Uddannelse: Viden, vækst og velfærd. Et debatoplæg til Sorø-mødet 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse: Viden, vækst og velfærd. Et debatoplæg til Sorø-mødet 2003"

Transkript

1 Uddannelse: Viden, vækst og velfærd Et debatoplæg til Sorø-mødet 2003 Undervisningsministeriet 2003

2 Uddannelse: Viden, vækst og velfærd Et debatoplæg til Sorø-mødet 2003 Omslag: Sangill Grafisk Produktion 1. udgave, 1. oplag, juli 2003: 1100 stk. ISBN ISBN (WWW) Internetadresse: pub.uvm.dk/2003/soro Udgivet af Undervisningsministeriet Bestilles (UVM 0122) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Tlf. nr Kun via fax eller Ekspeditionsgebyr: 40 kr. Grafisk tilrettelæggelse og repro: Sangill Grafisk Produktion Trykt på papir der er ISO godkendt og med vegetabilske trykfarver Trykt af Sangill Grafisk Produktion, miljøcertificeret Printed in Denmark 2003 Publikationen indeholder bilag bl.a. kort med kvu og mvu uddannelsesinstitutionernes geografiske placering

3 Ministerens forord Danske uddannelsesinstitutioner spiller en stadig vigtigere rolle i arbejdet med at skabe regional vækst og velfærd. Hvor institutionerne for bare 10 år siden primært kunne koncentrere sig om at give børn og unge den bedst mulige uddannelse, så stiller lokalsamfundet i dag stadig større krav til de regionale og lokale uddannelsesinstitutioner. Med henblik på at sikre de bedste rammer for tidssvarende uddannelser er der gennem de seneste år sket en markant udvikling af institutionsstrukturen. På det videregående uddannelsesområde har reformerne haft det klare mål at styrke institutionerne og de faglige miljøer også uden for universitetsbyerne. Kernen i reformerne er en samling af tidligere mindre og mellemstore uddannelsesinstitutioner i større organisatoriske enheder. På den baggrund er ca. 100 mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner blevet samlet i 23 nye, større og bredere Centre for Videregående Uddannelser. Institutionerne udbyder fortsat velkendte uddannelser som eksempelvis læreruddannelsen og pædagoguddannelsen. Som Centre for Videregående Uddannelser (CVU er) sker det i endnu stærkere faglige miljøer, hvor de tidligere enkeltstående institutioner, der nu udgør CVU et, kan lade sig inspirere af hinanden. Centerdannelsen har styrket grundlaget for både at videreudvikle gamle uddannelser og udbyde nye, tidssvarende efter- og videreuddannelsestilbud af høj kvalitet samt indgå i tværfaglige udviklingsprojekter og styrke uddannelsernes tilknytning til relevante forskningsmiljøer. 3

4 Tilsvarende er der sket en markant institutionsomlægning på området for de korte videregående uddannelser, idet de erhvervsskoler, der udbyder korte videregående uddannelser, er samlet i regionale samarbejdsenheder i 16 erhvervsakademier. Også her gælder, at ændringerne skal danne grundlag for etablering af fagligt stærke uddannelsesmiljøer og for udbud af endnu stærkere uddannelsestilbud både i forhold til kendte uddannelser og til udvikling af nye uddannelser. Omdannelsen af de mindre lokale institutioner til større og stærkere regionale uddannelsesmiljøer har det klare sigte at skabe grundlag for regional udvikling og vækst. Min vision for de regionale uddannelsesmiljøer er, at de kan tilbyde regionen et udviklingspotentiale, og at de på særlige punkter kan tilbyde ekspertviden. Vi er blandt andet på baggrund af de seneste års institutionelle ændringer på uddannelsesområdet nu i en tid, hvor kommuner for eksempel henvender sig til det lokale Center for Videregående Uddannelser for at få hjælp til at organisere deres specialundervisning på en måde, så den i højere grad tilgodeser børnene og dermed bliver mere effektiv. Tiden er kommet, hvor både erhvervsliv og offentlige institutioner i stigende grad har brug for at kunne søge anvendelig viden hos et regionalt videncenter, som på en række forskellige områder kan bidrage med viden- og uddannelsesaktiviteter, der ligger ud over uddannelsesinstitutionernes traditionelle opgaver. Uddannelsesinstitutioner skal også i fremtiden være meningsdannende og kulturbærende dannelsesinstitutioner. Men de skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, være innovative, forandringsparate og netværkskabende også ud over deres traditionelle grunduddannelsesaktiviteter. Som regionale videncentre skal de blandt andet sikre relevant efter- og videreuddannelse og i det hele taget være klar til at tage del i løsningen af lokale og regionale udfordringer. Videncentrene skal omsætte viden af høj kvalitet i 4

