Uddannelse: Viden, vækst og velfærd. Et debatoplæg til Sorø-mødet 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse: Viden, vækst og velfærd. Et debatoplæg til Sorø-mødet 2003"

Transkript

1 Uddannelse: Viden, vækst og velfærd Et debatoplæg til Sorø-mødet 2003 Undervisningsministeriet 2003

2 Uddannelse: Viden, vækst og velfærd Et debatoplæg til Sorø-mødet 2003 Omslag: Sangill Grafisk Produktion 1. udgave, 1. oplag, juli 2003: 1100 stk. ISBN ISBN (WWW) Internetadresse: pub.uvm.dk/2003/soro Udgivet af Undervisningsministeriet Bestilles (UVM 0122) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Tlf. nr Kun via fax eller Ekspeditionsgebyr: 40 kr. Grafisk tilrettelæggelse og repro: Sangill Grafisk Produktion Trykt på papir der er ISO godkendt og med vegetabilske trykfarver Trykt af Sangill Grafisk Produktion, miljøcertificeret Printed in Denmark 2003 Publikationen indeholder bilag bl.a. kort med kvu og mvu uddannelsesinstitutionernes geografiske placering

3 Ministerens forord Danske uddannelsesinstitutioner spiller en stadig vigtigere rolle i arbejdet med at skabe regional vækst og velfærd. Hvor institutionerne for bare 10 år siden primært kunne koncentrere sig om at give børn og unge den bedst mulige uddannelse, så stiller lokalsamfundet i dag stadig større krav til de regionale og lokale uddannelsesinstitutioner. Med henblik på at sikre de bedste rammer for tidssvarende uddannelser er der gennem de seneste år sket en markant udvikling af institutionsstrukturen. På det videregående uddannelsesområde har reformerne haft det klare mål at styrke institutionerne og de faglige miljøer også uden for universitetsbyerne. Kernen i reformerne er en samling af tidligere mindre og mellemstore uddannelsesinstitutioner i større organisatoriske enheder. På den baggrund er ca. 100 mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner blevet samlet i 23 nye, større og bredere Centre for Videregående Uddannelser. Institutionerne udbyder fortsat velkendte uddannelser som eksempelvis læreruddannelsen og pædagoguddannelsen. Som Centre for Videregående Uddannelser (CVU er) sker det i endnu stærkere faglige miljøer, hvor de tidligere enkeltstående institutioner, der nu udgør CVU et, kan lade sig inspirere af hinanden. Centerdannelsen har styrket grundlaget for både at videreudvikle gamle uddannelser og udbyde nye, tidssvarende efter- og videreuddannelsestilbud af høj kvalitet samt indgå i tværfaglige udviklingsprojekter og styrke uddannelsernes tilknytning til relevante forskningsmiljøer. 3

4 Tilsvarende er der sket en markant institutionsomlægning på området for de korte videregående uddannelser, idet de erhvervsskoler, der udbyder korte videregående uddannelser, er samlet i regionale samarbejdsenheder i 16 erhvervsakademier. Også her gælder, at ændringerne skal danne grundlag for etablering af fagligt stærke uddannelsesmiljøer og for udbud af endnu stærkere uddannelsestilbud både i forhold til kendte uddannelser og til udvikling af nye uddannelser. Omdannelsen af de mindre lokale institutioner til større og stærkere regionale uddannelsesmiljøer har det klare sigte at skabe grundlag for regional udvikling og vækst. Min vision for de regionale uddannelsesmiljøer er, at de kan tilbyde regionen et udviklingspotentiale, og at de på særlige punkter kan tilbyde ekspertviden. Vi er blandt andet på baggrund af de seneste års institutionelle ændringer på uddannelsesområdet nu i en tid, hvor kommuner for eksempel henvender sig til det lokale Center for Videregående Uddannelser for at få hjælp til at organisere deres specialundervisning på en måde, så den i højere grad tilgodeser børnene og dermed bliver mere effektiv. Tiden er kommet, hvor både erhvervsliv og offentlige institutioner i stigende grad har brug for at kunne søge anvendelig viden hos et regionalt videncenter, som på en række forskellige områder kan bidrage med viden- og uddannelsesaktiviteter, der ligger ud over uddannelsesinstitutionernes traditionelle opgaver. Uddannelsesinstitutioner skal også i fremtiden være meningsdannende og kulturbærende dannelsesinstitutioner. Men de skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, være innovative, forandringsparate og netværkskabende også ud over deres traditionelle grunduddannelsesaktiviteter. Som regionale videncentre skal de blandt andet sikre relevant efter- og videreuddannelse og i det hele taget være klar til at tage del i løsningen af lokale og regionale udfordringer. Videncentrene skal omsætte viden af høj kvalitet i 4

5 en bred vifte af uddannelsestilbud og andre videnydelser, der imødekommer de forandringer og udfordringer, som den tætte kontakt til og dialog med det omgivende samfund peger på. De nye videncentre kommer i det 21. århundrede til at opfylde den rolle som inspirationskilde for den åndelige, dannelsesmæssige og regionale vækst, som højskolerne udfyldte for cirka 150 år siden. Flere steder i landet er udviklingen allerede godt i gang. Nu handler det om at få systematiseret og intensiveret arbejdet med at etablere videncentre. På en række korte og mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner har man indledt et samarbejde med erhvervsliv, myndigheder, universiteter og teknologiske serviceinstitutter. En række institutioner er allerede på vej til at blive egentlig videncentre. De har påtaget sig den dobbelte udfordring, som især de videregående uddannelsesinstitutioner står overfor i vidensamfundet. De skal både sikre sammenhæng på nationalt niveau og samtidig sikre regionen vækst og velfærd i en stadig mere globaliseret verden. Denne publikation har som formål at være oplæg til debatten på årets Sorø-møde, hvor temaet er viden og uddannelse som dynamo i et nationalt og regionalt perspektiv. Endvidere sætter den fokus på uddannelsessektorens betydning for vækst- og velfærd. Alle uddannelsesområder bidrager hver på deres måde afgørende til videnbaseret vækst og velfærd ved at sikre, at ny viden indsamles, omsættes og derved bringes i anvendelse som led i arbejdsstyrkens kvalificering, ajourføring og opkvalificering. Således har også de igangværende reformer på området for erhvervsrettet uddannelse til formål at videreudvikle og yderligere styrke institutionernes position som centrale regionale videncentre, så vi også på dette område vil kunne præsentere en fornyelse og yderligere styrkelse. Mine visioner om samspil mellem videncentre og erhvervsliv, som er præsenteret i dette debatoplæg, skal ses i 5

6 6 sammenhæng med den handlingsplan for øget samspil mellem forskning og erhvervsliv, som regeringen har under udarbejdelse med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som tovholder.

7 Indhold 3 Ministerens forord 9 Kapitel 1. Indledning Et historisk tilbageblik på uddannelsessystemet Uddannelse og vækst Uddannelse som investering Uddannelsesinstitutionernes fremtidige rolle Læringskompetence Meningskompetence Forandringskompetence Relationskompetence Fra uddannelsesinstitution til videncenter 21 Kapitel 2. Akademi- og professionsbacheloruddannelser Institutionernes videnprofil Praksisnære, anvendelsesorienterede videregående uddannelser Uddannelsernes teoretiske forløb Lærerkræfter Uddannelsernes praktiske forløb Efter- og videreuddannelse Udviklingsopgaver 34 Kapitel 3. Erhvervsakademier og CVU er Institutionelle rammer Samspil mellem erhvervsakademier og CVU er 38 Kapitel 4. Perspektivering 41 Bilag 1-9 7

8 8

9 Kapitel 1 Indledning 1.1. Et historisk tilbageblik på uddannelsessystemet Opbygningen af et sammenhængende uddannelsessystem i Danmark begyndte for alvor for 200 år siden. Med indførelsen af den obligatoriske undervisningspligt for alle børn mellem syv år og konfirmationen, fik vi et egentligt fælles skolevæsen. Skoleloven fra 1814 blev senere fulgt op af en stribe love på uddannelsesområdet, blandt andet læreruddannelsesloven fra Formålet med både skoleloven af 1814 og de efterfølgende uddannelseslove var dobbelt; dels skulle børn og unge styrkes fagligt, så de kunne klare sig på arbejdsmarkedet, dels skulle det fælles skolevæsen bidrage til at skabe en fælles national identitet - grundlaget for nationalstaten. Eller som det hed i Kong Frederik den Sjettes skolelov fra 1814: Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten. Skolevæsenet blev med andre ord en væsentlig kulturbærende institution. Det nyetablerede fælles skolevæsen var i første omgang et supplement til den generationsbundne overføring af viden fra forældre til børn. Et nyt kapitel blev skrevet i den danske uddannelsespolitiske historie cirka 50 år efter skolelovens indførelse, hvor de første Grundtvig-Koldske højskoler dukkede op. Højskole- 9

10 bevægelsen fik stor betydning for omdannelsen af almuen til frie borgere og havde opbygning af fælles forståelse, identitet og historie som sit udgangspunkt. Særligt tankevækkende er den måde, hvorpå højskolebevægelsen bidrog til at frigøre de samfundsmæssige ressourcer, der omlagde landbruget til animalsk produktion, indførte nye produktions- og distributionsformer og introducerede Danmark på verdensmarkedet med landbrugsprodukter. Jeppe Aakjær erindrer gårdejer Per Odgaard som en foregangsmand for sin Egn paa alle tænkelige materielle og økonomiske Omraader : Styrken bag denne med et moderne ord innovative regionale førerposition havde Per Odgaard efter Jeppe Aakjær hentet i højskoleopholdet på Odense Højskole: Han var den, der satte alle Foretagender i Gang, indvarslede til de forberedende Møder, blev den ledende og Førende, den der indblæste Livsaande i det alt sammen. Han begyndte med Plantagerne, skred videre over Mejeri, Slagteri, Andelsforeninger, de økonomiske Sammenslutninger, de forbedrede Husdyrracer gennem Avlscentre og fælles Avlshingst. Han vise fremad i Landbruget ved talrige Nybegyndelser paa sin egen Mark... Hvor mange store og smaa materielle Projekter Per Odgaard end tumlede med under sin fedtede Kasket, saa blev dog det levende ord hellige Ild, Odense Højskoles signede Alterild, længe ved at brænde i ham. (Jeppe Aakjær, Fra min Bette-Tid, s ). Denne fremhævelse af højskolens innovative kraft skal ses i lyset af, at samme Jeppe Aakjær også giver flg. beskrivelse af højskolen og dens videnomsætning : En begavet Mand og ogsaa en fortrinlig Fremstiller af Fysikkens og Opfindelsens Heroer, var Poul la Cour, til Gengæld saa ulidelig ortodox, at hvert Ord i Biblen skulde gaa foran al Fysik. For at faa det ord i Skriften til at passe, at Gud satte Regnbuen paa Himlen som Tegn paa 10

11 den Pagt, der var oprettet mellem Noah og gud Herren, var han parat til at omkalfatre alle Lysbrydningslove, thi det var han dog klar over, at for at faa stablet Regnbuen op inden for Historiens Tid som noget, der ikke havde eksisteret fra Skabelsens morgen, men var kommet til senere som et lunefuldt Indfald af herren Zebaot, matte Lysets Brydninger have fulgt andre Veje før Syndfloden end efter. Ikke sandt, en mærkelig Naturvidenskabsmand, der tog den bibelske Syndflod som en historisk Kendsgerning. (Jeppe Aakjær, Drengeaar og Knøseaar, s. 190) 1.2. Uddannelse og vækst Højskolebevægelsens centrale betydning for udviklingen af Danmark som landbrugsland viser de vækstpotentialer, der frigøres, når der investeres i uddannelse. Den tidlige højskolebevægelse blev en samfundsmæssig dynamo på et bestemt historisk tidspunkt, men ikke tilstrækkeligt videnbaseret til at kunne fastholde højskolernes position som central videnressource for samfundsudviklingen. Både inden og uden for højskolebevægelsen begyndte en efterspørgsel efter mere eksakt og anvendelsesorienteret viden, som kunne bruges direkte i de professioner og erhverv, der voksede frem. Højskoler supplerede sig selv med kompetencegivende håndarbejdslæreruddannelse og landbrugsskoler. Samtidig begyndte erhvervsskoler, lærerseminarier og universiteters forskningsbaserede uddannelser at indtage en dominerende rolle i den generelle samfundsudvikling. Den enkelte og den samlede arbejdsstyrkes uddannelsesniveau spiller en central rolle for personlig og samfundsmæssig vækst og velfærd. Adskillige undersøgelser har dokumenteret, at uddannelse betaler sig for den enkelte blandt andet i forhold til livsindkomsten. Samtidig er der også til en vis grad enighed om, at investering i uddannelse har en positiv effekt på samfundsøkonomien som helhed. En undersøgelse fra OECD foretaget i 2002 viser, at der er en positiv sammenhæng mellem stig- 11

12 ninger i uddannelsesniveauet og økonomisk vækst. Men mere præcist hvordan det sker, er der mere usikkerhed om. Der er der ingen entydig opskrift. Derfor må man forholde sig konkret til spørgsmålet om vækst gennem uddannelse. Det er således en udfordring at klarlægge, hvordan vækst opnås gennem uddannelse og særligt at bestemme, hvad der nationalt og regionalt er et passende, utilstrækkeligt eller overflødigt videnniveau i forhold til at skabe vækst og velfærd både for den enkelte og for samfundet? Arbejdsgivernes efterspørgsel efter arbejdskraft er afgørende for sammensætningen af arbejdsstyrken. Højteknologiske virksomheder er afhængige af grundforskning og er ofte selv forskningstunge. Andre virksomhedstyper vil være afhængige af, at den nyeste viden inden for et bestemt område hurtigt bliver kendt, så den kan bringes i anvendelse. Det gælder både for private og offentlige virksomheder og institutioner. De offentlige velfærdsopgaver er udsat for krav om nytænkning. Det drejer sig både om nye opgavetyper og nye måder at tilrettelægge og løse offentlige velfærdsopgaver på. Regeringen lægger vægt på at få bedre kvalitet og mere velfærd for pengene og iværksatte derfor sidste år et reformprogram Velfærd og valgfrihed. Med reformprogrammet præsenterede regeringen en række initiativer til nye måder at tilrettelægge og udføre offentlige velfærdsopgaver på. Et gennemgående træk i reformprogrammet er en styrkelse af borgernes frie valg. Med henblik på blandt andet at styrke og kvalificere grundlaget for borgerne til frit at vælge uddannelsesinstitution, blev der sidste år vedtaget en lov om åbenhed og gennemsigtighed, som forpligter uddannelsesinstitutioner til at offentliggøre en række forskellige oplysninger om den enkelte institution. Både på amtskommunalt, kommunalt og i statsligt regi efterspørges blandt andet på baggrund af regeringens moderniseringsprogram viden, der kan understøtte forny- 12

13 else af den offentlige sektor og de virksomheder, som løser offentlige serviceopgaver. Det kan være viden om, hvilke løsninger der virker, f.eks. i relation til anbringelse af børn. Det kan uddannelsesinstitutionerne medvirke til alene eller i samspil med de teknologiske serviceinstitutter, som bistår virksomhederne med rådgivning m.v Uddannelse som investering Et af formålene med den danske uddannelsespolitik er at understøtte økonomisk vækst. Uddannelse skaber færdigheder, der kan forøge produktiviteten og har dermed direkte betydning for samfundets produktion. Personer under uddannelse vil ofte ikke eller kun i begrænset omfang kunne bidrage til samfundets produktion, men til gengæld forventes de efter endt uddannelse at udgøre en mere produktiv arbejdskraft. Uddannelse kan derfor også betragtes som en samfundsmæssig investering. Det er imidlertid helt afgørende, at investeringer i uddannelse er rentable både for samfundet og den enkelte. Det er således væsentligt for incitamentet til uddannelse, at der er udsigt til også et privatøkonomisk afkast ved en investering i uddannelse. En investering i uddannelse er en langtidsinvestering, hvor det privatøkonomiske afkast ofte skal måles over en ganske lang periode, typisk livsindkomst. Regeringens vækststrategi Regeringen udgav i maj 2002 en vækststrategi, Vækst med vilje, med det ambitiøse mål, at Danmark om både fem og ti år fortsat skal kunne måle sig med de bedste lande i verden, når det drejer sig om velstand. Uden vækst er det ikke muligt at finansiere fremtidens velfærd, og det er således afgørende at forbedre vækstvilkårene i Danmark. En aktiv og progressiv uddannelsespolitik er et væsentligt led heri. Både strukturpolitisk i form af sikring af en velkvalificeret og mobil arbejdsstyrke og mikropolitisk som videngenererende og formidlende i tæt samspil med offentlige og private virksomheder. 13

14 Med uddannelsespolitikkens stigende betydning står uddannelsesinstitutionerne stadig mere centralt som struktur- og mikropolitisk virkemiddel. Regeringen har derfor opstillet det mål, at Danmark i år 2010 skal kunne måle sig med de bedste lande i verden, når det gælder samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner. Private og offentlige virksomheder og de offentlige myndigheder kan ud over deres indbyrdes samspil trække på forskellige typer offentlige videninstitutioner afhængig af den viden, de efterspørger: Uddannelsesinstitutioner Forskningsinstitutioner Teknologiske Serviceinstitutter Hver af de tre grupper dækker over forskellige institutionstyper med hver deres formål og videnprofil. Samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner skal baseres på en strategisk udnyttelse af institutionernes forskellige videnprofiler og virksomhedernes forskellige videnbehov. Regeringens regionalpolitiske vækststrategi Udkantsområder og de tyndt befolkede regioner i Danmark står over for store udfordringer i relation til vækst og velfærd. Moderne teknologi har potentiale til at reducere den geografiske afhængighed, og derfor satser regioner i Danmark, bl.a. Bornholm på at styrke profilen som attraktiv distancearbejdsplads. Men der er samtidig tendens til, at de videnintensive virksomheder lokaliserer sig i fysisk nærhed af lignende virksomheder. Denne tendens til geografisk klyngedannelse skyldes kombinationen af samarbejde, konkurrence, fleksibilitet og netværk. Det kan imidlertid have en selvforstærkende tendens, fordi klyngerne kan virke samlende på iværksættere og etablerede virksomheder. Tendensen til klyngedannelse skaber nogle specialiserede centre, men betyder samtidig, at andre regioner risikerer ikke at få del i den videnintensive erhvervsstruktur. Etableringen af specialiserede centre ses bl.a. i Tekstilcentret i Herningområdet, Mobiltelefonicentret omkring Aalborg, Transportcentret i Padborgområdet og Off shore i Esbjerg. 14

15 Regeringens regionalpolitiske vækststrategi fra 2003 lægger vægt på regionalt afbalanceret vækst og velfærd og sætter fokus på de regioner, hvor man kan frygte en ubalance i forhold til udviklingen på landsplan. Strategien fokuserer på hjælp til selvhjælp, hvor regeringen styrker de regionale aktørers rammebetingelser og vilkår, så regionerne får de rette redskaber og betingelser til selv at skabe økonomisk vækst. Målet er, at der skal være et højt serviceniveau, gode beskæftigelsesmuligheder og sund økonomi i alle regioner. Det er statens ansvar at sikre den nationale standard og kvalitet i uddannelserne samt for, at der opretholdes regional spredning af uddannelserne. I tilrettelæggelsen af uddannelsesudbuddet tilstræbes det at skabe stærke regionale uddannelsesinstitutioner, der kan deltage aktivt i samspillet med de øvrige lokale aktører og således bidrage til den regionale vækst. Institutionsdækningen på det videregående uddannelsesområde er meget geografisk bred, og med uddannelsesinstitutionernes placering i alle egne af landet kan de bidrage aktivt til at sikre videnopsamling, - bearbejdning og formidling i regionen og dermed sikre regional vækst Uddannelsesinstitutionernes fremtidige rolle Det øgede fokus på uddannelsespolitikkens betydning for vækst og velfærd betyder, at uddannelsesinstitutionerne i dag står over for en mere sammensat udfordring. Uddannelsesinstitutionerne skal både sikre sammenhæng internt på nationalt niveau gennem tilegnelse af kundskaber og færdigheder, dannelse og reproduktion af kultur samt aktivt understøtte vækst og velfærd i en stadig mere globaliseret verden. Derfor er vi også nødt til løbende at gentænke dele af vores uddannelsessystem, i særdeleshedden erhvervskompetencegivende del altså de sidste uddannelsesniveauer inden de unge møder arbejdsmarkedet og herunder hvilke krav og forventninger, vi kan stille til uddannelsesinstitutionernes videnopgaver. 15

16 Kompetencerådet en institution etableret af Ugebrevet Mandag Morgen gav i 1999 sit bud. Ifølge rådet er der fire kernekompetencer, som danskerne skal besidde, hvis vi skal klare os i et globaliseret vidensamfund. Disse kompetencer er ikke isoleret til den enkelte dansker. De skal i princippet både kendetegne borgere, private og offentlige virksomheder samt offentlige myndigheder og institutioner herunder i særdeleshed vores videregående uddannelsesinstitutioner. De fire kernekompetencer er så at sige fundamentet for alle de løsninger, som vil vise sig brugbare i fremtiden og derfor står centralt i uddannelsesinstitutionernes kvalificeringsopgaver. De fire kompetencer er ifølge Kompetencerådet: Læringskompetence, herunder både faglig og dannelse Meningskompetence, herunder skabelse af identitet Forandringskompetence, herunder tilpasning og innovation Relationskompetence, herunder netværk, kommunikation og evne til at påtage sig ansvar Læringskompetence Uddannelsesinstitutionernes centrale rolle er at medvirke til overdragelse af viden fra den ene generation til den anden, mellem borgerne indbyrdes og mellem samfundets forskellige sektorer. Gennem uddannelserne inddrages de studerende i et videnfællesskab, hvor de præsenteres for det, vi ved, og får lejlighed til at bidrage med løsninger til de udfordringer og spørgsmål, vi står over for. Det stiller store krav til uddannelsesinstitutionernes videnniveau og til uddannelsesinstitutioners tilrettelæggelse af deres arbejde. Uddannelsesinstitutionerne er forpligtet på at opsøge, indsamle, reflektere over, fremlægge og diskutere viden med henblik på at skabe en forståelse af de fænomener og sammenhænge, som institutionen er forpligtet til at være klog på. Uddannelsesinstitutionernes centrale opgave er at lære de studerende at skelne den letkøbte fremstilling fra den seriøse og at anvende metoder, der er egnede til at skabe et grundlag for rigtige handlinger. 16

17 Indførelse af professionsbachelor på de mellemlange videregående udannelser i 2001 har understøttet fokus på institutionernes viencenterfunktion. Bekendtgørelsen om professionsbacheloruddannelserne understreger, at der i undervisningen skal inddrages erfaringer fra praktik og viden om centrale tendenser i professionen og om metoder til at udvikle professionen samt udføre kvalitets- og udviklingsarbejde. Samtidig skal der i undervisningen inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder, der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden Meningskompetence Danske uddannelsesinstitutioner har altid haft stor betydning som kulturbærere, både lokalt, regionalt og nationalt. En betingelse for at kunne fastholde denne rolle er en klarhed over egen identitet herunder hvilken mission den enkelte uddannelse har. Dette behov er ikke blevet mindre i de forgangne år. Opblødning af faggrænser, ændringer af rollefordeling etc. har aktualiseret behovet for at overveje de centrale fag, der udgør de enkelte uddannelsers identitet og kernefaglighed samt at overveje, hvordan de enkelte uddannelser hver for sig og sammen fagligt kan fornyes i forhold til det samlede sæt af kompetencer, uddannelserne skal føre frem til Forandringskompetence Det fællesskab, der opbygges gennem en offentlig uddannelsessektor er også et arbejdsfællesskab. De forskellige uddannelsesområder er udsprunget af og har haft deres formål i relation til dette arbejdsfællesskab. Et hierarkisk uddannelsessystem med få store og kendte uddannelser i hver sin institution med skarpt adskilte uddannelsesniveauer og fagområder har passet som kvalifikationsgrundlag for et hierarkisk arbejdsfællesskab præget af stor kontinuitet. Sådan ser det ikke ud i dag. 17

18 Det stiller uddannelsesinstitutionerne over for endnu en ny udfordring, hvor det i de kommende år vil være uddannelsesinstitutionernes udviklingsevne og -kapacitet, der adskiller den dygtige fra den virkelig dygtige uddannelsesinstitution Relationskompetence Opbrud og nytænkning vil omfatte uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse, den nationale og internationale udbudsstruktur, men også videninstitutioners indbyrdes relationer og deres ledere og medarbejderes opgaver, ansvar og kvalifikationsprofiler. En central udfordring vil være at sikre stærke faglige miljøer i alle dele af landet bl.a. gennem samarbejde og en arbejdsdeling blandt videninstitutionerne for at få gavn af de profilerede kompetencer, der er opbygget gennem de sidste 100 år. En af de store udfordringer vil blive behovet for at erstatte en hierarkisk tænkning og arbejdsmåde med helhedsorientering og samspil - at opfatte sig og handle som part i en fælles cirkulær videnomsætning, som én blandt flere sideordnede bidragsydere. Det vil gælde for den enkelte lærer, for den enkelte institution, for uddannelsesområderne og for den samlede uddannelsessektor i relation til de to tunge videnproducenter: Forskningsinstitutionerne og de teknologiske serviceinstitutter Fra uddannelsesinstitution til videncenter Lærings- og meningskompetence har altid været rygraden i de danske uddannelsesinstitutioner. Til gengæld repræsenterer både relationskompetencen og forandringskompetencen nye udfordringer for uddannelsesinstitutionerne. Derfor må uddannelsesinstitutionerne i højere grad end tidligere bestræbe sig på at samarbejde med omverdenen både med offentlige og private virksomheder og med universiteter, forskningsinstitutioner og teknologiske serviceinstitutter. Institutionerne må også påtage sig en større kom- 18

19 munikativ rolle som institutioner, der er i stand til at skabe orden og systematik i den uendelige mængde af ofte usystematiseret viden og information, som kendetegner vidensamfundet. Samtidig må uddannelsesinstitutionerne yderligere styrke deres forandringskompetence. Uddannelsesinstitutionerne skal med andre ord være videncentre. Uddannelsesinstitutionerne skal frigøres fra den tætte fokusering på én fast defineret uddannelsesopgave i relation til én fast afgrænset brugergruppe og i stedet udvikle og nyttiggøre deres videnressourcer i en bredere sammen hæng, herunder en forpligtelse til løbende udvikling både med hensyn til form og indhold. Et videncenter skal omsætte viden af høj kvalitet i en bred vifte af uddannelsestilbud og andre videnydelser, der imødekommer de forandringer og udfordringer, som institutionerne bliver opmærksomme på gennem deres tætte kontakt til og dialog med det omgivende samfund. På den måde skal uddannelsesinstitutionerne medvirke til, at barrierer for vækst og velfærd kan overvindes og problemer løses. Rollen som videncenter omfatter alle institutioner i uddannelsessektoren efter grundskole og alment gymnasieniveau: Erhvervsskoler, erhvervsakademier, enkeltstående institutioner for mellemlange videregående uddannelser, Centre for Videregående Uddannelse, AMU-centre og institutioner for voksenuddannelse og folkeoplysning. De enkelte institutioner vil fortsat skulle agere på de fagområder, uddannelsesniveauer og i forhold til de brugerprofiler, som de er oprettet til. Men de vil alle være omfattet af kravet om innovativt at åbne sig for det omgivende samfund og sikre en bred nytte og anvendelse af deres videnressourcer. Deres vækst- og velfærdspotentialer vil selvsagt være meget forskellige. Nogle har styrker inden for den personlige dannelse og vil som sådan navnlig stå centralt i relation til generel sikring af arbejdsstyrkens almene kvalifikationer. 19

20 Andre vil have styrker på områder, der kan udvikle den offentlige forvaltning og velfærdssamfundets serviceydelser. Andre igen forestår videnudvikling og videnomsætning inden for de fagområder, der har direkte betydning for de private virksomheders muligheder for at øge produktiviteten. Uddannelsessektorens opgave vil fortsat være at kvalificere den enkelte som person, borger og medarbejder. Processen kan i dag som tidligere frigøre store vækstressourcer, uden at det er muligt at fastlægge en entydig opskrift på, hvordan det sker. Det kan ske på det personlige plan gennem frigørelse af personlige innovative kræfter. Det kan ske på det regionale plan gennem udformning af en sammenhængende strategisk plan for regionens erhvervs- og kompetenceudvikling. Og det kan ske på nationalt plan gennem opbygning af strategiske faglige styrkepositioner, der efterspørges internationalt. En central udfordring for de enkelte institutioner i uddannelsessektoren er at afklare specifikke ressourcer og potentialer i forhold til at skabe vækst og velfærd og indbyrdes at fastlægge et samarbejde og en arbejdsdeling, der udnytter de samlede ressourcer bedst muligt. Hvordan udfordringerne konkret kan imødegås diskuteres i resten af debatoplægget. Diskussionen tager i det efterfølgende kapitel 2 udgangspunkt i en række forskellige forhold ved selve uddannelserne, mens der i kapitel 3 tages afsæt i rammerne herfor i erhvervsakademier og Centre for Videregående Uddannelser og der sættes fokus på de ufordringer, som netop disse udbydere af de praksisbaserede videregående uddannelser, står over for. 20

21 Kapitel 2. Akademi- og professionsbacheloruddannelser Korte og mellemlange erhvervsrettede videregående uddannelser udbydes i hele landet og sikrer dermed veluddannet arbejdskraft. Uddannelsernes centrale opgave er at imødekomme videnbehovet hos private og offentlige virksomheder. Grunduddannelsesforløbet er af en varighed på 2-4 år, og dimittenderne opnår umiddelbar jobkompetence i uddannelsesforløbet. Grunduddannelserne kan også udgøre grundlag for efterfølgende kompetencegivende videreuddannelse. Erhvervsakademier, enkeltstående udbydere af mellemlange videregående uddannelser og CVU er vil som led i deres uddannelsesopgaver have oparbejdet videnressourcer, som også kan inddrages til at understøtte omstilling, yderligere kvalificering af opgaveløsningen eller konkrete udviklingsprojekter i private og offentlige virksomheder. De fleste af de mellemlange professionsbacheloruddannelserne er rettet mod at sikre kvalifikationsgrundlaget for amter og kommuners opgaveløsning inden for sundhed, børn og unge, kultur og fritid, undervisning, social- og arbejdsmarkedsopgaver, integration samt teknik og miljøplanlægning, hvorimod de fleste af de korte videregående uddannelser primært er rettet mod det private erhvervsliv Institutionernes videnprofil Erhvervsakademier, enkeltstående MVU-institutioner og CVU er tilbyder Grund uddannelse på kort eller mellemlangt videregående niveau. Opdatering/ajourføring af viden via efteruddannelse af voksne. Opkvalificering af medarbejdere ved videreuddannelse på 21

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Nyt AMU. - en kort introduktion

Nyt AMU. - en kort introduktion Nyt AMU - en kort introduktion Undervisningsministeriet 2003 1 Nyt AMU - en kort introduktion 1. udgave, 1. oplag, december 2003: 4000 stk. ISBN 87-603-2360-4 ISBN (WWW) 87-603-2362-0 Internetadresse:

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser 16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft NOTAT 16-0367 - ANAN - 06.04.2016 KONTAKT: Andy Andresen - ANAN@FTF.DK - TLF: 33 36 833 36 88 11 FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft I de kommende trepartsforhandlinger

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser 1. Generelle bemærkninger Stillingsstrukturen omfatter lærere, der med

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag.

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer i den kliniske praksis Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer Selvstændigt arbejde Evnen til at analysere en bred vifte af problemstillinger

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler

Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 250 Offentligt Undervisningsministeriet Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Rekrutteringsopgave Efterår 2014

Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Camilla Skov Nielsen Michael Lindgaard Hedemann 8912- HR Valg af stilling og organisation Vi har valgt University College Lillebælt (UCL) som organisation. Stillingen vi

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE - SEMINAR FOR ERHVERVSAKADEMIERNE Formål med seminaret At kvalificere Erhvervsakademiernes konkrete arbejde med forskningstilknytning og udviklings-

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Kompetencer til vejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Bliv diplomuddannet vejleder God vejledning spiller

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere