Hver fjerde ansætter i udlandet

Transkript

1 Tema: Kampen mod domænesnylterne > side 6 7 Øresundsbroen fylder 10 Fødselaren har succes med trafiktallene. Men potentialet for integration er uforløst. > side 3 Miljøbøvl skal til livs Et samarbejde mellem DI og Miljøministeriet skal sætte fokus på svære miljøregler. > side 4 Medvind hjælper Vind og bølgesprøjt skal udnyttes maksimalt i Thy-Mors for at skabe ny fremgang. > side 9 Hun vil helt tæt på Silkeborgs borgmester, Hanne Bæk Olsen (S), besøger 12 virksomheder i løbet af et år. Hun ønsker en tæt dialog med virksomhederne og vil også gerne have deres bidrag til en ny erhvervsstrategi. Det glæder formand for DI Silkeborg Peter Stampe sig til at give hende. Læs side 8 // Lars Holm Hver fjerde ansætter i udlandet Nummer juni 2010 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon redaktion@di.dk Mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark er en af årsagerne til, at danske virksomheder opretter arbejdspladser i udlandet. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk En ny DI-analyse viser, at danske virksomheder i høj grad er tilstede på de udenlandske markeder - også med egne medarbejdere - men bl.a. mangel på kvalificeret arbejdskraft hjemme i Danmark er en væsentlig barriere for at kunne høste gevinsterne ved den internationale arbejdsdeling. Undersøgelsen blandt 508 DI-virksomheder dokumenterer, at det er administrative og højtuddannede medarbejdere, der er brug for hjemme i Danmark, når danske virksomheder opretter arbejdspladser i udlandet. Det har hver fjerde DI-virksomhed gjort i perioden mellem 2005 og 2008, mens det i fremstillingssektoren gælder hver anden virksomhed. Ribe-virksomheden RM Group er ifølge adm. direktør Ole Jørgensen snart større i Kina end i Danmark. Virksomheden har stadig produktion i Danmark, kontorer i Polen og Tyrkiet, ansætter i Asien og åbner snart kontor i USA. Dermed er RM Group, der er underleverandør til en række brancher, et eksempel på tendensen. Virksomheden ændrer sig i disse år mod at have en højere grad af produktion i udlandet, mens højtuddannede i Danmark styrer økonomien, it-systemerne og teknikken. Vi har et klart højere behov for højtuddannet arbejdskraft og ansætter først og fremmest ingeniører, økonomi- og itfolk i Danmark, siger Ole Jørgensen. Udviklingen understreger, at Danmarks forretningskoncept er, at vi indenfor landets grænser producerer de varer og tjenester, der kræver processer med højt vidensindhold, mener konsulent Maria Hove Pedersen, DI. Danmark er et af verdens dyreste lande at producere i. Derfor stilles der særlige høje krav til kvaliteten af det, der produceres i Danmark, hvis det skal kunne afsættes på de internationale markeder. Vi kan ikke konkurrere på at være billigst, siger Maria Hove Pedersen, der mener, at det derfor er særligt bekymrende, at hver femte virksomhed i undersøgelsen angiver, at et motiv til at oprette arbejdspladser i udlandet har været mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Sagt på en anden måde, så mangler vi altså det, vi skal leve af, siger hun. > > Læs mere side 3

2 DI Business 14. juni Leder Fortegnet billede af dansk konkurrence Direktør Tine Roed Fire byretter samlet i ét OPP-udbud Når Herning, Holbæk, Holstebro og Kolding skal have opført hver deres nye retsbygning, sker det i ét samlet OPP-projekt (offentlig privat partnerskab). Slots- og Ejendomsstyrelsen har i samarbejde med Domstolsstyrelsen og de fire byretter gennemført et samlet udbud på bygningen af de fire byretter. Og valget er faldet på A. Enggaard A/S med arkitektfirmaet ARKITEMA K/S og de rådgivende ingeniører Bascon A/S udfordrede videnrådgiverne Med en omsætning på 150 mia. kroner. i 2009 slap videnrådgiverbranchen nådigt ud af et udfordrende år for dansk erhvervsliv. På baggrund af en rekordhøj vækst på 16,7 pct. i 2008 oplevede branchen i 2009 et omsætningsfald på 4,3 pct. Hermed kom 2009 til at markere nye tider for branchen. Det viser en branchestatistik for DI Videnrådgiverne. På trods af faldet i branchens omsætning i 2009, har branchen fastholdt sin betydning for dansk økonomi. Siden 2003 er