Notat Vedrørende høringssvar til udkast til Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat Vedrørende høringssvar til udkast til Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten"

Transkript

1 Notat Vand J.nr. bls Ref. Den 22. november 2010 Notat Vedrørende høringssvar til udkast til Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten Udkast til Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten blev sendt i ekstern høring d. 13. juli Høringsfristen udløb 8. september Udkastet blev lagt på Høringsportalen og alle kunne indgive høringssvar. Miljøministeriet har modtaget i alt 24 høringssvar. Formålet med Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten er at skabe en ramme og retning for de igangværende og fremtidige initiativer, som skal være med til at forebygge drikkevandsforureninger. Handlingsplanen indeholder i alt 31 konkrete initiativer, fordelt på 7 indsatsområder. De 7 områder er: Grundvandsbeskyttelse skal forebygge drikkevandsproblemer Gennemtænkt vandplanlægning Mere sikker drikkevandsforsyning Systematisk kommunalt tilsyn Mere borgerinddragelse på vandområdet Udvikling af vandteknologier Offensiv regulering. I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar, grupperet i sammenfaldende emner, der hvor det er relevant. Kommentarer hertil er anført i kursiv. Af høringssvarene fra Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL) og andre fremgår forslag til konkrete tekstændringer og forslag til tilføjelser. Forslag til tekstændringer og tilføjelser er indarbejdet, hvor det vurderes at være relevant. De større tekstforslag er medtaget i høringsnotatet. Det skal bemærkes, at høringssvarene er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar. Generelle bemærkninger DTU Miljø finder, at handlingsplanen indeholder mange gode initiativer og finder det positivt, at handlingsplanen gør op med tidligere tiders stive holdning til vandbehandling. DTU Miljø mener, det er glædeligt, at hele vandkæden fra kilde til forbruger er med, og ser derudover gerne, at drikkevandet bliver set som den vigtigste fødevare.

2 Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) er i det store og hele er enig i de beskrevne problemstillinger og forslag til indsatser. KL finder det generelt positivt, at der implementeres en handlingsplan for at sikre drikkevandskvaliteten. KL finder, at handlingsplanen er relativ svag i forhold til grundvandsbeskyttelse og åbner samtidig op for udvidet anvendelse af vandrensning. Den giver dermed udtryk for en holdning der kan risikere at flytte fokus fra forebyggende foranstaltninger til efterfølgende rensning. Dansk Industri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, DANVA, KL m.fl. bemærker, at udkastet til handlingsplan er uklart med hensyn til målsætninger, ansvarsfordeling, prioritering og finansiering af indsatsen. Derudover bemærkes det, at handlingsplanens 3-årige periode, er en meget kort periode. Handlingsplanen beskriver rammen og retningen på de igangværende og nye drikkevandsinitiativer i perioden De er igangsat eller igangsættes inden for den 3-årige periode. Målsætningen for handlingsplanen er at sikre en høj drikkevandskvalitet i Danmark, samt sikre, at forbrugerne også i fremtiden kan have tillid til det danske drikkevand. Hvor andet ikke er nævnt, igangsættes initiativer af Miljøministeriet, eventuelt i et samarbejde med interessenter. Der er afsat 4 millioner kroner til gennemførelsen af nye initiativer, som forventes igangsat inden for handlingsplanens 3 årige periode. Initiativet med indførelse af ledelsessystemer forventes finansieret via vandprisen. Derudover suppleres indsatsen med midler fra Miljøteknologisk Handlingsplan og den kommende Teknologiudviklingsfond for vandsektoren, som følge af vandsektorloven. Dertil kommer, at der med indgåelse af finanslovsaftale for Finansloven 2011 vil blive afsat 5 mio. kr. til at skabe størst mulig klarhed om vandværkernes muligheder for at begrænse risikoen for, at pesticider kan forekomme i drikkevandet. Handlingsplanens periode på 3 år skal ses som det fokus, der er på drikkevandssikkerhed og drikkevandskvalitet her og nu. Dansk Brøndejerforening bemærker, at handlingsplanen har sit fokus på de almene vandforsyninger, hvorved den utilsigtet kan komme til at pålægge de ikke-almene vandværker unødige byrder, og glemme deres problemer. Foreningen peger især på initiativet med et dråbesystem og indførelse af ledelsessystemer som værende unødige byrder for foreningens medlemmer. I handlingsplanen er der fokus på de private brøndejere i initiativet Færre forureninger på små, private vandforsyninger. Der er med handlingsplanen ikke lagt op til, at initiativer om indførelse af ledelsessystemer og dråbesystem skal omfatte de ikke almene vandforsyninger. De politiske drøftelser vedrørende omfanget af indførelse af ledelsessystemer forventes at foregå i Dråbesystemet skal baseres på data i den nationale grundvands- og boringsdatabase Jupiter, og er tænkt som et formidlingsinitiativ overfor borgere. Initiativet vurderes ikke at medføre byrder for de private brøndejere. 2

3 Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug bemærker, at der bør fokuseres mere på giftighed af de miljøfremmede stoffer, frem for grænseværdier. Sundhedsstyrelsen bemærker, at borgernes tillid til drikkevandet har stor betydning for, at hanevand vælges frem for læskedrikke og lignende. Styrelsen bemærker derudover, at brugen af avanceret vandbehandling og sager om mikrobiel forurening af drikkevandet, kan have en negativ påvirkning af borgernes tillid til drikkevandet. Initiativerne i handlingsplanen har til formål at sikre drikkevandskvaliteten, bl.a. for derigennem at sikre, at borgerne fortsat har tillid til det danske drikkevand. Klima DHI, DANVA, Dansk Industri, Sundhedsstyrelsen m.fl. bemærker, at handlingsplanen bør forholde sig til de udfordringerne klimaændringerne skaber for vandforsyningerne. Der bør indgå flere aktiviteter omkring klimaændringers betydning for dansk vandforsyning. Bemærkningen er taget til efterretning, og udfordringer som følge af klimaændringer er gjort tydeligere. Forskning De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) byder handlingsplanen velkommen og bemærker, at handlingsplanen indeholder mange væsentlige forbedringer i forhold til den nuværende praksis på området. GEUS og Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi bemærker, at der mangler initiativer vedrørende den forskningsmæssige forudsætning for en række af initiativerne. F.eks. er den miljøteknologiske udvikling drevet af et forskningsmiljø der beskæftiger sig med drikkevandsområdet. Handlingsplanens tekst suppleres så det fremgår, at forskning kan understøtte teknologiudvikling. Visionen Vejen Kommune tilslutter sig handlingsplanens vision om, at alle i Danmark skal have adgang til rent og godt drikkevand. DHI bemærker, at visionen om rent og godt drikkevand er rigtig, men at den bør indeholde udsagn om beskyttelse af befolkningens sundhed, som, udover levering af vand, er et grundlæggende mål for vandforsyning. Et af formålene med Vandforsyningsloven er, at sikre kvalitetskrav til drikkevandet til beskyttelse af menneskers sundhed. Visionen om rent og godt drikkevand dækker også sundhed. Dansk Industri og Landbrug og Fødevarer bemærker, at der grundlæggende savnes fokus på drikkevandskvalitetens betydning for virksomheder, og at handlingsplanens vision derfor også bør omfatte forsyning af virksomheder. 3

4 Handlingsplanens fokus er på drikkevand i form af hanevand til at drikke. I det omfang virksomheder har brug for en anden vandkvalitet end den kvalitetskravene til drikkevand foreskriver, falder det uden for rammerne af denne handlingsplan. Kvælstofforurening Vejen Kommune bemærker, at der er en uoverensstemmelse mellem udkast til drikkevandshandlingsplan og udkast til Vandplan for Vadehavet. I udkast til drikkevandshandlingsplan står der, at udvaskning af næringsstoffer fra landbruget betyder at grundvandet nogle steder indeholder for meget nitrat, mens det af Vandplanen for Vadehavet fremgår, at stort set alle de terrænnære grundvandsforekomster er i dårlig kemisk tilstand grundet for højt nitratindhold. Der er tale om en national handlingsplan, som beskriver forholdene generelt. Derfor er der i handlingsplanen ikke taget højde for lokale og regionale forhold, med mindre det fremgår af teksten. Vandplaner vil derimod indeholde en beskrivelse af forholdene inden for det enkelte vandopland. Vejen Kommune og Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug bemærker, at etablering af vådområder og randzoner langs vandløb og søer ingen effekt har på kvælstofkoncentrationen i grundvandet, men alene i overfladevandet. Teksten omkring Grøn Vækst initiativer præciseres, så det fremgår tydeligere, at indsatsen med vådområder og randzoner ikke er relateret til drikkevandet. Pesticidforurening Svendborg Kommune og KL bemærker, at de er uenige med handlingsplanens udsagn om, at godkendelsesordningen for pesticider sikrer mod, at pesticider ender i grundvandet og at det især er fortidens synder, der er et problem i forhold til drikkevand samt at varslingssystemet for pesticider viser, at godkendelsesordningen virker. DANVA m.fl. påpeger også stigende fund af pesticider i grundvandet. Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug ønsker, at der iværksættes en undersøgelse, der dokumenterer hvor pesticidernes udvaskningskilder kommer fra, og hvordan de udvaskes, så der ikke laves uhensigtsmæssige begrænsninger i godkendelse og anvendelser. SF-Aalborgs miljøgruppe bemærker, at udkastet til handlingsplan bør have indarbejdet forsigtighedsprincippet, Folketingets beslutning om, at drikkevandsforsyningen skal baseres på rent urenset drikkevand fra decentrale vandværker samt at Områder med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD) skal beskyttes bedre. Iflg. høringssvaret er det nydannede grundvand i mange OSD-områder forurenet. SF-Aalborg bemærker derudover, at vandforsyningen i New York State er begyndt at købe naturarealer op, for at kunne levere rent urenset grundvand til statens borgere. SF-Aalborg ønsker derudover lovgivningen ændret, så samfundet sikrer en fremtidig arealanvendelse, der dyrker rent drikkevand. DANVA støtter regeringens plan om at reducere den generelle pesticidbelastning af grundvandet, ved en reduktion i behandlingshyppigheden. DANVA mener imidlertid ikke, at de foreslåede aktiviteter vil være tilstrækkelige. DANVA bemærker, at hvis formålet med reduktionen i behandlingshyppighed er sikring af grundvandet, så bør indsatsen målrettes mod indvindingsområder og Områder med Særlig Drikkevandsinteresser (OSD). 4

5 FVD mener, at en 25 meters sprøjtefri zone omkring alle vandindvindingsanlæg er meningsløst og i strid med viden om beskyttelseszoner. I værste fald vil forslaget betyde en falsk tryghed. Foreningen ønsker i stedet, at der etableres boringsnære beskyttelsesområder på baggrund af individuelle vurderinger. Også DANVA og KL er kritisk overfor en 25 meters sprøjtefri zone, og nævner i stede obligatoriske boringsnære beskyttelsesområder som en bedre løsning. Miljøstyrelsens godkendelsesordning for pesticider er meget restriktiv med hensyn til beskyttelse af grundvandet sammenlignet med reglerne i EU, og giver en effektiv beskyttelse af grundvandet, som det fremgår nedenfor. I Varslingssystemet for pesticider i grundvandet (VAP) testes godkendte pesticiders nedsivning til grundvandet under reelle danske forhold. Frem til 2010 er der undersøgt 41 pesticider samt 40 nedbrydningsprodukter, svarende til knap halvdelen af de godkendte pesticider i landbruget. Udvælgelsen af teststoffer sikrer, at de mest potentielt mobile og meget anvendte stoffer testes først. Resultatet er, at 2 gamle pesticider nu er forbudt i Danmark - et tredje pesticid fik forinden testafslutning restriktioner på anvendelsen for at beskytte grundvandet. For 6 andre stoffer har der været tale om få fund i grundvandet i koncentrationer over grænseværdien ud af rigtig mange prøver - Miljøstyrelsen vurderer i disse tilfælde, at grænseværdien ikke overskrides på årsbasis i det helt unge grundvand, altså at der ikke er tale om en uacceptabel forurening. VAP medfører i øvrigt, at Miljøstyrelsen hurtigt kan gribe ind overfor et pesticid, hvis det mod forventning alligevel skulle vise sig at udgøre et problem. For drikkevandsboringernes vedkommende viser den seneste opgørelse fra GEUS (2010), at der er fundet 47 forskellige pesticider i drikkevandsboringerne. Miljøstyrelsen har håndteret 44 af disse stoffer med forbud, udfasning eller væsentlige restriktioner på anvendelsen. For de sidste 3 stoffer har Miljøstyrelsen vurderet, at der ved regelret anvendelse ikke er risiko for, at disse stoffer siver ned til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien målt som årlige gennemsnitskoncentrationer Altså at stofferne ikke udgør en risiko for grundvandet. Grundvandsovervågningen synes umiddelbart at vise, at der findes stadig flere pesticider i grundvandet. Årsagen er dog, at analyseprogrammet flere gange er omlagt, sådan at der overvejende analyseres prøver fra det yngre grundvand, hvor der kan forventes pesticidfund, mens der ikke længere analyseres prøver fra det dybere liggende grundvand, hvor stofferne ikke forventes at findes. Hertil kommer, at der inddrages flere gammelkendte stoffer, der ikke længere er tilladt i Danmark, samt at det helt overvejende er ikke-godkendte stoffer, der påvises. På denne baggrund kan der ikke påpeges en særlig risiko fra de i dag godkendte pesticider. Resultaterne fra VAP og overvågningen af drikkevand og grundvand bekræfter således, at godkendelsesordningen for pesticider fungerer efter hensigten, og at de fund der gøres i dag helt overvejende skyldes fortidens synder - altså stoffer, der er forbudt, fjernet fra markedet eller pålagt væsentlige restriktioner på anvendelsen netop for at beskytte grundvandet. Når der alligevel er enkeltstående fund af godkendte pesticider, kan det skyldes, at landmænd tidligere fyldte og vaskede deres sprøjter direkte på jorden eller på uhensigtsmæssigt konstrueret vaskepladser, så pesticider herfra er sivet ned til grundvandet, eller at der er sprøjtet for tæt på vandboringerne, så stofferne er sivet direkte ned langs borerøret eller trukket ned via tragteffekten. For at forebygge disse punktkilder fremover, er reglerne for landbrugets vaskepladser skærpet væsentligt i 2010, så spild og vaskevand med rester af pesticider ikke ender i grundvandet. Samtidig 5

6 forventer Regeringen dette efterår at fremsætte et lovforslag om en udvidelse af beskyttelseszonen til 25 meter omkring drikkevandsboringerne. Udvidelsen af det nuværende 10 meters fredningsbælte til et pesticidfrit område med en radius på 25 meter forøger det pesticidfrie areal 6 gange, hvilket vurderes at give en væsentlig ekstra beskyttelse af grundvand og drikkevand mod forurening fra pesticidanvendelse i boringens umiddelbare nærhed. Hertil kommer, at kommunerne i dag har de lovgivningsmæssige og faglige redskaber til at etablere større beskyttelseszoner (boringsnære beskyttelsesområder) omkring de enkelte boringer netop der, hvor der er behov for det. Etablering af et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) kræver, at kommunen foretager en konkret vurdering af lokale forhold, hvorefter der sættes effektivt ind med beskyttelse af netop den sårbare del af vandindvindingsområdet. DANVA, GEUS og KL bemærker, at bilagslisten til boringskontrolvejledningen ikke er opdateret siden Lister omfatter de stoffer vandforsyningerne skal analysere for. Det fremgår af drikkevandsbekendtgørelsen, at vandværkerne ved boringskontrollen skal undersøge for de pesticider og nedbrydningsprodukter som er angivet i Miljøstyrelsens tilsynsvejledning nr. 3 fra Der er tale om i alt 23 stoffer. By- og Landskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen er i øjeblikket ved at vurdere, om listen skal justeres, herunder om der skal gives særlige anbefalinger til lokalområder. Aktive Dyrerettigheder forlanger, at forureneren betaler -princippet også kommer til at gælde for landbruget i forhold til pesticidforurenet grundvand, samt f.eks. lukning af boringer grundet forureningen. Foreningen ønsker derudover, at begrænse haveejeres mulighed for at købe og bruge sprøjtegifte. Også Vestegnes Vandsamarbejde I/S så gerne, at det blev forbudt for private haveejer at købe pesticider. Korrekt anvendelse af godkendte pesticider er lovlig, og vil under normale omstændigheder ikke forurene grundvandet. De forureninger, vi ser i dag, skyldes primært fortidens synder. Haveejere tegner sig for en meget lille del af det samlede forbrug af sprøjtemidler i Danmark. Miljøstyrelsen har vurderet, at regelret anvendelse af godkendte pesticider i private haver ikke udgør en risiko for grundvandet. Miljøstyrelsen har i 2009 medvirket i en informationskampagne med haveejere i Storkøbenhavn som målgruppe. I 2011 gennemfører Miljøstyrelsen en landsdækkende kampagne rettet mod private haveejere, med henblik på at reducere pesticidforbruget. Det vil være et brud på EU's indre markedsregler, hvis vi i Danmark indfører et generelt forbud mod anvendelse af pesticider i private haver. Der kan kun indføres forbud på baggrund af en konkret risikovurdering. Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, FVD, DTU Miljø m.fl. bemærker, at udsagnet om, at der lukkes mere end 100 boringer pr. år grundet pesticidforurening vurderes at være højt. 6

7 Teksten er opdateret i forhold til den seneste opgørelse. Det fremgår således, at frem til 2001 blev der lukket mere en 100 boringer om året grundet pesticider, mens tallet nu er faldende og i 2008 lå på under 20. Videregående vandbehandling FVD og Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) bemærker, at det kan skabe forvirring, at der bruges forskellige ord, når der tales om behandlet og ikke behandlet drikkevand. Iflg. DANVA og Dansk Industri har stort set alt drikkevand gennemgået en simpel vandbehandling, og derfor skaber det forvirring at tale om urenset drikkevand. Derudover bemærker FVD, at avanceret vandbehandling og videregående vandbehandling er det samme, og at videregående vandbehandling er mest korrekt, idet der ofte er tale om ret simple metoder. Der er med handlingsplanen ikke lagt op til at flytte fokus fra forebyggende foranstaltninger, herunder grundvandsbeskyttelse. Som det fremgår af handlingsplanen skal drikkevandsforsyningen også i fremtiden baseres på grundvand af god kvalitet. Grundvandsbeskyttelsen er således fortsat central i den danske strategi for at sikre en god drikkevandsforsyning. Som det fremgår af bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning, kan kommunalbestyrelsen allerede i dag give tilladelse til videregående vandbehandling. Som det fremgår af teksten i handlingsplanen (s. 15), så skal hovedprincippet fortsat være, at grundvandet skal beskyttes, så der ikke opstår forurening. Det gælder også for de områder, hvor videregående vandbehandling tillades. Bemærkningerne vedrørende brugen af ordene simpel og avanceret vandbehandling er taget til efterretning. Handlingsplanens tekst er strammet op og det gjort tydeligere, hvad der forstås med simpel vandbehandling, som i øvrigt er ændret til normal vandbehandling. Derudover er udtrykket avanceret vandbehandling erstattet med videregående vandbehandling. Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug og Dansk Miljøteknologi bemærker, at urenset drikkevand ikke giver nytænkning, knowhow og teknologi til eksport. Det gør renset og forarbejdet vand derimod, hvorved der opstår muligheder for at eksport af viden og teknologi. Danske Regioner bemærker, at for forurenede grunde (punkt kilder) vil det i langt de fleste situationer være bedst og billigst at stoppe forureningen ved kilden, dvs. på de forurenede grunde. Ved forurening med pesticider, der er spredt på store arealer og som vurderes at være aftagende, f.eks. BAM, kan rensning være en optimal løsning. DANVA ser frem til ensartede retningslinjer og smidig sagsbehandling af ansøgninger fra de vandforsyninger, som har behov for avanceret vandbehandling. Dansk Miljøteknologi finder det positivt, at der med handlingsplanen gøres op med ønsket om kun at benytte simpel vandbehandling og så lavt et teknologiniveau som mulig. Brancheforeningen foreslår, at der i forhold til pesticidforureninger indføres et princip om, at der kun må foretages rensning, når forurening skyldes stoffer, som allerede er forbudt eller undergivet anden anvendelsesrestriktion. Derudover foreslår foreningen, at lovgivningen ændres således, at rensning af grundvandet ikke længere bør kræve en kommunal tilladelse, men er en beslutning vandforsyningsselskabet kan tage. Derimod skal det gøres til en pligt, at vandforsyningerne skal levere så rent vand som muligt, under hensyntagen til de økonomiske forhold. I forlængelse heraf bør det gøres ulovligt at 7

8 fortynde sig ud af overskridelser af grænseværdier, idet en fortynding spreder de uønskede stoffer ud i små mængder til alle forbrugere, frem for at fjerne dem. KL bemærker, at er en rensning først indført, så vil alene udgifterne i forbindelse med rensning realpolitisk medføre, at en prioritering og dermed økonomiske udgifter til at sikre det rene grundvand i langt de fleste tilfælde være urealistisk. Aktive dyrerettigheder mener, at vandrensning er den forkerte vej af gå, frem for at beskytte grundvandet. By- og Landskabsstyrelsen vil udarbejde retningslinjer for hvornår og hvordan kommunerne kan fravige hovedprincippet om, at drikkevandsforsyningen baseres på grundvand der alene har undergået iltning og filtrering. Hovedprincippet vil således fortsat være, grundvandet skal beskyttes, så der ikke opstår forureninger. Dette gælder også for de områder, hvor videregående vandbehandling tillades. Retningslinjerne vil omfatte såvel naturligt forekommende stoffer som menneskeskabte forureninger. Det fremgår af handlingsplanen, at i de tilfælde hvor der er tale om menneskeskabt forurening, vil der som udgangspunkt blive tale om midlertidige løsninger, indtil forureningen er væk. For de naturligt forekommende stoffer som f.eks. nikkel eller arsen, vil der være tale om langvarige eller permanente tilladelser. Sekundavand, herunder regnvand Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk Industri, DANVA og KL bemærker, at frem for at fokusere entydigt på rent grundvand som kilde til drikkevand, så burde handlingsplanen fokusere på kvalitetskriterier for vand til forskelligt formål. Det ville muliggøre, at der kommer fokus på omkostninger forbundet med vandforsyningen i forhold til forskellige formål. Det ville åbne for øget anvendelse af sekunddavand, til formål hvor drikkevandskvalitet ikke er påkrævet. Det kunne være brug af regnvand til toiletskyld og tøjvask, eller simplere vandkvalitetskrav til procesvand i nogle industrier. Handlingsplanen har fokus på drikkevandskvalitet, og på risikofaktorer for forurening af drikkevandet, f.eks. hvis sekundavand ikke tilsluttes korrekt til drikkevandsforsyningsnettet. Kvalitetskriterier for vand til andre formål end drikkevand, vurderes at ligge uden for drikkevandshandlingsplanens rammer. Foreningen af Rådgivende Ingeniører bemærker, at det for at undgå nye forureningskilder for grundvandet er vigtigt med korrekt teknologi til for-rensning af f.eks. regnvand fra veje, før regnvandet nedsiver. DANVA bemærker, at der er en række ukendte forhold ved indførelse af regnvandsanlæg, og foreningen ser derfor frem til en afdækning af forholdene omkring økonomi og risiko for forurening af drikkevandet i såvel de enkelte husstande som på ledningsnettet. Vestegnens Vandsamarbejde I/S foreslår, at den erfaringsopsamling om brugen af regnvand der omtales i handlingsplanen, også kommer til at omfatte anlæg, som bruger andet sekundavand samt at muligheden for at optimere afværgepumpninger undersøges. 8

9 By- og Landskabsstyrelsen vil inddrage bemærkningerne i overvejelserne, når undersøgelsen sættes i gang. Ledelsessystemer og fokus på kvalitets- og risikofaktorer DHI bemærker, at indførelse af ledelsessystemer vil kunne hæve drikkevandssikkerheden og forbedre forbrugernes tillid, fordi ledelsessystemer er systematiske og risikobaseret. Et ledelsessystem som f.eks. DDS (Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed) er og skal være vandforsyningernes instrument til at styre drikkevandskvaliteten. DI er enig i, at indførelse af ledelses- og kvalitetsstyringssystemer er en god idé. DI bemærker, at mange virksomheder oplever, at indførelse af fokus på kvalitet i form af et kvalitetsstyringssystem, har givet besparelser i virksomheden. Indførelse af ledelsessystemer forventes derfor ikke at koste ekstra. DANVA bemærker, at et væsentligt led i at øge fokus på drikkevandssikkerhed er at højne uddannelsesniveauet på vandforsyningerne. Derfor er det DANVAs opfattelse, at en formaliseret driftsoperatør og lederuddannelse er en nødvendig del af handlingsplanen. DANVA mener, at ved indførelse af ledelsessystemer skal der i ledelsessystemet også fokus på de trusler mod grundvandet i indvindingsområdet og hos forbrugeren, der kan udsætte ledningsnettet for forurening. Derudover bemærker DANVA, at anvendelse af ressourcer til kvalitetsstyring og sikring ikke skal begrænses af vandsektorlovens prisloft. Dansk Miljøteknologi foreslår, at et ledelsessystem skal omfatte krav om eftersyn, reparation og udskiftning af boringer samt regelmæssige, grundige eftersyn af rentvandstanke og højdebeholdere, mindst hvert 5. år. Endvidere ønsker brancheforeningen, at der stilles krav til benyttede materialer. KL bemærker, at på mindre vandforsyninger vil et stort ledelsessystem være skudt over målet, mens uddannelse af de driftsansvarlige og eksterne serviceteknikere vil have stor betydning for drikkevandssikkerheden. Som det fremgår af udkastet til handlingsplan, så forventes den politiske proces for afklaring af indførelse af ledelsessystemer at foregå i Blødgøring DHI bemærker, at der både er sundhedsmæssige og driftsmæssige spørgsmål vedrørende blødgøring. DHI påpeger, at der kan være ernæringsmæssige og sundhedsmæssige ulemper ved, at visse befolkningsgrupper kommer til at mangle det calcium og magnesium, de normalt får gennem drikkevandet. Derudover kan der opstå problemer med korrosion ved meget lav hårdhed. By- og Landskabsstyrelsen har sammen med DANVA igangsat et projekt til belysning af fordele og ulemper ved blødgøring af drikkevandet, hvorved de omtalte problemstillinger afklares. Tilsyn Svendborg Kommune mener, at handlingsplanen indeholder positive tiltag, som kan bidrage til at gøre drikkevandssikkerheden større i Danmark. Specielt ser kommunen det som positivt, at handlingsplanen lægger op til en revision af normer og vejledninger samt, at der er planer om at udarbejde et forslag til en tilsynsrapport. 9

10 DHI mener, at der bør tages yderligere initiativer til at forbedre tilsynet, end dem der er beskrevet i udkast til handlingsplan. Det er vigtigt, at der gennemføres et uafhængigt tilsyn med vandforsyningerne. Selskabsgørelsen af vandforsyningerne betyder, at det kommunale tilsyns uafhængighed er forbedret i forhold til tidligere. Da kommunerne stadig i stor udstrækning er ejere af vandforsyningerne, er der dog stadig en økonomisk kobling mellem forsyning og tilsyn. Det er en af grundene til, at tilsynet bør lægges på et andet niveau end det kommunale. DHI mener derudover, at det evt. kan registreres i Jupiter, at en vandforsyning har indført ledelsessystem. DTU Miljø, DHI, Dansk Industri og Dansk Miljøteknologi mener, at tilsynsopgaven er svær at løfte på et tilstrækkeligt højt fagligt niveau i alle 98 kommuner. Derfor mener de, at der bør oprettes en central enhed der fører tilsyn med vandforsyningerne og laver oversigter over vandkvaliteten, samt omfatter et rejsehold, der kan rykke ud ved forureninger og hjælpe med hele logistikken. DHI mener, at et centralt tilsyn kan ligge under Fødevareministeriet, idet der i Fødevareregionerne allerede findes rutiner for tilsyn med fødevarevirksomheder. DHI bemærker, at det er en vanskelig opgave at identificere kilder til forurening, samt om vandforsyningen har været forurenet og i givet fald med hvilke sygdomsfremkaldende organismer. KL bemærker, at der bør indføres minimumshyppigheder for det fysiske tilsyn. I udgangspunktet bør der føres tilsyn mindst hvert 2. år på alle almene vandværker. DANVA bemærker, at sommerens fokus på rentvandstanke bør indarbejdes i handlingsplanen, så der kommer fokus på kontrol med tankene. Det er kommunernes ansvar at føre tilsyn med drikkevandsforsyningerne. I handlingsplanen er der fokus på at sikre, at det kommunale tilsyn udføres på en systematisk og ensartet måde over hele landet. Indsatsen omfatter en revision af afsnittet om det kommunale tilsyn i Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Revisionen af afsnittet omfatter også, at der udarbejdes en tjek-liste, som skal fungere som et let anvendeligt redskab for den kommunale tilsynsførende, samt at vejledningens tekst om tilsynets hyppighed gennemgås, med det formål at støtte kommunerne, når de skal beslutte tilsynets hyppighed. Hvad angår rentvandstanke, så forventes de at fremgå tydeligt at tjek-listen. Miljøministeriet vurderer, at initiativerne vil være med til at forbedre tilsynet og sikre god drikkevandskvalitet. Fokus på teknologiudvikling Foreningen af Rådgivende Ingeniører anerkender handlingsplanens fokus på teknologiudvikling. Foreningen peger på, at udviklings- og innovationsmuligheder til tider bedst gennemføres i partnerskaber, og at det er vigtigt, at partnerskaberne sikres gode rammevilkår for alle deltagende parter. Rammevilkårene skal sikres at indeholde passende begrænsede kontrol- og tilsynskrav, for at undgå for store omkostninger hos deltagende virksomheder alene til dokumentation. DI og DANVA bemærker, at Danmark inden for spildevandsområdet er førende på teknologiområdet, men at det ikke gælder på drikkevandsområdet. Dette skyldes politikken om, at dansk drikkevandsforsyning primært skal baseres på urenset grundvand, hvorved der er et smalt grundlag for teknologiudvikling. DANVA bemærker, at der sælges pesticider, som vandforsyningerne ikke kan monitere grundet manglende analysemuligheder. 10

11 Landbrug og Fødevarer bemærker, at handlingsplanens fokus på eksport og teknologi kan indebære en risiko for, at en fremtidig regulering mere kommer til at ske med sigte på at fremme en teknologiudvikling, og mindre på at løse relevante udfordringer mht. at sikre kvaliteten af drikkevandet. Kommentarerne giver ikke anledning til ændringer. Øvrige bemærkninger FVD ser gerne, at der indføres en autorisation for prøvetagning, idet foreningen mener, at prøvetagning af vandanalyser i stort omfang ikke sker korrekt. Regelgrundlaget for prøvetagning og kemiske og mikrobiologiske miljømålinger er fastlagt i Miljøministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v., pt. bekendtgørelse nr. 866 af 1. juli Det fremgår af bekendtgørelsen, at prøveudtagninger og kemiske og mikrobiologiske målinger omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde, skal ske af en akkrediteret institution. Af drikkevandshandlingsplanen fremgår det, at By- og Landskabsstyrelsen vil drøfte interessenters oplevede problemer med prøvetagning med DANAK, som er ansvarlig for akkrediteringen af laboratorier, med henblik på at afklare eventuelle problemstillinger. DTU Miljø bemærker, at fordelingen af fluorid i grundvandet er meget ujævn på tværs af landet, hvilket har betydning for forekomsten af caries blandt børn og unge. DTU Miljø mener, at der er behov for fluoridering af vandet i Vest- og Nordjylland. Miljøministeriet bemærkninger: By- og Landskabsstyrelsen har drøftet problemstillingen med Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen mener ikke, at der er grund til at ændre på cariesindsatsen grundet fluorindholdet i drikkevandet. Danske Regioner foreslår, at teksten flere steder præciseres i forhold til regionernes rolle, samt at teksten indholdsmæssigt udvides visse steder i forhold til indsats mod jordforurening. Miljøministeriet bemærkninger: Bemærkningen tages til efterretning, og teksten justeres hvor det er relevant. DANVA bemærker, at udsættelsen af høring af vandplanerne er problematisk for de forsyninger, som har behov for en afklaring af deres fremtidige vandindvinding, idet deres vandindvindingstilladelse er udløbet. For visse forsyninger har denne usikkerhed varet flere år. Vandplanerne er sendt i høring. De vandindvindingstilladelser der udløber efter den 1. januar 2010 og inden vedtagelsen af den første kommunale handleplan, er ved lov forlænget til senest 1 år efter vedtagelsen af den kommunale handleplan. DANVA bemærker, at de gerne medvirker til at afdække, hvordan man bedst laver central formidling til borgene om drikkevandskvaliteten. DANVA mener ikke, at en smiley-lignende ordning er løsningen, da forbrugerne ikke har mulighed for at fravælge deres lokale vandforsyning. 11

12 By- og Landskabsstyrelsen vil inddrage branchen i arbejdet med en eventuel simpel og lettilgængelig formidling af den lokale drikkevandskvalitet. Af hensyn til et bedre datagrundlag vedrørende årsag til at boringer lukkes, foreslår GEUS, at der indføres pligt til at meddele en borings status, f.eks. om den leverer vand til forsyning, anvendes som afværgeboring mm. Derudover bør der indføres pligt til at angive årsag til at en boring skifter status f.eks. lukning grundet pesticider. Miljøministeriet vil undersøge muligheder for og konsekvensen af at indføre disse oplysninger i Jupiter. Kim Haagensen bemærker, at handlingsplanen mangler en strategi og plan for handlinger overfor den stigende oxidering af vores grundvand, særligt som følge af grundvandssænkning ved kraftig brug af grundvandsressourcen. Med vandplanerne skabes der fremadrettet overblik over vandressourcerne, deres tilstand og dermed også muligheden for udnyttelse af ressourcerne. Udmøntning heraf sker efter reglerne i Vandforsyningsloven, herunder bl.a. omfanget og indholdet i indvindingstilladelserne, ligesom der kan iværksættes foranstaltninger til at beskytte grundvandsressourcer der er udpeget til drikkevand. Dansk Miljøteknologi opfordrer til, at der foretages en løbende opdatering af databaser, så informationssystemerne gøres så overskuelige som muligt for den enkelte borger. Foreningen opfordrer Miljøministeriet til, sammen med forsyningssekretariatet at udvikle og implementere en benchmarking for vandforsyningerne på kvalitet, miljø og sikkerhed. Det fremgår af Vandsektorlovens kapitel 2 om Benchmarking, at Vandselskaber, der skal have fastsat et prisloft, skal foretage registrering af og indberette oplysninger om vandselskabets miljø-, service og driftsforhold og økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet til brug for Forsyningssekretariatets beregning af vandselskabets effektivitet i form af resultatorienteret benchmarking. Derudover henvises til handlingsplanens initiativ om at sikre borgerne og andre nemt og hurtigt overblik over kvaliteten af det lokale drikkevand evt. vist i form af vanddråber. Dansk Miljøteknologi bemærker, at den Miljøteknologiske handlingsplan udløber med udgangen af Foreningen foreslå derfor, at handlingsplanen forholder sig til, hvordan den skal videreudvikles og udbygges efter Den Miljøteknologisk Handlingsplan er en regeringshandlingsplan, som forholder sig bredt til miljøteknologi. Vand er blot et af flere emner. Handlingsplanen for miljøteknologi dækker perioden Finansieringen af handlingsplanen var en del af finanslovsaftalen for Forligspartierne bag denne aftale var alle folketingets partier. Finansiering af en indsats for miljøteknologi efter 2011 skal senest aftales i forbindelse med finansloven for KL bemærker, at handlingsplanen med fordel kunne beskæftige sig mere indgående med udpegning af Områder med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD). Områderne betragtes iflg. KL som statiske, men ny viden om forureninger, grundvandskvalitet, ændrede indvindings- og forsyningsforhold 12

13 gør, at de bør aktualiseres og tilpasses. Vestegnenes Vandsamarbejde I/S har lignende bemærkninger. De nuværende OSD-områder blev udpeget i regionplanerne og skal nu udpeges i vandplanerne efter miljømålsloven. Eventuelle ændringer af OSD håndteres derfor i vandplanprocessen. KL bemærker, at der er behov for en vejledning til bekendtgørelse nr om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på landet. Vejledningen er under udarbejdelse. Aktive Dyrerettigheder ønsker, at Danmarks Statistiks miljøkontor genetableres, og at data om nitrat og pesticider i drikkevandet, som kontoret tidligere lavede, fremover igen bliver tilgængelige. Danmarks Statistik ligger uden for Miljøministeriets ressort. Vestegnens Vandsamarbejde I/S bemærker, at hvis grundvandsbeskyttelse skal indregnes i vandforsyningernes prisloft, kan konsekvensen blive, at vandforsyningerne nedprioriterer grundvandsbeskyttelsen, for at få den øvrige drift til at hænge sammen. Ved fastsættelse af prisloftet korrigeres for relevante faktorer, som f.eks. drifts- og vedligeholdelsesomkostninger fra nye lovbundne miljømål eller nye lokalt fastsatte miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet under Konkurrencestyrelsen skal ikke vurdere rimeligheden i de fastsatte mål, men prisloftet fastsættes med henblik på, at vandselskabet kan leve op til de fastsatte miljø- eller servicemål på en effektiv måde. I forhold til nye grundvandsbeskyttelsesaktiviteter vil prisloftets indflydelse blive afklaret i forbindelse med den endelige udmelding af prislofter. Landbrug og Fødevarer bemærker, at fødevarevirksomheder og landbruget også bør inddrages som en del af branchen, når drikkevandsanliggende skal drøftes. By- og Landskabsstyrelsen vil inddrage Landbrug og Fødevarer hvor de indgår som naturlig interessent. Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug bemærker, at øgede muligheder for at lave opsamlingsbassiner af drænvand fra markerne vil give mulighed for at genanvende vandet til markvanding. Derved løses problemet omkring manglende vedligeholdelse af kloaker fra byerne. Danske Regioner bemærker, at dataudvekslingen mellem myndigheder har afgørende betydning for, at den nødvendige indsats kan iværksættes. Danske Regioner ønsker derfor, at der tages skridt til at sikre, at dataudveksling mellem myndighederne kan foregå smidigt og at data løbende opdateres. DANVA støtter en offensiv regulering på hele vandområdet, men påpeger, at vandforsyningsområdet skal samtænkes med spildevandsområdet. 13

14 DHI bemærker, at kildevand og emballeret drikkevand skal overholde de samme krav som drikkevand, men at flaskevand til gengæld har et meget stort CO2-footprint sammenlignet med hanevand. DHI bemærker, at det fremgår af Drikkevandsdirektivet, at det er Medlemslandene dvs. Miljøministeriet og By- og Landskabsstyrelsen, der overordnet har ansvaret. I Danmark er ansvaret uddelegeret til kommuner og vandforsyninger, men det er stadig Medlemslandene, der står til ansvar over for Kommissionen. DHI bemærker derudover, at der mangler argument for, hvorfor forbrugertilliden til drikkevandet er vigtigt. Iflg. DHI er argumentet, at tryghed ved at drikke hanevand er et væsentligt velfærdsgode. DANVA og KL bemærker, at offentliggørelsen af en rapport om sårbare lerjorde (KUPA ler), fortsat mangler, på trods af, at projektet blev afsluttet for næsten et år siden. DANVA bemærker, at der er stærkt behov for hurtigst muligt at få indledt arbejdet med opfølgning på Vandsektorloven, herunder især at få afklaret hvordan de nødvendige indsatser for en fremtidssikring af drikkevandskvaliteten kan gennemføres under prisloftet. KL bemærker flere steder, at såfremt initiativet pålægger kommunerne yderligere opgaver, så skal kommunerne kompenseres i form af flere ressourcer. KL bemærker, at der er risiko for, at de kommende vandplaner bliver administreret på et forældet og løst grundlang, idet potentialekurver er lavet på baggrund af ældre viden, og der kun sjældent foretages pejling efterfølgende. Aktive dyrerettigheder bemærker, at dansk landbrugs produktion af okse- og svinekød forbruger ca. 8,8 mia. m3 vand. Dertil kommer vand til anden animalsk produktion og kunstvanding. Til sammenligning lå det samlede vandforbrug i København i 2009 på 29,8 mio. m3 vand. Foreningen foreslår derfor, at i områder med vandmangel skal der skæres ned på antallet af virksomheder og landbrug med stort vandbehov. Dansk Miljøteknologi bemærker, at med det nuværende aktivitets- og bevillingsniveau, så vil oprensnings af forurenede grunde sandsynligvis tage 50 år frem for det nuværende skøn på 26 år. Dette mener Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi ikke er acceptabelt. Kommentarerne giver ikke anledning til ændringer i handlingsplanen. 14

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 184 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 184 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 184 Offentligt Notat Vand J.nr. bls-415-00119 Ref. Den 22. november 2010 Notat Vedrørende høringssvar til udkast til Handlingsplan til sikring

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor

Læs mere

UDKAST. Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten

UDKAST. Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten UDKAST Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten 2010-2012 Større ressourcebevidsthed Øget sikkerhed Bedre teknologi Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 12. Juli 2010 Forord I Danmark

Læs mere

Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten

Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 184 Offentligt Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten 2010-2012 Øget sikkerhed Større ressourcebevidsthed Bedre teknologi Miljøministeriet,

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 10-02-2009 Dato: 20-01-2009 Sag nr.: KB 29 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR

Læs mere

VANDFORSYNING 3,5 OM VANDFORSYNING VANDFORSYNINGENS TILSTAND

VANDFORSYNING 3,5 OM VANDFORSYNING VANDFORSYNINGENS TILSTAND TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS TREND 2012-2016 FREMTIDS- SIKRING OM VANDFORSYNING Vandforsyningen er baseret på en decentral forsyningsstruktur, der består af ca. 2.500 almene vandforsyninger

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Nyt fra KL. Høringssvar til indsatsplanvejledningen Tanker om vandfond Det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse efter 2017 med mere.

Nyt fra KL. Høringssvar til indsatsplanvejledningen Tanker om vandfond Det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse efter 2017 med mere. Nyt fra KL Høringssvar til indsatsplanvejledningen Tanker om vandfond Det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse efter 2017 med mere. Konsulent Niels Philip Jensen 1 Disposition Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

NOTAT Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Definitionen af indsatsområder

NOTAT Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Definitionen af indsatsområder NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 17. marts 2014 Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Naturstyrelsen sendte den 30. juli 2013 udkast til

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 24. maj 2012 J.nr.: NMK-42-00296 (tidl. NMK-42-00225) Ref.: trmas/gom AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder Den lette løsning? Dansk Vandkonference 2010. Tirsdag den 12. oktober 2010 Ole Silkjær 1 Program BNBO Hvad er BNBO BNBO ved stigende grundvandsstand Tilsyn og overvågning

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 4/2011 om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 4/2011 om statens sikring af grundvandet mod pesticider Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K. Ministeren J.nr. 2011-335 Den 24. februar 2012 Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 4/2011 om statens sikring

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Udkast til bekendtgørelsesændring blev sendt i ekstern høring den 20. december 2013. Høringsfristen udløb den 10. januar 2014.

Udkast til bekendtgørelsesændring blev sendt i ekstern høring den 20. december 2013. Høringsfristen udløb den 10. januar 2014. NOTAT Jord & Affald J.nr. MST-7012-00030 Ref. ahl Høringsnotat vedrørende ændring af bekendtgørelse om opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Drikkevand eller sekundavand?

Drikkevand eller sekundavand? Drikkevand eller sekundavand? regler om anvendelse Kontorchef Inger Bergmann, Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand Gældende regler om drikkevand Vandforsyningsloven skal bl.a. sikre en hensigtsmæssig

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

V E J L EDNING VEDR. 25 M

V E J L EDNING VEDR. 25 M V E J L EDNING VEDR. 25 M B E SKYTTELSESZONE. H Ø R INGSSVAR KL takker for det fremsendte udkast. I det følgende gøres rede for KL s bemærkninger til udkastet til vejledning vedr. 25 m beskyttelseszoner,

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord 1. Orientering fra Vandmyndigheden (Lise) 2. Indsatsplanlægning og Grundvandsbeskyttelse (Pernille) Opfølgning på indsatsplanerne 3. Områdets emner 4.

Læs mere

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne Eike Freeman Stubsgaard ATV maj 2016 Radisson Odense Pesticider Pesticider i hver tredje boring Over grænseværdien i hver sjette boring Pesticider er den største

Læs mere

Rent drikkevand. - 9 initiativer til rent drikkevand i fremtiden!

Rent drikkevand. - 9 initiativer til rent drikkevand i fremtiden! Rent drikkevand - 9 initiativer til rent drikkevand i fremtiden! Forord 99,9 procent af det danske drikkevand kommer fra grundvandet. Vandet bliver pumpet op fra magasiner i undergrunden, iltet, filtreret

Læs mere

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde for landmænd i Langeland Kommune Program: Velkomst og præsentation John Kjær Andersen Hvad er en miljøgodkendelse? Hvad er en godkendelse/ et tillæg/ en

Læs mere

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger Rapport udgivet af BLST i 2009. ALECTIA A/S ENVIRON Management&Audit Kulegravningsudvalgets

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse ATV 23. maj 2013 Eike Freeman Stubsgaard Sprøjtemiddelstrategien Målsætning i 2015 Reduktion i pesticidbelastningen på 40% i løbet

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

Loven blev sendt i høring hos myndigheder og organisationer, jf. vedlagte liste.

Loven blev sendt i høring hos myndigheder og organisationer, jf. vedlagte liste. 1 NOTAT vedrørende høringssvar til Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (afgift til drikkevandsbeskyttelse)

Læs mere

Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven

Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 3 3.1 Politisk

Læs mere

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Læs mere

Vejledning om indsatsplaner

Vejledning om indsatsplaner Vejledning om indsatsplaner 2015 Titel: Vejledning om indsatsplaner Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 ISBN nr. 978-87-7091-959-3 2 Vejledning om indsatsplaner

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Ringsted Vandsamarbejde I/S

Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3 Formålet med handlingsplanen...

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune August 2015 Indhold 1 Resumé... 3 2 Indledning... 3 3 Hvorfor en indsats?... 5 3.1 Godkendelsesordning og varslingssystemet

Læs mere

Ændringsbekendtgørelsen følger bl.a. op på ændringerne af vandforsyningsloven, som følge af vandsektorforliget 1, idet

Ændringsbekendtgørelsen følger bl.a. op på ændringerne af vandforsyningsloven, som følge af vandsektorforliget 1, idet NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00082 Ref. radko/annrj Den 17. juni 2016 Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelsen om indsatsplaner Naturstyrelsen

Læs mere

Tilladelse til UV-belysning af drikkevand

Tilladelse til UV-belysning af drikkevand Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 30. april 2014 Tilladelse til UV-belysning af drikkevand Ekstraordinær belysning af drikkevand med UV-lys efter bl.a. renovering af

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 4. oktober 2013 Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om udpegning

Læs mere

Nyt fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Nyt fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Nyt fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 8. november 2016 Dansk Vand Konference Kontorchef Rasmus Moes og kontorchef Katrine Rafn - forvalte Miljø- og Fødevareministeriets ca. 200.000 hektar skov-

Læs mere

Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring.

Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring. Dato: 6. marts 2015 Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring. Du har den 15. januar 2015, indsendt ansøgning om tilladelse til etablering af boring og indvinding af grundvand til drikkevandsboring

Læs mere

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune Den koordinerede pesticidindsats i Eike Freeman Stubsgaard naturogmiljø Nyborg 2016 Opdrag Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune Indsatsplanerne i Aarhus er et forsøg på at koordinere indsatser,

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Sekundavand og Sundhed

Sekundavand og Sundhed Sekundavand og Sundhed 29.01.2013 Henrik L Hansen Kontorchef, ledende embedslæge Konklusion Sekundavand er en del af den fremtidige vandforsyning 1 Vi har godt drikkevand i dag - og det vil vi gerne fortsat

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes anvendelse af kortlægningen Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1 (muligt forurenede) 16.786 grunde

Læs mere

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Lisbet Poll Hansen Funktionsleder for jord, deponering, bygge- og anlægsaffald samt affaldsforebyggelse Miljøstyrelsen Indhold 1. Undersøgelse af

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15]

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] s Titel: Indsatsområder inden for Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme

Læs mere

Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10

Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10 4.2 Oversigt - Fokusområder, mål, virkemidler og indsatser Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Indvinding 1 Vandindvinding og forsyning At sikre en

Læs mere

Den 14. december 2011 til den 11. januar 2012 sendte Energistyrelsen et udkast til en revideret

Den 14. december 2011 til den 11. januar 2012 sendte Energistyrelsen et udkast til en revideret HØR ING SN OT AT EK ST ERNE HØR INGSPART ER 25. Juni 2012 J.nr. 2110/1181-0208 Ref. spo Skriftlig høring om udkast til bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling,

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Hvad skal. Vandværket. være opmærksom på ved ansøgning om indvinding af grundvand

Hvad skal. Vandværket. være opmærksom på ved ansøgning om indvinding af grundvand Hvad skal Vandværket være opmærksom på ved ansøgning om indvinding af grundvand Miljø og Teknik Natur og Vand november 2009 Ansøgning om tilladelse til indvinding af vand Anlæg til indvinding og behandling

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

DANSK VAND. Indhold. Kontorchef Inger Bergmann, Naturstyrelsen. November 2015

DANSK VAND. Indhold. Kontorchef Inger Bergmann, Naturstyrelsen. November 2015 DANSK VAND Kontorchef Inger Bergmann, Naturstyrelsen November 2015 Indhold Ressortændringer efter regeringsskiftet - Vandsektorlov implementering af forlig fra 28.4 2015 Status for initiativer: - Grundvandsbeskyttelse,

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Regulering af OSD I Den danske grundvandsressource beskyttes mod

Læs mere

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016 UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi

Læs mere

Gennemgang af indsigelser til udkast til Vandforsyningsplan Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Arni Dato: 27. april 2010 Sagsnr.

Gennemgang af indsigelser til udkast til Vandforsyningsplan Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Arni Dato: 27. april 2010 Sagsnr. Gennemgang af indsigelser til udkast til Vandforsyningsplan Halsnæs Kommune 2010-2020 Sagsbehandler: Arni Dato: 27. april 2010 Sagsnr.: 2008/01582 Nr. Navn Resume af indsigelser /bemærkninger Administrationen

Læs mere

KENDELSE. mod. Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Forsyningssekretariatets afgørelse af 27. oktober 2010 af de af sekretariatet nævnte grunde.

KENDELSE. mod. Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Forsyningssekretariatets afgørelse af 27. oktober 2010 af de af sekretariatet nævnte grunde. KENDELSE afsagt af Konkurrenceankenævnet den 27/6 2013 i sag nr. 2010-0023426 Ringkøbing-Skjern Vand A/S mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Ringkøbing-Skjern Vand A/S har ved brev af 26.

Læs mere

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Hvad siger loven Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Boringer. ATV- møde den 6. november 2012 PAGE 1 Dagens emner Bekendtgørelse og vejledning status

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Hovedpunkter fremgår af nedenstående tabel. De enkelte høringssvar kan ses i deres fulde udstrækning sidst i dette dokument.

Hovedpunkter fremgår af nedenstående tabel. De enkelte høringssvar kan ses i deres fulde udstrækning sidst i dette dokument. Indsatsplan Orø - Hvidbog Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse har været i offentlig høring i perioden 19. august 2015 til 11. november 2015. Der er indkommet 3 høringssvar i perioden. Der har ikke været

Læs mere

Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats?

Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats? Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats? Morten Sørensen ATV møde den 02. oktober 2014 Grundvandsbeskyttelse 2 principper:

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan I nedenstående tabel er alle indsatserne, som er vedtaget i denne plan, listet. Ud for hver indsats er angivet, hvem der er ansvarlig for at gennemføre

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Sydøst området

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Sydøst området Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Sydøst området 1. Orientering fra Vandmyndigheden (Lise) 2. Opfølgning på Vandforsyningsplan 2009-2020 (Louise) 3. Indsatsplanlægning og Grundvandsbeskyttelse Status på

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. d. 17. november 2011 Det Grønne Råd

Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. d. 17. november 2011 Det Grønne Råd Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan d. 17. november 2011 Det Grønne Råd Vandforsyning og grundvandsbeskyttelsesplan Planen er gældende i perioden 2011 til 2021 ophæver og erstatter

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab.

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Temamøde Region Øst Rådgivningen Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Det er typisk sager, der er omfattet af vandforsyningsloven,

Læs mere

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Bente Villumsen 21. maj 2008 1 Indsatsplanen for Drastrup delindsatsområde Et lille område på 150 ha - kildepladsnært 25 lodsejere, heraf 13 i byzone Indvindingsområdet

Læs mere

De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne

De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne v/advokat (H), lic.jur. Mogens Moe Ved DANVAs temadag om vandhandleplaner 4. oktober 2012 De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne 1. Rammen for

Læs mere