DEN SOCIALE KLAUSUL & EXPORT PROCESSING ZONES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN SOCIALE KLAUSUL & EXPORT PROCESSING ZONES"

Transkript

1 DEN SOCIALE KLAUSUL & EXPORT PROCESSING ZONES En Vurdering af Den Sociale Klausuls effekt på Export Processing Zones Bachelorprojekt 2000 Geografisk Institut, Afleveres Københavns Universitet Studerende: Jonas C. Voss (100975) Vejleder: Jesper B. Jønsson

2 1. INDLEDNING Emnepræsentation Problemformulering Opgavens opbygning EXPORT PROCESSING ZONES Historie, udbredelse og karakteristik Arbejdernes betingelser...8 Arbejdsstyrkens sammensætning...8 Lønniveau og arbejdsvilkår...9 Fagforeningernes rolle EPZernes effekt på værtsnationen succes eller fiasko? SOCIALE KLAUSULER I INTERNATIONAL HANDEL Historiskt overblik Frihandel eller retfærdig handel? Den sociale klausuls arkitektur, og dens effekt på EPZere...20 Den sociale klausuls arkitektur...20 Klausulens effekt på arbejdernes forhold i EPZere...21 Klausulens effekt på EPZeres konkurrencedygtighed MULIGHEDER FOR HÅNDHÆVELSE Institutionelle muligheder Alternative muligheder DISKUSSION OG KONKLUDERENDE BEMÆRKNINGER...28 REFERENCER

3 1. INDLEDNING 1.1 Emnepræsentation Siden WTO s ministerkonference i Singapore i 1996 har der været en øget debat omkring indførelsen af arbejdsstandarder i organisationens regelsæt. Debatten, der har eksisteret siden udfærdigelsen af Havana-dokumentet, drejer sig om hvordan arkitekturen af en sådan aftale skal være. Havana-dokumentet blev udfærdiget på en FN-konference i 1948, der havde til formål at danne et FN-agentur der skulle arbejde med internationalt økonomisk samarbejde. Dokumentet bestod bl.a. af en klausul der specifikt kædede økonomisk fremskridt og handelsliberalisering sammen med retfærdige arbejdsstandarder (ICFTU, 1999a). Det foreløbige forslag består i, at man som WTO-medlemsland skal opfylde nogle fundamentale konventioner dikteret af International Labour Organization (ILO). Konventionerne er som følger: Foreningsfrihed samt beskyttelse af retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger (konvention 87 og 98). Afskaffelse af tvangsarbejde (konvention 29 og 105). Afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (konvention 111). Konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi (konvention 100). Afskaffelse af børnearbejde (konvention 138 og 182). Ved at indføre dem i WTO, vil man kunne sanktionere lande der ikke på tilfredsstillende vis efterlever konventionerne. De lande der taler for internationale lovgivninger på området pointerer, at det er en nødvendighed for at sikre sig, at virksomheders profit kommer arbejderne til gode, i form af øget velfærd på arbejdspladsen. En anden af deres pointer er, at man igennem standardiserede arbejderlovgivninger opnår et marked, hvor alle konkurrerer på lige fod. Modstanderne mener, at indførelsen af en sådan lovgivning vil fratage udviklingslandene deres komparative fordele, som delvis består i en lavtlønnet og uorganiseret pulje af arbejdskraft og, at sanktionere lande der ikke efterlever dem kun vil efterlade arbejderne endnu dårligere stillet. Hvis denne lovgivning bliver gennemført i WTO vil det betyde, at den kun gælder for medlemslandenes eksportsektorer. Det betyder, at lande med mange Export Processing Zones (EPZ) højst sandsynligt vil blive ramt hårdt. 3

4 Udviklingslande forsøger på mange måder at tiltrække udenlandske direkte investeringer, for at fremme deres økonomiske udvikling. En af dem er ved at oprette EPZere i landet. Zonerne er områder med favorable investerings- og handelsmuligheder (f.eks. fritagelse fra bestemte love, gunstige infrastrukturforhold samt lave toldog skattesatser), og de henvender sig hovedsageligt til virksomheder der producerer med henblik på eksport. Deres funktioner er, at tiltrække udenlandske direkte investeringer, skabe arbejdspladser og fremme eksporten. Udviklingsmæssigt ses de som et redskab som skal medvirke til at udvikle den region de er lokaliseret i, ved f.eks. at etablere et net af lokale underleverandører, og derved stimulere lokale virksomheder. Arbejdsvilkårene i EPZerne er gentagne gange blevet kritiseret for at være for utilfredsstillende. Ofte får arbejderne (hvoraf størstedelen er kvinder) ingen overarbejdsbetaling, det er dem forbudt at melde sig ind i fagforeninger og de har ingen muligheder for at forhandle om deres lønninger. Endvidere ses det ofte at de manglende arbejderrettigheder i EPZerne er sikret igennem landets lovgivning, hvorfor det er endnu sværere for arbejderne at ændre disse forhold. For de fleste virksomheder (nationale såvel som transnationale) der vælger EPZere som investeringsmål, er det netop disse tilstande der gør det særligt attraktivt at lokalisere sig der, og kan derfor betragtes som komparative fordele. Opgaven her vil undersøge hvordan EPZere vil blive påvirket ved indførelsen af fundamentale arbejderrettigheder. Mere konkret vil jeg se på hvordan arbejdernes forhold vil blive påvirket, og derefter se på om disse påvirkninger vil have indflydelse på EPZernes konkurrencedygtighed. 1.2 Problemformulering Hvordan vil EPZere blive påvirket ved indførelsen af Internationale Fundamentale Arbejderrettigheder? Herunder vil følgende blive undersøgt: Hvordan vil indførelsen af en social klausul bestående af fundamentale arbejderrettigheder påvirke arbejdernes forhold i EPZere? Hvordan vil indførelsen af en social klausul bestående af fundamentale arbejderrettigheder påvirke EPZernes konkurrencefordele? 1.3 Opgavens opbygning Opgaven starter med at beskrive EPZere, herunder deres historie, udbredelse og karakteristik. Herefter vil afsnittet beskrive arbejdernes betingelser i EPZere, herun- 4

5 der lønniveau og arbejdsvilkår, samt fagforeningernes rolle i EPZerne. Afsnittet rundes af med en vurdering af EPZernes effekt på værtsnationen. Afsnit 3 starter med et historisk overblik over debatten om sociale klausuler i international handel. Herefter gøres der rede for hovedargumenterne for og imod en social klausul. Dernæst følger en nærmere definition af hvad der menes med en social klausul og afsnittet rundes af med en vurdering af en social klausuls effekt på henholdsvis arbejdernes forhold i EPZere, samt klausulens effekt på EPZernes konkurrencedygtighed. Afsnit 4 vil behandle forskellige institutionelle muligheder for at håndhæve en social klausul, samt de alternative forsøg der har været på at skabe respekt for arbejderes rettigheder. Til slut vil komme en diskussion og konkluderende bemærkninger. 2. EXPORT PROCESSING ZONES 2.1 Historie, udbredelse og karakteristik Handelspolitikken i udviklingslandene var op til 1960 erne kendetegnet ved importsubstituering, protektionisme og deraf følgende lukkede økonomier. På baggrund af forskellige dårlige erfaringer og begrænsninger i forbindelse med importsubstitutionsstrategien, blev der i løbet af 1960 erne gjort nogle forsøg blandt udviklingslande på, at forfølge en mere åben og eksportorienteret udviklingsstrategi, for derigennem at opnå økonomisk vækst. En af begrænsningerne ved importsubstituering, specielt gældende for de mindre udviklingsøkonomier var, at det var svært at afsætte varerne på hjemmemarkedet på grund af hjemmemarkedets ringe størrelse. En anden var et voksende underskud på betalingsbalancen forårsaget af import af produktionsmaskiner og andre kapitalgoder, der var nødvendige i industrialiseringen. Da de fleste udviklingslande ikke var i besiddelse af den nødvendige ekspertviden og kapital til at effektuere den eksportorienterede strategi, søgte man ved hjælp af forskellige handelspolitiske instrumenter, at tiltrække udenlandske investorer der var i besiddelse af disse. Et af disse instrumenter var Export Processing Zones (Warr, 1990; McIntyre et al., 1996; Dicken, 1998; Madani, 1998). Betegnelsen Export Processing Zones (EPZere) dækker over en bred vifte af forskellige slags handelszoner. I Mexico hedder EPZere således maquiladores, i Kina special economic zones og andre steder free trade zones. Selvom betegnelserne varierer efter national kontekst, er zonernes formål stort set de samme; nemlig at skabe arbejdspladser og indkomst til værtsnationen, tiltrække udenlandske direkte investeringer samt skabe en indtægt af udenlandsk valuta ved at fremme produktionen af 5

6 ikke-traditionelle eksportvarer. Oftest er zonerne geografisk afgrænsede områder indenfor et lands grænser, hvorfor de også omtales som eksportenklaver eller enklaveøkonomier. For at tiltrække investorer tilbydes der forskellige goder, til de virksomheder der lokaliserer sig i EPZerne 1. Generelt gives der visse former for skattelempelser, udvidet fysisk infrastruktur (over værtsnationens gennemsnitlige standard, Madani, 1998), toldfri import af råvarer og produktionsmaskiner samt mindre bureaukratiske administrative forhold, der bl.a. består i fritagelse fra, eller særlige forhold til, dele af den nationale lovgivning. Størstedelen af zonerne er offentligt finansierede, selvom der er en stigende tendens til privat finansierede zoner, specielt i Filippinerne (ILO, 1999). Den overvejende del af virksomheder i EPZerne er transnationale selskaber (TNSer) (McIntyre et al., 1996). I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at TNSer fra udviklingslande står for mellem 16 og 22 procent af udenlandske investeringer i EPZere (ILO/UNCTC, 1988), hvilket vidner om at det ikke udelukkende er TNSer fra de industrialiserede lande der investerer i EPZere. Inspirationen til at etablere EPZere kom oprindeligt fra Irland, der ifølge Verdensbanken anlagde den første moderne EPZ ved siden af Shannon lufthavnen i 1959 (World Bank, 1992: 25). På grund af dens umiddelbare succes spredte idéen sig hurtigt til udviklingslandene, og Johansson (1994) peger på tre årsager, der ligger til grund for den hastige diffusion. For det første tillod zonernes enklavestruktur, at handelsreformer kunne gennemføres i et afsondret område af økonomien, hvorved det var muligt, at beskytte de importsubstituerende virksomheder, og derved opnå en blanding af importsubstitution og eksportorientering. For det andet var zonerne et middel, hvormed udviklingslande kunne omgå de initiale barrierer ved at efterstræbe en eksportorienteret handelspolitik 2. I stedet for gennemgribende reformer på nationalt plan, kunne man nøjes med at indføre dem i EPZerne. For det tredje kunne man ved udenlandsk deltagelse i form af udenlandske direkte investeringer, lindre de begrænsninger de lokale entreprenører stod overfor, såsom mangel på kapital, ekspertviden og eksportkapacitet (Johansson,1994: 389). I denne forbindelse skal også nævnes, at EPZere blev anset som mulige vækstmotorer for den nationale industrisektor. På længere sigt skulle virksomheder i EPZerne udvikle et samarbejde med den lokale industri, og derigennem opbygge et net af lokale underleverandører, en slags industriel multiplikatoreffekt. Dette samarbejde 1 Thailand, Barbados og Mauritius er undtagelser. De tildeler ens privilegier og status til eksportorienterede virksomheder, uanset om de ligger i en afgrænset zone eller ej (Romero, 1995). 2 Her forstået som ringe infrastruktur, dårlige institutionelle rammer samt et handelspolitisk milieu der i mange tilfælde direkte modvirker eksport. 6

7 skulle så resultere i overførsel af teknologi, videns spillovers og en demonstrationseffekt der skulle fungere som en katalysator for lokale erhvervsdrivende til at give sig af med produktionen af ikke-traditionelle produkter (Madani, 1998: 15). Den overvejende del af virksomhederne i EPZere kommer fra den arbejdsintensive del af industrien, hovedsageligt tekstil- og elektronikbranchen, og en zone domineres generelt af enten den ene eller den anden (Jenkins et al, 1998; Madani, 1998). Der synes også, at være en sammenhæng mellem værtsnationens BNP, og graden af industriel specialisering indenfor EPZere, således at jo højere BNP, desto lavere forekomst af tekstilindustri. EPZere i Asien domineres således af elektronikvirksomheder, mens EPZere i Mellem- og Sydamerika domineres af tekstilindustri (Jenkins et al., 1998). Antallet af EPZere på verdensplan afhænger af hvilke kilder man anvender. Dicken (1998) anslår således antallet af aktive EPZere til at være 200 på verdensplan, OECD (1996) anslår det til at være 500 zoner fordelt på 73 lande (Lloyd, 1995 i OECD, 1996: 10), International Confederation of Free Trade Unions (ICFTU) definerer 230 zoner fordelt på 70 lande (ICFTU, 1996), McIntyre et al. (1996) afgrænser det til 175, mens Verdensbanken opererer med 86 EPZere (World Bank, 1992). Madani (1998) påpeger at denne variation skyldes, at der ikke er general enighed omkring zonernes karakteristika. Organisationer, der har lavet undersøgelser omkring EPZere, støtter sig til forskellige definitioner af zonerne, og Verdensbanken begrænser det til an export processing zone is an industrial estate, usually a fenced-in area of 10 to 300 hectares, that specializes in manufacturing for export. It offers firms free trade conditions and a liberal regulatory environment (World Bank, 1992: 7). Anvendelsen af denne snævre definition udelukker zoner der ikke er indhegnede, hvilket bl.a. omfatter Kinas special economic zones, samt zoner i den Dominikanske Republik og Mexico, der har tilladelse til at sælge en del af deres produktion på hjemmemarkedet. Tabel 1 viser resultatet af en opgørelse foretaget af International Labour Organization (ILO) ud fra følgende definition EPZs are industrial zones with special incentives set up to attract foreign investors, in which imported materials undergo some degree of processing before being exported again (ILO, 1999). Den vigtigste forskel i de to definitioner er omkring zonernes rumlighed. I følge Verdensbanken (1992) er zonerne oftest indhegnede, og omfatter 10 til 300 hektar, imens ILO (1999) ikke stiller krav til zonernes rumlige udbredelse, og dermed heller ikke deres afgrænsning. ILOs definition synes at være mere tidssvarende, da de fleste nyetablerede zoner ikke nødvendigvis er indhegnede, og incitamenterne, der tidligere var forbeholdt virksomheder der etablerede sig inden for indhegninger, nu også gives til virksomheder udenfor (Romero, 1995a). Derfor vil opgaven her anvende ILOs (1999) definition. De mange zoner i USA (se ta- 7

8 bel 1) skyldes de såkaldte Foreign Trade Zones (FTZ). Disse vil ikke blive taget i betragtning, da aktiviteterne i FTZere rækker langt ud over fremstilling og eksport 3. Tabel 1: Regional fordeling af EPZere i Region Antal zoner Centrale lande Nordamerika 320 USA 213, Mexico 107 Asien 225 Kina - 124, Filippinerne 35, Indonesien 26 Europa 81 Bulgarien - 8, Slovenien 8 Caribien 51 Dominikanske Republik 35 Afrika 47 Kenya - 14, Ægypten 6 Centralamerika 41 Honduras - 15, Costa Rica 9 Sydamerika 41 Colombia - 11, Brasilien 8 Mellemøsten 39 Tyrkiet - 11, Jordan 7 Stillehavsregionen 2 Australien - 1, Fiji 1 Total 847 Kilde: World Export Processing Zones Association (WEPZA) og ILO (ILO,1999). Anvender man ILO s (1999) definition er der omkring 27 millioner mennesker beskæftiget i 847 EPZere verden over, mens Verdensbanken (1992) med deres noget snævrere definition, regner med godt fordelt på 86 EPZere. EPZerne i Asien tegner sig for godt 64 procent af beskæftigelsen i EPZere på verdensplan, hvor Kina alene tegner sig for over 50 procent af beskæftigelsen på verdensplan (OECD, 1996: 99). 2.2 Arbejdernes betingelser Arbejdsstyrkens sammensætning Oftest udgøres halvdelen af arbejdskraften i zonerne af ufaglærte eller lavtuddannede unge kvinder. Nogle steder (Jamaica, Sydkorea, Mauritius, El Salvador og Sri Lanka) udgør kvinder på år mellem 70 og 90 procent af arbejdskraften (Romero, 1995a). Kvindernes arbejdskraft er attraktiv af tre årsager. For det første fordi de ikke bliver på arbejdspladsen særlig længe (sjældent mere end to år), og dermed er 3 Se for en nærmere definition af de amerikanske zoner, og for det nuværende antal aktive Foreign Trade Zones i USA. 8

9 mindre tilbøjelige til at organisere sig i fagforeninger. For det andet hyrer driftsledere dem fremfor mænd, fordi de er mere omhyggelige og fingernemme og for det tredje fordi de kan betales lavere løn, op til 50 procent mindre, i forhold til deres mandlige kolleger (McIntyre et al. 1996: 441; Madani, 1998: 38). Dette betyder imidlertid ikke at mænd ikke bliver hyret til EPZere, men undersøgelser viser, at de mandlige arbejdere foretrækkes til lederstillinger, mens kvinderne generelt er at finde i stillinger direkte knyttet til produktionen (Madani, 1998; ILO, 1999). Jenkins et al. (1998: 4) finder, at andelen af kvinder i EPZere er omvendt proportionelt med zonernes alder, og er stærkt forbundet med hvilken type industri der dominerer zonerne. Udskiftningen i arbejdsstyrken er generelt høj, mellem 2 og 8 procent om måneden i de centralamerikanske EPZere, men ekstreme eksempler på, at 30 procent af arbejdsstyrken udskiftes om måneden er dokumenteret i Guatemala (Jenkins et al, 1998: 41; Romero, 1995b). Den høje udskiftning er betinget af, at nogle ansatte betragter deres job i EPZere som et springbræt til bedre beskæftigelse andre steder i økonomien 4, og derfor ikke bliver så længe (Romero, 1995a: 249). Hvad angår den kvindelige del af arbejdsstyrken forlader de generelt arbejdspladsen, fordi de enten bliver gift, eller får børn (Madani, 1998; Romero, 1995a). Lønniveau og arbejdsvilkår Meget af den akademiske litteratur omkring EPZere indeholder undersøgelser af lønforholdene i EPZere (Romero, 1995a; Maskus, 1997; Madani, 1998; ILO, 1999), og det viser sig, at det er et meget komplekst område. Generelt forholder det sig sådan, at EPZerne forpligter sig til at følge de minimumkrav der er gældende i det pågældende land, og oftest viser det sig, at de endog giver højere lønninger end tilsvarende industrier udenfor zonerne. Tabel 2 viser forholdet i nogle udvalgte mellemamerikanske stater, hvor dette ikke umiddelbart gør sig gældende. Det kan der være flere forklaringer på. En af dem er, at EPZ virksomhederne meget ofte opererer med akkordbaserede lønninger, hvilket hæver gennemsnitslønnen. Dette fremgår ikke af opgørelser over mindsteløn, hvilket gør det meget svært, at sammenligne lønninger i forskellige zoner i samme land såvel som forskellige lande. 4 Romero (1995) mener dette gælder den mandlige del af de ansatte i EPZere. 9

10 Tabel 2: Mindsteløn i EPZere og national mindsteløn i Central Amerika i $US i Land Minimum månedsløn i EPZere Minimum månedsløn (nationalt) Guatemala Honduras El Salvador Nicaragua 85 N/A Costa Rica Panama Kilde: Madani (1998: 107). Der er syv forhold knyttet til de generelt højere lønninger (Romero, 1995a: 253; Maskus, 1997: 11; ILO, 1999): 1. Lønnens sammensætning. Forskellige bonusordninger og tillæg øger gennemsnitslønnen. 2. Virksomhedernes størrelse. Jo større virksomhederne er, jo bedre synes både lønniveau og arbejdsmiljø at være. 3. Virksomhedspolitik. Virksomheder med udenlandske ejere har ofte bedre lønog arbejdsforhold, da de gerne vil tiltrække halvuddannet personale de kan oplære. Samtidig kan virksomheder fra OECD-lande vælge at følge direktiver udstukket af OECD der specifikt dikterer at virksomhederne skal respektere de gældende lønrammer og arbejdsstandarder i EPZerens værtsnation. Derfor har disse virksomheder generelt bedre lønninger. 4. Efterspørgslen på arbejdskraft. I perioder med høj efterspørgsel på arbejdskraft stiger lønningerne hurtigere i EPZerne end i firmaerne uden for. 5. Minimere udskiftningen i arbejdsstyrken. Nogle steder sætter man mindstelønnen højere, i et forsøg på at få en mere stabil arbejdskraft. 6. Produktkvalitet. Virksomhederne i EPZerne producerer primært til eksport, og konkurrerer dermed på verdensmarkedet. Dette stiller høje krav til produkternes kvalitet, hvorfor man, for at tilskynde en vedvarende indsats hos arbejderne, giver højere lønninger. 7. Stigmatisering. Arbejdspladserne i EPZere er ofte forbundet med en stigmatisering af arbejderne, hvorfor virksomhederne bliver nød til at betale højere lønninger, for overhovedet at kunne hyre folk. Meget af kritikken af EPZere går på, at lønningerne er for lave og, at ansættelsesvilkårene er fuldstændig uacceptable (se bl.a. ICFTU, 1996 for en nærmere beskrivelse). En del af denne kritik er dog uberettiget, da sammenligningsgrundlaget ofte er 10

11 baseret på tilsvarende brancher i industrialiserede lande. Dette tegner selvklart et meget forvrænget billede af lønningerne, da disse jo afhænger af et lands økonomiske velstand. Sammenligner man derimod lønniveauet og ansættelsesvilkår i de samme brancher udenfor zonen i det pågældende land, så er lønningerne i EPZere ikke så utilfredsstillende (Warr, 1990: 143; ILO/UNCTC, 1988). Der er dog tilfælde hvor lønninger i EPZerne ligger under de af loven fastsatte minima. ICFTUs årlige rapport over brud på fagforeningsrettigheder, indeholder talrige eksempler på virksomheder i EPZere, hvis lønniveau ligger under det nationale minimum, og som ikke betaler tillæg for overarbejde (ICFTU, 1999b). Et af formålene med at etablere EPZere bliver dermed svækket, nemlig deres mulighed for at give et positivt bidrag til værtsnationens økonomiske og sociale udvikling (Romero, 1995a: 254). En af årsagerne til, at lønningerne ligger under minimum disse steder er, at de instanser der skal kontrollere, om lovgivningerne bliver overholdt, generelt er for svage og for få. Et eksempel er, at der på Costa Rica i 1996 kun var ansat tre arbejdsinspektører for at kontrollere, at lønninger og arbejdsvilkår for de godt ansatte i EPZerne blev overholdt (ICFTU, 1999b: 69). En anden årsag er, at lønninger i EPZere synes at følge en livscyklus afhængig af zonens alder, således at nyligt anlagte EPZere betaler højere lønninger, end virksomheder udenfor zonen, og ældre EPZere (10-15 år gamle) betaler lavere lønninger (ILO/UNCTC, 1988). Hvad angår arbejdsforhold i EPZerne varierer de, ligesom lønningerne, afhængig af virksomhedernes politik, tilhørsforhold 5 og hvad de fremstiller. Her gælder det også, at ansatte i EPZere generelt har meget længere arbejdsdage end ansatte i de samme brancher i industrialiserede lande men, at de sammenlignet med arbejdere i samme branche uden for zonen i hjemlandet, har samme forhold eller bedre (ILO/UNCTC, 1988; Warr, 1990). Fagforeningernes rolle Da mange zoner forsøger at tiltrække udenlandske investorer ved at lokke med uorganiseret lavtlønnet arbejdskraft der ikke stiller krav, er fagforeninger ikke noget der tilstræbes. Dette gør sig gældende både for de lande hvor retten til at organisere sig er sikret igennem den nationale lovgivning, og for dem hvor det ikke er tilfældet 5 Også her er det gældende, at virksomheder fra OECD-lande jævnligt tilbyder bedre forhold end indenlandske virksomheder (Maskus, 1997). 11

12 (Maskus, 1997). I Bangladesh er fagforeninger forbudte ved lov, i Filippinerne er EPZerne stort set fagforeningsfrie 6, og i Colombia blev der i 1998 myrdet ikke færre end 90 arbejdere, fordi de var medlemmer af fagforeninger (ICFTU, 1999b). Ydermere er der meldinger om, at fagforeningsmedlemmer i Costa Rica, El Salvador og Nicaragua bliver nægtet adgang til EPZerne, og at ansatte der bliver medlemmer af fagforeninger afskediges, alene af den grund (ibid.). Antallet af arbejdere der er medlemmer af fagforeninger er derfor generelt meget lavt, og i Ecuador og Guatemala anvendes jævnligt mafialignende metoder såsom dødstrusler og dødspatruljer for at undgå, at de ansatte engagerer sig i fagforeningsarbejde (ibid.). 2.3 EPZernes effekt på værtsnationen succes eller fiasko? For at bedømme om EPZere er succeser eller fiaskoer, er det hensigtsmæssigt, at betragte det ud fra de målsætninger der ønskes opfyldt med etableringen af EPZeren. Nogle lande implementerer EPZere for at stimulere udviklingen i en bestemt region, mens andre implementerer dem i håbet om, at de vil løfte den nationaløkonomiske situation, samt øge den nationale velfærd. Generelt er de praktiske erfaringer med EPZere af meget svingende karakter, og der er store forskelle fra land til land (World Bank, 1992). Her skal blot nogle iøjefaldende eksempler nævnes og kommenteres med hensyn til beskæftigelse og teknologioverførsel. Beskæftigelsesmæssigt har EPZerne haft mærkbart positive effekter på en række lande, heriblandt Mexico, Den Dominikanske Republik og Mauritius. Beskæftigelsen i de Mexicanske maquiladores, havde i perioden en gennemsnitlig årlig vækstrate på 13 procent, og de ca ansatte i zonerne i 1993 udgjorde omkring 18 procent af den totale beskæftigelse i den mexicanske fremstillingsindustri. Fra 1970 til 1994 voksede beskæftigelsen i EPZere i Den Dominikanske Republik fra 126 til I december 1994 udgjorde de beskæftigede i Mauritius EPZere en tredjedel af landets totale beskæftigelse, og 80 procent af alle beskæftigede i landets industrisektor (Romero, 1995b). Den store andel af kvindelig beskæftigelse i EPZerne har betydet, at kvindernes status i husholdningen, og i samfundet som helhed, er øget, da de som lønmodtagere er mindre afhængige. Undersøgelser i Guatemala har vist, at 45 procent af kvindelige ansatte i zonerne er enlige mødre, og at deres lønninger i Honduras, i knap 3 ud af fire tilfælde udgør halvdelen, eller derover, af husstandens samlede indtægt (ILO, 1999). I Den Dominikanske Republik anser man EPZere 6 De siges at føre en såkaldt no union, no strike - politik (ICFTU, 1999a: 150). 12

13 som den væsentligste årsag til, at landets andel af fattige kvinder i perioden 1986 til 1993 blev reduceret fra 22.6 procent til 15.8 procent (Madani, 1998: 39). Selvom disse tal er meget imponerende, og zonerne uden tvivl har spillet en stor rolle i at nedbringe arbejdsløsheden i den region de er anlagt, så afhjælper EPZerne sjældent den nationale arbejdsløshed i det lange løb. For det første fordi arbejdsstyrken i mange af værtslandene er så stor, og vokser så voldsomt, at den andel EPZerne beskæftiger er minimal. For eksempel udgjorde de beskæftigede i Filippinernes EPZere kun 0.59 procent af den samlede arbejdsstyrke i 1997 (Madani, 1998). På dette punkt er Den Dominikanske Republik og Mauritius to særtilfælde, EPZerne beskæftiger her henholdsvis knap 5 og 17 procent af den samlede arbejdsstyrke (ibid.). For det andet fordi man må skelne mellem den direkte beskæftigelse, og den indirekte beskæftigelse zonerne genererer. Den direkte beskæftigelse består af de mennesker der ansættes af virksomheder i zonen, mens den indirekte består af den beskæftigelse der genereres som følge af øget efterspørgsel på boliger, varer og service i nærheden af zonen. Også her er der væsentlige variationer imellem landene, og det estimeres således at der i Ægypten genereres ét indirekte job for hver direkte job, mens der i Taiwan genereres et indirekte job for hver fjerde direkte (Basile, 1984 i McIntyre et al. 1996). Den beskæftigelse zonerne genererer skal også ses i lyset af de omkostninger der har været forbundet med at anlægge zonerne. Disse omkostninger er generelt meget høje, og arbejdspladser i EPZere er derfor langt dyrere at skabe, end arbejdspladser i de mere traditionelle erhverv som landbrug eller små- og mellemstore virksomheder. Mazan EPZeren i Korea betalte således ca. US$5000 for hver af de arbejdspladser der blev skabt mellem 1970 og 1982 (McIntyre et al., 1996: 449). Hvad angår teknologioverførsel, og zonernes rolle som katalysatorer for udbyggelsen af værtsnationens industrielle sektor, synes det at være yderst afhængig af zonernes sammensætning, og hvilket land zonen ligger i. Eksempler på etablering af lokale underleverandører forekommer, men generelt er forbindelser mellem EPZere og værtsnationens industrisektor dog ubetydelige (Romero, 1995b; Madani, 1998). En af årsagerne synes at ligge i selve konceptet omkring EPZerne. Da de oftest er en afsondret del af værtsnationen, og primært producerer til eksport, så er der ganske lidt, der ansporer dem til at konkurrere med den lokale industri. En anden årsag er, at forhåbningen om at EPZere gradvist ville øge deres indkøb af lokale råvarer til produktionen, ikke er blevet indfriet, da kvaliteten af de lokale råvarer generelt er for lave (Warr, 1990: 142). I denne forbindelse udgør Mauritius og Korea to særtilfælde. På Mauritius leverer lokale underleverandører 30 procent af de nødvendige input til tekstil- og beklædningsindustrien i landets EPZere, og i Sydkorea køber elektronik- 13

14 producenter i EPZere op til 50 procent af deres input på det koreanske marked (Romero, 1995b). Disse to eksempler illustrerer netop de scenarier der synes at virke positivt på teknologioverførsel imellem EPZere og værtsnationen. Madani (1998: 31) argumenterer for, at succesfulde kontakter til underleverandører i værtsnationen skabes under to omstændigheder. Enten hvis et land tidligt i sin udviklingsfase tiltrækker EPZere domineret af enkle produktionsmetoder, hvori lokale råstoffer kan indgå (Mauritius), eller hvis et land har en veludviklet national industrisektor, der kan producere konkurrencedygtige komponenter til f.eks. elektronikindustrien (Sydkorea). Da teknologioverførsler har meget forskellige implikationer for værtsnationen kan de med fordel deles op i to kategorier, fysiske og ikke-fysiske, for bedre at kunne vurdere deres effekt. Den fysiske kategori omfatter her spillovers såsom udviklingen af beslægtet og støttende industri, samt overførsel af kapitalgoder. Hvor vidt der kan drages gavn af disse, afhænger i høj grad af, hvor udviklet det pågældende lands industrielle sektor er. De lande, der forud for etableringen af EPZere, havde en veludviklet industriel sektor (f.eks. Taiwan og Sydkorea), synes at være dem der har draget størst nytte af spillovers, da de har haft de bedste forudsætninger for at absorbere dem. Den ikke-fysiske kategori omfatter overførsel af teknologiske færdigheder, og den er generelt meget lav, taget EPZernes arbejdsintensive og lavteknologiske fokus i betragtning (Warr, 1990; McIntyre et al., 1996). Dette er betinget af, at virksomheder fra industrialiserede lande med højt teknologisk stade, hovedsageligt flytter deres produktioner til EPZere i udviklingslande fordi den form for teknologi der anvendes i produktionen er overflødig i hjemlandet, eller fordi den ikke længere er lukrativ i hjemlandet, da den er forbundet med for høje arbejdsomkostninger (McIntyre et al., 1996: 451). Dette medvirker, at værtsnationen bliver fastholdt i en teknologisk catch-up -fase, da de hovedsageligt anvender udfaset teknologi (Narula, 1991 i McIntyre et al., 1996). Flere teoretikere mener dog at EPZernes egenskaber som katalysatorer er groft undervurderet (Johansson, 1994; Johansson & Nilsson, 1997; ILO, 1998; Madani, 1998), og at EPZerne udfylder en værdifuld rolle som katalysatorer for den nationale industri. Dette sker i kraft af learning by doing, og specielt tilegnelsen af arbejdsdisciplin og rutine. Hvad angår indtægter til værtsnationen, går de meget ofte glip af betydelige skatteindtægter, da incitamenterne der tilbydes virksomhederne i EPZerne oftest omfatter fritagelse fra forskellige beskatninger i en begrænset periode. Ydermere er det 14

15 muligt for TNSer at manipulere med deres regnskaber, ved hjælp af transfereringspriser 7 (McIntyre et al., 1996: 446). EPZernes andel af et lands eksport er meget forskellig, afhængig af hvordan man opgør det. Kigger man på deres andel af et lands totale eksport ligger denne oftest under 5 procent, mens EPZernes andel af eksporterede varer i fremstillingsindustrien generelt synes at være væsentlig højere. Her udgjorde Malaysias EPZere således en fjerdedel af eksporten i EPZerne kan også have en væsentlig indflydelse på et lands handelsbalance. I den forbindelse er Taiwan et exceptionelt eksempel. Her stod landets tre EPZere årligt inde for 48 procent af landets handelsoverskud, og repræsenterede 68.4 procent af landets akkumulerede handelsoverskud i perioden fra 1967 til 1979 (McIntyre et al., 1996: 446). Fælles for de fleste lande med EPZere er dog, at de fordelagtige investeringsforhold, der tilbydes virksomheder i zonerne, ofte tiltrækker flere investeringer end landets komparative fordele. De komparative fordele for de fleste lande der anlægger EPZere er en stor pulje af arbejdskraft, men mange lande er i besiddelse af denne ressource. Hvis værtsnationen ikke formår at udvikle særegne komparative fordele, så flytter investeringerne til et andet sted når incitamenterne ophører, eller når lokaliteter med bedre incitamenter tilbyder sig (ILO, 1998). Dette betyder, at forsøget på at tiltrække udenlandske direkte investeringer ofte bliver en kamp om, at tilbyde bedre økonomiske incitamenter, snarere end at føre sig frem i kraft af de komparative fordele. 3. SOCIALE KLAUSULER I INTERNATIONAL HANDEL 3.1 Historiskt overblik Debatten om hvorvidt man skal sammenkæde international handel med internationale arbejderrettigheder, er på ingen måde et nyt fænomen. Den har verseret siden de industrielle revolutioner i Europa, hvor den oprindeligt begyndte som en reaktion på arbejdsvilkår samt de gensidige afhængighedsforhold den internationale handel og konkurrence skabte landene imellem. Debattens deltagere var, indtil efter Anden Verdenskrig, hovedsageligt de industrialiserede europæiske nationer, primært fordi de lande der i dag betegnes udviklingslande enten var underlagt kolonimagter, eller 7 Transfereringspriser er de priser, en transnational virksomhed bruger når der foretages handler mellem moderkoncernen i hjemlandet og datterselskaber i udlandet, til ikke markedsbestemte priser. Ved hjælp af transfereringspriser er det muligt for de transnationale virksomheder at rykke rundt på virksomhedens overskud og få det beskattet i det land, hvor skatten er lavest (Kønig & Nielsen, 1998). 15

16 blot ikke var aktive deltagere på den internationale scene. I den sidste halvdel af 1800-tallet blev der gjort forskellige forsøg på, at foranstalte en international organisation der skulle føre tilsyn med internationale arbejderrettigheder 8, men det var ikke før grundlæggelsen af International Labour Organisation (ILO), som en del af Versaille-traktaten i 1919, at et sådant organ blev dannet (Leary, 1996). Organisationens stiftere bestod af ni lande: Belgien, Cuba, Tjekkoslovakiet, Frankrig, Italien, Japan, Polen, Storbritannien og USA. I perioden mellem første og anden verdenskrig var ILOs konventioner relaterede til arbejdsvilkår, og det var først efter Anden Verdenskrig, og dermed oprettelsen af De Forenede Nationer (FN), at konventionerne baseredes på menneskerettigheder. I perioden efter Anden Verdenskrig forfattede ILO således konventioner omhandlende forsamlingsfrihed, frihed til at føre fælles forhandlinger, afskaffelsen af tvungen arbejde, forskelsbehandling i ansættelse og lige løn for arbejde af lige værdi, uanset race, køn, religion og politisk overbevisning (Leary, 1996). Mellem 1946 og 1948 holdt det nyetablerede FN en konference omhandlende handel og beskæftigelse. Ved konferencen blev der blandt andet udformet det såkaldte Havanna-dokument, der skulle danne grundlag for en organisation, der sammen med Den Internationale Valutafond og Verdensbanken skulle sørge for den internationale økonomiske udvikling i efterkrigstiden. Denne tredje organisation skulle varetage arbejdernes rettigheder i international handel. Man mente det var af fælles interesse, at overholde retfærdige arbejdsstandarder. Denne organisation skulle hedde International Trade Organisation (ITO), men man måtte i 1950 opgive planerne om dens tilblivelse, da lovgivende forsamlinger fra flere forskellige lande, heriblandt USA, afviste at anerkende organisationen. Ved konferencen forhandlede 23 af de 50 deltagende lande sig frem til GATTaftalen 9. GATT-aftalen gik ud på at eliminere handelsbarrierer ved at sænke toldsatserne på bestemte eksportvarer. Aftalen indeholdt dog ikke noget afsnit om arbejderrettigheder, eller andre handelsrelaterede områder, da man på konferencens tidspunkt regnede med at dette skulle varetages af ITO. Da planerne om ITO smuldrede, forsvandt den umiddelbare mulighed for at skabe en forbindelse mellem handel og de sociale aspekter knyttet dertil. Dette betød ikke, at interessen for at implementere sådanne standarder forsvandt. I perioden 1919 til 1991 har Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling 8 Se Leary (1996: 184) for en detaljeret beskrivelse af disse forsøg. 9 General Agreement on Tariffs and Trade. 16

17 (OECD) registreret 66 forsøg på at skabe en forbindelse mellem handel og arbejdsstandarder (Hughes & Wilkinson, 1998). Sådanne forsøg er blandt andet blevet gjort ved Tokyo-runden ( ) og ved Uruguay-runden ( ) af GATTforhandlingerne. Ved ministerkonferencen i Verdenshandelsorganisationen WTO i Singapore i 1996 var klausulens fortalere, med USA i spidsen, klar med endnu et forslag til en social klausul, men man nåede aldrig frem til en løsning ved ministerkonferencen. Dels fordi det ikke var alle industrialiserede lande der bakkede op omkring USA s forslag, og dels fordi udviklingslandene udtrykte en kraftig modstand imod forslaget. I den ministerielle deklaration for konferencen i Singapore, blev der givet udtryk for, at organisationen troede på, at økonomisk vækst og udvikling, skabt af øget handel og yderligere liberalisering ville medvirke til at fremme internationale arbejderrettigheder. Deklarationen signalerede videre, at WTO s fremtidige rolle i spørgsmålet, ville være dedikeret til at fremme handel og lette dets liberalisering, og derigennem promovere arbejderrettigheder. I deklarationen stod også, at WTO mente, at ILO var den mest kompetente organisation til at håndtere denne sag og, at de derfor ville overlade spørgsmålet om en social klausul i deres hænder, og støtte dem i deres arbejde (WTO, 1996). Dette forhindrede dog ikke den sociale klausul i igen at være debatemne ved WTO s ministerkonference i Seattle i december 1999, men her kom man heller ikke nærmere en løsning af problemet, hovedsageligt fordi udviklingslandenes modstand stadig var meget udtalt (Bach, 1999). 3.2 Frihandel eller retfærdig handel? Der er meget stærke og varierede argumenter for og imod en social klausul. Listen med tilhængere af en social klausul består af neokeynesianske og neoinstitutionalistiske økonomer, TNSer der har udviklet etisk ansvarlige adfærdskodeks for deres underleverandører 10, nationale og internationale fagforeninger (bl.a. ICFTU), ILO, flere industrialiserede landes regeringer, f.eks. Clinton administrationen og den franske regering samt adskillige NGOere, heriblandt Amnesty International. Modstanderne tæller neoklassiske økonomer, udviklingsøkonomer, TNSer (givetvis dem der ikke har 10 Et jævnligt anvendt eksempel i denne forbindelse er den amerikanske tekstilvirksomhed Levi-Strauss. De har i The Levi Strauss & Co. Business Partner Terms of Engagement and Guidelines for Country Selection, opstillet nogle krav (bl.a. omkring arbejdsvilkår og børnearbejde) der skal være opfyldt af virksomheder, før de kan komme i betragtning som underleverandører. Nike og Reebok har udarbejdet lignende retningslinjer. Se også Romero (1995b), Tsogas (1999), Tay (1999) samt Sable et al. (2000). Der har imidlertid været uheldige eksempler på at virksomhederne ikke efterlevede disse retningslinjer. Se Rodrik (1996) og ICFTU (1999a). 17

18 udviklet etiske adfærdskodeks) og flere regeringer i udviklingslande (Tsogas, 1999). Entusiasmen for, at reglerne for handel på verdensmarkedet også skal omfatte arbejdsstandarder synes, at have flere årsager. I det følgende afsnit vil de mest benyttede argumenter for en social klausul fremlægges, og suppleres med modstandernes respons. For det første af altruistiske og etiske årsager. Ud fra den opfattelse, at der er visse grundlæggende menneskerettigheder, der er universelle, bør regeringer i alle lande opfordres, måske endda tvinges, argumenterer Brown et al. (1996), til at træffe de foranstaltninger der er nødvendige for, at sådanne rettigheder er tilgængelige for borgerne. Det etiske argument består i, at importører af varer bistår i udnyttelsen af arbejdere i eksporterende lande, hvis ikke de også presser disse lande til at indføre og respektere standarder for arbejderne (Van Liemt, 1994). Det indlysende modargument for modstanderne er her, at disse grundliggende menneskerettigheder er en vestlig opfindelse, og ikke reflekterer hvad der i andre dele af verden anses som menneskerettigheder. Der er ca. 190 nationer i verdenen, og hver nations definition af menneskelige rettigheder og etiske normer, afspejler nationens historiske erfaringer, dens kulturelle og religiøse sammensætning samt dens sociale mønstre (Nyerere, 1998). At tvinge udviklingslande til at følge normer funderet på vestlige værdier, synes at være baseret på kulturimperialisme (Bhagwati, 1995), og man kunne også tilføje etnocentrisme. Dette synspunkt hos modstanderne forstærkes yderligere af, at den amerikanske regering, som er en af de mest ivrige tilhængere af en social klausul, kun har ratificeret to af de otte konventioner der tiltænkes at omfattes af klausulen 11 (Leary, 1996: 188; ILO, 2000). For det andet argumenterer tilhængerne for, at frihandel uden homogene standarder for arbejdernes rettigheder på globalt plan, vil erodere det internationale handelssystem, og resultere i et kapløb mod bunden (race-to-the-bottom). Race-to-thebottom terminologien, er ifølge Bhagwati (1995), Brown et al. (1996), Rodrik (1996) og Martin & Maskus (1999), baseret på, at kapital bliver investeret hvor det giver mest afkast. Derfor vil kapital søge til de områder hvor der er de laveste produktionsomkostninger. Hvis der ikke er universelle standarder for arbejdsvilkår, vil det resultere i kapitalflugt til de lande med de laveste standarder, hvilket giver lande med højere standarder to muligheder. Enten kan de bibeholde deres høje standarder, og blot se til mens TNSer flytter deres arbejdspladser til udviklingslandene, og efterlader de indu- 11 Konvention 105 omhandlende tvungen arbejde og konvention 182 omhandlende børnearbejde (ILOLEX, 2000). 18

19 strialiserede lande med stigende arbejdsløshed og dalende lønninger eller, de kan sænke deres standarder for igen at tiltrække investeringer, på bekostning af arbejdernes vilkår (Bhagwati, 1995, 1996; Brown et al., 1996; Rodrik, 1996; Martin & Maskus, 1999). Uanset hvilken af de to muligheder de vælger, er det altså arbejderne der taber, og kapitalen der vinder. Opponenterne tager til genmæle, ved bl.a. at understrege, at der i undersøgelser af industriel migration, ikke findes nogle empiriske beviser på, at virksomheder flytter til lande med lavere standarder (Tay, 1999: 9). Nærmere teoretiske undersøgelser af postulatet, finder heller intet logisk grundlag for, at ens standarder mellem forskellige lande er et effektivt værktøj for frihandelens fremme, det kan ligeså vel vise sig at være et ineffektivt værktøj (Casella, 1996; Hudgins, 1997). For det tredje mener tilhængerne, at en social klausul er en nødvendig forudsætning for at handel kan foregå på lige vilkår. Dette argument er tæt forbundet med det ovenstående om kapløbet mod bunden. Kernen i dette argument er, at lande der undertrykker arbejdere for at bibeholde lave lønninger, opnår en uretfærdig konkurrencefordel, og derved forvrænger markedet. Rationalet består i, at forskelle i arbejdslovgivninger landene imellem forvrænger konkurrencevilkårene, og at komparative fordele der er baseret på disse forskelle derfor ikke kan betragtes som rigtige komparative fordele (Leebron, 1996: 60-61). En global harmonisering af arbejderrettigheder retfærdiggøres med, at alle derved vil konkurrere på lige fod. Modstanderne, specielt udviklingslandene, modsætter sig denne begrundelse, da de ser det som et forsøg på at undergrave deres komparative fordele, den billige arbejdskraft, på grundlag af retfærdighed defineret fra et vestligt synspunkt. De mener, at hvis de påtvinges at indføre og opretholde arbejderrettigheder på linie med vestlige lande, så vil deres arbejdsomkostninger stige, og udenlandske direkte investeringer vil falde, og afviser argumentet som værende slet skjult protektionisme (Nyerere, 1998; Bhagwati, 1999). Bag tilhængernes argumenter ligger troen på, at en global harmonisering af arbejdsrettigheder er en forudsætningen for at frihandel kan fuldføres og komme alle til gavn. Bag modstandernes argument ligger det modsatte; at frihandel er en forudsætning for, at arbejdere verden over kan nyde ens rettigheder og, at det er af afgørende betydning at udviklingslandene får adgang til de industrialiserede landes markeder. 19

20 3.3 Den sociale klausuls arkitektur, og dens effekt på EPZere Den sociale klausuls arkitektur De fleste forslag om en social klausul refererer til ILO s otte grundlæggende menneskerettighedskonventioner (ILO, 2000). Disse konventioner er som følger: Foreningsfrihed samt beskyttelse af retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger (konvention 87 og 98). Afskaffelse af tvangsarbejde (konvention 29 og 105). Afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (konvention 111). Konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi (konvention 100). Afskaffelse af børnearbejde (konvention 138 og 182). Tabel 3: Regional opgørelse over ratifikationer af ILO s kernekonventioner. Tallene i parentes angiver antal lande i hver region. Ratificerede konventioner Konvention nr Afrika (53) Nord- og Sydamerika (35) Asien (42) Europa (45) Total af Kilde: ILOLEX (2000) Organisationen har i alt udfærdiget 180 konventioner, og 185 anbefalinger til opretholdelse og beskyttelse af arbejderes rettigheder, hvor de ovenstående otte, tilsammen udgør den generelle opfattelse af, hvad internationale arbejderrettigheder bør bestå af (ILO, 2000). De er internationale, da konventionerne udfærdiges på en sådan måde, at alle lande skal kunne ratificere dem, uanset hvilket socioøkonomisk niveau de befinder sig på, og uanset hvilket socialt og økonomisk system de anvender. Om de lever op til dette internationale sigte kan diskuteres, da ikke en enkelt af dem var ratificeret af alle 175 medlemslande, og blot 65 af disse havde ratificeret alle eksisterende konventioner i 1995 (OECD, 1996). 20

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT

LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT Version 5.0 Introduktion "Det bedste er ikke for godt" er et kerneprincip, som kendetegner LEGO Koncernens historie, og som vi efterlever inden for alle områder af forretningen.

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark Version 1.1, Juni 2014 Dansk version Udviklet af AgroManagement, Gasa Nord Grønt & DLG Food 1 Er der

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Indhold 1 Indledning... 3 2 Organisering... 3 3 Indkøbsaftaler... 4 4 Udbud... 4 6 Overordnede mål... 6 7 IT... 8 8 Kontraktopfølgning... 9 9 Planlægning...

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Priserne er gældende fra 1. juli 2013 Alle priser i danske kroner inklusiv moms. * Visse operatører tager en ekstra afgift for samtaler i deres net i udlandet.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Øknomi Side 1 af 5 PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Beckhoff øger sin omsætning med 17 procent og passerer 500 mio. Euro Stigning i omsætningen på 17 %

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere