Arbejdsmiljøprofessionelle. i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljøprofessionelle. i Danmark"

Transkript

1 Arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark

2 Indhold: Side Intro 3 Udviklingen v/ Hans J. Limborg, Team Arbejdsliv 6 Kvalitetssikring v/ Ole Broberg, DTU 7 Erfaring og arbejdsmiljøledere v/poul Bitsch Olsen, RUC 8 Helhed i arbejdsmiljøarbejdet v/camilla G. Andersson, Lundbeck 9 SAM-undersøgelse 10 Netværkene skal plejes v/mette Ginnerup, Orbicon 15 Tværfaglighed v/rikke Seim, TML, DTU 16 Markedet v/klaus T. Nielsen, RUC 17 Input fra konferencen 18 Outro 19 Arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark Tekst: Morten Bichel, Kombic Aps Anders Kabel, Selskab for Arbejdsmiljø (SAM) Layout & Tryk: Rosendahls-SchultzGrafisk a/s Foto: Kombic/VisionWorks Udgiver: Selskab for Arbejdsmiljø (SAM) Arbejdsmiljørådgiverne København, November 2011 Oplag:

3 Intro I Danmark har den professionelle tilgang til arbejdsmiljøarbejdet i høj grad været bygget op omkring tværfaglighed. Mange forskellige professioner har derfor leveret kandidater til det arbejdsmiljøprofessionelle miljø, men kun meget få har eksplicit indarbejdet uddannelseselementer med henblik på et virke som arbejdsmiljøprofessionel. Diskussionen fra starten af 90 erne om arbejdsmiljøprofessionelles faglighed er i høj grad gået på vægtningen mellem enkeltfags-faglighed og tværfaglig generalistfaglighed og dels på vægtningen mellem arbejdsmiljøfaglighed og proces- og kommunikationsfaglighed. Som erhvervsområde har arbejdsmiljøet været præget af den politisk konjunkturbestemte og derfor meget svingende udvikling af arbejdsmiljørådgivningens omfang og fremtidsudsigter samt af Arbejdstilsynets forholdsvis begrænsede efterspørgsel efter arbejdsmiljøfaglige generalister. Interessen blandt de studerende for at kvalificere sig til en karriere som arbejdsmiljøprofessionel har derfor været tilsvarende svingende og generelt meget ringe, sådan at markedsgrundlaget for at opbygge relevante arbejdsmiljøuddannelser har været problematisk for uddannelsesinstitutionerne. Det betyder samtidig, at der kun har været nogle få, meget små forsknings- og uddannelsesmiljøer, der har haft mulighed for at understøtte de arbejdsmiljøprofessionelles arbejdsmiljøfaglige udvikling. Sammenligner vi med andre EU-lande som Sverige, Finland, UK, Spanien, Italien, Holland og lignende, springer det derfor i øjnene, at arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark generelt har en relativt begrænset arbejdsmiljøfaglig grunduddannelse, og at de i stor udstrækning har været henvist til at kvalificere sig ved at benytte sig af mere eller mindre målrettede efter- og videreuddannelsestilbud. Men virksomhederne og deres prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet er under forandring og dermed også deres behov for arbejdsmiljøfaglig sparring. Og med det følger igen en række forandringer i det arbejdsmiljøfaglige landskab. Men hvilke? For hvad er det egentlig for nogle arbejdsmiljøkompetencer, som fremtidens virksomheder vil efterspørge, og hvad er det for nogle forventninger, som de arbejdsmiljøprofessionelle vil blive mødt med? Kan det overhovedet lade sig gøre at sætte fingeren på en afgrænset kernekompetence, som enhver arbejdsmiljørådgiver skal besidde, eller er der først nu ved at udvikle sig en unik rolle for arbejdsmiljøprofessionelle, som kan være udgangspunkt for at sammensætte en palette af vigtige kompetencer? For at komme nærmere svarene på den lange række af spørgsmål, som melder sig i forsøgene på at skabe klarhed over det landskab, som de arbejdsmiljøprofessionelle skal bevæge sig rundt i de kommende år, inviterede Selskab for Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljørådgiverne i fællesskab til en temadag om arbejdsmiljøfaglighed. Temadagen blev afholdt tirsdag d. 6. september 2011 i Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge i København. Her blev deltagerne, som var forsamlet fra alle hjørner af det arbejdsmiljøprofessionelle område, bedt om at være med i dialogen om de udfordringer, som det skaber, at arbejdsmiljøfaglighed på én og samme tid består af et monofagligt og et tværfagligt spor, og at arbejdet med arbejdsmiljøet i fremtiden måske mere kalder på en procesfaglighed frem for projekt- og ekspertfaglighed. 3

4 En række oplægsholdere, som repræsenterede forskningsinstitutionerne, virksomhederne og uddannelsesstederne, kom med hver deres vinkel på udviklingen, og bidrog dermed til at løfte debatten blandt deltagerne. I denne bog har vi samlet en række af de synspunkter, som oplægsholderne bidrog med på dagen. Fælles for dem alle er, at de forholder sig til udviklingen af den arbejdsmiljøprofessionelle rolle og faglighed set i et professionsperspektiv. Hver oplægsholder giver dermed sit input - i form af en artikel - til en diskussion om arbejdsmiljøprofessionalismen, og hvor de mener den bevæger sig hen. Ud over de nævnte interviews med temadagens oplægsholdere indeholder bogen også hovedresultaterne af en stor kortlægning af det arbejdsmiljøprofessionelle område, som Selskab for Arbejdsmiljø (SAM) gennemførte i I undersøgelsen blev arbejdsmiljøprofessionelle over hele landet bedt om at udfylde et spørgeskema, hvor SAM spurgte til alle de demografiske parametre og til de enkelte deltageres jobfunktioner, uddannelsesforhold, forventninger til udviklingen på det arbejdsmiljøprofessionelle område og meget meget mere. Mere end 350 valgte at udfylde det omfattende spørgeskema. Undersøgelsen indeholder samtidig en lang række kvalitative svar på spørgsmål om, hvordan branchen forholder sig til udviklingen omkring profession og fælles kompetencer. Både hovedresultater og de tendenser, der ligger i de kvalitative svar, præsenteres her i bogen, og sammen med de øvrige indlæg, håber vi på, at det samlede materiale kan give et fingerpeg om, hvor vores branche hele det arbejdsmiljøprofessionelle område er på vej til at bevæge sig hen. Med venlig hilsen Selskab for Arbejdsmiljø & Arbejdsmiljørådgiverne 4

