Nye regler for beskatning i Nordsøen: Virkning på forskellige typer operatører

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye regler for beskatning i Nordsøen: Virkning på forskellige typer operatører"

Transkript

1 Nye regler for beskatning i Nordsøen: Virkning på forskellige typer operatører Bayerngas 3. September 13

2 Forfattere: Helge Sigurd Næss-Schmidt, Partner Jens Sand Kirk, Economist Jossi Steen-Knudsen, Analyst

3 Regeringen har besluttet at ændre kulbrinteskatteloven, så alle selskaber i Nordsøen betaler skat efter samme regler 1. Beslutningen er truffet på baggrund af anbefalingerne efter et serviceeftersyn af vilkårene for kulbrinteindvinding fra marts 13. Træder de foreslåede ændringer i kraft, vil beskatningsreglerne for tilladelser (koncessioner), der i dag er omfattet af de såkaldte gamle regler, fremadrettet beskattes efter de nye regler, som det siden har været tilfældet for selskaberne i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) og for øvrige tilladelser udstedt fra og med. Regeringen har i forlængelse heraf erklæret, at der hermed opnås en ligestilling mellem selskaberne, som vil give markant bedre tilskyndelse til at få udnyttet de begrænsede ressourcer i Nordsøen så godt som muligt. En overgang til nye regler for koncessioner, der i dag beskattes efter gamle regler, medfører samtidigt et samlet anslået merprovenu for staten på ca. 7,5 mia. kr. Pointen i dette notat er, at de foreslåede nye skatteregler de facto vil medføre en betydelig forskellighed i beskatningen af helt ens investeringer foretaget under ens forudsætninger. Den faktiske merbeskatning af en krones investering vil således i betydelig grad falde for selskaber som: Har gennemført betydelige udgifter til efterforskning og feltudvikling, men endnu ikke har startet produktion Har forholdsvis få felter i koncession Det understreges også, at den foreslåede omlægning adskiller sig betydeligt fra omlægningen af Nordsøbeskatningen i 3: Dengang blev allerede igangsatte aktiviteter i langt mindre grad berørt af stramningen i beskatningsgrundlaget end tilfældet vil være i dag. En væsentlig årsag til dette er at DUC i 3 ikke havde felter under udvikling, i modsætning til de selskaber der vil blive ramt af overgang til nye regler i dag. Der er derfor ved denne omlægning i højere grad tale om beskatning med tilbagevirkende kraft, som de facto påvirker selskaberne forskelligt. Disse pointer og argumenter er gennemgået nedenfor. De gamle og de nye regler i hovedtræk Nordsøaftalen, der blev indgået mellem regeringen og DUC i 3, udsprang af, at DUC s aftale om eneretsbevilling til efterforskning og udvinding i dele af den danske Nordsø stod til at udløbe i 1. I Nordsøaftalen fik DUC forlænget eneretsbevillingen til. Til gengæld accepterede DUC en ændring i reglerne for kulbrinteskat fra gamle regler til nye regler. Desuden ville staten fremadrettet få en direkte andel af overskuddet før skat på %, først gennem den såkaldte overskudsdeling og sidenhen gen- 1 Pressemeddelelse fra Skatteministeriet 1/3/13 Pressemeddelelse fra Skatteministeriet 1/3/13 3

4 nem statsligt medejerskab gennem Nordsøfonden. Som en del af aftalen fik DUC også en kompensationsaftale, der sikrer DUC ret til kompensation ved forringelser i deres skattevilkår i hele den nye bevillingsperiode. Da man lavede Nordsøaftalen i 3, blev de nye regler gjort gældende for fremtidige koncessioner (fra ) og for DUC s eksisterende koncessioner, men man friholdt koncessioner fra før uden for DUC for tvungen overgang til nye regler. Det er de koncessioner, der i dag er omfattet af gamle regler. Under de gamle regler betales der udover selskabsskat på 5 % også yderligere 7 % i kulbrinteskat af det tilbageværende overskud. Baggrunden herfor er, at den olie og gas, der udvindes, er statens ejendom, og den ekstraordinære gevinst, der kan opnås ved indvendingen i forhold til almindelig virksomhed, skal tilfalde staten. For at give selskaberne kompensation for den store usikkerhed, der er forbundet med investeringer i Nordsøen, gives der et fradrag i beregningsgrundlaget for kulbrinteskat på i alt 5 % af den initiale investeringsudgift fordelt over år. Skatteberegningen sker særskilt for hvert felt den såkaldte feltafgrænsning. Det betyder, at ved investeringer i et felt, der viser sig ikke at give tilstrækkelig overskud til, at hele fradraget kan udnyttes, er selskabet afskåret fra at kunne udnytte fradraget i andre felter. Desuden betales 5% af omsætningen i såkaldt rørledningsafgift. I de nye regler er ekstrafradraget for investeringer reduceret til i alt 3 % fordelt over seks år, og feltafgrænsning og rørledningsafgift er ophævet. Dette skete på baggrund af anbefalinger fra kulbrinteudvalget, der i 1 fandt, at fradraget gav for stor tilskyndelse til investeringer i profitable felter, og at feltafgrænsningen og rørledningsafgiften gav tilskyndelse til for få investeringer i såkaldt marginale felter. Samtidig er kulbrinteskattesatsen i de nye regler sænket fra 7 til 5 %. Derudover er der i de nye regler også indført et såkaldt carry-back -fradrag for nedtagningsomkostninger. Det betyder, at man kan få godtgjort skatteværdien af denne udgift, selvom man ikke har overskud i det regnskabsår, hvor boreplatforme mv. fjernes. Godtgørelsen kan dog ikke overstige den faktisk betalte kulbrinteskat og forudsætter endvidere, at skatteyderen ophører endeligt med virksomhed efter de nye regler. Endelig blev der i Nordsøaftalen fra 3 indlagt en overgangsordning, så der for investeringer i etablerede felter blev skabt en lempelig overgang, der sikrer minimum % fradrag for investeringer foretaget år op til overgangstidspunktet. I tilknytning til dette blev den almindelige ret til at overføre akkumulerede uudnyttede feltunderskud (fradrag) fra tidligere regnskabsår begrænset fra % til 71 % i det år, overgangen til nye regler trådte i kraft 3. 3 Med udgangspunkt i overgang til nye regler per 1. januar : Uudnyttede underskud [ ] kan fradrages i den skattepligtige kulbrinteindkomst,5 pct. i hvert af indkomstårene og 5 og pct. i hvert af indkomstårene -1 [ ] Kulbrinteskatteloven $7 A Stk.

5 Tabel 1 giver et overblik over gamle og nye regler samt overgangsordningen. Tabel 1 De gamle og nye regler i hovedtræk Gamle regler Beskatning Kulbrinteskat på 7 % af overskud, rørledningsafgift på 5 % af omsætning og feltafgrænsning. Fradrag for investeringer i kulbrinteskattegrundlag 5 % i år (5%) Omfattede koncessioner Koncessioner uden for DUC før 1. januar Nye regler 5 % i år (3%) DUC og alle koncessioner fra 1. januar. Kulbrinteskat på 5 % af overskud og ingen rørledningsafgift eller feltafgrænsning. Carry-back af nedtagningsomkostninger. Overgangsordning Ret til fremføring af uudnyttede underskud (fradrag) før overgang begrænset til samlet 71 %. % i år for investeringer før overgang (mindst %) hvis produktion igangsat før overgang Virkning på forskellige typer selskaber Overgangen fra de gamle regler til nye regler påvirker konkrete selskaber meget forskelligt. For selskaber i opbygningsfase uden igangværende produktion, men med store investeringer, vil de nye regler betyde en markant skatteforøgelse. Det skyldes, at fradragsværdien for deres investeringer i feltudvikling sænkes fra i alt 5% til 3%, hvorved der skal betales kulbrinteskat af en langt større del af driftsoverskuddet, når produktionen starter. For selskaber, hvis produktion er påbegyndt, før de nye regler træder i kraft, gælder overgangsordningen. Derved sikres selskabet minimum % fradrag for de sidste års investeringer op til overgangstidspunktet. Hvis produktionen starter umiddelbart op til overgangstidspunktet, vil fradraget være nøjagtig %. Jo tidligere produktionen er startet, des større er fradraget. Hvis produktionen er startet år før overgangstidspunktet, vil selskabet nå at akkumulere det samlede 5% fradrag for sine investeringer før produktionsstart under de gamle regler. Disse sammenhænge er anskueliggjort gennem stiliserede regneeksempler, hvor effekten af overgangen til nye regler er beregnet for tre identiske projektforløb, hvor den eneste forskel er tidspunktet for produktionsstart. I beregningerne er det antaget, at de nye regler træder i kraft med overgang per 1. januar 1 (overgangstidspunkt). Vi sammenligner, hvor meget den samlede skat stiger for de tre projekter som konsekvens af de nye regler i forhold til en fortsættelse af de gamle regler. Figur viser den samlede skat på hvert projekt, og Figur viser den løbende skat for de samme projekter 5

6 Figur 1 Samlet skattebidrag afhængig af produktionsstart i forhold til gamle regler % + % +3 % 15 5 Note: Gamle regler 31 december 13 1 januar 1 Overgang til nye regler 1. januar 1. Nutidsværdi ved projektstart med en nominel diskonteringsrente på 5%. Skattebidraget inkluderer selskabsskat, kulbrinteskat, rørledningsafgift og NOxafgift. Det første eksempel er et projekt med produktionsstart år før overgangstidspunktet (). I dette eksempel vil selskabet have nået at optjene hele det samlede 5% fradrag for sine investeringer før overgangstidspunktet. Et sådant projekt rammes derfor slet ikke eller kun i begrænset omfang, jf. Figur af stramningerne i de nye regler, men har gavn af lempelserne i alle resterende produktionsår efter overgangstidspunktet. I vores regneeksempel fører overgangen til nye regler for dette projekt derfor til en reduktion i den samlede skat på 1%. Det næste eksempel er et projekt med produktionsstart akkurat op til overgangstidspunktet (31. december 13). For dette projekt er fradraget for investeringer før produktionsstart fuldt ud bestemt af overgangsordningen. Således reduceres det samlede fradrag fra 5% til %. I vores regneeksempel betyder det, at selskabet kommer i en position, hvor der skal betales kulbrinteskat allerede fra det år, produktionen starter. Dermed forøges den samlede skat med % i forhold til under gamle regler. Det sidste eksempel er et projekt, der ligesom de foregående er igangsat før overgangstidspunktet, men som først har produktionsstart senere eksempelvis akkurat 1. januar 1. Overgangsordningen er formuleret, så det er tidspunktet for produktionsstart, der er afgørende, og ikke hvornår projektet reelt er startet. Derfor er projektet ikke Fradraget er kun påvirket af overgangen til nye regler i det omfang, det løbende overskud ikke har været stort nok til, at hele fradraget er blevet udnyttet inden overgangstidspunktet, jf. tabel 1 og fodnote 3.

7 omfattet af overgangsordningen. Derfor bliver fradraget for investeringer reduceret fra 5 % ned til 3%. I vores regneeksempel vil skatten for et sådant projekt som konsekvens af de nye regler forøges med 3 % i forhold til den forventede skat under de gamle regler. Figur Løbende skat afhængig af produktionsstart ved overgang til nye regler sammenlignet med gamle regler 5 Overgang januar Gamle regler 31 december 13 1 januar 1 Note: Projekt med produktionsstart i : Ved overgang til nye regler reduceres tidligere års akkumulerede underskud til 71%, hvorved selskabet kommer i en position, hvor der skal betales kulbrinteskat tidligere end under gamle regler. Foruden den forskellige behandling af investeringer foretaget på ens forudsætninger, men med forskellig timing af produktionsstart, er der under de nye regler også en væsentlig forskellighed i muligheden for afdækning af risici. Dette er til fordel for selskaber med koncession på mange felter kontra de, der har få. I tilfælde af at et felt giver underskud, så det samlede investeringsfradrag ikke kan udnyttes, kan et selskab med flere felter overføre det uudnyttede underskud i beskatningsgrundlaget til andre felter. Dette fremhæves af kulbrinteskatteudvalget, som en fordel i forhold til at sikre optimale investeringer i marginale felter. Men det giver også selskaber med mange felter en markant fordel i forhold til selskaber med få felter og ikke mindst over for potentielle nye investorer, der ønsker at byde ind ved kommende koncessionsrunder. 7

8 Virkning af omlægning nu i forhold til omlægning i 3 Serviceeftersynet fra 13 anbefaler, at de nye regler gøres gældende for koncessioner, der i dag er omfattet af de gamle regler, og at den overgangsordning, DUC i sin tid fik, også gøres gældende denne gang. Imidlertid tager overgangsordningen i Nordsøaftalen ikke hensyn til projekter under udvikling. Det vil sige projekter, hvor der er store igangværende investeringer, men som endnu ikke er i produktion, jf. Boks 1. Tilbage i 3 var dette ikke relevant, da DUC netop havde påbegyndt produktion på det seneste felt i og ikke havde igangværende udviklingsprojekter. I modsætning til dengang er et sådan hensyn særdeles relevant i dag, da der på flere felter, som er omfattet af gamle regler, er igangværende efterforsknings- og udviklingsaktiviteter. Konkret startede udviklingen af Hejre-feltet ved myndighedernes projektgodkendelse i december 11, men der er først planlagt produktionsstart i Som illustreret Figur 1 vil det betyde en betydelig merbeskatning for netop sådan et projekt, mens projekter med produktionsstart tæt op til overgangstidspunktet opnår en meget mere lempelig merbeskatning på grund af formuleringen af overgangsordningen. Boks 1 Formulering af overgangsordning i kulbrinteskatteloven 7 A. Stk. 1. Ved opgørelsen af skattepligtig kulbrinteindkomst for de skattepligtige, der har indkomst [Dvs. produktion] i tilknytning til koncessioner, som overgår fra beskatning efter kapitel 3 [gamle regler] til beskatning efter kapitel 3 A [nye regler] med virkning fra indkomståret, gælder reglerne i stk. -. [ ] Stk. 3. [ ] For de aktiver, som indgår i grundlaget efter 1. pkt., beregnes kulbrintefradrag med pct. af anskaffelsessummen for den resterende del af den -års-periode, der begyndte med det indkomstår, hvori den skattepligtige påbegyndte afskrivning på aktiverne. Note: Tilføjet og udeladt tekst er omgrænset af [] af Kulbrinteskatteloven 8