branchens omsætning vokset fra 94 mia. kr. til 150 mia. kr. i 2009 en stigning på 56 pct. Videnrådgiverbranchens omsætning udgør i forhold til BNP 9 pct. mod 6,8 pct. i Ophold i eksportstigningen April måned 2010 gav et fald i dansk eksport, selv om den foregående måned ellers bød på stigninger. - Danmark har på eksportområdet svært ved at indhente det forsømte siden krisen satte ind i efteråret 2008, og årsagen ligger givetvis i en dårligere konkurrenceevne, siger konsulent Allan Sørensen, DI. Fra marts til april faldt eksporten af varer med 11 pct. Den overordnede tendens viser dog fortsat en svag fremgang i dansk eksport, viser tal fra Danmarks Statistik. Konkurrencestyrelsens billede af den danske konkurrencekultur har ikke klangbund i virksomhedernes virkelighed. Det er hovedindtrykket, når man læser Konkurrenceredegørelsen 2010, som styrelsen offentliggjorde i sidste uge. I kølvandet på den økonomiske krise har virksomhederne oplevet en intens konkurrence i kampen om at genvinde markedsandele. Så det er med nogen overraskelse, når man læser i den nye redegørelse, at virksomhederne skulle mangle fokus på konkurrence og på at vinde nye markedsandele. Det er svært at få øje på nytten ved at skære alle virksomheder og brancher over en kam. Viborg er udnævnt til Årets Iværksætterby Iværksætteriet er i fokus i Viborg, og byen belønnes nu med prisen som Årets Iværksætterby. Borgmester Søren Pape Poulsen (K) modtog torsdag prisen for Årets Iværksætterby. Hvad betyder det for kommunen at modtage prisen? Det viser, at vi har valgt den rigtige strategi ved at satse på iværksætteri. Vi er også ganske bevidste om, at dommerkomiteen har udvalgt netop os blandt andre stærke kandidater. Det er motiverende for at fortsætte ad samme vej. Hvorfor satser Viborg på iværksættere? Med indsatsen håber vi at stimulere til skabelsen af flere nye virksomheder i området. Det vil igen skabe arbejdspladser og dermed også det økonomiske fundament, der skal til di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V Tlf.: redaktion@di.dk di.dk Viborgs borgmester, Søren Pape Poulsen, (i midten) modtager prisen for Årets Iværksætterby. Prisen motiverer ham til at fremme iværksætterkulturen i kommunens uddannelsessystem. Til venstre ses chefredaktør Morten Asmussen, Erhvervsbladet, og til højre for borgmesteren er det formand Torben Busk, Dansk Erhvervsfremme. // Bo Amstrup for at sikre, at vi også fremover får råd til kommunens --forskellige indsatsområder. Deler I jeres erfaringer med andre kommuner? Det sker blandt andet i Dansk Erhvervsfremmes iværksætternetværk og Væksthus Midtjylland. En velfungerende konkurrence er central for økonomisk vækst. Men spørgsmålet er, hvordan vi bedst fremmer konkurrencen i Danmark? Det er svært at få øje på nytten ved at skære alle virksomheder og brancher over en kam på et noget skrøbeligt grundlag. Undersøgelsen konkluderer, at Danmark har de højeste priser blandt seks EU-lande. Men prissammenligningerne korrigerer ikke for forbrugerpræferencer og kvalitet, eller for, at de korte danske tilbudsperioder ikke medregnes i Eurostats prisindeks. Derfor er det uheldigt, hvis undersøgelsen fører til skråsikre konklusioner om, at det generelt står skidt til med konkurrencen i Danmark. For det er ikke korrekt. Siden 1998 er konkurrenceloven blevet ændret fem gange. Den bedste vej til at styrke konkurrencen i Danmark er derfor ikke yderligere stramninger af loven. Loven giver konkurrencemyndighederne de beføjelser, der skal til for at forebygge og sanktionere overtrædelser. Men en effektiv håndhævelse forudsætter netop, at kanonerne rettes mod dem, som overtræder reglerne frem for at skyde med spredehagl på alle virksomheder og brancher. Konkurrenceredegørelsen peger dog på ét område, hvor konkurrencen ganske rigtigt halter bagud: Varetagelsen af de offentlige opgaver. Som det fremgår af redegørelsen, kan der frigøres gevinster på op til 20 pct. ved at sende de offentlige opgaver i udbud. Alligevel viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, at kommunerne i 2009 kun sendte 25 pct. af deres opgaver i udbud. Og tallet er endnu lavere, når man ser samlet på regionerne. Konkurrenceudsættelsen skaber sikkerhed for, at de offentlige opgaver løses bedst og billigst. Derfor er der god grund til at få sat ambitiøse mål for både kommuner, regioner og staten, så der skabes bedst mulig velfærd for de offentlige udgifter. DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald, Jens Fuglsang Edelholt, Søren Falck, Kenneth Jørgensen, Gordon Trier Holm, René Madsen, Per Geckler Møller. Layout: Peter Fallesen, DI redaktion@di.dk Har I flere initiativer i ærmet? Vi vil især sætte fokus på at fremme en iværksætterkultur i undervisningsmiljøet, som er ganske bredt dækkende her i kommunen. Vi vil også sætte gang i kompetence-klynger, hvor iværksættere kan mødes og dele erfaringer. /gth 42 numre årligt, bestilles hos DI, Michelle Puck Nielsen, mpu@di.dk, tlf.: DI-medlemmer gratis. Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 11. juni Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Annoncer: DG Media A/S, tlf.: lars.s@dgmedia.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN

3 !! 50 mio. biler havde i foråret passeret Øresundsbroen. 14. juni 2010 DI Business 3 Øresundsbroen har indfriet forventningerne til trafikken. Det halter mere, når det gælder væksten og integrationen. // Miklos Szabo/Øresundsbron En uforløst succes Fødselsdag Øresundsbroen fylder 10 år. Visionen var et trafikalt bindeled, som skulle skabe en Øresundsregion med vækst til Sydsverige og Sjælland. Det er næsten lykkedes. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk Rammer Lavere omkostninger og bedre adgang til nye markeder og kunder er hovedfordelene for virksomheder, når de opretter arbejdspladser i udlandet frem for i Danmark. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk Når børn bliver 10 år, begynder de for alvor at opdage, at livet er mere kompliceret, end de havde forestillet sig. Sådan er det også for Øresundsbroen, der 1. juli har bundet danskere og svenskere tættere og tættere sammen gennem et årti. For godt nok har 50 mio. biler passeret broen, og godt nok køber hver sjette dansker ind i Sverige, der er attraktiv på grund en lav valuta. Og selvom svenskerne valfartede til Danmark, da vi havde mangel på arbejdskraft, er broen alligevel også et udtryk for, at det er mere kompliceret at skabe integration og økonomisk vækst end blot at lave en forbindelse i beton. Det mener i hvert fald lektor Lise Lyck fra Copenhagen Business School, der er ekspert i Øresundsregionens udvikling. Danske virksomheder kan hente store gevinster ved at oprette arbejdspladser i udlandet og ofte vil det desuden indebære en merbeskæftigelse i afdelingen hjemme i Danmark. Det viser en ny DI-undersøgelse blandt 508 virksomheder. Men udover at komme tæt på de udenlandske kunder og opnå omkostningsfordele, så er der også andre årsager til at arbejdspladser i stigende grad oprettes i udlandet. Når de danske rammevilkår ikke er tilpas konkurrencedygtige, er det også med til at gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at oprette arbejdspladser i udlandet. Hver fjerde virksomhed peger på en bedre adgang til kompetent arbejdskraft, Der er stadig en lang række hindringer, som står i vejen for, at broen kan udfolde dens fulde potentiale, siger Lise Lyck. Hun tænker først og fremmest på alle de formelle forhindringer, der kan være svære at overskue for danskere og svenskere, der ønsker en tættere integration. Forskellige regler på områder som børnepasning, løn, orlov, fradrag, pensionsindbetalinger og beskatning. Det er regler, der stadig efter 10 år står i vejen for, at broen kan skabe et samlet byområde, der er den stærkeste kulturelle og økonomiske region i Nordeuropa, som det dengang lød. Dårlige rammevilkår presser produktionen ud mens 10 pct. peger på bedre adgang til specialiseret viden og teknologi og andre 10 pct. på bedre skatteforhold. Hvis vi i Danmark ikke kan tilbyde rammevilkår, der gør, at virksomhederne vil oprette de mest attraktive arbejdspladser i Danmark eller lægge de mest interessante investeringer i Danmark, så mister Danmark jo hele væksten. Vi har behov for at kunne tiltrække virksomheder med nyeste viden, kompetencer og teknologi, siger konsulent Maria Hove Pedersen, DI. Tendensen er tiltagende At så mange virksomheder kigger efter kvalificeret arbejdskraft i udlandet, er ifølge professor Jakob R. 30 pct. udnyttet Christian Wichmann Matthiessen, der er tidligere medlem af Infrastrukturkommissionen og professor ved Københavns Universitet, tøver ikke med at kalde broen en succes pendler hver dag over sundet, og broen har betydet massive investeringer og udbygning af infrastruktur på begge sider. Det har givet et løft af både Malmø og København samt en helt ny forståelse mellem danskere og svenskere om, at vi hver især har noget at byde på. Men ligesom Lise Lyck peger Christian Wichmann Matthiessen på, at der mangler at blive nedbrudt massive barrierer, hvis broen og regionens potentiale skal udnyttes. Han skyder på, at det kun er 30 pct. af broens integrationspotentiale, der i dag bliver udnyttet. Også Michael Svane, DI Transport, kalder broen en succes. Han mener dog, at den endnu ikke har indfriet forventningerne i forhold til at række ud over blot at være en regional forbindelse mellem København og Malmø. Potentialet er ikke udnyttet endnu. Der er et stort potentiale i at udbygge forbindelsen fra at hedde København-Malmø til at hedde Sydsverige-Danmark-Nordtyskland via en Femern-forbindelse til Hamborg, siger Michael Svane. Hvordan det går, ved vi i 2028, når Femern-forbindelsen efter planen fylder 10 år. Tre forslag til en fødselsdagsgave til Øresundsbroen Michael Svane, DI Transport En lillebror i form af en Femern-forbindelse, der kan skabe sammenhængen mellem Sydsverige, Sjælland og Nordtyskland. Lise Lyck, CBS Færre dagligdags-barrierer mellem Sverige og Danmark vil for alvor skabe grobund for, at Øresundsregionen kan blive ét byområde, der kan sætte gang i den økonomiske vækst. Christian Wichmann Matthiessen, Københavns Universietet Et overhalingsspor på jernbanen, så succesen med togpassagererne kan blive udbygget. Munch, Københavns Universitet, et udtryk for, at Danmark er et lille land, hvor det ikke er sikkert, at virksomheder kan få opfyldt meget specifikke behov på et forholdsvist beskedent arbejdsmarked. Så i det omfang, at det er nemmere for virksomhederne at oprette produktionen i udlandet, hvor den arbejdskraft er tilgængelig, så giver det god mening, siger Jakob R. Munch. Der er intet i undersøgelsen, der tyder på, at tendensen er aftagende. Tværtimod forventer omkring hver ottende virksomhed at oprette arbejdspladser i udlandet de kommende fem år. Det er inden for den primære produktion, at virksomhederne har oprettet arbejdspladser i udlandet, og det er også her, de forventer, at de nye arbejdspladser oprettes.

4 DI Business 14. juni Vi skal gøre det lettere for virksomhederne at være grønne. Anne-Marie Rasmussen Miljøregler skal forenkles Miljø og samarbejde Hver anden virksomhed oplever stigende krav på miljøområdet. Et nyt samarbejde mellem DI og Miljøministeriet skal sætte ekstra fokus på regelforenkling. Søren Falck srfk@di.dk Halvdelen af virksomhederne i DI s virksomhedspanel tilkendegiver i en ny undersøgelse, at de finder miljøkravene stigende eller stærkt stigende. De oplever desuden i nogen grad, at systemet er bureaukratisk, og de har tillige svært ved at se relevansen i det. Målet for DI er at få miljømyndighederne til at agere, så miljøreguleringen og planloven bliver understøttende for virksomhedernes udvikling. Tesen om, at miljøregler kan fremme innovation og vækst må ikke føre til regeltyranni virksomhederne er bedst, når de selv er med til at finde løsningerne, siger miljøchef Mette Rose Skaksen, DI. Hun er derfor glad for, at Miljøministeriet og DI har indgået et samarbejde om at få Miljøministeriet og DI vil arbejde tættere sammen om at få miljø- og planreguleringen indrettet, så man ikke bremser virksomhedernes udviklingsmuligheder med rigide miljøkrav. Her er der gang i erhvervs- og boligbyggeriet i Ørestaden. //Scanpix miljø- og planreguleringen indrettet sådan, at man ikke bremser virksomhedernes udviklingsmuligheder, men får skabt plads til vækst samtidig med, at der tages hånd om miljøet. Virksomheder ser strategisk på miljøet Virksomhederne vil nemlig gerne miljøet og bruger det i deres forretning, viser undersøgelsen fra virksomhedspanelet. 77 pct. af virksomhederne mener således, at fokus på miljøet både er en del af deres værdigrundlag og et konkurrenceparameter. Og det fulde udbytte af dette strategiske fokus får man først, når man begynder at arbejde mere sammen på tværs af myndigheder og virksomheder. Det er positivt, at mere end tre fjerdedele af de spurgte DI-medlemmer ser miljøarbejdet, som en værdiskabende del af forretningen. Det er det, forbrugerne efterspørger, og det er her fremtidens eksportsucceser med grønnere produkter og miljøteknologi ligger, siger vicedirektør Anne-Marie Rasmussen, Miljøstyrelsen. Styrelsens samarbejde med DI har allerede ført til, at Miljøministeriet er begyndt at revurdere området for miljøgodkendelser. Pointen er, at vi skal gøre det lettere for virksomhederne at være grønne og gøre det miljømæssigt rigtige. Derfor indgår vi i en tæt dialog og har formuleret en række konkrete indsatser, siger Anne-Marie Rasmussen. Ifølge Mette Rose Skaksen handler det især om at få forenklet den daglige administration af regler og få udviklet nogle redskaber, der gør virksomhederne i stand til at arbejde med miljø på en måde, der skaber værdi for dem. Få Ledelse og produktivitet i din inbox hver anden torsdag Strategisk og personligt lederskab, mangfoldighedsledelse, lean, produktivitet, HR og innovation - vi giver dig konkrete og brugbare redskaber, der styrker ledelsesindsatsen og øger produktiviteten i din virksomhed. Klik ind på di.dk/di/nyhedsbrev og bestil det nu!

5 14. juni 2010 DI Business 5 Sæt stikket i og nedbring både driftsomkostninger og CO 2 udledning Efter flere tilløb er elbiler på vej til at blive en realitet i Danmark. Fra 2011 introduceres flere serieproducerede modeller på markedet og Better Place bygger nu en landsdækkende infrastruktur, der gør det nemt, bekvemt og økonomisk attraktivt at eje en elbil. Vi vil gerne invitere dig til en dialog om, hvordan elbils-infrastruktur bedst og mest meningsfuldt skal rulles ud hos jer. Det er første skridt på vejen mod en gradvis udfasning af forbrændingsmotoren til fordel for elbiler. Ring til os på for at høre nærmere om hvordan du kan komme godt i gang med fremtiden. Better Place samarbejder i dag med København, Rudersdal, Høje Tåstrup, Solrød, Odense, Middelfart, Kolding, Fredericia, Morsø og Frederikshavn kommuner.

6 DI Business 14. juni Tema: Domæner i fare Virksomheder orker ikke jagt på domænesnylt Næsten danske hjemmesider er rene snyltersider, som lukrerer på, at computerbrugerne taster forkert. Men indtil nu har kun domæneejere klaget over snylteriet. Virksomheder orker ikke at bruge kræfter på at jage alle snylterne. René Madsen rema@di.dk Det er let at misbruge danske internetdomæner. Risikoen for at blive stoppet er i hvert fald relativt lille. En særkørsel, som virksomheden Stop TPS har lavet for DI Business, viser, at der lige nu er danske internetdomæner, som er oprettet af såkaldte typosquattere. Alligevel har Dansk Internet Forum, DIFO, frem til 31. december sidste år kun fået klager over snylteriet på den danske del af internettet. Der er to forskellige religioner i virksomhederne omkring typosquatting. Der er nogen virksomheder, som forfølger typosquatterne systematisk, og så er der mange, som siger, at det økonomiske tab ved snyltningen ikke står mål med det, det koster at forfølge dem, siger Lars Gosvig fra Stop TPS, som overvåger og standser typosquattere for danske virksomheder. Typosquatting er en form for internetsnyd, hvor snyltere forsøger at profitere på kendte internetadresser ved at registrere adresser, som ligner adressen, de forsøger at snylte på. Håbet er, at internetbrugeren kommer til at taste forkert, og dermed kommer ind på snylterens hjemmeside i stedet for. Motiverne kan være mange, men det mest almindelige er, at snylterne tjener penge på, at brugeren i stedet klikker på en af annoncerne på snylterens hjemmeside. Ifølge Stop TPS er det en lille kreds på cirka 250 personer, der står bag de mange snylterdomæner på den danske del af internettet, og de 10 mest aktive står alene bag af hjemmesiderne. DI: Tænk langsigtet Problemet er stigende. For et år siden var det omkring dk domæner, som var oprettet af typosquattere. Det tal er steget til i dag, viser tal fra Stop TPS. Der er altså mange snylteradresser, som får lov at leve i stilhed uden nogen griber ind, selvom Danmark ifølge DIFO er et af de lande, hvor virksomheder klager mest over domænesnylteri. Der kan være mange forklaringer på det. En kan være, at virksomhederne ikke orker det. En anden, at det ikke generer virksomheden. Der er jo både gode og dårlig typosquattingdomænenavne. Der er jo domænenavne, hvor folk tit taster forkert, og disse domænenavne er de mest interessante for typosquattere, siger direktør Lise Fuhr, DIFO. I DI råder man virksomhederne til at overvåge domænesnylternes udnyttelse af virksomhedernes internetadresser og klage over det, når snylterne går for tæt på. Det kan nemlig få konsekvenser på lang sigt, hvis man undlader at gøre noget. Den enkelte virksomhed skal selv overveje, hvor stor en skade et domæne gør på virksomhedens brand. Men det er vigtigt, at virksomheden tænker langsigtet både fordi virksomheden risikerer, at andre snylter på brandet, men også fordi det er juridisk uklart, hvornår virksomheden taber retten til domænet, hvis den ikke gør noget, siger konsulent Kunal Singla, DI. Send en mail Ifølge Stop TPS er det en udbredt misforståelse blandt mange virksomheder, at det både er kostbart og besværligt at stoppe snylterne. Det er det også, når man taler om.com adresser og andre internationale adresser. Men faktisk er det ret let at klage over snyltere på den danske del af internettet med.dk adresser. Det kræver bare, at man sender en mail, så bliver domænet suspenderet, siger Lars Gosvig. Snart får virksomheder endnu bedre muligheder for at stoppe typosquattere. 1. juli 2010 træder et nyt regelsæt i kraft, som skal gøre det endnu sværere for typosquatterne. De nye regler betyder blandt andet: at når et domæne er blevet lukket på grund af typosquatting, bliver det blokeret, så en ny typosquatter ikke bare kan overtage domænet. at når registranter af domænenavne, som i mindst to tilfælde er blevet dømt som typosquatter, får tilsendt bekræftelse af nye domænenavne med posten og ikke som normalt med . Især den sidste nyskabelse, mener direktør for DIFO Lise Fuhr vil få stor betydning. I dag kan du oprette et typosquattingdomænenavn meget hurtigt. Når du bestiller domænenavnet, får du en ordrebekræftelse på mail inden-

7 14. juni 2010 DI Business 7 ere Vi har ikke ressourcer til at forfølge dem alle for en time, og så kan du sætte det i drift. Men med den nye procedure, hvor ordrebekræftelse sker pr. brev til kendte typosquattere, bliver de for det første nødt til at opgive den rigtige adresse, for det andet tager det ikke en time, men et par dage, og så er det ikke så nemt længere, siger hun. Ifølge Lars Gosvig vil de nye regler medvirke til at mindske snylteriet på sigt. Men det kræver, at virksomhederne griber ind. Den eneste måde vi kan få typosquatterne ud af døren, er ved hele tiden at stå og ånde dem i nakken og få taget domæner fra dem. Til sidst kan det ikke betale sig for dem at operere her, og så forsvinder de. Men det er et langt meget langt sejt træk, der skal til, siger han. Klager i tal Mellem 1. juli 2007 og 31. december 2009 behandlede DIFO anmeldelser om typosquating 227 klager blev afvist 67 blev forligt ved mindelig overdragelse domæner blev slettet eller suspenderet. Cirka to gange om ugen får Danfoss rapporter om, at nye domæner snylter på virksomhedens domæne. Men det er alt for dyrt at forfølge dem alle. En dag ringede en computerleverandør for at høre, om det kunne passe, at Danfoss havde bestilt 30 computere. Det kunne det ikke. I stedet var det svindlere, der havde kopieret en af Danfoss datterselskabers hjemmesider og oprettet den på en adresse, der mindede om datterselskabets internetadresse. Det er det værste forsøg på at snylte på Danfoss internetadresser, som virksomheden har været ude for, men hver uge opdager Danfoss i gennemsnit to nye forsøg på at snylte på Danfoss domæner. Vi kan ikke forfølge alle sagerne. Det er en afvejning af, hvad vi har ressourcer til, og hvad vi kan leve med, siger trademark consultant Sally Hansen, Danfoss. Danfoss har en overvågningsvirksomhed til at overvåge internettet for at finde internetadresser, som snylter på Danfoss domæner. Langt de fleste er hjemmesider, hvor snylterne håber på at tjene penge på, at brugeren klikker på annoncerne på hjemmesiden. Går efter dem, som generer Det kan være annoncer for ferierejser, bankydelser og alt muligt andet. Dem vurderer vi fra sag til sag, og vi holder selvfølgelig øje med dem. De forsvinder som regel ved den næste fornyelse af domænet, siger Sally Hansen. Problemet er størst på.com adresserne, hvor det også er meget dyrt at forfølge snylterne. Alene gebyret for at starte en sag er ifølge hende kr., og dertil kommer udgifter til blandt andet at oversætte dokumentation. Det er også en af grundene til, at der ikke pr. automatik bliver klaget, hver gang en ny typosquatter dukker op i overvågningen. Vi går primært efter dem, som generer os mest. Det er, hvis det er konkurrerende produkter, piratkopister eller andet underlødigt indhold, siger Sally Hansen. /rema Typosquatting ordbog Typosquatting betyder: typo: fejltastning + squatting: husbesættelse. Typosquatting er: når en domænesnylter registrerer en internetadresse, som minder om en allerede eksisterende internetadresse. Eksempelvis, hvis adressen er registreret, så registrerer snylteren i håb om at brugeren taster forkert. Domænesnylter: er en person eller virksomhed, som laver typosquatting

8 DI Business 14. juni Borgmester: Hjælp os med erhvervsstrategien Erhvervstræf Ü Silkeborgs borgmester Hanne Bæk Olsen (S) besøger i løbet af det kommende års tid 12 af DI Silkeborgs 154 medlemsvirksomheder. Hun vil bl.a. have deres bidrag til en ny erhvervsstrategi. Finn Georg Bald fgb@di.dk En tur med hjuldamperen Hjejlen på Silkeborgsøerne og synet af det omkransende søhøjland med dets kuperede skovområder. Jo, der er smukt ved Silkeborg. Læg hertil et væld af kulturtilbud og byens lykke burde være gjort. Men helt så enkelt er det ikke. Ifølge en af områdets erfarne erhvervsfolk fhv. direktør Søren Hvidtved Larsen har man nemlig tabt massevis af industriarbejdspladser de seneste ti år. Men han vil alligevel ikke tale om krise - hellere om muligheder. Vi er til erhvervstræf i Silkeborg, hvor DI og omkring et halvt hundrede fremmødte virksomheder har sat ny vækst på dagsordenen. Vækst er ganske vist ikke et ukendt begreb på disse kanter, selvom de tabte industriarbejdspladser kun delvist er opvejet af nye arbejdspladser. De nye job er kommet i mindre vækstvirksomheder indenfor bl.a. it, service, miljø og på finansområdet. Med borgmester Hanne Bæk Olsens egne ord er der de sidste otte år skabt netto knap arbejdspladser. Men der er behov for at sætte yderligere skub i området. Og det kræver en tæt dialog mellem virksomhederne og kommunen. Formand for DI Silkeborg Peter Stampe havde på den baggrund godt nyt til tilhørerne. -Jeg er meget glad for, at borgmester Hanne Bæk Olsen er gået forrest for at fremme dialogen. Hun har, siden hun blev borgmester, holdt mange dialogmøder med samarbejdspartnere. Vi har også holdt møde med borgmesteren, hvor vi foreslog, at vi åbnede lidt mere for adgangen til borgmesteren og fra borgmesteren ud ad til samfundet, sagde han. Konkret er det blevet til en besøgsrække på 12 af foreningens medlemsvirksomheder i den kommende tid. Alt hvad der kan ædes Hanne Bæk Olsen glæder sig også til at få børstet lidt rådhusstøv af sig. - Nu har vi jo inviteret mange gæster ind til os, så nu vil vi besøge nogle af dem, siger hun til DI Business og tilføjer: Det med, at man er ude på virksomheden og kan se omgivelserne, giver en helt anden dialog. Man kan se, hvis det ser lidt småt ud og spørge, om de skal bygge om og sådan noget. Og man kan se, hvad det er for nogle udfordringer, virksomheden står med. Vi vil gerne hjælpe virksomhederne. Vi er jo en væsentlig sparringspartner for virksomheder, der f.eks. skal vækste eller flytte, siger Hanne Bæk Olsen. Hun venter også gode input fra virksomhederne. - Vi går efter at æde alt, hvad der kan ædes i forhold til at få lavet vores nye erhvervsstrategi, så det skal vi også bruge besøgene til, bedyrer hun. Den nye erhvervsstrategi skal ifølge borgmesteren udarbejdes i løbet af efteråret. læs mere om besøgene på di.dk/ di/regionalt under DI Silkeborg. DI Silkeborg blev stiftet i december Her er nogle af lederne fra foreningens 154 medlemsvirksomheder til foreningens første erhvervstræf på Silkeborg Tekniske Skole. //Lars Holm

9 14. juni 2010 DI Business 9 Thy-Mors er en vind(er)-region Erhvervstræf Ü Med vind og bølger i overflod har Thy-Mors et stærkt udgangspunkt for at skabe fremtidens løsninger i vedvarende energi. Men det kræver, at man griber de muligheder, der er. Per Geckler Møller pgm@di.dk Hanstholm er et voldsomt sted. Men hvis man virkelig vil noget med bølgeenergi, skal man prøve et sted, hvor der er kraft nok, fortæller teknisk direktør Laurent Marquis, Wave Star A/S, om virksomhedens seneste testanlæg for bølgeenergi. Teknologien i Wave Stars anlæg er egentlig ikke ny, siger han. Men det er til gengæld måden, man anvender teknikken på. Eksempelvis har Wave Star konstrueret sine bølgeenergianlæg, så de løfter sig i stormvejr. På den måde undgår man, at voldsomme bølger ødelægger anlæggene i uvejret. Netop evnen til at løfte sig over stormvejret og gribe nye, grønne muligheder var et gennemgribende træk, da DI Thy/Mors holdt erhvervstræf i sidste uge. Under overskriften Klar til vækst i en grøn vinderregion var virksomhederne samlet til en debat om, hvordan løsninger inden for vedvarende energi kan føre til nye arbejdspladser og eksportmuligheder. - Vi står stærkt, når det gælder eksport af vind- og energiteknologi. Det gælder Danmark, og det gælder især Thy-Mors. Vi har brudt janteloven men succesen skal følges op, understregede formand Mogens Mathiasen, DI Thy/Mors, da han indledte erhvervstræffet. Mange nye muligheder Og mulighederne i regionen er betydelige, mente vicedirektør Jakob Lau Holst fra Vindmølleindustrien. Han fremhævede aftalen om et kommende nationalt testcenter i Østerild, som afgørende for det videre arbejde med at fremme forskning og udvikling inden for vindteknologi i regionen. Testcenteret er helt centralt for at fastholde og udvikle den danske vindmølleindustri. Samtidig er det vigtigt at understrege, at centeret ikke finansieres af offentlige midler. Så centeret trækker også privat forskning og udvikling til regionen, vurderer Jakob Lau Holst. Også fra kommunalpolitisk hånd var der opbakning til et testcenter i Østerild. Nu har der været så meget snak om UdkantsDanmark den seneste tid. Men for ikke så mange år siden hed vi VækstDanmark, for det er her, virksomhederne ligger. Og sådan kan det sagtens fortsætte, hvis vi griber de muligheder, der ligger inden for eksempelvis grøn energi, fastslår borgmester Lauge Laursen (S) fra Morsø Kommune. Lærlingepris til Thomas Bekhøj Den 35-årige Thomas Bekhøj fra virksomheden Thy-Mors Energi modtog på DI Thy/Mors erhvervstræf i onsdags Thy/Mors LærlingePris Den nyuddannede forsyningsoperatør og far til fem har sideløbende taget ordblindeundervisning på VUC og er altså langt fra kommet sovende til sit svendebrev. // Lars Horn Fornyelsesfonden indkalder ansøgninger Det er nu muligt at søge støtte fra Fornyelsesfonden til: Grøn innovation og velfærdsinnovation Fornyelsesfonden støtter store, tvær faglige innovationsprojekter på det grønne område og velfærdsområdet. Projekterne skal være forankret i private virksomheder og skal gennem brugerinddragelse udvikle konkrete produkter og serviceydelser. Ansøgningsfrist er 23. august 2010 kl Markedsmodning af velfærdsløsninger Fornyelsesfonden støtter projekter i virksomheder, der vil bringe innovative velfærdsløsninger fra demonstrations fasen ud på markedet. Ansøgningsfrist er 23. august 2010 kl Læs mere om Fornyelsesfondens formål og indsatsområder og find ansøgnings skemaer på Fornyelsesfonden støtter virksomheders forretningsmuligheder inden for grøn vækst og velfærd samt erhvervsmæssig omstilling i hårdt ramte områder. Erhvervs- og Byggestyrelsen er sekretariat for Fornyelsesfonden.