Opgaver&stress. Afdelingsseminar i SEK- se side Nr. 8 September 2004 INDHOLD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgaver&stress. Afdelingsseminar i SEK- se side 10... Nr. 8 September 2004 INDHOLD"

Transkript

1 Nr. 8 September 2004 INDHOLD Regnskabsreform i DMU 2 Flot arbejde 2 Baggrunden for budget- og regnskabsreformen i Staten 3 DMU involveret i det Europæiske Miljøagenturs miljøtilstandsrapport 4 25 år på DMU/Kalø 5 Ingeniørernes Lederuddannelse 6 Afprøvning af Open Office i DMU 7 ATMI-laboranter underviser rumænske kemikere 8 Afdelingsseminar om opgaver og stress 8 Personalenyt 9 Stress og trivsel 11 Aktivitetsdag 12 Opgaver&stress Afdelingsseminar i SEK- se side Danmarks Miljøundersøgelsers interne blad Udkommer normalt en gang om måneden Redaktion: Christel Ege-Johansen og Jens Christian Pedersen Kontaktpersoner i Silkeborg er: Karin Balle Madsen, på Kalø: Thøger Pauli Indlæg sendes til: Deadline for næste nr: Tirsdag den 5. oktober 2004.

2 Regnskabsreform i DMU Af Per Schrøder, SEK Folketingets finansudvalg tiltrådte i juni et aktstykke, hvorefter der skal gennemføres en budget- og regnskabsreform i staten. Reformen vil bl.a. gøre det mere gennemsigtigt, hvilke omkostninger der er forbundet med de enkelte ydelser, staten leverer. Alle statslige institutioner skal fra 2005 udarbejde omkostningsbaserede regnskaber. Reformen betyder, at regnskabsprincipperne i offentlige virksomheder tilnærmes de principper, som private virksomheder skal følge. Teknisk set er der tale om, at staten i perioden frem til 2007, for så vidt angår bevillinger og regnskab, skifter det nuværende udgiftsprincip ud med såkaldte omkostningsprincipper. Overordnet er sigtet med indførelse af omkostningsprincipper at bidrage til at øge effektiviteten. Det er ikke hensigten at opgøre, hvad staten er værd. Det vil også fremgå af opstillingen af statsinstitutionernes balance. Der skal fx ikke foretages værdiansættelse af nationalejendom mv. (fx slotte, ruiner og kunstgenstande). Kun de aktiver, der bidrager til institutionernes produktion, skal fremgå af balancen. Formålet med at anvende omkostningsprincipper i staten er således anderledes end i en privat virksomhed. I staten skal omkostningsprincipperne først og fremmest tjene til at sammenholde ressourcer og målopfyldelse. I private virksomheder er fokus i højere grad rettet mod årets resultat i forhold til den investerede kapital og på virksomhedens værdi og fremtidige indtjeningsmuligheder. At skifte fra udgifts- til omkostningsprincipper betyder i korte træk, at man går fra at regnskabsføre på betalingstidspunktet til i stedet at regnskabsføre på forbrugstidspunktet. Dette har betydning, når DMU fx indkøber større apparatur. Hvor vi tidligere udgiftsførte hele udgiften i det år, hvor apparatet blev indkøbt, skal vi fremover udgiftsføre i takt med apparatets nedslidning over eksempelvis 10 år. Herved fås et mere præcist billede af DMU s løbende reinvesteringsbehov. Omkostningsfordelinger er et andet centralt element i regnskabsreformen. For at kunne effektivisere er det nødvendigt at vide, hvad det koster at producere en given ydelse (hofteoperationer, retssager, miljøforskning etc.). Her er DMU rigtigt godt med, da vi i praksis i mange år har foretaget omkostningsfordelinger via regnskabsføring og tidsregistrering på formål dvs. på projekter. Vi ved faktisk allerede ret præcist, hvad det koster at gennemføre en aktivitet; at sætte satellitsendere i tænderne på hvalrosser eller at drive luftovervågningsprogrammet, for blot at nævne et par eksempler. Flot arbejde! Af Henrik Sandbeck Tak for indsatsen med at afprøve de nye regnskabsprincipper. DMU har i 2004 været pilotinstitution i forsøgsordningen med omkostningsbaserede regnskabsprincipper. I den forbindelse har DMU skullet udarbejde et økonomisk snapshot - en såkaldt åbningsbalance, med opstilling af alle (væsentlige) aktiver som bygninger, transportmateriel, apparatur m.v., og forpligtelser såsom feriepenge, merarbejde og igangværende arbejde. Ved hjælp af Finansministeriets vejledninger har en række arbejdsgrupper i foråret arbejdet med at indsamle data til brug for de enkelte dele af åbningsbalancen. En lang række medarbejdere fra alle DMU s afdelinger har ved siden af deres normale opgaver deltaget i dette store arbejde. Ikke mindst kortlægning, registrering og værdiansættelse af DMU s beholdning af apparater og laboratorieudstyr har været en stor opgave. Via tidsregistreringen kan jeg se, at der i alt er anvendt ca timer på opgaven, hvilket fortæller mig, at løsningen af en opgave af denne karakter slet ikke er gratis. Timerne har dog været givet godt ud. Dette siger jeg fordi Rigsrevisionen, som har revideret og godkendt åbningsbalancen, har givet DMU en utrolig flot tilbagemelding på det udarbejdede materiale. En tilbagemelding som alle de medarbejdere der har deltaget i arbejdet har aktier i. Til alle deltagere vil jeg derfor sige: Tak for indsatsen, det var flot arbejde! 2 Fønix nr. 8 September 2004

3 Baggrunden for budget- og regnskabsreformen i Staten Omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper indføres for at få: Bedre intern styring Omkostningsprincipper tydeliggør ressourceforbruget ved opgavevaretagelsen, uanset hvordan opgaverne er finansieret. Formålet herved er at få et mere retvisende billede af ressourceforbruget forbundet med de pågældende aktiviteter. Anvendelse af sådanne omkostningsfordelinger og anden ledelsesinformation kan herved give et bedre styringsgrundlag i institutionen og bl.a. danne grundlag for mere strategiske overvejelser om institutionens opgavevaretagelse. Mere forretningsmæssige beslutninger Med de nuværende bevillingsregler skal man have pengene, før man kan investere. Med reformen kan institutionerne i højere grad foretage økonomisk effektive investeringsbeslutninger, når behovet er til stede. Synlighed og gennemsigtighed Reformen indebærer, at det vil blive mere synligt, hvad det koster at producere de statslige ydelser. Det bliver enklere at sammenholde prisen på de ydelser, institutionerne sælger eller stiller til rådighed for samfundet, med de ressourcer, som kræves for at kunne levere ydelserne. På de områder, hvor det er relevant at sammenligne ressourceforbruget på tværs i staten eller i forhold til private leverandører, opnås herved et bedre grundlag for at kunne prioritere mellem forskellige bevillingsanvendelser. Fønix nr. 8 September 2004 Mere retvisende og forståelige regnskaber Man får et mere dækkende regnskab for staten, hvor udviklingen i statens værdier og forpligtelser opgøres systematisk. Herved anvendes principper, der er mere sammenlignelige med regnskabsprincipperne i den private sektor. Bedre forvaltning af statens værdier, ejendomme mv. Ressourceforbruget, forbundet med løbende anvendelse og nedslidning af produktionsapparatet, vil med reformen blive synliggjort. Dette kan give anledning til overvejelser om, hvorvidt produktionsapparatet er optimalt sammensat set i forhold til de opgaver, der skal løses herunder hvornår vedligeholdelse eller udskiftning vil være hensigtsmæssig

4 DMU involveret i det Europæiske Miljøagenturs miljøtilstandsrapport Af Peter Kristensen, SYS I juni fik DMU sammen med FNs Miljøprogramscenter i Norge (UNEP/GRID Arendal) og European Institute for Environmental Policy (IEEP) en rammekontrakt med det Europæiske Miljøagentur (EEA) gældende for de næste to år. DMU skal under kontrakten hjælpe miljøagenturet med at producere den næste Europæiske miljøtilstandsrapport, agenturets årlige miljøindikatorrapport samt opgaver i forbindelse med EEAs nøglesæt af miljøindikatorer (core set of indicators). EEAs næste miljøtilstandsrapport skal udgives i sommeren 2005 som baggrund for EU Kommissionens midtvejsevaluering af det 6. miljøhandlingsprogram. Rapporten bliver en siders publikation som giver en overordnet dækning af de vigtigste europæiske miljøproblemer suppleret med en række mere specifikke miljørapporter fx om hvad udvidelsen af EU kan betyde for miljøet; miljøeffekter af vort forbrug og effekten af vores (EUs) aktiviteter udenfor Europa. DMU skal bidrage til at udarbejde den overordnede tilstandsrapport og bidrager i forvejen via andre projekter til de mere specifikke miljørapporter (fx rapporter om miljøeffekter af vort fødevareforbrug; husholdningernes vandforbrug). Miljøagenturets nøglesæt af miljøindikatorer består af 37 indikatorer dækkende forskellige miljøtemaer fx klimaændringer og affald samt samfundssektorer fx transport og energi. Indikatorerne produceres af eksperter i agenturets temacentre. Eksempelvis laver MAR, som en del af arbejdet for temacenter for vand, indikatorer om næringsstoffer og klorofyl i marine områder (Sortehavet, Middelhavet, Nordsøen, Østersøen etc.). Udover de 37 nøgleindikatorer er der for hvert enkelt miljøtema eller samfundssektor yderligere indikatorer fx omkring 60 indikatorer på vandområdet. I forbindelse med rammekontrakten skal DMU hjælpe med opbygge et standardiseret format af de 37 nøgleindikatorer og kommentere på kvaliteten af indikatorer. 4 Fønix nr. 8 September 2004

5 25 år på DMU/Kalø Af Henning Noer, VIBI Den 1. oktober 2004 har Karsten Laursen været ansat 25 år på DMU/Kalø. Karsten er uddannet som biolog og han blev kandidat fra Københavns Universitet i I 1978 blev han tildelt et kandidatstipendium, men allerede i 1979 blev han ansat på Kalø og forlod»djævleøen«. Så reelt er det 25 år på Kalø og»lidt mere«end 25 i statens tjeneste, der fejres. Fagligt har fuglene fået hans store og varige interesse. I studietiden på øen Hjelm i Kattegat importerede og videreudviklede han en teknik med udpumpning af maveindholdet af rastende sangfugle, så deres fødevalg kunne dokumenteres og analyseres. Senere, på Kalø, var det blandt meget andet vadefugle, omfattende økologiske undersøgelser i Vadehavet og landsdækkende tællinger af vandfugle fra fly der optog ham. Det gør det stadig, og det er godt. Udenforstående vil nok aldrig kunne begribe det, men når først man er»ramt«, er der få ting, der kan berige tilværelsen mere end at dele den med fuglene. Da Kalø skiftede resort fra Landbrugsministeriet til Miljøministeriet i 1989/90 var han koordinator for Vildtbiologisk Stations vandfugleforskning. Fra var han forskningschef for DMU s daværende Afdeling for Flora- og Faunaøkologi i en periode hvor DMU/Kalø udviklede sig fra 23 til 70 medarbejdere, ikke mindst på grund af hans ihærdighed og engagement. Han stod også i spidsen for Kalø s integration i DMU, en proces, der med et moderne udtryk rummede betydelige ledelsesmæssige udfordinger, og som lykkedes rigtig godt. Synes vi da selv. Efter 6 år som chef søgte han ikke forlængelse i 1997, men indtog i stedet sin nuværende stilling som seniorrådgiver. Her har han med stor effektivitet og vedholdenhed håndteret en lang række opgaver, bl.a. redigering af efterhånden hundredevis af rapporter. 25 år er lang tid og nok til at gøre ikke så få erfaringer på både godt og ondt. Selv har jeg kendt Karsten siden studentertiden, og altså igennem hele forløbet. Ord som energisk, effektiv, pligtopfyldende, diskret og loyal melder sig som de første, når han skal karakteriseres. Men heldigvis også krydret med godt humør og en god portion humoristisk sans, som kan live hverdagen op, og som vi gerne hører endnu mere til i de kommende år! Karsten Laursen ønskes et stort tillykke med jubilæet. Henning Noer, VIBI Fønix nr. 8 September

6 Ingeniørernes Lederuddannelse på Ingeniørhøjskolen i Ballerup Af Ole Hertel, ATMI Den 3. juni afsluttede jeg en 2-årigt lederuddannelse på Ingeniørhøjskolen i Ballerup med forsvaret af et afgangsprojekt på Ingeniørernes Lederuddannelse også kaldet EBA (Engineering Business Administration). Jeg har personligt haft stort udbytte af at følge uddannelsen, og kan varmt anbefale den til andre med lyst til at stifte bekendtskab med et teoriapparat og nogle praktiske værktøjer inden for ledelse. Jeg vil i det følgende fortælle lidt om mine oplevelser på uddannelsen. EBA giver en bachelorgrad inden for ledelse, og er sidestillet med den måske mere kendte HD-grad. EBA omfatter tre obligatoriske fag (Kommunikation & Ledelse, Finansiel Ledelse samt Strategisk Marketing) og to tilvalgsfag. Yderligere information om EBA findes på Ingeniørhøjskolens hjemmeside: Hvert kursus varer et semester og i afslutningen af kurset udarbejdes et 10 siders eksamensprojekt, som danner udgangspunktet for en mundtlig eksamen med ekstern censor. Afgangsprojektet varer ligesom kurserne et semester, hvor man har en vejleder tildelt. Jeg arbejdede i mit afgangsprojekt med en aktuel problemstilling»aktiv strategi på sektorforskningsinstitution - krav til medarbejdere, organisation og ledelse i ATMI«. Projektet vil i de kommende måneder danne basis for en diskussion af den aktive strategi i ATMI. Bedre forståelse af ledelse Hvad har jeg så lært af at gå på EBA uddannelsen? Jeg er blevet introduceret for et begrebsapparat og et vidensgrundlag inden for moderne ledelsesteori. Det har givet en referenceramme for en generel forståelse af ledelse, som jeg har fundet meget nyttig i min position som gruppeleder. Jeg har lært en række værktøjer inden for coaching, teambuilding, medarbejdersamtaler, samt strategi & markedsføring. Endvidere har jeg fået introduceret de vigtigste begreber inden for driftsøkonomi. Specielt vil jeg dog fremhæve coaching og teambuilding, som jeg stiftede bekendtskab med i det valgfri kursus»medarbejderudvikling og Ledelse«. Dette kursus giver nogle færdigheder, som man kan anvende ikke blot i ledelsesmæssige sammenhænge; de er ligeledes nyttige i dagligdagen. Man får reflekteret over hvorfor en samtale får et givet udfald, og hvordan man kan forberede sig med henblik på størst mulig chance for et positivt udfald af en given situation. Det kan dreje sig om at skabe vind - vind situationer, men også at markere grænser - skære igennem i en diskussion. Der stilles ingen krav om at man nødvendigvis skal følge en hel EBA uddannelse for at gå på Ingeniørhøjskolen - man kan derimod med stor fordel vælge at følge enkelte kurser. Alternativt kan man vælge at tage enkelte kurser med fx års mellemrum og over en årrække sætte dette sammen til en EBA. Jeg har mødt studerende på EBA, som tog de første kurser for mere end 10 år siden. 6 Fønix nr. 8 September 2004

7 Afprøvning af OpenOffice i DMU og resten af Miljøministeriet Af Benny W. Jørgensen, Christina Sommer Dam, Frankie Zea Henriksen og Thøger Pauli, IT-sektionen. DMU benytter vi - som i resten af ministeriet I - kontorpakken Microsoft Office 97, dvs. word, excel osv. Microsoft Office 97 er efterhånden et gammelt produkt, og det understøttes ikke længere af Microsoft, ligesom det af leverandørerne ikke mere bliver integreret med andre nye IT-systemer. Derfor skal kontorpakken enten opgraderes eller udskiftes i løbet af efteråret, og det kan ske ved enten at opgradere til en ny udgave af Microsoft Office eller ved at vælge OpenOffice. Den konklusion er ministeriets IT-afdelinger kommet frem til. Ved en udskiftning af kontorpakken fra Microsoft Office 97 til OpenOffice vil Miljøministeriet kunne opnå en besparelse på samlet set ca. 4 mill. kr. i licensomkostninger over de kommende år. Ministeriets koncernledelse har besluttet, at der skal foretages en konkret afprøvning af OpenOffice inden det endelige valg træffes. Vi skal således i løbet af de kommende uger have afprøvet Open- Office for at konstatere om det fungerer tilfredsstillende for brugerne og kan integreres i institutionernes IT-miljø, ligesom der skal gennemføres en analyse af de omkostninger, der er knyttet til implementering af OpenOffice. OpenOffice OpenOffice er en kontorpakke, der indeholder tekstbehandling, regneark, tegne- og præsentationsprogrammer. Det specielle ved denne kontorpakke er, at al kildekoden er frit tilgængelig (Open- Source) og samtidig gratis. Microsoft Office er derimod et proprietært produkt, hvor kildekoden er hemmelig og hvortil man skal købe licenser, vedligeholdelse m.v. Afprøvning af OpenOffice i DMU Den forestående afprøvning af OpenOffice i DMU vil først og fremmest ske i IT-sektionen, men der vil naturligvis som led i afprøvningen også blive inddraget et antal brugere med forskellige»tunge«anvendelser af kontorpakken. Tilsvarende afprøvninger vil blive gennemført i ministeriets øvrige enheder. Afprøvningen forventes afsluttet og afrapporteret i løbet af første halvdel af oktober måned, idet ministeriet skal tages endelig beslutning omkring valget af ny Office-pakke inden 1. november Fønix nr. 8 September

8 ATMI-laboranter underviser rumænske kemikere Af Kitty Kastalag Petersen og Christel Christoffersen, ATMI Der gøres en stor indsats af EU for at gøre Rumænien klar til optagelse i 2007, som en del af et rumænsk/hollandsk EU-PHARE program, der skal hjælpe rumænerne med at opbygge et godkendelsessystem for pesticider på et forsvarligt fagligt niveau, har vi givet kurser i at analysere pesticider. Til daglig arbejder vi i laboratorierne i ATMI, hvor vi kontrollerer kvaliteten af pesticidprodukter i Danmark, men i to uger i maj måned skulle vi i stedet arbejde i et laboratorie i Bukarest, hvor vi sammen med Teddy Krongaard skulle give rumænske kemikere kurser i at udføre kontrolanalyser af pesticidprodukter og i at validere deres metoder. Kurserne blev afholdt på Central Laboratory i Bukarest - et sted bevogtet af vagter i sorte uniformer og baretter. Vagterne kom springende ud for at åbne porten og gøre honnør en respekt for laboranter, der burde indføres på DMU. Der deltog 8 kemikere på hver kursus: 4 fra det centrale laboratorium og én fra hver af 4 regionale laboratorier. Kurserne varede i en uge hver. Det første kursus indeholdt udvikling af analysemetoder, fejlfinding og oplæring i HPLCapparatur (HPLC: Højtryksvæskekromotografi). Det andet kursus var tilsvarende på GC-apparatur (GC: Gas Chromatograf). Begge gange underviste vi i, hvordan vi udfører vores kontrol af pesticidprodukter, fra de kommer i hus til analyseresultatet bliver godkendt. Stå ret for chefen Som laborant kan man gå hen og blive helt misundelig, når man ser hvad rumænerne har af nyt udstyr til pesticidkontrol: to LC-MS, fire GC-MS, tre IRspektrofotometre samt to laboratorier proppet med udstyr til fysiske test alt sammen betalt af EU. Afdelingsseminar om opgaver og stress... Af Jens Christian Pedersen Som man kan se af billederne havde SEK valgt at henlægge sit 11 2-dags afdelingsseminar til Oslo-færgen som har nogle udmærkede konferencefaciliteter. Vi var rigtigt heldige med vejret. Efter lidt regn på busturen til København klarede vejret op, solen kom frem og ikke mindst vigtigt vinden løjede af. Seminaret havde to temaer. På udturen hørte vi på oplæg fra Per Brogaard fra Økonomistyrelsen, Lars Moseholm fra ATMI, og Hans Christensen fra FORS, som fortalte os om den forventede udvikling i den statslige administration, og om de mange forventninger der er internt i DMU til Sekretariatet. På den ene side skal vi spare og effektivisere gennem nye administrative systemer, og på den anden side har forskningsafdelinger, direktion og bestyrelse en række forventninger til de opgaver, som SEK enten skal løse. Efter at have sagt farvel til gæsterne havde vi et meget frugtbart og kreativt gruppearbejde som førte til en lang liste på omkring forslag til nye initiativer der kan imødekomme de mange og af og til modsatrettede ønsker fra vores opgivelser. På turen hjem rettede vi blikket indad, mod vores eget psykiske arbejdsmiljø. Her havde vi tidligere på sommeren holdt et halvdags-seminar og opgaven var nu at diskutere hvordan vi i fællesskab skaber et arbejdsmiljø, som gør det muligt at løse de kommende arbejdsopgaver på en måde så unødig stress undgås såvel i SEK som i SEK s relation til forskningsafdelingerne. Også her fik vi linet en stribe gode forslag op, så nu har vi på begge fronter en række gode forslag vi skal arbejde med at få prioriteret. 8 Fønix nr. 8 September 2004

9 Desværre betaler EU ikke for driften af laboratoriet, og rumænerne har ikke selv råd til at købe pipetter, kolber og andet almindeligt laboratorieudstyr, som er nødvendigt for at lave analyserne. Der var for eksempel ingen mikro-pipetter, i stedet udtog man 100 ml med en 1-ml stangpipette vel og mærke en pipette med knækket spids. Validering af en metode kræver mange analyser, hvilket sved på budgettet for opløsningsmidler så den del ville de meget gerne undgå at lave. Vi kom ud for en situation, hvor en nål til en GC bøjede og den stakkels kemiker, der havde ansvaret for apparatet, måtte i fuld offentlighed og med bøjet hoved give en forklaring til chefen om hvad der var sket og hvordan det kunne ske. Den slags sker bare engang imellem - derfor har man altid ekstra nåle i skuffen. De var heldige denne gang, for da det var sket på kurset, kunne de skrive udgiften på EU-kontoen. Priserne på laboratorievarer er de samme som de er i Danmark, mens en kemiker får 450 kr. udbetalt om måneden så en reservedel kan hurtigt koste en hel årsløn. i et skab og det var hurtigere at suge prøver op med munden end med pipette-bolde! Nu var det jo ikke arbejde det hele. Der var også tid til en tur rundt i byen. Der var meget trafik og allevegne var der Dacier og gamle østblok lastbiler der havde set bedre dage. Forureningen lå tung over byen og man havde ikke gået ret langt før man blev helt tør i halsen men øllene var billige så det gjorde ikke så meget. Måske en idé til Lomborgs efterfølger: at undersøge om det er billigere for den danske stat at nedsætte afgiften på øl end at indføre partikelfiltre, miljøzoner og reducere biltrafikken. Sikkerhed en by i... Mht. til sikkerhed var det bedst at vi lukkede øjnene. De har stinkskabe, men de synes at det var nemmere at stå over vasken med de organiske opløsningsmidler og bruge stinkskabene til opbevaring af de færdige prøver. Spildte de, blev det tørret væk med håndfladen hånden kunne jo nemt tørres i kitlen. Handsker havde de også bagerst Fønix nr. 8 September

10 Personalenyt Af Christel Ege-Johansen, DIR Kontorelever Velkommen til Camilla Greiff, som er vores nye kontorelev. Camilla startede i Sekretariatet den 1. september 2004 og skal være her i 2 år. Vi ønsker Camilla velkommen til DMU. Jane Rosenkrans Carlsen afsluttede sine 2 år som kontorelev på DMU den 31. juli I den sidste del af sin elevuddannelse var Jane i ATMI, hvor hun fortsætter i et barselvikariat for Mette Nørgaard til den 31. juli Vi ønsker Jane tillykke med kontoruddannelsen! Ny daglig sikkerhedsleder i Roskilde pr. den 1. september 2004 Den 31. august 2004 gik Jørgen Holst af som daglig sikkerhedsleder i Roskilde. Efterfølgende søgte Gitte Hellerup Jensen fra MIMI stillingen og blev ansat. Gitte har års erhvervserfaring som laborant, hvoraf hun har været sikkerhedsrepræsentant i de 61 2 år. Til daglig er Gitte ansvarlig for HPLC, GC og GC-MS apparatur og vedligeholder, laver fejlfinding og optimerer apparaturet. Tak til Jørgen Holst for de næsten 10 år på posten og tillykke til Gitte med det nye hverv. 10 Fønix nr. 8 September 2004

11 Stress og trivsel Af Marianne Hilligsøe Petersen, TERI, Jane Stougaard-Pedersen & Kurt Nielsen, FEVØ Med baggrund i resultaterne af APV undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø 2003 har sikkerheds- og tillidsrepræsentanter ud fra skemaerne, og med hjælp fra BST Århus, identificeret nogle kerneområder, som er medvirkende til stress og dårlig trivsel på arbejdspladsen (tidligere fortalt i Fønix nr ). Efterfølgende blev der lavet en handlingsplan til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, som vi i Silkeborg har arbejdet videre med. Her vil vi kort gøre rede for hvad der er kommet ud af arbejdet. Stress og trivsel er blevet diskuteret i de faglige grupper, som har lavet oplæg til fælles diskussioner på afdelingsmøder i TERI og FEVØ. Hele forløbet er den 16. august 2004 blevet evalueret samlet for hele tjenestestedet i Silkeborg. I mødet deltog vicedirektøren, cheferne, SU-medlemmerne og sikkerhedsor-ganisationen. Efter de indledende drøftelser i afdelingerne valgte vi at kortlægge de vigtigste udfordringer/ stressfaktorer som man kan gøre no-get ved enten personligt, i gruppen, i afdelingen eller bredt i DMU. Dette var helt i tråd med det oprindelige oplæg fra»stressmanageren«kim Steen Nielsen, Corporate Care på den fælles kick off workshop. Resultater Det viste sig hurtigt, at nogle bliver negativt påvirket af faktorer som stor arbejdsmængde, mens andre bliver mest påvirket af manglende kollegial kontakt. Også mellem afdelingerne kan der være forskelle. Afskedigelser i én afdeling kan øge utrygheden i afdelingen, mens interne konflikter kan have større betydning i en anden afdeling. Der er dog en række faktorer, som er hyppige stressfaktorer. Her skal nævnes nogle af de vigtigste: En bedre hverdag? Vores forløb har bidraget til, at kollegerne nu har en bedre fornemmelse af, hvad der påvirker den enkelte negativt de små daglige stressfaktorer er blevet kendte. Debatten har også skabt mere nærhed, fordi diskussionerne har forudsat en åben, ærlig og direkte snak. Det kræver ofte en anledning, før man får taget sig sammen til en snak om personlige forhold. Om vores stress-forløb har bidraget til at skabe en bedre hverdag i Silkeborg kan vi ikke dokumentere videnskabeligt. Men en medarbejder i FEVØ som efter endt barselsorlov vendte tilbage til arbejdet siger, at hun kan mærke forskel i forhold til tidligere alle snakker mere åbent sammen. Som opfølgning på evalueringen af forløbet har medarbejderne foreslået, at der holdes et uformelt møde med repræsentanter for direktionen og sekretariatet. Medarbejderne laver et oplæg til mødet. De allerfleste var enige om, at den koncentrerede fokusering på emnet stress har været kolossal positiv. Vi har lovet hinanden at blive bedre til at tackle stressede situationer. Det håber vi at kunne indfri, for det bliver nødvendigt også i fremtiden. De høje krav til indtjening, som er en konsekvens af den aktive strategi Styrelsernes forventning til rådgivning, som stiger i takt med nedskæringerne Manglende duelighed af (S) ARS ved igangsætning Manglende ros eller ris for arbejdsindsats (helst ros) Uklare forventninger til den enkelte Uløste konflikter Mange opgaver skal løses samtidig Urealistiske mål inden for de enkelte projekter Uhensigtsmæssig organisation, hvor enkelte medarbejdere er isoleret fra deres afdeling. Fønix nr. 8 September

12 Aktivitetsdag i Silkeborg Af Christian F Damgaard, TERI Fredag 17/9 holdt vi vores årlige aktivitetsdag i Silkeborg. Det er et populært arrangement, hvor medarbejderne har en mulighed for at møde hinanden på tværs af afdelinger og faggrupper til forskellige mere eller mindre fysisk udfordrende aktiviteter. I år kunne vi vælge mellem at spille golf, ro i kajak, gå i biografen, samt tage ud at fiske. Der var kø ved tilmeldingslisterne og specielt var der rift om de relativt få kajakker. Jeg tror alle havde en spændende eftermiddag. Selv var jeg ude at ro i kajak og vores kompetente kajakinstruktør lovede at cirka 20% ville falde i vandet, og det kom også til at holde stik. Det vil ikke være rigtigt at udbasunere dem som faldt i vandet her i FØNIX, men jeg synes det er rimeligt at nævne at følgende personer: Jesper Bak (2 gange), Kurt Nielsen og Mette Thomson i hvert fald har mistet håneretten i vandsport for en tid fremover. Efter aktiviteterne var der kaffe og kage, og som noget nyt var der i år fælles aftensmad og dans til et udmærket orkester til omkring midnat, hvor de fleste nok var ved at være godt brugte. Tak til FRIDA for et stort arbejde og et godt arrangement. Layout: Grafisk Værksted, DMU. Tryk: Schultz Grafisk. Papir: FSC, 100 g Denne tryksag er mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Oplag: 610 eksemplarer.

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003.

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 1 Bilag Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 97 a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at gennemføre en forsøgsordning for indførelse af omkostningsregnskaber i ca.

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

TRIVSELSFREMME DER VIRKER. Gode råd og evaluering af projekt Trivsel som forebyggende indsats

TRIVSELSFREMME DER VIRKER. Gode råd og evaluering af projekt Trivsel som forebyggende indsats TRIVSELSFREMME DER VIRKER Gode råd og evaluering af projekt Trivsel som forebyggende indsats TRIVSELSREMME OG FOKUS PÅ NEDSÆTTELSE AF SYGEFRAVÆR Projektet Trivsel som forebyggende indsats er forløbet over

Læs mere

Der indkaldes hermed til SU-møde mandag den 1. september 2008 kl. 13.00 i mødelokale D2.04.

Der indkaldes hermed til SU-møde mandag den 1. september 2008 kl. 13.00 i mødelokale D2.04. Til medlemmerne af SU-Silkeborg Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Direktionen Sags nr.: 039-00121 Ref.: KNI/KBM 28. august 2008 Der indkaldes hermed til SU-møde mandag den 1. september 2008

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden. 2. Kort opfølgning på ledelsesseminar vedr. den faglige udviklingsproces.

1. Godkendelse af dagsorden. 2. Kort opfølgning på ledelsesseminar vedr. den faglige udviklingsproces. Chefmøde den: 30. september 2010 Røsnæs Hotel og kursuscenter REFERAT Til stede: Henrik Sandbech (HS), Jesper Madsen (JM), Niels Kroer (NK), Bo Riemann (BRI), Flemming Skov (FS), Christian Kjær (CKJ),

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

BEDRE TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I REGION HOVEDSTADEN

BEDRE TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I REGION HOVEDSTADEN BEDRE TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I REGION HOVEDSTADEN NIENDE LABORATORIUM 26. FEBRUAR 2013 TAASTRUP NIENDE LABORATORIEDAG Velkommen til Niende Laboratoriedag Dette er det sidste Laboratorie i projekt 5 i

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Lederuddannelse som centralt element for succesfuld arbejdsmiljøcertificering

Lederuddannelse som centralt element for succesfuld arbejdsmiljøcertificering Lederuddannelse som centralt element for succesfuld arbejdsmiljøcertificering AM 2010 Arbejdsmiljøchef Anne Birgitte Bonde, Per Aarsleff Seniorkonsulent Thomas Milfeldt, ALECTIA Lidt om mig selv Uddannet

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv BØRSEN MIKRO kapitel 5 Tidsregistrering En tidsrealist er bevidst om, at ting tager tid, og bruger tidsestimering som et værktøj til skabe en

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Kvalitetskonferencen Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Dødens gab i Århus Kommune i 2015: SOSU-hjælpere: 1093 Sygeplejersker:

Læs mere

CASEEKSAMEN IT NIVEAU: D. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN IT NIVEAU: D. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN IT NIVEAU: D 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg

Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 28. februar 2010 1-13-7-10 Jytte Groth jgr@midttrafik.dk 8740 8223 Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg 18. januar 2010, kl. 10.00 12.00

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Lean Konsulent Lean kursus med certificering

Lean Konsulent Lean kursus med certificering info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Center for lean Landets bedste lean kurser Lean Konsulent Lean kursus med certificering Modul 1 Om uddannelsen Uddannelsen består udover de 11 kursusdage

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Sommeruniversitet 2015

Sommeruniversitet 2015 Sommeruniversitet 2015 - for medarbejdere 1.-3. september Fyld din værktøjskasse op Ta med på Sommeruniversitetet 2015 I den første uge i september tilbyder Silkeborg Kommunes Uddannelsescenter igen sommeruniversitet

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

Seminar for revisorer på 20-området 5. maj 2015

Seminar for revisorer på 20-området 5. maj 2015 Seminar for revisorer på 20-området 5. maj 2015 Arbejdet med publikation om forvaltning og revision af offentlige tilskud Disposition Baggrund Publikation Revision af tilskud 2 Baggrund Tidligere arbejder

Læs mere

KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004

KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004 KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004 Udarbejdelse af skemaet forudsætter gennemførelse af en @lt-i-alt undersøgelse, som er til fri afbenyttelse på www.kl.dk/alt. Undersøgelsen kan igangsættes af lederen

Læs mere

SCKK 13. september 2007 Psykisk arbejdsmiljø & stress i DSB v. Merete Paarup & Birthe Østergaard Petersen

SCKK 13. september 2007 Psykisk arbejdsmiljø & stress i DSB v. Merete Paarup & Birthe Østergaard Petersen SCKK 13. september 2007 Psykisk arbejdsmiljø & stress i DSB v. Merete Paarup & Birthe Østergaard Petersen 1 DSB i tal Kunder dagligt ca. 450.000 Tog dagligt ca. 1.050 S-tog dagligt ca. 1.130 Stationer

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT

STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT Dato 04.12.2009 I forbindelse med fokusområdet blev der i juni måned udarbejdet kommissorium for arbejdet (bilag

Læs mere

Totalkredit. learning som hjørnesten i intern ring. 10. september 2004

Totalkredit. learning som hjørnesten i intern ring. 10. september 2004 Totalkredit Anders Heick-Poulsen Blended learning som hjørnesten i intern markedsføring ring 1 Totalkredit A/S Totalkredit blev dannet i 1990 på p basis af Provinsbankernes Reallånefond Forretningsmæssigt

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

Opfølgning på puljen til "Det gode arbejdsliv" 2010

Opfølgning på puljen til Det gode arbejdsliv 2010 Til Økonomiudvalget Hovedudvalget Postadresse: HR Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 Fax: 46 31 32 52 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskildekom.dk Opfølgning på puljen til "Det

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Indhold: - Enneagram Kommunikation -og udviklingsværktøj - Stress Symptomer og forebyggelse - Virksomhedskurser Se kursus -og uddannelses oversigt på side 7 Enneagram:

Læs mere

CORPORATE FINANCE. Norddjurs Kommune. Idekatalog over udbudsbetingelser 3. april 2009

CORPORATE FINANCE. Norddjurs Kommune. Idekatalog over udbudsbetingelser 3. april 2009 CORPORATE FINANCE Norddjurs Kommune Idekatalog over udbudsbetingelser 3. april 2009 Vigtig information Norddjurs Kommune ("NK") har bedt KPMG's Corporate Finance ("KCF") om at bistå som finansiel rådgiver

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system SUPERSystems.dk FOKUS PÅ MÅL OG MENNESKER Mennesker og informationsteknologien Den eksisterende IT-teknologi har gjort det muligt at skabe en virtuel virksomhed,

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office

Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office Generalforsamling 2007 Den 9. september 2007 Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office Bestyrelsen har i enighed besluttet, at generalformsaling for foreningen Midtjyllands

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Systematisk og tydelig opfølgning. Brug ekstra ressourcer lokalt efter behov. Find inspiration lokalt. 3 gode råd til FA12 vedr.

Systematisk og tydelig opfølgning. Brug ekstra ressourcer lokalt efter behov. Find inspiration lokalt. 3 gode råd til FA12 vedr. 3 gode råd til FA12 vedr. opfølgning på APV Systematisk og tydelig opfølgning APV'en er et øjebliksbillede, så inddrag medarbejderne i at kvalificere resultatet, og hvad der er vigtigt at følge op på Formuler

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Fra tanke til resultat kurser og uddannelse i produktivitet og Lean

Fra tanke til resultat kurser og uddannelse i produktivitet og Lean Fra tanke til resultat kurser og uddannelse i produktivitet og Lean Side - 2 Fem gode grunde til at læse videre Indhold Fra tanke til resultat kurser og uddannelse i produktivitet og Lean Godt i gang med

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Bliv klogere på 3 timer - Du kan lige nå det inden sommerferien

Bliv klogere på 3 timer - Du kan lige nå det inden sommerferien Bliv klogere på 3 timer - Du kan lige nå det inden sommerferien Vi ved, du har travlt, og derfor lancerer vi nu en række af korte kurser, hvor du kan tilegne dig komprimeret viden på kort tid!. Kurserne

Læs mere

SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE

SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE Den bedste medarbejder er den, der tør åbne munden Anders Dam, seminar for tillidsvalgte 2013 Som tillidsmand har du selv bidraget

Læs mere