Uddannelsesstrukturer inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesstrukturer inden for Træets Efteruddannelsesudvalg"

Transkript

1 Uddannelsesstrukturer inden for Træets Efteruddannelsesudvalg En analyse December

2 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade Jystrup Tlf ISBN: Rapporten er udarbejdet konsulenter fra Mærsk Nielsen HR for Træets Efteruddannelsesudvalg. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 Analysens formål... 5 Analysemetoder -design... 6 Organisering... 7 Analyserapport JOBPROFILER KOMPETENCEKRAV TIL MEDARBEJDERNE Teknisk-faglige kompetencekrav Almen-faglige kompetencekrav Personlige kompetencekrav BRANCHENS BEHOV FOR AMU-STRUKTURER Branchens kendskab til AMU Synliggørelse AMU-strukturer Amukurs.dk SYNLIGGØRELSE AF AMU I JOBPROFILER Oplistning eksisterende AMU Behov for øvrige arbejdsmarkedsuddannelser OPSUMMERING OG ANBEFALINGER BILAG 1. INTERVIEWGUIDE BILAG 2. AMUKURS.DK BILAG 3. OPLISTNING AF AMU-MÅL

4 4

5 1. Indledning Analysens formål Formålet med analysen har været at dække mulighederne for at skabe uddannelsesstrukturer bestående arbejdsmarkedsuddannelser, der er tilknyttet FKB erne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Analysen har ht til hensigt at pege på mulige uddannelsesstrukturer, der kan bestå AMU-mål, der kan gennemføres i forlængelse hinanden ( perler på en snor ) eller grupper AMU-mål, der kan gennemføres i en vilkårlig rækkefølge. Det har desuden været hensigten, at analysen har skullet danne grundlag for at vurdere et eventuelt behov for at udvikle nye AMU-mål, f.eks. AMUmål, der kunne passes ind i strukturerne gøre dem mere fyldestgørende. Analysen har ligget i forlængelse en analyse fremtidens uddannelsesbehov inden for træ- møbelindustrien, som Træets Efteruddannelsesudvalg fik gennemført i Nærværende analyse uddannelsesstrukturer er gennemført i et tæt samspil med en evaluering arbejdsmarkedsuddannelserne inden for træ- møbelindustrien 2, som Træets Efteruddannelsesudvalg ligeledes har fået gennemført i Dette har bidraget til en mere dybdegående analyse, end det oprindeligt var planlagt. Der er f.eks. blevet gennemført langt flere interview, interviewene har ht et bredere sigte end blot dækning mulighederne for at skabe AMU-uddannelsesstrukturer. Der er i interviewene bl.a. spurgt ind til jobprofiler, arbejdsopgaver, kompetencekrav anvendelse kompetenceudvikling. Se mere herom i snittet Analysemetoder -design. Træets Efteruddannelsesudvalg har en forventning om, at udvikling uddannelsesstrukturerne kan bidrage til synliggørelse de muligheder, som medarbejdere i træ- møbelindustrien har for at deltage i kompetenceudvikling gennem arbejdsmarkedsuddannelserne. Analysens formål er dermed så at bidrage til, at flere fra AMU-målgruppen rent faktisk deltager i arbejdsmarkedsuddannelserne. 1 Analyse fremtidens kompetencebehov inden for træ- møbelindustrien. Cowi Træets Efteruddannelse, januar Evaluering AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Mærsk Nielsen HR Træets Efteruddannelsesudvalg, november

6 Analysemetoder -design Analyseprojektet startede med en desk research, der blev gennemført med udgangspunkt i bl.a. rapporten Analyse fremtidens kompetencebehov inden for træ- møbelindustrien. Derefter blev der blevet gennemført interview med virksomheder, der har kunnet bidrage til analysen. I alt 15 virksomheder har deltaget i interview. Udvælgelsen virksomhederne er sket i samarbejde med Træets Efteruddannelsesudvalg. I alle interviewene har der deltaget ledere, der har desuden deltaget medarbejderrepræsentanter i tre interviewene. Se liste over virksomheder, der har deltaget i interview, i boksen herunder. Følgende virksomheder har deltaget i interview: Aggersvold Savværk, Jyderup Brødrene Andersen Møbelsnedkeri A/S, Hinnerup Carl Hansen & Søn, Aarup Dolle A/S, Frøstrup HTH Køkkener, Ølgod JELD-WEN, Herning, Løgstør Sdr. Felding Junckers Industries A/S, Køge Kvist Industries A/S, Aare Lundum Savværk ApS, Horsens Midform A/S, Middelfart Montana Møbler A/S Outline Vinduer Inwido DK Storke Vinduer, Farsø Raaschou Inventarsnedkeri A/S, Rødovre Rold Skov Savværk A/S, Sabro 3 TOP, Føvling 6

7 I interviewene har der især været fokus på følgende temaer: Forskellige jobprofiler i virksomheden inden for Træets Efteruddannelsers uddannelsesområder Arbejdsopgaver inden for de forskellige jobprofiler Kompetencekrav til medarbejderne Medarbejdernes uddannelses/-efteruddannelsesbehov Virksomhedernes anvendelse kompetenceudvikling Lederes medarbejderes overblik over kompetenceudviklingsmuligheder i AMU deres behov for uddannelsesstrukturer/-pakker Se den anvendte interviewguide i virksomhedsinterviewene i bilag 1. Efterfølgende er der blevet holdt interview dialmøde med skolerne. Uddannelseskonsulent Ole Egemose fra Træets Efteruddannelsesudvalg har deltaget i disse møder med skolerne. Ved møderne med skolerne har der dels været fokus på at formidle resultaterne interview med virksomhederne, dels er skolerne blevet inddraget i overvejelserne om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelserne bedst kan synliggøres. Datamaterialet fra desk research interview er blevet analyseret, efter drøftelse med Træets Efteruddannelsesudvalg er der blevet udarbejdet et forslag til, hvordan arbejdsmarkedsuddannelserne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg bedst kan synliggøres. Projektet er sluttet med udarbejdelsen denne rapport, der opsummerer analyseresultaterne de mulige uddannelsesstrukturer. Analysen er gennemført i perioden april-november Organisering Analyseprojektet er gennemført i et samarbejde mellem konsulenter i sekretariatet for Træets Efteruddannelsesudvalg konsulenter fra Mærsk Nielsen HR. Der har i projektperioden løbende været møder mellem konsulenterne i sekretariatet konsulenterne fra Mærsk Nielsen HR Der er blevet holdt et indledende møde om analyseprojektet. Konsulent Ole Egemose fra Træets Efteruddannelsesudvalg har deltaget i fokusgruppeinterview med skolerne, han har desuden deltaget i et møde med skolerne, hvor projektets resultater kort blev præsenteret. Endelig har Ole Egemose bidraget til en strukturering arbejdsmarkedsuddannelserne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. 7

8 Analysens resultater bliver præsenteret på et møde med Træets Efteruddannelsesudvalg primo december Analyserapport Rapporten er udarbejdet konsulenter fra Mærsk Nielsen HR. Analyserapporten kan downloades fra websiderne Analysen er gennemført med tilskud fra Ministeriet for Børn Undervisnings pulje til udvikling arbejdsmarkedsuddannelserne. I analyserapportens 2. kapitel beskrives de jobprofiler, der er blevet dækket i analysen. Kapitel 3 sætter fokus på kompetencekravene til medarbejderne inden for træ- møbelindustrien. I kapitel 4 analyseres branchens behov for AMU-strukturer. Der er fokus på branchens kendskab til arbejdsmarkedsuddannelserne, samt på hvordan arbejdsmarkedsuddannelserne på nuværende tidspunkt er synliggjort, f.eks. i en folder, på skolernes websider på amukurs.dk. Kapitel 5 giver nle idéer til, hvordan der kan ske en yderligere synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelserne i forhold til forskellige jobprofiler. I kapitel 6 er der en opsummering analysen samt nle anbefalinger til Træets Efteruddannelsesudvalg. Bilag 1 indeholder den interviewguide, der er anvendt ved de gennemførte virksomhedsinterview. Bilag 2 viser et skærmbillede amukurs.dk for indgangen Træ møbel. Bilag 3 indeholder en oplistning alle AMU-mål inden for Træets Efteruddannelsesudvalgs tre FKB er. Oplistningen har to dimensioner: Jobprofiler faglige temaer. 8

9 2. Jobprofiler De gennemførte interview har bidraget til at dække forskellige jobprofiler i de interviewede virksomheder. Da analysens primære formål har været at dække mulighederne for at skabe uddannelsesstrukturer inden for Træets Efteruddannelsesudvalg, er det på ingen måde en tilbundsgående analyse de mange forskellige jobprofiler, der er gennemført. Der er f.eks. forskellige typer virksomheder, der ikke er gennemført interview med. I stort set alle de interviewede virksomheder er der en blandet medarbejdergruppe bestående både faglærte ufaglærte inden for træ- møbelindustrien. I mange tilfælde arbejder de faglærte ufaglærte side om side med løsning stort set de samme arbejdsopgaver. Det er d typisk de faglærte, der arbejder med opstilling indstilling maskiner. For eksempel er det almindeligvis maskinsnedkere, der opstiller CNC-maskinerne, som de ufaglærte så arbejder ved. Bredden virksomheder, der har deltaget i interview, betyder, at der har været eksempler på mange de jobprofiler, der er inden for træ- møbelindustrien, men der er f.eks. ikke gennemført interview med virksomheder, der primært har fokus på fremstilling orgler. De interviewede virksomheder har medarbejdere ansat, der udfører arbejde inden for: Maskinsnedkerområdet Møbelsnedkerområdet Møbelpolstring, herunder bl.a. flettere Der er ingen virksomhederne, der har fortalt, at de har bygningssnedkere ansat. Nle medarbejderne har en faglært uddannelse, f.eks. som maskinsnedker, møbelsnedker, møbelpolstrer, industrioperatør produktionsassistent, men der er typisk så mange ufaglærte i de interviewede virksomheder. Ud over de snedker-faglige jobprofiler beskæftiger virksomhederne en række andre medarbejdere, der relaterer sig til produktionen. Det drejer sig f.eks. om: Pakkemedarbejdere Kvalitetsmedarbejdere Lagermedarbejdere Alt-mulig-mænd Ingeniører, der f.eks. indstiller de mere avancerede maskiner 9

10 I nle de interviewede virksomheder er der et overlap mellem de medarbejdere, der har de snedker-faglige jobprofiler, de medarbejdere, der f.eks. arbejder med at pakke lagre produkterne. De forskellige medarbejdergrupper arbejder nle gange på kryds tværs f.eks. ved travlhed, det er ikke usædvanligt, at lagermedarbejderne hjælper de øvrige medarbejdere efter behov. Interviewene viser, at jobprofilerne jobfunktionerne er meget forskelligt sammensat i de forskellig virksomheder, så det er ikke muligt at sige net entydigt om, hvad medarbejderne inden for de forskellige jobprofiler mere generelt udfører arbejde. På følgende næste side kommer nle eksempler på, hvordan virksomhedsrepræsentanterne selv fortæller om arbejdsfunktionerne inden for de forskellige jobprofiler. 10

11 Maskinsnedkere på en vinduesfabrik Opstilling betjening maskiner Maskinbearbejdning Robotstyring. Beslåning Montage - sætte glas låse i Installation sledere på et savværk Holde overblik over produktionen Bestille varer Salg Opdatere database med ordrer på computer, der styrer CNC maskiner Optimere processer med produktionen træ på CNC maskiner Maskinsnedkere hos en dørfabrikant Kører maskinerne Montage Specifikke snedkeropgaver Montage hos kunden Møbelpolstrere på en møbelfabrik Polstring nyfabrikerede møbler Fletning Ompolstring brugte møbler Fletning brugte møbler Maskinsnedkere hos en producent køkkener Opskæring bearbejdning spånplade på CNC maskiner Finproduktion Montage, f.eks. låger Specialtilpasning moduler Medarbejdere på et savværk Prrammering save Opskæring træ Tørring træ Sortering træ Stable træ Høvle træ til private Pakke træ efter ordrer Gøre klar til leverancer ind udland Møbelsnedkere maskinsnedkere på møbelfabrik Håndtere maskiner CNC Betjene instrumenter smøre maskinen Prrammering Bearbejdning træ Kehle Fræse Pudsning Lakering Oliering Montage 11

12 Da denne analyse har fokus på mulighederne for at skabe uddannelsesstrukturer for alle medarbejderne inden for Træets Efteruddannelsesområde, er der i det følgende taget udgangspunkt i alle jobprofiler inden for uddannelsesområdet, så selv om der ikke har været eksempler på alle disse jobprofiler i de interviewede virksomheder. Der er i analysen dækket følgende jobprofiler: Bearbejdning råtræ på savværk Fremstilling halvfabrikata på savværk Trætørring imprægnering træ på savværk Fremstilling, servicering orgler døre vinduer (lister til køkkenmoduler ) møbler Design produktudvikling (prototypefremstilling) Polstring siddemøbler, stole sofagrupper Udførelse gardindekorationer Udførelse stole interiør til biler, busser fly Ledelse i træ- møbelindustrien Der er i den videre analyse taget udgangspunkt i ovennævnte 11 jobprofiler. 12

13 3. Kompetencekrav til medarbejderne Virksomhederne stiller en række kompetencekrav til medarbejderne. I nle jobfunktioner er kompetencekravene så høje, at det kræver faglærte medarbejdere at løse arbejdsopgaverne. Interviewene viser d så, at der på en lang række arbejdspladser anvendes faglærte ufaglærte til løsning de samme arbejdsopgaver, vel at mærke når der er tale om ufaglærte med flere års erfaringer. Til nle arbejdsopgaver kræver det d stadig faglærte, f.eks. er det typisk de faglærte maskinsnedkere, der opstiller CNC-maskinerne. I det følgende opstilles kompetencekravene til medarbejderne i forhold til følgende tre hovedkategorier kompetencekrav: Teknisk-faglige kompetencer Almen-faglige kompetencer Personlige kompetencer Teknisk-faglige kompetencekrav De teknisk-faglige kompetencer relaterer sig tæt til de kompetencer, medarbejderne skal have for at løse de konkrete faglige arbejdsopgaver. Det handler f.eks. om praktiske, manuelle færdigheder, paratviden forståelse for processer, materialer værktøj. De teknisk-faglige kompetencekrav til medarbejderne varierer naturligvis meget fra jobprofil til jobprofil, fra arbejdsopgave til arbejdsopgave fra virksomhed til virksomhed. Kompetencekravene varierer desuden i forhold til, om arbejdsprocesserne er meget manuelle, eller om der anvendes højteknolisk udstyr. Der er f.eks. stor forskel på kompetencekravene til en maskinsnedker, der arbejder i en virksomhed med mange manuelle arbejdsprocesser, en maskinsnedker der arbejder i en virksomhed, der er fuldautomatisk anvender robotstyring. Interviewene peger på, at virksomhedslederne i branchen kun i begrænset grad er optaget medarbejdernes formelle kompetencer. Det primære for mange virksomhederne er, at medarbejderne har de reelle kompetencer. Det er derfor, at der i mange virksomheder f.eks. arbejder faglærte maskinsnedkere side om side med ufaglærte, der har opnået realkompetencer inden for træ- møbelindustrien gennem mange års arbejde inden for branchen. 13

14 Det fremgår d så interviewene, at den manglende formelle kompetenceudvikling de ufaglærte medarbejdere mindsker fleksibiliteten i virksomhederne, da de ufaglærte ikke har mulighed for at tilegne sig alle kompetencer udelukkende gennem sidemandsoplæring i virksomhederne. 3 En de store virksomheder, der har deltaget i interview, har ingen faglærte snedkere ansat. Virksomheden er d i gang med at uddanne produktionsassistenter. Et de vigtigste kompetencekrav til medarbejderne er, at de har hænderne rigtigt skruet på En leder fra virksomheden siger følgende om kompetencekravene til medarbejderne: Et de vigtigste kompetencekrav til medarbejderne er, at de har hænderne rigtigt skruet på. Når virksomheden ansætter nye medarbejdere ser de f.eks. på, om ansøgerne har erfaringer med hydraulik samt med betjening robotter CNC, men det er ikke et krav for ansættelsen, at ansøgerne har disse kompetencer. Det er primært ufaglærte medarbejdere, der er ansat på savværkerne. Der er d ofte en leder, der har en faglig uddannelse inden for træ- møbelindustrien. Medarbejderne får gennem sidemandsoplæring tilegnet sig kompetencer i forhold til f.eks. følgende: Kvalitetssortering træ, herunder styresortering Trætørring Betjening save Vedligeholdelse save andre maskiner værktøj Høvling kehling Imprægnering 3 Læs mere om virksomhedernes anvendelse kompetenceudvikling i rapporten Evaluering AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg, Mærsk Nielsen HR Industriens Uddannelsesudvalg, november

15 En leder fra et savværk siger om kompetencekravene til medarbejderne: Når vi ansætter nye medarbejdere, skal de have erfaringer fra et savværk. De skal have mod på at bruge en sav, de skal i hvert fald ikke være bange for at bruge saven. De skal så kunne vurdere træets opbygning, knaster styrken. En leder fra et andet savværk siger om kompetencekravene til medarbejderne: For at udføre arbejdet skal medarbejderen have viden om træ, han skal så have erfaringer med at save, han skal vide, hvilke knapper på computeren han skal trykke på. Medarbejderne bliver sidemandsoplært, så lærer de resten selv, men de skal så have en vis fysisk styrke, for at de kan bakse med de store stammer, selvom de har hjælpemidler. Kompetencekravene til medarbejderne på møbelfabrikkerne varierer meget, alt efter hvor automatiserede fabrikkerne er. Jo mere automatiserede jo større kompetencekrav til medarbejderne. En møbelfabrikant siger om kompetencekravene til medarbejderne: Vi bruger en masse avancerede maskiner, så dem skal medarbejderne kunne betjene. De skal f.eks. kunne betjene robotterne, derfor får de fleste ufaglærte hjælp maskinsnedkerne eller ingeniører til prrammeringen. På grund anvendelse mange CNC-maskiner i produktionen foretrækker virksomheden at ansætte maskinsnedkere i stedet for møbelsnedkere. Et mindre moderne snedkeri, der bl.a. producerer køkkenelementer, anvender mange forskellige maskiner, f.eks. CNC-fræsere, valsepudser laminat/finérpresse. Ifølge virksomhedslederen er det nødvendigt, at alle medarbejderne i produktionen er faglærte maskinsnedkere. Medarbejderne skal være kompetente på alle fagområder, de skal f.eks. have en god tegningsforståelse. Derfor benytter virksomheden sig så gerne praktiske testopgaver, når de ansætter nye medarbejdere. I nle de interviewede virksomheder anses kompetencen til at køre med truck som en almen-faglig kompetence, da løsningen produktionsopgaverne i større eller mindre grad er forbundet med varetagelse arbejdsopgaver med transport råvarer, materialer færdige produkter ud ind produktionshallen. 15

16 Almen-faglige kompetencekrav De almen-faglige kompetencer går på tværs brancher fag, derfor kan de samme almen-faglige kompetencer anvendes inden for mange forskellige jobområder. Det er d typisk således, at de almen-faglige kompetencer er tonet de opgaver, man arbejder med. Kompetencerne kan opdeles i fem forskellige kategorier: Metodiske kompetencer, der f.eks. handler om at kunne analysere, systematisere planlægge Organisationskompetencer, der gør at man kan se sig selv i den organisatoriske sammenhæng, man indgår i, så man f.eks. kan søge råd hjælp, hvis man har brug for det Kommunikative kompetencer, der har fokus på at kunne tale, læse, skrive, lytte forstå så på fremmedspr, hvis der er behov for det Kompetencer i forhold til talforståelse, mængdeforståelse matematiske færdigheder It-kompetencer, der gør én i stand til at kunne anvende relevante it-redskaber i virksomheden Flere interviewpersoner kommer ind på vigtigheden, at medarbejderne har en vis forretningsforståelse. Medarbejderne skal så have kompetencer til planlægning arbejdet, de skal kunne betjene de planlægningssystemer, som den enkelte virksomhed benytter sig, f.eks. ERP. 4 I en mindre andel de interviewede virksomheder har medarbejderne i produktionen kundekontakt, dette stiller nle særlig krav til medarbejdernes kommunikative evner. Det er meget vigtigt, at medarbejderne kan kommunikere med vores kunder de skal have en bevidsthed om, at det er kunder, de kommunikerer med. xxxx En leder sider: Det er meget vigtigt, at medarbejderne kan kommunikere med vores kunder de skal have en bevidsthed om, at det er kunder, de kommunikerer med. Der lægges i de fleste virksomheder vægt på, at medarbejderne har læse- skrivekompetencer, der gør dem i stand til at bidrage til den interne kommunikation i virksomheden. Der er så virksomheder, der gerne ser, at medarbejderne er i stand til at læse 4 Enterprise resource planning (ERP) er betegnelsen for en form for integreret virksomhedssoftware, der kan bidrage til at håndtere den interne organisering input output fra virksomheden, samt til at holde styr på forretningstransaktioner. ERP bygger oftest på én fælles database for hele virksomheden. 16

17 forstå engelsk evt. tysk. Nle enkelte virksomheder har derfor så sat fokus på udvikling medarbejdernes kompetencer i dansk- fremmedspr. En virksomhedsleder fortæller: Medarbejderne kan godt løse arbejdsopgaverne uden at være meget gode til læsning skrivning, men det er et problem, hvis de ikke kan læse en ordre eller overlevere skriftligt, så derfor sætter vi ind med undervisning medarbejderne. En anden leder siger om medarbejdernes læse- skrivekompetencer: Medarbejderne skal være i stand til at skrive stikord på en tavle eller på en blok i forbindelse med overlevering fra hold til hold. En virksomhedsleder påpeger vigtigheden medarbejdernes læse- skrivekompetencer, både i forhold til det daglige arbejde i forhold til deltagelse i kompetenceudvikling. Lederen fortæller: Vi har både udenlandsk arbejdskrt, medarbejdere der er ordblinde, men som kunne drage nytte de målrettede faglige kurser. Der er medarbejdere, der falder igennem på AMUkurserne, fordi de ikke kan læse, skrive forstå dansk godt nok. Derfor er læse- skrivekompetencer et krav hos os. I andre virksomheder er det især medarbejdernes talforståelse regnekompetencer, der er fokus på. En leder siger: Det er et krav til vores medarbejdere, at de skal have en vis talforståelse. De skal have forståelse for rummål, de skal f.eks. kunne læse forstå ordresedler. I alle virksomheder er der krav til medarbejdernes it-kompetencer. I nle virksomheder er it-kompetencerne helt centrale for betjening maskinerne, mens it i andre virksomheder primært anvendes til ordrestyring intern kommunikation. Personlige kompetencekrav De personlige kompetencer er meget relevante i forhold til at få de tekniskfaglige almen-faglige kompetencer sat i spil. Kompetencerne er tæt knyttet til den enkeltes personlighed, men det er samtidig vigtigt at være op- 17

18 mærksom på, at det hænger meget konteksten, i hvilket omfang de personlige kompetencer kommer i spil. F.eks. kan der være medarbejdere, der er meget fleksible i privatlivet, men som på arbejdet ikke udviser den samme grad fleksibilitet. De personlige kompetencer handler f.eks. om: Omstillingsevne Samarbejdsevne Selvstændighed Ansvarsbevidsthed Kvalitetsbevidsthed Alle de interviewede virksomheder lægger stor vægt på medarbejdernes personlige kompetencer. Vi har brug for medarbejdere med menneskelig udstråling. Desuden synes vi, at loyalitet stabilitet har stor betydning. En leder fra en virksomhederne siger: Vi har brug for medarbejdere med menneskelig udstråling. Desuden synes vi, at loyalitet stabilitet har stor betydning. Stabilitet, mødedisciplin en god indstilling til arbejdet nævnes mange interviewpersoner. Det fremstår som kompetencer, der netop i disse kriseår lægges stor vægt på, da flere virksomhedslederne giver udtryk for, at de kun lige har de medarbejdere ansat, der er allermest behov for. Medarbejdernes fravær eller manglende indstilling til at bidrage med sine kompetencer i det daglige arbejde, kan derfor få stor betydning for, om virksomhederne f.eks. kan levere en ordre til tiden. En de store virksomheder fortæller, at de lægger stor vægt på medarbejdernes almen-faglige personlige kompetencer, at de har gennemført kurser med fokus på kommunikation, samarbejde personlig udvikling. En leder fra virksomheden fortæller: Vi har faktisk mest brug for de bløde kurser i AMU, f.eks. kurser i samarbejde. Flere andre interviewpersoner peger så på samarbejdsevne som en vigtig kompetence hos medarbejderne. Desuden er der interviewpersoner, der nævner fleksibilitet kvalitetsbevidsthed som meget vigtige medarbejderkompetencer. 18

19 4. Branchens behov for AMUstrukturer Branchens kendskab til AMU En evaluering arbejdsmarkedsuddannelserne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg gennemført i perioden april-november har vist, at der i mange branchens virksomheder ikke er fokus på kompetenceudvikling medarbejderne. Der er d så virksomheder, hvor ledere /eller tillidsrepræsentanter bidrager til, at medarbejderne deltager i kompetenceudvikling. Interview i virksomhederne har vist, at der i en del virksomhederne er såvel ledere som medarbejdere, der kun har et begrænset kendskab til arbejdsmarkedsuddannelserne. Dette betyder f.eks., at de ikke har et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om der er relevante arbejdsmarkedsuddannelser, som medarbejderne kan deltage i. Mange virksomhedsrepræsentanter ved ikke, hvor de skal finde relevante oplysninger om arbejdsmarkedsuddannelserne. Nle interviewpersoner fortæller, at de har tæt kontakt til en de to AMU-udbydere inden for Træets Efteruddannelsesudvalg, de ringer typisk til skolen, hvis de søger oplysninger om arbejdsmarkedsuddannelser. Der er så interviewpersoner, der søger oplysninger på skolernes websider. Andre interviewpersoner fortæller, at de søger oplysninger om arbejdsmarkedsuddannelser på Uddannelsesguiden (www.ug.dk), mens andre søger oplysninger på websiden Uddannelsesadministration (www.uddannelsesadministration.dk). Endelig er der nle, der forsøger at gole sig frem til AMU-mulighederne på internettet. Uanset hvilke disse websider interviewpersonerne benytter sig, har de svært ved at få overblik over arbejdsmarkedsuddannelser inden for træ- møbelindustrien. Træets Efteruddannelsesudvalg har valgt at synliggøre arbejdsmarkedsuddannelserne inden for deres uddannelsesområder gennem amukurs.dk. Det viser sig d, at der kun er få interviewpersonerne, der har kendskab til amukurs.dk. På trods de forskellige mulige informationskilder om arbejdsmarkedsuddannelserne er der flere interviewpersonerne, der efterspørger flere informationer om arbejdsmarkedsuddannelserne. Desuden er der behov for en 5 Evaluering AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg, Mærsk Nielsen HR Træets Efteruddannelsesudvalg, november

20 synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelserne, der så giver informationer om, hvilken rækkefølge arbejdsmarkedsuddannelserne med fordel kan gennemføres i. Synliggørelse AMU-strukturer Synliggørelse AMU-strukturer, som består to eller flere arbejdsmarkedsuddannelser, der sammensættes i en form for forløb, kan bidrage til, at flere såvel virksomheder som personer i AMU-målgruppen bedre kan se de kompetenceudviklingsmuligheder, der ligger i AMU. En leder fra en interviewede virksomheder siger: Jeg tror, at uddannelsesstrukturer kan være med til at motivere de faglærte til at deltage i efteruddannelse der kan så være nle de faglærte, der kan motiveres til at deltage i videregående uddannelse, hvis uddannelsesstrukturerne så indeholder inspiration hertil. Folderen EN LYS FREMTID I TRÆ, der er udgivet i et samarbejde mellem organisationerne bag Træets Efteruddannelsesudvalg Skive Tekniske Skole samt Herningsholm Erhvervsskole, giver nle eksempler på sammensatte AMU-forløb. Kurserne er grupperet i forløb, således at hvert forløb svarer til ugekurser fem dages varighed. Enkelte forløbene består én arbejdsmarkedsuddannelse med en varighed på fem dage, mens de øvrige forløb består 2-3 arbejdsmarkedsuddannelser, som hver er ½-4 dages varighed. Se et eksempel på et 5-dages AMU-forløb i boksen herunder. Overfladebehandling/maling, møbel Varighed Titel Kursus nr. 1 dag Sandpapir dag Overfladebehandling, manuel sprøjte dage Generel overfladebehandlingsteknik, træ Kilde: EN LYS FREMTID I TRÆ 20

21 Forløbene er alle fem dages varighed, da forløbene markedsføres som ugekurser, der udbydes i specifikke uger under betegnelsen garantiuger. Garantiuger betyder, at skolerne i de pågældende uger garanterer, at AMUforløbene bliver gennemført, uanset hvor mange deltagere der er. Amukurs.dk Sekretariatet for Træets Efteruddannelsesudvalg har i 2012 systematiseret branchens arbejdsmarkedsuddannelser i amukurs.dk. Der er i systematiseringen taget udgangspunkt i en blanding fagrelaterede temaer jobprofiler under følgende overskrifter: Savværk Robot CNC/CAD Kehlemaskiner, dobbelttapper kantlimer Standardmaskiner Boligmontering Renovering møbler Tværfagligt miljø Overfladebehandling Materialelære Værktøjs- beregningsdata Vinduer døre Tegning, IT kvalitet Håndværk, sikkerhed miljø Kursuspakker Se et udprint indgangssiden i bilag 2. Når man klikker sig ind under Kursuspakker (den nederste overskrift), får man følgende to valgmuligheder: CNC kursuspakker Overflade kursuspakker De skitserede kursuspakker er identiske med de pakker, der er beskrevet i den tidligere nævnte folder EN LYS FREMTID I TRÆ, der er udgivet i et samarbejde mellem organisationerne bag Træets Efteruddannelsesudvalg Skive Tekniske Skole samt Herningsholm Erhvervsskole (jf. s. 21). Under CNC kursuspakkerne er der fire valgmuligheder, der hver især består nle AMU-kurser, som det anbefales at gennemføre i et forløb. Se indholdet i de fire CNC kursuspakker i boksen på næste side. 21

22 Kursuspakker inden for CNC CNC 1: CNC-prrammering i iso-koder, træ, 4 dage Skteværktøjer, træindustri, 1 dag CNC 2: CNC-styret overfræser, maskinlære, træ, 1 dag CNC-prrammering i 2d, træ, 3 dage Træbearbejdningsdata for skærehastigheder mv., 1 dag CNC 3: Optimering processer på CNC-overfræser, 2 dage Fixturer til plane emner, 3 dage CNC 4: Fixturer, krumme emner på CNC-overfræser, træ, 3 dage Træbearbejdning for fremføring overflader, 1 dag Værktøjsnorm EN847-1, 0,5 dag Plader kompositmaterialer, 0,5 dag Samlet varighed 5 dage Kilde: Amukurs.dk Inden for overfladebehandling er der to uddannelsespakker. Se de to overfladebehandlingspakker i boksen herunder. Kursuspakker inden for overfladebehandling Overflade 1: Sandpapir, 1 dag Overfladebehandling, manuel sprøjte, 1 dag Generel overfladebehandlingsteknik, træ, 3 dage Overflade 2: Industriel overfladebehandling, træ, 2 dage Industriel overfladebehandling, bygningsindustri, 3 dage. Kilde: Amukurs.dk 22

23 Kendskabet til amukurs.dk er endnu meget begrænset ude i virksomhederne, men interviewpersonerne synes, at det er en rigtig god idé, at efteruddannelsesudvalget synliggør arbejdsmarkedsuddannelserne på denne måde. En leder fra en møbelfabrik siger: Det lyder som en rigtig god ting! Når vi nu har fået kendskab til det, kan vi selv søge efter informationer på siden, når vi har brug for det så kan man jo sætte sig ned kigge på det. En medarbejder i en anden virksomhed giver ligeledes udtryk for, at AMU-strukturer kan bidrage til synliggørelse AMU. Medarbejderen siger: Mange kollegaer mangler viden om de muligheder, der ligger i AMU, derfor er det godt med skitsering AMU-strukturer! Mange kollegaer mangler viden om de muligheder, der ligger i AMU, derfor er det godt med skitsering AMUstrukturer! Interviewene peger på, at der ikke blot er behov for synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelser inden for Træets Efteruddannelsesudvalg i sin helhed, men at der så kan være brug for hjælp til at få informationer om, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser der kan være relevante for specifikke medarbejdergrupper. En virksomhedsleder siger: Vi har behov for overblik over forskellige kompetenceudviklingsmuligheder i AMU behov for hjælp via beskrivelse mulige arbejdsmarkedsuddannelser i forhold til de forskellige medarbejdergrupper måske kan vi få idéer til andre kompetenceudviklingsmuligheder. Der kan altså i nle virksomheder være behov for at få beskrevet, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser der kan være relevante i forhold til forskellige medarbejdergrupper eller jobprofiler inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelser i amukurs.dk er udelukkende foretaget i forhold til udvikling de teknisk-faglige kompetencer. Der er ikke medtaget de arbejdsmarkedsuddannelser, der har fokus på udvikling almen-faglige personlige kompetencer. 23

