Arbejdsmiljøprofessionelle. i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljøprofessionelle. i Danmark"

Transkript

1 Arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark

2 Indhold: Side Intro 3 Udviklingen v/ Hans J. Limborg, Team Arbejdsliv 6 Kvalitetssikring v/ Ole Broberg, DTU 7 Erfaring og arbejdsmiljøledere v/poul Bitsch Olsen, RUC 8 Helhed i arbejdsmiljøarbejdet v/camilla G. Andersson, Lundbeck 9 SAM-undersøgelse 10 Netværkene skal plejes v/mette Ginnerup, Orbicon 15 Tværfaglighed v/rikke Seim, TML, DTU 16 Markedet v/klaus T. Nielsen, RUC 17 Input fra konferencen 18 Outro 19 Arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark Tekst: Morten Bichel, Kombic Aps Anders Kabel, Selskab for Arbejdsmiljø (SAM) Layout & Tryk: Rosendahls-SchultzGrafisk a/s Foto: Kombic/VisionWorks Udgiver: Selskab for Arbejdsmiljø (SAM) Arbejdsmiljørådgiverne København, November 2011 Oplag:

3 Intro I Danmark har den professionelle tilgang til arbejdsmiljøarbejdet i høj grad været bygget op omkring tværfaglighed. Mange forskellige professioner har derfor leveret kandidater til det arbejdsmiljøprofessionelle miljø, men kun meget få har eksplicit indarbejdet uddannelseselementer med henblik på et virke som arbejdsmiljøprofessionel. Diskussionen fra starten af 90 erne om arbejdsmiljøprofessionelles faglighed er i høj grad gået på vægtningen mellem enkeltfags-faglighed og tværfaglig generalistfaglighed og dels på vægtningen mellem arbejdsmiljøfaglighed og proces- og kommunikationsfaglighed. Som erhvervsområde har arbejdsmiljøet været præget af den politisk konjunkturbestemte og derfor meget svingende udvikling af arbejdsmiljørådgivningens omfang og fremtidsudsigter samt af Arbejdstilsynets forholdsvis begrænsede efterspørgsel efter arbejdsmiljøfaglige generalister. Interessen blandt de studerende for at kvalificere sig til en karriere som arbejdsmiljøprofessionel har derfor været tilsvarende svingende og generelt meget ringe, sådan at markedsgrundlaget for at opbygge relevante arbejdsmiljøuddannelser har været problematisk for uddannelsesinstitutionerne. Det betyder samtidig, at der kun har været nogle få, meget små forsknings- og uddannelsesmiljøer, der har haft mulighed for at understøtte de arbejdsmiljøprofessionelles arbejdsmiljøfaglige udvikling. Sammenligner vi med andre EU-lande som Sverige, Finland, UK, Spanien, Italien, Holland og lignende, springer det derfor i øjnene, at arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark generelt har en relativt begrænset arbejdsmiljøfaglig grunduddannelse, og at de i stor udstrækning har været henvist til at kvalificere sig ved at benytte sig af mere eller mindre målrettede efter- og videreuddannelsestilbud. Men virksomhederne og deres prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet er under forandring og dermed også deres behov for arbejdsmiljøfaglig sparring. Og med det følger igen en række forandringer i det arbejdsmiljøfaglige landskab. Men hvilke? For hvad er det egentlig for nogle arbejdsmiljøkompetencer, som fremtidens virksomheder vil efterspørge, og hvad er det for nogle forventninger, som de arbejdsmiljøprofessionelle vil blive mødt med? Kan det overhovedet lade sig gøre at sætte fingeren på en afgrænset kernekompetence, som enhver arbejdsmiljørådgiver skal besidde, eller er der først nu ved at udvikle sig en unik rolle for arbejdsmiljøprofessionelle, som kan være udgangspunkt for at sammensætte en palette af vigtige kompetencer? For at komme nærmere svarene på den lange række af spørgsmål, som melder sig i forsøgene på at skabe klarhed over det landskab, som de arbejdsmiljøprofessionelle skal bevæge sig rundt i de kommende år, inviterede Selskab for Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljørådgiverne i fællesskab til en temadag om arbejdsmiljøfaglighed. Temadagen blev afholdt tirsdag d. 6. september 2011 i Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge i København. Her blev deltagerne, som var forsamlet fra alle hjørner af det arbejdsmiljøprofessionelle område, bedt om at være med i dialogen om de udfordringer, som det skaber, at arbejdsmiljøfaglighed på én og samme tid består af et monofagligt og et tværfagligt spor, og at arbejdet med arbejdsmiljøet i fremtiden måske mere kalder på en procesfaglighed frem for projekt- og ekspertfaglighed. 3

4 En række oplægsholdere, som repræsenterede forskningsinstitutionerne, virksomhederne og uddannelsesstederne, kom med hver deres vinkel på udviklingen, og bidrog dermed til at løfte debatten blandt deltagerne. I denne bog har vi samlet en række af de synspunkter, som oplægsholderne bidrog med på dagen. Fælles for dem alle er, at de forholder sig til udviklingen af den arbejdsmiljøprofessionelle rolle og faglighed set i et professionsperspektiv. Hver oplægsholder giver dermed sit input - i form af en artikel - til en diskussion om arbejdsmiljøprofessionalismen, og hvor de mener den bevæger sig hen. Ud over de nævnte interviews med temadagens oplægsholdere indeholder bogen også hovedresultaterne af en stor kortlægning af det arbejdsmiljøprofessionelle område, som Selskab for Arbejdsmiljø (SAM) gennemførte i I undersøgelsen blev arbejdsmiljøprofessionelle over hele landet bedt om at udfylde et spørgeskema, hvor SAM spurgte til alle de demografiske parametre og til de enkelte deltageres jobfunktioner, uddannelsesforhold, forventninger til udviklingen på det arbejdsmiljøprofessionelle område og meget meget mere. Mere end 350 valgte at udfylde det omfattende spørgeskema. Undersøgelsen indeholder samtidig en lang række kvalitative svar på spørgsmål om, hvordan branchen forholder sig til udviklingen omkring profession og fælles kompetencer. Både hovedresultater og de tendenser, der ligger i de kvalitative svar, præsenteres her i bogen, og sammen med de øvrige indlæg, håber vi på, at det samlede materiale kan give et fingerpeg om, hvor vores branche hele det arbejdsmiljøprofessionelle område er på vej til at bevæge sig hen. Med venlig hilsen Selskab for Arbejdsmiljø & Arbejdsmiljørådgiverne 4

5 5

6 Hans Jørgen Limborg: Samfundets krav har drevet udviklingen De samfundsmæssige behov for en arbejdsmiljøindsats er ikke skabt ude i virksomhederne. De skabes derimod af samfundets krav til virksomhederne. Altså: At der gennem lovgivning, opfølgning på lovgivning og et vist samfundsmæssigt pres, bliver stillet nogle krav til både de offentlige institutioner og til de private virksomheder om at tage sig af arbejdsmiljøet på en ordentlig måde. Det er det, der driver udviklingen af efterspørgslen efter arbejdsmiljøprofessionelle og udviklingen af kompetencer indenfor arbejdsmiljøarbejdet. Hans Jørgen Limborg er arbejdslivsforsker og medindehaver af Team Arbejdsliv. Han har i mere end 30 år været konsulent og rådgiver for en lang række virksomheder i forbindelse med arbejdsmiljøspørgsmål. Hans Jørgen Limborg har været med til at beskrive arbejdsmiljøarbejdets udvikling i Danmark siden starten af 70 erne i bogen Fra engagement til styring. I Hans Jørgen Limborgs optik har arbejdsmiljøarbejdet i Danmark primært været drevet af den samfundsmæssige udvikling og ikke af, at der har været nogle fasttømrede professioner, der har defineret, hvad arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde er. Og den udvikling har været både et gode og et onde, mener han: Sammenlignet med andre lande har vi haft en meget fleksibel arbejdsmiljøprofessionalisme, og den har i virkeligheden hele tiden været i stand til at tilpasse sig ændringer. Det står så i skarp kontrast til de muligheder, der ligger i udviklingen af en egentlig profession, hvor alle kan tilegne sig en bestemt og mere entydigt rigtig måde at gøre tingene på. Men når vi nu har et system, som er så fleksibelt, som det er herhjemme, så får vi også et vældigt åbent marked med alle mulige forskellige tilbud om ydelser, der relaterer sig til arbejdsmiljø. Og der opstår så dilemmaet: Hvordan i alverden sorterer virksomhederne i det? Hans Jørgen Limborg mener altså, at både de arbejdsmiljøprofessionelle og virksomhederne, der skal vælge rådgivere, kommer til at stå med en udfordring i forbindelse med kulturen omkring de arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark. For hvordan kan man sikre kvaliteten af ydelsen? Det er oplagt sværere, mener han, og det er også derfor, at han mener, at den danske udvikling har været en udvikling på godt og på ondt. Men mener han så, at vi står svagere eller stærkere i forhold til den fremtidige udvikling? Man står svagere i forhold til at være med til at definere, hvad der er behov for. Altså på det institutionelle område har vi jo ikke så meget andet end Arbejdstilsynet, og udenom er der så et helt frit marked af alle mulige konsulenter. Det er en svag position i forhold til at få defineret, at der er behov for en bestemt type viden og en bestemt type uddannelse. Normalt sker der jo det for professioner, at de får deres kerne defineret af en uddannelse, som siger: Det er det her, som man skal kunne, for at kunne varetage denne her opgave. På den anden side kan man sige, at vi står stærkere, hvis der pludselig defineres et samfundsmæssigt behov. Så er vi yderst parate til at være fleksible og til at udfylde det. 6

7 Ole Broberg: Er der yderligere behov for at kvalitetssikre? Professionen er jo sådan set kun nødvendig, hvis vi mener, at der er et behov for at kvalitetssikre dem, der må kalde sig arbejdsmiljøprofessionelle, så vi sørger for, at alle har et minimum af en bestemt uddannelse. Og sådan et krav, ved jeg egentlig ikke, hvor vi vil hen med. Ole Broberg er lektor ved DTU, Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse. Ole Broberg har blandt meget andet arbejdet med teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i virksomhederne, og hvordan arbejdsmiljøhensyn kan integreres. Jeg synes egentlig, at vi er pænt langt fra at få en arbejdsmiljøprofession i Danmark, og jeg ved heller ikke, om det er ønskeligt at få en. Jeg ser nok i virkeligheden en stor fordel i, at der bobler en udvikling frem forskellige steder, siger Ole Broberg. Til gengæld synes han også, at det er meget vigtigt, at understøtte den boblende udvikling med fora, hvor det er muligt for de arbejdsmiljøprofessionelle at udveksle erfaringer og dele viden: Det kan fx være Selskab for Arbejdsmiljø, det kan være på den årlige arbejdsmiljøkonference, og det kan være utallige andre sammenhænge. Så det er måske i virkeligheden der, at vi skal opruste og styrke fagligheden. Der kunne nemlig sagtens være flere fora, hvor den her faglighedsdiskussion kan udfolde sig. Ole Broberg øjner nogle tendenser til, at udviklingen af arbejdsmiljøprofessionalismen i Danmark er på vej i retning af et mere helhedsorienteret paradigme. Dermed ser han også en fantastisk mulighed for at få styrket arbejdsmiljøarbejdet og for at få skubbet den forebyggende arbejdsmiljøindsats tættere ind mod beslutnings-processerne i virksomhederne: Der er jo fx både en udfordring og en kæmpe mulighed i, at flere af de gamle rådgivende ingeniørfirmaer har overtaget arbejdsmiljørådgivere. De står jo ofte for at projektere nye fabrikker og kontorhuse. De har måske samtidig mellem 30 og 50 arbejdsmiljøkonsulenter inhouse. Der er vi simpelthen nødt til at spørge os selv om, hvordan de får den ekspertise i brug i et ingeniørprojekt. Det gør alting meget nemmere, når kapaciteterne er i huset, end hvis arbejdsmiljøkonsulenten er ekstern, og vedkommende skal kæmpe med overhovedet at få adgang til de ingeniører, der sidder og arbejder med projekterne. Ole Broberg mener altså, at der er ved at tegne sig nogle muligheder for, at arbejdsmiljøarbejdet hurtigere tænkes ind i tilblivelsen og skabelsen af fremtidens arbejdspladser, men han kan samtidig ikke se, at mulighederne er realiserede endnu. Han mener også, at det stiller store krav til dagens arbejdsmiljøprofessionelle: For der ligger helt oplagt nogle muligheder for større integration af arbejdsmiljøarbejdet og dermed også en større grad af forebyggelse. Men kommer den almindelige arbejdsmiljøindsats så under pres, hvis der sker en mere helhedsorienteret udvikling omkring tilgangen til arbejdsmiljøarbejdet? Nej, det mener Ole Broberg ikke: Jeg er sådan set ikke bange for, at den almindelige arbejdsmiljøindsats i virksomhederne kommer til at lide skade i den udvikling. Vi har jo stadig den institutionaliserede arbejdsmiljøindsats, der vil stadig være en arbejdsmiljøorganisation, der skal stadig være en arbejdsmiljøleder osv. Den soliditet, der ligger i det, skal nok bestå. Men hvordan alt det så kommer til at bevæge sig i forhold til at indgå i fx HR-funktioner og i virksomhedernes planlægningsprocesser ja, det bliver også spændende at se. 7

8 Poul Bitsch Olsen: Det er vokset inde i virksomhederne Diskussionen om praksis i arbejdsmiljøarbejdet kan ses på to måder: Dels at det er noget, der har udviklet sig, og som nu er ved at etablere sig på baggrund af de seneste 30 års aktiviteter. Dels at det er noget, der faktisk altid har ligget i ledelsesfunktionerne eller jobbet som arbejdsmiljøleder. Bare mere eller mindre tydeligt og veletableret. Poul Bitsch Olsen er lektor på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informa tionsteknologier på Roskilde Universitet, RUC. Poul Bitsch Olsen interesserer sig meget for sammenhængen mellem ledelse og arbejdsmiljø. I særdeleshed har han øje for betydningen af arbejdsmiljølederens rolle i organisationen. Jeg har en klar fornemmelse af, at diskussionen om arbejdsmiljøprofessionalisme forstyrres af hele debatten om teknisk indhold, og af hvad fagligheden eller professionen egentlig indeholder. Simpelthen fordi man så kan nøjes med at beskrive det hele som en ting, man skal lære. Derimod kan man jo godt forestille sig, at chefer, der har beskæftiget sig med arbejdsmiljø på højt plan, må udøve nogle kompetencer, som er helt unikke, siger Poul Bitsch Olsen. Han mener, at de arbejdsmiljøchefer, som samtidig har sikret, at temaerne blev velintegrerede og rodfæstede i virksomhedens ledelse: De har ofte oplevet en arbejdsmiljø-effekt i form af ændret menneskeforståelse eller forståelse af samspil imellem virksomhedens værdiskabelse og de ansattes familieengagement. Da jeg kom til TEK-SAM i 90 erne, der var tanken den, at det med sikkerhed og miljø var neutralt sådan noget ingeniøragtigt, værdifrit og neutralt noget. At det, man udøvede, var anvendelse af kundskaber i en relativt veldefineret og afgrænset form. Der var egentlig ikke lagt op til, at der skulle ske en integration af arbejdsmiljøarbejdet i virksomhedens øvrige sammenhænge. Derfor blev det relevant, at formulere arbejdsmiljøarbejdet som en ledelsesopgave, som er integreret i virksomhedens samlede værdi- og retfærdighedssystem. Poul Bitsch Olsen mener, at en analyse af, hvordan man fastholder driften i organisationen og samtidig sikrer udviklingen af arbejdsmiljøindsatsen, ville give svar på mange ting: Det er ikke sikkert, at man lige kommer til se håndtagene, som alle andre så kan gå hen og dreje på. For arbejdsmiljøledelse på højt niveau er relativt unik, afhængig af ledelsespraksis og selvopfattelser i hver konkret virksomhed. Men jeg tror, at man kan få en lang række af generelle træk frem. Mine undersøgelser viser, at man kan se spor til svar, hvis man undersøger tingene. Derfor tror jeg også, at en analyse af avanceret praksis hos arbejdsmiljøchefer vil frembringe et bedre grundlag for diskussionen om arbejdsmiljøprofessionalisme og en bedre måde at tale om arbejdsmiljøledelse på. Helt generelt mener Poul Bitsch Olsen, at arbejdsmiljøarbejdet kun kan lykkes, hvis det er helt og aldeles integreret i virksomhedernes driftsorganisering og topledelse: Og undersøger man arbejdsmiljøledelse med udgangspunkt i relationen til topledelse og de forskellige dele af ledelse og værdiskabelse, så tror jeg egentlig, at det kan give os et bidrag til en metode og en abstrakt forståelse af, hvad værdiskabelse med arbejdsmiljøledelse egentlig går ud på. 8

9 Camilla Gram Andersson: Der skal tænkes i helheder Medarbejderne skal have det brede potentiale. De skal være gode til at facilitere processer, de skal være gode til at kommunikere, til at coache, og de skal have en god fornemmelse af forretningen. Og det uanset om de er kemikere eller mere almindelige arbejdsmiljørådgivere. Og det er ved hjælp af helhedssynet, at vi får de bedste løsninger: Vi får simpelthen løftet arbejdsmiljøet bedre, hvis vi er gode til at tænke i helheder. Camilla Gram Andersson er miljø- og arbejdsmiljøchef hos Lundbeck. Hun er uddannet civilingeniør ved DTU, og har gennem 12 år arbejdet intensivt med analyse og kvalitetssikring af arbejdsmiljøorganisationen i en lang periode som konsulent i Dansk Handel og Service (i dag Dansk Erhverv). De seneste syv år har hun arbejdet med sikkerhed, sundhed og miljø hos Lundbeck. Når vi har rekrutteret de rigtige mennesker til arbejdsmiljøindsatsen, så tænker jeg også meget på de videre uddannelsesforløb. Det er faktisk noget af det, jeg prioriterer højt: At få dem videreuddannet. Men det er jo ikke ensbetydende med, at det er kurser, der koster penge. Hvis de fx skal have forretningsforståelse, så vælger vi vores interne kurser, der handler om, hvordan vores forretning er opbygget, og hvordan vores produkter ser ud. Det kan fx være vores LEAN-kurser eller vores HR-kurser. Men Camilla Gram Andersson indrømmer også, at der er forskel på, hvilken viden den enkelte medarbejder skal have. Den afvejning sker i hvert enkelt tilfælde, og den måles nøje op mod den rolle, som medarbejderen har i organisationen: Der er nogle af mine medarbejdere, der er meget mere ude i organisationen end andre. Fx har vi en arbejdsmiljørådgiver, der skal stå for transport af farligt gods, og han skal jo vedligeholde sin uddannelse og sine certifikater. Derfor har det selvfølgelig den højeste prioritet i hans uddannelsesplaner. Men omvendt er han også ude i organisationen, fordi han skal fortælle om reglerne på det område, så han skal også have viden om kommunikation. Så man kan sige, at uddannelsen hele tiden bliver tilpasset til rollerne og retter sig mod de områder, hvor den enkelte medarbejder kan udvikle sig mest. Men overordnet bliver uddannelsen af arbejdsmiljømedarbejderne mere og mere bred, fordi de skal kunne begå sig i hele organisationen. Camilla Gram Andersson synes ikke, at det ligger ligefor, at der etableres en fast arbejdsmiljøuddannelse: Jeg synes også, at man kan høre, at der er meget forskellige behov for viden og kompetencer, alt efter hvilken organisation man er i. Det vil altså være meget svært at finde en uddannelse, der i indhold og niveau vil passe til alle og deres behov. Så vil jeg egentlig hellere have, at man som virksomhed plukker de kurser, der skal til for at understøtte den enkeltes udvikling. Det tror jeg også er meget sjovere for den enkelte. 9

10 SAM: Kortlægning af arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark Selskab for Arbejdsmiljø (SAM) gennemførte i slutningen af 2010 en kortlægning af de arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark. Formålet var at få et billede af, hvem de arbejdsmiljøprofessionelle er, hvilke arbejdsopgaver og arbejdsvilkår de har, og desuden at få et bedre grundlag for at styrke den arbejdsmiljøprofessionelle faglighed gennem mere målrettede uddannelses- og netværkstilbud. Kortlægningen blev gennemført som en såkaldt viralt netbaseret enquete, hvor de SAMmedlemmer, som havde oplyst anvendelige adresser, blev tilskrevet med henblik på dels at acceptere at deltage i kortlægningen og dels at videresende opfordringen til at deltage til andre arbejdsmiljøprofessionelle i deres faglige netværk. Populationens uddannelsesmæssige sammensætning Det lykkedes at få 367 til at deltage i kortlægningen, hvoraf ca. en tredjedel af deltagerne er ingeniører, og kun ca. en niendedel er cand. mag., psykolog eller pædagog. Ser man på sammensætningen af de ca. 700 deltagere på arbejdsmiljøkonferencen er forholdet nærmest omvendt. Det ser således ud til at populationens repræsentativitet belastes af en vis bias. Formentlig fordi SAM er et fagteknisk selskab under Ingeniør foreningen i Danmark (IDA), og at validiteten af adresser derfor er størst blandt den del af SAM s medlemmer, der er medlem af IDA. Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? Ingeniør 125 Fysio- og ergoterapeut 36 Tekniker 29 Cand. scient. 29 Cand. techn. soc. 28 Psykolog 24 Håndværker 14 Cand. mag. 9 Pædagog eller lærer 7 Anden uddannelse ca Omkring en sjettedel af populationen har gennemført en længere efteruddannelse med den Miljø 63 tekniske miljølederuddannelse (TML) på DTU som klar topscorer. Andre uddannelser er psykologisk specialistuddannelse, HR proceskonsulentuddannelse samt diverse 33lederuddannelser og Ledelse 47 Kvalitet 21 masteruddannelser. Produktion 6 Næsten en tiendedel af deltagerne har overvejet at få certificeret deres kvalifikationer gennem SAM s europæiske netværk af organisationer for arbejdsmiljøprofessionelle, ENSHPO, hvilket står noget i kontrast til, at færre end 5 danskere indtil nu er blevet certificeret af ENSHPO. Systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde 278 Fysisk arbejdsmiljø 254 Arbejdssteder Også fordelingen på arbejdssteder er næppe helt repræsentativ: Kun ca. en ottendedel af populationen arbejder i forsknings- eller undervisningsinstitutioner eller hos kontrol- og tilsynsmyndigheder og endnu færre i interesseorganisationer, BAR-sekretariater og lign. En tredjedel arbejder i (eksterne) arbejdsmiljørådgivningsvirksomheder, medens resten fordeler sig nogenlunde ligeligt på offentlige og private virksomheder. Organisatoriske opgaver i forb. med arbejdsmiljø 238 Psykisk arbejdsmiljø 200 Fysiologisk/ergonomisk arbejdsmiljø 177 Ledelsesmæssige opgaver i forbindelse med arbejdsmiljø 173 Kemisk arbejdsmiljø 165 Tekniske opgaver i forb. med arbejdsmiljø 141 Forvaltningsmæssige opgaver i forb. med arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovgivning Fysisk arbejdsmiljø

11 Der er således en klar underrepræsentation af medarbejdere fra Arbejdstilsynet og forskningsog undervisningsinstitutioner og formentlig en overrepræsentation af medarbejdere fra arbejdsmiljørådgivere. Dette kan hænge sammen med, at medlemskab af SAM er noget mere udbredt blandt arbejdsmiljøprofessionelle, der arbejder med rådgivning og arbejdsmiljøledelse, end blandt forskere på forsknings- og uddannelsesinstitutioner og tilsynsførende i Arbejdstilsynet. Ligevægt mellem kvinder og mænd men de er københavnere Der er lige mange mænd og kvinder i populationen, og langt de fleste er født mellem 1950 og 1970, men relativt mange har alligevel først afsluttet deres arbejdsmiljøfaglige uddannelse indenfor de seneste 10 år. Mere end halvdelen af populationen er fra hovedstadsregionen og kun meget få fra Region Nordjylland og Region Sjælland. En særdeles erfaren faggruppe En tredjedel af populationen har arbejdet professionelt med arbejdsmiljø i 3-10 år og kun 20 har arbejdet kortere end 3 år. De resterende knap to tredjedele fordeler sig ligeligt mellem år hhv. mere end 20 år: Det er således en meget stor del af deltagerne, der har mere end 20 års anciennitet. Arbejdstid og andre opgaver Tre ud af fem arbejder mindst 31 timer om ugen med arbejdsmiljø, én ud af fem arbejder mellem 10 og 30 timer og Ingeniør den sidste femtedel færre end 20 timer om ugen. 125 I den tid, de arbejdsmiljøprofessionelle Fysio- og ergoterapeut ikke arbejder med arbejdsmiljø, 36 er lidt over halvdelen Tekniker 29 beskæftiget med ledelses- og HR-opgaver, en tredjedel arbejder med miljøopgaver, medens resten Cand. scient. 29 dvs. knap en sjettedel Cand. techn. arbejder soc. med produktion og kvalitet. 28 Psykolog 24 Der er således tale om, at arbejdsmiljøarbejdet fylder meget i populationens arbejdsdag, og at Håndværker 14 dette arbejde normalt Cand. bliver mag. kombineret på en meningsfyldt måde med andre 9 opgaver, der har en naturlig relation til arbejdsmiljøet. Pædagog eller lærer 7 Anden uddannelse ca Hvis du arbejder med andre opgaver end arbejdsmiljø, så er det... Miljø 63 Ledelse 47 HR 33 Kvalitet 21 Produktion Systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde 278 Fysisk arbejdsmiljø 254 Organisatoriske opgaver i forb. med arbejdsmiljø 238 Psykisk arbejdsmiljø 200 Fysiologisk/ergonomisk arbejdsmiljø 177 Ledelsesmæssige opgaver i forbindelse med arbejdsmiljø 173 Kemisk arbejdsmiljø 165 Tekniske opgaver i forb. med arbejdsmiljø 141 Forvaltningsmæssige opgaver i forb. med arbejdsmiljø 68 Hvad laver de arbejdsmiljøprofessionelle så? Langt de fleste arbejder med en systematisk forebyggende arbejdsmiljøindsats, medens to tredjedele af populationen arbejder med fysisk arbejdsmiljø og næsten lige så mange med organisatoriske opgaver. Lidt færre arbejder med psykisk arbejdsmiljø, fysiologiske arbejdsmiljøforhold og kemisk arbejdsmiljø. Stort set alle deltagerne arbejder med rådgivning og konsultation, og kun enkelte arbejder ikke med formidling og undervisning og med udviklingsarbejde Arbejdsmiljølovgivning

12 Miljø 63 Ledelse 47 HR 33 Kvalitet 21 Produktion Hvilke konkrete arbejdsmiljøområder beskæftiger du dig med? Systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde 278 Fysisk arbejdsmiljø 254 Organisatoriske opgaver i forb. med arbejdsmiljø 238 Psykisk arbejdsmiljø 200 Fysiologisk/ergonomisk arbejdsmiljø 177 Ledelsesmæssige opgaver i forbindelse Ingeniør med arbejdsmiljø Kemisk arbejdsmiljø Fysio- og ergoterapeut Tekniske opgaver i forb. med arbejdsmiljø Tekniker Forvaltningsmæssige opgaver i Cand. forb. med scient. arbejdsmiljø Cand. techn. soc Psykolog Håndværker 14 Cand. mag. 9 Omkring en fjerdedel arbejder Pædagog eller ikke lærer med kontrol og tilsyn, udredning 137 Arbejdsmiljølovgivning og forskning 7 eller ledelsessystemer, hvilket formentlig 174 Anden uddannelse 102 Fysisk arbejdsmiljø skyldes den ringe deltagelse af medarbejdere ca. fra forskningsinstitutioner og tilsynsmyndigheder Psykisk arbejdsmiljø Strategisk planlægning Individuel behandling Produktionsprocesser contra forebyggende og arbejdsflowarbejdsmiljøarbejde har altid været 188 et varmt diskussionsemne i arbejdsmiljøprofessionelle 16 Netværksdannelse Miljø og brug af netværk 164 kredse. Kortlægningen viser, at to tredjedel 63 kun sjældent eller aldrig arbejder med individuel behandling Forhandlingsteknik Ledelse IT og informationssøgning HR Det ser således Virksomhedsøkonomi ud til, at Kvalitet de arbejdsmiljøprofessionelle overvejende 106 har spændende 21 og udviklende opgaver med et meningsfyldt, Produktion og lokale aftaler Overenskomster forebyggende sigte, men at der også er en del 6 mere administrative og organisatoriske opgaver, som de skal varetage. Afgørende Viden er nødvendig, men hvilken Deltagerne blev spurgt om, hvor vigtig viden om forskellige arbejdsmiljøområder er for deres arbejde. Vigtigst finder populationen viden om arbejdsmiljølovgivning. Det er efterfulgt af viden om fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Også viden om strategisk planlægning og produktionsprocesser prioriteres højt. Til gengæld prioriteres viden om overenskomster og virksomhedsøkonomi helt i bunden! Systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde 278 Fysisk arbejdsmiljø 254 Organisatoriske opgaver i forb. med arbejdsmiljø 238 Psykisk arbejdsmiljø 200 Fysiologisk/ergonomisk arbejdsmiljø 177 Ledelsesmæssige opgaver i forbindelse med arbejdsmiljø 173 Kemisk arbejdsmiljø 165 Tekniske opgaver i forb. med arbejdsmiljø 141 Forvaltningsmæssige opgaver i forb. med arbejdsmiljø Hvor vigtig er viden om disse arbejdsmiljøområder i dit arbejde? Meget eller ret vigtig Arbejdsmiljølovgivning Fysisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Strategisk planlægning Produktionsprocesser og arbejdsflow Netværksdannelse og brug af netværk Forhandlingsteknik IT og informationssøgning Virksomhedsøkonomi Overenskomster og lokale aftaler Afgørende Meget eller ret vigtig Disse resultater er måske nok de mest overraskende i undersøgelsen, idet de viser, at selv om stort set hele den offentlige arbejdsmiljødebat drejer sig om stress og psykisk nedslidning, så er de klassiske arbejdsmiljøforhold stadig det, der fylder mest i det praktiske arbejdsmiljøarbejde. 12

13 Arbejdsmiljø, beskæftigelse og økonomi Overraskende er det også, at netop nu, hvor virksomhedernes økonomiske og rekrutteringsmæssige situation og forhold som arbejdsmiljøets økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning er i centrum, så er det økonomi og arbejdsmarkedsaftaler, som de arbejdsmiljøprofessionelle oplever at have mindst brug for. Det tyder på, at der også på virksomhedsniveau er behov for en langt bedre samtænkning af arbejdsmiljøindsatsen med den mere strategiske indsats, og ikke at man fortsat blot betragter arbejdsmiljøet som et spørgsmål om overholdelse af lovgivningen. Sagt om arbejdsmiljøfagligheden: Er der sket en underminering af fagligheden eller er der blot tale om andre fagligheder? Den arbejdsmarkedspolitiske ramme forsvinder, når arbejdsmiljø blot tolkes som et aspekt af miljø, klima og energi Der er mere flydende grænser, og ansvaret for arbejdsmiljøarbejdet bliver mindre klart Andre faggrupper arbejder nu med området, og andre konsulenter begynder at slå på arbejdsmiljøforbedringer Området er individualiseret: Du bestemmer selv dit eget arbejdsmiljø Mere papir og mindre engagement 13

14 14

15 Mette Ginnerup: Fagligheden udvikles igennem netværk I Orbicon Arbejdsmiljø er vi et hold med mange forskellige kompetencer. Men det, der er fælles, det er et værdisæt, der handler om at gøre en forskel for arbejdsmiljøet. Dertil kommer et fællesskab, der ligger i rollen som rådgiver. Altså: Det der handler om at kunne sælge, at se helheden i processen, og om at sætte sig ind i kundens behov. Det er selvfølgelig ikke arbejdsmiljøfaglighed som sådan, for det kan man jo også finde i andre rådgivningsbrancher. Men der, hvor fagligheden kommer ind, det er der, hvor man sørger for at udvikle og vedligeholde blandt andet gennem netværk sammen med andre arbejdsmiljørådgivere og -specialister. Mette Ginnerup er afdelingschef i Orbicon Arbejdsmiljø. Afdelingen arbejder bredt indenfor arbejdsmiljøfeltet med alt lige fra arbejdsmiljøledelse og sundhedsfremme til ergonomi og indeklima. I Orbicon gør man meget ud af, at der er mange forskellige kompetencer tilstede og man fastholder det grundprincip, at man ikke skal kunne alt. Der er nogen, der er rigtigt skrappe til at samles om fagligheden. Fx eksisterer der indenfor akustik og støj et meget meget tæt netværk, og det er vigtigt, at det fungerer, for det giver både inspiration, nye kolleger og ordrer, siger Mette Ginnerup. Hun er meget bevidst om, at der skal dannes netværk, for at fagligheden kan udvikle sig indenfor arbejdsmiljøområdet. Det er også vigtigt at lære sammen med kunden. Ofte er opgaverne jo så komplekse, at det vi troede, vi skulle ud for at løse, det viser sig at være noget ganske andet. Derfor er du i den grad nødt til at have nogle lytte- og forstå-kompetencer, som du gør brug af sammen med kunden. Der er også brug for nogle generelle kompetencer, så alle konsulenter kan tage ud til kunder. Vi skal alle kunne lytte og forstå, hvad opgaven egentlig handler om. Det kan så være, at man ikke selv skal løse den. Men det er også noget, som vi arbejder meget med. Især sker det, hvis man er meget defineret i sin egen faglighed, at der er en tendens til, at opgaven peger i retning af netop den type faglighed og det er jo ikke det, som rådgivningen handler om. Den handler om at løse det konkrete problem, som kunden står med. Mette Ginnerup mener, at netop disse ting gør diskussionen om en ensartet arbejdsmiljøuddannelse til et meget stort dilemma. I Orbicon Arbejdsmiljø, hvor man altså satser meget på at kunne udnytte medarbejdernes meget forskelligartede kompetencer, har man valgt en anden systematik. Det er nu sådan, at afdelingen kortlægger medarbejdernes kompetencer: Vi gør det gennem scoringer, og det betyder ikke, at vi alle skal score fem på alle mulige forskellige discipliner, men vi er alle sammen nødt til at have en rådgivningskompetence, der ligger højt. Så kan det i øvrigt godt være, at man arbejder sig hen mod at score fem på et specialistområde. Nogen vil måske gerne arbejde generelt med fx ledelsessystemer, og det definerer de så måske som deres specialist-område. Men den generelle faglighed, som gælder for os alle, den løser vi lige nu ved netværksdannelse. 15

16 Rikke Seim: Tværfagligheden er vores styrke Jeg tror, vi ser og har set - en ganske naturlig udvikling af det arbejdsmiljøprofessionelle område. Derfor tror jeg heller ikke, at vi får en enkelt faglighed eller profession. Vi skal altså leve med, at have den her meget tværfaglige tilgang, og derfor er vi også fortsat og vedvarende nødt til at italesætte: Hvad er arbejdsmiljø, og hvad er arbejdsmiljøfaglighed. Og netop derfor skal vi bruge både de formelle netværk og de mere uformelle til at udvikle arbejdsmiljøforståelsen i Danmark. Rikke Seim er adjunkt på Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse på DTU. Hun er tilknyttet som koordinator og underviser på TML-uddannelsen, som er en to-årig masteruddannelse i miljø- og arbejdsmiljøledelse. Uddannelsen startede i 1996, og der er indtil videre uddannet ca. 300 færdige kandidater. Den nye arbejdsmiljøprofessionelle er en person, som har en stor og bred arbejdsmiljøforståelse, og som samtidig er i stand til at aflæse en organisation og at finde alliancepartnere. Hun skal også kunne italesætte arbejdsmiljø, og hun skal kunne argumentere for forebyggelse. For at kunne alt det, skal man jo også kunne aflæse organisationen, og man skal kunne bringe alle de forskellige argumenter i spil. Når Rikke Seim spørger sine kandidater, hvad den vigtigste læring er, som de har taget med fra TML, så siger de, at de netop har fået en større organisatorisk forståelse, der gør dem bedre i stand til at få arbejdsmiljø- og miljøhensyn på dagsordenen i resten af organisationen. Nu har vi jo nok en tendens til, at se tilbage til BST-tiden. Den kultur, som der var dengang, var en meget normativ forståelse for arbejdsmiljøindsatsen. Altså: Vi vil arbejdsmiljø, fordi det er det gode, og vi skal forbedre arbejdsmiljøet. Det er ikke ligefrem den virkelighed, som de arbejdsmiljøprofessionelle navigerer i nu. De skal i stedet navigere i organisationer, der er meget mere pragmatiske, og som jo ikke grundlæggende eksisterer for at skabe et godt arbejdsmiljø for deres medarbejdere. De eksisterer derimod for at skabe en profit, men i den proces er de naturligvis også interesserede i ikke at skade medarbejderne. Derfor skal de arbejdsmiljøprofessionelle også have forståelse for de mere pragmatiske - økonomiske - argumenter, og den forståelse skal de evne at bringe i spil i forhold til deres arbejdsmiljøfaglighed, siger Rikke Seim. Men selvom der er nogle bestemte kompetencer, som kendetegner den nye arbejdsmiljøprofessionelle, så mener Rikke Seim ikke, at der er tale om en udvikling imod en entydig arbejdsmiljøfaglighed: Nej, det tror jeg ikke. Vi bør erkende, at netop vores tværfaglighed er en væsentlig fordel. Det er simpelthen styrken ved det danske arbejdsmiljøsystem, at vi er så tværfaglige. Men vi skal også forstå, at det er på bekostning af en samlet profession, og dermed én samlet arbejdsmiljøforståelse. Der hvor jeg mener, arbejdsmiljøprofessionelle stadig har behov for udvikling er i forhold til den organisatoriske forståelse, så vi fremadrettet kan styrke koblingen af arbejdsmiljøarbejdet til ledelsesopgaverne i virksomhederne. 16

17 Klaus T. Nielsen: Marked og uddannelser passer bedre sammen nu Det vi har uddannet folk til hele tiden, det passer faktisk bedre til virkeligheden, end det nogensinde har gjort. Der er selvfølgelig stadig en række udfordringer, men grundlæggende er ideen om, at tænke i proces og konsulentroller jo én, der hele tiden har været nærværende i uddannelserne. Nu er det så også noget, som organisationerne efterspørger, hvor de i gamle dage i højere grad efterspurgte de mere snævre arbejdsmiljøfaglige komponenter. Klaus T. Nielsen er lektor ved Arbejdslivsstudier på Roskilde Universitet, RUC. Han er uddannet cand.techn.soc i 1987 og ph.d. i Klaus T. Nielsen beskæftiger sig indgående med arbejdsmiljøregulering og forandringer i arbejdslivet. Hvis man ser historisk på det, så kan man sagtens argumentere for, at systematisk kompetencedannelse omkring arbejdsmiljøindsatsen aldrig har været til stede. Der har grundlæggende været et institutionelt hul i hele perioden, og alligevel er det ikke fordi, jeg synes, at vi har haft et dårligt system. Tværtimod synes jeg faktisk, at det har været et velfungerende system. På en eller anden måde har vi jo fyldt det tilsyneladende hul ud med mange forskellige fagligheder, som så er gået ind og har dannet et fagligt felt, hvor de forskellige fagligheder har kunnet berige hinanden og yde en god indsats. Alligevel mener Klaus T. Nielsen, at det er vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved, om udviklingen kan fortsætte. En af de udfordringer, som han kan se, er, at BST-systemet bidrog med en stor grad af netværksdannelse og socialisering: Det element er der ikke længere, og hvor er det så, at vi i dag forestiller os, at de her tværgående kvalifikationer skal etableres. Som jeg ser det, er der desuden den udfordring, at uddannelsesinstitutionerne næppe kan bære at uddanne inden for de mere specialiserede felter, fordi vi jo er underlagt en type af markedstænkning. Er der ikke studerende nok, der efterspørger den form for kompetencer, så tilbyder vi ikke den type uddannelser. Så jo, jeg har da en bekymring måske sådan en slags lidt gammeldags og konservativ bekymring om, at der er nogle kompetencer, som vi kommer til at mangle, men jeg har svært ved at se, hvor de skal dannes i dag. Hvis Klaus T. Nielsen ser på sine egne kandidater, så står de med en sådan udfordring i forhold til at kunne fungere som de arbejdsmiljøprofessionelle specialister, som virksomhederne til tider efterspørger. Men nu tror jeg egentlig ikke, at billedet er så entydigt: For godt nok uddanner vi ikke vores studerende til at være specialister eller til at have en egentlig arbejdsmiljøfaglighed. Derimod uddanner vi dem til at have en arbejdslivs-faglighed, der indeholder arbejdsmiljø-komponenter. Så altså: Vi uddanner generalister, og så håber og tror - vi på, at der er andre, der kan hjælpe til med at uddanne dem videre i retning af arbejdsmiljøarbejdet. Men altså, det er jo ikke noget nyt. Sådan har det altid set ud her i Danmark. Og jeg tror sagtens, man kan stille spørgsmålstegn ved, om det også kun er specialister, som virksomhederne efterspørger, når de vil rekruttere arbejdsmiljøprofessionelle. 17

18 Fra dagen: Ole H. Sørensen, seniorforsker, NFA: Jeg kan ikke umiddelbart se, at der lige nu skulle være mindre brug for arbejdsmiljøfaglighed end tidligere. Der er jo fx forholdsvis høje niveauer af stress, der er vold, mobning og chikane, og der er mange muskel-skelet problemer. Så der er ikke noget, der indikerer, at vi ikke har brug for arbejdsmiljøfaglighed. Så jeg synes bestemt, at det er relevant, at tage diskussionen om, hvorvidt der mangler faglige diskussioner, professions-faglighed eller certificering. Simpelthen fordi der stadig er arbejdsmiljøproblemer i alle mulige afskygninger og indenfor mange forskellige områder. Men diskussionen peger jo også på, at man skal være ganske forsigtig med at tro, at der findes én bestemt samlet faglighed, som man skal søge. Man kunne sagtens forestille sig, at det var noget, der blev lagt i en overbygningsuddannelse, som så kunne ligge ovenpå den dybe faglighed, som man kom med fra andre uddannelser. Det kunne godt skabe en højnelse af kvaliteten af arbejdsmiljøarbejdet. Og så er der måske nogle fora, der enten skulle skabes eller gen-tænkes. Her ser jeg SAM som et bidrag og Arbejdsmiljøkonferencen som et andet, men der kunne sagtens skabes andre fora, som kunne være med til at højne fagligheden. Jeg synes - kort sagt at ideen om netværks-tankegang er god, og jeg synes, at ideen om at få udbygget de kanaler, der tillader forskere og praktikere at tale sammen, også er god. Endelig, så synes jeg, at det er en god ide, at få snakket evidens. Man skal i hvert fald passe meget på den naturvidenskabelige eller lægefaglige evidens-tænkning, for den blive hurtigt meget, meget snæver. Så altså: Jeg synes, at evidens i arbejdsmiljørådgivningen er uhyre vigtig, for ellers er der ingen, der i sidste ende vil betale for rådgivning. Men jeg synes samtidig, at man skal passe på, hvor snæver evidens-tankegangen er: Tager man den helt snævre tankegang, så kan vi jo stort set ikke finde ud af noget-som-helst på organisatorisk niveau på et område så komplekst som arbejdsmiljøområdet. Lone Retoft, Direktør, IDA Innovation og faglighed er nødt til at spille godt sammen. Hvis innovationen står alene, kan alting hurtigt blive alt for let og luftigt. Får man derimod innovationen koblet med den faglighed, der ligger i vores produkter eller vores ydelser, så er det der, hvor de spændende ting begynder at foregå. Som jeg ser det, er fremtidens ledelsesudfordring helt bestemt at få fagligheden og innovationen til at spille sammen. Det kræver gensidig respekt, og at der opsættes nogle solide rammer for dialog, så faglighed og innovation kan mødes og smelte sammen. Og det er faktisk lederens opgave, at få det til at ske. Og så er det vigtigt at huske, at innovation trives godt i miljøer, hvor der er højt til loftet og plads til den enkelte. Og det lyder måske meget simpelt, men det er det faktisk ikke. Der skal jo være plads til, at man kan lave nogle bommerter. Det må ikke være sådan, at der hersker en ingenfejlskultur. Man må gerne lave nogle fejl for derefter at kunne lave det rigtige. Desuden skal der altid være plads til, at den enkelte kan udvikle sig. 18

19 Outro Meningen med denne bog er ikke at drage konklusioner omkring arbejdsmiljøfaglighed eller at fastslå, om det er nødvendigt at etablere bestemte uddannelser, som skal understøtte arbejdsmiljøarbejdet. Bogen skulle derimod gerne give et indblik i de synspunkter, der præger debatten om faglighed og professions-tankegang på det arbejdsmiljøprofessionelle område samt at give et overblik over det landskab, hvor de arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark har deres virke. Vi håber, at den viden og de tanker, der er samlet her, kan bruges til den videre refleksion over, hvor udviklingen i arbejdsmiljøarbejdet skal bevæge sig hen. Undersøgelsen af de arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark kan være med til at give os en fornemmelse af vores faglige ståsted, og de mange og forskellige interviews kan forhåbentlig medvirke til en konstruktiv debat om vores fremtidige retning. 19

20 Denne bog giver et bud på, hvordan man kan tegne et øjebliksbillede af det arbejdsmiljøprofessionelle landskab i Danmark, og den forsøger samtidig at redegøre for nogle af de tanker, der kan komme til at præge udviklingen af det arbejdsmiljøprofessionelle område i de kommende år. Redskaberne, der er taget i anvendelse, er dels en omfattende undersøgelse, som Selskab for Arbejdsmiljø (SAM) gennemførte blandt arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark i slutningen af 2010, og dels er det en række bidrag fra oplægsholderne på en temadag om arbejdsmiljøfaglighed, som Selskab for Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljø rådgiverne inviterede til d. 6. september 2011.

SAM og BAMR undersøgelsen af AM-professionelle

SAM og BAMR undersøgelsen af AM-professionelle Workshop 508 Arbejdsmiljøprofessionelles kompetencer i Danmark og EU SAM og BAMR undersøgelsen af AM-professionelle Anders Kabel, SAM Kortlægning af arbejdsmiljøprofessionelle i DK Gennemført i slutningen

Læs mere

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Velkommen Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Erhvervs Ph.d. studerende og auditor Anne Helbo, telefon 40 35 40 14 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Nytænkning af Arbejdsmiljøorganisationen. arbejdsmiljønet 14. april 2011

Nytænkning af Arbejdsmiljøorganisationen. arbejdsmiljønet 14. april 2011 Nytænkning af Arbejdsmiljøorganisationen Der er en historie om Einstein, som jeg synes passer til lejligheden. Han havde engang, da han var professor på Princeton University afleveret nogle opgaver til

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Konference den 7. oktober 2015

Konference den 7. oktober 2015 Skab resultater gennem et godt psykisk arbejdsmiljø! Konference den 7. oktober 2015 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Konference den 7. oktober 2015 Severin Kursuscenter, Middelfart Skab resultater gennem

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse DTU. Liv Starheim Programkoordinator Lista@dtu.dk

Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse DTU. Liv Starheim Programkoordinator Lista@dtu.dk Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse DTU Liv Starheim Programkoordinator Lista@dtu.dk Dagsorden Præsentation af de studerende Hvorfor miljø og arbejdsmiljø sammen? Uddannelsens formål Uddannelsesprincipper

Læs mere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere Kursuskatalog Ergoterapeutforeningens 2015 for tillidsvalgte og ledere I 2015 kan Etf s og F, AMiR og ledere vælge mellem uddannelse, kurser og workshops og glæd dig til flere nye tilbud på programmet

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Kursuskalender. arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed

Kursuskalender. arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed Kursuskalender arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed November 2009 Lovpligtige kurser Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppens medarbejdere Den 37 timers lovpligtige arbejdsmiljøuddannel

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 2 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere sikkerhedsorganisationens

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Kursuskalender. arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed

Kursuskalender. arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed Kursuskalender arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed efterår 2012 Lev op til de nye regler om obligatorisk og supplerende arbejdsmiljøuddannelse ved hjælp af COWIs åbne eller virksomhedstilpassede kurser

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Danske virksomheders ledelse af fremtidens medarbejdere

Danske virksomheders ledelse af fremtidens medarbejdere Danske virksomheders ledelse af fremtidens medarbejdere Analyserapport Udgivet 17. juni 2014 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Summary... 4 2.1 Den nye generation af medarbejdere... 4 2.2 HR-administration...

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Udover de konkrete besvarelser er der en række mere specifikke udtalelser til de enkelte punkter:

Udover de konkrete besvarelser er der en række mere specifikke udtalelser til de enkelte punkter: HH, d.29. maj 2013 50 arbejdsmiljøansvarlige i 3F-afdelingerne om opgaven Som supplement til undersøgelsen af arbejdsmiljørepræsentanternes oplevelse af hvervet som AMR og deres ønsker til 3F har vi spurgt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Det fysiske arbejdsmiljø:

Det fysiske arbejdsmiljø: Opsamling på APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø: Der er en generel tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø. 72 % er tilfreds eller meget tilfreds. Der er stor tilfredshed med de seneste års ombygninger.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN CSA GÅ-HJEM-MØDE 26. MAJ 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR ØKONOMI OG LEDELSE Forskningsmæssige udgangspunkter Forskning om kerneopgaven har blandt andet udgangspunkt

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk BAGGRUND Forebyggelsesfonden udbyder fra 1. september 2013 forebyggelsespakker

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere