Årgangsteam for 1.HTX 2003/2004

Transkript

1 Årgangsteam for 1.HTX 2003/2004 Teknisk Gymnasium Silkeborg

2 Indhold Formål og mål...3 Grænseflader til studievejledning og uddannelseslederen...3 Teamets rolle i forhold til studievejledningen:...3 Teamets rolle i forhold til uddannelseslederen:...3 Rutine ved modtagelse af kollega-følsomme oplysninger fra eleverne:...3 Rutine ved modtagelse af elev-følsomme oplysninger:...4 Beskrivelse af årgangsteamets opgaver:...4 Mødestruktur for årgangsteamets møder...4 Overordnet planlægning af intro/teamarbejde...5 Centrale htx-kompetencer/ tværfaglighed...5 Administrative/praktiske opgaver...6 Registrering og opsamling på fravær...6 Opsamling på opgaveafleveringer...6 Koordinering med resten af årgangens lærere og opfølgning på møder...6 Elevsamtaler...6 Koncept for forældresamtaler...7 Beskrivelse af klassens time...8 Før timen...8 Selve timen...8 Efter timen...8 Planlægning af årsprøver...9 Buffertimer...9

3 Formål og mål Teamets formål er at give Silkeborgs 1.htx en god opstart på deres ungdomsuddannelse, således at vi skaber de bedst mulige rammer for et godt og befordrende studie- og læringsmiljø. Herudover skal teamet være med til at viderebringe skolens værdier, som er følgende: Eleven i centrum Fremtidsorienteret Kvalitet Humanistisk livssyn Målet er at fastholde så mange af de elever der har evner og motivation til at gennemføre en htx uddannelse som muligt. Grænseflader til studievejledning og uddannelseslederen Teamets rolle i forhold til studievejledningen: Studievejlederen har 6 timer ugentligt til at vejlede eleverne med hensyn til faglige, sociale og personlige forhold, hvis der er behov herfor. Teamets opgaver adskiller sig herfra ved, at vi uopfordret (af eleverne) starter nedenfor nævnte aktiviteter. Teamets rolle i forhold til uddannelseslederen: Teamet har pligt til at informere uddannelseslederen om klassernes trivsel generelt f.eks. på afdelingsmøder. I situationer, hvor teamet får kendskab til mere alvorlige sager der kan vedrøre skolens tarv/image (f.eks. i sager vedrørende narkotika eller racisme) bør de henvende sig til uddannelseslederen hurtigst muligt. I alvorlige tilfælde vil det være en fordel med et tæt samarbejde mellem nærmeste leder og teamet, men uddannelseslederen kan reagere på eget initiativ, men har pligt til at orientere teamet. Rutine ved modtagelse af kollega-følsomme oplysninger fra eleverne: 1. Bed eleverne gå direkte til den pågældende lærer

4 2. Samtidig skal teamet/teamlæreren orientere den pågældende lærer 3. Ved evt. fortsat konflikt henvises eleverne til uddannelseslederen Rutine ved modtagelse af elev-følsomme oplysninger: Teamdeltagere har pligt til at informere de øvrige teamdeltagere om de oplysninger de kommer i besiddelse af vedrørende årgangens elever. Undtaget er dog oplysninger af mere privatkarakter, som ikke har relevans for teamet eller klassens virke. Teamet skal gøre eleven opmærksom på, hvilke oplysninger der videregives. Øvrige kolleger skal informeres om de faktorer, der kan have betydning for deres undervisning eller øvrige arbejde med eleven (f.eks. skriftlige advarsler, sygdom eller familiemæssige faktorer, der kan have betydning for elevens adfærd). Beskrivelse af årgangsteamets opgaver: Mødestruktur for årgangsteamets møder Der afholdes 7 møder pr. år i månederne august, september, november, december, januar, februar og april. Mødevarigheden begrænses til 1,5 timer (1 dobbeltlektion) pr. gang. Teamet udarbejder en mødekalender for faste møder. De obligatoriske møder skemalægges inden for normal arbejdstid. Udover de obligatoriske møder, kan der afholdes teammøder efter behov. Arbejdstid ved eventuel overskridelse af mødetid i forbindelse med obligatoriske møder samt mødetid i forbindelse med ekstraordinære møder tages fra buffertimerne. Teamkoordinatoren er mødesekretær og indkalder til møderne, udsender dagsorden og udarbejder referat af møderne. Godkendelse af referat foregår ved passiv godkendelse, dvs. at har man ikke gjort indsigelse inden for et fastlagt tidsrum, fx en uge efter udsendelsen af referatet, har man godkendt referatet. Faste punkter på dagsordenen: o Status på elever o Klassernes trivsel

5 Overordnet planlægning af intro/teamarbejde Det synes hensigtsmæssigt, at 1.årgangsteamets medlemmer ligeledes planlægger og gennemfører introforløbet. Det er hensigten, at såvel lærere som elever derved oplever en kontinuerlig kontakt og arbejdsproces. Det kommende årgangsteam nedsættes i maj, så planlægningen kan gennemføres på en hensigtsmæssig måde. Planlægningen af introforløbet vil ligeledes med fordel kunne placeres i god tid før sommerferien det foregående skoleår, således at introforløbet indgår som en integreret del af den øvrige planlægning af teamets opgaver. Planlægningen af introforløbet tager udgangspunkt i planlægning af hyttetur, undervisningsmæssige aktiviteter i introugen, samt generelle pædagogiske og faglige tiltag, der har til hensigt at give eleverne en god start på det nye skoleforløb. Centrale htx-kompetencer/ tværfaglighed Teamets opgave er at foretage den overordnede planlægning/ koordinering af studiekompetencer på tværs af fag (centrale kompetencer) indenfor følgende områder: Gruppearbejde Mundtlig fremstilling (præsentationsteknik) Skriftlig fremstilling (bl.a. rapportform, tekstbehandling og regneark) Evaluering/selvevaluering At stille spørgsmål (fakta/ forståelse) Informationssøgning på Internettet og hensigtsmæssig brug af Internettet Relevante IT-værktøjer (Excel, PowerPoint, Word, CAD, Eagle m.m.) Lektielæsningskompetence (systematisk arbejde med metoder og teknikker) Eksamenslæsning Selve træningen af kompetencerne skal varetages i tilknytning til den daglige undervisning i de forskellige fag, mens det er teamets opgave at udpege/ efterspørge fag, hvor det falder naturligt, at disse kompetencer introduceres og trænes. For dette årgangsteam er der afsat 1 time pr. teamlærer til at løse denne opgave. På sigt kunne vi godt tænke os, at teamet også skulle arbejde med koordinering af tværfaglighed mellem de eksisterende faggrænser, samt overordnede pædagogiske diskussioner med relation til den enkelte klasse. Det er der i indeværende år ikke afsat ressourcer til, men det ville kunne medvirke til at elevernes hverdag bliver mere sammenhængende og dynamisk.

6 Administrative/praktiske opgaver Registrering og opsamling på fravær Hver uge indsamles de tre klassers fraværsprotokoller, som de enkelte undervisere har udfyldt i løbet af ugen. De opdateres og sendes videre til elevadministrationen, hvor de tastes ind på EDB. Hver 5. uge modtager teamet en opgørelse over den enkelte elevs totale fravær fra elevadministrationen. Ud fra dette materiale kan teamet vurdere om der er elever, som har været bemærkelsesværdigt meget væk fra undervisningen. Hvis dette er tilfældet, vil elevens kontaktlærer tage kontakt til pågældende for at få belyst årsagen. Der er afsat 10 min. pr. uge pr. klasse til registrering af fravær, i alt 20 timer i skoleåret, 2003/2004. Opsamling på opgaveafleveringer Fire gange årligt laves der en opgørelse over elevernes manglende afleveringer af skriftlige opgaver i alle fag. 1. gang frem til efterårsferien 2. gang frem til juleferien 3. gang frem til påskeferien 4. gang frem til sommerferien Disse opgørelser skal anvendes sammen med fraværsregistreringer, standpunktskarakterer m.m. til at give et samlet indblik i den enkelte elevs studieaktivitet. Der er afsat 26 timer i skoleåret, 2003/2004 til denne opgave. Koordinering med resten af årgangens lærere og opfølgning på møder En del af de aftaler og beslutninger som teamet tager vil også have betydning/ interesse for afdelingens øvrige lærere. Derfor er det vigtig at disse informationer kommunikeres videre f.eks. på fælles afdelingsmøder eller via . Herudover vil nogle af teamets beslutninger kræve forskellige handlinger fra teamets deltagere efterfølgende, ligesom referater fra møderne vil være vigtige arbejdsredskaber for teamet. Til løsning af disse opgaver er der afsat 15 timer i skoleåret, 2003/2004. Elevsamtaler

7 Teammedlemmerne gennemfører samtaler med en nærmere defineret gruppe af elever, som den pågældende lærer også fungerer som kontaktlærer for. Samtalerne finder som udgangspunkt sted tre gange årligt, men kan efter behov afholdes hyppigere. Samtalerne vil normalt have en varighed af ca. 20 minutter pr. elev, men dette kan ligeledes varieres efter behov. Tidsmæssigt vil en hensigtsmæssig placering typisk være primo august, primo januar og ultimo april. Samtalerne tager udgangspunkt i en gensidig vurdering af lærer og elev af dagligdagen såvel fagligt som socialt på skolen. Fagligt lægges især vægt på elevens engagement, studieaktivitet, fraværsprocent, samt områder, hvor indsatsen på sigt kan forbedres. Socialt er der fokus på klassens generelle natur, samt på elevens egen rolle og trivsel i klassen. På lærermødet umiddelbart inden samtalen indkaldes information om de pågældende elever fra samtlige årgangens lærere, således at disse kan indgå i samtalerne. Det er centralt, at samtalerne ikke bliver en ensidig lærer-gennemgang af vores opfattelse af eleven, men netop har karakter af en samtale, hvor elevens egen opfattelse af forholdene ligeledes indgår som en vigtig del. På den måde bliver det muligt for begge parter konstruktivt at arbejde videre med de elementer, som samtalerne udpeger som centrale. Koncept for forældresamtaler Forældremøder for 1. htx afholdes med udgangspunkt i følgende koncept: Teamet udformer og udsender en invitation til de pågældende elevers forældre med et tilbud om en forældresamtale. Forældrene kan på invitationen ved afkrydsning gøre opmærksom på deres interesse i at deltage, således at det er muligt for temaet efterfølgende at koordinere det samlede arrangement. Det vil for forældrene være muligt at få en samtale med den pågældende elevs kontaktlærer, som vil orientere bredt om elevens trivsel, engagement, faglige niveau osv. Udover en samtale med elevens kontaktlærer vil det af invitationen fremgå, at forældrene har mulighed for at deltage i en samlet orientering om faget teknologi. Dette sker for at imødegå en erfaringsmæssig stor interesse for dette nye fag i forhold til den fagrække, som i forvejen er kendt fra folkeskolen. Derudover vil der være mulighed for at ønske en samtale med studievejlederen. Den enkelte kontaktlærer afholder samtlige samtaler med de tilknyttede elever med udgangspunkt i dels egne erfaringer med eleven og dels oplysninger, som elevens øvrige lærere har videregivet til den pågældende kontaktlærer. Samtalerne vil have en varighed på 15 minutter, således at samtalerne kan afholdes med en kadence på 4 elever i timen. Det kan i øvrigt bemærkes, at teamet finder en model, hvor forældrene kan ønske en samtale med samtlige elevens lærere mest ideel, men med baggrund i et omkostningsmæssigt hensyn er dette blevet afslået.

8 Beskrivelse af klassens time Overordnet må det siges, at klassens time er et væsentligt element i elevernes sociale trivsel samt en god lejlighed til at få udvekslet informationer fra begge sider. Klassens time bør aldrig være det forum, hvor lærerne udelukkende viderebringer bebrejdelser eller informationer. Klassens time bør afholdes 3 4 gange årligt efter behov. Før timen For at få det optimale udbytte af timen er det vigtigt at få skemalagt og varslet timen i god tid. Dette kan eventuelt gøres ved mundtlig at fortælle om den planlagte time samt ved at varsle den ved hjælp af sedler på klassens opslagstavle. Eleverne skal have tid til at forberede, hvad de har behov for at fremlægge/spørge om. Det er en god ide, hvis team-koordinator er i stand til at deltage. Dette giver en bedre mulighed for at få timen diskuteret og brugt konstruktivt i det videre elevarbejde. De to teamdeltagere forbereder sig omhyggeligt på hvad, de vil have ud af timen. Relevante punkter kunne være : klasserumskultur, trivsel, gruppearbejde, m.m. Selve timen Selve timen skal gerne foregå på netop det tidspunkt, der i forvejen er varslet. Dette gør, at eleverne på forhånd føler, der er struktur på tingene. De to teamdeltagere har eventuelt købt sodavand og kage for at vise, at dette er en både hyggelig såvel som seriøs seance. Eleverne får først lov til at komme frem med det/de punkter, de har behov for at lufte. En af lærerne er ordstyrer dette er nødvendigt for at forebygge, at det kun er de stærkeste og de højtråbende, der får ordet. Lærerne fremkommer med deres synspunkter efter eleverne har haft lejlighed til at ytre sig. Dette betyder, at eleverne får indtrykket af, at de er de vigtigste aktører i klassens time. Mens samtalerne foregår, hygger man sig med det medbragte. Lærerne sørger hele tiden for, at timen sker i rimelig ro og orden. Det må ikke på noget tidspunkt udvikle sig til råberi eller skænderi. Alle skal føle, at de har haft lejlighed til at komme til orde og få netop deres mening frem. Efter timen De to teamdeltagere samler op på de ytringer, der kom frem i timen. Det relevante fremlægges på næste teammøde, hvor hele teamet bliver enige om, hvad der skal gøres for at løse de fremkomne forslag/problemer. Hvis der skal drastiske indgreb til, underrettes uddannelseslederen.

9 Planlægning af årsprøver I februar måned rundsendes seddel til alle lærerne på 1. HTX Lærerne angiver om de ønsker mundtlige årsprøver med klassen Ønskerne videregives så der bliver mulighed for at de kan inddrages i eksamensplanlægningen Buffertimer Buffertimer kan bruges til følgende : Akutte krisesamtaler med eleverne Nødvendige møder med andre lærere Nødvendige møder med udannelsesleder Eventuelle samtaler med forældre udover de planlagte forældremøder Tiltag - der er nødvendige for elevernes trivsel såsom kontakt til ydre instanser Supervision af timer og aktiviteter Ekstraordinære team-møder m.m.