9 Effekten er betydelig, fordi en meget stor af de samlede udgifter netop knytter sig til investeringer i fasen før produktion. I eksemplet med Hejre-feltet udgør udgifter til investeringer i feltudvikling før produktionsstart således 77 % procent af samtlige udgifter 5. Beregninger De i Figur 1 og beregnede skattebetalinger er beregnet af med udgangspunkt i et stiliseret cash-flow forløb for et investeringsprojekt i Nordsøen, der dog ligger tæt op ad faktiske budgetfremskrivninger fra netop projektet på Hejrefeltet. I det følgende gennemgår vi forløbet i et investeringsprojekt og illustrerer sammenhængene mellem løbende cash-flow og skattebetalinger. Et investeringsprojekt i Nordsøen kan opdeles i tre faser. En efterforskningsfase, en udviklingsfase og en produktionsfase. I efterforskningsfasen foretages prøveboringer og andre undersøgelser. Hvis man finder tilstrækkelige mængder tilgængelig olie eller gas, påbegyndes udviklingsfasen med etablering af borebrønde, platforme og rørledninger. Hvis man i efterforskningsfasen ikke er succesfuld, er udgifterne hertil tabt. Det sker i over 75% af alle tilfælde 7. I det stiliserede eksempel ser vi bort fra udgifter til efterforskning. Vi ser altså på de forventede betalingsstrømme i et tilfælde, hvor man har fundet et felt, der forventes at være profitabelt, jf. Figur 3-. Langt størstedelen af de samlede udgifter finder sted i udviklingsfasen (kapitalinvesteringer). De løbende driftsomkostninger er forholdsvis beskedne i forhold til omsætningen, hvis der vel at mærke er tale om et stort lettilgængeligt felt, og hvis priserne på olie og gas udvikler sig gunstigt. Dertil er der i sig selv knyttet en betydelig usikkerhed, som nødvendigvis må afspejles i høje afkast ved et gunstigt udfald for at tiltrække investorer. Der gælder almindelige regler for selskabsskat, herunder også afskrivninger på kapitalinvesteringerne. Derudover betales rørledningsafgift (gamle regler, jf. Figur 3) og NOxafgift (afgifter). I figurerne er det illustreret, hvordan de løbende afgifter, primært kulbrinteskatten, varierer i hvert af de tidligere opstillede 3 eksempler, jf. Figur 1, i sammenhæng med indtægter, øvrige udgifter og kulbrintefradraget. 5 7 Defineret som summen af investeringer i feltudvikling og driftsudgifter i hele feltets forventede levetid. De 77 % er altså endda ekskl. medregning af udgifter til efterforskning i perioden fra koncessionen blev givet i 1989 til beslutningen om at investere i udviklingen af feltet blev taget i Fradragsreglerne for efterforskningsudgifter er ikke de samme som for investeringer i feltudvikling og har generelt mindre betydning i både nye og gamle regler, hvorfor vi har valgt at se bort fra dem i beregningerne til dette notat. Bayerngas A/S Fiscal Comparison/Exploration Attractiveness Wood MacKenzie 1. Rapporten kan findes blandt bilagene til serviceeftersynet fra Marts 13. 9

10 Figur 3 Cash-flow under gamle regler Kulbrinteskat Nedtagningsomk. Afgifter Omsætning Selskabsskat Kapitalinvesteringer Driftsomk. Kulbrintefradrag Figur Overgang til nye regler efter års produktion Kulbrinteskat Nedtagningsomk. Afgifter Omsætning Selskabsskat Kapitalinvesteringer Driftsomk. Kulbrintefradrag

11 Figur 5 Overgang til nye akkurat efter produktionsstart Kulbrinteskat Selskabsskat Nedtagningsomk. Kapitalinvesteringer Afgifter Driftsomk. Omsætning Kulbrintefradrag Figur Overgang til nye regler før produktionsstart Kulbrinteskat Selskabsskat Nedtagningsomk. Kapitalinvesteringer Afgifter Driftsomk. Omsætning Kulbrintefradrag 11

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 1 / 5 Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage

Læs mere

Serviceeftersynet. af vilkårene for kulbrinteindvinding. Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN.

Serviceeftersynet. af vilkårene for kulbrinteindvinding. Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN. Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN. 04-03-2013 Side 1 Del I Olie og gas i Nordsøen Produktion og oliepriser 04-03-2013

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2013-14. Fremsat den 20. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2013-14. Fremsat den 20. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) til Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2013-14 Fremsat den 20. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af

Læs mere

Skatteministeriet J. nr Udkast

Skatteministeriet J. nr Udkast Skatteministeriet J. nr. 13-0203936 Udkast Forslag til Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding og lov om etablering og benyttelse af

Læs mere

Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding

Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding Af: Christen Sørensen Professor emeritus, fhv. overvismand Dette notat er skrevet efter opdrag fra Bayerngas Norge A/S. Notatet tager primært udgangspunkt

Læs mere

FONDSBØRSMEDDELELSE. Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold

FONDSBØRSMEDDELELSE. Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold FONDSBØRSMEDDELELSE Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold har indgået aftale med Regeringen. Aftalen ændrer og øger beskatning af indtægter under koncession i Nordsøen indtil

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 4. oktober 2007 J nr. 004-U03-41 Frederiksholms

Læs mere

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 DONG Energy's skattebetaling DONG Energy er en virksomhed i vækst. Vi har en ambitiøs forretningsstrategi, der tager afsæt i nogle af verdens helt store udfordringer

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven)

Bekendtgørelse af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven) LBK nr 862 af 19/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 14-1662433 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af

Læs mere

Tidsskrift for Skatter og Afgifter - 2014/43. Af Katja Dyppel Weber, Ph.d., adjunkt CBS og senior associate CORIT Advisory

Tidsskrift for Skatter og Afgifter - 2014/43. Af Katja Dyppel Weber, Ph.d., adjunkt CBS og senior associate CORIT Advisory 5242 775 Af Katja Dyppel Weber, Ph.d., adjunkt CBS og senior associate CORIT Advisory I denne artikel analyseres den skatteretlige behandling af underskud fra kulbrinteaktivitet, hvilket bl.a. indebærer

Læs mere

Samfundsøkonomien i aftalen mellem A.P. Møller - Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen i Nordsøen

Samfundsøkonomien i aftalen mellem A.P. Møller - Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen i Nordsøen Samfundsøkonomien i aftalen mellem A.P. Møller - Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen i Nordsøen 2/22 1. Indledning Der blev i september måned indgået aftale om forlængelse af A. P. Møller

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse? Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende

Læs mere

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark.

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

TilFolketinget Skatteudvalget

TilFolketinget Skatteudvalget Skatteudvalget 2013-14 L 79 Bilag 1 Offentligt J.nr. 13-0203936 20. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF Nyt kapitel

Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF Nyt kapitel Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF Nyt kapitel Den 22. marts 2017 Der har været produktion af olie og gas i den danske del af Nordsøen de sidste 45

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Lovforslag nr. L 21 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Lovforslag nr. L 21 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 21 Folketinget 29-1 Fremsat den 7. oktober 29 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

. Omlægningen af nordsøbeskatningen kan ikke finansiere togfonden, og øremærkningen

. Omlægningen af nordsøbeskatningen kan ikke finansiere togfonden, og øremærkningen 1. maj 2013. Omlægningen af nordsøbeskatningen kan ikke finansiere togfonden, og øremærkningen af provenuet er uheldig Af Jens Hauch Notatet vurderer mulighederne for at finansiere højhastigheds togforbindelser

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

bayerngas Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 225 Offentligt danmark

bayerngas Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 225 Offentligt danmark Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 225 Offentligt bayerngas danmark Til medlemmerne af Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Your ref: Our ref: DM#58863 Date: 16. maj

Læs mere

Notat om påtænkt ændring af beskatningsreglerne for kultbrinteindvinding og visse grundlovsmæssige spørgsmål i forhold til Bayerngas

Notat om påtænkt ændring af beskatningsreglerne for kultbrinteindvinding og visse grundlovsmæssige spørgsmål i forhold til Bayerngas Notat om påtænkt ændring af beskatningsreglerne for kultbrinteindvinding og visse grundlovsmæssige spørgsmål i forhold til Bayerngas Bayerngas har anmodet mig om en vurdering af, om de i rapporten Serviceeftersynet

Læs mere

Høringssvar vedrørende lovforslag til harmonisering af beskatning af kulbrinteindvinding

Høringssvar vedrørende lovforslag til harmonisering af beskatning af kulbrinteindvinding Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Peter Ambus 5. november 2013 Høringssvar vedrørende lovforslag til harmonisering af beskatning af kulbrinteindvinding Brancheforeningen

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding LBK nr 966 af 20/09/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-411-0048 Senere ændringer til forskriften LOV nr 513 af 07/06/2006

Læs mere

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-411-0028 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Kompensationsbestemmelsen. i aftalen. mellem A.P. Møller - Mærsk. og staten om. forlængelse af eneretsbevillingen. i Nordsøen

Kompensationsbestemmelsen. i aftalen. mellem A.P. Møller - Mærsk. og staten om. forlængelse af eneretsbevillingen. i Nordsøen Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 85 Offentligt 17. december 2003 Kompensationsbestemmelsen i aftalen mellem A.P. Møller - Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Talepapir Merprovenu og Togfonden. Samrådsspørgsmål A:

Talepapir Merprovenu og Togfonden. Samrådsspørgsmål A: Skatteudvalget 2013-14 L 79 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Talepapir Merprovenu og Togfonden Samrådsspørgsmål A: Ifølge regeringens økonomiske redegørelse fra december 2013 er statens Nordsø-indtægter

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Nyere praksis vedrørende afgrænsning af ring-fence Shell-dommen Shell-dommen (SKM 2013.279 Ø) Retsgrundlaget Stridsspørgsmålet i Shell-sagen var, hvorvidt renteindtægter

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

AFTALE OM KOMPENSATION EFTER AFSNIT VI I AFTALE AF 29/9 2003 MELLEM ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

AFTALE OM KOMPENSATION EFTER AFSNIT VI I AFTALE AF 29/9 2003 MELLEM ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN AFTALE OM KOMPENSATION EFTER AFSNIT VI I AFTALE AF 29/9 2003 MELLEM ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN OG BEVILLINGSHAVERNE I HENHOLD TIL ENERETSBEVILLING AF 8/7 1962. Indledning: Denne aftale er indgået i

Læs mere

Artikel. Fradragsret for udgifter ved kulbrintebeskatningens ring-fence og tab på finansielle kontrakter - refleksioner efter TfS 2014, 141

Artikel. Fradragsret for udgifter ved kulbrintebeskatningens ring-fence og tab på finansielle kontrakter - refleksioner efter TfS 2014, 141 960 Tidsskrift for Skatter og Afgifter - 2014/9 Artikel 153 Fradragsret for udgifter ved kulbrintebeskatningens ring-fence og tab på finansielle kontrakter - refleksioner efter TfS 2014, 141 Af Jakob Bundgaard,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse

Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse - 1 Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog før sommerferien et lovforslag, der bl.a. var rettet mod beskatningen af multinationale

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 396 Offentligt J.nr. 2009-411-0023 Dato: 2. september 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Bilag Beregninger af økonomi i husstandsvindmøller i forlængelse af høringsnotatet af 28. november 2012, L 86 I svarene (i ovennævnte

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 23. maj 2006 J nr. 004-439 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

ER DUC BLEVET LOVET EN REALFORRENTNING PÅ 15 PCT.?

ER DUC BLEVET LOVET EN REALFORRENTNING PÅ 15 PCT.? 6. 22. juni september 2006 2003 Journal 0203 Af Martin Windelin, direkte telefon 3355 7720 ad pkt. Resumé: ER DUC BLEVET LOVET EN REALFORRENTNING PÅ 15 PCT.? Der ses i notatet nærmere på DUC-olieselskabernes

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning

1. Indledning og sammenfatning 1. Indledning og sammenfatning 1.1 Indledning 1.1.1 Udvalgets nedsættelse og kommissorium Skatteministeren nedsatte i begyndelsen af 2001 et udvalg med henblik på at skabe grundlaget for at indføre et

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Bolig i selskabets udlejningsejendom

Bolig i selskabets udlejningsejendom - 1 Bolig i selskabets udlejningsejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Hovedaktionærer, der får stillet en bolig til rådighed af selskabet, skal beskattes efter særlige, skærpede regler.

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg. Vedr. Husstandsmøller L 86

Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg. Vedr. Husstandsmøller L 86 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg 10. december 2012 Vedr. Husstandsmøller L 86 Som opfølgning

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Når virksomhedsejeren går på pension

Når virksomhedsejeren går på pension - 1 Når virksomhedsejeren går på pension Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selvstændige erhvervsdrivende har ofte søgt at sikre deres pensionisttilværelse ved opsparing i virksomhedsskatteordningen,

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Lejerne taber til boligejerne

Lejerne taber til boligejerne Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste

Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste - 1 Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Reglerne for skattemæssig håndtering af udgifter i forbindelse med medarbejderes kørsel i arbejdsgiverens

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værelsesudlejning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mangel på studieboliger trækker næsten altid overskrifter ved studiestart. Mange studerende skal i løbet af få uger mobilisere en bolig

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december Betænkning. over Skatteudvalget 2013-14 L 79 Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven,

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering:

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering: NOTAT Til: Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. Fra: ACTIO Advokatpartnerselskab Dato: 19. august 2010/ Vedr.: Afnoteringen af Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. 1. Indledning 1.1 Baggrund: ACTIO

Læs mere