24 Der er en række udfordringer i forhold til anvendelse amukurs.dk. Systemet giver mulighed for at oprette uddannelsespakker, men i realiteten er det svært at oprette kurserne, så de kan illustreres med en mulig rækkefølge, f.eks. ved hjælp pile. Desuden er det en udfordring, at der maksimalt er plads til 16 temaer. Amukurs.dk er d under løbende udvikling, Træet Efteruddannelsesudvalg kan være med til at påvirke den fremtidige udvikling systemet ved at gå i dial med Industriens Uddannelser, som er ansvarlig for amukurs.dk. Der er i analyseprojektet blevet arbejdet med muligheden for at synliggøre arbejdsmarkedsuddannelserne i forhold til forskellige jobprofiler. Dette beskrives nærmere i det næste kapitel. 24

25 5. Synliggørelse AMU i jobprofiler Den gennemførte analyse har vist, at det kan give god mening at skabe uddannelsesstrukturer, der tager udgangspunkt i de forskellige jobprofiler, der er inden for træ- møbelindustrien. Som første skridt i forhold til udarbejdelse eventuelle uddannelsesstrukturer i forhold til forskellige jobprofiler, er der i analyseprojektet blevet arbejdet med en oplistning alle arbejdsmarkedsuddannelserne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Oplistning eksisterende AMU Oplistningen alle eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser inden for træ møbelindustrien er foretaget i følgende to dimensioner: A. Jobprofiler inden for træ- møbelindustrien B. Faglige temaer A. Jobprofiler inden for træ- møbelindustrien Analysen har dækket følgende jobprofiler (jf. kapitel 2): Bearbejdning råtræ på savværk Fremstilling halvfabrikata på savværk Trætørring imprægnering træ på savværk Fremstilling, servicering orgler døre vinduer (lister til køkkenmoduler ) møbler Design produktudvikling (prototypefremstilling) Polstring siddemøbler, stole sofagrupper Udførelse gardindekorationer Udførelse stole interiør til biler, busser fly Ledelse i træ- møbelindustrien B. Faglige temaer De faglige temaer er udvalgt efter en analyse de eksisterende AMU-mål inden for følgende tre fælles kompetencebeskrivelser (FKB): 2702 Savværk halvfabrikata 2780 møbler, orgler, døre, vinduer mv Bolig autointeriørmontering 25

26 Alle de eksisterende AMU-mål, der er tilkoblet de tre FKB er, kan passes ind under ét følgende faglige temaer: Kendskab til træ Kehling Overfladebehandling Træ- møbeltegning Design produktionsudvikling Sammenføjnings- montageteknik Fremstilling renovering træprodukter Automatiseret manuel produktion Træbearbejdningsdata Gfeltruck Kvalitetsudvikling -styring Arbejdsmiljø, sikkerhed ergonomi Arbejdsorganisering Kommunikation, samarbejde kunderelationer It anvendelse computer Personlig udvikling læring Specifikt for flygtninge indvandrere Inden for hvert temaerne kan der oplistes mellem ét 37 AMU-mål. I modsætning til oplistningen i amukurs.dk er der i denne oplistning medtaget alle de AMU-mål, der er tilkoblet FKB erne 6. De to dimensioner er sat ind i et skema, hvor jobprofilerne står vandret, mens de faglige temaer står lodret som overskrifter. Se oplistningen AMU-mål i bilag 3. I en videre bearbejdning skemaet, skal der for alle jobprofiler sættes krydser ved de arbejdsmarkedsuddannelser, der kan være relevante for de enkelte jobprofiler. Der er blot som et eksempel sat krydser ved to jobprofilerne. Oplistningen alle AMU-mål fra de tre FKB er kan give alle aktører interessenter et overblik over de mange kompetenceudviklingsmuligheder, der ligger i AMU i relation til hver enkelt jobprofil. De oplistede AMU-mål kan gøres til aktive links, der leder direkte videre til Uddannelsesguiden, hvor der findes oplysninger om målet med den konkrete arbejdsmarkedsuddannelse, oplysninger om de økonomiske betingelser, hvor uddannelserne gennemføres 6 I amukurs.dk er der inden for Træets Efteruddannelsesudvalg udelukkede taget udgangspunkt i de AMU-mål, der har fokus på opkvalificering de teknisk-faglige kompetencer. 26

27 Behov for øvrige arbejdsmarkedsuddannelser Analysen kompetenceudviklingsbehovene inden for træ- møbelindustrien har vist, at nle disse behov ikke kan tilgodeses med de arbejdsmarkedsuddannelser, der på nuværende tidspunkt er tilkoblet de tre FKB er inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Kompetenceudviklingsbehovene er primært knyttet til udvikling medarbejdernes almen-faglige personlige kompetencer fremfor udvikling de teknisk-faglige kompetencer. Der har i interviewene været peget på kompetenceudviklingsbehov i forhold til følgende: Læse- skrivekompetencer Regnekompetencer Færdigheder i fremmedspr Løsning administrative opgaver, f.eks. ordrehåndtering Planlægning arbejdet Markedsforståelse Konflikthåndtering Lederuddannelse Vedligeholdelse værktøj maskiner Der eksisterer arbejdsmarkedsuddannelser inden for alle ovennævnte områder (d måske på nær det sidste, der vedrører Vedligeholdelse værktøj maskiner ), men der er ingen disse AMUmål, der er koblet til de tre FKB er inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Inden for læsning skrivning er der f.eks. arbejdsmarkedsuddannelsen Faglig læsning skrivning. Inden for læsning skrivning er der f.eks. arbejdsmarkedsuddannelsen Faglig læsning skrivning, inden for lederuddannelser er der f.eks. Den Grundlæggende Lederuddannelse, der består fem arbejdsmarkedsuddannelser, der kan gennemføres i et forløb hen over nle måneder. AMU-målgruppen virksomhederne kan jo benytte sig alle eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser, så selvom disse ikke er tilkoblet de tre FKB er. Efteruddannelsesudvalget kan evt. vælge at prøve at få tilkoblet nle de relevante arbejdsmarkedsuddannelser til FKB erne. Det er d så en mulighed, at efteruddannelsesudvalget blot medtager arbejdsmarkedsuddannelserne i den udarbejdede oplistning synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelser, uden at uddannelserne bliver tilkoblet FKB erne. 27

28 6. Opsummering anbefalinger I dette kapitel er der en kort opsamling på analysen, der peges på nle anbefalinger til efteruddannelsesudvalget. Jobprofiler I stort set alle de virksomheder, der har deltaget i interview, er der en blandet medarbejdergruppe bestående både faglærte ufaglærte inden for træ- møbelindustrien. I mange tilfælde arbejder de faglærte ufaglærte side om side med løsning stort set de samme arbejdsopgaver Analysen har dækket følgende 11 jobprofiler, der relaterer sig til Træets Efteruddannelsesudvalg: Bearbejdning råtræ på savværk Fremstilling halvfabrikata på savværk Trætørring imprægnering træ på savværk Fremstilling, servicering orgler døre vinduer (lister til køkkenmoduler ) møbler Design produktudvikling (prototypefremstilling) Polstring siddemøbler, stole sofagrupper Udførelse gardindekorationer Udførelse stole interiør til biler, busser fly Ledelse i træ- møbelindustrien Efteruddannelsesudvalget kan i synliggørelsen arbejdsmarkedsuddannelserne have fokus på, at synliggørelsen sker i forhold til ovennævnte jobprofiler. Kompetencekrav til medarbejderne Analysen har dækket en række kompetencekrav til medarbejderne inden for træ- møbelindustrien i forhold til følgende tre hovedkategorier kompetencekrav: Teknisk-faglige kompetencer, f.eks. i forhold til CNC, kehling overfladebehandling Almen-faglige kompetencer, f.eks. i forhold til kommunikation, læsning, skrivning regning Personlige kompetencer, f.eks. i forhold til samarbejdsevne kvalitetsbevidsthed. Branchens behov for AMU-strukturer Interview i virksomhederne har vist, at der i en del virksomhederne er såvel ledere som medarbejdere, der kun har et begrænset kendskab til arbejdsmarkedsuddannelserne. Dette betyder f.eks., at de ikke har et til- 28

29 strækkeligt grundlag for at vurdere, om der er relevante arbejdsmarkedsuddannelser, som medarbejderne kan deltage i. Mange virksomhedsrepræsentanter ved ikke, hvor de skal finde relevante oplysninger om AMU. Ud over en direkte kontakt til skolerne er der interviewpersoner, der fortæller, at de søger oplysninger på forskellige websider, f.eks. skolernes Uddannelsesguiden, men at det ofte er svært for dem at finde de oplysninger, de søger. Nle interviewpersoner har tæt kontakt til de to AMU-udbydere inden for Træets Efteruddannelsesudvalg, de ringer typisk til skolerne, hvis de søger oplysninger. Der er så interviewpersoner, der søger oplysninger på skolernes websider. Der er kun få interviewpersonerne, der har kendskab til amukurs.dk. Der er således behov for en øget information om, hvor AMU-målgruppen virksomhederne kan finde informationer om arbejdsmarkedsuddannelserne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Oplistningen AMU-mål i forhold til jobprofiler faglige temaer Der er udarbejdet en liste over arbejdsmarkedsuddannelser i forhold til jobprofiler faglige temaer (jf. bilag 3). Oplistningen giver overblik over alle arbejdsmarkedsuddannelser, der er tilkoblet de tre FKB er inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Hvis Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker at arbejde videre med denne form for synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelserne, bør der i en videre bearbejdning skemaet foretages en kvalitetssikring opdelingen på jobprofiler faglige temaer. Det bør desuden overvejes, om der skal kobles flere arbejdsmarkedsuddannelser til FKB erne /eller til oplistningen AMU-mål f.eks. i forhold til udvikling læse- skrivekompetencer, konflikthåndtering ledelseskompetencer. Derefter skal der i forhold til alle jobprofiler sættes krydser ved de arbejdsmarkedsuddannelser, der kan være relevante for de enkelte jobprofiler. I oplistningen AMU-målene er der ikke en anbefalet rækkefølge til gennemførelse arbejdsmarkedsuddannelserne. I en videreudvikling oplistningen kan der med tal efter krydserne i skemaet angives en lisk rækkefølge i relation til sværhedsgrad, i de tilfælde hvor dette er muligt. Endelig skal det besluttes, hvordan hvor oplistningen arbejdsmarkedsuddannelserne skal synliggøres. Det kan f.eks. være på efteruddannelsesudvalgets webside, på skolernes webside evt. så på organisationernes webside. Hvis materialet ligger på efteruddannelsesudvalgets webside, kan de øvrige aktører blot have links til det sted, hvor skemaet ligger. Derved sikres det, at aktørerne altid har adgang til det senest opdaterede skema. 29

30 Amukurs.dk Der er i amukurs.dk taget udgangspunkt i en blanding fagrelaterede temaer jobprofiler. Synliggørelsen arbejdsmarkedsuddannelserne har udelukkede fokus på de teknisk-faglige kompetencer. Der er ikke medtaget de arbejdsmarkedsuddannelser, der har fokus på de almen-faglige eller personlige kompetencer, der så er tilknyttet de tre FKB er. Amukurs.dk indeholder heller ikke alle de eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser i forhold til de temaer, man kan klikke ind på. Hvis man f.eks. klikker ind på Savværk, er der kun fem AMU-mål, men der er langt flere arbejdsmarkedsuddannelser, der kan være relevante, når man arbejder på et savværk. Det kan blive uoverskueligt, hvis alle AMU-mål skal komme frem, når man klikker på f.eks. Savværk, men efteruddannelsesudvalget kan arbejde videre med evt. at bruge de faglige temaer, der indgår i oplistningen AMU-mål i bilag 3. Hvis man i amukurs.dk kan have flere lag, så man fra de faglige temaer kan gå videre til grupper AMU-mål, der er rangordnet efter sværhedsgrad, kan det bidrage til et øget synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelserne. Det er så en mulighed at lave to indgangsvinkler i amukurs.dk: Faglige temaer (uanset hvilke jobprofiler de relaterer sig til) Jobprofiler (med en oplistning i forhold til de forskellige faglige temaer, der er relevante for jobprofilerne) Efteruddannelsesudvalget bør overveje, hvordan arbejdsmarkedsuddannelserne fremover skal synliggøres på amukurs.dk. Det er vigtigt at inddrage interessenterne i denne dial. Det er vigtigt, at efteruddannelsesudvalget i sine overvejelser i forhold til ovenstående er opmærksom på, at det kan være et omfattende arbejde at udarbejde vedligeholde en fyldestgørende synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelserne i AMU-strukturer. En øget synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelserne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg kan bidrage til, at såvel AMU-målgruppen som ledelses- tillidsrepræsentanter i virksomhederne kan finde de relevante arbejdsmarkedsuddannelser. En øget synliggørelse kan desuden anvendes skolernes uddannelses-/virksomhedskonsulenter, når de i forbindelse med virksomhedsbesøg hjælper virksomhederne med at finde relevante efteruddannelsesmuligheder. Endelig kan en øget synliggørelse bidrage til, at f.eks. konsulenterne på jobcentrene kan få et større indblik i de kompetenceudvik- 30

31 lingsmuligheder, der er for ledige, der ønsker beskæftigelse inden for træ møbelindustrien. Den evaluering arbejdsmarkedsuddannelser, der er gennemført i aprilnovember , viser, at der har været et stort fald i anvendelsen arbejdsmarkedsuddannelserne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Der er mange forklaringer herpå, men det kan være en central medvirkende årsag, at kendskabet til arbejdsmarkedsuddannelserne både blandt AMUmålgruppen blandt virksomhedslederne er ringe. Derfor er det helt centralt, at efteruddannelsesudvalget sikrer en større synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelserne. 7 Evaluering AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg, Mærsk Nielsen HR Træets Efteruddannelsesudvalg, november 2012, 31

32 Bilag 1. Interviewguide Analyse uddannelsesstrukturer Interviewguide til interview virksomhedsrepræsentanter 1. Afklaring profiler inden for TE s uddannelsesområder Hvilke forskellige jobprofiler findes i virksomheden inden for TE s uddannelsesområder? Hvilke opgaver varetager medarbejderne inden for de forskellige jobprofiler? Hvor almindeligt er det, at medarbejderne varetager forskellige jobprofiler/arbejdsopgaver? Hvor mange er der beskæftiget inden for de enkelte medarbejderprofiler (fuldtids/deltids)? Hvordan er medarbejdersammensætningen inden for de forskellige jobtyper (alder, køn, faglærte/ufaglærte, uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring)? 2. Kompetencekrav kompetenceudvikling Hvilke kompetencekrav stiller I til medarbejderne inden for de forskellige jobprofiler? Hvilke kompetenceudviklingsbehov har medarbejderne inden for de forskellige jobprofiler? o Teknisk-faglige kompetencer o Almene kompetencer (herunder læse-, skrive-, regne-, itkompetencer, f.eks. så for fremmedsprede) o Personlige kompetencer Hvilke uddannelseskrav/efteruddannelseskrav har I til jeres medarbejdere? Har I en fast uddannelsespakke til jeres medarbejdere? Er der nen særlige områder, hvor I ser, at jeres medarbejdere efter en periode har behov for efteruddannelse? Hvilke former for uddannelse har/får jeres medarbejdere (AMU, egne kurser, andet), hvorfor er det disse, I benytter jer? 3. Synliggørelse kompetenceudviklingsmuligheder Hvilket overblik har I over de forskellige kompetenceudviklingsmuligheder, der ligger i AMU? I hvilket omfang vil det være en hjælp for jer, hvis der beskrives mulige efteruddannelsesmuligheder i AMU i forhold til de forskellige medarbejdergrupper inden for TE s uddannelsesområder? I hvilket omfang vil det være en hjælp for jer, hvis der udarbejdes specifikke, anbefalede uddannelsesstrukturer/-pakker til forskellige jobprofiler? Har I idéer til, hvilke AMU-mål eventuelle andre kompetenceudviklingsmuligheder, der kunne kobles sammen i uddannelsesstrukturer/-pakker? 32

33 Bilag 2. Amukurs.dk Når man på AMUkurs.dk klikker sig ind på jobområdet Træ møbler, får man nedenstående skærmbillede frem. 33

UDVIKLING AF HORISONTALE OG VERTIKALE AMU-KURSUSPAKKER

UDVIKLING AF HORISONTALE OG VERTIKALE AMU-KURSUSPAKKER UDVIKLING AF HORISONTALE OG VERTIKALE AMU-KURSUSPAKKER Analyserapport December 2015 Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-65-8

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 8 Nummer: 2780 Titel: Produktion af møbler, orgler, døre, vinduer mv. Kort titel: Træ-Møbel-Orgel Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-02-2008 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition

Læs mere

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Oktober 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-30-6

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 8 Nummer: 2780 Titel: Produktion af møbler, orgler, døre, vinduer mv. Kort titel: Træ-Møbel-Orgel Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-02-2008 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition

Læs mere

Evaluering af AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Evaluering af AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Evaluering af AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg November 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-32-0

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 6 Nummer: 2702 Titel: Savværk og halvfabrikata Kort titel: Savværk Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet I den råtræsforarbejdende

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 6 Nummer: 2702 Titel: Savværk og halvfabrikata Kort titel: Savværk Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet I den råtræsforarbejdende

Læs mere

Analyserapport. Analyse af behovet for udvikling af nye AMU-mål og undervisningsmaterialer indenfor overfladebehandling af træmaterialer

Analyserapport. Analyse af behovet for udvikling af nye AMU-mål og undervisningsmaterialer indenfor overfladebehandling af træmaterialer Analyserapport Analyse af behovet for udvikling af nye AMU-mål og undervisningsmaterialer indenfor overfladebehandling af træmaterialer Projektansvarlig: Træets Efteruddannelser, TE Bevilgende myndighed:

Læs mere

Analyserapport Afdækning af behovet for efteruddannelse indenfor savværksområdet

Analyserapport Afdækning af behovet for efteruddannelse indenfor savværksområdet Analyserapport Afdækning af behovet for efteruddannelse indenfor savværksområdet Projektansvarlig: Træets Efteruddannelser, TE Bevilgende myndighed: Undervisningsministeriet, Projektnr.: 119727 Udarbejdet

Læs mere

Kompetencevurdering. IKV i AMU Maskinpasser 1. Skive Tekniske Skole. Navn: Skolens underskrift:

Kompetencevurdering. IKV i AMU Maskinpasser 1. Skive Tekniske Skole. Navn: Skolens underskrift: Kompetence IKV i AMU Maskinpasser 1 40188 40189 40273 40274 40255 40244 40246 40245 40247 Skive Tekniske Skole Navn: Dato: Skolens underskrift: Min uddannelsesbaggrund Jeg forlod grundskolen (folkeskolen)

Læs mere

Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015

Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015 Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-59-7

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til snedker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til snedker BEK nr 366 af 01/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. september 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.27T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 9 Nummer: 2781 Titel: Bolig- og autointeriørmontering Kort titel: Interiørmontage Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-02-2008 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Boligmonteringsområdet

Læs mere

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR:

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny lærling på Maskinsnedker

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til maskinsnedker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til maskinsnedker BEK nr 346 af 26/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. september 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.56T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

STRUKTURERET IKV I AMU. Afrapportering fra et TUP-projekt Juni 2014. Side 1

STRUKTURERET IKV I AMU. Afrapportering fra et TUP-projekt Juni 2014. Side 1 STRUKTURERET IKV I AMU Afrapportering fra et TUP-projekt Juni 2014 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-50-4

Læs mere

Analyserapport Afdækning af behovet for efteruddannelse indenfor dør- og vinduesproduktion i materialerne træ/alu

Analyserapport Afdækning af behovet for efteruddannelse indenfor dør- og vinduesproduktion i materialerne træ/alu Analyserapport Afdækning af behovet for efteruddannelse indenfor dør- og vinduesproduktion i materialerne træ/alu Projektansvarlig: Træets Efteruddannelser, TE Bevilgende myndighed: Undervisningsministeriet,

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU Træets uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Det danske uddannelsessystem

Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem Det ordinære uddannelsessystem består af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Uddannelsessystemet for voksen- og efteruddannelse er et parallelt

Læs mere

BYGNINGSSNEDKER HOVEDFORLØB 1

BYGNINGSSNEDKER HOVEDFORLØB 1 BYGNINGSSNEDKER HOVEDFORLØB 1 Hovedforløb 1 På dette skoleophold beskæftiger vi os med: Opbygning af gamle såvel som moderne vinduer, og tegning af vindue med koblet ramme (Solid Works) Renovering af vinduesramme

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 27. juni 2008 snedker Udstedt af det faglige udvalg for snedkeruddannelsen, Snedkerfagets Fællesudvalg, i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29.

Læs mere

Jobprofiler og uddannelsesstrukturer i overfladebehandlingsbranchen

Jobprofiler og uddannelsesstrukturer i overfladebehandlingsbranchen Jobprofiler og uddannelsesstrukturer i overfladebehandlingsbranchen Analyserapport Maj 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

MØBELSNEDKER HOVEDFORLØB 1

MØBELSNEDKER HOVEDFORLØB 1 MØBELSNEDKER HOVEDFORLØB 1 Hovedforløb 1 På dette hovedforløb beskæftiger vi os med: Tegne og tilrettelægge udførelsen af et mindre møbel med en skuffe med nedlagt lås og kanthængsel Maskinelle såvel som

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til snedker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til snedker BEK nr 366 af 01/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.27T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 292

Læs mere

Beståelseses- og gennemførselsprocent på AMU-uddannelse/kurser

Beståelseses- og gennemførselsprocent på AMU-uddannelse/kurser Beståelseses- og gennemførselsprocent på AMU-uddannelse/kurser 1. halvår 2014 UVM-fag UVM fag betegnelse Beståelsespct. Antal elever Gennemførelsespct. 43996 45141 Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og

Læs mere

Beståelse- og gennemførselsprocent på AMU-uddannelse/-kurser

Beståelse- og gennemførselsprocent på AMU-uddannelse/-kurser Beståelse- og gennemførselsprocent på AMU-uddannelse/-kurser 2. halvår 2015 UVM-fag UVM fag betegnelse Beståelsespct. Antal elever Gennemførelsespct. 43996 Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service Projektoplæg til Industriens Uddannelser Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål

Læs mere

Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher

Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher 12. oktober 2010 Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher Arbejdets organisering De udviklingstendenser, som er beskrevet i den generelle arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Skabelon til uddannelsesmål findes på FUHA s hjemmeside Link til skabelonen på fuha-info.dk under Efteruddannelse/For udviklere Skabelonen er udtryk for at

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Oplæg v. konference for De lokale Uddannelsesudvalg for Ejendomsservice 17. marts 2015 Indhold 1. Formål og baggrund

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU TUR s uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til snedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til snedkeruddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til snedkeruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08. 2015 Udstedt af Snedkerfagets Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 366 af 1. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

AMU-strukturforløb inden for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen

AMU-strukturforløb inden for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Personbeskyttelse og -eskorte. En analyse af jobområdet AMU-strukturforløb inden for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Analyserapport November 2012 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 snedker Udstedt af det faglige udvalg for snedkeruddannelsen, Snedkerfagets Fællesudvalg, i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 8 Nummer: 2244 Titel: Maskin- og værktøjsområdet Kort titel: Maskin Status: GOD Godkendelsesperiode: 21-12-2009 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet er centreret

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til boligmontering

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til boligmontering BEK nr 316 af 26/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. september 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.12T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker BEK nr 337 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.52T.541 Senere ændringer til

Læs mere

Beståelses- og gennemførselsprocent på AMU-uddannelse/-kurser

Beståelses- og gennemførselsprocent på AMU-uddannelse/-kurser Beståelses- og gennemførselsprocent på AMU-uddannelse/-kurser 1. halvår 2015 UVM-fag UVM fag betegnelse Beståelsespct. Antal elever Gennemførelsespct. 43996 Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed BEK nr 474 af 17/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.53T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

FKB Uddannelses nr. Titel på uddannelse Godkendt skole 2660 43410 frisuredesign, dame Erhvervsskole 2660 43410. 2211 44579 Murede overlukninger

FKB Uddannelses nr. Titel på uddannelse Godkendt skole 2660 43410 frisuredesign, dame Erhvervsskole 2660 43410. 2211 44579 Murede overlukninger FKB Uddannelses nr. Titel på uddannelse Godkendt skole 2660 43410 Aktuel klipning og frisuredesign, dame 2660 43410 Aktuel klipning og frisuredesign, dame 2660 33391-A Typebestemt make up aften 2660 43409

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT BRANCHEANALYSE PÅ HJEMMESERVICEOMRÅDET

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT BRANCHEANALYSE PÅ HJEMMESERVICEOMRÅDET SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT BRANCHEANALYSE PÅ HJEMMESERVICEOMRÅDET August 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Referat af mødet i udviklingsudvalg for vindmølleindustrien 23. september 2015

Referat af mødet i udviklingsudvalg for vindmølleindustrien 23. september 2015 København september 2015 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen (Næstformand) Michael Eriksen Flemming Glerup Nielsen Sigrid (gæst) 3F-repræsentanter: Elise Andsager (Tilforordnet) Kurt Thomsen Lars

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Industrioperatør uddannelsen

Industrioperatør uddannelsen Skive Tekniske Skole Industrioperatør uddannelsen Industrioperatør En industrioperatør arbejder med produktionsmaskiner. På skolen lærer du om de forskellige typer maskiner og anlæg, der styres af computere.

Læs mere

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail Praktikerk læri ng special et Smed, aluminium Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den informerer praktikvirksomheden om elevens uddannelsesmål i praktiktiden

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

ANALYSE AF FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV INDEN FOR TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN

ANALYSE AF FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV INDEN FOR TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN JANUAR 2011 TRÆETS EFTERUDDANNELSE ANALYSE AF FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV INDEN FOR TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN RAPPORT Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C JANUAR 2011 TRÆETS EFTERUDDANNELSE ANALYSE AF FREMTIDENS

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Karrierespor. Forsvarsminister Søren Gade

Karrierespor. Forsvarsminister Søren Gade Karrierespor Vi må løbe den risiko, at soldaterne forlader forsvaret til fordel for erhvervslivet. For hvis forsvaret skal være et attraktivt valg for de unge, bliver vi nødt til at kunne tilbyde dem noget,

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedkeruddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedkeruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Udstedt af det faglige udvalg for Træindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedkeruddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedkeruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08. 2015 Udstedt af Træindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 26. marts 2015 om

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. maskinsnedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. maskinsnedker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 25. juni 2008 maskinsnedker Udstedt af det faglige udvalg for maskinsnedkeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29.februar 2008, som

Læs mere

UDVIKLING AF UDDANNELSESSTRUKTURER I AMU

UDVIKLING AF UDDANNELSESSTRUKTURER I AMU UDVIKLING AF UDDANNELSESSTRUKTURER I AMU Analyserapport December 2015 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-66-5

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til boligmontering

Uddannelsesordning for uddannelsen til boligmontering Sagsnr.: 060.09S.541 Uddannelsesordning for uddannelsen til boligmontering 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08. 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Bolig og Ortopædi i henhold til bekendtgørelse nr. 316 af

Læs mere

VEJLEDNING FOR MØBELSNEDKERNE OG BYGNINGSSNEDKERNES SVENDEPRØVE SOM HELHEDSORIENTERET PROJEKTOPGAVE

VEJLEDNING FOR MØBELSNEDKERNE OG BYGNINGSSNEDKERNES SVENDEPRØVE SOM HELHEDSORIENTERET PROJEKTOPGAVE VEJLEDNING FOR MØBELSNEDKERNE OG BYGNINGSSNEDKERNES SVENDEPRØVE UDFØRT SOM HELHEDSORIENTERET PROJEKTOPGAVE Snedkerfagets Fællesudvalg 1 Generelt om projektsvendeprøven Projektsvendeprøven består af et

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder Bilag 7.1.1. IF s indsatsområder 2013 IFs STRATEGI 2013 indsatsområder December 2012 Industriens Fællesudvalgs (IF) strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU TBF = tre bogstavs forkortelser EUC Erhvervs Uddannelses Center Syd Sønderborg - Tønder Haderslev Aabenraa 450 engagerede medarbejdere 75 lange og korte erhvervsuddannelser

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

København den 21. februar 2013

København den 21. februar 2013 København den 21. februar 2013 Arbejdstagersiden Kaj Andersen, formand Lone Gade Nielsen (afbud) Morten Søndergård Arbejdsgiversiden Gitte Frid, næstformand Kirsten Hjøllund Karen Jensen Indkaldelse til:

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2787 Titel: Spåntagende metalindustri Kort titel: Spåntagning Status: GOD Godkendelsesperiode: 02-06-2009 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011 Analyse af AMUmålgruppens kompetencebehov inden for postal facility management 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål at belyse, hvilke udviklingstendenser, der er inden

Læs mere

MØDE I UDVIKLINGUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT)

MØDE I UDVIKLINGUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT) København den 28. august 2009 DI-repræsentanter: Kurt Mikkelsen (formand) Bendt Andersen Klaus Høffer Larsen Connie Jørgensen 3F-repræsentanter: Mads Andersen (næstformand) Claus Eskesen Tonny Hindberg

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG. og gerne vil arbejde i industrien

KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG. og gerne vil arbejde i industrien 2016 KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG og gerne vil arbejde i industrien 2 Kursuspakkerne i denne folder består af op til seks ugers jobrettet uddannelse. De er for dig, der er ledig, men gerne vil arbejde

Læs mere

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600

Læs mere

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet. 12. januar 2011 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

NYE VEJE I ARBEJDET MED SYNLIGGØRELSE AF AMU S STYRKER IF 31-10-2013

NYE VEJE I ARBEJDET MED SYNLIGGØRELSE AF AMU S STYRKER IF 31-10-2013 NYE VEJE I ARBEJDET MED SYNLIGGØRELSE AF AMU S STYRKER IF 31-10-2013 Drømmeprojekt NYE VEJE I ARBEJDET MED SYNLIGGØRELSE AF AMU S STYRKER 1 AMU på de sociale medier 2 Sociale medier på amukurs.dk 4 amukurs.dk

Læs mere

Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder

Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder Vejledning til Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder VEU-center MidtØst Materiale om IKV før-fasen er udarbejdet af VEU konsulenter fra VEU-center MidtØst (Tradium og Mercantec). September 2014 Metoder

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

REGLER FOR MASKINSNEDKERENS SVENDEPRØVE

REGLER FOR MASKINSNEDKERENS SVENDEPRØVE REGLER FOR MASKINSNEDKERENS SVENDEPRØVE (gældende bekendtgørelse) TRÆINDUSTRIENS UDDANNELSESUDVALG (revideret) 1 Beskrivelse af konceptet Ø Eleven designer selv opgaven. Se bilag til bekendtgørelse 6.3.1.

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 6 Nummer: 2686 Titel: Forsynings- og distributionssektorerne Kort titel: Forsyning Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet

Læs mere

Til dig mellem 15 og 18 år. Afprøv dine talenter

Til dig mellem 15 og 18 år. Afprøv dine talenter Til dig mellem 15 og 18 år Afprøv dine talenter Vil du noget med din fremtid, men har du svært ved at vælge? Som trainee i en trævirksomhed får du lov til at afprøve dine talenter. Husk! Trainee-ordningen

Læs mere

Opkvalificering af ufaglærte i detailhandelen. Fra ufaglært til faglært. Faglig opkvalificering i detailhandelen. Uddannelsesnævnet. Juni 2013.

Opkvalificering af ufaglærte i detailhandelen. Fra ufaglært til faglært. Faglig opkvalificering i detailhandelen. Uddannelsesnævnet. Juni 2013. Opkvalificering af ufaglærte i detailhandelen. Fra ufaglært til faglært. Faglig opkvalificering i detailhandelen. 1 1. Indledning Det Faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser har udarbejdet en uddannelsesstruktur

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed BEK nr 390 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.75T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Nyt AMU. - en kort introduktion

Nyt AMU. - en kort introduktion Nyt AMU - en kort introduktion Undervisningsministeriet 2003 1 Nyt AMU - en kort introduktion 1. udgave, 1. oplag, december 2003: 4000 stk. ISBN 87-603-2360-4 ISBN (WWW) 87-603-2362-0 Internetadresse:

Læs mere

Kursuskatalog. Fremstilling af produktionsværktøj

Kursuskatalog. Fremstilling af produktionsværktøj Kursuskatalog Fremstilling af produktionsværktøj Side 2 af 10 Maskin og værktøjsteknik 2 fremstilling af produktionsværktøj Udskrevet den 05-03-2012 Praktisk information om AMU Hvor foregår kurserne? AMU-kurserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. maskinsnedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. maskinsnedker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Ændret den 25. juni 2010 maskinsnedker Udstedt af det faglige udvalg for maskinsnedkeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 937 af 20.07.2010

Læs mere

EUC Sjællands Udbudspolitik 2016 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)

EUC Sjællands Udbudspolitik 2016 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) EUC Sjællands Udbudspolitik 2016 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service December 2014 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland Campus Bornholm

Læs mere

Jobprofiler og kvalifikationskrav i træ- og møbelindustrien

Jobprofiler og kvalifikationskrav i træ- og møbelindustrien Jobprofiler og kvalifikationskrav i træ- og møbelindustrien Et jobprofilkatalog Januar 2004 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail:

Læs mere