Etaper i forsoningen. Første etape: Begyndende fællesskab Anden etape: At åbne sig. Sjette etape: Initiativer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etaper i forsoningen. Første etape: Begyndende fællesskab Anden etape: At åbne sig. Sjette etape: Initiativer"

Transkript

1 Baggrund I bogen møder vi personer og en virkelighed, som er ganske anderledes end den, de fleste af os kender fra Danmark. Af den grund kan det være nyttigt med lidt generel baggrund for interviewene. Derfor fortæller jeg i dette kapitel om organisationen Musalaha og lidt om de kirkelige forhold i Israel og i de palæstinensiske områder. Til slut er der en smule om de politiske forhold. Kapitlet kan læses først, eller man kan gå i gang med interviewene og senere vende tilbage til dette baggrundskapitel. Som et par af de interviewede fortæller, har konflikten og forsoningsarbejdet mellem jøder og palæstinensere en lang række træk, som man finder paralleller til i de fleste konflikter. Derfor er der meget i bogen, vi kan overføre på vores eget liv eller på konflikter, vi kender til. Ud over at handle om en af de mest betydningsfulde konflikter i verden i hvert fald i vores tid kan de følgende kapitler også kaste lys over nogle af de mekanismer, der skaber konflikter i hjemmet, på arbejdspladsen, i menigheden og i samfundet. Da bogen i høj grad handler om at løse en konflikt gennem forsoningsarbejde, er der også glimt af muligheder for at løse sine egne konflikter. Det er op til læserne selv at finde disse paralleller. Jeg har søgt at formidle 18 meget forskellige personers fortælling uden at tolke deres udsagn. Mødet med dem og arbejdet med at skrive og redigere har gjort stort indtryk på mig. Jeg har set, at der hvor mennesker er villige til ærligt og ydmygt at møde dem, som de i udgangspunktet hader eller afskyr, kan Gud skabe forståelse og venskab. Jeg har 9

2 set, at enighed ikke er nødvendig for at have et frugtbart fællesskab. Kløfterne kan måske ikke fjernes, men det er muligt at bygge bro over dem. Personerne i bogen er vidt forskellige, men de har nogle ting tilfælles. De tror alle på Jesus Kristus som deres frelser, og de har alle været aktive på et eller andet niveau i Musalaha. Men de er langtfra enige i alt. Og så bor de alle i Det Hellige Land, som måske er ved at blive delt op i to stater. Musalaha Musalaha blev dannet for godt 20 år siden. Det er et kristent forsoningsarbejde, som fører jøder og palæstinensere sammen. Målet er forsoning mellem enkeltpersoner, mens Musalaha ikke arbejder med politisk forsoning på nationalt plan. De to grundlæggere er palæstinenseren Salim J. Munayer, der nu er generalsekretær i Musalaha, og jøden Evan Thomas, der er formand for Musalahas bestyrelse. De to fortæller selv deres historie i hver sit kapitel. Musalaha har et kontor i Jerusalem og en række hel- og deltidsansatte i både Israel og de palæstinensiske områder. Der har også flere gange været danske volontører involveret i arbejdet. Arbejdsformen er at føre israelere og palæstinensere sammen på neutrale mødesteder. For ungdomsarbejdets vedkommende handler det meget ofte om ture i ørkenen. For kvindearbejdets vedkommende er der konferencer på Cypern eller i Jordan samt mindre grupper i Israel eller i de palæstinensiske områder, hvor det nu er muligt. 10

3 Der er også aktiviteter, hvor det ikke er muligt at have både jøder og palæstinensere med. Det er sommerlejre i de palæstinensiske områder, hvor kristne og muslimske børn fra den samme by er på lejr og lærer hinanden at kende, så de ikke behøver at betragte de andre som fjender. Der er en række projekter, hvor palæstinensiske kvinder lærer noget om identitet og selvbevidsthed. De får kurser i syning eller brug af computer, og de lærer at administrere deres tid, så de både kan passe familien og være aktive i samfundet. Der er også et projekt, hvor unge lærer at opbygge og drive et foreningsarbejde. Dette projekt har fået støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd. Gennem de 20 år har Musalaha arbejdet blandt evangeliske, kristne palæstinensere og Jesus-troende jøder. Nu er man så småt begyndt at lave projekter, hvor der også er muslimer med, og der er forsøg på at involvere katolske og ortodokse kristne palæstinensere. Musalahas kvindearbejde ledes af danskeren Louise Thomsen, som også er interviewet i bogen. Flere af de interviewede er medarbejdere på kontoret i Jerusalem eller spredt i landet. Rygraden i Musalahas arbejde er Stages of Reconciliation. Det kan bedst oversættes til Etaper i forsoning og er en teori om forsoningens proces, som Musalaha har udviklet gennem organisationens 20-årige virke. Det er baseret på egne og andres erfaringer samt en omfattende forskning i konflikter og forsoning. Arbejdet med en komplet undervisningsvejledning ud fra de seks etaper er netop afsluttet. Det følgende er en opsummering af forsoningens etaper, som de er beskrevet i en ny bog af Musalahas gene- 11

4 ralsekretær Salim Munayer. I indledningen til kapitlet om forsoningens etaper skriver han: Dette kapitel vil give en oversigt over det forløb, vi ønsker at gå igennem sammen. At begynde på forløbet er som at begynde en rejse. Det vil kræve tid og engagement. Men vi tror, at vi er kaldet til at tage denne rejse, og vi håber, andre vil følge os, så rejsen bliver deres egen. Forsoning er hverken en enkelt begivenhed eller en udvikling, som går efter en lige linje. Det er nærmere en kaotisk proces, som ofte viser sig at foregå i etaper. Disse etaper skal have deres tid, som er forskellig fra menneske til menneske. Forsøger man at presse udviklingen til at gå hurtigere, kan den let mislykkes. Etaper i forsoningen Samarbejde og kontakt med flere Sjette etape: Initiativer Første etape: Begyndende fællesskab Anden etape: At åbne sig Femte etape: Forpligtelse og tilbagevending Fjerde etape: Afklaring af identitet Afgørende punkt: Hvem fortsætter? Tredje etape: Tilbagetrækning Musalaha

5 Første etape: Begyndende fællesskab Når Musalaha danner en ny gruppe, bør der være lige mange palæstinensere og israelere. Arrangementet bør foregå på et neutralt sted, så ingen af parterne har fordel af hjemmebane. Der skal ske et møde mellem både enkeltpersoner og grupper, så der bør ikke være mere end omkring 30 personer. Vi prøver så vidt muligt at bruge hebraisk og arabisk. For mange vil det være første gang, de hører de andres sprog i en venlig atmosfære. Vi sætter fokus på hinandens værdier og tro. Deltagerne opmuntres til at dele deres følelser og lytte til hinandens frygt, lidelse og oplevelser, men vi udfordrer ikke hinandens roller i konflikten. I slutningen af samværet bruges en del tid på at diskutere, hvad vi har oplevet og lært ved at være sammen. Det er vigtigt, alle forstår, at tilbageholdenhed, forsigtighed, frygt og smerte er helt normale i processen. Uanset hvornår disse følelser dukker op i det følgende forløb, skal deltagerne vide, at det ikke er et tilbageskridt. Anden etape: At åbne sig Efter det første arrangement vender deltagerne hjem. Det er næsten umuligt for dem at fortsætte fællesskabet ansigt til ansigt. Men det er nødvendigt at mødes igen, hvis forsoningsprocessen skal fortsætte. Næste gang, den samme gruppe mødes, er de fleste parat til at åbne sig mere for hinanden og fortælle om det, som har skabt kløfterne mellem dem. Ofte viser det sig, at de kender meget lidt til hinandens virkelighed. De bliver i stand til at lytte til anklager fra den anden side. På denne etape er der en del undervisning i at opbygge fællesskaber og i de emner, som adskiller os. Etape et og to 13

6 overlapper til en vis grad hinanden. Jo yngre deltagerne er, jo hurtigere kommer de normalt igennem de to etaper. Tredje etape: Tilbagetrækning Det er en fælles erfaring for organisationer, der arbejder med forsoning, at de fleste deltagere på et tidspunkt trækker sig tilbage. Etape to bringer en del smertelige ting frem. Parterne retter hårde beskyldninger mod hinanden. Selv om deltagerne er informeret på forhånd, er det altid et chok, når man angribes hårdt og personligt. De fleste træder et skridt tilbage. Mange bliver såret, og fællesskabet svækkes. Psykisk og følelsesmæssig tilbagetrækning er en sund reaktion på at blive såret, men det skal følges op på den rigtige måde. Det kan føre til bitterhed og endnu stærkere fordomme. Eller det kan lede til selvbesindelse, som leder videre til næste etape. Etape tre varierer meget i længde. Nogle kommer hurtigt videre, andre bliver stående måske i flere år eller for altid. Beslutningen om at fortsætte forsoningsprocessen træffes et sted mellem etape tre og fem. Nogle beslutter efter etape tre at fortsætte til trods for alle de frustrationer, der ligger foran. Andre skal igennem fjerde etape, inden de for alvor har mod på at gå hele vejen. Fjerde etape: Afklaring af identitet I løbet af etape tre tænker de fleste meget over identitet; deres egen, de andres og gruppernes. Deres selvværd og tillid til deres egen gruppe er blevet udfordret. Da Jakob skulle møde sin bror og fjende Esau, måtte han først møde sin egen frygt og sine tidligere gerninger (Første Mosebog kap. 25 og 27). 14

7 Deltagerne opfordres til at acceptere deres følelse af at være blevet såret. Der fokuseres på emner som identitet, retfærdighed, udvælgelse, pagt og suverænitet. Nødvendigheden af at respektere andres identitet bliver tydelig. Samtidig er det i orden at være stolt af at tilhøre sin egen gruppe, for kun gennem en sund gruppeidentitet kan der skabes ægte forsoning. En anerkendelse af de andre må ikke ske på bekostning af min egen etniske eller åndelige identitet. Normalt fører denne etape til, at alle når til både en stærkere fornemmelse af deres egen betydning og en større villighed til at respektere andre, som de er. Femte etape: Forpligtelse og tilbagevending Man går ind i femte etape med bevidstheden om, at det er risikabelt at bygge stærke fællesskaber. Det kan koste for alvor at tage fat om konfliktens rod. Det er ikke let at lytte til beskyldninger uden at forsvare sig, og det kræver modenhed og et stærkt grundlag at acceptere, at begge sider har berettigede anklager. At min egen side har bidraget til konflikten. I denne etape bygges fællesskabet igen op, og det bliver mindre pinefuldt at gå videre, for der er en vished om, at problemerne kan overvindes. Der sættes fokus på begrebet retfærdighed. I Salme 85,11 står der: Troskab og sandhed mødes, retfærdighed og fred kysser hinanden. Det vers rummer fire nøgleord: troskab, sandhed, retfærdighed og fred. Retfærdighed uden troskab fører til uretfærdighed. Retfærdighed uden sandhed er ikke mulig. Og hvor er retfærdighedens mening, hvis den ikke bringer fred? 15

8 Sjette etape: Initiativer Efter etape fem er deltagerne parat til handling. De ønsker at ændre på forholdene. De indrømmer deres egen rolle i konflikten og beder åbent den anden part om tilgivelse, og de vil gerne brede forsoningen ud til flere. Nogle engagerer sig som medarbejdere i Musalaha for at hjælpe andre ind i forsoningen, eller de viser et større engagement i samfundet. Musalaha tilbyder kurser i at tage ansvar, i lederskab og i at arbejde demokratisk. Deltagerne ved, at processen ikke er forbi; der er behov for forsoning overalt, og det er muligt at gøre noget ved det. Læs mere om Musalaha på musalaha.org De kirkelige forhold De kirkelige forhold i Israel og de palæstinensiske områder er komplekse. Enkelte steder findes der en blandet menighed, som både har palæstinensere, jøder og udlændinge som medlemmer. Men det normale er, at menighederne er delt op i etniske grupper. Når det gælder palæstinenserne, har der fra gammel tid været mange kristne blandt araberne. Det gælder i særdeleshed i Betlehem, men også på Vestbredden nord for Jerusalem, og det gælder i Galilæa især i Nazaret samt i Jerusalem. De fleste døbte arabere er græsk-ortodokse eller romersk-katolske. Det antages, at af det samlede antal kristne i Israel og de palæstinensiske områder udgør de evangeliske kristne omkring 10 procent. Mange kirker ud over verden har gennem tiderne missioneret i Det Hellige Land. Derfor er der både pinsekirker, baptister, metodister, lutheranere, anglikanere, og 16

9 hvad de ellers hedder. Jehovas Vidner findes også i landet. De kristne er i mindretal i forhold til muslimerne, og de evangeliske er i mindretal i forhold til de ortodokse og de katolske. Når Musalaha kun arbejder blandt evangeliske palæstinensere, er det i virkeligheden ikke en særlig stor gruppe, der er tale om. Hvis et samfund er engageret i en konflikt, bliver mindretallene ofte klemt. Det er også sket for de kristne i det palæstinensiske område. Tidligere var de kristne i flertal i Betlehem, og indtil for nylig var det almindeligt, at borgmesteren var kristen. Sådan er det slet ikke mere, for rigtig mange er emigreret. De kristne i de palæstinensiske områder er klemt som alle dér på grund af Israels måde at håndtere konflikten på og på grund af de palæstinensiske lederes måde at agere på. De er også i en eller anden grad klemt af muslimske ekstremister, men det vil de ikke fortælle om til en journalist. Lederen af bibelbutikken i Gaza blev dræbt efter flere dødstrusler, og et kristent samlingssted på Vestbredden har været udsat for brandattentater. De kristne accepteres til nød af muslimerne, men muslimer, som konverterer, accepteres ikke. Derfor kender man her som i Mellemøsten i øvrigt fænomenet Muslim Background Believers (MBB). Det er muslimer, der er kommet til tro på Jesus som deres frelser, men som fortsætter den muslimske levevis i den grad, det er nødvendigt for ikke at blive afsløret som kristne. Nogle af dem er i stand til at mødes hemmeligt for at dele deres tro på Jesus. Af gode grunde kender ingen antallet af MBB er, men det hævdes, at det er hastigt voksende. 17

10 For jøderne er de kirkelige forhold helt anderledes. Jøderne har gennem to tusind års kirkehistorie været udsat for forfærdelige overgreb fra kristne kirker og fra mennesker, de opfatter som kristne for eksempel Hitler. Trods det har der op gennem tiden været jøder, der kom til tro. Det normale har været, at døbte jøder indgik i de eksisterende kirker og blev assimilerede. Det vil sige, at de straks eller med tiden mistede deres jødiske identitet. En jøde, som i dag kommer til tro på Jesus som Guds søn og verdens frelser, vil ofte sige, at han ikke ser sig selv som kristen, men som en jøde, der er kommet til tro på jøden Jesus. Han ønsker ikke at tilhøre en kirke, for kristne og kirker har gjort så meget ondt mod jøderne, at han ikke vil bruge de betegnelser om sig selv. Jesus-troende jøder ønsker fortsat at holde fast i deres jødiske identitet. Jesus og apostlene var trods alt også jøder. Profetierne om frelse i Det Gamle Testamente kalder den kommende frelser for Messias. Jesus-troende jøder kalder sig derfor messianske jøder. Det kan ligne en kamp om pebernødder, for Kristus er den græske oversættelse af Messias, så kristen og messiansk har den samme sproglige betydning. Men bortset fra en enkelt eller to messianske menigheder vil de have sig meget frabedt at blive kaldt kristne. Mange kristne kirker har missioneret blandt jøder, og jøderne kommer fra alle dele af verden. Derfor er de messianske menigheder vidt forskellige. Hvis man går til gudstjeneste i en messiansk menighed uden på forhånd at orientere sig om menighedens præg, kan man opleve lidt af hvert. I én menighed kan gudstjenesten næsten ikke skelnes fra den i synagogen. Der er bedesjal og torarulle, 18

11 og medlemmerne overholder de jødiske kosher-regler, når det gælder mad og levevis. I en anden menighed er der ingen nedskrevet liturgi. Alt foregår efter åndens tilskyndelse. Der er ingen kippa eller bedesjal, og de overholder ikke de jødiske kosher-regler for mad og levevis. Men de holder helligdag om lørdagen, for det er den ugentlige fridag i Israel. Indvandringen betyder også noget. Det anslås, at op mod halvdelen af de messianske jøder i Israel i dag har russisk baggrund. Blandt messianske jøder er der mange forskellige opfattelser af Israels plads i frelseshistorien, men de fleste tolker profetierne sådan, at Israel har en særlig plads i frelseshistorien helt frem til Jesu genkomst. De mener også, at oprettelsen af staten Israel er en opfyldelse af Guds løfter, men i øvrigt kan de diskutere profetierne, så det gnistrer. Uenigheden om den israelske stats rolle i frelseshistorien betyder, at de ser forskelligt på det forsoningsarbejde, Musalaha udfører. Nogle kalder de jøder, som engagerer sig i Musalaha, for forrædere. Andre bakker dem varmt op, selv om de måske ikke selv involverer sig. De jøder, som er aktive i Musalaha, er selv med i messianske menigheder. På grund af de store forskelle har det været svært for den messianske bevægelse i Israel at samarbejde om en del ting. De har ikke samlet sig om ét forlag. De har ikke en fælles teologisk uddannelse. De har ikke nogen fælles overordnet ledelse. Antallet af messianske jøder afhænger af, hvem man spørger, og hvordan man tæller. Mange menigheder rummer en del, som ikke er jøder. Kommer man til en af de 19

12 messianske gudstjenester, der mest ligner noget fra synagogen, får man måske øje på en, der går særlig meget op i liturgien og har særlig travlt med bedesjalet, og hvad man ellers kan gå op i. Det kan vise sig at være en af de amerikanere, som ikke er jøder, men som elsker Israel så højt, at han fuldstændig identificerer sig med jøderne. Caspari Centret i Jerusalem, der ønsker at støtte de messianske jøder og deres menighedsarbejde, opgjorde i 1998 tallet til at være omkring 5000 messianske jøder i omtrent 80 menigheder. I dag anslår Knut Helge Høyland fra Caspari Centret tallet til at være mere end medlemmer i cirka 120 menigheder. Andre vil hævde, at tallet er noget højere. Der er mange børn og unge i de messianske menigheder, og der sker en vis vækst ved, at jøder i Israel bliver messianske. Det er mest ikke-religiøse jøder, som kommer med i de messianske menigheder. Der findes messianske jøder uden for Israel. I USA er der måske ti gange flere, end der er i Israel. Ortodokse jøder anerkender ikke de messianske som jøder. De hævder, at man ikke længere er jøde, hvis man bliver døbt, og at man derfor ikke har ret til de privilegier, som jøder i Israel har. Det giver problemer i forhold til for eksempel statsborgerskab og vielses- og begravelsesmyndighed, som de ortodokse jøder har magten over. I medierne mærker de messianske jøder for tiden en åbning; det bliver mere og mere almindeligt, at de behandles positivt. Måske skyldes det, at mange er ved at være alvorligt trætte af de ortodokse jøder, der ihærdigt bekæmper missionærerne, som de kalder de messianske jøder. Medierne præsenterer nu de messianske jøder som et interessant mindretal. 20

13 De messianske menigheder er i stigende grad udadvendte og evangeliserende. Der er offentlige arrangementer, gademission, bibeluddeling, og hvad vi ellers kender fra kirkelige sammenhænge ud over verden. Og en del af menighederne er engagerede i diakonalt hjælpearbejde. En ting, som gælder både evangeliske palæstinensere og messianske jøder er, at de omtaler sig selv som believers (troende). De opfatter sig selv som troende i modsætning til katolikker og ortodokse. En af bogens medvirkende nævner det som en af de kløfter, Musalaha bør arbejde mere med. Det politiske Det er ikke en del af formålet med denne bog at komme med politiske løsninger eller vurderinger. Når der dukker politiske standpunkter op, står de for den interviewedes egen regning. Der har fra meget gammel tid været en selvstændig jødisk stat, som hed Israel. Den havde varierende grænser og vekslende former for styre. Men det er meget længe siden, Israel var et land med fuldt selvstyre. Den stat blev i øvrigt delt op i to stater på et tidspunkt. Og den blev overvundet af fjender, og indbyggerne blev deporteret. Eller de forlod selv landet på grund af hungersnød. Når netop denne stat har så stor betydning, skyldes det dens plads i Guds frelseshistorie, som den præsenteres i jødernes hellige skrifter og i de kristnes bibel. Og til dels også i muslimernes koran. I 1948 fik jøderne efter mere end år deres egen stat igen. Når jeg skriver mere end år, skyldes det, at 21

14 det jo allerede på Jesu tid var længe siden, jøderne havde haft absolut selvstyre i Israel. Den zionistiske bevægelse, der førte til den moderne stat Israels oprettelse, var hovedsagelig politisk og ideologisk betinget. Oprettelsen blev en virkelighed som følge af en FN-beslutning, men det udelukker naturligvis ikke, at det var Gud, der trak i historiens tråde. Siden den første jøde slog sig ned i Kana ans land, har der altid været jøder i området, og de har også haft en stat med selvstyre. Men der har også været assyrisk og babylonsk og persisk og romersk og ottomansk og engelsk overherredømme. De, der i dag definerer sig som palæstinensere, kan også føre deres tilstedeværelse meget langt tilbage. Der har aldrig været en palæstinensisk stat, selv om de i mange år var i flertal også i det, der nu er Israel. Det lå ikke i deres kultur at tænke i nationalistiske baner. De var mere stamme- og familieorienteret. I midten og slutningen af 1800-tallet var der politisk opbrud i Europa. Gennem et europæisk forår gjorde man op med de enevældige herskere. Midt i alt dette opstod blandt en del jøder tanken om at genetablere staten Israel. Tanken blev kraftigt næret af en række pogromer mod jøderne i Europa. Pogromerne og den spirende zionisme førte fra 1882 til bølger af indvandring til Israel. Zionisterne gik i gang med at opkøbe landområder og satte gang i en indvandring til Israel, som forøgede antallet af jøder betragteligt. Det skete ikke uden gnidninger med de lokale arabere, men i langt de fleste tilfælde var jødernes indsats også til fordel for dem, der havde boet der længe. De fik strøm og vand og bedre veje. 22

15 Den helt korte version af staten Israels oprettelse ser sådan ud: Ved den afstemning, hvor FN godkendte den jødiske stat Israel, godkendte FN også en palæstinensisk stat. Der var defineret grænser for både en israelsk og en palæstinensisk stat. Hverken jøderne eller araberne var tilfredse med den måde, FN havde tegnet grænserne, men jøderne sagde ja tak, mens araberne sagde nej og i stedet angreb den nye stat Israel. For mig er det stadig et åbent spørgsmål, hvorvidt araberne i landsbyerne i det nuværende Israel blev fordrevet af israelsk militær i 1948, eller de forlod deres hjem efter opfordring fra arabiske ledere. Det er et af de punkter, som personerne i denne bog ser forskelligt på. Måske er sandheden et både-og. Mens dette skrives, findes der ikke en palæstinensisk stat. Når der nogle steder i bogen står Palæstina, er det, fordi den interviewede person bruger ordet. Et par af de interviewede kalder området for territorierne. På Jesu tid brugte man ikke betegnelsen Israel, men derimod Judæa. Det var romerne, der efter et stort jødisk oprør i 135 e. Kr. gav området navnet Palæstina. Det var ment som en hån, for navnet kommer af filister, og filisterne havde altid været Israels arvefjende. Når mange i dag bruger Palæstina om landet på Jesu tid, er det bekvemt og forståeligt, men det er altså ikke helt korrekt. Førhen kaldte arabere med israelsk pas sig selv for israelske arabere. Under intifadaerne og især efter Israels seneste angreb ind i Libanon og Gaza kalder de sig generelt for palæstinensiske israelere også selv om de ikke ønsker at bo i en palæstinensisk stat. 23

16 De palæstinensiske israelere får flere børn end jøderne. Det betyder, at om ganske få år vil hver femte stemmeberettigede i Israel sandsynligvis være palæstinenser. På samme måde er det med de ortodokse jøder, hvoraf mange mener, at oprettelsen af staten Israel var en misforståelse. Den jødiske stat skal oprettes af Messias, som efter deres mening ikke er kommet endnu. Om få år vil hver femte stemmeberettigede i Israel være ortodoks jøde. Hverken palæstinensere eller ortodokse jøder har værnepligt. Selv om et stigende antal ortodokse jøder melder sig til visse af hærens enheder, betyder det, at den omfattende værnepligt må bæres af en stadig mindre del af statens indbyggere. En subjektiv bemærkning til sidst: Min interesse for emnet skyldes i første omgang en stærk fornemmelse af, at Israel fortsat har en plads i Guds planer. Gemt i bogens titel findes udtrykket løfternes land, som antyder, at der er profetier og løfter, som endnu ikke er opfyldt. Men jeg tør ikke bruge Bibelen til at forudsige Guds næste skridt, når det gælder det moderne Israel. Desuden er jeg overbevist om, at kristne har en særlig forpligtelse til at vidne for jøderne om Jesus Kristus, som er vejen til frelse også for dem. Forpligtelsen til mission gælder alle mennesker, men der er noget, der hedder for jøde først. Jeg har længe vidst, at den moderne stat Israel måske nok er oprettet ved Guds indgreb, men den handler bestemt ikke altid efter Guds vilje. De israelske myndigheder gør det ikke let for Israels venner. Arbejdet med denne bog har på en meget pinagtig måde gjort dette tydeligt. 24

17 Men det største har været at lære nogle palæstinensere og jøder at kende, som er åndeligt modne, veluddannede, båret af kærlighed til deres fjender, indsigtsfulde og handlekraftige. Det giver håb for fremtiden, selv om jeg ikke aner, hvordan den bliver.

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE?

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? 1 2 Side 3 Indledning Side 4 Tema 1: Venner og fjender - vi er alle del af ét legeme Side 8 Tema 2: Magt - på godt og ondt Side 12 Tema 3: Brudte løfter - at miste håbet og tilliden

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Mange taler om mission, men ofte ser vi ikke, at vi allerede er i mission.

Mange taler om mission, men ofte ser vi ikke, at vi allerede er i mission. Missions samtale Introduktion missionssamtalen Mange taler om mission, men ofte ser vi ikke, at vi allerede er i mission. En missionssamtale, som dette værktøj introducerer til, har til formål at skabe

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345 5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

INDHOLD. 1 Gud taler til sit folk 5 Åbenbaringen. Katolsk bibelsyn Hjemme hos os: Hedda og Bibelen 10

INDHOLD. 1 Gud taler til sit folk 5 Åbenbaringen. Katolsk bibelsyn Hjemme hos os: Hedda og Bibelen 10 INDHOLD 1 Gud taler til sit folk 5 Åbenbaringen. Katolsk bibelsyn Hjemme hos os: Hedda og Bibelen 10 2 Det Nye Testamente 11 Fakta om Det Nye Testamente Hvad skal man tro på? Hjemme hos os: Bibler; Kort

Læs mere

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 4. søndag efter Helligtrekonger 2017 Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt 20: Jeg ser dit kunstværk (Sperontes

Læs mere

HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER

HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER 1. udgave 1. oplag 2016 Bibellæser-Ringen i Danmark Korskærvej 25, 7000 Fredericia ISBN 978-87-998927-1-6

Læs mere

Prædiken i Humlebæk Kirke. Anden søndag efter påske, 14. april 2002

Prædiken i Humlebæk Kirke. Anden søndag efter påske, 14. april 2002 ERLING TIEDEMANN Prædiken i Humlebæk Kirke Anden søndag efter påske, 14. april 2002 Læsninger: Salme 23 ("Hyrdesalmen") Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, 2 han lader mig ligge i grønne enge, han

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014

Prædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014 Prædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014 Hebræerbrevet 10,24-25: Lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vores egen forsamling,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5. 1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Årsberetning for Den Danske Israelsmission

Årsberetning for Den Danske Israelsmission Årsberetning for Den Danske Israelsmission 2015-16 TORVET Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N, den 12. marts 2016 Af formanden Krista Rosenlund Bellows Vi mindes Hjertelig velkommen til årsmøde! Vi er samlet

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016 Kl. 9.00 Kl. 10.30 Kl. 14.00 Bjolderup Kirke (med nadver) Burkal Kirke (høst, uden nadver) Tinglev Kirke Tema: Forenet med Kristus Salmer: Bjolderup: 730, 310; 368, 335 Burkal: 730, 728, 368; 729, 11 Tinglev:

Læs mere

Portrætter af beboere på Ebenezer-hjemmet

Portrætter af beboere på Ebenezer-hjemmet Portrætter af beboere på Ebenezer-hjemmet Helene og Knud Erik Erbs var i efteråret 2012 seniorvolontører på Ebenezer-hjemmet i Haifa i Israel i to måneder. gennem deres tid på hjemmet har de indsamlet

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

2. søndag efter trinitatis 25. juni 2017

2. søndag efter trinitatis 25. juni 2017 Kl. 9.00 Kl. 10.30 Burkal Kirke Bjolderup Kirke (med nadver) Tema: Undskyldninger er der nok af Salmer: 747, (596), 289; 385, 356 Evangelium: Luk. 14,16-24 En stor og fantastisk fest. Sådan er Guds rige.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7.

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7. 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl. 10.00. Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. I den uge,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15.

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Salmer: På det sted, hvor de tre første evangelier fortæller om nadveren, fortæller Johannes, at Jesus vaskede disciplenes fødder. Men ikke et ord, fortæller

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Forestillingen om, at man kan være kristen

Forestillingen om, at man kan være kristen Forestillingen om, at man kan være kristen uden at drive mission, er lige så absurd, som den er populær blandt mennesker, der ikke kender Jesus Kristus. Det ligger i selve det at være kristen, at man er

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. 1 af 5 Prædiken søndag d. 22. januar 2017. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 28,16-20 & Hebr 6,13-20. Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. Hvis man ser

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium.

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: 557-414-156 370-471-31 Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Jesus siger, at Gudsriget vokser af sig selv, -helt ligesom kornet på

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere