LEDERE SKAL BYGGE BRO MELLEM SEKTORER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEDERE SKAL BYGGE BRO MELLEM SEKTORER"

Transkript

1 NR. 1 MAR Chefsygeplejersken Tema om anerkendelse KOMMER DU UD OVER RAMPEN? HØJ KVALITET TRIMMER DET ENGELSKE SUNDHEDSVÆSEN UNDGÅ KOKS, NÅR PATIENTEN SKAL FLYTTES LEDERE SKAL BYGGE BRO MELLEM SEKTORER

2 Hvordan ville daglige smerter ved vandladning påvirke dig? Uracyst - nu med 5 gange mere af det aktive chondroitinsulfat. Uracyst - fordi den optimale behandling gør en forskel for patienten! Beskadiget GlycosAminoGlycan (GAG) lag i blæren er forbundet med store smerter, trang og hyppige vandladninger for mange patienter hver eneste dag. Skaderne kan opstå som følge af strålebehandling, PBS, IC og tilbagevendende cystitter og influerer dermed mange af jeres patienter. Men der findes en metode til effektiv smertelindring. 96 % af patienterne oplevede forbedring * Med Uracyst kan du optimalt erstatte det ødelagte GAG lag og reetablere den vandtætte barriere som beskytter mod urinen. Efter blot 6 ugers behandling vil patienterne mærke en forskel. *) Ref. study: Nickel JC A real life multicentre study BJU Int 2008 Vitaflo Scandinavia AB Tlf.: E-post

3 Stor ros og anerkendelse til ledende sygeplejersker Lederkommentar Foto: lizette kabré Af Irene Hesselberg, formand for Lederforeningen i DSR Ledende sygeplejersker høster stor og velfortjent ros for deres indsats i kommuner og regioner. De er veluddannede, fagligt og ledelsesmæssigt kompetente, effektive, visionære og har stærke kompetencer i det tværfaglige samarbejde. Anerkendende ord som hvis det ikke var for de ledende sygeplejersker, så gik det ikke. De er både kittet, der får det hele til at hænge sammen, og hjulene, der får det til at køre. Ja, sådan lyder det lige indtil der skal forhandles løn. Så er det pludselig uetisk eller uheldige signaler at sende til omverdenen, at ledende sygeplejersker skal have løn svarende til den værdi, de rent faktisk udgør. Jeg forstår det ikke! Eller rettere, jeg forstår godt, at økonomien rundt omkring er stram, og at der spares alle vegne. Hvorfor det skulle være urimeligt, at når arbejdsopgaver ændres væsentligt, og når lederne skal ud og finde yderligere besparelser, omstrukturere igen, udvikle og implementere, lede større områder og påtage sig flere og flere opgaver, at det så ikke er helt o.k. at blive honoreret for det? Hvordan kan det være, at ledere ikke bliver honoreret ordentligt for at skabe resultater, når de bliver fyret, hvis de ikke gør det? I Lederforeningen opfordrer vi lederne til at tage hul på individuelle lønforhandlinger ved den årlige lønsamtale (læs mere om det i dette nummer af Forkant på side 13), og benyt dig af al den hjælp, du kan få på hjemmesiden: dsr.dk/lederforeningen og hos Lederforeningens ledelseskonsulenter rundt omkring i landet. Sygeplejens År, som blev skudt i gang 12. maj 2011, er ved at nå sin afslutning. Det markerer Lederforeningen sammen med Fagligt Selskab for Ledende Sygeplejersker med en stor fagkongres for ledende sygeplejersker den 19. april Det er en dag til ledende sygeplejersker om ledende sygeplejersker og med ledende sygeplejersker. En begivenhedsrig dag, hvor der bliver mulighed for at udveksle erfaringer fra egen forskning, projekter eller andre spændende initiativer, som ledende sygeplejersker har i gang over hele landet. Samtidig kan du blive inspireret med debat om topledelse i det private erhvervsliv og det offentlige sundhedsvæsen, deltage i workshopper om alt fra coaching og konstruktiv forhandling til kulturdannelse og strategisk medledelse. Læs mere om dagen på side 50, og tilmeld dig fagkongressen på hjemmesiden: dsr.dk/lederforeningen. Irene Hesselberg 3

4 SILENTIA SKÆRMSYSTEM Optimal hygiejne & fleksibel funktion Book tid for en GRATIS FREMVISNING hos jer af en Silentia foldeskærm på telefon eller mail Let at rengøre Let at folde sammen og trække ud Mobil eller fast monteret Silentia foldeskærme er svaret på de krav, som stilles til afskærmning indenfor sygeplejen. Systemet er godt gennemtænkt, fleksibelt i monteringen og kan tilpasses ethvert patientrum. Du får et godt overblik over stuen, ligesom patienternes privatliv sikres. Silentia s foldeskærme er lette at holde rene, lukker ikke lyset ude og har et flot design. SKÆRMER AF UDEN AT LUKKE INDE SILENTIA APS TEL: FAX: hstd

5 Indhold 7 Offentlige ledere føler sig mest værdsat Ifølge Det Danske Ledelsesbarometer 2011 er offentlige ledere mere tilfredse med deres job sammenlignet med privatansatte, og de føler sig også mere anerkendt og værdsatte. >> Diplomuddannelse giver bedre ledere Ni ud af 10 offentlige ledere, der tager en lederuddannelse på diplomniveau, føler sig mærkbart bedre til at varetage jobbet bagefter. 14 Interview: Ledere skal bygge bro mellem sektorer Hvem siger, at en afdelingssygeplejerske kun kan være leder ét sted? Hun kunne f.eks. være leder både på hospitalet og i hjemmeplejen, foreslår chefsygeplejerske Marianne Jensen. Interview: Drop vanetænkningen Rank ryggen, og tænk dig selv som topleder 22 Et ledigt øjeblik: Det kunne vi godt have gjort bedre Når borgere bliver udskrevet fra hospitalet, uden hjemmeplejen er adviseret, giver det ofte et dårligt forløb. Som ledere skal vi tage udfordringerne op. 24 Tema om anerkendelse: Kommer du ud over rampen? Forsømmer mange ledende sygeplejersker at gøre sig synlige? Det mener lederforeningens formand i et debatoplæg. Forkant har bedt tre sygeplejeledere forholde sig til påstandene. >> 24 Høj kvalitet skal trimme det engelske sundhedsvæsen >> Bøger: Anmeldelse af Smukke idealer og krasse realiteter 36 Kronik: Faglig ledelse et fyord De fagprofessionelle i kommunerne oplever i stigende grad, at deres fagledelse udskiftes med en koordinator. Det gælder også for sundhedsplejen, og det vækker bekymring. 38 Tema om prioritering: Undgå koks, når patienterne er for mange Hvilke patienter skal flyttes, når der ikke er plads til alle? Den prioritering sker sjældent ud fra veldefinerede kriterier, mener lægelig direktør Henrik Villadsen. 44 Høj kvalitet skal trimme det engelske sundhedsvæsen Det engelske sundhedsvæsen, NHS, skal spare næsten en femtedel af budgettet over tre år. De satser på højere kvalitet. 48 Nyt fra Lederforeningen Udgiver: Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K Telefon: Web: Ansvarshavende redaktør Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd. LEDERFORENINGEN I DANSK SYGEPLEJERÅD Formand: Irene Hesselberg. Redaktion: Susanne Bloch Kjeldsen, Lotte Havemann. Grafisk design & layout: Mathias Nygaard Justesen. forsidefoto: Søren Holm Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning, Tryk: Color Print (Svanemærket trykkeri nr ). Oplag: ISSN (online: ISSN ) PrIS: Løssalg 75,00 kr. pr. nr., årsabonnement 250,00 kr., for 4 numre. 5

6 Først og fremmest leder Hvad indebærer det at være førstelinjeleder? Hvad er ens vigtigste rolle, ledelsesopgaver og -udfordringer? Det er hovedspørgsmålene i et nyt hæfte, der henvender sig til kommunale ledere i forreste række og til deres chefer. I debatten om de kommunale ledere, der er allertættest på driften, møder man af og til det synspunkt, at de ikke er fuldblods- eller fuldtidsledere. Et nyt hæfte fra Væksthus for Ledelse afliver den myte. Langt hovedparten af førstelinjelederne har arbejdsdagene fyldt med helt klassiske ledelsesopgaver, og de bliver også opfattet og respekteret som ledere af deres medarbejdere. Hæftet præsenterer i kort form resultaterne af flere undersøgelser af førstelinjeledernes situation herunder den første forskningsbaserede kortlægning af, hvilke ledelsesopgaver der faktisk fylder i hverdagen. Formålet med hæftet er at øge opmærksomheden og dialogen om et vigtigt led i den samlede kommunale ledelse. I hæftet opstilles en række spørgsmål inden for de seks temaer, som Væksthus-projektet har fokuseret på: Hvordan balancerer jeg rollerne som leder og kollega? Får jeg den nødvendige respekt og støtte oppefra? Har de administrative opgaver taget overhånd? Hvilken rolle kan og vil jeg spille i større udviklingsprojekter? Hvor vigtig er lederuddannelse for mig? Vil jeg højere op på karrierestigen? Kilde: Væksthus for Ledelse, hæftet Først og fremmest leder, kan downloades fra > publikationer (sbk) KILDEHØJ Videns- og behandlingscenter for spiseforstyrrelser Speciale i Madmisbrug - Binge Eating Disorders (BED) og Bulimi Kildehøj er det første danske privathospital, der har specialiseret sig i at behandle spiseforstyrrelser. Kildehøj har som det eneste psykiatriske privathospital Sundhedsstyrelsens specialegodkendelse til på regionsniveau at behandle komplicerede spiseforstyrrelser. Ud over anoreksibehandling har Kildehøj speciel kompetence vedrørende misbrugsrelaterede spiseforstyrrelser som bulimi og overspisning (BED). Kildehøjs specialekompetence inddrages i en målrettet, bio-psyko-social integreret behandlingsmodel, hvor patienten er i centrum. I alle behandlinger er der indlagt effektmål, så Kildehøj kontinuerlig kan dokumentere og evaluere behandlingerne. Madmisbrugs-relaterede lidelser er ved at blive en af det 21. århundredes mest alvorlige og mest oversete livsstilssygdomme. Kildehøj tilbyder: Intensiv ambulant behandling Dag- og døgnbehandling Supervision og undervisning til social- og sundhedsvæsenet For yderligere information kontakt administrationschef Steen Andersen på telefon FORKANTAKTUELT NR. 1 MARTS 2012

7 Ledelsesbarometret: Offentlige ledere føler sig mest værdsat Offentligt ansatte ledere er ikke alene mere tilfredse med deres job sammenlignet med privatansatte, de føler sig også klart mere anerkendt og værdsatte som ledere. Det fremgår af Det Danske Ledelsesbarometer 2011, som blev offentliggjort for nylig. Af Søren Ravnsborg, journalist illustration: Istockphoto Når de offentligt ansatte ledere føler sig mere anerkendt og værdsat, kan det skyldes, at de har en mere direkte relation med deres kunder, hvilket er sjældnere i den private sektor. Oplevelsen af i højere grad at være værdsat og anerkendt afspejler, at de offentligt ansatte ledere trods ringere løn også giver udtryk for en større generel jobtilfredshed. Det fortæller chefkonsulent i analyseenheden hos interesseorganisationen Lederne, Steen Ancher Jensen, som kommentar til nye undersøgelsesresultater, som er blevet offentliggjort i Det Danske Ledelsesbarometer. Mange offentligt ansatte ledere inden for omsorg, sundhed og sygehuse får på den måde en direkte respons og kan opleve, at de gør en forskel, siger Steen Ancher Jensen. Ledelsesbarometret er den mest omfattende kortlægning af lederes situation, og hvordan ledelse udfolder sig i Danmark, og bag undersøgelsen står forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med interesseorganisationen Lederne. Arbejdet giver mening I undersøgelsen kan man læse, at en række elementer i lederjobbet er vigtigst for jobtilfredsheden. Og de offentligt ansatte kan i højere grad end de privatansatte svare ja på følgende tre udsagn, der er de mest betydningsfulde for tilfredsheden: Mit arbejde giver god mening for mig Handlemulighederne i mit lederjob er tilfredsstillende Mit job er spændende og udfordrende Mens det for Steen Ancher Jensen var forventeligt, at offentligt ansatte ledere oplever god mening, ser han det som mere overraskende på baggrund af almindelige antagelser om det modsatte, at de i højere grad ser handlemuligheder i jobbet. Ingen rosekultur Bag forskellen kan man også konstatere, at danske ledere på tværs af sektorerne ikke just får ømme skuldre af anerkendende klap i det daglige. Kun 52 pct. af lederne i den private sektor svarer, at de i høj eller meget høj grad føler sig anerkendt og værdsat som ledere. For de offentligt ansatte ledere gælder det 63 pct. Det Danske Ledelsesbarometer dokumenterer, at der i store træk ikke er forskel på fokusområder og prioriteringer af ledelsesopgaverne mellem offentligt og privatansatte ledere, forklarer Steen Ancher Jensen. Der er ingen tvivl om, at ledelse i store dele af den offentlige sektor handler om at engagere medarbejdere og få dem til at arbejde sammen. Det ser vi ikke i samme grad på det private arbejdsmarked. Her møder vi så helt specifikke forhold som forrentning af egenkapital og konkurrenceforhold, som er mindre udbredte i det offentlige. Læs temaet om anerkendelse Kommer du ud over rampen? på side 24. Det Danske Ledelsesbarometer Bag Det Danske Ledelsesbarometer står forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med interesseorganisationen Lederne offentligt og privatansatte ledere har deltaget i undersøgelsen. Respondenterne fordeler sig på følgende måde: Private ledere: 55 pct. og offentlige ledere: 45 pct. Mænd: 64 pct. og kvinder 36 pct. Under 40 år: 21 pct., fra år: 41 pct. og over 50 år: 38 pct. Nederste ledelsesniveau: 16 pct., mellemste ledelsesniveau: 67 pct. og øverste ledelsesniveau: 17 pct. Lang videregående uddannelse: 25 pct., mellemlang videregående uddannelse: 29 pct. og kort videregående uddannelse: 19 pct., faglært: 16 pct. Halvdelen af deltagerne har en årsindkomst på over kr., og halvdelen en årsindkomst under. Hver tiende har en årsindkomst over 1 mio. kr. Læs mere på > publikationer > Det Danske Ledelsesbarometer FORKANTAKTUELT 7

8 Politikere vil have åbenhed om prioriteringer Sundhedsordførere fra begge fløje af Folketingets partier er klar til at tale åbent om, hvordan man bedst prioriterer sundhedsvæsenets begrænsede midler f.eks. ved at oprette et nationalt prioriteringsinstitut på sundhedsområdet efter forbillede fra Norge og Storbritannien. Det skriver Information den 24. februar En lang række læger, sundhedsøkonomer og etikere, som Information har talt med, peger på, at den bedste vej til større åbenhed netop er et samlet, uafhængigt prioriteringsorgan, altså en institution med uafhængige lægefaglige eksperter, som vurderer ny medicins effekter i forhold til prisen. (sbk) illustration: Istock I piskeregn stiller køerne sig med halen til regnen. På samme måde vender med-arbejderne rumpen mod lederen, hvis han ikke stoler på deres faglighed, når der opstår vanskelige situationer. Man skal droppe automatreaktionen og i stedet insistere på at inddrage medarbejderne, for ellers ender aben hos lederen selv. - Direktør i Børn, Familie & Uddannelse i Faxe Kommune, Eik Møller, i magasinet Offentlig Ledelse nr. 4, Masteruddannelser SyddanS k UniverS itet vi udfordrer din viden På Syddansk Universitet kan du blandt andet studere: Master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement og Master i kvalitet og ledelse i social- og sundhedssektoren. Kontakt Syddansk Universitets Efteruddannelse, Campusvej 55, 5230 Odense M, tlf Læs mere på INFORMATIONSMØDE Odense Tirsdag d. 20. marts kl på Syddansk Universitet ForS knings bas eret ef teru ddannels e 8 FORKANTLEDERNETVÆRK NR. 1 MARTS 2012

9 Bliv en bedre forhandler Lederforeningen udbyder igen i år vores succesfulde forhandlerkursus, som er udviklet specifikt til ledende sygeplejersker. Kurset afholdes den november 2012 på Kaløvig Kursuscenter. Formålet med kurset er at opbygge og styrke dine kompetencer som forhandler både i din professionelle kapacitet som leder og som forhandler for dig selv. Som leder i sundhedssektoren bliver du konstant involveret i at håndtere ændringer i organisationen. Du er og det forventes også af dig selv initiativtager til rigtig mange forandringer, og du er selv ansvarlig for, at de gennemføres i et stadigt højere tempo med brug af mindst mulige ressourcer både i tid og Foto: Kissen Møller Hansen penge. Du skal med andre ord konstant konstruere løsninger og du skal gøre det sammen med andre. Og du skal hele tiden arbejde på at skabe dig rum til, at det kan gøres, og til, at andre kan bevæge sig i det rum. Prisen er kr., og den dækker: Grundforløb, intensiv modpartstræning ( 3 dage inkl. overnatning og forplejning) + opfølgningsdag ca. en måned efter kurset. Til sammenligning koster et tilsvarende kursus andre steder kr., og det er vel at mærke uden overnatning. Læs mere om kurset på Lederforeningens hjemmeside Der er brug for at udvikle tværsektoriel ledelse Ledere fra hjemmeplejen, som leder individuelle patientforløb på hospitalerne. Sådan lød et af de visionære bud, da Favrskov Kommune i december holdt kick-off-seminar for projektet Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen. Af Lone Nørgaard Møller, journalist Favrskov Kommune på Djursland søsatte den 6. december 2011 et storstilet projekt Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen, der handler om praksisnær ledelse i det offentlige. I løbet af de næste to år skal projektet munde ud i konkrete forslag inden for tværsektoriel lederudvikling. For at markere projektets start havde Favrskov Kommune inviteret kommunale og regionale samarbejdspartnere fra Regionshospitalet Randers og ældre- og sundhedsområdet i Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner den såkaldte Randers Klynge til kick-off-seminar den 6. december. Deltagerne blev bedt om at give fantasien og kreativiteten frit spil. Et forslag til tværsektoriel lederudvikling kom fra chefsygeplejerske på Regionshospitalet Randers og Grenaa, Marianne Jensen. Det gik ud på, at ledere fra hjemmeplejen kunne lede individuelle patientforløb på hospitalerne i samarbejde med sygeplejerskerne på de respektive afdelinger. Den nye teknologi giver muligheder for helt nye perspektiver i forhold til samarbejde på tværs. Videokonferencer for ledende sygeplejersker på tværs af organisationen var en af de mulige løsningsmodeller. Der skal større smidighed til Kick-off-seminaret handlede om en udvikling i retning af mere helhedsorienteret og humanistisk tilgang til ledelse og patientomsorg. Der blev rejst spørgsmålet: Er der ved at ske et paradigmeskifte i den offentlige forvaltning i Danmark? Ifølge direktør for Social og Sundhed i Favrskov Kommune, Jakob Stengaard Madsen, er der noget nyt på vej. Vi ønsker at eksperimentere med de rammer, der blev opstillet efter strukturreformen i Vores erfaringer viser, at der er noget, som ikke helt fungerer efter forventningerne. Der skal indføres en større smidighed i forhold til at varetage borgernes ønsker til sundhedsvæsenet, lød det fra social- og sundhedsdirektøren. Chefsygeplejerske Marianne Jensen ser det gode samarbejde mellem toplederne som et eksempel, der kan følges af lederne i alle dele i organisationen. Det kræver blot, at der er nogle barrierer, som skal brydes. En mulighed er f.eks. at invitere eller oprette fagrådsmøder mellem lederne fra kommunen og hospitalets afdelingssygeplejersker eller oversygeplejersker. Deltagerne var meget optagede af, at man som medarbejder og leder ikke lavede samlebåndsomsorg. Ønsket fra flere af lederne var muligheden for at følge patienterne hele vejen igennem sygdomsforløbet. Projektet er støttet med 1,6 mio. kr. fra Videncenter for Velfærdsledelse. Ønsker du mere viden om projektet i Randers Klyngen, kan det findes på www. Sundhedsledere.dk Læs også interviewet med Marianne Jensen på side 14. FORKANTLEDERNETVÆRK 9

10 Diplomuddannelse giver bedre ledere Af Annemette Schultz Jørgensen, journalist foto: ricky molloy Ni ud af 10 af de offentlige ledere, der tager en lederuddannelse på diplomniveau, føler sig mærkbart bedre til at varetage jobbet bagefter. De har lettere ved at træffe svære beslutninger, og de oplever at få større indblik i sig selv som ledere. En ny evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, viser, at ni ud af 10 af de offentlige ledere, der har taget en lederuddannelse på diplomniveau, føler sig som bedre ledere bagefter. De føler sig bl.a. bedre til at træffe svære beslutninger, handle strategisk og udøve personaleledelse. Evalueringen viser, at langt de fleste af de offentlige ledere selv oplever at blive markant bedre inden for de primære ledelsesområder, efter de har taget lederuddannelsen. Det fortæller os bl.a., at uddannelserne virkelig formår at ramme plet, når det handler om at give lederne nogle relevante kompetencer, som de kan bruge i deres arbejde. De gør dem ganske enkelt til bedre ledere, siger Christina Laugesen, der har været projektleder for evalueringen, som gennem spørgeskemaer, registerdata og fokusgruppeinterview har undersøgt, hvilket udbytte lederne selv oplever at få af lederuddannelserne DIL og DOL på diplomniveau. Med kvalitetsreformen i 2007 fik alle ledere i det offentlige ret til en lederuddannelse på diplomniveau. Formålet var, at man gennem god offentlig ledelse skulle skabe bedre offentlige arbejdspladser og i sidste ende mere tilfredse borgere. Siden har godt ledere taget diplomuddannelsen i ledelse, heraf de fleste ansat inden for plejesektoren, dagtilbudssektoren eller uddannelsessektoren. I evalueringen har man spurgt lederne, hvilket udbytte de selv føler at få ud af uddannelserne. Svære beslutninger er blevet lettere Lederne vurderer bl.a., at de er blevet langt bedre til at træffe de svære beslutninger og håndtere omstillingsprocesser. 92 pct. siger, at de føler sig bedre i stand til at håndtere forandringer, mens 88 og 84 pct. oplever, at de har lettere ved at træffe de komplekse beslutninger og håndtere konflikter. F.eks. siger en interviewet leder i evalueringen: Jeg er blevet bedre til at agere strategisk og tænke langsigtet. Jeg er blevet bedre til at holde snoren og bliver ikke taget med bukserne nede. Et resultat, som man også på EVA tolker positivt. At håndtere forandringer og træffe komplekse beslutninger ved vi jo er nogle af de vanskelige vilkår i jobbet for offentlige ledere. Derfor er det bestemt et positivt resultat, at så mange oplever at være blevet bedre på disse områder, siger Christina Laugesen. Bedre rustede til personaleledelse Lederne vurderer også, at de er blevet bedre til at udøve personaleledelse og understøtte kompetenceudvikling. Her viser evalueringen, at 92 pct. siger, at de er blevet bedre til at skabe rammer for trivsel, motivere og kommunikere med medarbejderne. Og lige så mange føler sig bedre i stand til at understøtte læring blandt deres medarbejdere. En leder siger f.eks.: Jeg bruger alt det, jeg har lært vedrørende kommunikation, da ledelse hele tiden handler om kommunikation. Det er de redskaber, jeg har manglet, f.eks. i forhold til svære samtaler med personalet. På EVA mener man også, at det er værd at bemærke evalueringens positive resultater i forhold til ledernes personlige udvikling efter uddannelsen. Her siger 96 pct., at de føler sig styrket, har fået større indsigt i, hvem de er som ledere, og at de kender deres styrker og svagheder langt bedre i rollen. 10 FORKANTUDDANNELSE NR. 1 MARTS 2012

11 Mange ledere med en mellemlang uddannelse bag sig har også en stærk faglig identitet. Evalueringen viser, at uddannelserne får dem til at slippe den faglige identitet og træde i karakter som ledere. De udvikler sig som ledere og føler, at uddannelsen får dem til at træde helt ind i rollen, siger hun, hvilket underbygges af ledernes egne udsagn i evalueringen. F.eks. siger en leder: Uddannelsen er med til at legitimere ledelse som fag, og at alle ledere, uanset hvor længe de har været ledere, kan blive mere bevidste om deres rolle, og hvad det er, man er god til, og hvad man ikke er så god til. En stor gruppe af ledere oplever også, at de kan bruge det, de har lært i praksis. De får anvendt uddannelsen på deres arbejdsplads og føler også, at det bliver vel modtaget i organisationen. Hvilket ikke er en selvfølge for efteruddannelsesforløb og derfor ifølge EVA er et af de mere overraskende resultater i evalueringen. Med kvalitetsreformen i 2007 fik alle ledere i det offentlige ret til en lederuddannelse på diplomniveau. Siden har godt 6000 ledere taget diplomuddannelsen i ledelse, heraf de fleste ansat indenfor plejesektoren, dagtilbudssektoren eller uddannelsessektoren. Uddannelsen bruges i praksis 96 pct. af lederne vurderer, at de har brugt det, de har lært på uddannelsen, og næsten alle siger, at de har fået positive reaktioner fra medarbejdere og kolleger, når de har anvendt de nye værktøjer. Vi ved fra undersøgelser og forskning, at det ofte er svært for folk at anvende det, de lærer på et efteruddannelsesforløb, når de vender hjem til deres egen organisation. Men vi kan se af evalueringen, at det åbenbart ikke slår så stærkt igennem for dem, der tager en lederuddannelse på diplomniveau. Det er klart et af evalueringens mere overraskende resultater, siger Christina Laugesen. Tiltrækker også erfarne ledere Et andet overraskende resultat, mener hun derudover, er, at der er forholdsvis stor aldersspredning på de ledere, der gennemfører uddannelsen. Den største gruppe, 45 pct., er mellem 40 og 49 år, 31 pct. er over 50 år og 23 pct. under 40 år. De fleste af de ledere, som tager en uddannelse, er altså enten i midten eller i slutningen af deres arbejdsliv. Det overrasker os, at uddannelsen i den grad også formår at tiltrække de meget erfarne ledere. Man kunne godt på forhånd tro, at en lederefteruddannelse mest ville appellere til ledere, der lige er trådt ind i lederjobbet. Men her kan vi se, at også de mere modne ledere tager diplomuddannelserne, og at de også i høj grad oplever dem som relevante. Og det er afgjort også positivt, siger Christina Laugesen. >> FORKANTUDDANNELSE 11

12 Kompliment til de ledende sygeplejersker Af Annemette Schultz Jørgensen, journalist foto: ricky molloy Sygeplejersker har erkendt, at ledelse kræver faglighed, og Lederforeningens formand Irene Hesselberg roser sygeplejeledere for at gøre noget ved det. At så mange sygeplejeledere vælger at tage en diplomuddannelse i ledelse, er et tegn på, at de har formået at omstille sig, mener formand for Dansk Sygeplejeråds lederforening Irene Hesselberg. Evalueringen viser, at rigtig mange ledende sygeplejersker de sidste år har valgt at tage en lederuddannelse på diplomniveau. Det bekræfter mig i, at de er bevidste om, at det at være leder kræver nogle særlige ledelsesredskaber, og det er et tegn på, at de også har formået at omstille sig efter det. Derfor synes jeg, at det her er et stort kompliment til ledende sygeplejersker, siger formand for Dansk Sygeplejeråds lederforening, Irene Hesselberg. Hun synes dog samtidig, at det er en cadeau til arbejdsgiverne. For de har åbenbart også erkendt, at vil man have større effektivitet og øget fokus på faglighed i den offentlige sektor, så er man nødt til at udstyre de ansatte med redskaber til at kunne udøve den faglige ledelse. Ved at give mulighed for den her lederuddannelse har man indset, at offentlige ledere skal have en ordentlig uddannelse, og man har også været villig til at afsætte midler til det. Så faktisk synes jeg, at der er grund til at uddele ros til begge parter, siger Irene Hesselberg. Ældre ledere formår at omstille sig Evalueringen viser bl.a., at de fleste af de sygeplejersker, der tager lederuddannelserne, er modne i jobbet og har 20 til 30 års erfaring. Et resultat som Danmarks Evalueringsinstitut, der står bag evalueringen, finder overraskende. Det gør Irene Hesselberg dog ikke. Det overrasker mig faktisk ikke, at så mange også ældre sygeplejersker vælger at tage de her uddannelser. For de ved jo bedre end nogen andre, at det at være ledende sygeplejerske anno 2012 er markant anderledes end tidligere. Bl.a. fordi der jo hele tiden uddelegeres mere og mere ansvar til sygeplejersker. Så jeg tolker det som et yderst positivt tegn på, at ældre ledende sygeplejersker har forholdt sig til de ændringer, der sker, og at de gør noget ved det, siger hun. Irene Hesselberg oplever, at der inden for sygeplejefaget kan florere en negativ fordom om, at ledende sygeplejersker ikke er rigtige sygeplejersker, når de går ledelsesvejen. Men når så mange i dag tager en lederuddannelse, må det være, fordi de tager behovet om ledelse bogstaveligt og dermed også får gjort op med fordommen. Og det synes hun er positivt. Strategisk kommunikation Endelig håber og tror Irene Hesselberg på, at de øgede ledelseskompetencer blandt sygeplejersker vil komme til at gavne samarbejdet på øverste niveau i sundheds- og plejesektoren. Vi skælder jo tit ud på djøf erne øverst i organisationerne i sundhedsog plejesektoren over, at de taler et fagsprog, der kun tager afsæt i økonomi og styring og ikke tager højde for de sygeplejefaglige argumenter. Ved at tage en faglig lederuddannelse får sygeplejersker mulighed for at tale begge sprog og derfor også blive bedre til at argumentere for de sygeplejefaglige vinkler over for andre faggrupper. Det vil styrke dem i den strategiske kommunikation. 12 FORKANTUDDANNELSE NR. 1 MARTS 2012

13 Højere lederløn trods sparetider Af simone hahne, journalist Med store besparelser i den offentlige sektor er det de ledende sygeplejersker, som skal få økonomien til at hænge sammen, få alle til at løbe hurtigere og samtidig sørge for, at kvaliteten af arbejdet er i top. Det ansvar skal de honoreres for, mener Lederforeningen. Trods sparetider kan det svare sig at forhandle sin løn. Derfor opfordrer Lederforeningen til at bruge lønforhandlingerne til at skabe en positiv lønudvikling for sig selv og for kolleger. Ifølge lederoverenskomsten skal lønforholdene for den enkelte ledende sygeplejerske nemlig vurderes ved en årlig lønforhandling. Ved de centrale overenskomstforhandlinger i 2011 blev der ikke afsat midler (forlodsfinansiering) til disse lokale lønforhandlinger, som det var tilfældet ved tidligere overenskomstforhandlinger. Men der er stadig ingen penge til lokal løndannelse. Det betyder, at lokale lønforbedringer skal finansieres af det økonomiske råderum i den enkelte region og kommune. Overenskomstparterne var i gensidig tillid enige om, at der også i denne overenskomstperiode skal være lokal løndannelse, forklarer formand for Lederforeningen, Irene Hesselberg. I Lederforeningens bestyrelse er vi enige om at lægge stort pres på for at få arbejdsgiverne til at leve op til denne tillid. At den enkelte leder tager initiativ til en individuel forhandling, lægger maksimalt pres på arbejdsgiverne. Flere regioner og kommuner har allerede meldt ud, at der ikke bliver lønforhandlinger, medmindre lønmodtagersiden tager initiativ til det, siger Irene Hesselberg. Ansvar skal belønnes I denne overenskomstperiode udvikles og udmøntes den lokale løndannelse forskelligt, afhængigt af hvilken region eller kommune man tilhører. Men budskabet er klart og fælles for stort set alle. Der er ingen penge til løn, og det må lederne og de faglige organisationer forstå. Vi er klar over, at riget fattes penge, hvad enten det er på det regionale, kommunale, statslige eller private område. Men i Lederforeningen insisterer vi på, at arbejdsgiverne skal honorere den ekstra arbejdsbyrde, lederne pålægges, når der skal spares på de offentlige budgetter. De ledende sygeplejersker og deres lederkolleger skal finde besparelser lokalt, føre dem ud i livet og fortsat være innovative og driftsoptimerende. Derudover skal de lede væsentligt større områder med større beføjelser og ansvarsområder. De skal administrere endnu større budgetter, have flere medarbejdere og ofte lede på flere matrikler på én gang. Alt det endda uden højeste arbejdstid. Med andre ord det er lederne, der løser problemerne og samtidig skaber kvalitet og udvikling. Derfor er det rimeligt, at de bliver honoreret for deres store indsats selv i sparetider, understreger Irene Hesselberg. Lederne forhandler selv Ifølge Lederforeningen er det oplagt, at lederne selv fremfører de mange gode argumenter i lønforhandlingen og forhandler lokallønsmidler til sig selv. Det er dem, som er lokalt placerede, og som med sikkerhed ved, hvilke resultater de har opnået igennem det seneste år. Så der er gode grunde til, at lederne afholder individuelle lønsamtaler i hele landet. Også de steder, hvor regionen, kommunen eller staten helst ser en fælles aftale. Lederforeningen er parat, hvis muligheden for en fælles aftale viser sig. Men Lederforeningen er af den overbevisning, at individuel lønforhandling lokalt er den bedste mulighed for den enkeltes lønudvikling, og opfordringen fra Irene Hesselberg lyder derfor: Som leder skal du tro på, at det kan svare sig at forhandle løn. Du og dine lederkolleger opfordres derfor til at komme i gang. God fornøjelse. Redskaber til lønforhandlingen Det er Lederforeningens opgave at klæde lederne på til lønforhandlingerne. Foreningen tilbyder derfor en række redskaber for ledende sygeplejersker. Du kan eksempelvis : Deltage i forhandlingskurser, der udbydes løbende i Lederforeningen Sparre med Lederforeningens lokale ledelseskonsulenter Finde råd og vejledning via dsr.dk/lederforeningen Erfaringsudveksle online via dsr.dk/netvaerk Oprette LF/SL-grupper og dele dine erfaringer med andre. Valg af leder-tr er rundt omkring på arbejdspladserne gør det nemmere at få talt om lønudvikling. Som noget nyt kan du som medlem af Lederforeningen oprette dit eget LF/SL-netværk, hvor ledere udveksler erfaringer med andre for at fremme videndeling. Læs mere på FORKANTAKTUELT 13

14 14 FORKANTINTERVIEW NR. 1 MARTS 2012 Chefsygeplejerske Marianne Jensen, 55 år, blev ansat på Regionshospitalet Randers i december 2010 som del af en spritny cheftrio, der fik sin ilddåb, da Region Midtjylland i januar 2011 meldte ud, at der skulle spares 100 mio. kr. på hospitalets budget.

15 Hvem siger, at en afdelingssygeplejerske kun kan være leder ét sted? Hun kunne f.eks. være leder både på hospitalet og i hjemmeplejen. Chefsygeplejersken på Regionshospitalet Randers, Marianne Jensen, opfordrer til et opgør med vanetænkning. Ledere skal bygge bro mellem sektorer Af Annette Hagerup, journalist Foto: Søren holm Danske patienter skal være omstillingsparate og indstille sig på, at de i fremtiden skal være kortere tid på sygehuset og i stedet komme til hægterne i deres eget hjem. Spørgsmålet er, om regioner og kommuner er lige så omstillingsparate og klar til at give slip på års vanetænkning om, hvem der skal gøre hvad, for hvem og hvornår? Står det til chefsygeplejersken på Regionshospitalet Randers, Marianne Jensen, skal der tænkes ud af boksen, hvis vi skal løse de udfordringer, som det samlede sundhedsvæsen de kommende år vil blive stillet over for. Lægevidenskaben udvikler sig i rekordtempo med stadigt mere skånsomme og effektive behandlingsmetoder til følge. I fremtiden vil langt de fleste behandlinger derfor kunne foregå ambulant. Den nye model for kommunal medfinansiering betyder, at det koster kommunerne dyrt ca kr. hver gang en borger er indlagt. Så ingen tvivl om, at kommunerne er interesserede i at flytte borgerne hjem og lade plejen foregå dér. Det forudsætter, at kommunerne er i stand til at varetage plejen på et højere niveau end hidtil. Selvom det er kroner og øre, der overordnet set skal få sundhedsmaskineriet til at køre, må økonomien efter Marianne Jensens mening ikke stå i vejen for nytænkning og kreativitet. Det vigtigste er, at der bygges bro mellem hospital og kommune til gavn for borgerne. Måske kunne en sygeplejeleder ligefrem være leder på både hospitalet og i kommunen på samme tid? Dagen begynder kl. 4 Da Forkant møder chefsygeplejersken en dag i januar, har hun allerede været længe oppe. Hendes vækkeur ringer hver morgen kl. 4, så hun kan nå sine tre kvarter på løbebåndet for at få ilt til hjerne og muskler. Bagefter får hun rigelig tid til at tænke kreative tanker >> FORKANTINTERVIEW 15

16 Blå bog Marianne Jensen, 55 år, chefsygeplejerske på Regionshospitalet Randers. Sygeplejerske, uddannet fra Vejle Sygeplejeskole i Har fungeret som oversygeplejerske på de medicinske afdelinger på sygehusene i Give, Vejle og Horsens i årene Oversygeplejerske på medicinsk afdeling på Viborg Sygehus frem til efteråret Sygeplejefaglig diplomuddannelse, Danmarks Sygeplejerskehøjskole i Århus, HD i organisation, Århus Handelshøjskole, Master of Public Health i Göteborg, Nordiska Hälsovårdskolan, Siden 2010 chefsygeplejerske i Randers. >> på den 110 km lange køretur mellem hjemmet i Nørre Snede og arbejdspladsen på Regionshospitalet i Randers. Vel fremme på kontoret med udsigt over Randers Fjord kaster hun sig i denne tid med særlig ildhu over projekt Strategisk sundhedsledelse for det nære sundhedsvæsen. (Ledelsesudvikling i regi af klyngesamarbejdet omkring Regionshospitalet Randers og Grenaa), så snart dagligdagens mange rutineopgaver tillader det. Et projekt, som Videncenter for Velfærdsledelse har støttet med 1,7 mio. kr., og som hun sidder i styregruppen for. Marianne Jensen, 55 år, er rimelig ny på direktionsgangen på Regionshospitalet Randers. Hun startede selv i december 2010, hvor hospitalet havde fået ny cheflæge i oktober samme år. Den 1. januar 2011 fik hospitalet sin nye direktør. Den spritnye cheftrio fik sin ilddåb, da Region Midtjylland i januar 2011 meldte ud, at der skulle spares 100 mio. kr. på hospitalets budget. Men der var med Marianne Jensens ord ikke andet at gøre end at springe ud i det. For Regionshospitalet Randers betød sparekravet, at hospitalet måtte tage afsked med en række medarbejdere, tænke nye organisatoriske tanker, og i det hele taget ryste posen og lægge et nyt puslespil. Midt i det hele kom så invitationen fra Favrskov Kommune, som er en af de fire kommuner i Randersklyngen. Klyngen består foruden Favrskov af Norddjurs, Syddjurs og Randers og udgør tilsammen Regionshospitalet Randers optageområde. Favrskovs sundhedsdirektør Jacob Stengaard Madsen opfordrede de øvrige sundhedsdirektører samt hospitalsledelsen til et samarbejde bl.a. om at realisere potentialet i det nære sundhedsvæsen. Kommunerne vil især være udfordret af øgede forventninger til sundhedsog omsorgsindsatsen over for et stigende antal ældre og borgere med kronisk sygdom. Projekt Strategisk sundhedsledelse for det nære sundhedsvæsen indledtes officielt med et kick-off-seminar i december måned 2011, hvor 130 regionale og kommunale ledere inden for sundhedssektoren brugte en dag på at diskutere samarbejde på tværs. Slip vanetænkningen I Randersklyngen er der bred enighed om, at vi vil skabe et sundhedsvæsen uden knaster. Vi vil det her, fortæller Marianne Jensen. Vi vil turde afprøve nogle ting, der er til gavn for borgeren, uden at bekymre os om, hvem der skal betale. Økonomiske overvejelser skal ikke være afgørende for, om vi tør tænke nyt og gå utraditionelle veje. Vi er i en idéfase og skal ikke lade os bremse af penge. Hvordan det hele så skal finansieres, det tager vi op på et senere tidspunkt. I første omgang gælder det om at få idéer på bordet og få gjort op med vanetænkning om, hvordan vi plejer at gøre. 16 FORKANTINTERVIEW NR. 1 MARTS 2012

17 Vi vil gerne have belyst nogle af de organisatoriske og kulturelle barrierer, der hersker i regioner, kommuner og hos de praktiserende læger. Hver sektor tror, at den er den eneste, der besidder ekspertisen. Hvis vi skal finde nye samarbejdsformer, kræver det, at nogle giver slip på erhvervede rettigheder og indgroede vaner og indser, at andre faggrupper også kan påtage sig at løse opgaven. Ét af midlerne er projekt Fælles skolebænk, hvor ledergruppen på regionshospitalet og i kommunerne deltager i et fælles todages formelt kompetenceudviklingsforløb. Praksisnære laboratorier For at udvikle og afprøve konkrete modeller for det nære sundhedsvæsen er det planen at etablere fem praksisnære, arbejdende laboratorier. Her er Omdrejningspunkt: Den medicinske patient Marianne Jensen har tilbragt den overvejende del af sin karriere på medicinske afdelinger. Og det er den brede palet af sygdomme og sociale problemstillinger, der er karakteristisk for den medicinske/kroniske patient, der stadig optager hende. Og som også er omdrejningspunkt for Randersklyngens store projekt. Hun har løbende videreuddannet sig, også i uddannelsesmiljøer, hvor der har været andre faggrupper end sygeplejersker. F.eks. ingeniører, it-folk, m.fl. Det er en god kilde til inspiration at være sammen med mennesker, hvis udgangspunkt er så meget anderledes end ens eget. Da Marianne Jensen skulle tage en masteruddannelse i Public Health, valgte hun da også med fuldt overlæg at studere på en fællesnordisk skole i Göteborg. Opholdet i Göteborg og mødet med kolleger fra Norge, Finland og Sverige gav mig en stor indsigt i, hvordan sundhedsvæsenet fungerer i resten af Norden, og i de arbejdsvilkår, specielt mine nordiske sygeplejekolleger har. Man får nogle input til at udfordre det system, man selv er en del af. Udfordringen nu og her består i at skabe en fælles vision for udviklingen af det nære sundhedsvæsen, hvilket må anses for at være en kompleks ledelsesmæssig udfordring. Projektet fokuserer derfor på at bibringe ledergruppen i kommunerne, på regionshospitalet og hos de praktiserende læger de nødvendige ledelsesværktøjer til at håndtere opgaven. det tanken at udvikle og afprøve nye modeller for samarbejde, koordinering og opgaveoverdragelse mellem parterne. Emnerne for de to første af slagsen bliver Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser og Behandling i eget hjem. Styregruppens næste opgave bliver så at konkretisere, hvilke områder man præcis skal fokusere på. Én mulighed kunne f.eks. være genoptræning af apopleksiramte i eget hjem, fortæller Marianne Jensen. Region Midtjylland har netop indgået en aftale om at samle al apopleksibehandling to steder. I dag behandles apopleksipatienter på fem sygehuse rundt om i regionen. Men pr. 1. maj skal alle apopleksiramte visiteres til Århus eller Holstebro, hvor man har neurologiske afdelinger og specialister, der kan give blodfortyndende behandling med trombolyse. Vi foreslår nu, at de letteste patienter med behov for rehabilitering på et niveau, som en almindelig medicinsk afdeling kan yde i stedet rehabiliteres i eget hjem. Frem for at være indlagt her hos os. Det vil endvidere være fagligt fornuftigt, fordi apopleksipatienter i forvejen har svært ved at overføre viden fra én kontekst til en anden. Hvis vi f.eks. benytter en blå kasserolle i vores træningskøkken, når vi genoptræner en apopleksipatient til at klare dagligdags madlavning; ja, så kan patienten nogle gange have svært ved at forbinde den funktion med de røde gryder, han har i sit eget køkken. >> Udvikling af faget og af de ydelser, vi leverer, er vejen frem. Gør man det rigtige rigtigt første gang, så har man sparet masser af tid, som man så kan bruge til noget andet. FORKANTINTERVIEW 17

18 >> Patienten undgår samtidig at opholde sig lang tid i et sygehusmiljø med risiko for smitte og kan i tilgift opholde sig hjemme i trygge omgivelser, hvor familie og venner kan komme på besøg, når det passer den syge. Vi vil tilbyde kommunerne et udgående team bestående af ergo-/fysioterapeuter, sygeplejersker og læger, som vil stå klar til at rykke ud, når patienten udskrives. Teamet vil mødes med personalet fra primærsektoren i patientens hjem og dér tage stilling til, hvilke hjælpeforanstaltninger den enkelte har brug for. Delestillinger på hospitaler og i kommuner Regionshospitalet Randers vil dog stadig have fire senge til apopleksipatienter med konkurrerende lidelser. På personalesiden har man drøftet muligheden for at etablere delestillinger til teamets terapeuter, så de dels kan holde deres kvalifikationer ved lige på hospitalsniveau, dels udnytte deres kompetencer ude i kommunerne, hvor patienterne befinder sig. Et studiebesøg på Frederiksberg Hospital, hvor man har etableret et udgående KOL-team, har givet Marianne Jensen og hendes kolleger et godt indblik i, hvad der er praktisk muligt, når man vil rehabilitere patienter i egne omgivelser. Der er tale om KOL-patienter med jævnlig opblussen af sygdommen, som har fået alt det nødvendige udstyr installeret i hjemmet. Vi så, at det kunne lade sig gøre, og måske skal vi overveje noget lignende for vores KOL-patienter her i Randers. En anden overvejelse går på at give blodtransfusion i eget hjem. Vi har mange cancerpatienter, der kommer regelmæssigt for at få blod. Og vi ved, hvor meget det fylder i deres hverdag, hver gang de skal her- Der skal bygges bro mellem hospital og kommune til gavn for borgerne. Marianne Jensen foreslår, at en sygeplejeleder i fremtiden kan være leder på både hospitalet og i kommunen på samme tid. 18 FORKANTINTERVIEW NR. 1 MARTS 2012

19 ind. Dels skal de tidligt op og vente på Falck-transporten, som også skal samle andre patienter op undervejs. Dels er der ventetid, når de skal hjem igen. Det er en meget udmattende oplevelse hver gang. Derfor ville det betyde utroligt meget for deres livskvalitet, hvis transfusionen kunne foregå hjemme hos dem selv. Forebyggelse af indlæggelser I et andet laboratorium vil man nu se på, om uhensigtsmæssige indlæggelser kan forebygges. Det kræver til en start, at man får defineret begrebet: Uhensigtsmæssig indlæggelse. Et eksempel på en sådan kunne være en ældre patient, der indlægges med obstipation. Den situation opstår typisk, hvis hjemmesygeplejen ikke har været opmærksom på, hvad patienten har fået at spise og drikke. Men det kan jo også skyldes, at sygehuset ikke har givet en tilstrækkelig god overlevering, da patienten blev udskrevet. De faglige brist, der indimellem sker i sundhedsvæsenet, sker næsten altid i overgangen fra én afdeling til en anden eller fra én sektor til en anden. Vi tror på, at jo mere vi snakker sammen, jo bedre pleje og behandling kan vi yde patienterne. Kommunerne kan løse mange flere opgaver, så borgerne undgår at komme ind til os på sygehuset. Men det er klart, at hospitalerne skal tilbyde den nødvendige undervisning og oplæring, så sygeplejerskerne i hjemmet har både den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer. Leder på tværs Ifølge Marianne Jensen kan man også med fordel nytænke lederrollen. Hvorfor ikke ansætte en sygeplejeleder på tværs? F.eks. af vores apopleksiforløb. En person, der både er leder på sygehuset og samtidig leder i hjemmeplejen. Princippet med delestillinger kendes fra bl.a. Viborg Sygehus, hvor man siden 2007 har haft en KOL-sygeplejerske, der arbejder halvtid på sygehuset og halvtid i kommunen. Udvikling af faget og af de ydelser, vi leverer, er vejen frem. Ikke mindst i en nedskæringstid. Det virker motiverende at omlægge arbejdsgange. Udvikling medvirker også til at øge energien og motivationen hos medarbejderne. Gør man det rigtige rigtigt første gang, så har man sparet masser af tid, som man så kan bruge til noget andet. Marianne Jensen gennemførte i sin tid som oversygeplejerske på neurologisk afdeling i Vejle et projekt med overskriften: Er det den rigtige, der gør det rigtige på det rigtige tidspunkt? Som led i projektet skulle i alt 16 medarbejderes dagsværk en enkelt dag observeres minutiøst. Observationerne eksponerede, hvor mange gange i løbet af en arbejdsdag den enkelte medarbejder lod sig afbryde eller selv afbrød en kollega. Resultatet blev bl.a. ændrede retningslin- >> Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Jeg har et stort ønske om at konvertere en del af den tid, der bliver brugt til at snakke om børn, fødselsdage, boller og syltetøj, til at drøfte fag, udvikling og nye forskningsresultater. Udviklingen af sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen kræver, at der gennem projektet skabes en række produkter: Fælles strategisk forståelse af det nære sundhedsvæsen. hos ledermålgruppen skal der skabes en fælles forståelse af, hvilke udfordringer, målgrupper, strategiske effektmål samt organisatoriske muligheder, som udviklingen af det nære sundhedsvæsen skal adressere og tage højde for. Ledelsesrum for udvikling og afprøvning af nye samarbejdsformer. projektet skal etablere en række laboratorier, som gør det muligt at udvikle, afprøve og lære af nye modeller for samarbejde og opgaveoverdragelse parterne imellem. Etablering af fælles tværsektorielle lederfora for ledelse af det nære sundhedsvæsen. med afsæt i det eksisterende klyngesamarbejde skal etableres fælles mødefora for ledere på tværs af sektorer og fagligheder, hvor kvaliteten af de beslutninger, der træffes, sikres gennem kvaliteten af relationerne og den proaktive netværkstænkning, der præsteres. Kilde: Projekt Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen. FORKANTINTERVIEW 19

20 >> jer for afvikling af stuegang og også nye retningslinjer for ophældning af medicin. Dette måtte fremover kun foregå for lukkede døre og bag et skilt med Adgang forbudt! Risikoen for at hælde den forkerte medicin i det forkerte glas er alt for stor, hvis man hele tiden bliver afbrudt i sit forehavende. Reducér spildtiden I Randers planlægger chefsygeplejersken endnu et projekt, der går ud på at reducere spildtiden. Hvis man kan undgå forstyrrelser og afbrydelser i det, man arbejder med, kan den sparede tid i stedet bruges til gavn for patienterne. Når jeg går rundt her på hospitalet, kan jeg jo se, hvor meget tid der bliver brugt på at bevæge sig rundt på gangene for at hente og bringe materiale til og fra sengestuerne og for at komme ind på kontoret og dokumentere de sundhedsydelser, der bliver leveret. Man skal i højere grad samle de ting, man skal bruge til patientplejen, så man har det hele med på én gang og ikke skal rende frem og tilbage efter ting, der ikke er tilgængelige på sengestuen eller i umiddelbar nærhed heraf. Den bærbare computer skal med ind på stuen, så dokumentationen kan foregå bedside, og sygeplejersken ikke skal bruge tid inde på kontoret på at dokumentere bagefter. For meget snak om børn og syltetøj Mange af de forstyrrelser, sygeplejersker får i løbet af deres arbejdsdag, kommer fra andre sygeplejersker. Det viser flere undersøgelser. Med fare for at blive upopulær vover Marianne Jensen pelsen og siger: Jeg har et stort ønske om at konvertere en del af den tid, der bliver brugt til at snakke om børn, fødselsdage, boller og syltetøj, til at drøfte fag, udvikling og nye forskningsresultater. Det er et stort privilegium, at vi også får løn, mens vi drikker kaffe og spiser derfor synes jeg, vi skylder vores fag, patienterne og hinanden, at vi udnytter den tid til at udvikle os og øge vores kompetencer. Selvfølgelig skal der også være plads til hyggesnak kolleger imellem. Men Vi har brug for at få mere professionalisme ind i sygeplejen. Vi skal udvikle vores fag, og det gør vi bl.a. ved at drøfte sygepleje, faglige artikler og seneste forskningsresultater med vore kolleger. Udvikling af faget er drivkraften til at få lavet nogle mere rationelle arbejdsgange. Vi kunne efter min mening godt dyrke vores professionelle tilgang til sygeplejefaget noget mere, siger Marianne Jensen, som aldrig er bange for at uddele roser, når det er fortjent. Hun opfordrer bestandigt sine medarbejdere til at forske, udvikle, afprøve nye projekter og skrive abstracts og artikler om de resultater, de opnår. Ligesom hun støtter dem i at deltage på konferencer og kongresser. Det giver et vældigt løft i sygeplejegruppen, når en kollega får accepteret en artikel eller f.eks. et abstract. Og det bliver fejret på afdelingen, hver gang det sker. Det giver et vældigt løft i sygeplejegruppen, når en kollega får accepteret en artikel eller f.eks. et abstract. Og det bliver fejret på afdelingen, hver gang det sker. 20 FORKANTINTERVIEW NR. 1 MARTS 2012

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Et sammenhængende sundhedsvæsen Oplæg på DSR s fagdag om faglig forsvarlighed ved sundhedschef Birgitte Holm Andersen 27. november 2012 Et sammenhængende sundhedsvæsen Hvordan kan et sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE 1 ok11ledere.indd 1 25-03-2010 13:44:16 Debatoplæg OK 11 til ledere Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd Redaktion:

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Lederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling

Lederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Lederforeningens forhandlingslogbog - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Årlig lønforhandling en mulighed for dig, men bruger du den? Lederforeningen i DSR ønsker, at ledende sygeplejersker

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Strategi Regionshospitalet Randers

Strategi Regionshospitalet Randers Strategi 2017 2020 Regionshospitalet Randers Input fra medarbejdere og ledere til indholdet i strategi 2017-2020 Vi er ualmindeligt dygtige til det almindelige Vi leverer sundhedsydelser af høj kvalitet.

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Medarbejdernes kommentarer ved RMU til budget 2014 i Region Midtjylland Med udkastet

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Jeg ser dig, jeg hører dig, jeg vil dig & jeg ved du kan. derfor forstår jeg dig

Jeg ser dig, jeg hører dig, jeg vil dig & jeg ved du kan. derfor forstår jeg dig Jeg ser dig, jeg hører dig, jeg vil dig & jeg ved du kan derfor forstår jeg dig Center for Sundhed og Ældre søger 2 nye områdeledere til Sygeplejen. Den ene områdeleder vil få det overordnede sygeplejefaglige

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i Randersklyngen

Tværsektorielt samarbejde i Randersklyngen Tværsektorielt samarbejde i Randersklyngen ved Marianne Jensen, Sygeplejefaglig direktør og Peter Mikkelsen, Ældrechef Sundhedskoordinationsudvalget Region Sjælland 1. november 2016 Hvordan startede det?

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Målet er, at virkeliggøre vores vision Lev livet aktivt i samarbejde med og om borgeren

Målet er, at virkeliggøre vores vision Lev livet aktivt i samarbejde med og om borgeren Vil du være med på vores leder hold? Vi dyrker ledelse som holdsport Målet er, at virkeliggøre vores vision Lev livet aktivt i samarbejde med og om borgeren Fokus er Værdighed og sammenhængende indsatser,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune. Uddannelse koster men det betaler sig!

Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune. Uddannelse koster men det betaler sig! Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune Den 21. september 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: Uddannelse koster men det betaler sig! Der har i den seneste periode

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Forandringsledelse, kommunikation & medarbejdeinddragelse

Forandringsledelse, kommunikation & medarbejdeinddragelse Forandringsledelse, kommunikation & medarbejdeinddragelse Præsentation Lone Nørgaard Møller Diplom i ledelse Master of Public Management, Syddansk Universitet Ledende sygeplejerske, Århus Universitets

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2009 2010 2011 2012 Randers Kommune Lederudviklingsprogram Ledelse i Randers Kommune Der stilles i dag større krav end nogensinde til ledere i den offentlige sektor. Som leder skal man ikke

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

DANSKE R EG IONER LEDELSE

DANSKE R EG IONER LEDELSE DANSKE R EG IONER LEDELSE LEDELSE Dygtig og professionel ledelse er et helt centralt punkt i arbejdet med at forbedre processer og kvalitet i regionerne. Mangel på arbejdskraft, krav om styring og evaluering,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere