Problemorientering, samarbejde og vejledning. Problemorientering, samarbejde og vejledning. Hvad er et initierende problem? Hvad er et problem?
|
|
- Agnete Kirkegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Problemorientering, samarbejde og vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler At præsentere nogle værktøjer til at starte problemanalysen med. Problemorientering, samarbejde og vejledning Midler/program: Forelæsning om problemorientering Initierende problem Problemanalyse Problemformulering Roller i gruppen Samarbejdsaftaler Vejledning 1 2 Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning en situation med mulighed for forbedringer. Et problem er i sin neutrale form et undersøgelsesområde, hvor situationens konsekvenser og muligheder er ukendte. Indholdsmæssigt er det en afgrænset problemstilling der er: Interessant at få belyst for nogen uden for gruppen Båret af interesse, motivation og faglig relevans Formmæssigt er det en kort formulering der er struktureret så den lægger op til en systematisk analyse (Problemanalyse) 3 4 Eksempel Netværk på kørestole Kørestole har i de senere år fået integreret flere og flere hjælpemidler til den handicappede. Dette kan være joysticks til at styre kørestolen, hjælpemidler til kommunikation, bevægelse etc. Ofte bliver løsningen at påsætter disse hjælpemidler som uafhængige enheder, der ikke har nogen indbyrdes kommunikation. Resultatet bliver ofte at man specielt for svært handicappede for en overklistret kørestole, hvor brugeren bliver afhængig af en hjælper for skifte mellem de forskellige hjælpemidler. Kan en joystick til styre kørestolen med også udnyttes som mus til en bærbar computer, kan der laves en smidig løsning på dette? HUSK AT: 1. Et initierende problem er et styringsredskab, dvs. at problemet kan omformuleres igennem problemanalysefasen. 2. Der skal være en klar rød tråd fra det initierende problem og det der behandles i problemanalysen. 3. Der skal være en relation imellem det initierende problem og problemformuleringen, som kan opfattes som en præcisering ift. det initierende problem
2 Et overblik over projektfaserne: Hvorfor skal man analysere sit problem? fasen LP Kone Projektforslag Initierende Vand Initierende problem Emner/struktur for problemanalysen KVL (Andersen et al, 1995) 7 Hvad skal jeg gøre for at komme over til min kone? 8 Problemanalysens indhold Problemanalysefasens typiske indhold (Andersen, 1995): Redegørelsen for at problemet eksisterer: Hvem er det et problem for? Redegørelse for baggrunden og historien bag problemet: Hvorfor er det et problem? Redegørelse for interesseparter: Hvem er involveret og hvem har interesse i problemet? Årsager og konsekvenser af problemet: Hvilke andre problemstillinger er der i tilknytning til problemet. 9 Værktøjer til de første 2 dele af analysen 6H-modellen Hvorfor? Hvad? Hvem? Problemstilling Hvordan? Hvornår? Hvor? Post It Brain storm 1. Alle skriver stikord på gule lapper i 5 minutter 2. Alle lapper klistres op på tavlen 3. En eller flere læser stikordene på alle lapperne op 4. Alle går op til tavlen og strukturerer brain stormen 10 Et overblik over projektfaserne: Problemformulering - hvad? Projektforslag Initierende Initierende problem Emner/struktur for problemanalysen fasen 11 Et ARGUMENTERET (via problemanalysen) overordnet spørgsmål og evt. flere sammenhængende delspørgsmål. Et styringsredskab i forhold til problembearbejdningen, som kan files til efterhånden som nye erkendelser opstår. Bemærk at ordet problemformulering ofte ses som overskrift for en konklusion på problemanalysen som så ender med ovenstående. 12 KVL (Andersen et al, 1995) 2
3 Problemformulering - eksempel Initierende problem: Hvilke trafikrelaterede problemer eksisterer i T-krydset ved Fredrik Bajers Vej og Niels Bohrs Vej, og hvad er årsagerne til og konsekvensen af disse problemer? Problemformulering: Hvilke trafikale reguleringsmuligheder kan løse problemet ved T-krydset mellem Fredrik Bajers Vej og Niels Bohrs Vej 13 Projektafgrænsning Problemformuleringen fortæller HVAD gruppen vil arbejde med, men ikke hvordan eller hvor bredt/snævert man vil arbejde. Derfor afgrænses projektet : I projektafgrænsningen fokuseres projektet under hensynstagen til gruppens ressourcer og interesser. Metode og teorivalg afgrænser også projektet. HUSK at afgrænsninger skal være begrundede 14 Projektafgrænsning - eksempel Et overblik over projektfaserne: Hvor kan grønne bølger anvendes og hvilke effekter har de i trafikken? fasen For at besvare problemformuleringen vil vi udarbejde en computersimulering, der kan simulere trafikken gennem en række kryds på en given strækning, på et detaljeret niveau. Vi går ud fra at alle trafikanter opfører sig perfekt, og at fodgængere og cyklister ikke findes. 15 Projektforslag Initierende Initierende problem Emner/struktur for problemanalysen 16 KVL (Andersen et al, 1995) Pause Roller i gruppen I starten af projektperioden dannes uformelle roller : Lederen Prygelknaben Festaben Klovnen Den ansvarlige Den sociale igangsætter OSV Deadline is deadline!
4 Roller i gruppen Socialisering og professionalisering af gruppen De uformelle roller er led i en socialiseringsproces Specielt i starten af uddannelsen har studerende et stort behov for at socialisere Skelne mellem Socialisering og Professionalisering - Disciplinering At diciplinere gruppen Hvilken rolle har jeg i gruppens projektarbejde? Hvordan passer det sammen med resten af gruppemedlemmernes roller? Hvordan finder vi en balance imellem at udnytte og udvikle vores individuelle kompetencer? Belbins teamroller (1) Belbins teamroller (2) 1. Administrator Slideren Praktisk sans Fornuftig Selvbeherskelse Disciplineret Systematisk Pålidelig Har tilpasningsevne Sans for det realistiske og relevante 2. Igangsætter Indpiskeren Motiveret med masser af drive Offensiv Handlingsorienteret Resultatorienteret Udadvendt Trives under pres God til at komme videre ved politiske komplikationer 3. Koordinatoren Dirigenten Tager gerne ordet Evnen til at skabe holdfølelse Moden Tillidsvækkende God til at uddeligere opgaver God til at kombinere forskellige færdigheder 4. Idéudvikleren Facilitator Nytænkende Kreativ og fantasifuld Selvstænding Indadvendt God til at løse komplicerede problemstillinger i opstartsfasen Belbins teamroller (3) Belbins teamroller (4) 5. Kontaktskaber Entusiastisk Hurtig reagerende Udadvendt Netværksskabende Nysgerring God til at kommunikere ud ad til og give feedback til sit bagland 6. Analysatoren Seriøs Fornuftig Jordbunden Går i detaljen Kritiske sans Tænker over tingene før beslutninger træffes God til at vurdere for og imod 7. Formidler Omgængelig Bekymrer sig om andre Fleksibel og tilpasningsvillig Forebygger samarbejdsproblem er ved at skabe god stemning Konfliktsky 8. Afslutteren Vedholdende Indadvendt Præcis Har stor koncentration Holder målet klart God til at overholde planer Har øje for enkelthederne
5 Tests og deres anvendelighed Og nu til testen! Udbyttet af en test er altid vejledende Udbyttet af en test er afhængig af personens ærlighed i besvarelsen Udbyttet af en test giver et øjebliksbillede - og siger intet om udviklingspotentialerne Heldigvis er der intet dårligt resultat af de fleste test - det drejer sig om match Hvad er en samarbejdsaftale? En samarbejdsaftale er et dokument, som sikrer at de enkelte individer handler som gruppen forventer. Dens effekt afhænger dog af: at aftalerne er kort og præcist formuleret at der er flertal i gruppen for at aftalen er relevant at aftalen er godkendt af implicerede indenfor og udenfor gruppen, herunder vejlederne at det på forhånd diskuteres, hvad der sker hvis aftalerne brydes 27 Samarbejdsaftalens 3 hovedpunkter Indholdet er ofte opdelt i aftaler om: 1. Projektarbejdets mål og styring Hvilke færdigheder ønsker vi at opnå i forhold til projektarbejdets 3 fagligheder Hvordan vil vi styre vores arbejdsproces Hvordan skal vores arbejde dokumenteres 2. Gruppesamarbejdet Hvilke adfærd vil vi acceptere fra gruppemedlemmerne (krav), og hvilke færdigheder vil vi fremelske (mål) 3. Samarbejdet med vejleder Hvilke forventninger har vi til vores vejleder, og hvilke forventninger har han/hun til os - og hvilke betingelser kan vi ud fra dette blive enige om 28 Projektets mål (HVAD - spørgsmål) Er der nogle metoder/teorier, som jeg gerne vil have afprøvet, og er gruppen positivt stillet, hvis problemfeltet åbner for muligheden. Hvilket ambitionsniveau har jeg for projektets endelige resultat, og er det i overensstemmelse med gruppens. 29 Projektets mål - HUSK AT Projektets konklusioner er gruppens konklusioner, derfor skal alle gerne have en indsigt i alle projektets dele - I skal lære at lære ad hinanden og tage ansvar for egen læring. Planlægning er en bevidst men foranderlig proces. De faglige mål i samarbejdsaftalen skal derfor være så blødt formulerede, at der er rum for forandringer. En løbende konkretisering/evaluering af de mål, som er opstillet i samarbejdsaftalen kan være et styringsredskab. Ambitionerne skal passe til den bredde, som der lægges vægt på i jeres projektarbejde. 30 5
6 Projektets mål - eksempler Vi er enige om, at vi så vidt muligt gerne vil have den grundlæggende termodynamiske viden i forhold til ændringer i vejrforhold. Vi vil gerne opnå en viden om livscyklusvurderinger, og en forståelse for hvilke styrker og svagheder dette værktøj har i forhold til at sammenligne produkters miljøbelastning. En af gruppens medlemmer har et godt kendskab til Excel, og det er gruppens ønske, at alle medlemmer skal lære af dette og opnå en viden på brugerniveau Gruppen sigter på et resultat, der er koncist i sit resultat dvs. at der er lagt lige vægt på alle tre fagligheder. Projektets styring Behov for professionelle roller Koordinator Mødeleder / Ordstyrer Sekretær / Referent Vejlederkontakt Igangsætter Projektets styring Arbejdsdeling / Arbejdet i undergrupper Fælles disposition Morgenmøder / Ad hoc møder Koordinering Formater Skriveproces / Retteproces Tidsplanerne Projektets styring Hvornår laves første tidsplan Deadlines? Hvor mange? Flere niveauer Opdatering Opsamling af erfaringer om tidsforbrug på opgaver Hvem er ansvarlig Gruppesamarbejde - HVORDAN Gruppemøder - hvor tit og hvor streng er mødepligten skal der være dagsordener for møder, ordstyrer og referent. Organisering af arbejdet hvordan uddelegeres arbejdet, skal alle arbejde med alle fagligheder, hvor tit skal arbejdsblade kommenteres i gruppen. Dokumentation af projektarbejdet skal der føres en projektdagbog og hvad skal den indeholde Dokumenthåndtering, hjemmesider mv. hvordan sikres versionsstyring, opdatering af hjemmeside mv Hvordan forholder gruppen sig til hjemmearbejde, weekendarbejde og er det ens egen sag om man vil møde til SE eller PE-kurser Hvordan vil gruppen opretholde et godt arbejdsklima Gruppesamarbejde - HUSK At grupper er forskellige - nogle har ikke behov så meget styring for at falde ud af den professionelle rolle, mens andre har behov for en stram styring. At gruppemøder er den væsentligste kilde til at få udvekslet de informationer som skaber sammenhæng i et projekt (fx via dispositionsmøder). At det ofte kan være en fordel at udarbejde retningslinier for layout allerede ved projektets start - det mindsker arbejdsbyrden til slut. At en projektdagbog gerne skal have nogle kriterier, er det dagsordener, beslutninger, referater af foredrag eller hvad er det der skal skrives ned. At arbejdsbyrden skal stå mål med ambitionsniveauet. Hvordan vil gruppen udveksle viden
7 Gruppesamarbejde - eksempler P1 1 Arbejdsindsats stk. 1 Det forventes, at alle medlemmer af gruppen har lavet det aftalte arbejde til det aftalte tidspunkt. stk. 2 Det forventes, at alle medlemmer af gruppen leverer det bedst mulige materiale, når personen har fået en opgave. Herunder forventes det, at personen selv har læst korrektur på sit materiale. stk. 3 Det forventes, at alle de, ifølge logbogen, aftalte deadlines overholdes. Er dette ikke muligt, skal det angives i logbogen hvorfor tidsgrænsen ikke er overholdt. stk. 4 Ved arbejde i gruppen forventes det, at der leveres en seriøs arbejdsindsats, når et flertal i gruppen ønsker det. Et møde kan på baggrund af et flertal i gruppen hæves, hvis det ikke fører til noget dvs. hvis arbejdsmoralen er hensigtsmæssig lav. stk. 5 Det bestræbes at alle diskussioner foregår uden ordstyrer, men i tilfælde af voldsom diskussion bliver der påsat ordstyrer. stk. 6 Det bestræbes at minimere overflødige diskussioner. 2 Fremmøde stk. 1 Med mindre der aftales andet, er der mødepligt til alle forelæsninger for alle gruppens medlemmer. stk. 2 Med mindre der aftales andet, er der mødetid hver morgen kl. 8:15. Dette gælder uanset om der er forelæsning eller ej. stk. 3 Individuelt fravær aftales i så god tid som muligt og bør minimeres. stk. 4 Ved sygdom og hindringer som ikke kan forudses gives der besked ved e- mail til hele gruppen samt SMS til min. 1 person fra gruppen. 3 Sanktioner stk. 1 For små overtrædelser, hvortil der gives en tilpas god (kreativitet belønnes :-) forklaring, accepteres en undskyldning, samt en mindre bøde i form af en gruppe-bajer. stk. 2 Ved gentagne, alvorlige overtrædelser, kan det komme dertil, at det er nødvendigt at smide et medlem af gruppen ud. Her tænkes specielt på manglende aflevering af projekt arbejde op til deadline, der vil påføre resten af gruppen unødvendigt stress Gruppesamarbejde Diskuter ansvar og forventninger i jeres gruppe Hvordan vil I sikre at alle i gruppen lever op til det aftalte? Gennem motivation Ved afstraffelse Vejledersamarbejde - spørgsmål Hvilke forventninger har I til vejlederens rolle. Vejledermøder hvor tit kan der holdes vejledermøde, og hvorvidt skal der forelægge en dagsorden og et referat af vejledermøderne, og hvorvidt skal der være fællesmøder (hoved & bivejleder begge til stede). Hvordan skal arbejdsblade afleveres, og hvornår skal de senest afleveres for at få kommentarer til et vejledermøde HUSK at ovenstående skal præciseres og diskuteres for både bi- og hovedvejleder Vejledersamarbejde en model En rigtig god model for samarbejde med vejlederen er at tilsende ham/hende flg. information 1-2 dage forud for vejledermøderne: Hvad har hvem arbejdet med siden sidst + de tilhørende arbejdsblade (incl. forfatternavne) Hvad laver vi lige nu Hvor vil vi gerne have hjælp fra vejlederen Dagsorden for mødet Vejledersamarbejde - HUSK En LÆRER underviser, giver opgaver, retter, formidler, kontrollerer og vurderer. En VEJLEDER giver råd, stiller spørgsmål, fremmer refleksion, diskuterer og evaluerer. Der er en PROCESORIENTERET del af vejledningen, som handler om at hjælpe gruppen med at forbedre samarbejdet, planlægningen og læringen. Der er en PRODUKTORIENTERET vejledning som hjælper gruppen med løsningen, et evt. produkt samt ikke mindst sammenhængen i projektrapporten. Vejledere er FORSKELLIGE - nogle fokuserer på produktet andre på processen, nogle betragter grupperne som selvstyrende andre kan ikke lade være med at styre selv
8 Procesvejledning Produktvejledning Ser projektarbejde som erkendelsesproces Vejledning i gruppesamarbejde Igangsættelse af refleksive processer Stille spørgsmål i stedet for at angive løsninger Fokuserer på faglig viden Sammenhængende projektrapport Løsningsorienteret Produktorienteret (Færdig konstruktion - færdig rapport) Vejledersamarbejde eksempler P1 4 Vejleder stk. 1 Gruppen har pligt til at aflevere materiale via til vejlederen senest kl. 12 dagen før materialet skal behandles. stk. 2 Gruppen forventer samtidig, at vejlederen har læst materialet, og kommer med konstruktiv kritik. stk. 3 Gruppen efterstræber at planlægge vejledermøder en måned frem ad gangen. stk.4 Der skal laves dagsorden til alle vejledermøder. 5 Faste rutiner stk. 1 Tidsplan skal opdateres, revurderes og evalueres mandag eftermiddag, hvorefter den mailes rundt til alle medlemmer af gruppen. stk. 2 Der skal være sekretær til vejledermøderne. Denne arbejdsopgave skiftes gruppemedlemmerne til (alfabetisk). stk. 3 Opgaven med postafhentning går også på skift mellem gruppens medlemmer (igen alfabetisk). 45 Studerendes mening om GOD vejledning Overblik i kaos Skærer igennem i kritiske situationer Præsenterer ikke løsninger Stiller faciliterende spørgsmål Gruppen styrer selv projektet Vejlederen er vel forberedt og godt informeret 46 Studerendes mening om DÅRLIG vejledning Vejlederen udtaler sig ikke om gruppens konflikter/interne problemer Vejlederen giver ikke konstruktiv feedback Viser ingen interesse for projektet og/eller de studerende Er dårligt informeret om gruppens arbejde og arbejdsproces Vejlederen tager magten over projektet og de studerendes læreproces 47 Hvad kan gå galt i samarbejdet? 48 8
9 Forskellige forventninger Undersøgelsens konklusion Studiets mål Projektets form og indhold Vejledernes forventninger Studerendes forventninger Undersøgelsen efterlader et indtryk af at studerende og vejledere i nogle tilfælde "går fejl" af hinanden, måske fordi kommunikationen mellem dem ikke fungerer. Det kan have en selvforstærkende effekt hvis en gruppe føler at deres vejleder ikke er interesseret eller kvalificeret og derfor ikke tager kontakt til ham/hende. Det opfatter vejlederen som gruppen ikke vil vejledes hvorefter de får lov at passe sig selv hvilket igen fører til at gruppen for bekræftet deres indtryk af vejlederen. En dårlig cirkel er startet og det kan være svært at komme ud af den Øvelse i grupperummene: 1. Sammenlign gruppens individuelle Belbinresultater ved at indtegne topscoreren for hvert emne i diagrammet og diskuter hvordan i kan bruge disse resultater 2. Undersøg jeres initierende problem: 6 H-modellen og/eller Port It Brain storm 3. OG/ELLER: Lav jeres egen samarbejdsaftale 51 9
Problemorientering, samarbejde og vejledning
Problemorientering, samarbejde og vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler
Læs mereHUSK AT: Et overblik over projektfaserne: SLP-3: Problemorientering, samarbejde og vejledning. Hvad er et problem? Eksempel
SLP-3: Problemorientering, samarbejde og vejledning Forelæsning om problemorientering Initierende problem Problemanalyse Problemformulering Roller i gruppen Samarbejdsaftaler Vejledning Hvad er et problem?
Læs mereJungs personlighedstyper
Få styr på samarbejdet SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen, lpj@es.aau.dk Projektarbejdets faglighed Analyseværktøjer Gruppen et sammenrend af personligheder Roller og funktioner i gruppen
Læs mereSLP-3: Problemorientering, samarbejde og vejledning. Hvad er et problem? Modsætning Paradoks Dilemma. Eksempel. Hvad er et initierende problem?
SLP-3: Problemorientering, samarbejde og vejledning Forelæsning om problemorientering Initierende problem Problemanalyse Problemformulering Roller i gruppen Vejledning Projektarbejdets faglighed Projektorganisering
Læs mereProblemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.
Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler
Læs mereProblemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning
Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler
Læs merePV9: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Billede:
PV9: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Finde svar på spørgsmålene: Hvad er kreativitet? Brainstorms er det så simpelt? og anvende metoderne til: Udvikling af jeres problemformuleringer
Læs mereSLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer
SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer til planlægning og styring Eksempler på projektplaner
Læs mereVelkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland
Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland I kommer til at arbejde med en del øvelser i jeres egen gruppe. Derfor skal I opstille bordene så I kan sidde sammen gruppevis og så alle kan se tavlen
Læs mereHvad er et problem? Hvad er et initierende problem?
Hvad er et problem? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning en situation med mulighed for forbedringer. Et
Læs mereSamarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde:
Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver
Læs mereHUSK AT: Et overblik over projektfaserne: SLP-4: Problemorientering og Læringsstil. Hvad er et problem? Eksempel. Hvad er et initierende problem?
SLP-4: Problemorientering og Læringsstil Indhold: Fra initierende problem til problemformulering Læring og læringsstil Hvad er et problem? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende
Læs mereHUSK AT: Et overblik over projektfaserne: SLP-3: Problemorientering og Læringsstil. Hvad er et problem? Eksempel. Hvad er et initierende problem?
SLP-3: Problemorientering og Læringsstil Indhold: Fra initierende problem til problemformulering Læring og læringsstil Hvad er et problem? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende
Læs mere! (Samarbejdsaftale)! Kommunikation! Læring! Uddelegering af opgaver. ! En effektiv indledende brainstorm
Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver
Læs mereSamarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:
Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering
Læs mereProjektledelse. Indhold. ! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. !
Projektledelse 1 Indhold! Projektorganisation, uformel/formel! Projektledelse, hvorfor og hvad?! Ledelsesopgaver! Ledelsesformer! Ledelsesroller! Opgave 2 1 Organisering og projektledelse De uformelle
Læs mereMålet med denne kursusgang er at I får
Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering
Læs mere! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. ! Ledelsesformer. ! Ledelsesroller. !
Indhold Projektledelse! Projektorganisation, uformel/formel! Projektledelse, hvorfor og hvad?! Ledelsesopgaver! Ledelsesformer! Ledelsesroller! Opgave 1 2 Organisering og projektledelse De uformelle roller
Læs mereIntroduktion. Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Gode råd fra procesanalyser, D311: Gode råd fra procesanalyser, D320:
Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver
Læs mereArbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5
Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender
Læs mereProjektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Projektpræsentation. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1)
Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse 8 mm i SLP Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Brug af illustrationer Opgave om illustrationer i grupperum Opsamling på opgave Hvad skal
Læs mereProblembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund P0 1
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund P0 1 Humaniora Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Ingeniørvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Sundhedsvidenskab Naturvidenskab medialogi Samfundsvidenskab
Læs mereProjektledelse. Indhold. ! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. !
Projektledelse 1 Indhold! Projektorganisation, uformel/formel! Projektledelse, hvorfor og hvad?! Ledelsesopgaver! Ledelsesformer! Ledelsesroller! Opgave 2 1 Organisering og projektledelse De uformelle
Læs mereOrganisering og projektledelse. Projektledelse. Indhold. Organisering og projektledelse. Diskussion. Socialisering og professionalisering af gruppen
Organisering og projektledelse Projektledelse Socialisering og professionalisering af gruppen 1! De uformelle roller er led i en socialiseringsproces! Specielt i starten af uddannelsen har studerende et
Læs mereSamarbejde, Læring og Projektstyring - SLP
Samarbejde, Læring og Projektstyring - SLP Hvilke forventninger har du til dette kursus? (Summemøde) Brug 2-3 minutter på at hilse på din side m/k og fortæl kort hinanden om jeres forventninger til dette
Læs mereP0 erfaringsopsamling. Dagens læringsmål. HVAD er refleksion. Hvad er refleksion. P0-erfaringsopsamling
P0-erfaringsopsamling PV4 Efteråret 2012 Software, Datalogi, Bachelor i IT og Informatik Lone Stub Petersen Lars Peter Jensen lpj@es.aau.dk 1 Forelæsning om Refleksion Procesanalyse-skrivningskrivning
Læs mereP0 erfaringsopsamling
Program P0 erfaringsopsamling 8.15: Introduktion 9.00: Erfaringsudveksling i tværgrupper 11.00: Poster session i seminarrummet 11.45: Hvordan skriver man en procesanalyse? Efterfølgende skriver grupperne
Læs mereSamarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieordningens mål for projektarbejdets faglighed gennem opøvning af en reflekterende og eksperimenterende
Læs mereSamarbejde, læring og projektstyring (SLP)
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieordningens mål for projektarbejdets faglighed gennem opøvning af en reflekterende og eksperimenterende
Læs mereSamarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde målene for projektarbejdets faglighed. Mål: At gøre den studerende i stand til at gennemføre en
Læs mereSamarbejde, læring og projektmanagement (SLP)
Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieordningens mål for projektarbejdets faglighed gennem opøvning af en reflekterende og eksperimenterende
Læs mereIndhold. Projektledelse. Organisering og projektledelse. Organisering og projektledelse. Organisering og projektledelse
Indhold Projektledelse Projektorganisation, uformel/formel Projektledelse, hvorfor og hvad? Ledelsesopgaver Ledelsesformer Ledelsesroller Opgave 1 2 De uformelle roller dannes i starten af projektperioden
Læs mereLæringsmål. Vejledersamarbejde. Vejledningens indhold. Vejledningens form. Få styr på samarbejdet
Få styr på samarbejdet PV 6 Efteråret 2010 Medialogi Bachelor i IT og informatik Software Datalogi Lars Peter Jensen lpj@es.aau.dk Vejledertyper Tilgange til læring og læringsstile Gruppen et sammenrend
Læs mereProjektpræsentation, illustrationer og procesanalyse
Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse 8 mm i SLP Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Brug af illustrationer Opgave (Opsamling på opgave) Hvad skal der stå i procesanalysen Hvad
Læs mereSamarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde målene for projektarbejdets faglighed gennem opøvning af en reflekterende og eksperimenterende
Læs mereSammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen)
Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen) Først en lille historie om en cykel og en død kat Der var engang en mand der havde et arbejde. Manden
Læs mereTavlemøder der virker
Tlf. 7022 5252 Tavlemøder der virker Bedre styring af driften og flere forbedringer. Et dagligt møde på 10 minutter er nok. Af Claus Toft Friis, partner, Friis Management Aps Claus Toft Friis har mere
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereSamarbejdsaftale B213
Samarbejdsaftale B213 14. oktober 2009 Indhold 1 Samarbejdsaftale 2 1.1 Gyldighed............................... 2 1.2 Mødetider............................... 2 1.3 Projektleder..............................
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs merePROJEKTFORMIDLING. Dagsorden for i dag. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1)
PROJEKTFORMIDLING 7 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings-
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs mereP2 Procesanalysen. Procesanalysen er et værktøj til at styre jeres udvikling af projektarbejdets faglighed
P2 Procesanalysen Procesanalysen er et værktøj til at styre jeres udvikling af projektarbejdets faglighed F.eks. Projektorganisering Kommunikation Samarbejde Konfliktadfærd Rollefordeling Projektstyring
Læs mereProjektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)
Formidling og statusseminar Projektpræsentation SLP 3 foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Statusseminar For projektdeltagere For bevillingshavere
Læs mereKompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Læs mereStudiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver
Læs merePROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag
PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling
Læs mereDen menneskelige faktor Torben Bundgaard DIF
Den menneskelige faktor Torben Bundgaard DIF Hvem er jeg? Hvad er mine motiver? Hvad er min adfærd? Hvad har jeg præference for? Lidt om arketyper og personprofiler! Nogen bygger læhegn andre bygger vindmøller?
Læs mereAkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi
AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende
Læs mereLæringsmål. Vejledersamarbejde. Vejledningens indhold. Vejledningens form. Få styr på samarbejdet
Få styr på samarbejdet PV 5 Efteråret 2012 Bachelor i IT og informatik Lars Peter Jensen lpj@es.aau.dk Vejledertyper Tilgange til læring og læringsstile Roller og funktioner i gruppen (Har i en god samarbejdsaftale?)
Læs mereDagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)
PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereProjektpræsentation. Formidling og procesanalyser. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)
Formidling og procesanalyser Projektpræsentation SLP 4 Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Hvad skal der stå i procesanalysen Hvad er en god procesanalyse Tidsplan for konsultation
Læs mere1 let kompensation, kan motiveres og vejledes til selv at klare opgaven
Arbejdsevne vurdering side 1 / udfyldt af: dato: Borgerens navn Cpr. nr. Adresse Arbejdssted Arbejdsopgaver/ Aktiviteter/samvær Mødetider Kommer om morgenen kl.: Tager hjem kl. : Fridag: funktioner kompetencer
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs merePROJEKTFORMIDLING. Dagsorden for i dag. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1)
PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings-
Læs mereEvaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015
Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) - Anden? Skriv navn NN og senere NN Spørgeskemaet er besvaret 1 Spørgeskemaet er
Læs mereInformatik - Procesanalyse
Informatik - Procesanalyse Det Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår, Modellernes Virkelighed Martin Langbak Mette Larsen Morten Holst Niels Wittrup Andersen Nino Tiainen Ole Kallehave Rasmus Eriksen 2.
Læs mereGruppebaseret projekteksamen på SUND
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,
Læs mereModul Evaluering. Spørgeskema til studerende. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet.
Modul Evaluering Spørgeskema til studerende Evaluering af modul: For hold: Kære studerende på hold xxxx. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet.
Læs mereSlutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget
Retningslinjer for evaluering af undervisning 3. udgave. Formål Evaluering af undervisningen består af to typer med hver sit formål. Midtvejsevaluering Evalueringen har til formål: Slutevaluering at sikre
Læs mereOM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard
Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES
Læs mereFokus: Få styr på ressourcerne Projektledelse (management)
Projektledelse SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen, lpj@es.aau.dk Læringsmål På kort sigt at blive i stand til at afprøve en række redskaber til projektstyring og projektledelse På længere
Læs mereP0 erfaringsopsamling. Introduktion. HVAD er refleksion
P0 erfaringsopsamling Program 8.15 eller 12.30: Introduktion 9.00 eller 13.15: Erfaringsudveksling i tværgrupper 11.00 eller 15.00: Poster session i seminarrummet 11.45 eller 15.45: Hvordan skriver man
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereBrug dine medstuderende gruppearbejde i fokus. Ved Ida Jensen, Studievejledningen
Brug dine medstuderende gruppearbejde i fokus Ved Ida Jensen, Studievejledningen Dagens program 09.00: Velkomst og introduktion til studieteknikpakken. Oplæg om optimering og brug af studiegruppe på en
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereGuide til Medarbejder Udviklings Samtaler
Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det
Læs mereAudit. Kaizenlederens vejledning. DI-version 2015-04-14
DI-version 2015-04-14 Audit Alle rettigheder tilhører DI 3-2-1 - Audit - Kaizenlederens Vejledning - 2015-04-14 side 1 af 11 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne instruktion.
Læs merePROJEKTFORMIDLING. 7 mm i SLP Lars Peter Jensen. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag
PROJEKTFORMIDLING 7 mm i SLP Lars Peter Jensen (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema:
Læs mereSådan oversætter du centrale budskaber
Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereTema Samarbejde: Den gode gruppe
Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau samlæst TI - Lærer Hold Michael Bohl Jenner (mje) 2kt18 Forløbsoversigt (4) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereElevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Læs mereSemesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016
Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? (Et modul består af 5 seminardage: 2 seminardage i februar, 2 seminardage i marts og 1 seminardag
Læs mere6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato
6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring
Læs mereIDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN ARTS AARHUS UNIVERSITET
EDU It IDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN au ARTS AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 1. STUDENTEROPLÆG MED KOMMENTARER FRA STUDERENDE 3 2. DISKUSSION
Læs merePatientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører
Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst
Læs mereMentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee
Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik
Læs mereEvaluering af 2. semester, Cand.it. i it-ledelse, fora r 2017
Evaluering af 2. semester, Cand.it. i it-ledelse, fora r 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Modul 5: IT-baseret forbedring af organisatoriske
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereGode råd til vejledersamarbejde 2. Gode råd til vejledersamarbejde 1. Læringsmål. Vejledersamarbejde. Få styr på samarbejdet
Få styr på samarbejdet PV 7 Efteråret 2012 Datalogi og Software Lars Peter Jensen lpj@es.aau.dk Vejledertyper Tilgange til læring og læringsstile Roller og funktioner i gruppen (Har i en god samarbejdsaftale?)
Læs mereTrivselsundersøgelsen
Trivselsundersøgelsen Fra rapport til handling Staben, HR-afdelingen 2014 Revideret, september 2016 Aabenraa Kommunes trivselsundersøgelse er et værktøj til at arbejde med det psykiske på arbejdspladsen,
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs merePlan for evaluering af undervisningen
SYDDANSK UNIVERSITET Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet December 2007 Plan for evaluering af undervisningen Baggrund I henhold til element 3.3 i Delpolitik for Evaluering udøver Studienævnet det formelle
Læs mereHvilket hold var du på? Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er min vurdering, at forløbet har kvalificeret mig til eksamen
Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er min vurdering, at forløbet har fremmet min læring i forhold til målene nævnt ovenfor Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er
Læs merePraktiske værktøjer til
Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at
Læs mereIntroduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!
Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer
Læs mereSemester- og kursusevaluering, Politik & Administration, 8. semester, fora r 2015
Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration, 8. semester, fora r 2015 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget FU... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Modul 5: Organisation og ledelse
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs merepatientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører
patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)
Læs mereProcesanalyse for P1
Procesanalyse for P1 P1-projekt - 1. semester 2006 Sundhedsteknologi Gruppe A219 Aalborg Universitet 1 Indhold Introduktion...2 Gruppe A219...2 Projekttitel...2 Forventninger til P1...3 Projektplanlægning...3
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs merePraktiske værktøjer til
Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at
Læs mereEvaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013
Evaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Opstartsdag... 3 Modul 4.1: Velfærdsstat velfærds- og
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mere