5 en bred vifte af uddannelsestilbud og andre videnydelser, der imødekommer de forandringer og udfordringer, som den tætte kontakt til og dialog med det omgivende samfund peger på. De nye videncentre kommer i det 21. århundrede til at opfylde den rolle som inspirationskilde for den åndelige, dannelsesmæssige og regionale vækst, som højskolerne udfyldte for cirka 150 år siden. Flere steder i landet er udviklingen allerede godt i gang. Nu handler det om at få systematiseret og intensiveret arbejdet med at etablere videncentre. På en række korte og mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner har man indledt et samarbejde med erhvervsliv, myndigheder, universiteter og teknologiske serviceinstitutter. En række institutioner er allerede på vej til at blive egentlig videncentre. De har påtaget sig den dobbelte udfordring, som især de videregående uddannelsesinstitutioner står overfor i vidensamfundet. De skal både sikre sammenhæng på nationalt niveau og samtidig sikre regionen vækst og velfærd i en stadig mere globaliseret verden. Denne publikation har som formål at være oplæg til debatten på årets Sorø-møde, hvor temaet er viden og uddannelse som dynamo i et nationalt og regionalt perspektiv. Endvidere sætter den fokus på uddannelsessektorens betydning for vækst- og velfærd. Alle uddannelsesområder bidrager hver på deres måde afgørende til videnbaseret vækst og velfærd ved at sikre, at ny viden indsamles, omsættes og derved bringes i anvendelse som led i arbejdsstyrkens kvalificering, ajourføring og opkvalificering. Således har også de igangværende reformer på området for erhvervsrettet uddannelse til formål at videreudvikle og yderligere styrke institutionernes position som centrale regionale videncentre, så vi også på dette område vil kunne præsentere en fornyelse og yderligere styrkelse. Mine visioner om samspil mellem videncentre og erhvervsliv, som er præsenteret i dette debatoplæg, skal ses i 5

6 6 sammenhæng med den handlingsplan for øget samspil mellem forskning og erhvervsliv, som regeringen har under udarbejdelse med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som tovholder.

7 Indhold 3 Ministerens forord 9 Kapitel 1. Indledning Et historisk tilbageblik på uddannelsessystemet Uddannelse og vækst Uddannelse som investering Uddannelsesinstitutionernes fremtidige rolle Læringskompetence Meningskompetence Forandringskompetence Relationskompetence Fra uddannelsesinstitution til videncenter 21 Kapitel 2. Akademi- og professionsbacheloruddannelser Institutionernes videnprofil Praksisnære, anvendelsesorienterede videregående uddannelser Uddannelsernes teoretiske forløb Lærerkræfter Uddannelsernes praktiske forløb Efter- og videreuddannelse Udviklingsopgaver 34 Kapitel 3. Erhvervsakademier og CVU er Institutionelle rammer Samspil mellem erhvervsakademier og CVU er 38 Kapitel 4. Perspektivering 41 Bilag 1-9 7

8 8

9 Kapitel 1 Indledning 1.1. Et historisk tilbageblik på uddannelsessystemet Opbygningen af et sammenhængende uddannelsessystem i Danmark begyndte for alvor for 200 år siden. Med indførelsen af den obligatoriske undervisningspligt for alle børn mellem syv år og konfirmationen, fik vi et egentligt fælles skolevæsen. Skoleloven fra 1814 blev senere fulgt op af en stribe love på uddannelsesområdet, blandt andet læreruddannelsesloven fra Formålet med både skoleloven af 1814 og de efterfølgende uddannelseslove var dobbelt; dels skulle børn og unge styrkes fagligt, så de kunne klare sig på arbejdsmarkedet, dels skulle det fælles skolevæsen bidrage til at skabe en fælles national identitet - grundlaget for nationalstaten. Eller som det hed i Kong Frederik den Sjettes skolelov fra 1814: Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten. Skolevæsenet blev med andre ord en væsentlig kulturbærende institution. Det nyetablerede fælles skolevæsen var i første omgang et supplement til den generationsbundne overføring af viden fra forældre til børn. Et nyt kapitel blev skrevet i den danske uddannelsespolitiske historie cirka 50 år efter skolelovens indførelse, hvor de første Grundtvig-Koldske højskoler dukkede op. Højskole- 9

10 bevægelsen fik stor betydning for omdannelsen af almuen til frie borgere og havde opbygning af fælles forståelse, identitet og historie som sit udgangspunkt. Særligt tankevækkende er den måde, hvorpå højskolebevægelsen bidrog til at frigøre de samfundsmæssige ressourcer, der omlagde landbruget til animalsk produktion, indførte nye produktions- og distributionsformer og introducerede Danmark på verdensmarkedet med landbrugsprodukter. Jeppe Aakjær erindrer gårdejer Per Odgaard som en foregangsmand for sin Egn paa alle tænkelige materielle og økonomiske Omraader : Styrken bag denne med et moderne ord innovative regionale førerposition havde Per Odgaard efter Jeppe Aakjær hentet i højskoleopholdet på Odense Højskole: Han var den, der satte alle Foretagender i Gang, indvarslede til de forberedende Møder, blev den ledende og Førende, den der indblæste Livsaande i det alt sammen. Han begyndte med Plantagerne, skred videre over Mejeri, Slagteri, Andelsforeninger, de økonomiske Sammenslutninger, de forbedrede Husdyrracer gennem Avlscentre og fælles Avlshingst. Han vise fremad i Landbruget ved talrige Nybegyndelser paa sin egen Mark... Hvor mange store og smaa materielle Projekter Per Odgaard end tumlede med under sin fedtede Kasket, saa blev dog det levende ord hellige Ild, Odense Højskoles signede Alterild, længe ved at brænde i ham. (Jeppe Aakjær, Fra min Bette-Tid, s ). Denne fremhævelse af højskolens innovative kraft skal ses i lyset af, at samme Jeppe Aakjær også giver flg. beskrivelse af højskolen og dens videnomsætning : En begavet Mand og ogsaa en fortrinlig Fremstiller af Fysikkens og Opfindelsens Heroer, var Poul la Cour, til Gengæld saa ulidelig ortodox, at hvert Ord i Biblen skulde gaa foran al Fysik. For at faa det ord i Skriften til at passe, at Gud satte Regnbuen paa Himlen som Tegn paa 10

11 den Pagt, der var oprettet mellem Noah og gud Herren, var han parat til at omkalfatre alle Lysbrydningslove, thi det var han dog klar over, at for at faa stablet Regnbuen op inden for Historiens Tid som noget, der ikke havde eksisteret fra Skabelsens morgen, men var kommet til senere som et lunefuldt Indfald af herren Zebaot, matte Lysets Brydninger have fulgt andre Veje før Syndfloden end efter. Ikke sandt, en mærkelig Naturvidenskabsmand, der tog den bibelske Syndflod som en historisk Kendsgerning. (Jeppe Aakjær, Drengeaar og Knøseaar, s. 190) 1.2. Uddannelse og vækst Højskolebevægelsens centrale betydning for udviklingen af Danmark som landbrugsland viser de vækstpotentialer, der frigøres, når der investeres i uddannelse. Den tidlige højskolebevægelse blev en samfundsmæssig dynamo på et bestemt historisk tidspunkt, men ikke tilstrækkeligt videnbaseret til at kunne fastholde højskolernes position som central videnressource for samfundsudviklingen. Både inden og uden for højskolebevægelsen begyndte en efterspørgsel efter mere eksakt og anvendelsesorienteret viden, som kunne bruges direkte i de professioner og erhverv, der voksede frem. Højskoler supplerede sig selv med kompetencegivende håndarbejdslæreruddannelse og landbrugsskoler. Samtidig begyndte erhvervsskoler, lærerseminarier og universiteters forskningsbaserede uddannelser at indtage en dominerende rolle i den generelle samfundsudvikling. Den enkelte og den samlede arbejdsstyrkes uddannelsesniveau spiller en central rolle for personlig og samfundsmæssig vækst og velfærd. Adskillige undersøgelser har dokumenteret, at uddannelse betaler sig for den enkelte blandt andet i forhold til livsindkomsten. Samtidig er der også til en vis grad enighed om, at investering i uddannelse har en positiv effekt på samfundsøkonomien som helhed. En undersøgelse fra OECD foretaget i 2002 viser, at der er en positiv sammenhæng mellem stig- 11

12 ninger i uddannelsesniveauet og økonomisk vækst. Men mere præcist hvordan det sker, er der mere usikkerhed om. Der er der ingen entydig opskrift. Derfor må man forholde sig konkret til spørgsmålet om vækst gennem uddannelse. Det er således en udfordring at klarlægge, hvordan vækst opnås gennem uddannelse og særligt at bestemme, hvad der nationalt og regionalt er et passende, utilstrækkeligt eller overflødigt videnniveau i forhold til at skabe vækst og velfærd både for den enkelte og for samfundet? Arbejdsgivernes efterspørgsel efter arbejdskraft er afgørende for sammensætningen af arbejdsstyrken. Højteknologiske virksomheder er afhængige af grundforskning og er ofte selv forskningstunge. Andre virksomhedstyper vil være afhængige af, at den nyeste viden inden for et bestemt område hurtigt bliver kendt, så den kan bringes i anvendelse. Det gælder både for private og offentlige virksomheder og institutioner. De offentlige velfærdsopgaver er udsat for krav om nytænkning. Det drejer sig både om nye opgavetyper og nye måder at tilrettelægge og løse offentlige velfærdsopgaver på. Regeringen lægger vægt på at få bedre kvalitet og mere velfærd for pengene og iværksatte derfor sidste år et reformprogram Velfærd og valgfrihed. Med reformprogrammet præsenterede regeringen en række initiativer til nye måder at tilrettelægge og udføre offentlige velfærdsopgaver på. Et gennemgående træk i reformprogrammet er en styrkelse af borgernes frie valg. Med henblik på blandt andet at styrke og kvalificere grundlaget for borgerne til frit at vælge uddannelsesinstitution, blev der sidste år vedtaget en lov om åbenhed og gennemsigtighed, som forpligter uddannelsesinstitutioner til at offentliggøre en række forskellige oplysninger om den enkelte institution. Både på amtskommunalt, kommunalt og i statsligt regi efterspørges blandt andet på baggrund af regeringens moderniseringsprogram viden, der kan understøtte forny- 12

13 else af den offentlige sektor og de virksomheder, som løser offentlige serviceopgaver. Det kan være viden om, hvilke løsninger der virker, f.eks. i relation til anbringelse af børn. Det kan uddannelsesinstitutionerne medvirke til alene eller i samspil med de teknologiske serviceinstitutter, som bistår virksomhederne med rådgivning m.v Uddannelse som investering Et af formålene med den danske uddannelsespolitik er at understøtte økonomisk vækst. Uddannelse skaber færdigheder, der kan forøge produktiviteten og har dermed direkte betydning for samfundets produktion. Personer under uddannelse vil ofte ikke eller kun i begrænset omfang kunne bidrage til samfundets produktion, men til gengæld forventes de efter endt uddannelse at udgøre en mere produktiv arbejdskraft. Uddannelse kan derfor også betragtes som en samfundsmæssig investering. Det er imidlertid helt afgørende, at investeringer i uddannelse er rentable både for samfundet og den enkelte. Det er således væsentligt for incitamentet til uddannelse, at der er udsigt til også et privatøkonomisk afkast ved en investering i uddannelse. En investering i uddannelse er en langtidsinvestering, hvor det privatøkonomiske afkast ofte skal måles over en ganske lang periode, typisk livsindkomst. Regeringens vækststrategi Regeringen udgav i maj 2002 en vækststrategi, Vækst med vilje, med det ambitiøse mål, at Danmark om både fem og ti år fortsat skal kunne måle sig med de bedste lande i verden, når det drejer sig om velstand. Uden vækst er det ikke muligt at finansiere fremtidens velfærd, og det er således afgørende at forbedre vækstvilkårene i Danmark. En aktiv og progressiv uddannelsespolitik er et væsentligt led heri. Både strukturpolitisk i form af sikring af en velkvalificeret og mobil arbejdsstyrke og mikropolitisk som videngenererende og formidlende i tæt samspil med offentlige og private virksomheder. 13

14 Med uddannelsespolitikkens stigende betydning står uddannelsesinstitutionerne stadig mere centralt som struktur- og mikropolitisk virkemiddel. Regeringen har derfor opstillet det mål, at Danmark i år 2010 skal kunne måle sig med de bedste lande i verden, når det gælder samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner. Private og offentlige virksomheder og de offentlige myndigheder kan ud over deres indbyrdes samspil trække på forskellige typer offentlige videninstitutioner afhængig af den viden, de efterspørger: Uddannelsesinstitutioner Forskningsinstitutioner Teknologiske Serviceinstitutter Hver af de tre grupper dækker over forskellige institutionstyper med hver deres formål og videnprofil. Samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner skal baseres på en strategisk udnyttelse af institutionernes forskellige videnprofiler og virksomhedernes forskellige videnbehov. Regeringens regionalpolitiske vækststrategi Udkantsområder og de tyndt befolkede regioner i Danmark står over for store udfordringer i relation til vækst og velfærd. Moderne teknologi har potentiale til at reducere den geografiske afhængighed, og derfor satser regioner i Danmark, bl.a. Bornholm på at styrke profilen som attraktiv distancearbejdsplads. Men der er samtidig tendens til, at de videnintensive virksomheder lokaliserer sig i fysisk nærhed af lignende virksomheder. Denne tendens til geografisk klyngedannelse skyldes kombinationen af samarbejde, konkurrence, fleksibilitet og netværk. Det kan imidlertid have en selvforstærkende tendens, fordi klyngerne kan virke samlende på iværksættere og etablerede virksomheder. Tendensen til klyngedannelse skaber nogle specialiserede centre, men betyder samtidig, at andre regioner risikerer ikke at få del i den videnintensive erhvervsstruktur. Etableringen af specialiserede centre ses bl.a. i Tekstilcentret i Herningområdet, Mobiltelefonicentret omkring Aalborg, Transportcentret i Padborgområdet og Off shore i Esbjerg. 14

15 Regeringens regionalpolitiske vækststrategi fra 2003 lægger vægt på regionalt afbalanceret vækst og velfærd og sætter fokus på de regioner, hvor man kan frygte en ubalance i forhold til udviklingen på landsplan. Strategien fokuserer på hjælp til selvhjælp, hvor regeringen styrker de regionale aktørers rammebetingelser og vilkår, så regionerne får de rette redskaber og betingelser til selv at skabe økonomisk vækst. Målet er, at der skal være et højt serviceniveau, gode beskæftigelsesmuligheder og sund økonomi i alle regioner. Det er statens ansvar at sikre den nationale standard og kvalitet i uddannelserne samt for, at der opretholdes regional spredning af uddannelserne. I tilrettelæggelsen af uddannelsesudbuddet tilstræbes det at skabe stærke regionale uddannelsesinstitutioner, der kan deltage aktivt i samspillet med de øvrige lokale aktører og således bidrage til den regionale vækst. Institutionsdækningen på det videregående uddannelsesområde er meget geografisk bred, og med uddannelsesinstitutionernes placering i alle egne af landet kan de bidrage aktivt til at sikre videnopsamling, - bearbejdning og formidling i regionen og dermed sikre regional vækst Uddannelsesinstitutionernes fremtidige rolle Det øgede fokus på uddannelsespolitikkens betydning for vækst og velfærd betyder, at uddannelsesinstitutionerne i dag står over for en mere sammensat udfordring. Uddannelsesinstitutionerne skal både sikre sammenhæng internt på nationalt niveau gennem tilegnelse af kundskaber og færdigheder, dannelse og reproduktion af kultur samt aktivt understøtte vækst og velfærd i en stadig mere globaliseret verden. Derfor er vi også nødt til løbende at gentænke dele af vores uddannelsessystem, i særdeleshedden erhvervskompetencegivende del altså de sidste uddannelsesniveauer inden de unge møder arbejdsmarkedet og herunder hvilke krav og forventninger, vi kan stille til uddannelsesinstitutionernes videnopgaver. 15

16 Kompetencerådet en institution etableret af Ugebrevet Mandag Morgen gav i 1999 sit bud. Ifølge rådet er der fire kernekompetencer, som danskerne skal besidde, hvis vi skal klare os i et globaliseret vidensamfund. Disse kompetencer er ikke isoleret til den enkelte dansker. De skal i princippet både kendetegne borgere, private og offentlige virksomheder samt offentlige myndigheder og institutioner herunder i særdeleshed vores videregående uddannelsesinstitutioner. De fire kernekompetencer er så at sige fundamentet for alle de løsninger, som vil vise sig brugbare i fremtiden og derfor står centralt i uddannelsesinstitutionernes kvalificeringsopgaver. De fire kompetencer er ifølge Kompetencerådet: Læringskompetence, herunder både faglig og dannelse Meningskompetence, herunder skabelse af identitet Forandringskompetence, herunder tilpasning og innovation Relationskompetence, herunder netværk, kommunikation og evne til at påtage sig ansvar Læringskompetence Uddannelsesinstitutionernes centrale rolle er at medvirke til overdragelse af viden fra den ene generation til den anden, mellem borgerne indbyrdes og mellem samfundets forskellige sektorer. Gennem uddannelserne inddrages de studerende i et videnfællesskab, hvor de præsenteres for det, vi ved, og får lejlighed til at bidrage med løsninger til de udfordringer og spørgsmål, vi står over for. Det stiller store krav til uddannelsesinstitutionernes videnniveau og til uddannelsesinstitutioners tilrettelæggelse af deres arbejde. Uddannelsesinstitutionerne er forpligtet på at opsøge, indsamle, reflektere over, fremlægge og diskutere viden med henblik på at skabe en forståelse af de fænomener og sammenhænge, som institutionen er forpligtet til at være klog på. Uddannelsesinstitutionernes centrale opgave er at lære de studerende at skelne den letkøbte fremstilling fra den seriøse og at anvende metoder, der er egnede til at skabe et grundlag for rigtige handlinger. 16

17 Indførelse af professionsbachelor på de mellemlange videregående udannelser i 2001 har understøttet fokus på institutionernes viencenterfunktion. Bekendtgørelsen om professionsbacheloruddannelserne understreger, at der i undervisningen skal inddrages erfaringer fra praktik og viden om centrale tendenser i professionen og om metoder til at udvikle professionen samt udføre kvalitets- og udviklingsarbejde. Samtidig skal der i undervisningen inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder, der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden Meningskompetence Danske uddannelsesinstitutioner har altid haft stor betydning som kulturbærere, både lokalt, regionalt og nationalt. En betingelse for at kunne fastholde denne rolle er en klarhed over egen identitet herunder hvilken mission den enkelte uddannelse har. Dette behov er ikke blevet mindre i de forgangne år. Opblødning af faggrænser, ændringer af rollefordeling etc. har aktualiseret behovet for at overveje de centrale fag, der udgør de enkelte uddannelsers identitet og kernefaglighed samt at overveje, hvordan de enkelte uddannelser hver for sig og sammen fagligt kan fornyes i forhold til det samlede sæt af kompetencer, uddannelserne skal føre frem til Forandringskompetence Det fællesskab, der opbygges gennem en offentlig uddannelsessektor er også et arbejdsfællesskab. De forskellige uddannelsesområder er udsprunget af og har haft deres formål i relation til dette arbejdsfællesskab. Et hierarkisk uddannelsessystem med få store og kendte uddannelser i hver sin institution med skarpt adskilte uddannelsesniveauer og fagområder har passet som kvalifikationsgrundlag for et hierarkisk arbejdsfællesskab præget af stor kontinuitet. Sådan ser det ikke ud i dag. 17

18 Det stiller uddannelsesinstitutionerne over for endnu en ny udfordring, hvor det i de kommende år vil være uddannelsesinstitutionernes udviklingsevne og -kapacitet, der adskiller den dygtige fra den virkelig dygtige uddannelsesinstitution Relationskompetence Opbrud og nytænkning vil omfatte uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse, den nationale og internationale udbudsstruktur, men også videninstitutioners indbyrdes relationer og deres ledere og medarbejderes opgaver, ansvar og kvalifikationsprofiler. En central udfordring vil være at sikre stærke faglige miljøer i alle dele af landet bl.a. gennem samarbejde og en arbejdsdeling blandt videninstitutionerne for at få gavn af de profilerede kompetencer, der er opbygget gennem de sidste 100 år. En af de store udfordringer vil blive behovet for at erstatte en hierarkisk tænkning og arbejdsmåde med helhedsorientering og samspil - at opfatte sig og handle som part i en fælles cirkulær videnomsætning, som én blandt flere sideordnede bidragsydere. Det vil gælde for den enkelte lærer, for den enkelte institution, for uddannelsesområderne og for den samlede uddannelsessektor i relation til de to tunge videnproducenter: Forskningsinstitutionerne og de teknologiske serviceinstitutter Fra uddannelsesinstitution til videncenter Lærings- og meningskompetence har altid været rygraden i de danske uddannelsesinstitutioner. Til gengæld repræsenterer både relationskompetencen og forandringskompetencen nye udfordringer for uddannelsesinstitutionerne. Derfor må uddannelsesinstitutionerne i højere grad end tidligere bestræbe sig på at samarbejde med omverdenen både med offentlige og private virksomheder og med universiteter, forskningsinstitutioner og teknologiske serviceinstitutter. Institutionerne må også påtage sig en større kom- 18

19 munikativ rolle som institutioner, der er i stand til at skabe orden og systematik i den uendelige mængde af ofte usystematiseret viden og information, som kendetegner vidensamfundet. Samtidig må uddannelsesinstitutionerne yderligere styrke deres forandringskompetence. Uddannelsesinstitutionerne skal med andre ord være videncentre. Uddannelsesinstitutionerne skal frigøres fra den tætte fokusering på én fast defineret uddannelsesopgave i relation til én fast afgrænset brugergruppe og i stedet udvikle og nyttiggøre deres videnressourcer i en bredere sammen hæng, herunder en forpligtelse til løbende udvikling både med hensyn til form og indhold. Et videncenter skal omsætte viden af høj kvalitet i en bred vifte af uddannelsestilbud og andre videnydelser, der imødekommer de forandringer og udfordringer, som institutionerne bliver opmærksomme på gennem deres tætte kontakt til og dialog med det omgivende samfund. På den måde skal uddannelsesinstitutionerne medvirke til, at barrierer for vækst og velfærd kan overvindes og problemer løses. Rollen som videncenter omfatter alle institutioner i uddannelsessektoren efter grundskole og alment gymnasieniveau: Erhvervsskoler, erhvervsakademier, enkeltstående institutioner for mellemlange videregående uddannelser, Centre for Videregående Uddannelse, AMU-centre og institutioner for voksenuddannelse og folkeoplysning. De enkelte institutioner vil fortsat skulle agere på de fagområder, uddannelsesniveauer og i forhold til de brugerprofiler, som de er oprettet til. Men de vil alle være omfattet af kravet om innovativt at åbne sig for det omgivende samfund og sikre en bred nytte og anvendelse af deres videnressourcer. Deres vækst- og velfærdspotentialer vil selvsagt være meget forskellige. Nogle har styrker inden for den personlige dannelse og vil som sådan navnlig stå centralt i relation til generel sikring af arbejdsstyrkens almene kvalifikationer. 19

20 Andre vil have styrker på områder, der kan udvikle den offentlige forvaltning og velfærdssamfundets serviceydelser. Andre igen forestår videnudvikling og videnomsætning inden for de fagområder, der har direkte betydning for de private virksomheders muligheder for at øge produktiviteten. Uddannelsessektorens opgave vil fortsat være at kvalificere den enkelte som person, borger og medarbejder. Processen kan i dag som tidligere frigøre store vækstressourcer, uden at det er muligt at fastlægge en entydig opskrift på, hvordan det sker. Det kan ske på det personlige plan gennem frigørelse af personlige innovative kræfter. Det kan ske på det regionale plan gennem udformning af en sammenhængende strategisk plan for regionens erhvervs- og kompetenceudvikling. Og det kan ske på nationalt plan gennem opbygning af strategiske faglige styrkepositioner, der efterspørges internationalt. En central udfordring for de enkelte institutioner i uddannelsessektoren er at afklare specifikke ressourcer og potentialer i forhold til at skabe vækst og velfærd og indbyrdes at fastlægge et samarbejde og en arbejdsdeling, der udnytter de samlede ressourcer bedst muligt. Hvordan udfordringerne konkret kan imødegås diskuteres i resten af debatoplægget. Diskussionen tager i det efterfølgende kapitel 2 udgangspunkt i en række forskellige forhold ved selve uddannelserne, mens der i kapitel 3 tages afsæt i rammerne herfor i erhvervsakademier og Centre for Videregående Uddannelser og der sættes fokus på de ufordringer, som netop disse udbydere af de praksisbaserede videregående uddannelser, står over for. 20

21 Kapitel 2. Akademi- og professionsbacheloruddannelser Korte og mellemlange erhvervsrettede videregående uddannelser udbydes i hele landet og sikrer dermed veluddannet arbejdskraft. Uddannelsernes centrale opgave er at imødekomme videnbehovet hos private og offentlige virksomheder. Grunduddannelsesforløbet er af en varighed på 2-4 år, og dimittenderne opnår umiddelbar jobkompetence i uddannelsesforløbet. Grunduddannelserne kan også udgøre grundlag for efterfølgende kompetencegivende videreuddannelse. Erhvervsakademier, enkeltstående udbydere af mellemlange videregående uddannelser og CVU er vil som led i deres uddannelsesopgaver have oparbejdet videnressourcer, som også kan inddrages til at understøtte omstilling, yderligere kvalificering af opgaveløsningen eller konkrete udviklingsprojekter i private og offentlige virksomheder. De fleste af de mellemlange professionsbacheloruddannelserne er rettet mod at sikre kvalifikationsgrundlaget for amter og kommuners opgaveløsning inden for sundhed, børn og unge, kultur og fritid, undervisning, social- og arbejdsmarkedsopgaver, integration samt teknik og miljøplanlægning, hvorimod de fleste af de korte videregående uddannelser primært er rettet mod det private erhvervsliv Institutionernes videnprofil Erhvervsakademier, enkeltstående MVU-institutioner og CVU er tilbyder Grund uddannelse på kort eller mellemlangt videregående niveau. Opdatering/ajourføring af viden via efteruddannelse af voksne. Opkvalificering af medarbejdere ved videreuddannelse på 21

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag.

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer i den kliniske praksis Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer Selvstændigt arbejde Evnen til at analysere en bred vifte af problemstillinger

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Kompetencer til vejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Bliv diplomuddannet vejleder God vejledning spiller

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Erhvervsbroens sammenhæng til Kompetenceparat2020: Veluddannet arbejdskraft

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Præsentation på workshop om uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 23. april 2014 Agenda

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i International

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne (MERK.D) Arbejder du med afsætning af virksomhedens produkter eller kunne du tænke dig at arbejde med salg og markedsføring? Ønsker du bare ny inspiration og faglig udvikling på højt niveau? Tag en diplomuddannelse

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Uddannelse til Professionsbachelor i Radiografi Radiografuddannelsen i Danmark varetages af tre uddannelser ved henholdsvis Professionshøjskolen

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere