LEJERBOS BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER DGNB GUIDELINE. 2af 2

Transkript

1 DGNB GUIDELINE 2af 2

2 Styregruppen i Lejerbo: Anders Svendborg Andersen, projektleder, Lejerbo, Udviklings- og Byggeafdelingen Jane G. Hansen, energi og miljøkonsulent, Lejerbo, Udviklings- og Byggeafdelingen Jakob Bøjen, udviklingskonsulent, Lejerbo, Udviklings- og Byggeafdelingen Anders Lendager, Arkitekt MAA, indehaver af Lendager Arkitekter Sirid Bonderup, Lendager Arkitekter Sebastian Faurschou, Lendager Arkitekter Michael Nielsen, udviklingschef, COWI Juliane Münch, bæredygtighedsrådgiver, COWI

3 INDHOLD 1 INDLEDNING /S 5 2 DGNB CERTIFICERING AF BÆREDYGTIGHED /S DGNB BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDER /S DGNB KLASSIFICERINGER /S DGNB CERTIFICERINGS /S DGNB DOKUMENTATION /S 9 3 RELEVANS AF DGNB FOR LEJERBO /S 10 4 SYSTEMFORUDSÆTNINGER FOR DGNB BOLIG /S VÆGTNING AF KRITERIERNE /S 12 5 DGNB BOLIGER I PRAKSIS /S 13 BILAG BILAG A - DGNB KLASSIFICERINGER /S 14 BILAG B - VIGTIGSTE KRITERIER /S 15 BILAG C - OVERSIGT OVER ALLE KRITERIER /S 16 BILAG D - BESKRIVELSE AF DE ENKELTE KRITERIER D.1 MILJØMÆSSIG KVALITET /S 18 D.2 ØKONOMISK KVALITET /S 26 D.3 SOCIAL-FUNKTIONEL KVALITET /S 32 D.4 TEKNISK KVALITET /S 44 D.5 MÆSSIG KVALITET /S 48

4

5 INDLEDNING 1 DGNB er et tysk certificeringssystem for bæredygtighed i byggeri og bydele. Systemet er blevet adopteret til Danmark og bliver løbende tilpasset danske forhold af DK-GBC, Green Building Council Denmark. DGNB står for Deutsches Gütesiegel Nachhaltiges Bauen og for Deutsche Gesellschaft Nachhaltiges Bauen. DGNB er opbygget omkring 6 kvalitetsgrupper, og herunder en række kriterier. De enkelte kriterier baseres på kvalitative og kvantitative indikatorer, som måler projektets bæredygtighed. Hvert land kan vægte og tilpasse kriterier og indikatorer iht. klima, lovgivning, bygningstyper mv. En bygningstype, f.eks. boliger, kontorer eller hospitaler, har som udgangspunkt sine egne tilpassede kriterier. Den foreliggende udgave af DGNB Guideline er baseret på det danske kriteriesæt Boliger > 6 enheder, fra 2013, version 1.0. Denne guideline giver et overblik over DGNB og mulighederne i DGNB generelt. Guidelinen kan indgå i Lejerbos overvejelser om fremtidig certificering af selskabets byggerier. I bilagene gennemgås kriterier og krav i certificeringssystemet: Certificeringsklasser (bilag A), mest betydende kriterier (bilag B), oversigt over alle kriterier (bilag C) samt kortfattet beskrivelse af de enkelte kriterier (bilag D). Dette notat er baseret på Workshop med Lejerbo den Møderække startende den Lejerbos kommentar fra pr. mail Workshop med Lejerbo den Møde hos Lejerbo den Løbende mailkorrespondancer med Lejerbo Møde hos Lejerbo den

6 2 DGNB CERTIFICERING AF BÆREDYGTIGHED Udfordringen ved at arbejde med bæredygtighed er, at der som udgangspunkt ikke findes en endelig definition på, hvad bæredygtighed egentlig omhandler, og hvordan det kan måles. Emnet er stort og i permanent udvikling! Certificeringssystemet DGNB kommer med udgangspunkt i én bæredygtighedsformel med et sæt kriterier og indikatorer for at gøre bæredygtighed målbart. DGNB er i store træk baseret på relevante europæiske standarder 1 på området, og sikrer dermed en robust og fremtidssikret tilgang. DGNB er en målestok og et evalueringsværktøj for bæredygtighed, og certifikatet garanterer at bygningen performer bedre og er mere bæredygtig end de lovmæssige krav og generel praksis. MILJØ ØKONOMI SOCIAL derimod bruges som målestok for bæredygtighed, og er en hjælp til at sætte bæredygtighedsmål i de tidlige projektfaser. Det er dog stadig den enkelte bygherre, som skal fastlægge sine målsætninger for bæredygtighed i forbindelse med den øvrige programmering af byggeriet. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte projekts forudsætninger formål, placering mv. For at opnå certificeringen skal man gennem hele projekterings- og byggeprocessen fastholde projektets bæredygtighedsmål. Dermed kan man sige, at man med certificering som målsætning sikrer virkelig at få gjort noget bæredygtigt frem for kun at ville gøre noget bæredygtigt. DER LÆGGES LIGE STOR VÆGT PÅ ØKONOMISKE, MILJØMÆSSIGE OG SOCIALFUNKTIONELLE BÆRE- DYGTIGHEDSASPEKTER I DGNB. DETTE SIKRER BREDDE OG BALANCE I DE KONKRETE MÅL FOR BYGGERIET. DGNB er dog ikke et operationelt designværktøj og kan ikke direkte anvendes til at estimere indeklima, miljøperformance, totaløkonomi mv. i de tidlige faser af projekteringsprocessen. DGNB kan Det særlige ved DGNB og certificeringssystemer for bæredygtighed er desuden markedsføringsvinklen. Bæredygtighed har fået anerkendelse på politisk niveau, og er ikke længere kun et emne som græsrodsbevægelser og idealister beskæftiger sig med. Emnet er blevet til et konkurrenceparameter. Med en bæredygtighedscertificering kan man synliggøre bæredygtighed i projektet. 1 F.eks. EN :2010 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg - Bæredygtighedsvurdering af bygninger - Del 1: Generel struktur; EN : 2011 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg - Vurdering af bygninger - Del 2: Rammer for vurdering af miljørelaterede egenskaber, EN Miljøvaredeklarering. CERTIFICERING ER RELEVANT I FLERE SAMMENHÆNGE: FASTLÆGGELSE AF MILJØMÅL I DET KONKRETE BYGGERI KVALITETSSIKRING AF BÆREDYGTIGHED OBJEKTIV SAMMENLIGNING MED ANDRE BYGGERIER PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET MARKEDSFØRING OG KOMMUNIKATION 6

7 DGNB BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDER 2.1 Nedenunder redegøres kort for de tre aspekter indenfor bæredygtighed iht. DGNB. MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED Områder i den miljømæssige bæredygtighed er f.eks. klima, biodiversitet, forbrug af land/arealbehov, drikkevandsforbrug, materialer, energi samt minimering af uønskede stoffer, og kræver bl.a. livscyklusvurdering. ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED Områder i den økonomiske bæredygtighed knytter sig til levetidsomkostninger, samt at bygningen måles på evne til at tilpasse sig skiftende arealanvendelse og dermed fremtidssikring. Desuden omhandler det robustheden af boligen, som sikrer økonomisk gevinst ved at byggeriet er attraktivt over tid. SOCIALKULTUREL BÆREDYGTIGHED Social bæredygtighed knytter sig til funktionelle kvaliteter, komfortmæssige aspekter (termisk komfort, dagslys mv.) og sundhed, velvære, velfærd, tilgængelighed, arkitektonisk kvalitet og sikkerhed samt tryghed. DGNB indeholder desuden den tekniske og den procesmæssige kvalitet, som er tværgående over de tre aspekter af bæredygtighed. I den tekniske kvalitet indgår emner som brandkrav, støjbeskyttelse og kvalitet af klimaskærmen. Den procesmæssige kvalitet indeholder krav som smidiggør både projekterings- og udførelsesprocessen samt drift- og vedligehold. Vægtningen af kvalitetsområderne er som følger ENV: Miljømæssig kvalitet, som tæller 22,5 % ECO: Økonomisk kvalitet, som tæller 22,5 % SOC: Socialfunktionel kvalitet, som tæller 22,5 % TEC: Teknisk kvalitet, som tæller 22,5 % PRO: Kvaliteten af byggeprocessen, som tæller 10 % SITE: Kvalitet af bygningslokation Kvalitet af bygningslokation indgår ikke i den overordnede vurdering, og fremgår separat af certifikatet. DGNB guideline ser derfor bort fra en uddybning af Kvalitet af bygningslokation. Oversigt over alle kriterier fremgår af bilag C, og en detaljeret beskrivelse af kriterierne fremgår af bilag D. MILJØMÆSSIG KVALITET SOCIAL- FUNKTIONAL KVALITET ØKONOMISK KVALITET TEKNISK KVALITET KVALITET AF BYGGE KVALITET AF BYGNINGSLOKATION DGNB S SAMLEDE KVALITETSOMRÅDER, SOM SKAL VURDERES VED EN CERTIFICERING 7

8 2.2 DGNB-KLASSIFICERINGER Følgende DGNB-klassificeringer tildeles alt efter graden af kriterieopfyldelse: DGNB Bronze: opfyldelse over 50 % DGNB Sølv: opfyldelse over 65 % DGNB Guld: opfyldelse over 80 % Specifikke forudsætninger for at opnå DGNB-klassificering fremgår af bilag A. 2.3 DGNB CERTIFICERINGS I DGNB certificeringsprocessen er det som udgangspunkt muligt at få tildelt et præ-certifikat og/ eller et endeligt certifikat. Et præ-certifikat indeholder alle projektets målsætninger i forhold til DGNB s kriterier, samt en hensigtserklæring om, at disse målsætninger overholdes. Et præ-certifikat kan opnås på grundlag af for- eller hovedprojekt eller endnu tidligere i processen. Der er ikke krav til at få et præ-certifikat for at få tildelt et endeligt certifikat; det er også muligt kun at sigte efter et endeligt certifikat. Først når bygningen er opført, kan den få udstedt sit endelige bæredygtighedscertifikat. Der skal tilkobles en DGNB-konsulent eller auditor til processen, som på baggrund af sin uddannelse er bekendt med kravene i DGNB-certificeringen. Konsulenten/auditoren rådgiver om alle spørgsmål vedrørende certificering og sørger for, at der gennemføres de aftalte mål for bæredygtighed. Konsulenten/auditoren er desuden ansvarligt for aflevering af dokumentation. Beslutningseffektivitet = indflydel på bygningsperformance / implementeringspris Beslutningseffektivitet Tidligt design stadie Arkitektonisk design Ingeniør design Opførelse Vedligehold Bygningens levetid DIAGRAM OVER BESLUTNINGSEFFEKTIVITET 8

9 DGNB DOKUMENTATION 2.4 Gennem hele processen indsamles dokumentation, og dokumentationsrapporten indsendes til DK-GBC, hvor målopfyldelse vurderes på alle kriterier, og det endelige bæredygtighedscertifikat udstedes. Dokumentation er en vigtig del af certificering, som bevis overfor certificeringsorganisationen om, at kravene er blevet opfyldt. Der findes forskellige typer af dokumentation, det kan være en beregning eller simulering, checkliste, brug af værktøj udgivet af DK-GBC eller også en beskrivelse. Supplerende til det skal der tit også leveres plantegninger, (tekniske) beskrivelser og fotos mv. som anskueliggør opfyldelse af kriterierne. 9

10 3 RELEVANS AF DGNB FOR LEJERBO I Danmark har bæredygtighed hidtil især været fokuseret på miljømæssig bæredygtighed. Dette afspejler sig bl.a. i Lejerbos Energi-0 boligen fra energi strategien er siden blevet sat i en bredere sammenhæng, svarende til den holistiske tilgang til bæredygtighed, hvor økonomiske, miljømæssige og socialfunktionelle kvaliteter vægtes ens, som også DGNB baseres på, hvilket sikrer en homogen og meget bæredygtig bygning. Lejerbos formål og ønsker er at sætte en ny dagsorden, at hæve kvaliteten i projekter, og at skabe attraktive boliger og sikre lave driftsomkostninger. DGNB kan sikre, at bæredygtighed i en bred forstand indarbejdes i almene boliger. Dette forudsætter, at DGNB bliver en integreret del af projekteringsfasen, og at der sættes de rigtige rammer i de tidlige faser af projektet. Ud over miljøaspekter indeholder DGNB socialkulturelle aspekter omhandlende tryghed og sikkerhed samt anliggender, som fremmer sundhed og velvære hos beboere. Resultatet er flere attraktive boliger, som lejerne er glade for at bo i. Det kan bl.a. have en meget positiv effekt på afdelingens konkurrenceevne, vedligeholdsudgifter og udskiftningsfrekvens. Hos Lejerbo ligger udfordringen blandt andet i at balancere det dedikerede rammebeløb med en driftsøkonomi, som skal rummes i en husleje, der kan tilpasses og være konkurrencedygtig på det lokale boligmarked. DGNB indeholder totaløkonomiske betragtninger, og i denne forbindelse krav om såvel lav anlægsøkonomi som driftsøkonomi. Rengørings- og vedligeholdelsesvenlighed og teknisk og funktionel fleksibilitet, som er med til at sikre lave driftsomkostninger, er også integreret i DGNB. Desuden er der i DGNB-kriterier, som skal sikre en gnidningsfri drift, f.eks. krav om målinger af færdigt byggeri og samordnet idriftsættelse. Gnidningsfri drift er tæt forbundet med den daglige drift og driftsøkonomien. Lejerbos formål med en eventuel certificering er, foruden markedsføring, at være på forkant med udviklingen og være forgangseksempel. Det handler om konkurrencefordel ift. andre almene, en døråbner og mulighed for at komme ind i kommuner, som traditionelt ikke er til almene boliger. Boliger i den nye dagsorden bør have et mærkat for deres høje boligkvalitet. DGNB er en uafhængig tredje parts vurdering af bygningen, som kan ses som en slags kvalitetssikring af projektet. På den ene side synliggør en certificering de anstrengelser, der er gjort for at få en mere bæredygtig bygning, og på den anden side kvalitetssikres projektet i udførelsesfasen som medfører mindre fejl og mangler. Derfor hjælper DGNB Lejerbo med markedsføring på bæredygtighedsområdet og med kvalitetssikringen

11 RELEVANS AF DGNB FOR LEJERBO 3 VI VIL PASSE PÅ MILJØET OG LEJERNE VI VIL HAVE LAVERE DRIFTSOMKOSTNINGER MILJØ ØKONOMI SOCIAL VI VIL SKABE GODE RAMMER TIL LEJERNE DER LÆGGES LIGE STOR VÆGT PÅ ØKONOMISKE, MILJØMÆSSIGE OG SOCIALFUNKTIONELLE BÆREDYGTIGHEDSASPEKTER I DGNB. CIRKLERNE REPRÆSENTERER DGNB S OVERORDNEDE STRUKTUR MENS TEKSTERNE UDENFOR ER LEJERBOS DAGSORDEN. 11

12 4 SYSTEMFORUDSÆTNINGER FOR DGNB BOLIG Iht. systemet er et certificeringsobjekt en bygning, som anvendes primært til boligformål med mere end 6 enheder ( etagehusbyggeri ) og tæt-lav bebyggelse. DGNB boliger er rettet mod nybyggeri og renoveringsprojekter. Det kræver blot at der renoveres over 25 % (som nævnt i BR). Vi anbefaler kun at anvende DGNB til boliger for nybyggeri og på renoveringsprojekter, hvor der gennemføres en totalrenovering af tag, vinduer, facader, indretning og tekniske installationer. Det anbefales ikke at anvende DGNB til mindre ombygninger, vedligeholdelse og udskiftninger, da der i praksis vil være begrænsede muligheder for at opnå gode resultater i de kriterier, som omhandler teknisk og funktionel fleksibilitet, indeklima, teknisk kvalitet af klimaskærm, tilgængelighed mv. Generelt kan det anbefales at bruge DGNB for store nybygprojekter i store afdelinger med god økonomi. Målet bør være at opnå mindst DGNB Bronze. For totalrenoveringer bør der evalueres fra sag til sag om en certificering er relevant. Hvis en endelig certificering ikke er relevant kan der, ved projektets opstartsfase, sættes fokus på nogle kriterier som giver mening for byggesagen. Relevans og prioritering bør fastlægges af rådgivere i samråd med Lejerbo. Vær opmærksom på, at der ikke kan opnås et DGNB-certifikat, hvis man kun opfylder nogle kriterier. 4.1 VÆGTNING AF KRITERIERNE Kriterier får fra DK-GBC en betydning, ved at de vægtes forskelligt. Følgende kriterier vejer tungest i hele systemet: Livscyklusvurdering (LCA) (13,5 %) Bygningsrelaterede levetidsomkostninger (11,3 %) Fleksibilitet og omstillingsevne (7,5 %) Vægtning af yderligere kriterier fremgå af bilag B. 12

13 DGNB BOLIGER I PRAKSIS 5 DGNB boliger vil som de øvrige kriteriesæt blive opbygget omkring 6 kvalitetsgrupper og 37 kriterier samt underkriterier. Indenfor de enkelte underkriterier er der kvalitative og kvantitative indikatorer, som måler på projektets bæredygtighed. DGNB er ikke et operationelt designværktøj, og kan ikke direkte anvendes til at estimere indeklima, miljøperformance, totaløkonomi mv. i projekteringsprocessen. For at operationalisere DGNB skal kriterierne, underkriterierne og indikatorerne udmøntes i projektspecifikke programkrav på linje med alle andre programkrav, således at de bliver en integreret del af projekteringsfasen. Bilag D gennemgår de enkelte kriterier. 13

14 A BILAG A - DGNB-KLASSIFICERINGER For at opnå certificering skal alle lovmæssige minimumskrav være opfyldt. Desuden skal man opfylde to knock-out-kriterier for at opnå DGNB Guld, Sølv eller Bronze: SOC 1.2 Indendørs luftkvalitet (minimumskrav iht. formaldehyd og TVOC) SOC 2.1 Tilgængelighed (opfyldning af minimumskrav iht. SBi anvisning 230, kvalitets- niveau C for alle offentligt tilgængelige arealer) DGNB klassificering DGNB Bronze DGNB Sølv DGNB Guld Opfyldelsesgrad, alle kvalitetsgrupper Min. 35 % Min 50 % (~ Bronze) Min. 65 % (~ Sølv) Samlet opfyldelsesgrad Min. 50 % Min. 65 % Min. 80 % 14

15 BILAG B - VIGTIGSTE KRITERIER B De enkelte kriterier har forskellig vægtning i den samlede vurdering af bæredygtighed. Nedenfor er opstillet tre klasser KRITERIER SOM VEJER TUNGEST I SAMLET SCORE: B.1 Livscyklusvurdering (LCA), ENV 1.1 og ENV 2.1 (7,9 % + 5,6 %) Bygningsrelaterede levetidsomkostninger ECO 1.1 (11,3 %) Fleksibilitet og omstillingsevne ECO 2.1 (7,5 %) KRITERIER SOM VEJER 3,4 % OP TIL 4,1 % AF SAMLET SCORE: B.2 Miljørisici relateret til byggevarer ENV1.2 (3,4 %) Robusthed ECO 2.2 (3,8 %) Termisk komfort SOC 1.1 (4 %) Plandisponering SOC 3.3 (4 %) Brandsikring TEC 1.1 (4,1 %) Lydforhold TEC 1.2 (4,1 %) Klimaskærmens kvalitet TEC 1.3 (4,1 %) Rengøring og vedligehold TEC 1.5 (4,1 %) Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse TEC 1.6 (4,1 %) RESTERENDE KRITERIER VEJER OP TIL 2,4 % AF SAMLET SCORE: B.3 Miljøvenlig indvinding af materialer ENV 1.3 (1,1 %) Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning ENV 2.2 (2,3 %) Effektiv arealanvendelse ENV 2.3 (2,3 %) Indendørs luftkvalitet SOC 1.2 (2,4 %) Visuel komfort SOC 1.4 (2,4 %) Brugernes muligheder for styring af indeklimaet SOC 1.5 (1,6 %) Kvalitet af udendørs friarealer SOC 1.6 (1,6 %) Tryghed og sikkerhed SOC 1.7 (0,8 %) Tilgængelighed SOC 2.1 (2,4 %) Forhold for cyklister SOC 2.3 (0,8 %) Procedurer, ideudvikling - kontekst og design SOC 3.1 (2,4 %) De tekniske systemers tilpasningsevne TEC 1.4 (2 %) Kvalitet i forberedelsen af projektet PRO 1.1 (1,4 %) Integreret designproces PRO 1.2 (1,4 %) Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen PRO 1.3 (1,4 %) Sikring af bæredygtighedsaspekter i forbindelse med udbudsmateriale og ordretildeling PRO 1.4 (1 %) Vejledning om vedligehold og brug af bygningen PRO 1.5 (1 %) Byggeplads/Byggeproces PRO 2.1 (1 %) Dokumentation af kvalitet i udførelsen PRO 2.2 (1,4 %) Commissioning PRO 2.3 (1,4 %)

16 C BILAG C - OVERSIGT OVER ALLE KRITERIER 3 NR. Kriterium Hovedpunkter der udfoldes og perspektiveres i Visionsdokumentet Samlede kriterier for DGNB Bolig der udfoldes i DGNB Guideline ENV 1.1 ENV 1.2 ENV 1.3 Life Cycle Assessment - miljøpåvirkninger Miljørisici relateret til byggevarer Miljøvenlig indvinding af materialer ENV 2.1 ENV 2.2 ENV 2.3 ECO 1.1 ECO 2.1 ECO 2.2 SOC 1.1 SOC 1.2 SOC 1.4 SOC 1.5 SOC 1.6 SOC 1.7 SOC 2.1 SOC 2.3 SOC 3.1 SOC 3.3 TEC 1.1 TEC 1.2 TEC 1.3 TEC 1.4 TEC 1.5 TEC 1.6 PRO 1.1 PRO 1.2 PRO 1.3 PRO 1.4 Life Cycle Assessment - primærenergi Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning Effektiv arealanvendelse Bygningsrelaterede levetidsomkostninger Fleksibilitet og omstillingsevne Robusthed Termisk komfort Indendørs luftkvalitet Visuel komfort Brugernes mulighed for styring af indeklimaet Kvalitet af udendørs friarealer Tryghed og sikkerhed Tilgængelighed Forhold for cyklister Procedurer, ideudvikling - kontekst og design Plandisponering Brandsikring Lydforhold Klimaskærmens kvalitet De tekniske systemers tilpasningsevne Renhold og vedligehold Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse Kvalitet i forberedelsen af projektet Integreret design og proces Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen Sikring af bæredygtighedsaspekter i forbindelse med udbudsmateriale og ordretildeling PRO 1.5 PRO 2.1 PRO 2.2 PRO 2.3 SITE 1.1 SITE 1.2 SITE 1.3 SITE 1.4 Vejledning om vedligehold og brug af bygningen Byggeplads/Byggeproces Dokumentation af kvalitet i udførelsen Commissioning Lokalisering og påvirkning fra omgivelserne Områdets og kvarterets image og tilstand Trafikforbindelser Adgang til faciliteter i nærområdet 3 Taget fra DK-GBC, DGNB System Denmark Pilotfase, Scheme: Boliger > 6 enheder, Version: 2013,

17 BILAG D - BESKRIVELSE AF DE ENKELTE KRITERIER D Efterfølgende beskrives de enkelte kriterier i DGNB. For hvert kriterium redegøres der for formål og fokus, metode, involverede og tidsforbrug for dokumentation samt proces. Hvor det giver mening, sammenfattes kriterierne under en overskrift. DGNB auditoren/konsulenten styrer certificeringsprocessen, og der bør etableres et tæt samarbejde mellem projekteringsholdet og DGNB-auditoren/konsulenten gennem projekterings- og byggeprocessen. Tidsforbruget i forbindelse med dokumentationen afhænger meget af byggeriets kompleksitet samt tilgængeligheden af informationer og data, som skal indgå i vurderingerne. Tidsforbruget til certificering betyder ikke nødvendigvis, at processen for projektet bliver længere, da dokumentation og de krævede simuleringer samt beregninger kan løbe parallelt med projektet. En del dokumentation vil kunne trækkes direkte fra projektmaterialet, mens andet skal fremskaffes alene af hensyn til certificeringen. Derudover kommer tidsforbrug til selve vurderingerne af opfyldelse af kriterierne, f.eks. beregninger og simuleringer. I Guidelinen angives det, når det forventes at medføre mærkbart ekstra tidsforbrug til certificeringsprocessen. Rådgivers overdragelse af i forvejen tilgængelig information regnes ikke med heri. Det forudsættes generelt, at de valgte løsninger/virkemidler til opfyldelse af kriterierne indgår specifikt i entrepriseudbuddene, og at disse krav indgår i tildelingskriterierne for indgåelse af entreprisekontrakter. Se også PRO

18 D.1 MILJØMÆSSIG KVALITET Der skal redegøres for følgende miljømæssige kriterier/underkriterier: Livscyklusvurdering, Miljørisici relateret til byggevarer, Miljøvenlig indvinding af materialer (træ og natursten), Effektiv arealanvendelse. ENV 1.1 OG 2.1 LIVSCYKLUSVURDERING (LIFE CYCLE ASSESSMENT=LCA) FORMÅL OG FOKUS Bygninger påvirker miljøet over hele deres levetid. På den ene side forbruger bygninger energi og ressourcer, og på den anden side udleder bygninger emissioner til vand, jord og luft. Formålet med livscyklusvurdering er at måle miljøpåvirkninger og energiforbrug over hele bygningens livscyklus. Vurderingen omfatter bygningens konstruktion (Produktfase, End-of-Life og udskiftning) samt energiforbrug i driftsfasen (årlig forbrug, jf. energirammeberegning opdelt i varme og el) over 50 år. Desuden introduceres en sideløbende vurdering af bygningens livscyklus over en længere betragtningsperiode for at vurdere effekten af langtidsholdbare materialer. Miljøpåvirkninger adresseres med følgende indikatorer: Global Opvarmning (GWP), Ozonnedbrydning (OPD), Fotokemisk ozondannelse (POCP), Forsuring (AP) og Næringssaltbelastning (EP). Energiforbruget adresseres med følgende indikatorer: Fossilt primærenergibehov, primærenergibehov og andel af vedvarende energi. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Forudsætter rådgiverydelser. Involverer desuden entreprenør til fremskaffelse af endelige dokumentation samt specialist, som beregner LCA en. Der skal udføres en LCA-beregning (værktøj udgivet af DK-GBC). Desuden skal der vedhæftes dokumentation for de anvendte materialer og mængder. Beregningen kræver bl.a. indsamling af data for materialesammensætning og -mængder (alle materialer i bygningskonstruktion og tekniske installationer). For at gøre indsamling af mængder nemmere, kan det være en fordel at bruge BIM (IKT for almen boligbyg). Vær opmærksom på, at der skal kunne skelnes mellem forskellige materialer i byggekomponenterne, f.eks. ved træ/ alu-vinduer skal der udtrækkes mængder for træ og for aluminium. Desuden bør der ofte specificeres materialetyper, f.eks. hvilken slags træ det er, og hvilken styrke beton har. Desuden kræves energirammeberegningen for at gennemføre LCA beregningen. Tidsforbruget til LCA er højt. Det er et DGNB-krav at gennemføre en LCA. 18

19 D.1 I dag er der stor fokus på minimering af energiforbruget i driftsfasen. I takt med at bygninger bruger mindre energi i driftsfasen, bliver det mere interessant at formindske energiforbruget til produktion af byggematerialer. Materialernes andel af byggeriets samlede energiforbrug og miljøpåvirkninger i hele livscyklus bliver relativt set større over en 50 års periode i en bygning med lavt energiforbrug. PROJEKTERING Diagrammet (SBi, 2010) viser en omtrentlig opgørelse af det primære energiforbrug til drift og materialer for en bolig på 150 m² over 50 år. Figuren er baseret på Be08 beregning, og indeholder derfor ikke nuværende krav. Udviklingen mellem driftsenergi og materialer viser dog samme trend, også efter Be10 beregning. Af diagrammet fremgår det, at LE 2015 (svarer omtrentligt til LE1) betyder, at materialers energiforbrug er omkring lige så stort som driftsenergiforbruget set over en 50-års periode % % 37 % 46 % Materialer Drift % 54 % 65 % % - 20 BR08 LE2 LE1 NZEB Bolig+ FORVENTET UDVIKLING I BOLIGENS ENERGIFORBRUG Der bør være fokus på at finde materialer med mindst mulig miljøpåvirkninger og CO2-udledning ved at sammenligne produktvarianter for at finde det mere miljørigtige alternativ. Det kan f.eks. gøres ved at efterspørge EPD er (Environmental Product Declarations) 4 af de produkter, der skal vælges imellem. Der findes relativt få EPD er på nuværende tidspunkt, men det bliver dog et bindende krav i fremtiden, og flere og flere producenter forventes at få udarbejdet EPD er. Hvis man ikke kan skaffe EPD er, kan der bruges generiske databaser En EPD er en miljøvaredeklaration for et specifikt produkt, hvor miljøpåvirkninger fra hele produktets livscyklusforløb dokumenteres.

20 D.1 PROJEKTERING Der bør udarbejdes miljømæssige beregninger, hvor det er relevant, f.eks. i forbindelse med væsentlige valg mellem alternativer. Bygherren og/ eller deres bygherrerådgiver bør i de tidlige faser stille krav om f.eks. miljømæssige undersøgelser af forskellige slags vinduer, facadetyper mv. Det er dog vigtigt ikke kun at have fokus på materialer og vurdere byggekomponenter. Der skal også fortsat være fokus på energiforbruget i driftsfasen. For nybyggeri bør Lavenergibyggeri klasse 2015 som minimum overholdes. For større ombygninger og totalrenoveringer bør der sigtes efter at bringe projekter længst mulig i retning af Lavenergibyggeri klasse 2015, dog altid under hensyn til bygningens funktion, totaløkonomi og eventuelle bevaringsværdier ved ombygning og renovering. UDBUD Entrepriseudbud kan f.eks. indeholde krav om dokumentation for minimering af miljøpåvirkninger fra beton, f.eks. ved at øge andel af flyveaske i beton. Desuden kan det være et krav i udbuddet, at der skal bruges materialer, som kan dokumentere miljømæssige indikatorer ved hjælp af EPD er. 20

21 ENV 1.2 MILJØRISICI RELATERET TIL BYGGEVARER D.1 Formålet er at undgå eller erstatte stoffer og byggematerialer, som skader jord, luft, grund- og overfladevand, sundhed af mennesker og flora og fauna. Kriterium 1.2 fokuserer på materialernes toksicitet. Desuden er halogenerede og delvist halogenerede drivmidler i kølemidler, isolering og skum indeholdt i kriteriet. FORMÅL OG FOKUS Konkret betyder det, at kriteriet indebærer vurdering af humantoksicitet (sundhedsmæssige effekter) og økotoksicitet (tungmetalindhold i maling mv.) i hele livscyklus (fremstilling af materialer, forarbejdning på byggepladsen, brugsfasen og nedbrydning). Kriteriet specificerer 4 kvalitetstrin for 32 forskellige materialetyper (f.eks. maling, epoxyoverflader, gulvmaterialer som tæppe, kølemiddel mv.). Kvalitetstrin 1 er det laveste og kvalitetstrin 4 det højeste og mest ambitiøse. Kriteriet omfatter følgende stoffer: Halogenerede og delvist halogenerede drivmidler i kølemidler, isolering og skum (gælder al teknisk isolering, som fremgår af energimærket, allerede fra trin 1). Tungmetaller i plast, lak og træbeskyttelse (herunder bly, cadmium, chromium Vl, kobber, zink). Biocider i bl.a. træbeskyttelse, puds, konserverings- og beskyttelsesmidler, lim og maling. Farlige stoffer, herunder SVHC (Substances of Very High Concern) 5 som påvirker hormonsystemet, er kræftfremkaldende, nedbryder ozonlaget og ophobes i fødevarekæden eller naturen. Organiske opløsningsstoffer og blødgører. Kravet omfatter alle bygningskomponenter (enkeltmaterialer) med alle lag i opbygning, inkl. lim og grunder i gulve, fundament, yder- og indervægge, lofter, tag og underjordisk parkering. Forudsætter involvering af entreprenøren til fremskaffelse af data. Vurdering foretages ved hjælp af en tjekliste. I udbud bør materialekrav implementeres og Der skal redegøres for opfyldning af de enkelte dokumentation kræves for hvert eneste materiale. tjeklistekrav for hvert enkelt produkt og bygningskomponent. Det er et DGNB-krav at vælge produkter som Der skal desuden vedlægges sikkerhedsdatablade opfylder kriteriet, og det kræver særligt indsats fra og tekniske datablade samt evt. entreprenøren. miljøvaredeklarationer (Type l og III). INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG 21 5 Under REACH (EU s kemikalielovgivning) klassificeres en række stoffer som særligt farlige (Substances of Very High Concern, SVHC). Det er stoffer, som kan have alvorlige og ofte uigenkaldelige påvirkninger af sundhed og miljø. De særligt farlige stoffer er opført på en særskilt liste (kandidatlisten).

22 D.1 PROJEKTERING Allerede i projekteringsfasen bør der være fokus på at undgå materialer og bygningsdele, som skader nærmiljøet og sundhed for mennesker iht. krav i dette kriterium. Der henvises til tyske og svenske hjemmesider hvor der redegøres for miljømæssige forhold af materialer: Der henvises desuden til den tyske DGNB-hjemmeside DGNB-Navigator. Der fremgå produkternes performance iht. DGNB-kriterier, bl.a. ENV1.1, ENV1.2 og ENV UDBUD UDFØRELSE Det er meget vigtigt, at materialekrav for alle bygningskomponenter (enkeltmaterialer) er medtaget i entrepriseudbuddet for at fastholde kvaliteten. I ENV 1.2 er der krav om at overholde grænseværdier for indhold af flygtige organiske stoffer i materialer. Dermed er kriteriet linket til kriteriet Indendørs luftkvalitet SOC 1.2 som er et knockout kriterium, hvor der måles indehold af formaldehyd og TVOC i bygningen senest 28 dage efter færdiggørelse af repræsentative rum. Det betyder, at fokus på grænseværdier for indhold af flygtige organiske stoffer er særligt vigtigt, selvom man ikke regner med at få points i dette kriterium. Krav om grænseværdier for indhold af flygtige organiske stoffer er ikke nødvendigvis ens med krav som stilles i indeklimamærkning som f.eks. Dansk Indeklima Mærkning 6 eller produktmærkning som f.eks. EmiCode. Derfor bør dokumentation iht. kriterium ENV 1.2 for materialernes indhold af flygtige organiske stoffer altid efterspørges. Der henvises til LOUS listen (Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer) 7. Miljøstyrelsen har valgt, at de principper, der ligger til grund for godkendelsesordningen i EU s kemikalieregulering, REACH, afspejles i de kriterier, der er grundlaget for udvælgelsen af stoffer til LOUS Derfor er de definitioner af meget problematiske stoffer (det vil sige de såkaldte Substances of Very High Concern - SVHC-stoffer), der anvendes i REACH, også anvendt som en del af kriterierne for udvælgelse af stoffer til LOUS

23 ENV 1.3 MILJØVENLIG INDVINDING AF MATERIALER D.1 Formålet er at bruge materialer, som udvindes og produceres efter miljømæssige og sociale standarder. Dette skal bl.a. minimerer ødelæggelse af verdens skove og udelukke børnearbejde samt forbedre arbejdsforhold de steder, hvor natursten udvindes og træ samt natursten produceres. FORMÅL OG FOKUS Kriteriet omfatter natursten og træ. Brugen af træ fremmer generelt bæredygtigt byggeri, såfremt det udvindes bæredygtigt og ikke imprægneres eller behandles med miljøskadelige stoffer. Træ kan betragtes som kulstof depot. Træ er et særligt klimavenligt byggemateriale, da det nedsætter drivhusgasudledning og medvirker til at fjerne drivhusgasser. Træbyggeri kan lovmæssigt opføres i op til 4 etager i Danmark. I andre nordiske lande ses der anderledes på brandproblematikkerne og dermed på de bygningshøjder, der er muligt for træbyggeri. Natursten bruges ofte på grund af lange levetider og æstetiske overvejelser. Natursten skal vurderes i forhold til oprindelse samt produktionshistorik. Hvis natursten bruges hensigtsmæssigt i en facade, tag eller interiør er levetiden lang, hvilket er positivt ud fra en totaløkonomisk betragtning; derudover er der en potentiel genbrugsværdi hvis montering/demontering er rationelt indtænkt. Forudsætter rådgiverydelser, involverer desuden entreprenøren til fremskaffelse af dokumentation. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Vurderes ved dokumentation af FSC, PEFC og CoC-certifikater samt Fair Stone certifikater og produktdokumentation. Tidsforbrug til dokumentation vurderes til relativt lavt, afhængigt af materialets oprindelsessted og tilgængelig dokumentation. Det er et DGNB-krav at dokumentere for valg af materialer, som er certificeret. Certificeret træ: Der skal fremmes anvendelse af træ og træprodukter (i bygningen og på byggeplads) fra bæredygtigt forvaltede skove. Europæisk træ kan anvendes uden certifikat. Træ fra subtropiske og bureale skove må kun anvendes, hvis leverandøren kan certificere kontrolleret bæredygtig dyrkning af skoven. Dette kan eftervises med certifikater, der er udstedt af Forest Stewardship Council (FSC) eller nøglecentre, der er akkrediteret af Program for Endorsement of Forest Certification Schemes (PEFC). FSC-certifikat er gyldigt i kombination med det tilhørende FSC- handelscertifikat Chain of Custody (CoC). PROJEKTERING Natursten: Natursten fra europæiske lande kan bruges uden certifikat. Natursten fra ikke-eu-lande må kun bruges, hvis der kan eftervises, at ILO (International Labour Organisation) Worst Forms of Child Labour Convention, 1999 (No.182) overholdes. Dette kan eftervises med Fair Stone certifikater. 23

24 D.1 UDBUD Krav om certificeret træ og natursten skal være del af entrepriseudbud. ENV 2.2 DRIKKEVANDSFORBRUG OG SPILDEVANDSUDLEDNING FORMÅL OG FOKUS Formålet er at minimere forbruget af drikkevand og udledning af spildevand. Der er fokus på følgende områder: Drikkevand, spildevand, regnvand og gråt vand. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Forudsætter rådgiverydelser. Vurdering foretages ved hjælp af DGNB-vandberegningsværktøj. Tidsforbrug til brug af vandberegningsværktøj vurderes til lav til middel. Det er et DGNB-krav at gennemføre beregning med vandberegningsværktøj. PROJEKTERING Der skal minimeres forbrug af drikkevand og udledning af vand til kloak (spildevand og regnvand). Iht. DGNB beregnes der en dynamisk benchmark (baseline) og der beregnes desuden forbruget i den aktuelle bygning (design case). Design case sammenholdes med baseline. Jo bedre man er i forhold til baseline, desto flere points kan man få. Forbrug af frisk vand kan minimeres f.eks. med vandbesparende armaturer og sanitet, regnvand til anvendelse for toiletskyl, (fælles) tøjvask og vanding af grønne arealer. Vær opmærksom på at brug af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner er for nye og gamle etageboliger kun tilladt efter ansøgning til myndigheder. Ved at bruge regnvand reduceres den samlede mængde spildevand også. Desuden kan man arbejde med udendørs LAR-arealer (lokal afledning af regnvand), grønne tage og nedsivning. Dette medvirker gennem nedsivning og fordampning til at reducere mængden af regnvand, som skal ledes til kloak. I DGNB-beregningen kan genbrugt regnvand trækkes fra vandforbruget (drikke-vand) og afledt vand til kloak (spildevand og regnvand). Regnvandsbassiner, vandreservoirer, vandspejl, nedsivningsbassiner, kan ydermere være en forskønnelse af bebyggelsens udeområder. Især med henblik på oversvømmelser har gode løsninger ofte økonomisk gevinst. 24

25 ENV 2.3 EFFEKTIV AREALANVENDELSE D.1 Formål er at undgå opførelse af nybyggeri på ubebyggede og grønne arealer. Der skal med fordel bygges på områder, som tidligere har været bebyggede. Desuden skal bebyggelsestætheden på grunden optimeres. Jo højre bebyggelsestæthed desto bedre. FORMÅL OG FOKUS Kriteriet vurderer tidligere brug af arealet som skal bebygges. Flest point kan opnås ved at bygge på forurenet grund som oprenses i forbindelse med byggeriet. Hvis der udover omkostningseffektivitet indgår overvejelser om miljøbeskyttelse og energibesparende metoder ved jordrensningen og re-reetableringen vurderes dette positivt. I kriteriet vurderes ydermere positiv indflydelse på grundens biofaktor, dvs. hvilke arealer området er sammensat af. Populært sagt kan biofaktorerne ses som den gennemsnitlige højde af beplantningen, hvis den skulle dække hele grundarealet. Andel af grønne arealer samt grønne tage og facader mv. øger biodiversitet, og kan kompensere for bebyggelse og hjælpe med at øge lokal håndtering af regnvand. Andel af arealer som er overdækket med beton og andre ikke-permeable og ikke-grønne overflader skal minimeres til fordel for permeable og grønne belægninger. Forudsætter rådgiverydelser. Vurdering foretages ved hjælp af en tjekliste. Tidsforbrug for dokumentation iht. DGNB vurderes til lav. Dokumentation er et DGNB-krav. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Hvor det er muligt bør der som en af de første ting overvejes på hvilke grunde en evt. bebyggelse opføres. Arealer, som er forurenede, og arealer som tidligere har været bebygget, skal foretrækkes frem for arealer som er ubebyggede og grønne. På forurenet grund bør der desuden indgå overvejelser om, hvorvidt man kan vælge løsninger til oprensning, der kræver mindre energiforbrug (herunder til transport), og i hvorvidt overvejelser om miljøbeskyttelse kan indgå. PLANLÆGNING Bygninger skal som udgangspunkt enten forbedre begrænset til en til to inspektioner om året. Der den eksisterende situation eller bibringe lignede bør også fremhæves, at det især på grønne tage grønne egenskaber som begrønning af facader er vigtigt at være opmærksom på korrekt udførelse. og tage samt gårdrum. Iflg. Byggeskadefonden er grønt tag en risiko- behæftet konstruktion pga. krav om dræning og RRessourcekrævende grønne arealer som store tæthed. 8 klippede plæner, buske og træer som kræver meget pleje bør undgås. Desuden bør man undgå Hvor det er muligt bør befæstede ikke-permeable ikke-hjemmehørende planter, som kan optræde arealer minimeres for at øge lokal nedsivning af invasive og kan have stort behov til vanding. Der regnvand og biodiversitet. Vær dog opmærksom anbefales at vælge tørke- og frosttålende planter, på, at overfladevand fra befærdede arealer ikke buske og træer. På grønne tage foretrækkes bør nedsives uden specielt filtrering og rensning. planter som forskellige sedumarter, urter og visse Det anbefales at aflede overfladevand fra befærdede græsarter udført som ekstensive tage frem for intensive arealer til den offentlige kloak. grønne tage. Vedligeholdelsen bør være 25 8 BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING 2012, Byggeskadefonden

26 D.2 ØKONOMISK KVALITET Der skal redegøres for følgende økonomiske kriterier/underkriterier: Bygningsrelaterede levetidsomkostninger, Fleksibilitet og omstillingsevne og Robusthed. Kriteriet De tekniske systemers tilpasningsevne hører egentligt under Teknisk kvalitet, er dog samlet med kriteriet Fleksibilitet og omstillingsevne da begge kriterier er tæt forbundet. ECO 1.1 BYGNINGSRELATEREDE LEVETIDSOMKOSTNINGER (TOTALØKONOMI) FORMÅL OG FOKUS Bygninger medfører høje udgifter i hele deres livscyklus. Formålet er at minimere bygningens samlede levetidsomkostninger. Levetidsomkostninger undersøges over 50 år og med udvalgte omkostningsgrupper. Den totaløkonomiske beregning efter DGNB baseres på opførelse af bygningen, håndværkerudgifter, drift (energi, vand og spildevand) og vedligehold (rengøring, vedligeholdelse, fornyelse og genopretning). Omkostninger til nedrivning, genanvendelse, affaldsbehandling af bygningen og management og administration er ikke indeholdt, men bør dog indtænkes. Desuden er der ikke medregnet projekteringsudgifter. Totaløkonomien beregnes ved hjælp af LCC-værktøj, som udgives af DK-GBC. Der er fastsat priser for energi, vand og spildevand samt levetid, og vedligehold på materialerne er fastlagt. Beregningen tager højde for inflationsrate, prisstigninger og diskontering. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Forudsætter rådgiverydelser. Involverer desuden entreprenør samt specialist, som beregner LCC en. For at kunne udføre en totaløkonomisk beregning er der brug for mængder i bygningskonstruktionen og installationer (dvs. samme data som i ENV 1.1 og 2.1) samt opførelsesudgifter. Desuden skal der bruges energirammeberegning og resultater fra vandværktøj (ENV 2.2). Der skal udføres en beregning (værktøj udgivet af DK-GBC). Desuden skal der vedhæftes dokumentation for byggeomkostninger og mængder. Tidsforbrug er middel. Kræver bl.a. indsamling af byggeomkostninger og bygningsmængder. Det svarer ikke til almindelig praksis at gennemføre en LCC-beregning. PLANLÆGNING Den totaløkonomiske ramme har en afgørende betydning for den bæredygtige helhedsbetragtning, hvor der er fokus på både opførelse, drift og vedligehold over en 50 årig periode. Overvejelser om totaløkonomien har en stor potentiel påvirkning på Lejerbo som helhed, både i forhold til den eksisterende bygningsmasse og nybyggeri. 26

27 D.2 Hos Lejerbo ligger udfordringen blandt andet i at balancere det dedikerede rammebeløb og en driftsøkonomi, som skal rummes i en husleje, der kan tilpasses og være konkurrencedygtig på det lokale boligmarked. Vedligehold af bygninger og vedligeholdelse af bygningens udearealer udgør ca % af huslejen hos Lejerbo. I projekteringsfasen skal der ikke kun være fokus på byggeomkostninger, men også på levetid og vedligehold af materialer. Robuste materialer og byggekomponenter med lang levetid og lavt vedligehold, skal vælges frem for materialer og byggekomponenter med kort levetid og høj vedligehold. Der bør laves totaløkonomiske beregninger, hvor det er relevant, f.eks. i forbindelse med væsentlige valg mellem alternativer. Offentligt støttet boligbyggeri skal overholde Landsbyggefondens totaløkonomiske model. Den totaløkonomiske vurdering skal indeholde en nutidsværdiberegning til opgørelse af den årlige omkostning for hver af bygningsdelene, tage, facader og vinduer. Der skal endvidere foretages en tilsvarende totaløkonomisk vurdering for mindst ét relevant alternativ for hver af ovenstående bygningsdele. Beregninger kan foretages på Selvom der stilles krav fra Landsbyggefonden, bør bygherren i de tidlige faser selv stille krav om totaløkonomiske undersøgelser af de bygningsdele, hvor det giver mening for et givet byggeri samt antal af varianter som ønskes undersøgt. Bemærk at der kan være trade-offs mellem den totaløkonomiske og miljømæssige betragtning af byggekomponenter. F.eks. har et rent trævindue relativt højt vedligehold, dog er træ iht. LCAen et godt valg. I en totaløkonomiberegning efter DGNB indgår desuden forbrug af energi, vand, herunder også vand til brug af rengøring af overflader. Minimering af vand- og energiforbruget minimerer driftsudgifter og forbedrer dermed totaløkonomien. Landsbyggefondens totaløkonomiske vurdering gennemføres i de indledende faser, og kan suppleres med totaløkonomisk vurdering af flere bygningsdele. Totaløkonomimodellen iht. DGNB er en udvidet model iht. Landsbyggefondens totaløkonomiske model. I DGNB indgår der, udover udvalgte bygningsdele, drift og vedligehold og alle bygningsdele i bygningen. I praksis skal det tilstræbes, at modellerne supplerer hinanden. Følgende emner er tæt forbundet med den daglige drift og driftsøkonomien. Indgår dog i andre kriterier under DGNB: Nem servicering, rengøring og vedligehold Der bør indtænkes nem servicering af byggekomponenter og nem rengøring. Der henvises til afsnit Proces, Planlægning under TEC 1.5 Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse. Vedligehold af udvendige grønne arealer har afgørende betydning for driftsøkonomien og der henvises til afsnit Proces, Planlægning under Effektivt arealanvendelse. Teknisk og funktionel fleksibilitet Teknisk og funktionel fleksibilitet er desuden tæt forbundet med driften af bygningen og der henvises til afsnit ECO 2.1 Fleksibilitet og omstillingsevne og TEC 1.4 De tekniske systemers tilpasningsevne. Gnidningsfri drift Der bør altid sørges for gnidningsfri drift. Det gøres bl.a. ved at udarbejde detaljerede instruktioner til servicering, inspektion og drift. Desuden bør der gennemføres målinger af færdigt byggeri, som sikrer udførelseskvaliteten. For at verificere at anlæg virker efter hensigten, bør der gennemføres samordnet idriftsættelse (se afsnit Proceskvalitet udførelse og drift ) 9. PLANLÆGNING 27 9 I DGNB indgå proceskriterier som skaber rammer for optimal bygningsdrift under Vejledning om vedligehold og brug af bygningen PRO 1.5, Dokumentation af kvalitet i udførelsen PRO 2.2, Commissioning PRO 2.3

28 D.2 ECO 2.1 FLEKSIBILITET OG OMSTILLINGSEVNE OG TEC 1.4 DE TEKNISKE SYSTEMERS TILPASNINGSEVNE FORMÅL OG FOKUS Formålet med kriterierne er, at bygningen nemt kan tilpasses ændringer i anvendelse, ændringer i rumopdeling og ændringer i større eller mindre boligenheder. Dette øger bygningens levetid og har indflydelse på levetidsomkostninger. Bygningen skal kunne tilpasses flere og skiftende formål, fleksibilitet er afgørende og minimerer risikoen for at bygninger står tomme hen. Der defineres fleksibilitet som bygningsstrukturens evne til at tilpasse sig interne ændringer, og omstillingsevne som bygningsstrukturens evne til at tilpasse sig helt andre anvendelser (f.eks. fra boliganvendelse til hotelanvendelse). De tekniske systemers tilpasningsevne giver mulighed for at kunne tilpasse installationsteknikken til nye krav. Dette kan blive nødvendigt på grund af interne ændringer eller funktionsændringer, men også på grund af tekniske nyudviklinger eller ændringer af de lovbestemte krav. Konstruktion og tekniske installationer skal udformes, så der er mulighed for interne ændringer og funktionsændringer, og mulighed for at tilpasse bygningen tekniske nyudviklinger eller ændringer af de lovbestemte krav. Desuden vurderes arealudnyttelse (arealeffektivitet). Formålet er at øge det areal, der kan udlejes/ bruges i forhold til hele bygningsarealet. Arealeffektivitetsberegning skal udføres efter DGNB-krav (nyttearealet NA/ bruttoareal SBA). For evaluering af fleksibiliteten bruges en checkliste. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Forudsætter rådgiverydelser. Der skal ved hjælp af en tjekliste vises, at bygningskonstruktion og installationer er fleksibel. Yderligere dokumentation er beskrivelse og tegninger samt fotos. Der skal laves en arealeffektivitetsberegning. Arealberegningen kræver en opgørelse af arealer i bygningen efter brugbart areal (nyttearealet NA), som er en del af nettoarealet. Det er DGNB-krav at foretage den slags vurdering. 28

29 D.2 Konstruktionsarealer samt gangarealer skal minimeres til fordel for nyttearealet. PROJEKTERING Både ingeniører og arkitekter skal have fokus på at projektere bygningskonstruk-tioner og tekniske anlæg og installationer samt teknikrum og -centraler så fleksibelt som muligt. Konkret bør der være fokus på følgende emner indenfor fleksibilitet og omstil-lingsevne: Bygningskonstruktion: Rumhøjde (jo højre desto bedre), bygningsdybde (mindre end 12 m giver flest points) og indervægge (skal ikke være bærende). Tekniske installationer: Fordelingsenhederne og tilslutningerne til ventilations-/klimateknikken, samt fordelingsenhederne og tilslutningerne til wc skal kunne tilpasses ændringer i rumopdeling. Mulighed for opdeling af boliger i mindre enheder ved at forberede tilslutninger, så at badeværelser og køkkener kan eftermonteres. Forudsætninger for rationel sammenlægning af boliger bør også overvejes. Konkret bør der være fokus på følgende emner indenfor de tekniske systemers tilpasningsevne: I samråd mellem projekterende og bygherre tages højde for dokumenterbare pladsreserver i teknikcentralerne. Det skal være nemt at servicere teknikcentraler og udskifte komponenter (tilgængelighed, monteringsåbninger, døre og gange). Der skal være plads til udvidelse i vertikale og horisontale skakte og føringsveje til ventilation, køl, varme og vand samt el og it-forsyning. Flest points fås for 20 % ekstra plads til udvidelse i skakter til vandførende håndværksfag (varme, sanitære installationer og køling), el og it-forsyning. samt mindst 15 % ekstra plads i ventilationsskakte. Der tages højde for at varmesystem er dimensioneret til lavere temperaturer end kravet i DS 469:2013, og centralkølesystemet er dimensioneret til højere temperaturer end kravet i DS 469:2013. Kvalitet og kompleksitet af bygningsautomation vurderes. Systemet skal være nemt at forstå og nemt i driften. 29

30 D.2 ECO 2.2 ROBUSTHED FORMÅL OG FOKUS Formålet med kriterierne er at sikre robuste bygninger, som kan opnå en økonomisk gevinst ved at byggeriet er attraktivt over tid, undgå økonomiske tab ved aflevering af fejlfrit byggeri og give bygherren og brugerne sikkerhed for at budgettet overholdes. Kriterium ECO2.2 omfatter følgende hovedområder: Vurdering af bygningens standard Vurdering af byggeteknisk udførelse Valg af robuste løsninger, som sikrer byggeriets langtidsholdbarhed Aflevering af byggeriet til aftalt tid For evaluering af fleksibiliteten bruges en tjekliste. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Forudsætter rådgiverydelser. Der skal ved hjælp af en tjekliste vises, at bygningen er robust. Der anvendes nøgletal fra Byggeriets Evaluerings Center til at benchmarke byggeriets afleveringsperformance (mængde af mangler og overholdelse af tidsfrister). Desuden skal der udarbejdet en risikovurdering af sårbare bygningsdele iht. Byggeskadefonden. Tidsforbrug vurderes fra lav til middel. PROJEKTERING Der skal vælges robuste løsninger, som sikrer byggeriets langtidsholdbarhed. Brug Best practice fra Byggeskadefonden, BYG-ERFA ( og oplysningsråd som f.eks. Træinformation 10. Dette bør være en integreret del af projekteringen. Helt i tråd med kriterium ECO 1.1 skal der arbejdes med materialer med lang levetid. Der skal arbejdes med levetid af facadematerialer, tagkonstruktionen, gulve, vinduer og døre. Der bør desuden udarbejdes en risikovurdering af sårbare bygningsdele med tilhørende risikoerklæring i projektforslagsfasen af hver af byggeriets projekterende parter. Konkrete eksempler på risikobehæftede forhold og sårbare bygningsdele iht. Byggeskadefonden er: Uventilerede tagkassetter af træ, lette baderum udført af organiske materialer, ubeskyttet murværk og terrændæk lavere end omgivende terræn

31 D.2 Desuden skal der arbejdes med følgende emner: Principperne bag konstruktiv træbeskyttelse. 12 Principperne bag Vis Vand Væk 13 : Fra alle dele af byggeriet skal vand kunne ledes væk på en sikker og hensigtsmæssig måde, tagkonstruktionen skal have en høj sikkerhed overfor utætheder, dampspærren skal projekteres korrekt, lette facader skal beskyttes mv. Der skal bygges tunge vådrum Der skal vælges bygbare løsninger 14 PROJEKTERING Der skal være færrest mulige mangler i den byggetekniske udførelse og byggeriet afleveres til aftalt tid. Dette er tæt forbundet med proceskriterierne, f.eks. kriteriet PRO 1.4, hvor der sikres at bæredygtighedsaspekter integreres ved ordretildeling, og kriteriet PRO 2.2 hvor der skal foretages målinger af færdigt byggeri samt PRO 2.3 Commissioning. Antal af mangler og evt. tidsoverskridelse af byggeriet sammenlignes med Byggeriets Evaluerings Center nøgletal. UDBUD OG UDFØRELSE 12 Træinformation (2009). TRÆ 57 træbeskyttelse. Lyngby: Træinformation. 13 Se også SBI-anvisning 224 om fugt i bygninger 14 bsf.dk/ebook/filer/guide_til_kvalitet_i_boligbyggeriet/index.html#/34 side 33 31

32 D.3 SOCIAL-FUNKTIONEL KVALITET Der skal redegøres for følgende social-funktionelle kriterier/underkriterier: Ter-misk komfort, Indendørs luftkvalitet, Visuel komfort, Brugernes muligheder for styring af indeklimaet, Kvalitet af udendørs friarealer, Tryghed og sikkerhed, Tilgængelighed, Forhold for cyklister, Procedurer, ideudvikling - kontekst og design, Plandisponering. SOC 1.1 TERMISK KOMFORT FORMÅL OG FOKUS Formålet med kriteriet er at sikre et behageligt indeklima ved passende rumtemperaturer, minimere risiko for træk, passende temperaturer af overflader i rummet og passende luftfugtighed. Termisk komfort vurderes på grund af fire parametre hhv. for sommer- og vinterperiode: Strålingsasymmetri og gulvtemperatur Relativ fugtighed Operativ temperatur Træk Vinterperioden løber fra 1. november 30.april, mens sommerperioden er fra 1. maj 31. oktober. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Forudsætter rådgiverydelser. Vurderes ved hjælp af tjekliste. Derudover skal der gennemføres beregninger og 2015 og bygningsklasse Det betyder, at der simuleringer. Der skal gennemføres termiske simuleringer skal gennemføres en termisk simulering, hvis der er af udvalgte rum og der skal henvises til in- tale om LEK 2015 eller BK ternationale standarder. I boliger svarer det ikke til almindelig praksis. Tidsforbrug til dokumentation Facader med stor glasandel (mere end 40 % glas inklusive simulering vurderes fra middel til høj. Vær i vægareal) kræver flere og mere avancerede simuleringer/beregninger, dog opmærksom på, at iht. bygningsreglementet som dokumentation for skal det termiske indeklima på solrige dage dokumenteres overholdelse af krav vedrørende strålingsasym- gennem beregning i lavenergiklasse metri og gulvtemperatur. 32

33 D.3 Operativ temperatur vurderes ud fra temperaturområder i EN (kat. I, II og III), hvor kat. I giver flest point. Der bør foretages termisk simulering af udvalgte (repræsentative og kritiske) rum med f.eks. BSim eller lignende for at sikre, at termiske krav overholdes. Overholdelse bør primært ske ved hjælp af passive tiltag som f.eks. balanceret forhold mellem glas og fast facade, termisk lagring, udvendig solafskærmning og hybrid ventilation. PROJEKTERING For nybyggeri, større ombygninger og totalrenoveringer bør der sigtes efter at bringe byggeriet længst mulig i retning af, at overholde kat. II iht. EN med passive tiltag som nævnt ovenfor. Temperaturområder for kat. II vinter: grader. For sommerperioden skelnes mellem enten mekanisk ventilerede bygninger med køling (temperaturområde for kat. II: grader) eller bygninger med naturlig ventilation og/eller mekanisk ventilation uden køling, hvor indetemperaturen gøres mere afhængig af udetemperaturen. I tilfælde af, at bygningen er uden køling, skal den adaptive komfortmodel i DS/EN anvendes. Anbefalinger til lufthastigheder og overfladetemperaturer angivet i ISO 7730 bør følges. Bygninger med mindre end 40 % glas i vægareal og uden opvarmning/køling via loft eller gulv overholder automatisk krav til overfladetemperaturer. Det er dog en forudsætning, at u-værdier til klimaskærmen i kriteriet TEC 1.3 opfyldes. SOC 1.2 INDENDØRS LUFTKVALITET Formålet er at skabe et sundt indeklima og sikre god luftkvalitet. FORMÅL OG FOKUS I vurderingen indgår to underkriterier: Luftens indehold af TVOC og formaldehyd (måling). Tilpas ventilationsmængder (iht. kat. I III i EN 15251). Der stilles yderligere krav som tidligere nævnt til lavemitterende materialer i indeklimaet, indeklimamærkede eller tilsvarende dokumenteret. Forudsætter rådgiverydelser. Målinger skal udføres af akkrediteret firma og er et DGNB-krav. Vurderes ved hjælp af tjekliste. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG 33

34 D.3 PROJEKTERING Der bør være særlig fokus på at væg-, gulv- og loftmaterialer udføres med lavemitterende materialer. Her kan Dansk Indeklima Mærkning eller tilsvarende dokumentation være en god hjælp ved valg af materialerne. Senest 28 dage efter aflevering af repræsentative rum, undersøges luftkvaliteten kemisk/analytisk ved udtagning af stikprøver. Der måles formaldehydindhold og TVOC (Totalmængden af flygtige organiske forureninger) i luften. Bygninger med en TVOC-koncentration på over μg/m³ eller en formaldehydkoncentration på over 100 μg/m³ kan ikke certificeres. En bygning får det højeste antal point, hvor TVOC er <500 μg/m³ og formaldehydværdien er < 50 μg/ m³. Det er vigtigt at vælge materialer, som overholder grænseværdier for indholdet af flygtige organiske forbindelser i materialer (se ENV 1.2). Der skal projekteres med tilpas ventilationsmængder. Denne indikator behandler ventilationsraten og angives som l/s pr. m². Ventilationsraten er dermed direkte relateret til bygningsarealet, dog fastsættes værdierne også iht. en passende personbelastning. Evalueringen foretages med udgangspunkt i en ønsket kategori for indeklimaet. Den ønskede kategori er baseret på forskellige ventilationsrater. Ved kategori III, 4 l/s pr. pers. Ved kategori II, 7 l/s pr. pers. Ved kategori I, 10 l/s pr. pers. Vi anbefaler at overholde kategori II. UDBUD Det er vigtigt, at der stilles krav om grænseværdier til indholdet af flygtige organiske stoffer i materialer (se ENV 1.2) i entrepriseudbuddet. 34

35 SOC 1.4 VISUEL KOMFORT D.3 Formålet er at øge komfort og velvære for beboerne ved optimering af (dags) lysforhold, udsigtsforhold mv. FORMÅL OG FOKUS Der evalueres ud fra fire indikatorer: Dagslys i bygningen: Tilstrækkeligt dagslys skal eftervises via simulering af udvalgte repræsentative og kultiske rum. Iht. DGNB skal det dokumenteres for 50 % af det brugbare areal (UA) i bygningen. Der opnås flest point, hvis der kan eftervises en dagslysfaktor på 2 %. Udsyn: Vurderer mulighed for udsyn, når solafskærmning er aktiveret. Farvegengivelse: Vurdering af farvegengivelse og farvetemperatur ud fra såkaldte Ra-værdier for glas/solafskærmning. Jo bedre Ra-værdi, jo mere naturlig er farverne. Sollys: Der skal være et vist antal af timer med direkte solindstråling i mindst et af rummene i boligen. Eftervises den 17. januar, 21. marts og 21.september. Forudsætter rådgiverydelser. Vurderes ved hjælp af tjekliste. Der skal derudover gennemføres en dagslyssimulering og beregning af solindstrålingen. Yderligere dokumenter er beskrivelse, plantegninger, datablade fra solafskærmning/glas, foto mv. Det er et DGNB-krav at gennemføre dagslyssimuleringer. Tidsforbrug til simuleringer og beregninger samt dokumentation skønnes fra middel til høj. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Der bør sikres gode dagslysforhold, udsyn (gerne til natur eller andet attraktivt område). Det kan f.eks. gøres ved tilstrækkeligt vinduesareal, smalle rumdybder, velplacerede vinduesåbninger mv. Det skal være muligt at kigge ud, selvom solafskærmningen er aktiveret. PROJEKTERING Vinduer placeres på en måde, således at der opnås balance mellem direkte sol og energiramme/ temperaturforhold i boligen. Glas og solafskærmning skal give så naturlige lysforhold i byggeriet som muligt. Solafskærmningens udformning og fleksibilitet er også afgørende for boligens funktionalitet. Korrekt og funktionel solafskærmning skærmer ønskeligt for solen, hæmmer ikke udsyn, betjenes enkelt og tilføjer æstetisk værdi til arkitekturen. Krav til glas/solafskærmning skal beskrives i entrepriseudbud. UDBUD 35

36 D.3 SOC 1.5 BRUGERNES MULIGHEDER FOR STYRING AF INDEKLIMAET FORMÅL OG FOKUS Brugere, som har indflydelse på deres indeklima, er mere tilfredse. Formålet er at give brugerne mulighed for at styre temperatur, luftmængden osv. i bygningen. Det vurderes, om ventilation og temperatur kan styres pr. rum i boligen. Desuden vurderes, hvordan brugergrænseflade til styring er udformet (f.eks. via display). Ventilation: Mulighed for manuel styring af luftskifte. Mulighed for åbning af vindue tæller som styringsværktøj. Solafskærmning (udvendig eller ml. ruder). Temperatur udenfor fyringssæson: Mulighed for styring af eventuel køl pr. rum (indikatoren forudsætter køling). Brugervenlighed: Udformning af brugergrænseflade. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Forudsætter rådgiverydelser. Yderligere dokumentation er beskrivelse af det tekniske koncept for opvarmning, køling og ventilation, dokumentation fra leverandører og fotos. Det er et DGNBkrav at dokumentere for brugerkontrol. PROJEKTERING Der bør etableres tiltag som gør det muligt for brugeren at styre ventilation mv. i hvert rum i boligen. Det bør dog nøje overvejes, om mekanisk køling er nødvendigt. Desuden bør der etableres brugergrænseflade, som er nem at bruge og vedligeholde. Flest point kan man få for at etablere styring/display centralt og transportabelt/løst. Det kan f.eks. være browser-baserede systemer. Der kan evt. etableres systemer, som synliggør udluftningsbehov ved forhøjet CO -niveau. ² SOC 1.6 KVALITET AF UDENDØRS FRIAREALER FORMÅL OG FOKUS Udendørs områder med mulighed for afslapning fremmer trivsel og velvære hos beboerne. Formålet er at skabe flest mulige udendørs opholdsarealer med forskellige kvaliteter som f.eks. gårdhaver, grønt tag, atrium, balkoner og fine grønne udearealer (bygningsomgivelser). Minimering af befæstede, ikke-permeable arealer har desuden positiv indflydelse på lokalt regnvandshåndtering og øger biodiversiteten. I kriteriet vurderes overholdelse af kvantitativt og kvalitativt udeareal. 36

37 D.3 Forudsætter rådgiverydelser. Vurderes ved hjælp af tjekliste. Tidsforbrug for dokumentation vurderes til lav. vedligeholdelseskontrakt. Det er et DGNB-krav at Dokumentation ved hjælp af tjekliste. Yderligere dokumentere for udearealer. dokumentation er beskrivelse, tegninger, fotos og INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Kvantitativ vurdering: Iht. DGNB vurderes det positivt når andelen af aktiverede tagarealer øges. De aktiverede tagflader er dem, der aktivt anvendes (som f.eks. grønt tag, tagterrasse, solceller/ solpaneler, teknikopbygninger og lign.). Jo større arealet er, desto flere point kan tildeles. Desuden bør der skabes flest mulige af de følgende tiltag: balkoner og bygningsintegrerede udearealer (f.eks. atrium) samt udearealer omkring stueetagen. Yderligere point kan tildeles, hvis man etablerer grøn facade. PROJEKTERING Kvalitativ vurdering: Kvalitativt lægges vægt på koncepter for udendørsanlæg og forbedring af mikroklima, samt plejeplaner og indretningselementer. Iht. DGNB vurderes det positivt, når der arbejdes med mindst 10 forskellige beplantningsarter på grønt tag og/eller grønne facader samt tilhørende vedligeholdelseskoncept. Udearealerne bør have orientering til mindst 2 eller flere retninger. Det skal være muligt at bruge udearealer sociokulturelt, og det forudsætter, at man etablerer f.eks. møbler, vandelementer, beskyttelse mod vind og regn mv. Iht. projektering og vedligeholdelse af grønne arealer og grønne tage, henvises desuden til afsnit Proces Projektering under Effektiv arealanvendelse. SOC 1.7 TRYGHED OG SIKKERHED Formål er at skabe tryghed, forhindre ulykker og andre farer, samt minimere skadens omfang i tilfælde af ulykke. Til evaluering bruges en tjekliste. FORMÅL OG FOKUS Forudsætter rådgiverydelser. Vurderes ved hjælp af tjekliste. Tidsforbrug til dokumentation vurderes til lav. Yderligere dokumentation er beskrivelse og Det er et DGNB-krav at dokumentere for sikkerhed. tegninger. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG 37

38 D.3 PROJEKTERING Følgende tiltag bør etableres i projekteringsfasen: Sikkerhed og beskyttelse mod overgreb: som bl.a. bålsteder og grill, placering og ryddeligholdelse Overskueligt vejforløb udendørs og overskuelig af flugtveje og indsatsveje for rednings- opdeling af udendørsarealer (legepladser kan ses beredskabet, forventet adfærd af beboerne ved fra opholdsarealer), overskuelig parkeringskælder. evakuering og drift og vedligehold af brandsikringsforanstaltninger Belysning udendørs. i bygningen. Tekniske sikkerhedsanordninger som f.eks. video-dørsamtaleanlæg. I Lejerbos egne undersøgelser er det trygheden i Tiltag som beskytter mod indbrud (f.eks. alarmanlæg boligen, bebyggelsen og omgivelserne, der vægstandsklasser). eller indbrudshæmmende døre (modtes højest blandt kommende beboere. Tryghed mv.). i boligen handler især om indbrudssikring ved hjælp af gode naboskaber, mens der på bebyggelsesplan Reduktion af skadens omfang i tilfælde af skade også er fokus på belysning og udsyn, Information til beboere om brandsikring som indeholder vedligeholdelse og minimering af hærværk, samt følgende elementer: Oplag af stoffer, sociale fællesskaber omkring fælleshuse, fællesfa- der indebærer særlig brandfare, brug af åben ild ciliteter og udearealer. SOC 2.1 TILGÆNGELIGHED FORMÅL OG FOKUS Formålet er at skabe adgang for alle mennesker, uden at de har behov for hjælp fra andre. Kravet omfatter bygningen og bygningsgrunden samt forbindelsesdetaljer. Der er fokus på at undgå adskillelse mellem personer med funktionsnedsættelse og personer uden. Som minimumskrav og grænseværdi skal bygningsreglementet overholdes. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Forudsætter rådgiverydelser. Vurderes ved hjælp af tjekliste. Tidsforbrug for dokumentation vurderes fra middel Efter dansk praksis skal kvalitetsniveau C overholdes i nybyggeri. til lav. Dokumentation ved hjælp af checkliste. Yderligere dokumentation er beskrivelse og tegninger. 38

39 D.3 I programmeringsfasen bør det overvejes, hvilket kvalitetsniveau der ønskes opfyldt. PROJEKTERING Nybyggeri og totalrenoveringer skal som minimumskrav overholde bygningsreglementet 15. Hvis man er mere ambitiøs end bygningsreglementets minimumskrav, opnås ekstra point. Dette kræver f.eks. ekstra brede fælles adgangsveje, større elevatorer og større fri dørbredde, markering af glasdøre, døre, trapper mv. Det er generelt en god ide at synliggøre krav i tegningerne (f.eks. ved en cirkel i tegningen kan der vises cirkulationsradius af rullestol). Der opereres med fire typer af kvalitetsniveauer. Type 1: Kvalitetsniveau C; Bygningsreglementets minimumskrav. Type 2: Kvalitetsniveau C samt Bygningsreglementets vejledningstekster. Type 3: Kvalitetsniveau B (SBi-anvisning, SBi-tjeklister). På dette niveau er boligen tænkt ift. et livsforløb. Type 4: Kvalitetsniveau B udvidet (SBi-anvisning, SBi-tjeklister). På dette niveau er boligen forberedt til den selvhjulpne bruger. For overholdelse af type 1 opnås mindst point og for overholdelse af type 4 opnås flest point. Der henvises til og SBi-anvisning 222. SOC 2.3 FORHOLD FOR CYKLISTER Formålet er at skabe gode forhold til cyklister. Der vurderes kvalitet og kvantitet af cykelparkering samt afstand til indgang. FORMÅL OG FOKUS Vurderes med tre underkriterier: Størrelse og antal af parkeringspladser. Afstand til indgang. Kvalitet af cykelparkering. Forudsætter rådgiverydelser. Vurderes ved hjælp af tjekliste. Yderligere dokumentation er plantegninger, fotos samt beregning af antal af cykler. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Det er et DGNB-krav at dokumentere for cykelkomfort, men det vil ofte være udmøntet i byggeprogrammet. 15 En bygning er dybest set tilgængelig for alle, hvis der opfyldes BR Generelt, stk. 2 39

40 D.3 PROJEKTERING Undersøgelser viser, at gode adgangs- og parkeringsforhold kan motivere folk til at tage cyklen fremfor bilen. Der bør indarbejdes et koncept til cykelparkering. Flest mulige point kan tildeles, hvis der er 3 parkeringsplader pr. 100 m2 boligareal for boliger, 1 parkeringsplads pr. beboer i ungdoms- og studenterboliger og 1 parkeringsplads pr. 5 beboere på plejecenter. Hvis cykelparkeringen placeres mindre end 35 meter væk fra hovedindgangen, kan der tildeles maksimalt antal point. Den bør være overdækket og belyst, og det skal være muligt at fastlåse cyklen. Desuden kan adgang til luft, vand, olie eller værktøjer fremme brugen af cyklen. Cykelparkering skal også laves for differentierede typer af cykler, så både almindelige cykler, lad-, familie- og handikapcykler parkeres korrekt, så de ikke er til gene for flugtveje eller generelle gangzoner. SOC 3.1 PROCEDURER, IDEUDVIKLING - KONTEKST OG DESIGN FORMÅL OG FOKUS Formålet er at opnå de bedste rammer for løsning af de arkitektoniske og konstruktive opgaver, samt integration i den bymæssige kontekst. Konkurrencer er kendt for at fremme innovative løsninger og optimere kvalitet. Det vurderes positivt, når der har været planlægningskonkurrence og det vindende projekt er blevet implementeret. Evalueringen af arkitektonisk kvalitet er mulig på tre måder: Arkitektkonkurrence: Afholdelse af arkitektkonkurrence i de indledende faser af byggeprocessen. Jurybedømmelse af det opførte byggeri. Kvalificeret valg af bygningskoncept på baggrund af forarbejdet med forskellige varianter af bygningen. Efter dansk praksis skal kvalitetsniveau C overholdes i nybyggeri. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Bygherren har indflydelse på, om der bliver en projektkonkurrence. Tidsforbruget hertil kan være højt. Vurderes ved hjælp af tjekliste. Lejerbo gennemfører sjældent åbne konkurrencer. 40

41 D.3 Konkurrencer har det bæredygtige potentiale, at flest mulige sider af et projekt belyses. Det betyder blandt andet, at det er muligt at vælge det projekt, der opfylder flest mulige af de kriterier, som behøves for at leve op til en certificering. PLANLÆGNIING Det vil også være i konkurrencesituationer, at der skabes de bedste muligheder for inddragelse af nye aktører, samt størst mulig innovation og nytænkning. Målet er, at skabe bedst mulig begrundet, funktionel, økonomisk og bæredygtig arkitektur. Bygherren bør overveje, om der skal udskrives arkitekturkonkurrence og i hvilken form. Iht. DGNB vurderes det desuden positivt, når der gennemføres åben konkurrence (en eller to faser), der implementeres det prisvindende projekt samt der vælges designteamet bag vinderprojekt som rådgivningsteam til projekteringen. Hvis der ikke gennemføres arkitektkonkurrence i overensstemmelse med Arkitektforeningens Konkurrenceregler, eller en tilsvarende international proces iht. UNESCO og UIA, så kan man vælge at gennemføre en jurybedømmelse. Hvis der ikke er gennemført en arkitektkonkurrence eller en jurybedømmelse, har man mulighed at få point for at designtemaet har gennemført en variantundersøgelse med minimum to varianter i de indledende faser. 41

42 D.3 SOC 3.3 PLANDISPONERING FORMÅL OG FOKUS Formålet er at skabe funktioner i bygningen, som er til gavn for beboerne, samt at grundplanen og bygningskonstruktionen fremmer komfort og velvære for beboerne. Komfort og velvære kan skabes ved dagslysdesign, god opdeling af udearealer, grundplan giver frihed for møblering, tilstrækkelige arealer til opbevaring samt kvalitet af opholdsarealer generelt. For evaluering bruges en tjekliste: Der er boligenheder til forskellige målgrupper i bygningen (større og mindre boligenheder til hhv. familier og enlige mv.). Fleksible og varierede anvendelsesmuligheder af fællesområder og kommunikationszoner: bygningens indvendige indretning henvender sig til mindst 3 aldersgrupper. Beboerne har mulighed for at leje faciliteter som gæstebolig, kontor, atelier mv., og der står vaske- og tørrerum til rådighed for beboerne. Køkken og bad ligger ved facaden og har et oplukkeligt vindue. Der er privat udendørs friareal som altaner, terrasser og/eller haver. Der er udsigt fra opholdsrum til grønne arealer eller landskab. Plandisponering i boligenheder: Opholdsrum/ spiserum, køkkenområde, depotområde og toiletområde er store nok. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Forudsætter rådgiverydelser. Vurderes ved hjælp af tjekliste. Yderligere dokumentation er beskrivelse og tegninger. Det er et DGNB-krav at dokumentere for plandisponering. PROJEKTERING Plandisponering er afgørende for at opnå en varieret beboerdemografi, det betyder at boligerne skal kunne disponeres forskelligt. Beboerne skal derfor have forskellige typer af lejligheder eller mulighed for forskellige planløsninger, som kan skabe plads til beboerdiversitet. Derudover er fleksibilitet af lejlighederne vigtigt, så de kan indeholde forskellige konfigurationer og have rumligheder som appellerer til forskelle i ophold og brug. 42

43 43

44 D.4 TEKNISK KVALITET Der skal redegøres for følgende tekniske kriterier/underkriterier: Brandsikring, Lydforhold, Klimaskærmens kvalitet, Rengøring og vedligehold, Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse. TEC 1.1 BRANDSIKRING FORMÅL OG FOKUS Formål er at forhindre brand, samt at skaden mindskes i tilfælde af brand. Foranstaltninger, der overstiger lovgivningskrav, vil blive bedømt positivt (dvs. tiltag som ikke er omfattet af de byggeretslige krav, eller ikke bruges som kompenserende tiltag i brandsikringen). For at overholde minimumkrav iht. bygningsreglement opnås halvdelen af points. Overopfyldelse af kravene kan give ekstra points, og kan etableres f.eks. ved følgende tiltag: Anvendelse af materialer på vægge og lofter som kun i meget begrænset omfang bidrager til brand og røgudvikling, og som ikke afgiver brændende dråber eller partikler (f.eks. PVC frie materialer). Flugtveje er bredere end kravet. Der etableres adskilt rum for barnevogne tæt ved indgangspartier, således at indgangspartier holdes fri og brandbelastning mindskes. Der etableres ekstra brandslukningsanlæg, røgeller varmedetektorer. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Forudsætter rådgiverydelser. Vurderes ved hjælp af tjekliste. Tidsforbrug for dokumentation af tjekliste vurderes ligt dansk standard, overopfyldelsen ikke. lav. Overholdelse af brandkrav svarer til alminde- PROJEKTERING I projekteringsfasen kan det overvejes, om det giver mening at overgå brandkravene. Vær dog opmærksom på, at overopfyldelse af brandkrav er meget dyre point at gå efter. 44

45 TEC 1.2 LYDFORHOLD D.4 Velvære og komfort hos beboerne skal sikres med lydisolering og støjdæmpning. FORMÅL OG FOKUS Ved mere end opfyldelse af kravene i bygningsreglementet opnås ekstra point. Der vurderes bygningens lydforhold iht. DS 490. Fem væsentlige lydforhold i beboelsesbygninger specificeres i standarden DS 490, og skal indgå i evalueringen af dette kriterium: Luftlydisolation mellem boliger og rum uden for boligen. Trinlydniveau fra gulve, trapper og altaner uden for boligen. Efterklangstid i fællesrum, trapperum mv. Støj fra tekniske installationer. Støj i beboelsesrum fra trafik (kun Lden). Forudsætter rådgiverydelser. Vurderes ved hjælp af tjekliste. Desuden skal der udføres beregninger og målinger for lydisolering og støjdæmpning. Det er et DGNB-krav at gennemføre målinger, som kræves for opfyldelse af kriteriet. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG I projekteringsfasen skal der ved hjælp af akustiker og bygherren fastlægges krav for lydisolering og støjdæmpning. Kravene i DGNB er meget ambitiøse, og det vil derfor være vanskeligt at opnå fuld score i kriteriet. Fuld points kan opnås for at følge lydklasse A iflg. DS 490. PROJEKTERING TEC 1.3 KLIMASKÆRMENS KVALITET Formålet er at sikre god termisk komfort, nedsætte varmebehovet i bygningen og undgå konstruktionsskader pga. fugt. Når klimaskærmen har bedre egenskaber end bygningsreglementets krav, f.eks. lavere u-værdier, kan der fås flere point. FORMÅL OG FOKUS Følgende elementer indgår i vurderingen: Krav om u-værdier for bygningskomponenter. Krav om kuldebroer (linjetab). Krav om klimaskærmens varmetab (transmissionstab). Krav til fugtsikring (iht. SBI-anvisning 224 Fugt i bygninger ). Krav til lufttæthed (måling af infiltration ved trykprøve på 50 Pa). Vinduernes energimærke. 45

46 D.4 INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Forudsætter rådgiverydelser. Vurderes ved hjælp af tjekliste. De fleste beregninger til vurdering af ovenstående skal alligevel gennemføres. Dog plejer dokumentation af fugtsikring ikke at være en del af projekter, der ikke certificeres. Vær opmærksom på, at jo større glasandel i facaden, desto flere krav er der til simuleringer, beregninger og dokumentation, da det skal sikres at krav til termisk indeklima og energiramme kan overholdes. PROJEKTERING Kriteriet er tæt forbundet med den energirammeberegning, som ingeniøren gennemfører i projekteringsfasen for at fastsætte specifikke krav om u-værdier, transmissionstab, tæthed mv. Dette gøres ikke kun for at sikre den tekniske kvalitet af klimaskærmen, men også for at kunne opnå energiramme. Den praktiske opbygning af klimaskærmen beskrives af bygningskonstruktøren/ arkitekten. Ved facader med stor glasandel bør forholdet mellem glas og fast facade fastlægges på tværfaglige facadeworkshops. Bygninger med mere end 40 % glas i vægarealer anses som bygninger med stort glasareal. For nybyggeri bør der som minimum overholdes nedenstående grænseværdier. For større ombygninger og totalrenoveringer bør der sigtes efter at bringe projekter længst mulig i retning af nedenstående grænseværdier, dog altid under hensyn til bygningens funktion, totaløkonomi og eventuelle bevaringsværdier ved ombygning og renovering. U-værdier Ydervægge: 0,3 W/(m2 * K); Loft- og tagkonstruktioner: 0,2 W/(m2 * K); terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri el. ventileret kryberum: 0,2 W/(m2 * K), Vinduer og yderdøre: 1,8 W/(m2 * K). Linjetab Fundamenter: 0,2 W/(m * K); Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre: 0,06 W/(m * K); Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler: 0,2 W/(m * K). Transmissionstab 5,0 W pr. m² klimaskærm, når bygningen er i én etage, henholdsvis 6,0 W for bygninger i 2 etager og 7,0 W når bygningen er i 3 etager og derover. Infiltration 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa. Vinduernes energimærke B mærkede vinduer, Eref < = -33 kwh/m² pr. år. UDBUD Der skal specificeres krav om klimaskærm i udbud, som f.eks. u-værdier og tæthed. Desuden skal entreprenøren levere produktdokumentation for udvalgte produkter, f.eks. vinduernes energimærke iht. mærkningsoplysninger for CEN standardstørrelsen. 46

47 TEC 1.5 OG 1.6 EGNETHED MED HENBLIK PÅ NEDTAGNING OG GENANVENDELSE SAMT RENGØRING OG VEDLIGEHOLD D.4 Formålet med kriteriet er at øge bygnings- og byggematerialernes mulighed for genanvendelse og dermed minimering af miljøpåvirkninger ved behandling af byggeaffald. Desuden skal behovet for rengøring og vedligehold minimeres, da det har stor indvirkning på omkostninger og miljø i bygningens driftsfase. FORMÅL OG FOKUS Det skal sikres, at: bygningen er nem at rengøre og vedligeholde (TEC 1.5) der anvendes materialer som kan genanvendes og skilles ad (TEC 1.6) Involverer konsulenten, som gennemfører LCA. Forudsætter desuden rådgiverydelser. Der skal udføres en vurdering som foretages i Tidsforbrug vurderes til middel hvis der skal laves LCA-værktøj (ENV 1.1, ENV 2.1). Desuden skal der et affalds- og genbrugskoncept for materialer og udarbejdes et nedtagnings- og genanvendelseskoncept bygningsdele. Blot udfyldning af tjekliste vurderes af materialer og bygningsdele. til lav. INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Vurdering af rengøring og vedligehold vurderes ved hjælp af en tjekliste. Yderligere dokumentation er beskrivelse og tegninger. Det er et DGNB-krav at udarbejde et koncept for nedtagning og genanvendelse. Tidligt i projekteringsfasen bør byggematerialers mulighed for genanvendelse indtænkes sammen med materialernes egnethed for nedbrydning og sortering. Kriteriet er linket til LCA (ENV 1.1, ENV 2.1) og evaluering foretages i samme værktøj, som bruges til beregning af LCA. Jo lettere en bygning kan demonteres og dets bygningsdele sorteres, desto bedre er resultatet af dette kriterium. Desuden skal der foretrækkes materialer og bygningsdele med høj andel af genbrugsmateriale. Krav om genbrugsandel i materialer indgå ikke direkte i DGNB. PROJEKTERING Ligeledes i projekteringsfasen skal det sikres, hvordan bygningen nemt kan serviceres (bærende konstruktioner). Udvendige glasarealer (vinduer), gulvbelægninger og indgangspartier samt grundplan skal projekteres og udføres på en måde, som gør rengøring nemt. Det kan f.eks. gøres ved at etablere dørmåtter foran indgangsdøren og fodlister i bygningen og radiatorer er placeres med passende højde over gulv. For facader med stor glasandel skal der nemt kunne holdes rent uden brug af lift eller klatreseler. Desuden skal der være adgang til rengøring af indblæsningskanaler gennem renselemme, eller gennem armaturer til renholdelse uden demontering af rør, anlæg mv. 47

48 D.5 MÆSSIG KVALITET Der skal redegøres for følgende procesmæssige kriterier/underkriterier: Projektforberedelse, Integreret planlægning, Optimering og kompleksitet af forslags- og projekteringsfasen, Bæredygtighed i udbud, Forudsætninger for gnidningsfrit brug og drift, Byggeplads, Udførelseskvalitet og samenordnet idriftsættelse. En god proces er med til at sikre et projekt med høj kvalitet. PRO KVALITET PLANLÆGNING, PROJEKTERING OG UDBUD Der skal redegøres for følgende procesmæssige kriterier/underkriterier: Kvalitet i forberedelsen af projektet, Integreret design proces, Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen, Sikring af bæredygtighedsaspekter i forbindelse med udbudsmateriale og ordretildeling. FORMÅL OG FOKUS Formålet med proceskriterierne er at implementere en proces, hvor bæredygtighed indarbejdes allerede fra dag et, og hvor der er fokus på bæredygtighed under hele planlægnings-, projekterings- og udbudsprocessen. Proceskvalitet skal sikre, at: der defineres klare mål for det ønskede niveau af bæredygtighed tidligt i processen (PRO 1.1) der etableres integreret designproces (IDP) (PRO 1.2) der udarbejdes tilstrækkeligt antal af designkoncepter og kvalitet af dem (PRO 1.3) der integreres bæredygtighedsemner i udbudsproces (PRO 1.4). INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Bygherren lægger grunden for en god proces ved at indarbejde bæredygtighed helt fra starten i projektet, opstille krav til en integreret designproces og stille bæredygtighedskrav i udbud mv. Vurdering foretages ved hjælp af en tjekliste. Desuden skal der vedhæftes dokumentation for at tiltagene gennemføres. Det kan f.eks. være mødereferater, byggeprogram, koncepter, udbudsdokumenter mv. Det er et DGNB-krav at indføje bæredygtighedsemner i udbuds-processen som et tildelingskriterium. PLANLÆGNING Der skal tidligt i forløbet defineres og opnås enighed om målene for byggeriet. Målene skal beskrives grundigt. Desuden bør der afholdes designkonkurrence i forbindelse med projektet med kvalificerede dommere (se kriterium SOC 3.1). 48

49 D.5 Der bør etableres en integreret designproces og miljøplan med mål og virkemidler i den tidlige projektfase. Desuden bør brugerne inddrages i planlægningsfasen via f.eks. beboermøder, spørgeskemaer og lignende. Det vurderes positivt, når offentligheden involveres PROJEKTERING Der skal etableres en minimumsgrænse for antal af koncepter. Koncepter skal sammenlignes med fokus på både økonomiske og miljømæssige aspekter. Der skal bl.a. arbejdes med koncepter for driftsfasen (energi, vand, dagslys, målinger, affald, LCA, LCC) samt med sammenligning af varianter (KS af uafhængig tredjepart). Der bør indføjes krav til bæredygtige produkter og teknologier, samt krav om dokumentation herfor. Kravene til bæredygtighed skal være et tildelingskriterium for indgåelse af kontrakt. UDBUD PRO 1.5, KVALITET UDFØRELSE OG DRIFT Der skal redegøres for følgende procesmæssige kriterier/underkriterier: Vejledning om vedligehold og brug af bygningen, Byggeplads/Byggeproces, Dokumentation af kvalitet i udførelsen, Commissioning. Formålet med proceskriterierne er at skabe rammer for optimal bygningsdrift og fremme bæredygtig byggeplads. Bygningen skal forberedes for nem drift og vedligehold. Proceskvalitet skal sikre, at: der udarbejdes dokumenter for drift og vedligehold (PRO 1.5) der etableres bæredygtig byggeplads (PRO 2.1) der samles dokumentation af materialer og der gennemføres målinger af færdigt byggeri (PRO 2.2) der gennemføres samenordnet idriftsættelse (PRO 2.3). FORMÅL OG FOKUS Entreprenøren er involveret i opfyldelse af krav, samt at der er mulighed for at involvere en Commissioning Manager (CM). INVOLVEREDE METODE OG TIDSFORBRUG Vurdering foretages ved hjælp af en tjekkliste. Desuden skal der vedhæftes dokumentation for at tiltagene gennemføres, det kan f.eks. være sikkerhedsdatablade, projektdokumentation mv.. Det er et DGNB-krav at gennemføre Commissioning og målinger som termografering, akustiske målinger (trinlyd og efterklang) og/eller fugtmålinger. Det er desuden et DGNB-krav at samle sikkerhedsdatablade af alle materialer, og at etablere udvidede krav til bæredygtig byggeplads. 49

50 D.5 UDBUD Miljømæssige påvirkninger fra byggepladsen skal minimeres. Entreprenøren skal overholde krav om minimering af affald, støj og vibrationsgener, forurening af jord og energiforbruget på byggepladsen. Det er vigtigt, at kravene specificeres i entreprenørudbuddet. I forbindelse med udførelse ønskes særligt fokus på bygningens udtørring for at forhindre vækst af skimmelsvamp mv. I entreprenørudbuddet bør det fremgå, at entreprenøren skal redegøre for, hvordan udtørring kan sikres. Dette er ikke et krav i DGNB, men er særligt vigtigt for Lejerbo. DRIFT Der skal udarbejdes overordnet projektdokumentation, detaljerede instruktioner til servicering, inspektion og drift af bygningen samt brugervejledning og as-built materiale. Projektdokumentation skal fremstilles af rådgiveren og kan være specificeret i rådgiverudbuddet. Hvis detaljerede instruktioner til servicering, inspektion og drift skal fremstilles af entreprenøren, bør det specificeres i entreprenørudbuddet. Der skal samles op på sikkerhedsdatablade af alle materialer i bygningen. Kravet er dokumentation for kriterium Lokale miljøpåvirkninger ENV1.2. Lige som materialekrav bør specificeres, bør det også specificeres, at sikkerhedsdatablade for alle materialer forventes samlet op af entreprenører. Der skal gennemføres en del målinger af det færdige byggeri som blower-door test, termografering, akustiske målinger (trinlyd og efterklang) og/ eller fugtmålinger. Der bør laves en plan for samordnet idriftsættelse samt koordinering af disse. Desuden bør funktionstests gennemføres, således at det kan verificeres, at anlæg virker efter hensigten. Konstateres der fejl skal de udbedres. Samordnet idriftsættelse (Commissioning) kan gennemføres af en Commissioning Manager (CM). Dette sikrer kvaliteten af en uafhængig tredjepart. Ved involvering af uafhængig tredjepart og samordnet idriftsættelse efter opførelse samt funktionstest 14 måneder efter opførelse, kan der tildeles maksimal mulig points. 50

51 51

52