er nødvendige for at sikre institutionernes frem tid. De strategiske valg i forhold til strukturreformen ekspansion eller tilpasning påvirkes altså af den styring, institutionerne er underlagt i amtsligt regi. Der er stadig tale om, at 22 Strukturreformens konsekvenser for ledere og medarbejdere

14 institutionerne kan agere strategisk i forhold den nye struktur, men i hvor høj grad mulighedsrummet udnyttes synes at afhænge af de nuværende frihedsgrader. Ser man på struk turreformen som en ekstern påvirkning, der vil ramme samtlige institutioner for vidtgående specialundervisning, tyder vores undersøgelse på, at den samme eksterne påvirkning medieres af den konkrete kontekst, og at effekterne derfor vil variere. Det vil sige, at de nuværende strukturer former den fremtidige udvikling i og for institutionerne. Institutionernes udvikling er med andre ord spor-afhængig (David 1988; 1993; 1994). På lang sigt kan man dog godt forestille sig, at de objektive betingelser blandt andet i form af skolernes nye geografi vil sætte sig igennem mere generelt. Eksempelvis ved at de in stitutioner, der er afhængige af elever fra andre kommuner, vil blive nedlagt, hvorfor de tilbageblevne institutioner må foretage et sporskifte. Ydelser, krav og arbejdslivet i institutionerne i de kommende år Ydelserne Ledere og medarbejdere i de tre case-institutioner er enige om, at der frem til næste kom munalvalg ikke vil ske markante ændringer i de ydelser, der skal produceres og leveres. Temaerne i spørgeguiden vedrørende ændringer i institutionernes ydelser og æn dringer i ledernes og medarbejdernes ar bejdsliv er med andre ord ikke særligt frem trædende i institutionerne. Er vores frem stilling af strukturreformens krav om æn dringer i ydelserne forkert eller tager in stitutionerne medarbejdere og ledere fejl? De supplerende interviews med konsulenterne for Danmarks Lærerforening og Bør ne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund indikerer, at fremstillingen ikke er forkert. Det er også tilfældet, hvis man ta ger mange institutionslederes vurdering i betragtning (jf. note 4). Hvordan kan modsætningen mellem fremstillingen af strukturreformens krav til ydelserne og ledernes og medarbejdernes vurderinger da forklares? En væsentlig del af forklaringen kan ligge i valg af tidsperspektiv. Tre tidsperspektiver Man kan meningsfyldt inddele konsekvenserne af strukturreformen i et kort, et mellemlangt og et langt tidsperspektiv. Det kor te perspektiv går frem til den 1. januar 2007, hvor strukturreformen (formelt set) vil være gennemført. Frem til den 1. januar er der naturligvis fokus på det formelle, den nye geografi, de nye strukturer, økonomien etc. og på at opretholde sikker drift i overgangsåret Med andre ord: Frem til januar 2007 vil der ikke ske markante ændringer i den daglige drift eller blive stillet krav om en markant bedre indfrielse af succeskriterierne. Det mellemlange tidsperspektiv er tiden frem til kommunevalget i Frem til dette valg vil fokus være på at få alt det nye til at fungere i praksis. Der vil dog også være fokus på at opnå en bedre indfrielse af succeskriterierne. Men da hverken ledere, medarbejdere, interesseorganisationer eller po litikere har interesse i store konflikter frem mod det næste kommunevalg, vil der blive etableret en diskret konsensus om, at man kan nøjes med marginale forbedringer i driften. 11 Dette i form af fælles administration, mere fælles indkøb, mere fælles drift, hvor det er muligt etc. (Pedersen 2004: kap. 10). Efter kommunalvalget i 2009 og dermed set i et langt tidsperspektiv vil følgende spørgs mål blive rejst: Bliver strukturreformen en succes eller en fiasko? Mange politiske og politisk-administrative bestræbelser vil blive iværksat for at få institutionerne til at realisere de fire plusser og dermed gøre re formen Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

15 til en succes. I praksis kan de fire plus ser kun realiseres via strukturelle ændrin ger i de offentlige driftsinstitutioner. Dvs. gennemførelsen af fusioner, etableringen af markeder, traditionelle rationaliseringer, æn dringer i kon cepterne for at producere og levere ydelserne, nedlæggelse af små institutioner, udviklingen af nye ydelser etc. vil blive dagens orden efter næste kommunevalg (Pedersen 2004). Tidsperspektivet er således afgørende for vurderingen af, om ydel serne og produktionen og leveringen af disse vil blive ændret markant. Interviewene med lederne og medarbejderne i de tre case-institutioner viser, at de primært anlægger et mellemlangt tidsperspektiv, når de vurderer deres situation. Anlægger man også et langt tidsperspektiv på strukturreformen, bliver vurderingen, at institutionerne bliver tvunget til at ændre på ydelserne. Dette vil igangsætte processer i institutionerne, som vil ændre arbejdslivet for ledere og medarbejdere. Set strategisk kan institutionernes ledere og medarbejdere vælge mellem en tilpasningsstrategi og en ekspansionsstrategi i for hold til de kommende ændringer i ydelserne samt i produktionen og leveringen her af. Vælger lederne og medarbejderne i in stitutionerne en tilpasningsstrategi, vil re sultatet blive en stærk statslig styring af løs ningen af opgaverne via normer, standarder, bench-marking, evalueringer og per formanceanalyser. 12 Det vil de statslige in stitutioner og de hertil knyttede styringsredskaber, som etableres sammen med struk turreformen, sikre. På sigt vil det føre til mere ensartede koncepter for løsningen af de samme typer af opgaver. Kommunerne og regionerne vil ganske enkelt kopiere de bedste og mest accepterede koncepter fra hinanden. Der vil blive skabt mode vedrørende nye koncepter for løsningen af opgaverne i de kommende år (Røvik 1996; 2002). Vælger lederne og medarbejderne en ekspansionsstrategi i forhold til strukturreformen, vil der være muligheder for at skabe en rimelig balance mellem realiseringen af de fire plusser, udviklingen af det gode arbejdsliv og kvaliteten i ydelserne. Dette forudsætter imidlertid, at ledere og medarbejdere i fællesskab allerede nu begynder at ud vikle strategier hertil. Gør de ikke det, øges risikoen for, at der kun bliver fokus på realiseringen af de fire plusser via statslig styring af institutionerne. Ekspansionsstrategien indeholder bl.a. en større fokus på ud vikling af nye typer af ydelser eller nye må der at organisere de allerede eksisterende ydelser på. Det kan fx ske i samarbejde med andre lignende institutioner eller folkeskoler. Aktørerne kan i den forbindelse også ud vikle rådgivning inden for deres afgrænsede områder i relation til andre. Ekspansionsstrategien indeholder større fokus på at dokumentere effekterne af de ydelser der leveres. Realiseringen af de fire plusser er bl.a. afhængig af, at dokumentationen her også indeholder en klar beskrivelse af de ressourcer, som skal til for at opnå de konkrete effekter. Dokumentationen skal ikke kun rettes mod ledere, medarbejdere og brugere, men også mod det politiske niveau. Dokumentationen bliver således både en form for markedsføring og et redskab til at få skabt klare (politiske) prioriteringer, hvor der er balance mellem kvalitet i effekt og ressource i produktionen af ydelserne. Balancen er en forudsætning for, som en del af de fire plusser, at sikre en bæredygtig udvikling af arbejdsliv. Den større fokus på ydelsessiden kan derfor gennem en proaktiv strategi øge den enkelte institutions indflydelse på den fremtidige udvikling. Anbefalinger til ledere, medarbejdere og offentlige interesseorganisationer Frem for at konkludere på traditionel vis på denne artikel, vil vi anbefale at ledere, medarbejdere og interesseorganisationer drøfter en række problemstillinger. Vi foreslår, at le- 24 Strukturreformens konsekvenser for ledere og medarbejdere

16 dere, medarbejdere og interesseorganisationer hver for sig og i fællesskab drøfter: mulige scenarier for institutionernes udvikling på kort, mellemlangt og langt sigt. Dette gerne med udgangspunkt i artiklens to scenarier. hvordan succeskriterierne for løsningen af opgaverne kan indfris bedre samtidigt med, at det gode arbejdsliv bevares og udvikles. Dette gerne med udgangspunkt i kravet om, at institutionerne skal skabe fire plusser. hvordan medarbejdernes kompetenceprofiler skal udvikles i bestræbelserne på både at skabe fire plusser og det gode arbejdsliv. Her kan eksempelvis sættes fokus på de temaer som er nævnt i figur 1. HRM i forhold til de konklusioner, man når frem til under de forrige punkter. konflikterne mellem økonomiske krav, faglige krav og det gode arbejdsliv og hvordan disse kan håndteres på måder, som gør, at ledere og medarbejdere ikke oplever, at de økonomiske krav dominerer. NOTER 1. Ca. 2/3 af opgaverne i den offentlige sektor lø ses i kommunerne og amterne/regionerne. Dette i mere end institutioner (Johansen 2001). Især de tunge borgerrettede opgaver undervisning af børn og unge, pasning af gamle, behandling af syge etc. bliver løst i kommunernes og amternes/regionernes institutioner. Se endvidere Pedersen (2005b og 2005d). 2. Se Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2004) og AKF s forskningsprojekt om strukturreformens konsekvenser for handikappede med vidtgående handikap (Olsen 2005). 3. Det ene af interviewene er et telefoninterview. 4. Scenarierne og vurderingen af institutionernes aktuelle og fremtidige situation som præsen teret i denne artikel, har været præsenteret for institutionsledere og amtslige medarbejdere i Fyns Amt og Ribe Amt af Pedersen. End videre har scenarierne og vurderingen af si tuationen for offentlige institutioner mere ge nerelt været præsenteret for mange ledere af offentlige institutioner og medarbejderne heri via en række seminarier og foredrag af Pe dersen. Blandt andet for Københavns Amt, en række kommuner på Sjælland og en række fagforeninger med ansatte i offentlige driftsinstitutioner. 5. Se Pedersen (2004: kap.1) for en nærmere redegørelse for scoren i figur De 23 succeskriterier, som er anført i denne ar tikel, er fremkommet via en læsning af Struk turkommissionens rapport med henblik på at kortlægge de succeskriterier som kom missionen drøfter i sit arbejde vedrørende løsningen af politisk besluttede opgaver i den offentlige sektor. Historisk set har der i høj grad været konsensus om succeskriterierne. Uenigheder om kriterierne har primært hand let om prioriteringer og gradbøjninger af kriterierne (Pedersen 2003: Kap 3). 7. Se Pedersen (2004: kap. 1 og 6 og 2005: kap. 1 for eksempler på løsningsmatricer). 8. Strukturkommissionen eller andre har (endnu) ikke udarbejdet et materiale, som kan angive niveauerne for minusserne i opgaveløsningen og strukturreformens påvirkninger af disse (Pedersen 2004). 9. En kort sammenfatning heraf findes i DJØFbladet nr. 19, 2005 s. 40 ved Svend Lundtorp. 10. NPM består primært af to dele: Den ene del består i etableringen af markeder via udlici- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

17 teringer, frit valg ordninger etc. Dette vil skabe konkurrence om løsningen af opgaverne og øge følsomheden overfor brugernes ønsker og behov. Den anden del består i at drive offentlige institutioner som private virksomheder. Eksempelvis via indførelsen af resultatløn, interne resultatcentre etc. Kombineres etableringen af markeder med drift af offentlige institutioner à la private virksomheder skulle resultatet blive bedre og billigere løsninger af opgaverne. 11. Dette bekræftes af interview med en af konsulenterne. 12. Performanceanalyser (DEA, Yard Stick Competition med flere) er analyser, hvor institutionernes evner til at producere og levere offentlige (service)ydelser kortlægges. Med udgangspunkt i performanceanalyserne fastlægges et højt niveau for, hvad samtlige institutioner skal kunne præstere i fremtiden. REFERENCER Blom-Hansen, Jens (2005a): Stordriftsfordele i den kommunale verden, i Økonomi & Politik, 78. årgang, nr. 2. juni, Blom-Hansen, Jens & Brian Larsen (2005b): Jo større, jo dyrere. En belysning af skalaeffekter i den kommunale administration, i Nordisk Administrativt Tidsskrift, 86. årgang, Blom-Hansen, Jens (2004a): Stordriftsfordele i den kommunale serviceproduktion? Skoleområdet som eksempel, i Jens Blom-Hansen med flere (red.): Politisk ukorrekt, Aarhus, Aarhus Universitet, Blom-Hansen, Jens (2004b): Stordriftsfordele i den kommunale serviceproduktion? Børnepasning som eksempel, i Nordisk Administrativt Tidsskrift, 85 årgang, Bottrup, Pernille & Helge Hvid (1995): Et bedre arbejdsliv og øget vækst, København, Arbejdsministeriet. Christensen, Søren & Kristian Kreiner (1991): Projektledelse i løst koblede systemer, København, DJØF. Christoffersen, Henrik, Kurt Klaudi Klausen & Svend Lundtorp (2005): Kommunesammenlægning Professionalisering af politik og administration. En undersøgelse af Bornholms Regionskommune, København, AKF forlaget. David, Paul (1988): Path-Dependency: Putting the past into the future of economics, Institute for Mathematical Studies in the Social Sciences, Technical Report 522, Stanford, Stanford University. David, Paul (1993): Path dependency and predictability in dynamic systems with local network externalities: A paradigm for historical economics, i D. Foray & C. Freeman (eds.): Technology and the Wealth of Nations, London, Pinter Publishers, David, Paul (1994): Why are institutions the carriers of history? Path dependency and the evolution of conventions, organizations and institutions, i Structural Change and Economic Dynamics, 5(2), Flyvbjerg, Bent (2006): Five Misunderstandings About Case-Study Research, i Qualitative Inquiry, 12(2), Graversen, Gert & Henrik Holt Larsen (2005): Arbejdslivets psykologi, København, Hans Reitzels Forlag. Hvid, Helge (red) (1999): Ressourcer og velfærd i arbejdslivet, København, Frydenlund. Hood, Christopher (1991): A Public Management for All Seasons, i Public Administration 69 (forår), Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg (2004): Et nyt udligningssystem. Betænkning nr januar 2004, København, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2004): Aftale om strukturreform, København, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg (2003): Kjeld Møller Pedersens udvalg, København, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Johansen, Oluf (2001): Den offentlige sektor og stordrift, i Samfundsøkonomen nr Strukturreformens konsekvenser for ledere og medarbejdere

18 KL & ARF (2005): Fælles vejledning fra KL og ARF om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet, KL & ARF. Klausen, Kurt Klaudi (2001): Skulle det være noget særligt? Organisation og ledelse i det offentlige, København, Børsens Forlag. Ledernes Hovedorganisation og Danmarks Skolelederforening (2005): Skoleledelse, København, Ledernes Hovedorganisation. Lundtorp, Svend (2005): Kommunal stordrift giver fordele, i DJØF bladet nr. 19, 40. Magasinet (2005): Særnummer om fusion i sygehussektoren, Magasinet nr. 1/2005, Lederweb.dk. McGuigan, James R., Charles Moyer & Frederick Harris (1996): Managerial Economic, New York, West Publishing Company. Mintzberg, Henry (1994): The Rise and Fall of Strategic Planning, New York, The Free Press. Olsen, Leif (2005): Forholdet mellem strukturreformen og handikappede med specielle behov, AKF, et nyligt igangsat forskningsprojekt. Pedersen, John S. (2005a): Hvordan løser man bedst politisk besluttede opgaver? løsningsmodeller, aktører og strukturreform, i Økonomi & Politik, 78. årgang, nr. 2, København, Juristog Økonomforbundets Forlag, Pedersen, John S. (2005b): Strukturreformens succes afhænger af de offentlige ledere, i Magasinet nr. 1/2005, Lederweb.dk, Pedersen, John S. (2005c): Strategic Management as a Sisyphean Search of the Squaring of the Circle, Roskilde University, Denmark, Working Paper. Pedersen, John S. (2005d). Politikere og embedsmandsrollen i 2015, indlæg på Det Social Politiske Årsmøde, Kolding 1/9 2005, www. social.dk/workshop. Pedersen, John S. (2004): Nye rammer offentlig opgaveløsning under og efter strukturreformen, København, Børsen Forlag Pedersen, John S. (2003): Offentlig eller privat? Hvordan løser man bedst politisk besluttede opgaver, Frederiksberg, Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag. Røvik, Kjell Arne (2002): The Secrets of the Winners: Management Ideas That Flows, i TheExpansion of Management Knowledge, Stanford, Stanford University Press, Røvik, Kjell Arne (1996): Deinstitutionalization and the Logic of Fashion, i Barbara Czarniawska & Guje Sevón (eds.): Translation Organizational Change, Berlin, Walter de Gruyter, Storey, John (2001): Human Resource Management Today: An Assessment, i Storey (ed.): Human Resource Management: A Critical Text, London, Routledge. Storey, John. (1992): Developments in the Management of Human Resources, London, Blackwell. Strukturkommissionen (2004): Strukturkommissionens betænkning, Betænkning nr. 1434, januar Sammenfatning, Bind 1: Hovedbetænkningen, Bind 2: Baggrundskapitler og Bind 3: Sektorkapitler, København, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Peter Hagedorn-Rasmussen, cand. techn. soc., ph.d., Lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitetscenter. Jeppe Højland, cand. scient. pol., ph.d.-stipendiat ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitetscenter. John Storm Pedersen, cand. scient. adm., ph.d., Lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitetscenter. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Kommunernes Landsforening Erhvervskonference, 24. august 2015 Formål og

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Inge Storgaard Bonfils Projektets hjemmeside: www.akf.dk/handicap Side 1 Disposition for oplæg:

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets

Læs mere

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. 9.1 Ad dagsordenens punkt 9: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning hertil vedlægges

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 1. Beskrivelse af Høje- Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune er en vestegnskommune med ca. 45.000 indbyggere. 23 % af borgerne er 0-17 år, 58 % 18-59

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Skolestrukturdebat Holstebro kommune 2007. Tema: 10. årgangs placering

Skolestrukturdebat Holstebro kommune 2007. Tema: 10. årgangs placering Skolestrukturdebat Holstebro kommune 2007. Kommissorium: Arbejdsgruppen har sagligt analyseret og vurderet og derefter beskrevet såvel fordele som ulemper ved forskellige placeringer af 10. årgang. Arbejdsgruppens

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen 2013 Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen Betyder den kommende skolereform og indgrebets nye arbejdstidsvilkår også efterspørgsel på en ny skoleledelse? Giver reform og indgreb

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati.

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati. N O TAT Fri og forenklet lokal løndannelse Den 7. juni 2011 Ref CVH/JAI Indhold Fri og forenklet lokal løndannelse... 1 1. Udfordringer... 2 2. Løsninger... 3 2.1. Anvend lokal løn!... 3 2.2. Brug løn

Læs mere