NYHEDSBREV. April 2007 Blad 683

Transkript

1 April 2007 Blad 683 Ny handlingsplan om større idrætsarrangementer Kulturminister Brian Mikkelsen offentliggjorde d. 3. april regeringens handlingsplan for at trække store idrætsbegivenheder til Danmark. Planen skal ifølge ministeren være med til at gøre Danmark attraktiv i kampen om værtskabet til de internationale idrætsbegivenheder. Ifølge planen afsættes der 65 mio. kr. om året i fire år. Erfaringer fra udlandet viser ifølge ministeren, at det vækker begejstring i befolkningen og øger den generelle interesse for idræt, når et land er vært for en stor, international sportsturnering. Sådan en begejstring vil jeg gerne være med til at udløse herhjemme. Store sportslige værtskaber styrker fællesskabsfølelsen og den nationale stolthed og indvirker positivt på samfundsøkonomien, ikke mindst i form af øgede turistindtægter. 4 fokusområder Handlingsplanen beskriver fire fokusområder, hvor det er afgørende, at Danmark styrker indsatsen markant. De fire fokusområder er: Grundlaget for at tiltrække store idrætsbegivenheder skal være på plads Idrætsfaciliteter på internationalt niveau skal være til stede Idrætsledernes internationale kompetencer skal være i top De danske idrætsudøvere skal være på internationalt niveau. Økonomien til handlingsplanen tilvejebringes ved finanslovsbevillinger, tips- og lottomidler samt via Lokale- og Anlægsfondens prioriteringer. Kommunerne vil blandt andet kunne søge midler til udvikling af større idrætsanlæg via en national pulje. Ny formand for Medierådet for børn og unge Kulturminister Brian Mikkelsen udpeger professor Birgitte Holm Sørensen som ny formand for Medierådet for Børn og Unge. Medierådet har til opgave at rådgive om børn og unges anvendelse af film, internet og computerspil. Birgitte Holm Sørensen er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og afløser pr. 1. maj 2007 lektor Karsten Gynther, der har været Medierådets formand siden BKF-oplæg til kvalitetsreformmøde 4 BKF deltog i Regeringens 4. kvalitetsreformmøde d. 22. marts i Hvidovre. Temaet var Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene.

2 April 2007 Blad 684 Bestyrelsesmedlem Klaus Nørskov deltog med et oplæg om Bedre kvalitet og mere tid sammen med børnene. Udfordringer for effektiv spredning af de gode løsninger? Se indlæg og dias på På konferencen slog BKF til lyd for, at dagtilbudsområdet står over for en række store udfordringer i de kommende år: Professionel ledelse Specialisering Kommunerne er i gang Lokal udformning inden for en fælles national referenceramme Vi har brug for styrket ledelse på dagtilbudsområdet. Færre men dygtigere ledere med stærke strategiske, personlige, faglige og administrative kompetencer på diplomniveau. Vi har brug for pædagoger i alle institutioner, som har særlige kompetencer inden for de 6 læreplanstemaer. Derudover har vi brug for pædagoger med særlig viden om pædagogiske udvikling, dokumentation og evaluering, sprogstimulering af tosprogede, socialt udsatte børn, børnemiljøvurderinger mv. Og større institutionsenheder/områdeledelse er en forudsætning for specialiseringen og professionalisering af ledelsen. 2/3 af kommunerne har allerede truffet beslutning om eller har planer om sådanne strukturændringer på dagtilbudsområdet. Der er i Danmark en forventning om, at den enkelte kommune eller institution selv udvikler metode og sprog ift. det pædagogiske arbejde, kvalitetsudvikling, dokumentation og evaluering. Der er ikke brug for stive nationale standarder ift. kvalitetsudvikling og evaluering på dagtilbuds-området. Vi skal fastholde og udvikle kommunernes mål og rammestyring af dagtilbudsområdet. Og vi skal i kommunerne give rum til ledelse i det enkelte dagtilbud samtidig med, at den enkelte pædagog oplever rum til at udføre sit fagprofessionelle job. Men inden for denne ramme er der behov for, at der udvikles fælles metode og sprog ift. det pædagogiske arbejde, kvalitetsudvikling, dokumentation og evaluering. Modeller og eksempler på pædagogiske forløb Der er brug for modeller for og eksempler på pædagogiske forløb med udspring i de 6 læreplantemaer, og der er brug for fælles modeller/koncepter for dokumentation og evaluering. Det er ikke en opgave, som den enkelte kommune kan løse og slet ikke det enkelte dagtilbud. Der må sikres en løsning på nationalt plan i samarbejde med kommunerne, forskningsinstitutioner og de bogforlag, der arbejder med udgivelse af pædagogiske materialer - som udformes således, at den enkelte

3 April 2007 Blad 685 kommune og institution kan vælge at tilpasse eller nyformulerer ud fra de lokale mål, rammer og indsatsområder. Endvidere må der indgå en righoldig eksempelsamling med pædagogiske forløb baseret på anerkendte metoder og ud fra et fælles sprog. Modeller og eksempler på dokumentations- og evalueringsmetode Fysiske rammer, som understøtter de seks læreplantemaer Tilsvarende er der brug for modeller og eksempler på dokumentations- og evalueringsmetoder, som kan håndteres af den enkelte kommune og institution, og udføres af den enkelte pædagog. Der bør udvikles et antal evalueringsmodeller, som den enkelte kommune, dagtilbud og medarbejder kan vælge imellem ved planlægning og gennemførelse af aktiviteter. De fleste daginstitutioner her i landet er bygget i 70 erne og 80 erne. Mange af disse institutionsbygninger er ikke tidssvarende og understøtter ikke arbejdet med de seks læreplanstemaer. Der er brug for ideer til tilpasning af række af de mest traditionelle institutionsbygninger, og der er brug for at tænke nyt ift. nybygning af institutioner. BKF har ved flere lejligheder foreslået Familieministeren, at der udskrives en arkitektkonkurrence om fremtidens institutionsbyggeri og modeller/koncepter for ændring af de nuværende institutioner. Det har desværre ikke vundet gehør. Vi har pengene Løsningerne vil kunne tilvejebringes inden for de 2 mia. kr., som er afsat til udvikling af dagtilbudsområdet, hvis der er politisk vilje til det. BKF udspil om ledelse og kompetenceudvikling Til regeringens 5. temamøde vedrørende Kvalitetsreformen d. 19. april i Tversted i Nordjylland har BKF udarbejdet et notat om ledelse og kompetenceudvikling. Med afsæt i de forudgående møder om Kvalitetsreformen er der ingen tvivl om, at netop dette temamøde bliver meget centralt. Læs foreningens indspil på BKF`s formand deltager også i et miniseminar d. 10. april i Ingeniørernes Hus, hvor en gruppe på 30 departementschefer, regions- og kommunaldirektører og eksperter skal drøfte krav og forventninger til fremtidens offentlige lederuddannelse(r). Ny ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Uddannelsen er rettet mod unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade.

4 April 2007 Blad 686 Uddannelsen skal give de unge kompetencer, så de kan leve et selvstændigt og aktivt voksenliv, hvor muligheder og færdigheder afprøves. Samtidig skal ungdomsuddannelsen give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres nye sociale erfaringer. 12 ugers afklaringsforløb Adgangen sker gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning og indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, som skal afdække den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning laver sammen med den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan, der indeholder en oversigt over aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes under uddannelsen. Der kan indgå elementer, som leveres af daghøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, højskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler mv. Et supplement Kommunalt ansvar Ungdomsuddannelsen erstatter ikke de eksisterende ungdomstilbud, men supplerer disse. Ved afslutningen får den unge et kompetencepapir, der beskriver uddannelsesforløbet og de kompetencer, den unge har opnået. Den unge eller forældrene kan klage til Klagenævnet for den vidtgående specialundervisning over både tilbuddet og tilbuddets indhold. Ansvaret for uddannelsestilbuddet placeres i kommunerne, der enten selv kan tilbyde uddannelsen eller kan indgå aftale med andre om at tilbyde den. Finansieringen af nettoudgifter forbundet med uddannelsen blev sikret ved satspuljeforliget for BKF er positiv BKF er i sit høringssvar positiv overfor den nye ungdomsuddannelse, men stiller bl.a. spørgsmålstegn ved de økonomiske rammer, der følger med lovforslaget. BKF foreslår endvidere, at den kommunale ungdomsskole får mulighed for at udbyde uddannelsen. Læs BKF`s høringssvar på Debat om børns retsstilling I martsnummeret af BKF-nyt 2007 omtalte foreningen et møde med Socialministeriets departement, hvor det drøftedes om kommunerne har tilstrækkelig tydelig lovhjemmel, når der er behov for indgriben i forhold til børn, der lider fysisk eller psykisk overlast i familien. BKF`s holdning om, at barnets tarv må komme først fremgår af publikationen Alle børn har ret til trivsel og vi opfordrer

5 April 2007 Blad 687 kommunerne til at drøfte de problemstillinger, der er nævnt i martsnummeret af BKF-nyt, der bl.a. er blevet yderligere aktualiseret af den politiske debat henover Påsken om samme emne (Berlingske Tidende d. 8. april 2007). Drøftelse med Socialministeriet BKF har på et møde i februar drøftet problemstillingen med Socialministeriet. Foranlediget af drøftelsen i mødet har BKF spurgt ud i medlemskredsen omkring holdningen til iværksættelse af tvangsforanstaltninger er der behov for skærpelse af lovgivningen/udvidelse af kommunernes mulighed for at gribe ind i forhold til de sociale sager? Kommunerne søger i udpræget grad at arbejde med frivillighed omkring iværksættelse af foranstaltninger for børn og unge. Dette sker med udgangspunkt i, at et samarbejde hvor parterne omkring barnet er enige/accepterer foranstaltningen skaber det bedste resultat for barnet på det lange sigt. BKF`s vurdering BKF vurderer, at kommunerne: Går meget langt for at opnå frivillighed, fordi det skaber et bedre anbringelsesforløb for barnet. Dette kan betyde at sagerne tager længere tid/er længere undervejs end hvis man valgte en mere konfronterende strategi. Arbejder med udgangspunkt i, at en tvangsforanstaltning er meget indgribende og man vil ønske at være sikker på at sagen holder i ankeinstanserne: Det er voldsomt at fjerne et barn for at skulle hjemgive og genetablere tillid i relationen til familien og iværksætte en ændret indsats hvis man taber sagen i ankestyrelsen eller landsretten. Der er efter BKF`s opfattelse meget etik i dette forhold. Der vurderes ikke blandt de medlemmer som har responderet på spørgsmålet at være behov for yderligere lovgivning. Modelkommuner KL og Undervisningsministeriet har udpeget 17 kommuner, der skal være modelkommuner vedrørende uddannelse til alle unge. Der afholdes startkonference d. 18. april i København. 34 kommuner har meldt sig til et tilsvarende modelkommuneprojekt om det kommunale ejerskab til folkeskolen. De 34 kommuner indgår nu i 2 nationale KL-netværk.

6 April 2007 Blad 688 Høringssvar om professionshøjskoler BKF har afgivet høringssvar til lovforslaget om professionsskoler. Ifølge lovforslaget samles CVU`erne i fremtiden i 7-8 professionshøjskoler. Herudover lægges der op til et samspil med de regionale erhvervsakademier. BKF fremførte også sine synspunkter i et notat udarbejdet til høringen om professionshøjskoler d. 13. marts i Folketinget. Synspunkterne kan sammenfattes i følgende: BKF kan tilslutte sig reformens intentioner, nemlig at skabe stærke studiemiljøer og fagligt stærke professionsuddannelser (til lærer, pædagog, sygeplejerske, ingeniør, socialrådgiver osv.). Det er vigtigt, at de nye højskoler er robuste og at de er i stand til at udvikle nye uddannelser og fungere som videnscentre regionalt og nationalt. Det er endvidere vigtigt, at uddannelserne er attraktive, således at de kan stå sig i konkurrencen med universitetsuddannelserne og at de konkrete uddannelsessteder er spredt ud over hele landet, således at det bliver muligt at rekruttere arbejdskraft til den offentlige og private sektor i alle egne af landet. BKF lægger vægt på, at der sker en udvikling af de enkelte professionsuddannelser, således at de i højere grad matcher fremtidens behov på arbejdsmarkedet og således at de færdiguddannede har et solidt kendskab til det fremtidige arbejdsmarked og andre professioners kompetencer. Professionshøjskolerne bør således udvikle samarbejdet med det offentlige og private arbejdsmarked og der bør udarbejdes partnerskabsaftaler mellem kommuner, professionshøjskoler og forskningsinstitutioner. Læs høringssvaret og notatet i sin helhed på Elevplaner i folkeskolen Der har på det sidste igen været debat om elevplaner. I den sammenhæng skal foreningen tillade sig at henvise BKF-notatet af 3. juli 2006, om hvordan man kan arbejde med elevplaner i skoleåret Se under udgivelser /artikler/notater. Sidste rapport fra Tænketanken om integration D. 12. marts offentliggjorde tænketanken sin sidste rapport om indvandreres og danskeres værdier. Rapporten bygger på telefoninterview i kombination med

7 April 2007 Blad 689 internetbesvarelser blandt ca repræsentativt udvalgte indvandrere, efterkommere og danskere. Rapporten viser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere tilslutter sig grundlæggende værdier og normer i Danmark. Det drejer sig bl.a. om deres tilslutning til demokrati, ytringsfrihed og ligestilling mellem kvinder og mænd. Desuden er indvandrerne og efterkommerne blevet spurgt om deres holdning til bl.a. homoseksualitet, skilsmisse, børneopdragelse, det danske velfærdssamfund, og hvor stor indflydelse forældrene bør have på unges valg af ægtefælle. Interviewpersonerne er også blevet spurgt om deres oplevelse af diskrimination. Rapporten belyser desuden forskelle i værdier og normer mellem danskere, indvandrere og efterkommere og forskelle mellem indvandrere og efterkommere med oprindelse i forskellige lande. Tænketanken består af direktør Erik Bonnerup, børne- og kulturdirektør Per B. Christensen, professor Niels Kærgård, professor Poul Chr. Matthiessen og social- og sundhedsdirektør Jane Torpegaard. Læs rapporten på Konferencer Som tidligere nævnt er BKF er i færd med at planlægge en kulturkonference sammen med Kulturministeriet og COK i uge 37. Foreningen har også planer om, at afvikle en større dagtilbudskonference sammen med Familieministeriet d. 13. september. Dagtilbudsnetværket modtager gerne input fra kommuner, der vil stille sig til rådighed med viden og erfaringer til en sådan konference. Henvendelse til formanden for netværket Carsten Anderskov Danmarks Bibliotekskonference afholder en konference om Unge og biblioteker d. 14. september. Emnet blev drøftet på DB`s årsmøde d marts. Her sagde BKF`s formand bl.a., at bibliotekerne måtte gå nye veje for at komme i dialog med de unge og at det var et problem, at bibliotekerne ikke var en del af Regeringens satsning vedrørende Globaliseringsstrategien. BKF`s sekretariatet: Børne- og Kulturforvaltningen Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf Fax bkf@bkchefer.dk