5 5

6 Hans Jørgen Limborg: Samfundets krav har drevet udviklingen De samfundsmæssige behov for en arbejdsmiljøindsats er ikke skabt ude i virksomhederne. De skabes derimod af samfundets krav til virksomhederne. Altså: At der gennem lovgivning, opfølgning på lovgivning og et vist samfundsmæssigt pres, bliver stillet nogle krav til både de offentlige institutioner og til de private virksomheder om at tage sig af arbejdsmiljøet på en ordentlig måde. Det er det, der driver udviklingen af efterspørgslen efter arbejdsmiljøprofessionelle og udviklingen af kompetencer indenfor arbejdsmiljøarbejdet. Hans Jørgen Limborg er arbejdslivsforsker og medindehaver af Team Arbejdsliv. Han har i mere end 30 år været konsulent og rådgiver for en lang række virksomheder i forbindelse med arbejdsmiljøspørgsmål. Hans Jørgen Limborg har været med til at beskrive arbejdsmiljøarbejdets udvikling i Danmark siden starten af 70 erne i bogen Fra engagement til styring. I Hans Jørgen Limborgs optik har arbejdsmiljøarbejdet i Danmark primært været drevet af den samfundsmæssige udvikling og ikke af, at der har været nogle fasttømrede professioner, der har defineret, hvad arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde er. Og den udvikling har været både et gode og et onde, mener han: Sammenlignet med andre lande har vi haft en meget fleksibel arbejdsmiljøprofessionalisme, og den har i virkeligheden hele tiden været i stand til at tilpasse sig ændringer. Det står så i skarp kontrast til de muligheder, der ligger i udviklingen af en egentlig profession, hvor alle kan tilegne sig en bestemt og mere entydigt rigtig måde at gøre tingene på. Men når vi nu har et system, som er så fleksibelt, som det er herhjemme, så får vi også et vældigt åbent marked med alle mulige forskellige tilbud om ydelser, der relaterer sig til arbejdsmiljø. Og der opstår så dilemmaet: Hvordan i alverden sorterer virksomhederne i det? Hans Jørgen Limborg mener altså, at både de arbejdsmiljøprofessionelle og virksomhederne, der skal vælge rådgivere, kommer til at stå med en udfordring i forbindelse med kulturen omkring de arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark. For hvordan kan man sikre kvaliteten af ydelsen? Det er oplagt sværere, mener han, og det er også derfor, at han mener, at den danske udvikling har været en udvikling på godt og på ondt. Men mener han så, at vi står svagere eller stærkere i forhold til den fremtidige udvikling? Man står svagere i forhold til at være med til at definere, hvad der er behov for. Altså på det institutionelle område har vi jo ikke så meget andet end Arbejdstilsynet, og udenom er der så et helt frit marked af alle mulige konsulenter. Det er en svag position i forhold til at få defineret, at der er behov for en bestemt type viden og en bestemt type uddannelse. Normalt sker der jo det for professioner, at de får deres kerne defineret af en uddannelse, som siger: Det er det her, som man skal kunne, for at kunne varetage denne her opgave. På den anden side kan man sige, at vi står stærkere, hvis der pludselig defineres et samfundsmæssigt behov. Så er vi yderst parate til at være fleksible og til at udfylde det. 6

7 Ole Broberg: Er der yderligere behov for at kvalitetssikre? Professionen er jo sådan set kun nødvendig, hvis vi mener, at der er et behov for at kvalitetssikre dem, der må kalde sig arbejdsmiljøprofessionelle, så vi sørger for, at alle har et minimum af en bestemt uddannelse. Og sådan et krav, ved jeg egentlig ikke, hvor vi vil hen med. Ole Broberg er lektor ved DTU, Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse. Ole Broberg har blandt meget andet arbejdet med teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i virksomhederne, og hvordan arbejdsmiljøhensyn kan integreres. Jeg synes egentlig, at vi er pænt langt fra at få en arbejdsmiljøprofession i Danmark, og jeg ved heller ikke, om det er ønskeligt at få en. Jeg ser nok i virkeligheden en stor fordel i, at der bobler en udvikling frem forskellige steder, siger Ole Broberg. Til gengæld synes han også, at det er meget vigtigt, at understøtte den boblende udvikling med fora, hvor det er muligt for de arbejdsmiljøprofessionelle at udveksle erfaringer og dele viden: Det kan fx være Selskab for Arbejdsmiljø, det kan være på den årlige arbejdsmiljøkonference, og det kan være utallige andre sammenhænge. Så det er måske i virkeligheden der, at vi skal opruste og styrke fagligheden. Der kunne nemlig sagtens være flere fora, hvor den her faglighedsdiskussion kan udfolde sig. Ole Broberg øjner nogle tendenser til, at udviklingen af arbejdsmiljøprofessionalismen i Danmark er på vej i retning af et mere helhedsorienteret paradigme. Dermed ser han også en fantastisk mulighed for at få styrket arbejdsmiljøarbejdet og for at få skubbet den forebyggende arbejdsmiljøindsats tættere ind mod beslutnings-processerne i virksomhederne: Der er jo fx både en udfordring og en kæmpe mulighed i, at flere af de gamle rådgivende ingeniørfirmaer har overtaget arbejdsmiljørådgivere. De står jo ofte for at projektere nye fabrikker og kontorhuse. De har måske samtidig mellem 30 og 50 arbejdsmiljøkonsulenter inhouse. Der er vi simpelthen nødt til at spørge os selv om, hvordan de får den ekspertise i brug i et ingeniørprojekt. Det gør alting meget nemmere, når kapaciteterne er i huset, end hvis arbejdsmiljøkonsulenten er ekstern, og vedkommende skal kæmpe med overhovedet at få adgang til de ingeniører, der sidder og arbejder med projekterne. Ole Broberg mener altså, at der er ved at tegne sig nogle muligheder for, at arbejdsmiljøarbejdet hurtigere tænkes ind i tilblivelsen og skabelsen af fremtidens arbejdspladser, men han kan samtidig ikke se, at mulighederne er realiserede endnu. Han mener også, at det stiller store krav til dagens arbejdsmiljøprofessionelle: For der ligger helt oplagt nogle muligheder for større integration af arbejdsmiljøarbejdet og dermed også en større grad af forebyggelse. Men kommer den almindelige arbejdsmiljøindsats så under pres, hvis der sker en mere helhedsorienteret udvikling omkring tilgangen til arbejdsmiljøarbejdet? Nej, det mener Ole Broberg ikke: Jeg er sådan set ikke bange for, at den almindelige arbejdsmiljøindsats i virksomhederne kommer til at lide skade i den udvikling. Vi har jo stadig den institutionaliserede arbejdsmiljøindsats, der vil stadig være en arbejdsmiljøorganisation, der skal stadig være en arbejdsmiljøleder osv. Den soliditet, der ligger i det, skal nok bestå. Men hvordan alt det så kommer til at bevæge sig i forhold til at indgå i fx HR-funktioner og i virksomhedernes planlægningsprocesser ja, det bliver også spændende at se. 7

8 Poul Bitsch Olsen: Det er vokset inde i virksomhederne Diskussionen om praksis i arbejdsmiljøarbejdet kan ses på to måder: Dels at det er noget, der har udviklet sig, og som nu er ved at etablere sig på baggrund af de seneste 30 års aktiviteter. Dels at det er noget, der faktisk altid har ligget i ledelsesfunktionerne eller jobbet som arbejdsmiljøleder. Bare mere eller mindre tydeligt og veletableret. Poul Bitsch Olsen er lektor på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informa tionsteknologier på Roskilde Universitet, RUC. Poul Bitsch Olsen interesserer sig meget for sammenhængen mellem ledelse og arbejdsmiljø. I særdeleshed har han øje for betydningen af arbejdsmiljølederens rolle i organisationen. Jeg har en klar fornemmelse af, at diskussionen om arbejdsmiljøprofessionalisme forstyrres af hele debatten om teknisk indhold, og af hvad fagligheden eller professionen egentlig indeholder. Simpelthen fordi man så kan nøjes med at beskrive det hele som en ting, man skal lære. Derimod kan man jo godt forestille sig, at chefer, der har beskæftiget sig med arbejdsmiljø på højt plan, må udøve nogle kompetencer, som er helt unikke, siger Poul Bitsch Olsen. Han mener, at de arbejdsmiljøchefer, som samtidig har sikret, at temaerne blev velintegrerede og rodfæstede i virksomhedens ledelse: De har ofte oplevet en arbejdsmiljø-effekt i form af ændret menneskeforståelse eller forståelse af samspil imellem virksomhedens værdiskabelse og de ansattes familieengagement. Da jeg kom til TEK-SAM i 90 erne, der var tanken den, at det med sikkerhed og miljø var neutralt sådan noget ingeniøragtigt, værdifrit og neutralt noget. At det, man udøvede, var anvendelse af kundskaber i en relativt veldefineret og afgrænset form. Der var egentlig ikke lagt op til, at der skulle ske en integration af arbejdsmiljøarbejdet i virksomhedens øvrige sammenhænge. Derfor blev det relevant, at formulere arbejdsmiljøarbejdet som en ledelsesopgave, som er integreret i virksomhedens samlede værdi- og retfærdighedssystem. Poul Bitsch Olsen mener, at en analyse af, hvordan man fastholder driften i organisationen og samtidig sikrer udviklingen af arbejdsmiljøindsatsen, ville give svar på mange ting: Det er ikke sikkert, at man lige kommer til se håndtagene, som alle andre så kan gå hen og dreje på. For arbejdsmiljøledelse på højt niveau er relativt unik, afhængig af ledelsespraksis og selvopfattelser i hver konkret virksomhed. Men jeg tror, at man kan få en lang række af generelle træk frem. Mine undersøgelser viser, at man kan se spor til svar, hvis man undersøger tingene. Derfor tror jeg også, at en analyse af avanceret praksis hos arbejdsmiljøchefer vil frembringe et bedre grundlag for diskussionen om arbejdsmiljøprofessionalisme og en bedre måde at tale om arbejdsmiljøledelse på. Helt generelt mener Poul Bitsch Olsen, at arbejdsmiljøarbejdet kun kan lykkes, hvis det er helt og aldeles integreret i virksomhedernes driftsorganisering og topledelse: Og undersøger man arbejdsmiljøledelse med udgangspunkt i relationen til topledelse og de forskellige dele af ledelse og værdiskabelse, så tror jeg egentlig, at det kan give os et bidrag til en metode og en abstrakt forståelse af, hvad værdiskabelse med arbejdsmiljøledelse egentlig går ud på. 8

9 Camilla Gram Andersson: Der skal tænkes i helheder Medarbejderne skal have det brede potentiale. De skal være gode til at facilitere processer, de skal være gode til at kommunikere, til at coache, og de skal have en god fornemmelse af forretningen. Og det uanset om de er kemikere eller mere almindelige arbejdsmiljørådgivere. Og det er ved hjælp af helhedssynet, at vi får de bedste løsninger: Vi får simpelthen løftet arbejdsmiljøet bedre, hvis vi er gode til at tænke i helheder. Camilla Gram Andersson er miljø- og arbejdsmiljøchef hos Lundbeck. Hun er uddannet civilingeniør ved DTU, og har gennem 12 år arbejdet intensivt med analyse og kvalitetssikring af arbejdsmiljøorganisationen i en lang periode som konsulent i Dansk Handel og Service (i dag Dansk Erhverv). De seneste syv år har hun arbejdet med sikkerhed, sundhed og miljø hos Lundbeck. Når vi har rekrutteret de rigtige mennesker til arbejdsmiljøindsatsen, så tænker jeg også meget på de videre uddannelsesforløb. Det er faktisk noget af det, jeg prioriterer højt: At få dem videreuddannet. Men det er jo ikke ensbetydende med, at det er kurser, der koster penge. Hvis de fx skal have forretningsforståelse, så vælger vi vores interne kurser, der handler om, hvordan vores forretning er opbygget, og hvordan vores produkter ser ud. Det kan fx være vores LEAN-kurser eller vores HR-kurser. Men Camilla Gram Andersson indrømmer også, at der er forskel på, hvilken viden den enkelte medarbejder skal have. Den afvejning sker i hvert enkelt tilfælde, og den måles nøje op mod den rolle, som medarbejderen har i organisationen: Der er nogle af mine medarbejdere, der er meget mere ude i organisationen end andre. Fx har vi en arbejdsmiljørådgiver, der skal stå for transport af farligt gods, og han skal jo vedligeholde sin uddannelse og sine certifikater. Derfor har det selvfølgelig den højeste prioritet i hans uddannelsesplaner. Men omvendt er han også ude i organisationen, fordi han skal fortælle om reglerne på det område, så han skal også have viden om kommunikation. Så man kan sige, at uddannelsen hele tiden bliver tilpasset til rollerne og retter sig mod de områder, hvor den enkelte medarbejder kan udvikle sig mest. Men overordnet bliver uddannelsen af arbejdsmiljømedarbejderne mere og mere bred, fordi de skal kunne begå sig i hele organisationen. Camilla Gram Andersson synes ikke, at det ligger ligefor, at der etableres en fast arbejdsmiljøuddannelse: Jeg synes også, at man kan høre, at der er meget forskellige behov for viden og kompetencer, alt efter hvilken organisation man er i. Det vil altså være meget svært at finde en uddannelse, der i indhold og niveau vil passe til alle og deres behov. Så vil jeg egentlig hellere have, at man som virksomhed plukker de kurser, der skal til for at understøtte den enkeltes udvikling. Det tror jeg også er meget sjovere for den enkelte. 9

10 SAM: Kortlægning af arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark Selskab for Arbejdsmiljø (SAM) gennemførte i slutningen af 2010 en kortlægning af de arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark. Formålet var at få et billede af, hvem de arbejdsmiljøprofessionelle er, hvilke arbejdsopgaver og arbejdsvilkår de har, og desuden at få et bedre grundlag for at styrke den arbejdsmiljøprofessionelle faglighed gennem mere målrettede uddannelses- og netværkstilbud. Kortlægningen blev gennemført som en såkaldt viralt netbaseret enquete, hvor de SAMmedlemmer, som havde oplyst anvendelige adresser, blev tilskrevet med henblik på dels at acceptere at deltage i kortlægningen og dels at videresende opfordringen til at deltage til andre arbejdsmiljøprofessionelle i deres faglige netværk. Populationens uddannelsesmæssige sammensætning Det lykkedes at få 367 til at deltage i kortlægningen, hvoraf ca. en tredjedel af deltagerne er ingeniører, og kun ca. en niendedel er cand. mag., psykolog eller pædagog. Ser man på sammensætningen af de ca. 700 deltagere på arbejdsmiljøkonferencen er forholdet nærmest omvendt. Det ser således ud til at populationens repræsentativitet belastes af en vis bias. Formentlig fordi SAM er et fagteknisk selskab under Ingeniør foreningen i Danmark (IDA), og at validiteten af adresser derfor er størst blandt den del af SAM s medlemmer, der er medlem af IDA. Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? Ingeniør 125 Fysio- og ergoterapeut 36 Tekniker 29 Cand. scient. 29 Cand. techn. soc. 28 Psykolog 24 Håndværker 14 Cand. mag. 9 Pædagog eller lærer 7 Anden uddannelse ca Omkring en sjettedel af populationen har gennemført en længere efteruddannelse med den Miljø 63 tekniske miljølederuddannelse (TML) på DTU som klar topscorer. Andre uddannelser er psykologisk specialistuddannelse, HR proceskonsulentuddannelse samt diverse 33lederuddannelser og Ledelse 47 Kvalitet 21 masteruddannelser. Produktion 6 Næsten en tiendedel af deltagerne har overvejet at få certificeret deres kvalifikationer gennem SAM s europæiske netværk af organisationer for arbejdsmiljøprofessionelle, ENSHPO, hvilket står noget i kontrast til, at færre end 5 danskere indtil nu er blevet certificeret af ENSHPO. Systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde 278 Fysisk arbejdsmiljø 254 Arbejdssteder Også fordelingen på arbejdssteder er næppe helt repræsentativ: Kun ca. en ottendedel af populationen arbejder i forsknings- eller undervisningsinstitutioner eller hos kontrol- og tilsynsmyndigheder og endnu færre i interesseorganisationer, BAR-sekretariater og lign. En tredjedel arbejder i (eksterne) arbejdsmiljørådgivningsvirksomheder, medens resten fordeler sig nogenlunde ligeligt på offentlige og private virksomheder. Organisatoriske opgaver i forb. med arbejdsmiljø 238 Psykisk arbejdsmiljø 200 Fysiologisk/ergonomisk arbejdsmiljø 177 Ledelsesmæssige opgaver i forbindelse med arbejdsmiljø 173 Kemisk arbejdsmiljø 165 Tekniske opgaver i forb. med arbejdsmiljø 141 Forvaltningsmæssige opgaver i forb. med arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovgivning Fysisk arbejdsmiljø

11 Der er således en klar underrepræsentation af medarbejdere fra Arbejdstilsynet og forskningsog undervisningsinstitutioner og formentlig en overrepræsentation af medarbejdere fra arbejdsmiljørådgivere. Dette kan hænge sammen med, at medlemskab af SAM er noget mere udbredt blandt arbejdsmiljøprofessionelle, der arbejder med rådgivning og arbejdsmiljøledelse, end blandt forskere på forsknings- og uddannelsesinstitutioner og tilsynsførende i Arbejdstilsynet. Ligevægt mellem kvinder og mænd men de er københavnere Der er lige mange mænd og kvinder i populationen, og langt de fleste er født mellem 1950 og 1970, men relativt mange har alligevel først afsluttet deres arbejdsmiljøfaglige uddannelse indenfor de seneste 10 år. Mere end halvdelen af populationen er fra hovedstadsregionen og kun meget få fra Region Nordjylland og Region Sjælland. En særdeles erfaren faggruppe En tredjedel af populationen har arbejdet professionelt med arbejdsmiljø i 3-10 år og kun 20 har arbejdet kortere end 3 år. De resterende knap to tredjedele fordeler sig ligeligt mellem år hhv. mere end 20 år: Det er således en meget stor del af deltagerne, der har mere end 20 års anciennitet. Arbejdstid og andre opgaver Tre ud af fem arbejder mindst 31 timer om ugen med arbejdsmiljø, én ud af fem arbejder mellem 10 og 30 timer og Ingeniør den sidste femtedel færre end 20 timer om ugen. 125 I den tid, de arbejdsmiljøprofessionelle Fysio- og ergoterapeut ikke arbejder med arbejdsmiljø, 36 er lidt over halvdelen Tekniker 29 beskæftiget med ledelses- og HR-opgaver, en tredjedel arbejder med miljøopgaver, medens resten Cand. scient. 29 dvs. knap en sjettedel Cand. techn. arbejder soc. med produktion og kvalitet. 28 Psykolog 24 Der er således tale om, at arbejdsmiljøarbejdet fylder meget i populationens arbejdsdag, og at Håndværker 14 dette arbejde normalt Cand. bliver mag. kombineret på en meningsfyldt måde med andre 9 opgaver, der har en naturlig relation til arbejdsmiljøet. Pædagog eller lærer 7 Anden uddannelse ca Hvis du arbejder med andre opgaver end arbejdsmiljø, så er det... Miljø 63 Ledelse 47 HR 33 Kvalitet 21 Produktion Systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde 278 Fysisk arbejdsmiljø 254 Organisatoriske opgaver i forb. med arbejdsmiljø 238 Psykisk arbejdsmiljø 200 Fysiologisk/ergonomisk arbejdsmiljø 177 Ledelsesmæssige opgaver i forbindelse med arbejdsmiljø 173 Kemisk arbejdsmiljø 165 Tekniske opgaver i forb. med arbejdsmiljø 141 Forvaltningsmæssige opgaver i forb. med arbejdsmiljø 68 Hvad laver de arbejdsmiljøprofessionelle så? Langt de fleste arbejder med en systematisk forebyggende arbejdsmiljøindsats, medens to tredjedele af populationen arbejder med fysisk arbejdsmiljø og næsten lige så mange med organisatoriske opgaver. Lidt færre arbejder med psykisk arbejdsmiljø, fysiologiske arbejdsmiljøforhold og kemisk arbejdsmiljø. Stort set alle deltagerne arbejder med rådgivning og konsultation, og kun enkelte arbejder ikke med formidling og undervisning og med udviklingsarbejde Arbejdsmiljølovgivning

12 Miljø 63 Ledelse 47 HR 33 Kvalitet 21 Produktion Hvilke konkrete arbejdsmiljøområder beskæftiger du dig med? Systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde 278 Fysisk arbejdsmiljø 254 Organisatoriske opgaver i forb. med arbejdsmiljø 238 Psykisk arbejdsmiljø 200 Fysiologisk/ergonomisk arbejdsmiljø 177 Ledelsesmæssige opgaver i forbindelse Ingeniør med arbejdsmiljø Kemisk arbejdsmiljø Fysio- og ergoterapeut Tekniske opgaver i forb. med arbejdsmiljø Tekniker Forvaltningsmæssige opgaver i Cand. forb. med scient. arbejdsmiljø Cand. techn. soc Psykolog Håndværker 14 Cand. mag. 9 Omkring en fjerdedel arbejder Pædagog eller ikke lærer med kontrol og tilsyn, udredning 137 Arbejdsmiljølovgivning og forskning 7 eller ledelsessystemer, hvilket formentlig 174 Anden uddannelse 102 Fysisk arbejdsmiljø skyldes den ringe deltagelse af medarbejdere ca. fra forskningsinstitutioner og tilsynsmyndigheder Psykisk arbejdsmiljø Strategisk planlægning Individuel behandling Produktionsprocesser contra forebyggende og arbejdsflowarbejdsmiljøarbejde har altid været 188 et varmt diskussionsemne i arbejdsmiljøprofessionelle 16 Netværksdannelse Miljø og brug af netværk 164 kredse. Kortlægningen viser, at to tredjedel 63 kun sjældent eller aldrig arbejder med individuel behandling Forhandlingsteknik Ledelse IT og informationssøgning HR Det ser således Virksomhedsøkonomi ud til, at Kvalitet de arbejdsmiljøprofessionelle overvejende 106 har spændende 21 og udviklende opgaver med et meningsfyldt, Produktion og lokale aftaler Overenskomster forebyggende sigte, men at der også er en del 6 mere administrative og organisatoriske opgaver, som de skal varetage. Afgørende Viden er nødvendig, men hvilken Deltagerne blev spurgt om, hvor vigtig viden om forskellige arbejdsmiljøområder er for deres arbejde. Vigtigst finder populationen viden om arbejdsmiljølovgivning. Det er efterfulgt af viden om fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Også viden om strategisk planlægning og produktionsprocesser prioriteres højt. Til gengæld prioriteres viden om overenskomster og virksomhedsøkonomi helt i bunden! Systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde 278 Fysisk arbejdsmiljø 254 Organisatoriske opgaver i forb. med arbejdsmiljø 238 Psykisk arbejdsmiljø 200 Fysiologisk/ergonomisk arbejdsmiljø 177 Ledelsesmæssige opgaver i forbindelse med arbejdsmiljø 173 Kemisk arbejdsmiljø 165 Tekniske opgaver i forb. med arbejdsmiljø 141 Forvaltningsmæssige opgaver i forb. med arbejdsmiljø Hvor vigtig er viden om disse arbejdsmiljøområder i dit arbejde? Meget eller ret vigtig Arbejdsmiljølovgivning Fysisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Strategisk planlægning Produktionsprocesser og arbejdsflow Netværksdannelse og brug af netværk Forhandlingsteknik IT og informationssøgning Virksomhedsøkonomi Overenskomster og lokale aftaler Afgørende Meget eller ret vigtig Disse resultater er måske nok de mest overraskende i undersøgelsen, idet de viser, at selv om stort set hele den offentlige arbejdsmiljødebat drejer sig om stress og psykisk nedslidning, så er de klassiske arbejdsmiljøforhold stadig det, der fylder mest i det praktiske arbejdsmiljøarbejde. 12

13 Arbejdsmiljø, beskæftigelse og økonomi Overraskende er det også, at netop nu, hvor virksomhedernes økonomiske og rekrutteringsmæssige situation og forhold som arbejdsmiljøets økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning er i centrum, så er det økonomi og arbejdsmarkedsaftaler, som de arbejdsmiljøprofessionelle oplever at have mindst brug for. Det tyder på, at der også på virksomhedsniveau er behov for en langt bedre samtænkning af arbejdsmiljøindsatsen med den mere strategiske indsats, og ikke at man fortsat blot betragter arbejdsmiljøet som et spørgsmål om overholdelse af lovgivningen. Sagt om arbejdsmiljøfagligheden: Er der sket en underminering af fagligheden eller er der blot tale om andre fagligheder? Den arbejdsmarkedspolitiske ramme forsvinder, når arbejdsmiljø blot tolkes som et aspekt af miljø, klima og energi Der er mere flydende grænser, og ansvaret for arbejdsmiljøarbejdet bliver mindre klart Andre faggrupper arbejder nu med området, og andre konsulenter begynder at slå på arbejdsmiljøforbedringer Området er individualiseret: Du bestemmer selv dit eget arbejdsmiljø Mere papir og mindre engagement 13

14 14

15 Mette Ginnerup: Fagligheden udvikles igennem netværk I Orbicon Arbejdsmiljø er vi et hold med mange forskellige kompetencer. Men det, der er fælles, det er et værdisæt, der handler om at gøre en forskel for arbejdsmiljøet. Dertil kommer et fællesskab, der ligger i rollen som rådgiver. Altså: Det der handler om at kunne sælge, at se helheden i processen, og om at sætte sig ind i kundens behov. Det er selvfølgelig ikke arbejdsmiljøfaglighed som sådan, for det kan man jo også finde i andre rådgivningsbrancher. Men der, hvor fagligheden kommer ind, det er der, hvor man sørger for at udvikle og vedligeholde blandt andet gennem netværk sammen med andre arbejdsmiljørådgivere og -specialister. Mette Ginnerup er afdelingschef i Orbicon Arbejdsmiljø. Afdelingen arbejder bredt indenfor arbejdsmiljøfeltet med alt lige fra arbejdsmiljøledelse og sundhedsfremme til ergonomi og indeklima. I Orbicon gør man meget ud af, at der er mange forskellige kompetencer tilstede og man fastholder det grundprincip, at man ikke skal kunne alt. Der er nogen, der er rigtigt skrappe til at samles om fagligheden. Fx eksisterer der indenfor akustik og støj et meget meget tæt netværk, og det er vigtigt, at det fungerer, for det giver både inspiration, nye kolleger og ordrer, siger Mette Ginnerup. Hun er meget bevidst om, at der skal dannes netværk, for at fagligheden kan udvikle sig indenfor arbejdsmiljøområdet. Det er også vigtigt at lære sammen med kunden. Ofte er opgaverne jo så komplekse, at det vi troede, vi skulle ud for at løse, det viser sig at være noget ganske andet. Derfor er du i den grad nødt til at have nogle lytte- og forstå-kompetencer, som du gør brug af sammen med kunden. Der er også brug for nogle generelle kompetencer, så alle konsulenter kan tage ud til kunder. Vi skal alle kunne lytte og forstå, hvad opgaven egentlig handler om. Det kan så være, at man ikke selv skal løse den. Men det er også noget, som vi arbejder meget med. Især sker det, hvis man er meget defineret i sin egen faglighed, at der er en tendens til, at opgaven peger i retning af netop den type faglighed og det er jo ikke det, som rådgivningen handler om. Den handler om at løse det konkrete problem, som kunden står med. Mette Ginnerup mener, at netop disse ting gør diskussionen om en ensartet arbejdsmiljøuddannelse til et meget stort dilemma. I Orbicon Arbejdsmiljø, hvor man altså satser meget på at kunne udnytte medarbejdernes meget forskelligartede kompetencer, har man valgt en anden systematik. Det er nu sådan, at afdelingen kortlægger medarbejdernes kompetencer: Vi gør det gennem scoringer, og det betyder ikke, at vi alle skal score fem på alle mulige forskellige discipliner, men vi er alle sammen nødt til at have en rådgivningskompetence, der ligger højt. Så kan det i øvrigt godt være, at man arbejder sig hen mod at score fem på et specialistområde. Nogen vil måske gerne arbejde generelt med fx ledelsessystemer, og det definerer de så måske som deres specialist-område. Men den generelle faglighed, som gælder for os alle, den løser vi lige nu ved netværksdannelse. 15

16 Rikke Seim: Tværfagligheden er vores styrke Jeg tror, vi ser og har set - en ganske naturlig udvikling af det arbejdsmiljøprofessionelle område. Derfor tror jeg heller ikke, at vi får en enkelt faglighed eller profession. Vi skal altså leve med, at have den her meget tværfaglige tilgang, og derfor er vi også fortsat og vedvarende nødt til at italesætte: Hvad er arbejdsmiljø, og hvad er arbejdsmiljøfaglighed. Og netop derfor skal vi bruge både de formelle netværk og de mere uformelle til at udvikle arbejdsmiljøforståelsen i Danmark. Rikke Seim er adjunkt på Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse på DTU. Hun er tilknyttet som koordinator og underviser på TML-uddannelsen, som er en to-årig masteruddannelse i miljø- og arbejdsmiljøledelse. Uddannelsen startede i 1996, og der er indtil videre uddannet ca. 300 færdige kandidater. Den nye arbejdsmiljøprofessionelle er en person, som har en stor og bred arbejdsmiljøforståelse, og som samtidig er i stand til at aflæse en organisation og at finde alliancepartnere. Hun skal også kunne italesætte arbejdsmiljø, og hun skal kunne argumentere for forebyggelse. For at kunne alt det, skal man jo også kunne aflæse organisationen, og man skal kunne bringe alle de forskellige argumenter i spil. Når Rikke Seim spørger sine kandidater, hvad den vigtigste læring er, som de har taget med fra TML, så siger de, at de netop har fået en større organisatorisk forståelse, der gør dem bedre i stand til at få arbejdsmiljø- og miljøhensyn på dagsordenen i resten af organisationen. Nu har vi jo nok en tendens til, at se tilbage til BST-tiden. Den kultur, som der var dengang, var en meget normativ forståelse for arbejdsmiljøindsatsen. Altså: Vi vil arbejdsmiljø, fordi det er det gode, og vi skal forbedre arbejdsmiljøet. Det er ikke ligefrem den virkelighed, som de arbejdsmiljøprofessionelle navigerer i nu. De skal i stedet navigere i organisationer, der er meget mere pragmatiske, og som jo ikke grundlæggende eksisterer for at skabe et godt arbejdsmiljø for deres medarbejdere. De eksisterer derimod for at skabe en profit, men i den proces er de naturligvis også interesserede i ikke at skade medarbejderne. Derfor skal de arbejdsmiljøprofessionelle også have forståelse for de mere pragmatiske - økonomiske - argumenter, og den forståelse skal de evne at bringe i spil i forhold til deres arbejdsmiljøfaglighed, siger Rikke Seim. Men selvom der er nogle bestemte kompetencer, som kendetegner den nye arbejdsmiljøprofessionelle, så mener Rikke Seim ikke, at der er tale om en udvikling imod en entydig arbejdsmiljøfaglighed: Nej, det tror jeg ikke. Vi bør erkende, at netop vores tværfaglighed er en væsentlig fordel. Det er simpelthen styrken ved det danske arbejdsmiljøsystem, at vi er så tværfaglige. Men vi skal også forstå, at det er på bekostning af en samlet profession, og dermed én samlet arbejdsmiljøforståelse. Der hvor jeg mener, arbejdsmiljøprofessionelle stadig har behov for udvikling er i forhold til den organisatoriske forståelse, så vi fremadrettet kan styrke koblingen af arbejdsmiljøarbejdet til ledelsesopgaverne i virksomhederne. 16

17 Klaus T. Nielsen: Marked og uddannelser passer bedre sammen nu Det vi har uddannet folk til hele tiden, det passer faktisk bedre til virkeligheden, end det nogensinde har gjort. Der er selvfølgelig stadig en række udfordringer, men grundlæggende er ideen om, at tænke i proces og konsulentroller jo én, der hele tiden har været nærværende i uddannelserne. Nu er det så også noget, som organisationerne efterspørger, hvor de i gamle dage i højere grad efterspurgte de mere snævre arbejdsmiljøfaglige komponenter. Klaus T. Nielsen er lektor ved Arbejdslivsstudier på Roskilde Universitet, RUC. Han er uddannet cand.techn.soc i 1987 og ph.d. i Klaus T. Nielsen beskæftiger sig indgående med arbejdsmiljøregulering og forandringer i arbejdslivet. Hvis man ser historisk på det, så kan man sagtens argumentere for, at systematisk kompetencedannelse omkring arbejdsmiljøindsatsen aldrig har været til stede. Der har grundlæggende været et institutionelt hul i hele perioden, og alligevel er det ikke fordi, jeg synes, at vi har haft et dårligt system. Tværtimod synes jeg faktisk, at det har været et velfungerende system. På en eller anden måde har vi jo fyldt det tilsyneladende hul ud med mange forskellige fagligheder, som så er gået ind og har dannet et fagligt felt, hvor de forskellige fagligheder har kunnet berige hinanden og yde en god indsats. Alligevel mener Klaus T. Nielsen, at det er vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved, om udviklingen kan fortsætte. En af de udfordringer, som han kan se, er, at BST-systemet bidrog med en stor grad af netværksdannelse og socialisering: Det element er der ikke længere, og hvor er det så, at vi i dag forestiller os, at de her tværgående kvalifikationer skal etableres. Som jeg ser det, er der desuden den udfordring, at uddannelsesinstitutionerne næppe kan bære at uddanne inden for de mere specialiserede felter, fordi vi jo er underlagt en type af markedstænkning. Er der ikke studerende nok, der efterspørger den form for kompetencer, så tilbyder vi ikke den type uddannelser. Så jo, jeg har da en bekymring måske sådan en slags lidt gammeldags og konservativ bekymring om, at der er nogle kompetencer, som vi kommer til at mangle, men jeg har svært ved at se, hvor de skal dannes i dag. Hvis Klaus T. Nielsen ser på sine egne kandidater, så står de med en sådan udfordring i forhold til at kunne fungere som de arbejdsmiljøprofessionelle specialister, som virksomhederne til tider efterspørger. Men nu tror jeg egentlig ikke, at billedet er så entydigt: For godt nok uddanner vi ikke vores studerende til at være specialister eller til at have en egentlig arbejdsmiljøfaglighed. Derimod uddanner vi dem til at have en arbejdslivs-faglighed, der indeholder arbejdsmiljø-komponenter. Så altså: Vi uddanner generalister, og så håber og tror - vi på, at der er andre, der kan hjælpe til med at uddanne dem videre i retning af arbejdsmiljøarbejdet. Men altså, det er jo ikke noget nyt. Sådan har det altid set ud her i Danmark. Og jeg tror sagtens, man kan stille spørgsmålstegn ved, om det også kun er specialister, som virksomhederne efterspørger, når de vil rekruttere arbejdsmiljøprofessionelle. 17

18 Fra dagen: Ole H. Sørensen, seniorforsker, NFA: Jeg kan ikke umiddelbart se, at der lige nu skulle være mindre brug for arbejdsmiljøfaglighed end tidligere. Der er jo fx forholdsvis høje niveauer af stress, der er vold, mobning og chikane, og der er mange muskel-skelet problemer. Så der er ikke noget, der indikerer, at vi ikke har brug for arbejdsmiljøfaglighed. Så jeg synes bestemt, at det er relevant, at tage diskussionen om, hvorvidt der mangler faglige diskussioner, professions-faglighed eller certificering. Simpelthen fordi der stadig er arbejdsmiljøproblemer i alle mulige afskygninger og indenfor mange forskellige områder. Men diskussionen peger jo også på, at man skal være ganske forsigtig med at tro, at der findes én bestemt samlet faglighed, som man skal søge. Man kunne sagtens forestille sig, at det var noget, der blev lagt i en overbygningsuddannelse, som så kunne ligge ovenpå den dybe faglighed, som man kom med fra andre uddannelser. Det kunne godt skabe en højnelse af kvaliteten af arbejdsmiljøarbejdet. Og så er der måske nogle fora, der enten skulle skabes eller gen-tænkes. Her ser jeg SAM som et bidrag og Arbejdsmiljøkonferencen som et andet, men der kunne sagtens skabes andre fora, som kunne være med til at højne fagligheden. Jeg synes - kort sagt at ideen om netværks-tankegang er god, og jeg synes, at ideen om at få udbygget de kanaler, der tillader forskere og praktikere at tale sammen, også er god. Endelig, så synes jeg, at det er en god ide, at få snakket evidens. Man skal i hvert fald passe meget på den naturvidenskabelige eller lægefaglige evidens-tænkning, for den blive hurtigt meget, meget snæver. Så altså: Jeg synes, at evidens i arbejdsmiljørådgivningen er uhyre vigtig, for ellers er der ingen, der i sidste ende vil betale for rådgivning. Men jeg synes samtidig, at man skal passe på, hvor snæver evidens-tankegangen er: Tager man den helt snævre tankegang, så kan vi jo stort set ikke finde ud af noget-som-helst på organisatorisk niveau på et område så komplekst som arbejdsmiljøområdet. Lone Retoft, Direktør, IDA Innovation og faglighed er nødt til at spille godt sammen. Hvis innovationen står alene, kan alting hurtigt blive alt for let og luftigt. Får man derimod innovationen koblet med den faglighed, der ligger i vores produkter eller vores ydelser, så er det der, hvor de spændende ting begynder at foregå. Som jeg ser det, er fremtidens ledelsesudfordring helt bestemt at få fagligheden og innovationen til at spille sammen. Det kræver gensidig respekt, og at der opsættes nogle solide rammer for dialog, så faglighed og innovation kan mødes og smelte sammen. Og det er faktisk lederens opgave, at få det til at ske. Og så er det vigtigt at huske, at innovation trives godt i miljøer, hvor der er højt til loftet og plads til den enkelte. Og det lyder måske meget simpelt, men det er det faktisk ikke. Der skal jo være plads til, at man kan lave nogle bommerter. Det må ikke være sådan, at der hersker en ingenfejlskultur. Man må gerne lave nogle fejl for derefter at kunne lave det rigtige. Desuden skal der altid være plads til, at den enkelte kan udvikle sig. 18

19 Outro Meningen med denne bog er ikke at drage konklusioner omkring arbejdsmiljøfaglighed eller at fastslå, om det er nødvendigt at etablere bestemte uddannelser, som skal understøtte arbejdsmiljøarbejdet. Bogen skulle derimod gerne give et indblik i de synspunkter, der præger debatten om faglighed og professions-tankegang på det arbejdsmiljøprofessionelle område samt at give et overblik over det landskab, hvor de arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark har deres virke. Vi håber, at den viden og de tanker, der er samlet her, kan bruges til den videre refleksion over, hvor udviklingen i arbejdsmiljøarbejdet skal bevæge sig hen. Undersøgelsen af de arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark kan være med til at give os en fornemmelse af vores faglige ståsted, og de mange og forskellige interviews kan forhåbentlig medvirke til en konstruktiv debat om vores fremtidige retning. 19

20 Denne bog giver et bud på, hvordan man kan tegne et øjebliksbillede af det arbejdsmiljøprofessionelle landskab i Danmark, og den forsøger samtidig at redegøre for nogle af de tanker, der kan komme til at præge udviklingen af det arbejdsmiljøprofessionelle område i de kommende år. Redskaberne, der er taget i anvendelse, er dels en omfattende undersøgelse, som Selskab for Arbejdsmiljø (SAM) gennemførte blandt arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark i slutningen af 2010, og dels er det en række bidrag fra oplægsholderne på en temadag om arbejdsmiljøfaglighed, som Selskab for Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljø rådgiverne inviterede til d. 6. september 2011.

SAM og BAMR undersøgelsen af AM-professionelle

SAM og BAMR undersøgelsen af AM-professionelle Workshop 508 Arbejdsmiljøprofessionelles kompetencer i Danmark og EU SAM og BAMR undersøgelsen af AM-professionelle Anders Kabel, SAM Kortlægning af arbejdsmiljøprofessionelle i DK Gennemført i slutningen

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange

Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange Hans Jørgen Limborg CAVI - Afslutningskonference IDA 27.04.2016 BAGGRUNDEN FOR OPLÆGGET AMO projektets data 60 case

Læs mere

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Velkommen Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Erhvervs Ph.d. studerende og auditor Anne Helbo, telefon 40 35 40 14 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Fra sidevogn til mainstream Niels Møller, lektor, AAU Rikke Seim, lektor, DTU

Fra sidevogn til mainstream Niels Møller, lektor, AAU Rikke Seim, lektor, DTU Fra sidevogn til mainstream Niels Møller, lektor, AAU Rikke Seim, lektor, DTU Program Velkommen & præsentation CAVI og AMO projektet Tre udviklingstendenser: Professionalisering, lagdeling, standardisering

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

PAVLA projekt design og output. studier studier Analyse Analyse. Resultater

PAVLA projekt design og output. studier studier Analyse Analyse. Resultater Professionel Arbejdsmiljørådgivning som Virkemiddel overfor den Lokale Arbejdsmiljøindsats Et udviklingsprojekt med kvalitative metoder Støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden 2006-2007 Udført af Hans

Læs mere

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator Notat Til: Hovedudvalg og Områdeudvalg Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: HR/arbejdsmiljøkoordinator Oplæg til drøftelse af arbejdsmiljøcertificering Indledning I 2007 besluttede Hovedudvalget,

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Arbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling

Arbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling Arbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling AM 2011 Rikke Seim, adjunkt, ph.d. Afdelingsleder Lars Tornvig Tlf.: 23 28 28 65 Tlf.: 27618828 Mail: seim@man.dtu.dk Mail: lt@alectia.com Velkomst og program

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Udover de konkrete besvarelser er der en række mere specifikke udtalelser til de enkelte punkter:

Udover de konkrete besvarelser er der en række mere specifikke udtalelser til de enkelte punkter: HH, d.29. maj 2013 50 arbejdsmiljøansvarlige i 3F-afdelingerne om opgaven Som supplement til undersøgelsen af arbejdsmiljørepræsentanternes oplevelse af hvervet som AMR og deres ønsker til 3F har vi spurgt

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivningens potentiale og udfordringer

Arbejdsmiljørådgivningens potentiale og udfordringer Arbejdsmiljørådgivningens potentiale og udfordringer Vibeke Kristine Scheller Ph.d.-studerende, Copenhagen Business School Arbejdsmiljøkonferencen 2016-6-8 november 2016 1 Dagsorden Hvordan arbejdede vi

Læs mere

Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning?

Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? Velkommen til workshoppen Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? AM:2010, den 8. november v/ Signe Tønnesen Bergmann, arbejdsmiljøkonsulent, Lederne Trine Dilèng, Ledelsesrådgiver, Lederne Indhold

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR

Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Lizette Kabré Illustrationer: Martin Schwartz Layout:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Workspace Design: Arbejdsmiljørådgivning på en ny måde? Ole Broberg og Rikke Seim Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet

Workspace Design: Arbejdsmiljørådgivning på en ny måde? Ole Broberg og Rikke Seim Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet Workspace Design: Arbejdsmiljørådgivning på en ny måde? Ole Broberg og Rikke Seim Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet Projektgruppe DTU Ole Broberg Vibeke Andersen Rikke Seim

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Undersøgelsen er udsendt først i oktober og afsluttet med udgangen af oktober.

Undersøgelsen er udsendt først i oktober og afsluttet med udgangen af oktober. HH, d. 29. oktober 2014 3F Arbejdsmiljørepræsentant, status 2014 3F har gennem de sidste 4 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever deres rolle og muligheder i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Bliv en stærkere personalechef

Bliv en stærkere personalechef INVITATION TIL Bliv en stærkere personalechef Udviklingsforløb for personalechefer i staten Kære personalechef Du inviteres hermed til at deltage i Personalestyrelsens udviklingsforløb for personalechefer

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ KOLDKÆRGÅRD MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland, november 2015 Oplag 300 stk.

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

ARBEJDSMILJØ - ET "VILDT" PROBLEM? KLAUS, RUC NIELS, AAU

ARBEJDSMILJØ - ET VILDT PROBLEM? KLAUS, RUC NIELS, AAU ARBEJDSMILJØ - ET "VILDT" PROBLEM? KLAUS, RUC NIELS, AAU Arbejdsmiljø - et "vildt" problem? HVAD HAR VI LOVET? Kort beskrivelse af workshop Workshoppen indledes med et oplæg (Klaus T. Nielsen) som diskuterer

Læs mere

Nytænkning af Arbejdsmiljøorganisationen. arbejdsmiljønet 14. april 2011

Nytænkning af Arbejdsmiljøorganisationen. arbejdsmiljønet 14. april 2011 Nytænkning af Arbejdsmiljøorganisationen Der er en historie om Einstein, som jeg synes passer til lejligheden. Han havde engang, da han var professor på Princeton University afleveret nogle opgaver til

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse DTU. Liv Starheim Programkoordinator Lista@dtu.dk

Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse DTU. Liv Starheim Programkoordinator Lista@dtu.dk Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse DTU Liv Starheim Programkoordinator Lista@dtu.dk Dagsorden Præsentation af de studerende Hvorfor miljø og arbejdsmiljø sammen? Uddannelsens formål Uddannelsesprincipper

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere