Notat Vedrørende høringssvar til udkast til Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat Vedrørende høringssvar til udkast til Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten"

Transkript

1 Notat Vand J.nr. bls Ref. Den 22. november 2010 Notat Vedrørende høringssvar til udkast til Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten Udkast til Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten blev sendt i ekstern høring d. 13. juli Høringsfristen udløb 8. september Udkastet blev lagt på Høringsportalen og alle kunne indgive høringssvar. Miljøministeriet har modtaget i alt 24 høringssvar. Formålet med Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten er at skabe en ramme og retning for de igangværende og fremtidige initiativer, som skal være med til at forebygge drikkevandsforureninger. Handlingsplanen indeholder i alt 31 konkrete initiativer, fordelt på 7 indsatsområder. De 7 områder er: Grundvandsbeskyttelse skal forebygge drikkevandsproblemer Gennemtænkt vandplanlægning Mere sikker drikkevandsforsyning Systematisk kommunalt tilsyn Mere borgerinddragelse på vandområdet Udvikling af vandteknologier Offensiv regulering. I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar, grupperet i sammenfaldende emner, der hvor det er relevant. Kommentarer hertil er anført i kursiv. Af høringssvarene fra Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL) og andre fremgår forslag til konkrete tekstændringer og forslag til tilføjelser. Forslag til tekstændringer og tilføjelser er indarbejdet, hvor det vurderes at være relevant. De større tekstforslag er medtaget i høringsnotatet. Det skal bemærkes, at høringssvarene er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar. Generelle bemærkninger DTU Miljø finder, at handlingsplanen indeholder mange gode initiativer og finder det positivt, at handlingsplanen gør op med tidligere tiders stive holdning til vandbehandling. DTU Miljø mener, det er glædeligt, at hele vandkæden fra kilde til forbruger er med, og ser derudover gerne, at drikkevandet bliver set som den vigtigste fødevare.

2 Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) er i det store og hele er enig i de beskrevne problemstillinger og forslag til indsatser. KL finder det generelt positivt, at der implementeres en handlingsplan for at sikre drikkevandskvaliteten. KL finder, at handlingsplanen er relativ svag i forhold til grundvandsbeskyttelse og åbner samtidig op for udvidet anvendelse af vandrensning. Den giver dermed udtryk for en holdning der kan risikere at flytte fokus fra forebyggende foranstaltninger til efterfølgende rensning. Dansk Industri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, DANVA, KL m.fl. bemærker, at udkastet til handlingsplan er uklart med hensyn til målsætninger, ansvarsfordeling, prioritering og finansiering af indsatsen. Derudover bemærkes det, at handlingsplanens 3-årige periode, er en meget kort periode. Handlingsplanen beskriver rammen og retningen på de igangværende og nye drikkevandsinitiativer i perioden De er igangsat eller igangsættes inden for den 3-årige periode. Målsætningen for handlingsplanen er at sikre en høj drikkevandskvalitet i Danmark, samt sikre, at forbrugerne også i fremtiden kan have tillid til det danske drikkevand. Hvor andet ikke er nævnt, igangsættes initiativer af Miljøministeriet, eventuelt i et samarbejde med interessenter. Der er afsat 4 millioner kroner til gennemførelsen af nye initiativer, som forventes igangsat inden for handlingsplanens 3 årige periode. Initiativet med indførelse af ledelsessystemer forventes finansieret via vandprisen. Derudover suppleres indsatsen med midler fra Miljøteknologisk Handlingsplan og den kommende Teknologiudviklingsfond for vandsektoren, som følge af vandsektorloven. Dertil kommer, at der med indgåelse af finanslovsaftale for Finansloven 2011 vil blive afsat 5 mio. kr. til at skabe størst mulig klarhed om vandværkernes muligheder for at begrænse risikoen for, at pesticider kan forekomme i drikkevandet. Handlingsplanens periode på 3 år skal ses som det fokus, der er på drikkevandssikkerhed og drikkevandskvalitet her og nu. Dansk Brøndejerforening bemærker, at handlingsplanen har sit fokus på de almene vandforsyninger, hvorved den utilsigtet kan komme til at pålægge de ikke-almene vandværker unødige byrder, og glemme deres problemer. Foreningen peger især på initiativet med et dråbesystem og indførelse af ledelsessystemer som værende unødige byrder for foreningens medlemmer. I handlingsplanen er der fokus på de private brøndejere i initiativet Færre forureninger på små, private vandforsyninger. Der er med handlingsplanen ikke lagt op til, at initiativer om indførelse af ledelsessystemer og dråbesystem skal omfatte de ikke almene vandforsyninger. De politiske drøftelser vedrørende omfanget af indførelse af ledelsessystemer forventes at foregå i Dråbesystemet skal baseres på data i den nationale grundvands- og boringsdatabase Jupiter, og er tænkt som et formidlingsinitiativ overfor borgere. Initiativet vurderes ikke at medføre byrder for de private brøndejere. 2

3 Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug bemærker, at der bør fokuseres mere på giftighed af de miljøfremmede stoffer, frem for grænseværdier. Sundhedsstyrelsen bemærker, at borgernes tillid til drikkevandet har stor betydning for, at hanevand vælges frem for læskedrikke og lignende. Styrelsen bemærker derudover, at brugen af avanceret vandbehandling og sager om mikrobiel forurening af drikkevandet, kan have en negativ påvirkning af borgernes tillid til drikkevandet. Initiativerne i handlingsplanen har til formål at sikre drikkevandskvaliteten, bl.a. for derigennem at sikre, at borgerne fortsat har tillid til det danske drikkevand. Klima DHI, DANVA, Dansk Industri, Sundhedsstyrelsen m.fl. bemærker, at handlingsplanen bør forholde sig til de udfordringerne klimaændringerne skaber for vandforsyningerne. Der bør indgå flere aktiviteter omkring klimaændringers betydning for dansk vandforsyning. Bemærkningen er taget til efterretning, og udfordringer som følge af klimaændringer er gjort tydeligere. Forskning De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) byder handlingsplanen velkommen og bemærker, at handlingsplanen indeholder mange væsentlige forbedringer i forhold til den nuværende praksis på området. GEUS og Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi bemærker, at der mangler initiativer vedrørende den forskningsmæssige forudsætning for en række af initiativerne. F.eks. er den miljøteknologiske udvikling drevet af et forskningsmiljø der beskæftiger sig med drikkevandsområdet. Handlingsplanens tekst suppleres så det fremgår, at forskning kan understøtte teknologiudvikling. Visionen Vejen Kommune tilslutter sig handlingsplanens vision om, at alle i Danmark skal have adgang til rent og godt drikkevand. DHI bemærker, at visionen om rent og godt drikkevand er rigtig, men at den bør indeholde udsagn om beskyttelse af befolkningens sundhed, som, udover levering af vand, er et grundlæggende mål for vandforsyning. Et af formålene med Vandforsyningsloven er, at sikre kvalitetskrav til drikkevandet til beskyttelse af menneskers sundhed. Visionen om rent og godt drikkevand dækker også sundhed. Dansk Industri og Landbrug og Fødevarer bemærker, at der grundlæggende savnes fokus på drikkevandskvalitetens betydning for virksomheder, og at handlingsplanens vision derfor også bør omfatte forsyning af virksomheder. 3

4 Handlingsplanens fokus er på drikkevand i form af hanevand til at drikke. I det omfang virksomheder har brug for en anden vandkvalitet end den kvalitetskravene til drikkevand foreskriver, falder det uden for rammerne af denne handlingsplan. Kvælstofforurening Vejen Kommune bemærker, at der er en uoverensstemmelse mellem udkast til drikkevandshandlingsplan og udkast til Vandplan for Vadehavet. I udkast til drikkevandshandlingsplan står der, at udvaskning af næringsstoffer fra landbruget betyder at grundvandet nogle steder indeholder for meget nitrat, mens det af Vandplanen for Vadehavet fremgår, at stort set alle de terrænnære grundvandsforekomster er i dårlig kemisk tilstand grundet for højt nitratindhold. Der er tale om en national handlingsplan, som beskriver forholdene generelt. Derfor er der i handlingsplanen ikke taget højde for lokale og regionale forhold, med mindre det fremgår af teksten. Vandplaner vil derimod indeholde en beskrivelse af forholdene inden for det enkelte vandopland. Vejen Kommune og Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug bemærker, at etablering af vådområder og randzoner langs vandløb og søer ingen effekt har på kvælstofkoncentrationen i grundvandet, men alene i overfladevandet. Teksten omkring Grøn Vækst initiativer præciseres, så det fremgår tydeligere, at indsatsen med vådområder og randzoner ikke er relateret til drikkevandet. Pesticidforurening Svendborg Kommune og KL bemærker, at de er uenige med handlingsplanens udsagn om, at godkendelsesordningen for pesticider sikrer mod, at pesticider ender i grundvandet og at det især er fortidens synder, der er et problem i forhold til drikkevand samt at varslingssystemet for pesticider viser, at godkendelsesordningen virker. DANVA m.fl. påpeger også stigende fund af pesticider i grundvandet. Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug ønsker, at der iværksættes en undersøgelse, der dokumenterer hvor pesticidernes udvaskningskilder kommer fra, og hvordan de udvaskes, så der ikke laves uhensigtsmæssige begrænsninger i godkendelse og anvendelser. SF-Aalborgs miljøgruppe bemærker, at udkastet til handlingsplan bør have indarbejdet forsigtighedsprincippet, Folketingets beslutning om, at drikkevandsforsyningen skal baseres på rent urenset drikkevand fra decentrale vandværker samt at Områder med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD) skal beskyttes bedre. Iflg. høringssvaret er det nydannede grundvand i mange OSD-områder forurenet. SF-Aalborg bemærker derudover, at vandforsyningen i New York State er begyndt at købe naturarealer op, for at kunne levere rent urenset grundvand til statens borgere. SF-Aalborg ønsker derudover lovgivningen ændret, så samfundet sikrer en fremtidig arealanvendelse, der dyrker rent drikkevand. DANVA støtter regeringens plan om at reducere den generelle pesticidbelastning af grundvandet, ved en reduktion i behandlingshyppigheden. DANVA mener imidlertid ikke, at de foreslåede aktiviteter vil være tilstrækkelige. DANVA bemærker, at hvis formålet med reduktionen i behandlingshyppighed er sikring af grundvandet, så bør indsatsen målrettes mod indvindingsområder og Områder med Særlig Drikkevandsinteresser (OSD). 4

5 FVD mener, at en 25 meters sprøjtefri zone omkring alle vandindvindingsanlæg er meningsløst og i strid med viden om beskyttelseszoner. I værste fald vil forslaget betyde en falsk tryghed. Foreningen ønsker i stedet, at der etableres boringsnære beskyttelsesområder på baggrund af individuelle vurderinger. Også DANVA og KL er kritisk overfor en 25 meters sprøjtefri zone, og nævner i stede obligatoriske boringsnære beskyttelsesområder som en bedre løsning. Miljøstyrelsens godkendelsesordning for pesticider er meget restriktiv med hensyn til beskyttelse af grundvandet sammenlignet med reglerne i EU, og giver en effektiv beskyttelse af grundvandet, som det fremgår nedenfor. I Varslingssystemet for pesticider i grundvandet (VAP) testes godkendte pesticiders nedsivning til grundvandet under reelle danske forhold. Frem til 2010 er der undersøgt 41 pesticider samt 40 nedbrydningsprodukter, svarende til knap halvdelen af de godkendte pesticider i landbruget. Udvælgelsen af teststoffer sikrer, at de mest potentielt mobile og meget anvendte stoffer testes først. Resultatet er, at 2 gamle pesticider nu er forbudt i Danmark - et tredje pesticid fik forinden testafslutning restriktioner på anvendelsen for at beskytte grundvandet. For 6 andre stoffer har der været tale om få fund i grundvandet i koncentrationer over grænseværdien ud af rigtig mange prøver - Miljøstyrelsen vurderer i disse tilfælde, at grænseværdien ikke overskrides på årsbasis i det helt unge grundvand, altså at der ikke er tale om en uacceptabel forurening. VAP medfører i øvrigt, at Miljøstyrelsen hurtigt kan gribe ind overfor et pesticid, hvis det mod forventning alligevel skulle vise sig at udgøre et problem. For drikkevandsboringernes vedkommende viser den seneste opgørelse fra GEUS (2010), at der er fundet 47 forskellige pesticider i drikkevandsboringerne. Miljøstyrelsen har håndteret 44 af disse stoffer med forbud, udfasning eller væsentlige restriktioner på anvendelsen. For de sidste 3 stoffer har Miljøstyrelsen vurderet, at der ved regelret anvendelse ikke er risiko for, at disse stoffer siver ned til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien målt som årlige gennemsnitskoncentrationer Altså at stofferne ikke udgør en risiko for grundvandet. Grundvandsovervågningen synes umiddelbart at vise, at der findes stadig flere pesticider i grundvandet. Årsagen er dog, at analyseprogrammet flere gange er omlagt, sådan at der overvejende analyseres prøver fra det yngre grundvand, hvor der kan forventes pesticidfund, mens der ikke længere analyseres prøver fra det dybere liggende grundvand, hvor stofferne ikke forventes at findes. Hertil kommer, at der inddrages flere gammelkendte stoffer, der ikke længere er tilladt i Danmark, samt at det helt overvejende er ikke-godkendte stoffer, der påvises. På denne baggrund kan der ikke påpeges en særlig risiko fra de i dag godkendte pesticider. Resultaterne fra VAP og overvågningen af drikkevand og grundvand bekræfter således, at godkendelsesordningen for pesticider fungerer efter hensigten, og at de fund der gøres i dag helt overvejende skyldes fortidens synder - altså stoffer, der er forbudt, fjernet fra markedet eller pålagt væsentlige restriktioner på anvendelsen netop for at beskytte grundvandet. Når der alligevel er enkeltstående fund af godkendte pesticider, kan det skyldes, at landmænd tidligere fyldte og vaskede deres sprøjter direkte på jorden eller på uhensigtsmæssigt konstrueret vaskepladser, så pesticider herfra er sivet ned til grundvandet, eller at der er sprøjtet for tæt på vandboringerne, så stofferne er sivet direkte ned langs borerøret eller trukket ned via tragteffekten. For at forebygge disse punktkilder fremover, er reglerne for landbrugets vaskepladser skærpet væsentligt i 2010, så spild og vaskevand med rester af pesticider ikke ender i grundvandet. Samtidig 5

6 forventer Regeringen dette efterår at fremsætte et lovforslag om en udvidelse af beskyttelseszonen til 25 meter omkring drikkevandsboringerne. Udvidelsen af det nuværende 10 meters fredningsbælte til et pesticidfrit område med en radius på 25 meter forøger det pesticidfrie areal 6 gange, hvilket vurderes at give en væsentlig ekstra beskyttelse af grundvand og drikkevand mod forurening fra pesticidanvendelse i boringens umiddelbare nærhed. Hertil kommer, at kommunerne i dag har de lovgivningsmæssige og faglige redskaber til at etablere større beskyttelseszoner (boringsnære beskyttelsesområder) omkring de enkelte boringer netop der, hvor der er behov for det. Etablering af et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) kræver, at kommunen foretager en konkret vurdering af lokale forhold, hvorefter der sættes effektivt ind med beskyttelse af netop den sårbare del af vandindvindingsområdet. DANVA, GEUS og KL bemærker, at bilagslisten til boringskontrolvejledningen ikke er opdateret siden Lister omfatter de stoffer vandforsyningerne skal analysere for. Det fremgår af drikkevandsbekendtgørelsen, at vandværkerne ved boringskontrollen skal undersøge for de pesticider og nedbrydningsprodukter som er angivet i Miljøstyrelsens tilsynsvejledning nr. 3 fra Der er tale om i alt 23 stoffer. By- og Landskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen er i øjeblikket ved at vurdere, om listen skal justeres, herunder om der skal gives særlige anbefalinger til lokalområder. Aktive Dyrerettigheder forlanger, at forureneren betaler -princippet også kommer til at gælde for landbruget i forhold til pesticidforurenet grundvand, samt f.eks. lukning af boringer grundet forureningen. Foreningen ønsker derudover, at begrænse haveejeres mulighed for at købe og bruge sprøjtegifte. Også Vestegnes Vandsamarbejde I/S så gerne, at det blev forbudt for private haveejer at købe pesticider. Korrekt anvendelse af godkendte pesticider er lovlig, og vil under normale omstændigheder ikke forurene grundvandet. De forureninger, vi ser i dag, skyldes primært fortidens synder. Haveejere tegner sig for en meget lille del af det samlede forbrug af sprøjtemidler i Danmark. Miljøstyrelsen har vurderet, at regelret anvendelse af godkendte pesticider i private haver ikke udgør en risiko for grundvandet. Miljøstyrelsen har i 2009 medvirket i en informationskampagne med haveejere i Storkøbenhavn som målgruppe. I 2011 gennemfører Miljøstyrelsen en landsdækkende kampagne rettet mod private haveejere, med henblik på at reducere pesticidforbruget. Det vil være et brud på EU's indre markedsregler, hvis vi i Danmark indfører et generelt forbud mod anvendelse af pesticider i private haver. Der kan kun indføres forbud på baggrund af en konkret risikovurdering. Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, FVD, DTU Miljø m.fl. bemærker, at udsagnet om, at der lukkes mere end 100 boringer pr. år grundet pesticidforurening vurderes at være højt. 6

7 Teksten er opdateret i forhold til den seneste opgørelse. Det fremgår således, at frem til 2001 blev der lukket mere en 100 boringer om året grundet pesticider, mens tallet nu er faldende og i 2008 lå på under 20. Videregående vandbehandling FVD og Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) bemærker, at det kan skabe forvirring, at der bruges forskellige ord, når der tales om behandlet og ikke behandlet drikkevand. Iflg. DANVA og Dansk Industri har stort set alt drikkevand gennemgået en simpel vandbehandling, og derfor skaber det forvirring at tale om urenset drikkevand. Derudover bemærker FVD, at avanceret vandbehandling og videregående vandbehandling er det samme, og at videregående vandbehandling er mest korrekt, idet der ofte er tale om ret simple metoder. Der er med handlingsplanen ikke lagt op til at flytte fokus fra forebyggende foranstaltninger, herunder grundvandsbeskyttelse. Som det fremgår af handlingsplanen skal drikkevandsforsyningen også i fremtiden baseres på grundvand af god kvalitet. Grundvandsbeskyttelsen er således fortsat central i den danske strategi for at sikre en god drikkevandsforsyning. Som det fremgår af bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning, kan kommunalbestyrelsen allerede i dag give tilladelse til videregående vandbehandling. Som det fremgår af teksten i handlingsplanen (s. 15), så skal hovedprincippet fortsat være, at grundvandet skal beskyttes, så der ikke opstår forurening. Det gælder også for de områder, hvor videregående vandbehandling tillades. Bemærkningerne vedrørende brugen af ordene simpel og avanceret vandbehandling er taget til efterretning. Handlingsplanens tekst er strammet op og det gjort tydeligere, hvad der forstås med simpel vandbehandling, som i øvrigt er ændret til normal vandbehandling. Derudover er udtrykket avanceret vandbehandling erstattet med videregående vandbehandling. Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug og Dansk Miljøteknologi bemærker, at urenset drikkevand ikke giver nytænkning, knowhow og teknologi til eksport. Det gør renset og forarbejdet vand derimod, hvorved der opstår muligheder for at eksport af viden og teknologi. Danske Regioner bemærker, at for forurenede grunde (punkt kilder) vil det i langt de fleste situationer være bedst og billigst at stoppe forureningen ved kilden, dvs. på de forurenede grunde. Ved forurening med pesticider, der er spredt på store arealer og som vurderes at være aftagende, f.eks. BAM, kan rensning være en optimal løsning. DANVA ser frem til ensartede retningslinjer og smidig sagsbehandling af ansøgninger fra de vandforsyninger, som har behov for avanceret vandbehandling. Dansk Miljøteknologi finder det positivt, at der med handlingsplanen gøres op med ønsket om kun at benytte simpel vandbehandling og så lavt et teknologiniveau som mulig. Brancheforeningen foreslår, at der i forhold til pesticidforureninger indføres et princip om, at der kun må foretages rensning, når forurening skyldes stoffer, som allerede er forbudt eller undergivet anden anvendelsesrestriktion. Derudover foreslår foreningen, at lovgivningen ændres således, at rensning af grundvandet ikke længere bør kræve en kommunal tilladelse, men er en beslutning vandforsyningsselskabet kan tage. Derimod skal det gøres til en pligt, at vandforsyningerne skal levere så rent vand som muligt, under hensyntagen til de økonomiske forhold. I forlængelse heraf bør det gøres ulovligt at 7

8 fortynde sig ud af overskridelser af grænseværdier, idet en fortynding spreder de uønskede stoffer ud i små mængder til alle forbrugere, frem for at fjerne dem. KL bemærker, at er en rensning først indført, så vil alene udgifterne i forbindelse med rensning realpolitisk medføre, at en prioritering og dermed økonomiske udgifter til at sikre det rene grundvand i langt de fleste tilfælde være urealistisk. Aktive dyrerettigheder mener, at vandrensning er den forkerte vej af gå, frem for at beskytte grundvandet. By- og Landskabsstyrelsen vil udarbejde retningslinjer for hvornår og hvordan kommunerne kan fravige hovedprincippet om, at drikkevandsforsyningen baseres på grundvand der alene har undergået iltning og filtrering. Hovedprincippet vil således fortsat være, grundvandet skal beskyttes, så der ikke opstår forureninger. Dette gælder også for de områder, hvor videregående vandbehandling tillades. Retningslinjerne vil omfatte såvel naturligt forekommende stoffer som menneskeskabte forureninger. Det fremgår af handlingsplanen, at i de tilfælde hvor der er tale om menneskeskabt forurening, vil der som udgangspunkt blive tale om midlertidige løsninger, indtil forureningen er væk. For de naturligt forekommende stoffer som f.eks. nikkel eller arsen, vil der være tale om langvarige eller permanente tilladelser. Sekundavand, herunder regnvand Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk Industri, DANVA og KL bemærker, at frem for at fokusere entydigt på rent grundvand som kilde til drikkevand, så burde handlingsplanen fokusere på kvalitetskriterier for vand til forskelligt formål. Det ville muliggøre, at der kommer fokus på omkostninger forbundet med vandforsyningen i forhold til forskellige formål. Det ville åbne for øget anvendelse af sekunddavand, til formål hvor drikkevandskvalitet ikke er påkrævet. Det kunne være brug af regnvand til toiletskyld og tøjvask, eller simplere vandkvalitetskrav til procesvand i nogle industrier. Handlingsplanen har fokus på drikkevandskvalitet, og på risikofaktorer for forurening af drikkevandet, f.eks. hvis sekundavand ikke tilsluttes korrekt til drikkevandsforsyningsnettet. Kvalitetskriterier for vand til andre formål end drikkevand, vurderes at ligge uden for drikkevandshandlingsplanens rammer. Foreningen af Rådgivende Ingeniører bemærker, at det for at undgå nye forureningskilder for grundvandet er vigtigt med korrekt teknologi til for-rensning af f.eks. regnvand fra veje, før regnvandet nedsiver. DANVA bemærker, at der er en række ukendte forhold ved indførelse af regnvandsanlæg, og foreningen ser derfor frem til en afdækning af forholdene omkring økonomi og risiko for forurening af drikkevandet i såvel de enkelte husstande som på ledningsnettet. Vestegnens Vandsamarbejde I/S foreslår, at den erfaringsopsamling om brugen af regnvand der omtales i handlingsplanen, også kommer til at omfatte anlæg, som bruger andet sekundavand samt at muligheden for at optimere afværgepumpninger undersøges. 8

9 By- og Landskabsstyrelsen vil inddrage bemærkningerne i overvejelserne, når undersøgelsen sættes i gang. Ledelsessystemer og fokus på kvalitets- og risikofaktorer DHI bemærker, at indførelse af ledelsessystemer vil kunne hæve drikkevandssikkerheden og forbedre forbrugernes tillid, fordi ledelsessystemer er systematiske og risikobaseret. Et ledelsessystem som f.eks. DDS (Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed) er og skal være vandforsyningernes instrument til at styre drikkevandskvaliteten. DI er enig i, at indførelse af ledelses- og kvalitetsstyringssystemer er en god idé. DI bemærker, at mange virksomheder oplever, at indførelse af fokus på kvalitet i form af et kvalitetsstyringssystem, har givet besparelser i virksomheden. Indførelse af ledelsessystemer forventes derfor ikke at koste ekstra. DANVA bemærker, at et væsentligt led i at øge fokus på drikkevandssikkerhed er at højne uddannelsesniveauet på vandforsyningerne. Derfor er det DANVAs opfattelse, at en formaliseret driftsoperatør og lederuddannelse er en nødvendig del af handlingsplanen. DANVA mener, at ved indførelse af ledelsessystemer skal der i ledelsessystemet også fokus på de trusler mod grundvandet i indvindingsområdet og hos forbrugeren, der kan udsætte ledningsnettet for forurening. Derudover bemærker DANVA, at anvendelse af ressourcer til kvalitetsstyring og sikring ikke skal begrænses af vandsektorlovens prisloft. Dansk Miljøteknologi foreslår, at et ledelsessystem skal omfatte krav om eftersyn, reparation og udskiftning af boringer samt regelmæssige, grundige eftersyn af rentvandstanke og højdebeholdere, mindst hvert 5. år. Endvidere ønsker brancheforeningen, at der stilles krav til benyttede materialer. KL bemærker, at på mindre vandforsyninger vil et stort ledelsessystem være skudt over målet, mens uddannelse af de driftsansvarlige og eksterne serviceteknikere vil have stor betydning for drikkevandssikkerheden. Som det fremgår af udkastet til handlingsplan, så forventes den politiske proces for afklaring af indførelse af ledelsessystemer at foregå i Blødgøring DHI bemærker, at der både er sundhedsmæssige og driftsmæssige spørgsmål vedrørende blødgøring. DHI påpeger, at der kan være ernæringsmæssige og sundhedsmæssige ulemper ved, at visse befolkningsgrupper kommer til at mangle det calcium og magnesium, de normalt får gennem drikkevandet. Derudover kan der opstå problemer med korrosion ved meget lav hårdhed. By- og Landskabsstyrelsen har sammen med DANVA igangsat et projekt til belysning af fordele og ulemper ved blødgøring af drikkevandet, hvorved de omtalte problemstillinger afklares. Tilsyn Svendborg Kommune mener, at handlingsplanen indeholder positive tiltag, som kan bidrage til at gøre drikkevandssikkerheden større i Danmark. Specielt ser kommunen det som positivt, at handlingsplanen lægger op til en revision af normer og vejledninger samt, at der er planer om at udarbejde et forslag til en tilsynsrapport. 9

10 DHI mener, at der bør tages yderligere initiativer til at forbedre tilsynet, end dem der er beskrevet i udkast til handlingsplan. Det er vigtigt, at der gennemføres et uafhængigt tilsyn med vandforsyningerne. Selskabsgørelsen af vandforsyningerne betyder, at det kommunale tilsyns uafhængighed er forbedret i forhold til tidligere. Da kommunerne stadig i stor udstrækning er ejere af vandforsyningerne, er der dog stadig en økonomisk kobling mellem forsyning og tilsyn. Det er en af grundene til, at tilsynet bør lægges på et andet niveau end det kommunale. DHI mener derudover, at det evt. kan registreres i Jupiter, at en vandforsyning har indført ledelsessystem. DTU Miljø, DHI, Dansk Industri og Dansk Miljøteknologi mener, at tilsynsopgaven er svær at løfte på et tilstrækkeligt højt fagligt niveau i alle 98 kommuner. Derfor mener de, at der bør oprettes en central enhed der fører tilsyn med vandforsyningerne og laver oversigter over vandkvaliteten, samt omfatter et rejsehold, der kan rykke ud ved forureninger og hjælpe med hele logistikken. DHI mener, at et centralt tilsyn kan ligge under Fødevareministeriet, idet der i Fødevareregionerne allerede findes rutiner for tilsyn med fødevarevirksomheder. DHI bemærker, at det er en vanskelig opgave at identificere kilder til forurening, samt om vandforsyningen har været forurenet og i givet fald med hvilke sygdomsfremkaldende organismer. KL bemærker, at der bør indføres minimumshyppigheder for det fysiske tilsyn. I udgangspunktet bør der føres tilsyn mindst hvert 2. år på alle almene vandværker. DANVA bemærker, at sommerens fokus på rentvandstanke bør indarbejdes i handlingsplanen, så der kommer fokus på kontrol med tankene. Det er kommunernes ansvar at føre tilsyn med drikkevandsforsyningerne. I handlingsplanen er der fokus på at sikre, at det kommunale tilsyn udføres på en systematisk og ensartet måde over hele landet. Indsatsen omfatter en revision af afsnittet om det kommunale tilsyn i Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Revisionen af afsnittet omfatter også, at der udarbejdes en tjek-liste, som skal fungere som et let anvendeligt redskab for den kommunale tilsynsførende, samt at vejledningens tekst om tilsynets hyppighed gennemgås, med det formål at støtte kommunerne, når de skal beslutte tilsynets hyppighed. Hvad angår rentvandstanke, så forventes de at fremgå tydeligt at tjek-listen. Miljøministeriet vurderer, at initiativerne vil være med til at forbedre tilsynet og sikre god drikkevandskvalitet. Fokus på teknologiudvikling Foreningen af Rådgivende Ingeniører anerkender handlingsplanens fokus på teknologiudvikling. Foreningen peger på, at udviklings- og innovationsmuligheder til tider bedst gennemføres i partnerskaber, og at det er vigtigt, at partnerskaberne sikres gode rammevilkår for alle deltagende parter. Rammevilkårene skal sikres at indeholde passende begrænsede kontrol- og tilsynskrav, for at undgå for store omkostninger hos deltagende virksomheder alene til dokumentation. DI og DANVA bemærker, at Danmark inden for spildevandsområdet er førende på teknologiområdet, men at det ikke gælder på drikkevandsområdet. Dette skyldes politikken om, at dansk drikkevandsforsyning primært skal baseres på urenset grundvand, hvorved der er et smalt grundlag for teknologiudvikling. DANVA bemærker, at der sælges pesticider, som vandforsyningerne ikke kan monitere grundet manglende analysemuligheder. 10

11 Landbrug og Fødevarer bemærker, at handlingsplanens fokus på eksport og teknologi kan indebære en risiko for, at en fremtidig regulering mere kommer til at ske med sigte på at fremme en teknologiudvikling, og mindre på at løse relevante udfordringer mht. at sikre kvaliteten af drikkevandet. Kommentarerne giver ikke anledning til ændringer. Øvrige bemærkninger FVD ser gerne, at der indføres en autorisation for prøvetagning, idet foreningen mener, at prøvetagning af vandanalyser i stort omfang ikke sker korrekt. Regelgrundlaget for prøvetagning og kemiske og mikrobiologiske miljømålinger er fastlagt i Miljøministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v., pt. bekendtgørelse nr. 866 af 1. juli Det fremgår af bekendtgørelsen, at prøveudtagninger og kemiske og mikrobiologiske målinger omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde, skal ske af en akkrediteret institution. Af drikkevandshandlingsplanen fremgår det, at By- og Landskabsstyrelsen vil drøfte interessenters oplevede problemer med prøvetagning med DANAK, som er ansvarlig for akkrediteringen af laboratorier, med henblik på at afklare eventuelle problemstillinger. DTU Miljø bemærker, at fordelingen af fluorid i grundvandet er meget ujævn på tværs af landet, hvilket har betydning for forekomsten af caries blandt børn og unge. DTU Miljø mener, at der er behov for fluoridering af vandet i Vest- og Nordjylland. Miljøministeriet bemærkninger: By- og Landskabsstyrelsen har drøftet problemstillingen med Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen mener ikke, at der er grund til at ændre på cariesindsatsen grundet fluorindholdet i drikkevandet. Danske Regioner foreslår, at teksten flere steder præciseres i forhold til regionernes rolle, samt at teksten indholdsmæssigt udvides visse steder i forhold til indsats mod jordforurening. Miljøministeriet bemærkninger: Bemærkningen tages til efterretning, og teksten justeres hvor det er relevant. DANVA bemærker, at udsættelsen af høring af vandplanerne er problematisk for de forsyninger, som har behov for en afklaring af deres fremtidige vandindvinding, idet deres vandindvindingstilladelse er udløbet. For visse forsyninger har denne usikkerhed varet flere år. Vandplanerne er sendt i høring. De vandindvindingstilladelser der udløber efter den 1. januar 2010 og inden vedtagelsen af den første kommunale handleplan, er ved lov forlænget til senest 1 år efter vedtagelsen af den kommunale handleplan. DANVA bemærker, at de gerne medvirker til at afdække, hvordan man bedst laver central formidling til borgene om drikkevandskvaliteten. DANVA mener ikke, at en smiley-lignende ordning er løsningen, da forbrugerne ikke har mulighed for at fravælge deres lokale vandforsyning. 11

12 By- og Landskabsstyrelsen vil inddrage branchen i arbejdet med en eventuel simpel og lettilgængelig formidling af den lokale drikkevandskvalitet. Af hensyn til et bedre datagrundlag vedrørende årsag til at boringer lukkes, foreslår GEUS, at der indføres pligt til at meddele en borings status, f.eks. om den leverer vand til forsyning, anvendes som afværgeboring mm. Derudover bør der indføres pligt til at angive årsag til at en boring skifter status f.eks. lukning grundet pesticider. Miljøministeriet vil undersøge muligheder for og konsekvensen af at indføre disse oplysninger i Jupiter. Kim Haagensen bemærker, at handlingsplanen mangler en strategi og plan for handlinger overfor den stigende oxidering af vores grundvand, særligt som følge af grundvandssænkning ved kraftig brug af grundvandsressourcen. Med vandplanerne skabes der fremadrettet overblik over vandressourcerne, deres tilstand og dermed også muligheden for udnyttelse af ressourcerne. Udmøntning heraf sker efter reglerne i Vandforsyningsloven, herunder bl.a. omfanget og indholdet i indvindingstilladelserne, ligesom der kan iværksættes foranstaltninger til at beskytte grundvandsressourcer der er udpeget til drikkevand. Dansk Miljøteknologi opfordrer til, at der foretages en løbende opdatering af databaser, så informationssystemerne gøres så overskuelige som muligt for den enkelte borger. Foreningen opfordrer Miljøministeriet til, sammen med forsyningssekretariatet at udvikle og implementere en benchmarking for vandforsyningerne på kvalitet, miljø og sikkerhed. Det fremgår af Vandsektorlovens kapitel 2 om Benchmarking, at Vandselskaber, der skal have fastsat et prisloft, skal foretage registrering af og indberette oplysninger om vandselskabets miljø-, service og driftsforhold og økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet til brug for Forsyningssekretariatets beregning af vandselskabets effektivitet i form af resultatorienteret benchmarking. Derudover henvises til handlingsplanens initiativ om at sikre borgerne og andre nemt og hurtigt overblik over kvaliteten af det lokale drikkevand evt. vist i form af vanddråber. Dansk Miljøteknologi bemærker, at den Miljøteknologiske handlingsplan udløber med udgangen af Foreningen foreslå derfor, at handlingsplanen forholder sig til, hvordan den skal videreudvikles og udbygges efter Den Miljøteknologisk Handlingsplan er en regeringshandlingsplan, som forholder sig bredt til miljøteknologi. Vand er blot et af flere emner. Handlingsplanen for miljøteknologi dækker perioden Finansieringen af handlingsplanen var en del af finanslovsaftalen for Forligspartierne bag denne aftale var alle folketingets partier. Finansiering af en indsats for miljøteknologi efter 2011 skal senest aftales i forbindelse med finansloven for KL bemærker, at handlingsplanen med fordel kunne beskæftige sig mere indgående med udpegning af Områder med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD). Områderne betragtes iflg. KL som statiske, men ny viden om forureninger, grundvandskvalitet, ændrede indvindings- og forsyningsforhold 12

13 gør, at de bør aktualiseres og tilpasses. Vestegnenes Vandsamarbejde I/S har lignende bemærkninger. De nuværende OSD-områder blev udpeget i regionplanerne og skal nu udpeges i vandplanerne efter miljømålsloven. Eventuelle ændringer af OSD håndteres derfor i vandplanprocessen. KL bemærker, at der er behov for en vejledning til bekendtgørelse nr om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på landet. Vejledningen er under udarbejdelse. Aktive Dyrerettigheder ønsker, at Danmarks Statistiks miljøkontor genetableres, og at data om nitrat og pesticider i drikkevandet, som kontoret tidligere lavede, fremover igen bliver tilgængelige. Danmarks Statistik ligger uden for Miljøministeriets ressort. Vestegnens Vandsamarbejde I/S bemærker, at hvis grundvandsbeskyttelse skal indregnes i vandforsyningernes prisloft, kan konsekvensen blive, at vandforsyningerne nedprioriterer grundvandsbeskyttelsen, for at få den øvrige drift til at hænge sammen. Ved fastsættelse af prisloftet korrigeres for relevante faktorer, som f.eks. drifts- og vedligeholdelsesomkostninger fra nye lovbundne miljømål eller nye lokalt fastsatte miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet under Konkurrencestyrelsen skal ikke vurdere rimeligheden i de fastsatte mål, men prisloftet fastsættes med henblik på, at vandselskabet kan leve op til de fastsatte miljø- eller servicemål på en effektiv måde. I forhold til nye grundvandsbeskyttelsesaktiviteter vil prisloftets indflydelse blive afklaret i forbindelse med den endelige udmelding af prislofter. Landbrug og Fødevarer bemærker, at fødevarevirksomheder og landbruget også bør inddrages som en del af branchen, når drikkevandsanliggende skal drøftes. By- og Landskabsstyrelsen vil inddrage Landbrug og Fødevarer hvor de indgår som naturlig interessent. Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug bemærker, at øgede muligheder for at lave opsamlingsbassiner af drænvand fra markerne vil give mulighed for at genanvende vandet til markvanding. Derved løses problemet omkring manglende vedligeholdelse af kloaker fra byerne. Danske Regioner bemærker, at dataudvekslingen mellem myndigheder har afgørende betydning for, at den nødvendige indsats kan iværksættes. Danske Regioner ønsker derfor, at der tages skridt til at sikre, at dataudveksling mellem myndighederne kan foregå smidigt og at data løbende opdateres. DANVA støtter en offensiv regulering på hele vandområdet, men påpeger, at vandforsyningsområdet skal samtænkes med spildevandsområdet. 13

14 DHI bemærker, at kildevand og emballeret drikkevand skal overholde de samme krav som drikkevand, men at flaskevand til gengæld har et meget stort CO2-footprint sammenlignet med hanevand. DHI bemærker, at det fremgår af Drikkevandsdirektivet, at det er Medlemslandene dvs. Miljøministeriet og By- og Landskabsstyrelsen, der overordnet har ansvaret. I Danmark er ansvaret uddelegeret til kommuner og vandforsyninger, men det er stadig Medlemslandene, der står til ansvar over for Kommissionen. DHI bemærker derudover, at der mangler argument for, hvorfor forbrugertilliden til drikkevandet er vigtigt. Iflg. DHI er argumentet, at tryghed ved at drikke hanevand er et væsentligt velfærdsgode. DANVA og KL bemærker, at offentliggørelsen af en rapport om sårbare lerjorde (KUPA ler), fortsat mangler, på trods af, at projektet blev afsluttet for næsten et år siden. DANVA bemærker, at der er stærkt behov for hurtigst muligt at få indledt arbejdet med opfølgning på Vandsektorloven, herunder især at få afklaret hvordan de nødvendige indsatser for en fremtidssikring af drikkevandskvaliteten kan gennemføres under prisloftet. KL bemærker flere steder, at såfremt initiativet pålægger kommunerne yderligere opgaver, så skal kommunerne kompenseres i form af flere ressourcer. KL bemærker, at der er risiko for, at de kommende vandplaner bliver administreret på et forældet og løst grundlang, idet potentialekurver er lavet på baggrund af ældre viden, og der kun sjældent foretages pejling efterfølgende. Aktive dyrerettigheder bemærker, at dansk landbrugs produktion af okse- og svinekød forbruger ca. 8,8 mia. m3 vand. Dertil kommer vand til anden animalsk produktion og kunstvanding. Til sammenligning lå det samlede vandforbrug i København i 2009 på 29,8 mio. m3 vand. Foreningen foreslår derfor, at i områder med vandmangel skal der skæres ned på antallet af virksomheder og landbrug med stort vandbehov. Dansk Miljøteknologi bemærker, at med det nuværende aktivitets- og bevillingsniveau, så vil oprensnings af forurenede grunde sandsynligvis tage 50 år frem for det nuværende skøn på 26 år. Dette mener Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi ikke er acceptabelt. Kommentarerne giver ikke anledning til ændringer i handlingsplanen. 14

UDKAST. Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten

UDKAST. Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten UDKAST Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten 2010-2012 Større ressourcebevidsthed Øget sikkerhed Bedre teknologi Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 12. Juli 2010 Forord I Danmark

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord 1. Orientering fra Vandmyndigheden (Lise) 2. Indsatsplanlægning og Grundvandsbeskyttelse (Pernille) Opfølgning på indsatsplanerne 3. Områdets emner 4.

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger Rapport udgivet af BLST i 2009. ALECTIA A/S ENVIRON Management&Audit Kulegravningsudvalgets

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

NOTAT 2010/2-8A Den 25. marts 2010 Jnr. 08.004-088 jnr. 08.216-021 Vandforsyning. Projektbeskrivelse VANDFORSYNING I DANMARK

NOTAT 2010/2-8A Den 25. marts 2010 Jnr. 08.004-088 jnr. 08.216-021 Vandforsyning. Projektbeskrivelse VANDFORSYNING I DANMARK Projektbeskrivelse NOTAT 2010/2-8A Den 25. marts 2010 Jnr. 08.004-088 jnr. 08.216-021 Vandforsyning VANDFORSYNING I DANMARK Drikkevand rent vand, men hvordan? I Danmark bruger vi knap 1 mia. m 3 vand årligt.

Læs mere

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022 Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4924 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34 Henning.Leth@middelfart.dk

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Referat. Møder i kontaktgrupperne 9., 11. og 18. november 2010. Deltagere:

Referat. Møder i kontaktgrupperne 9., 11. og 18. november 2010. Deltagere: Referat Dato: 07.11.2011 Sagsnr.: 2010-40854 Dok. nr.: 2010-337789 Direkte telefon: 7743 9177 Initialer: JØ/LDN/LTB Vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Møder i kontaktgrupperne 9., 11. og 18. november 2010

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Drikkevand - rent vand, men hvordan?

Drikkevand - rent vand, men hvordan? Materiale til konferencen Drikkevand - rent vand, men hvordan? lørdag den 2. april 2011 i Landstingssalen, Christiansborg INDHOLD 0 Intro side 3 1 Om grundvand og drikkevand - side 4 Kilder til forurening

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c 1 Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2 Vejledningens formål...

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere

Skabelon til vedtægter Hjælp til forbruger og økonomisystem blandt medlems vandværker.

Skabelon til vedtægter Hjælp til forbruger og økonomisystem blandt medlems vandværker. Bestyrelsens beretning 2012. Velkommen til generalforsamling i Vandråd Randers. Første punkt på dagsordenen er valg af dirigent. Bestyrelsen vil foreslå Jens Erik Thomsen, Kristrup Vandværk. Aktivitetsplan

Læs mere

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Administrationen Dato: 21.08.2009 Init.: lbj R e f e r a t Sagsnr: 2009-41950 Doknr.: 2009-230312 Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Tid Torsdag den 20.08.2009,

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Dato Sagsbehandler J.nr. 30. juni 2014 dmikk 003184-2014 Tilladelse til indvinding af grundvand fra boring DGU nr. 199.1641 og 199.1640 beliggende matr. nr. 1b

Læs mere

Høringsnotat Vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om jordvarmeanlæg

Høringsnotat Vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om jordvarmeanlæg NOTAT Erhverv J.nr. 001-10205 Ref. mehch Den 18. november 2013 Høringsnotat Vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Bekendtgørelsesudkastet blev sendt i offentlig høring den 25. september

Læs mere

Referat af lodsejermøde

Referat af lodsejermøde Referat af lodsejermøde Vedr. boringsnært beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads Afholdt d. 26. sept. 2013, kl. 19, på Høloftet, Søsum Deltagere: 21 lodsejere med ejendom inden for BNBO, repræsentanter

Læs mere

Udkast til vandforsyningsplan 2014 Odder Kommune Indledning Målsætning Formål med planen Baggrund Plangrundlag Vandplaner Vandhandleplaner

Udkast til vandforsyningsplan 2014 Odder Kommune Indledning Målsætning Formål med planen Baggrund Plangrundlag Vandplaner Vandhandleplaner Udkast til vandforsyningsplan 2014 Odder Kommune Indledning Målsætning Formål med planen Baggrund Plangrundlag Vandplaner Vandhandleplaner Kommuneplan Indsatsplaner BNBO Samarbejde Plan Mål Byrådet: Miljø

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

En mere effektiv vandsektor

En mere effektiv vandsektor En mere effektiv vandsektor - Vækst, effektivisering og udvikling. v. Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk www.danva.dk Kort om DANVA Brancheforening

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune

Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune Bilag til indsatsplan Beder April 2013 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Vandvision 2100... 2 2 Resumé... 3 3 Baggrund...

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Egedal Kommune Vandforsyningsplan 2013-2023

Egedal Kommune Vandforsyningsplan 2013-2023 Egedal Kommune Vandforsyningsplan 2013-2023 Plandel Titel: Vandforsyningsplan 2013-23 Rapport: Foto: Tryk: Rapporten er udarbejdet af Egedal Kommune og Rambøll Egedal Kommune og Rambøll Rambøll Udgivelsesår:

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K

Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Ref.: HG/hg E-mail: hg@frinet.dk 1. oktober 2015 Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Journalnummer 65-651- 6506 Høringssvar fra Foreningen af Rådgivende

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Syddjurs Kommune 21. juni 2012

Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Morten Hundahl Steen Wengel Sune Mikkelsen Susanne Kornvig Dagsorden 1. Velkomst 2. Seneste nyt fra kommunen a. Web indberetning og off. digital

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Teknik og Miljø 2012 Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Generelle krav og regler... 5 Tidsfrister... 6 Udsættelse af påbud...

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 www.kalundborgforsyning.dk Indhold: Kalundborg Forsyning Baggrund oversigtskort vandmængder vandkvalitet Teknisk totalløsning Forudsætninger Økonomi

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget.

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. Vandværksforeningen er ikke en kontrol- eller tilsynsmyndighed. Det ligger ved Kommunen. Eksisterende lovgivning:

Læs mere

Vandsamarbejder i Aalborg Kommune. v/louise Appel Bjergbæk Forsyningsvirksomhederne Aalborg Kommune

Vandsamarbejder i Aalborg Kommune. v/louise Appel Bjergbæk Forsyningsvirksomhederne Aalborg Kommune Vandsamarbejder i Aalborg Kommune v/louise Appel Bjergbæk Forsyningsvirksomhederne Aalborg Kommune Disposition - Introduktion til vandsamarbejderne i Aalborg - Opstart af et nyt vandsamarbejde i Nibe-området

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 L 155 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 L 155 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 L 155 Bilag 1 Offentligt NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00067 Ref. sahhe/hvb Den 26. januar 2015 Høringsnotat vedrørende lovforslag om grundvandskortlægning

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven

Læs mere

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner et værktøj til vandværksledelse i samarbejde med kommunen Af Vandguidens redaktion, Kristen Simonsen og DAVIS-konsortiet»At trække på samme

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

Varde Kommunes bemærkninger til høringssvar til Vandforsyningsplanen

Varde Kommunes bemærkninger til høringssvar til Vandforsyningsplanen Team Miljø Toften 2 6818 Årre Tlf. 79946800 Fax www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk 28. januar 2014 Hardy Skov Direkte tlf. 79947460 hask@varde.dk Journalnr. 6044/14 Sagsnr. 12/1728 Varde Kommunes

Læs mere

Medlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015

Medlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015 Medlemsmøde Danske Vandværker FVD Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015 Indholdet i det politiske forlig af 29. april 2015 1,3 mia. kr i effektivisering fra 2014-2020 Spildevand 0,9

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.02-P19-1-14 10.6.2014

Læs mere

Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle. Forsyningssekretariatet

Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle. Forsyningssekretariatet Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle poster i prisloftet Forsyningssekretariatet Vejledning om 1:1 omkostninger og nettofinansielle poster i prisloftet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Vandforsyningsplan 2011 2023

Vandforsyningsplan 2011 2023 Vandforsyningsplan 2011 2023 1. INDLEDNING 3 1.1 Høringsperiode 4 1.2 Definitioner 5 1.3 Det forpligtende kommunale samarbejde 6 2. RETNINGSLINJER 7 2.1 Retningslinjer for tilstrækkelig vandforsyning 7

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Baggrund Handlingsplanen er udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 6 og bilag 1, om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA notat Skanderborg, den 1. maj 2015 CEL/KBJ Vedr.: Udredning vedr. aftale om ny vandsektorlov DANVA giver med dette notat sine medlemmer en foreløbig udredning

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Plantedirektoratet/departement Sagsnr.: PD 11-2221-000001/Dep. sagsnr.: 10815 Den 29. juni 2011 FVM 903 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

KL's høringssvar til udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg

KL's høringssvar til udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Sendt pr. mail til: mst@mst.dk med cc til mehch@mst.dk Vedr.: j.nr. MST-1210-00041. KL's høringssvar til udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar til udkast

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Rudersdal Forsyning A/S (Vand) Att.: Jane Britta Madsen Skovlytoften 27 2840 Holte Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04281 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand

Læs mere

Referat af generalforsamling i Sneslev vandværk Den 12-03-2015

Referat af generalforsamling i Sneslev vandværk Den 12-03-2015 Referat af generalforsamling i Sneslev vandværk Den 12-03-2015 1. Valg af dirigent Otto Hansen blev valgt. 2. Beretning for 2014 Beretning ved Erik Larsen Beretning 2014 Sneslev Vandværk har gennem 2014

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Slide: 1 Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011 Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Civ. Ing. Lars Isager Hedegaard, Hvidovre Forsyning Slide: 2 Inden vi ser på

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03985 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Vandforsyningsplan 2009-2021

Vandforsyningsplan 2009-2021 Vandforsyningsplan 2009-2021 Forfatter og udgiver Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Jørgen Fibigersgade 20 9850 Hirtshals Rapport titel Vandforsyningsplan 2009-2021, Hjørring Kommune Dato 12. august

Læs mere

Handlingsplaner til at sikre rent vand i fremtiden fra

Handlingsplaner til at sikre rent vand i fremtiden fra Drikkevand rent vand, men hvordan? Teknologirådets konference den 2. april 2011 på Christiansborg Handlingsplaner til at sikre rent vand i fremtiden fra Vandværkerne (Dansk Vand- og Spildevandsforening)

Læs mere

Svendborg Vand A/S. Udkast 2-6-09. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Svendborg Vand A/S. Udkast 2-6-09. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Svendborg Vand A/S Udkast 2-6-09 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Natur og Vand juni 2009 Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Svendborg Vand A/S Udgiver Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2010-2021

Forslag til Vandforsyningsplan 2010-2021 Maj 2011 Center for Teknik og Miljø Forslag til Vandforsyningsplan 2010-2021 Plandel GREVE KOMMUNE INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Opbygning af vandforsyningsplanen 2 1.2 Offentlig høring 2 2. Vandforsyningen

Læs mere

Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata

Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata By- og Landskabsstyrelsen, November 2010 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG BAGGRUND 4 1.2 INDHOLD 4 1.3 SIKRING AF OFFENTLIGHEDENS

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 8.mødedag, tirsdag den 7. oktober 2008. Dagsordenens punkt 137 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at bane vejen for vandforsyning gennem vandvinding af grundvand. (Landstingsmedlem

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B397200O - PJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 19. november 2013 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Anne Louise Bormann, John Mosegaard og Lisbeth Adserballe (kst.)). 13.

Læs mere

Vandforsyningsplan for Vejen Kommune 2011-30

Vandforsyningsplan for Vejen Kommune 2011-30 Vandforsyningsplan Vandforsyningsplan for Vejen Kommune 2011-30 Indledning....5 Målsætninger og retningslinier...7 Forsyningsstruktur....8 Vandkvalitet....11 Kommunens tilsyn....12 Grundvandsressource

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere