Opgaver&stress. Afdelingsseminar i SEK- se side Nr. 8 September 2004 INDHOLD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgaver&stress. Afdelingsseminar i SEK- se side 10... Nr. 8 September 2004 INDHOLD"

Transkript

1 Nr. 8 September 2004 INDHOLD Regnskabsreform i DMU 2 Flot arbejde 2 Baggrunden for budget- og regnskabsreformen i Staten 3 DMU involveret i det Europæiske Miljøagenturs miljøtilstandsrapport 4 25 år på DMU/Kalø 5 Ingeniørernes Lederuddannelse 6 Afprøvning af Open Office i DMU 7 ATMI-laboranter underviser rumænske kemikere 8 Afdelingsseminar om opgaver og stress 8 Personalenyt 9 Stress og trivsel 11 Aktivitetsdag 12 Opgaver&stress Afdelingsseminar i SEK- se side Danmarks Miljøundersøgelsers interne blad Udkommer normalt en gang om måneden Redaktion: Christel Ege-Johansen og Jens Christian Pedersen Kontaktpersoner i Silkeborg er: Karin Balle Madsen, på Kalø: Thøger Pauli Indlæg sendes til: Deadline for næste nr: Tirsdag den 5. oktober 2004.

2 Regnskabsreform i DMU Af Per Schrøder, SEK Folketingets finansudvalg tiltrådte i juni et aktstykke, hvorefter der skal gennemføres en budget- og regnskabsreform i staten. Reformen vil bl.a. gøre det mere gennemsigtigt, hvilke omkostninger der er forbundet med de enkelte ydelser, staten leverer. Alle statslige institutioner skal fra 2005 udarbejde omkostningsbaserede regnskaber. Reformen betyder, at regnskabsprincipperne i offentlige virksomheder tilnærmes de principper, som private virksomheder skal følge. Teknisk set er der tale om, at staten i perioden frem til 2007, for så vidt angår bevillinger og regnskab, skifter det nuværende udgiftsprincip ud med såkaldte omkostningsprincipper. Overordnet er sigtet med indførelse af omkostningsprincipper at bidrage til at øge effektiviteten. Det er ikke hensigten at opgøre, hvad staten er værd. Det vil også fremgå af opstillingen af statsinstitutionernes balance. Der skal fx ikke foretages værdiansættelse af nationalejendom mv. (fx slotte, ruiner og kunstgenstande). Kun de aktiver, der bidrager til institutionernes produktion, skal fremgå af balancen. Formålet med at anvende omkostningsprincipper i staten er således anderledes end i en privat virksomhed. I staten skal omkostningsprincipperne først og fremmest tjene til at sammenholde ressourcer og målopfyldelse. I private virksomheder er fokus i højere grad rettet mod årets resultat i forhold til den investerede kapital og på virksomhedens værdi og fremtidige indtjeningsmuligheder. At skifte fra udgifts- til omkostningsprincipper betyder i korte træk, at man går fra at regnskabsføre på betalingstidspunktet til i stedet at regnskabsføre på forbrugstidspunktet. Dette har betydning, når DMU fx indkøber større apparatur. Hvor vi tidligere udgiftsførte hele udgiften i det år, hvor apparatet blev indkøbt, skal vi fremover udgiftsføre i takt med apparatets nedslidning over eksempelvis 10 år. Herved fås et mere præcist billede af DMU s løbende reinvesteringsbehov. Omkostningsfordelinger er et andet centralt element i regnskabsreformen. For at kunne effektivisere er det nødvendigt at vide, hvad det koster at producere en given ydelse (hofteoperationer, retssager, miljøforskning etc.). Her er DMU rigtigt godt med, da vi i praksis i mange år har foretaget omkostningsfordelinger via regnskabsføring og tidsregistrering på formål dvs. på projekter. Vi ved faktisk allerede ret præcist, hvad det koster at gennemføre en aktivitet; at sætte satellitsendere i tænderne på hvalrosser eller at drive luftovervågningsprogrammet, for blot at nævne et par eksempler. Flot arbejde! Af Henrik Sandbeck Tak for indsatsen med at afprøve de nye regnskabsprincipper. DMU har i 2004 været pilotinstitution i forsøgsordningen med omkostningsbaserede regnskabsprincipper. I den forbindelse har DMU skullet udarbejde et økonomisk snapshot - en såkaldt åbningsbalance, med opstilling af alle (væsentlige) aktiver som bygninger, transportmateriel, apparatur m.v., og forpligtelser såsom feriepenge, merarbejde og igangværende arbejde. Ved hjælp af Finansministeriets vejledninger har en række arbejdsgrupper i foråret arbejdet med at indsamle data til brug for de enkelte dele af åbningsbalancen. En lang række medarbejdere fra alle DMU s afdelinger har ved siden af deres normale opgaver deltaget i dette store arbejde. Ikke mindst kortlægning, registrering og værdiansættelse af DMU s beholdning af apparater og laboratorieudstyr har været en stor opgave. Via tidsregistreringen kan jeg se, at der i alt er anvendt ca timer på opgaven, hvilket fortæller mig, at løsningen af en opgave af denne karakter slet ikke er gratis. Timerne har dog været givet godt ud. Dette siger jeg fordi Rigsrevisionen, som har revideret og godkendt åbningsbalancen, har givet DMU en utrolig flot tilbagemelding på det udarbejdede materiale. En tilbagemelding som alle de medarbejdere der har deltaget i arbejdet har aktier i. Til alle deltagere vil jeg derfor sige: Tak for indsatsen, det var flot arbejde! 2 Fønix nr. 8 September 2004

3 Baggrunden for budget- og regnskabsreformen i Staten Omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper indføres for at få: Bedre intern styring Omkostningsprincipper tydeliggør ressourceforbruget ved opgavevaretagelsen, uanset hvordan opgaverne er finansieret. Formålet herved er at få et mere retvisende billede af ressourceforbruget forbundet med de pågældende aktiviteter. Anvendelse af sådanne omkostningsfordelinger og anden ledelsesinformation kan herved give et bedre styringsgrundlag i institutionen og bl.a. danne grundlag for mere strategiske overvejelser om institutionens opgavevaretagelse. Mere forretningsmæssige beslutninger Med de nuværende bevillingsregler skal man have pengene, før man kan investere. Med reformen kan institutionerne i højere grad foretage økonomisk effektive investeringsbeslutninger, når behovet er til stede. Synlighed og gennemsigtighed Reformen indebærer, at det vil blive mere synligt, hvad det koster at producere de statslige ydelser. Det bliver enklere at sammenholde prisen på de ydelser, institutionerne sælger eller stiller til rådighed for samfundet, med de ressourcer, som kræves for at kunne levere ydelserne. På de områder, hvor det er relevant at sammenligne ressourceforbruget på tværs i staten eller i forhold til private leverandører, opnås herved et bedre grundlag for at kunne prioritere mellem forskellige bevillingsanvendelser. Fønix nr. 8 September 2004 Mere retvisende og forståelige regnskaber Man får et mere dækkende regnskab for staten, hvor udviklingen i statens værdier og forpligtelser opgøres systematisk. Herved anvendes principper, der er mere sammenlignelige med regnskabsprincipperne i den private sektor. Bedre forvaltning af statens værdier, ejendomme mv. Ressourceforbruget, forbundet med løbende anvendelse og nedslidning af produktionsapparatet, vil med reformen blive synliggjort. Dette kan give anledning til overvejelser om, hvorvidt produktionsapparatet er optimalt sammensat set i forhold til de opgaver, der skal løses herunder hvornår vedligeholdelse eller udskiftning vil være hensigtsmæssig

4 DMU involveret i det Europæiske Miljøagenturs miljøtilstandsrapport Af Peter Kristensen, SYS I juni fik DMU sammen med FNs Miljøprogramscenter i Norge (UNEP/GRID Arendal) og European Institute for Environmental Policy (IEEP) en rammekontrakt med det Europæiske Miljøagentur (EEA) gældende for de næste to år. DMU skal under kontrakten hjælpe miljøagenturet med at producere den næste Europæiske miljøtilstandsrapport, agenturets årlige miljøindikatorrapport samt opgaver i forbindelse med EEAs nøglesæt af miljøindikatorer (core set of indicators). EEAs næste miljøtilstandsrapport skal udgives i sommeren 2005 som baggrund for EU Kommissionens midtvejsevaluering af det 6. miljøhandlingsprogram. Rapporten bliver en siders publikation som giver en overordnet dækning af de vigtigste europæiske miljøproblemer suppleret med en række mere specifikke miljørapporter fx om hvad udvidelsen af EU kan betyde for miljøet; miljøeffekter af vort forbrug og effekten af vores (EUs) aktiviteter udenfor Europa. DMU skal bidrage til at udarbejde den overordnede tilstandsrapport og bidrager i forvejen via andre projekter til de mere specifikke miljørapporter (fx rapporter om miljøeffekter af vort fødevareforbrug; husholdningernes vandforbrug). Miljøagenturets nøglesæt af miljøindikatorer består af 37 indikatorer dækkende forskellige miljøtemaer fx klimaændringer og affald samt samfundssektorer fx transport og energi. Indikatorerne produceres af eksperter i agenturets temacentre. Eksempelvis laver MAR, som en del af arbejdet for temacenter for vand, indikatorer om næringsstoffer og klorofyl i marine områder (Sortehavet, Middelhavet, Nordsøen, Østersøen etc.). Udover de 37 nøgleindikatorer er der for hvert enkelt miljøtema eller samfundssektor yderligere indikatorer fx omkring 60 indikatorer på vandområdet. I forbindelse med rammekontrakten skal DMU hjælpe med opbygge et standardiseret format af de 37 nøgleindikatorer og kommentere på kvaliteten af indikatorer. 4 Fønix nr. 8 September 2004

5 25 år på DMU/Kalø Af Henning Noer, VIBI Den 1. oktober 2004 har Karsten Laursen været ansat 25 år på DMU/Kalø. Karsten er uddannet som biolog og han blev kandidat fra Københavns Universitet i I 1978 blev han tildelt et kandidatstipendium, men allerede i 1979 blev han ansat på Kalø og forlod»djævleøen«. Så reelt er det 25 år på Kalø og»lidt mere«end 25 i statens tjeneste, der fejres. Fagligt har fuglene fået hans store og varige interesse. I studietiden på øen Hjelm i Kattegat importerede og videreudviklede han en teknik med udpumpning af maveindholdet af rastende sangfugle, så deres fødevalg kunne dokumenteres og analyseres. Senere, på Kalø, var det blandt meget andet vadefugle, omfattende økologiske undersøgelser i Vadehavet og landsdækkende tællinger af vandfugle fra fly der optog ham. Det gør det stadig, og det er godt. Udenforstående vil nok aldrig kunne begribe det, men når først man er»ramt«, er der få ting, der kan berige tilværelsen mere end at dele den med fuglene. Da Kalø skiftede resort fra Landbrugsministeriet til Miljøministeriet i 1989/90 var han koordinator for Vildtbiologisk Stations vandfugleforskning. Fra var han forskningschef for DMU s daværende Afdeling for Flora- og Faunaøkologi i en periode hvor DMU/Kalø udviklede sig fra 23 til 70 medarbejdere, ikke mindst på grund af hans ihærdighed og engagement. Han stod også i spidsen for Kalø s integration i DMU, en proces, der med et moderne udtryk rummede betydelige ledelsesmæssige udfordinger, og som lykkedes rigtig godt. Synes vi da selv. Efter 6 år som chef søgte han ikke forlængelse i 1997, men indtog i stedet sin nuværende stilling som seniorrådgiver. Her har han med stor effektivitet og vedholdenhed håndteret en lang række opgaver, bl.a. redigering af efterhånden hundredevis af rapporter. 25 år er lang tid og nok til at gøre ikke så få erfaringer på både godt og ondt. Selv har jeg kendt Karsten siden studentertiden, og altså igennem hele forløbet. Ord som energisk, effektiv, pligtopfyldende, diskret og loyal melder sig som de første, når han skal karakteriseres. Men heldigvis også krydret med godt humør og en god portion humoristisk sans, som kan live hverdagen op, og som vi gerne hører endnu mere til i de kommende år! Karsten Laursen ønskes et stort tillykke med jubilæet. Henning Noer, VIBI Fønix nr. 8 September

6 Ingeniørernes Lederuddannelse på Ingeniørhøjskolen i Ballerup Af Ole Hertel, ATMI Den 3. juni afsluttede jeg en 2-årigt lederuddannelse på Ingeniørhøjskolen i Ballerup med forsvaret af et afgangsprojekt på Ingeniørernes Lederuddannelse også kaldet EBA (Engineering Business Administration). Jeg har personligt haft stort udbytte af at følge uddannelsen, og kan varmt anbefale den til andre med lyst til at stifte bekendtskab med et teoriapparat og nogle praktiske værktøjer inden for ledelse. Jeg vil i det følgende fortælle lidt om mine oplevelser på uddannelsen. EBA giver en bachelorgrad inden for ledelse, og er sidestillet med den måske mere kendte HD-grad. EBA omfatter tre obligatoriske fag (Kommunikation & Ledelse, Finansiel Ledelse samt Strategisk Marketing) og to tilvalgsfag. Yderligere information om EBA findes på Ingeniørhøjskolens hjemmeside: Hvert kursus varer et semester og i afslutningen af kurset udarbejdes et 10 siders eksamensprojekt, som danner udgangspunktet for en mundtlig eksamen med ekstern censor. Afgangsprojektet varer ligesom kurserne et semester, hvor man har en vejleder tildelt. Jeg arbejdede i mit afgangsprojekt med en aktuel problemstilling»aktiv strategi på sektorforskningsinstitution - krav til medarbejdere, organisation og ledelse i ATMI«. Projektet vil i de kommende måneder danne basis for en diskussion af den aktive strategi i ATMI. Bedre forståelse af ledelse Hvad har jeg så lært af at gå på EBA uddannelsen? Jeg er blevet introduceret for et begrebsapparat og et vidensgrundlag inden for moderne ledelsesteori. Det har givet en referenceramme for en generel forståelse af ledelse, som jeg har fundet meget nyttig i min position som gruppeleder. Jeg har lært en række værktøjer inden for coaching, teambuilding, medarbejdersamtaler, samt strategi & markedsføring. Endvidere har jeg fået introduceret de vigtigste begreber inden for driftsøkonomi. Specielt vil jeg dog fremhæve coaching og teambuilding, som jeg stiftede bekendtskab med i det valgfri kursus»medarbejderudvikling og Ledelse«. Dette kursus giver nogle færdigheder, som man kan anvende ikke blot i ledelsesmæssige sammenhænge; de er ligeledes nyttige i dagligdagen. Man får reflekteret over hvorfor en samtale får et givet udfald, og hvordan man kan forberede sig med henblik på størst mulig chance for et positivt udfald af en given situation. Det kan dreje sig om at skabe vind - vind situationer, men også at markere grænser - skære igennem i en diskussion. Der stilles ingen krav om at man nødvendigvis skal følge en hel EBA uddannelse for at gå på Ingeniørhøjskolen - man kan derimod med stor fordel vælge at følge enkelte kurser. Alternativt kan man vælge at tage enkelte kurser med fx års mellemrum og over en årrække sætte dette sammen til en EBA. Jeg har mødt studerende på EBA, som tog de første kurser for mere end 10 år siden. 6 Fønix nr. 8 September 2004

7 Afprøvning af OpenOffice i DMU og resten af Miljøministeriet Af Benny W. Jørgensen, Christina Sommer Dam, Frankie Zea Henriksen og Thøger Pauli, IT-sektionen. DMU benytter vi - som i resten af ministeriet I - kontorpakken Microsoft Office 97, dvs. word, excel osv. Microsoft Office 97 er efterhånden et gammelt produkt, og det understøttes ikke længere af Microsoft, ligesom det af leverandørerne ikke mere bliver integreret med andre nye IT-systemer. Derfor skal kontorpakken enten opgraderes eller udskiftes i løbet af efteråret, og det kan ske ved enten at opgradere til en ny udgave af Microsoft Office eller ved at vælge OpenOffice. Den konklusion er ministeriets IT-afdelinger kommet frem til. Ved en udskiftning af kontorpakken fra Microsoft Office 97 til OpenOffice vil Miljøministeriet kunne opnå en besparelse på samlet set ca. 4 mill. kr. i licensomkostninger over de kommende år. Ministeriets koncernledelse har besluttet, at der skal foretages en konkret afprøvning af OpenOffice inden det endelige valg træffes. Vi skal således i løbet af de kommende uger have afprøvet Open- Office for at konstatere om det fungerer tilfredsstillende for brugerne og kan integreres i institutionernes IT-miljø, ligesom der skal gennemføres en analyse af de omkostninger, der er knyttet til implementering af OpenOffice. OpenOffice OpenOffice er en kontorpakke, der indeholder tekstbehandling, regneark, tegne- og præsentationsprogrammer. Det specielle ved denne kontorpakke er, at al kildekoden er frit tilgængelig (Open- Source) og samtidig gratis. Microsoft Office er derimod et proprietært produkt, hvor kildekoden er hemmelig og hvortil man skal købe licenser, vedligeholdelse m.v. Afprøvning af OpenOffice i DMU Den forestående afprøvning af OpenOffice i DMU vil først og fremmest ske i IT-sektionen, men der vil naturligvis som led i afprøvningen også blive inddraget et antal brugere med forskellige»tunge«anvendelser af kontorpakken. Tilsvarende afprøvninger vil blive gennemført i ministeriets øvrige enheder. Afprøvningen forventes afsluttet og afrapporteret i løbet af første halvdel af oktober måned, idet ministeriet skal tages endelig beslutning omkring valget af ny Office-pakke inden 1. november Fønix nr. 8 September

8 ATMI-laboranter underviser rumænske kemikere Af Kitty Kastalag Petersen og Christel Christoffersen, ATMI Der gøres en stor indsats af EU for at gøre Rumænien klar til optagelse i 2007, som en del af et rumænsk/hollandsk EU-PHARE program, der skal hjælpe rumænerne med at opbygge et godkendelsessystem for pesticider på et forsvarligt fagligt niveau, har vi givet kurser i at analysere pesticider. Til daglig arbejder vi i laboratorierne i ATMI, hvor vi kontrollerer kvaliteten af pesticidprodukter i Danmark, men i to uger i maj måned skulle vi i stedet arbejde i et laboratorie i Bukarest, hvor vi sammen med Teddy Krongaard skulle give rumænske kemikere kurser i at udføre kontrolanalyser af pesticidprodukter og i at validere deres metoder. Kurserne blev afholdt på Central Laboratory i Bukarest - et sted bevogtet af vagter i sorte uniformer og baretter. Vagterne kom springende ud for at åbne porten og gøre honnør en respekt for laboranter, der burde indføres på DMU. Der deltog 8 kemikere på hver kursus: 4 fra det centrale laboratorium og én fra hver af 4 regionale laboratorier. Kurserne varede i en uge hver. Det første kursus indeholdt udvikling af analysemetoder, fejlfinding og oplæring i HPLCapparatur (HPLC: Højtryksvæskekromotografi). Det andet kursus var tilsvarende på GC-apparatur (GC: Gas Chromatograf). Begge gange underviste vi i, hvordan vi udfører vores kontrol af pesticidprodukter, fra de kommer i hus til analyseresultatet bliver godkendt. Stå ret for chefen Som laborant kan man gå hen og blive helt misundelig, når man ser hvad rumænerne har af nyt udstyr til pesticidkontrol: to LC-MS, fire GC-MS, tre IRspektrofotometre samt to laboratorier proppet med udstyr til fysiske test alt sammen betalt af EU. Afdelingsseminar om opgaver og stress... Af Jens Christian Pedersen Som man kan se af billederne havde SEK valgt at henlægge sit 11 2-dags afdelingsseminar til Oslo-færgen som har nogle udmærkede konferencefaciliteter. Vi var rigtigt heldige med vejret. Efter lidt regn på busturen til København klarede vejret op, solen kom frem og ikke mindst vigtigt vinden løjede af. Seminaret havde to temaer. På udturen hørte vi på oplæg fra Per Brogaard fra Økonomistyrelsen, Lars Moseholm fra ATMI, og Hans Christensen fra FORS, som fortalte os om den forventede udvikling i den statslige administration, og om de mange forventninger der er internt i DMU til Sekretariatet. På den ene side skal vi spare og effektivisere gennem nye administrative systemer, og på den anden side har forskningsafdelinger, direktion og bestyrelse en række forventninger til de opgaver, som SEK enten skal løse. Efter at have sagt farvel til gæsterne havde vi et meget frugtbart og kreativt gruppearbejde som førte til en lang liste på omkring forslag til nye initiativer der kan imødekomme de mange og af og til modsatrettede ønsker fra vores opgivelser. På turen hjem rettede vi blikket indad, mod vores eget psykiske arbejdsmiljø. Her havde vi tidligere på sommeren holdt et halvdags-seminar og opgaven var nu at diskutere hvordan vi i fællesskab skaber et arbejdsmiljø, som gør det muligt at løse de kommende arbejdsopgaver på en måde så unødig stress undgås såvel i SEK som i SEK s relation til forskningsafdelingerne. Også her fik vi linet en stribe gode forslag op, så nu har vi på begge fronter en række gode forslag vi skal arbejde med at få prioriteret. 8 Fønix nr. 8 September 2004

9 Desværre betaler EU ikke for driften af laboratoriet, og rumænerne har ikke selv råd til at købe pipetter, kolber og andet almindeligt laboratorieudstyr, som er nødvendigt for at lave analyserne. Der var for eksempel ingen mikro-pipetter, i stedet udtog man 100 ml med en 1-ml stangpipette vel og mærke en pipette med knækket spids. Validering af en metode kræver mange analyser, hvilket sved på budgettet for opløsningsmidler så den del ville de meget gerne undgå at lave. Vi kom ud for en situation, hvor en nål til en GC bøjede og den stakkels kemiker, der havde ansvaret for apparatet, måtte i fuld offentlighed og med bøjet hoved give en forklaring til chefen om hvad der var sket og hvordan det kunne ske. Den slags sker bare engang imellem - derfor har man altid ekstra nåle i skuffen. De var heldige denne gang, for da det var sket på kurset, kunne de skrive udgiften på EU-kontoen. Priserne på laboratorievarer er de samme som de er i Danmark, mens en kemiker får 450 kr. udbetalt om måneden så en reservedel kan hurtigt koste en hel årsløn. i et skab og det var hurtigere at suge prøver op med munden end med pipette-bolde! Nu var det jo ikke arbejde det hele. Der var også tid til en tur rundt i byen. Der var meget trafik og allevegne var der Dacier og gamle østblok lastbiler der havde set bedre dage. Forureningen lå tung over byen og man havde ikke gået ret langt før man blev helt tør i halsen men øllene var billige så det gjorde ikke så meget. Måske en idé til Lomborgs efterfølger: at undersøge om det er billigere for den danske stat at nedsætte afgiften på øl end at indføre partikelfiltre, miljøzoner og reducere biltrafikken. Sikkerhed en by i... Mht. til sikkerhed var det bedst at vi lukkede øjnene. De har stinkskabe, men de synes at det var nemmere at stå over vasken med de organiske opløsningsmidler og bruge stinkskabene til opbevaring af de færdige prøver. Spildte de, blev det tørret væk med håndfladen hånden kunne jo nemt tørres i kitlen. Handsker havde de også bagerst Fønix nr. 8 September

10 Personalenyt Af Christel Ege-Johansen, DIR Kontorelever Velkommen til Camilla Greiff, som er vores nye kontorelev. Camilla startede i Sekretariatet den 1. september 2004 og skal være her i 2 år. Vi ønsker Camilla velkommen til DMU. Jane Rosenkrans Carlsen afsluttede sine 2 år som kontorelev på DMU den 31. juli I den sidste del af sin elevuddannelse var Jane i ATMI, hvor hun fortsætter i et barselvikariat for Mette Nørgaard til den 31. juli Vi ønsker Jane tillykke med kontoruddannelsen! Ny daglig sikkerhedsleder i Roskilde pr. den 1. september 2004 Den 31. august 2004 gik Jørgen Holst af som daglig sikkerhedsleder i Roskilde. Efterfølgende søgte Gitte Hellerup Jensen fra MIMI stillingen og blev ansat. Gitte har års erhvervserfaring som laborant, hvoraf hun har været sikkerhedsrepræsentant i de 61 2 år. Til daglig er Gitte ansvarlig for HPLC, GC og GC-MS apparatur og vedligeholder, laver fejlfinding og optimerer apparaturet. Tak til Jørgen Holst for de næsten 10 år på posten og tillykke til Gitte med det nye hverv. 10 Fønix nr. 8 September 2004

11 Stress og trivsel Af Marianne Hilligsøe Petersen, TERI, Jane Stougaard-Pedersen & Kurt Nielsen, FEVØ Med baggrund i resultaterne af APV undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø 2003 har sikkerheds- og tillidsrepræsentanter ud fra skemaerne, og med hjælp fra BST Århus, identificeret nogle kerneområder, som er medvirkende til stress og dårlig trivsel på arbejdspladsen (tidligere fortalt i Fønix nr ). Efterfølgende blev der lavet en handlingsplan til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, som vi i Silkeborg har arbejdet videre med. Her vil vi kort gøre rede for hvad der er kommet ud af arbejdet. Stress og trivsel er blevet diskuteret i de faglige grupper, som har lavet oplæg til fælles diskussioner på afdelingsmøder i TERI og FEVØ. Hele forløbet er den 16. august 2004 blevet evalueret samlet for hele tjenestestedet i Silkeborg. I mødet deltog vicedirektøren, cheferne, SU-medlemmerne og sikkerhedsor-ganisationen. Efter de indledende drøftelser i afdelingerne valgte vi at kortlægge de vigtigste udfordringer/ stressfaktorer som man kan gøre no-get ved enten personligt, i gruppen, i afdelingen eller bredt i DMU. Dette var helt i tråd med det oprindelige oplæg fra»stressmanageren«kim Steen Nielsen, Corporate Care på den fælles kick off workshop. Resultater Det viste sig hurtigt, at nogle bliver negativt påvirket af faktorer som stor arbejdsmængde, mens andre bliver mest påvirket af manglende kollegial kontakt. Også mellem afdelingerne kan der være forskelle. Afskedigelser i én afdeling kan øge utrygheden i afdelingen, mens interne konflikter kan have større betydning i en anden afdeling. Der er dog en række faktorer, som er hyppige stressfaktorer. Her skal nævnes nogle af de vigtigste: En bedre hverdag? Vores forløb har bidraget til, at kollegerne nu har en bedre fornemmelse af, hvad der påvirker den enkelte negativt de små daglige stressfaktorer er blevet kendte. Debatten har også skabt mere nærhed, fordi diskussionerne har forudsat en åben, ærlig og direkte snak. Det kræver ofte en anledning, før man får taget sig sammen til en snak om personlige forhold. Om vores stress-forløb har bidraget til at skabe en bedre hverdag i Silkeborg kan vi ikke dokumentere videnskabeligt. Men en medarbejder i FEVØ som efter endt barselsorlov vendte tilbage til arbejdet siger, at hun kan mærke forskel i forhold til tidligere alle snakker mere åbent sammen. Som opfølgning på evalueringen af forløbet har medarbejderne foreslået, at der holdes et uformelt møde med repræsentanter for direktionen og sekretariatet. Medarbejderne laver et oplæg til mødet. De allerfleste var enige om, at den koncentrerede fokusering på emnet stress har været kolossal positiv. Vi har lovet hinanden at blive bedre til at tackle stressede situationer. Det håber vi at kunne indfri, for det bliver nødvendigt også i fremtiden. De høje krav til indtjening, som er en konsekvens af den aktive strategi Styrelsernes forventning til rådgivning, som stiger i takt med nedskæringerne Manglende duelighed af (S) ARS ved igangsætning Manglende ros eller ris for arbejdsindsats (helst ros) Uklare forventninger til den enkelte Uløste konflikter Mange opgaver skal løses samtidig Urealistiske mål inden for de enkelte projekter Uhensigtsmæssig organisation, hvor enkelte medarbejdere er isoleret fra deres afdeling. Fønix nr. 8 September

12 Aktivitetsdag i Silkeborg Af Christian F Damgaard, TERI Fredag 17/9 holdt vi vores årlige aktivitetsdag i Silkeborg. Det er et populært arrangement, hvor medarbejderne har en mulighed for at møde hinanden på tværs af afdelinger og faggrupper til forskellige mere eller mindre fysisk udfordrende aktiviteter. I år kunne vi vælge mellem at spille golf, ro i kajak, gå i biografen, samt tage ud at fiske. Der var kø ved tilmeldingslisterne og specielt var der rift om de relativt få kajakker. Jeg tror alle havde en spændende eftermiddag. Selv var jeg ude at ro i kajak og vores kompetente kajakinstruktør lovede at cirka 20% ville falde i vandet, og det kom også til at holde stik. Det vil ikke være rigtigt at udbasunere dem som faldt i vandet her i FØNIX, men jeg synes det er rimeligt at nævne at følgende personer: Jesper Bak (2 gange), Kurt Nielsen og Mette Thomson i hvert fald har mistet håneretten i vandsport for en tid fremover. Efter aktiviteterne var der kaffe og kage, og som noget nyt var der i år fælles aftensmad og dans til et udmærket orkester til omkring midnat, hvor de fleste nok var ved at være godt brugte. Tak til FRIDA for et stort arbejde og et godt arrangement. Layout: Grafisk Værksted, DMU. Tryk: Schultz Grafisk. Papir: FSC, 100 g Denne tryksag er mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Oplag: 610 eksemplarer.

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003.

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 1 Bilag Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 97 a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at gennemføre en forsøgsordning for indførelse af omkostningsregnskaber i ca.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtale

Medarbejderudviklingssamtale Medarbejderudviklingssamtale f o r d i n f a g l i g e o g p e r s o n l i g e u d v i k l i n g Illustrationer af Ole Rode Jensen 1 Indledning Denne pjece er lavet af JID, fordi vi gerne vil give dig

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum REFERAT Til stede: Michael Steinicke, Søren H. Mørup, Mette Neville, Henrik Skovgaard-Pedersen, Bente Schandorff Hansen, Cita

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

KVIK I ANKESTYRELSEN - SELVEVALUERING EFTER KVIK-MODELLEN MED FOKUS PÅ MEDARBEJDERINDDRAGELSE

KVIK I ANKESTYRELSEN - SELVEVALUERING EFTER KVIK-MODELLEN MED FOKUS PÅ MEDARBEJDERINDDRAGELSE KVIK I ANKESTYRELSEN - SELVEVALUERING EFTER KVIK-MODELLEN MED FOKUS PÅ MEDARBEJDERINDDRAGELSE Læs om, hvordan Ankestyrelsen har tilrettelagt en selvevaluering, hvor alle medarbejdere har deltaget i arbejdet

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Lean Konsulent Lean kursus med certificering

Lean Konsulent Lean kursus med certificering info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Center for lean Landets bedste lean kurser Lean Konsulent Lean kursus med certificering Modul 1 Om uddannelsen Uddannelsen består udover de 11 kursusdage

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Gør personalet altid, som du ønsker det? -E r d u s i k k e r p å, a t d e v e d, h v a d d u m e n e r? M o d e r a t o r : A n n e t t e E n g s i g, p r a k t i s e r e n d e l æ g e U n d e r v i s

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

ErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

ErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet

Læs mere

Effekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015

Effekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015 Effekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015 Balanceret ledelse i myndigheden? Trivsel og arbejdsglæde Effektivitet i opgaveløsningen Kvalitet i opgaveløsningen Balanceret

Læs mere

Kursusevaluering efterår 2013 Organisation og ledelse

Kursusevaluering efterår 2013 Organisation og ledelse Kursusevaluering efterår 2013 Organisation og ledelse Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

Handleplan for opfølgning på Elevtrivselsmåling for Social- og sundhedsuddannelsen Bornholm

Handleplan for opfølgning på Elevtrivselsmåling for Social- og sundhedsuddannelsen Bornholm Handleplan for opfølgning på Elevtrivselsmåling for Social- og sundhedsuddannelsen Bornholm Dato: 5. februar 2016 Handleplanen er relateret til den landsdækkende obligatoriske elevtrivselsmåling. Målingen

Læs mere

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Indhold: - Enneagram Kommunikation -og udviklingsværktøj - Stress Symptomer og forebyggelse - Virksomhedskurser Se kursus -og uddannelses oversigt på side 7 Enneagram:

Læs mere

Til tillidsrepræsentanten. Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse

Til tillidsrepræsentanten. Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse Til tillidsrepræsentanten F O A F A G O G A R B E J D E Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse Velkommen på holdet! En pjece til dig, der skal starte på FOAs

Læs mere

UDVALGET FOR MILJØ OG TEKNIK

UDVALGET FOR MILJØ OG TEKNIK IT-afdelingen Generelt om området IT-afdelingen løser service-, drifts- og udviklingsmæssige opgaver indenfor IT- og telefoniområdet. Det er visionen at skabe en kommunal forvaltning, hvor alle medarbejdere

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv BØRSEN MIKRO kapitel 5 Tidsregistrering En tidsrealist er bevidst om, at ting tager tid, og bruger tidsestimering som et værktøj til skabe en

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Velkommen på holdet!

Velkommen på holdet! F O A f a g o g a r b e j d e Velkommen på holdet! - En pjece til dig, der skal starte på FOAs grunduddannelse for tillidsrepræsentanter Læs om: At være tillidsrepræsentant TR-løftet Dine typiske opgaver

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Inspirationshæfte En medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) er en kortlægning af medarbejdernes opfattelse af arbejdspladsen, arbejdet og trivslen på Målet er at

Læs mere

AM 2007 31. oktober 2007 Psykisk arbejdsmiljø & stress i DSB v. Merete Paarup & Birthe Østergaard Petersen

AM 2007 31. oktober 2007 Psykisk arbejdsmiljø & stress i DSB v. Merete Paarup & Birthe Østergaard Petersen AM 2007 31. oktober 2007 Psykisk arbejdsmiljø & stress i DSB v. Merete Paarup & Birthe Østergaard Petersen 1 DSB i tal Kunder dagligt ca. 450.000 Tog dagligt ca. 1.050 S-tog dagligt ca. 1.130 Stationer

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

SCKK 13. september 2007 Psykisk arbejdsmiljø & stress i DSB v. Merete Paarup & Birthe Østergaard Petersen

SCKK 13. september 2007 Psykisk arbejdsmiljø & stress i DSB v. Merete Paarup & Birthe Østergaard Petersen SCKK 13. september 2007 Psykisk arbejdsmiljø & stress i DSB v. Merete Paarup & Birthe Østergaard Petersen 1 DSB i tal Kunder dagligt ca. 450.000 Tog dagligt ca. 1.050 S-tog dagligt ca. 1.130 Stationer

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Forflytningspolitik For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Indhold Indledning...2 Mål...2 Struktur og organisering...3 Ansvarsfordeling...3

Læs mere

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Dagsorden Orientering om APV Gennemførelse af APV hvordan og hvilke redskaber har vi til rådighed? Orientering

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser,

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser, Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt FULD TALE Arrangement: Samråd vedr. privatisering af TV 2 (Samrådsspørgsmål J) Åbent eller lukket: Åbent 11. januar 2017 Dato

Læs mere

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Dato 6. februar 2008 J. nr. 013-000062 Deres ref. 07-001318-11 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne 1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

Månedsinformation. Skole og SFO

Månedsinformation. Skole og SFO Månedsinformation Skole og SFO Maj 2012 Siden sidst. Orientering omkring planlægningen af næste skoleår Som både skolebestyrelsen og jeg tidligere har været inde på, har det kommende skoleårs planlægning

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Fra felt til værktøjer. kort fortalt

Fra felt til værktøjer. kort fortalt Indsigter i frivilligledelse Fra felt til værktøjer kort fortalt // Samarbejde om nye indsigter i frivilligledelse Hvordan leder man frivillige? Og hvordan kan man styrke motivationen af frivillige, så

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 30.9.2013

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 30.9.2013 UMV Sådan! Dato:08.11.2010 Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 30.9.2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel

Læs mere

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet.

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet. 11. august 2014 Kollegaskab FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes forhold til deres kolleger. Undersøgelsen blev udført via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.228

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte Overbygningskurser

uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte Overbygningskurser uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte 2001 Overbygningskurser Overbygningskurser 2001 er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte, TRafdelingen. Pjecen henvender sig til tillidsvalgte Politisk ansvarlig:

Læs mere

HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13

HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 Forord: I 2008 er DTU s strategi blevet revideret og gælder nu for årene 2008-2013. HK-klubberne for kontor/laborant på DTU ønsker også denne gang at forholde

Læs mere