Uddannelsesstrukturer inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesstrukturer inden for Træets Efteruddannelsesudvalg"

Transkript

1 Uddannelsesstrukturer inden for Træets Efteruddannelsesudvalg En analyse December

2 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade Jystrup Tlf ISBN: Rapporten er udarbejdet konsulenter fra Mærsk Nielsen HR for Træets Efteruddannelsesudvalg. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 Analysens formål... 5 Analysemetoder -design... 6 Organisering... 7 Analyserapport JOBPROFILER KOMPETENCEKRAV TIL MEDARBEJDERNE Teknisk-faglige kompetencekrav Almen-faglige kompetencekrav Personlige kompetencekrav BRANCHENS BEHOV FOR AMU-STRUKTURER Branchens kendskab til AMU Synliggørelse AMU-strukturer Amukurs.dk SYNLIGGØRELSE AF AMU I JOBPROFILER Oplistning eksisterende AMU Behov for øvrige arbejdsmarkedsuddannelser OPSUMMERING OG ANBEFALINGER BILAG 1. INTERVIEWGUIDE BILAG 2. AMUKURS.DK BILAG 3. OPLISTNING AF AMU-MÅL

4 4

5 1. Indledning Analysens formål Formålet med analysen har været at dække mulighederne for at skabe uddannelsesstrukturer bestående arbejdsmarkedsuddannelser, der er tilknyttet FKB erne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Analysen har ht til hensigt at pege på mulige uddannelsesstrukturer, der kan bestå AMU-mål, der kan gennemføres i forlængelse hinanden ( perler på en snor ) eller grupper AMU-mål, der kan gennemføres i en vilkårlig rækkefølge. Det har desuden været hensigten, at analysen har skullet danne grundlag for at vurdere et eventuelt behov for at udvikle nye AMU-mål, f.eks. AMUmål, der kunne passes ind i strukturerne gøre dem mere fyldestgørende. Analysen har ligget i forlængelse en analyse fremtidens uddannelsesbehov inden for træ- møbelindustrien, som Træets Efteruddannelsesudvalg fik gennemført i Nærværende analyse uddannelsesstrukturer er gennemført i et tæt samspil med en evaluering arbejdsmarkedsuddannelserne inden for træ- møbelindustrien 2, som Træets Efteruddannelsesudvalg ligeledes har fået gennemført i Dette har bidraget til en mere dybdegående analyse, end det oprindeligt var planlagt. Der er f.eks. blevet gennemført langt flere interview, interviewene har ht et bredere sigte end blot dækning mulighederne for at skabe AMU-uddannelsesstrukturer. Der er i interviewene bl.a. spurgt ind til jobprofiler, arbejdsopgaver, kompetencekrav anvendelse kompetenceudvikling. Se mere herom i snittet Analysemetoder -design. Træets Efteruddannelsesudvalg har en forventning om, at udvikling uddannelsesstrukturerne kan bidrage til synliggørelse de muligheder, som medarbejdere i træ- møbelindustrien har for at deltage i kompetenceudvikling gennem arbejdsmarkedsuddannelserne. Analysens formål er dermed så at bidrage til, at flere fra AMU-målgruppen rent faktisk deltager i arbejdsmarkedsuddannelserne. 1 Analyse fremtidens kompetencebehov inden for træ- møbelindustrien. Cowi Træets Efteruddannelse, januar Evaluering AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Mærsk Nielsen HR Træets Efteruddannelsesudvalg, november

6 Analysemetoder -design Analyseprojektet startede med en desk research, der blev gennemført med udgangspunkt i bl.a. rapporten Analyse fremtidens kompetencebehov inden for træ- møbelindustrien. Derefter blev der blevet gennemført interview med virksomheder, der har kunnet bidrage til analysen. I alt 15 virksomheder har deltaget i interview. Udvælgelsen virksomhederne er sket i samarbejde med Træets Efteruddannelsesudvalg. I alle interviewene har der deltaget ledere, der har desuden deltaget medarbejderrepræsentanter i tre interviewene. Se liste over virksomheder, der har deltaget i interview, i boksen herunder. Følgende virksomheder har deltaget i interview: Aggersvold Savværk, Jyderup Brødrene Andersen Møbelsnedkeri A/S, Hinnerup Carl Hansen & Søn, Aarup Dolle A/S, Frøstrup HTH Køkkener, Ølgod JELD-WEN, Herning, Løgstør Sdr. Felding Junckers Industries A/S, Køge Kvist Industries A/S, Aare Lundum Savværk ApS, Horsens Midform A/S, Middelfart Montana Møbler A/S Outline Vinduer Inwido DK Storke Vinduer, Farsø Raaschou Inventarsnedkeri A/S, Rødovre Rold Skov Savværk A/S, Sabro 3 TOP, Føvling 6

7 I interviewene har der især været fokus på følgende temaer: Forskellige jobprofiler i virksomheden inden for Træets Efteruddannelsers uddannelsesområder Arbejdsopgaver inden for de forskellige jobprofiler Kompetencekrav til medarbejderne Medarbejdernes uddannelses/-efteruddannelsesbehov Virksomhedernes anvendelse kompetenceudvikling Lederes medarbejderes overblik over kompetenceudviklingsmuligheder i AMU deres behov for uddannelsesstrukturer/-pakker Se den anvendte interviewguide i virksomhedsinterviewene i bilag 1. Efterfølgende er der blevet holdt interview dialmøde med skolerne. Uddannelseskonsulent Ole Egemose fra Træets Efteruddannelsesudvalg har deltaget i disse møder med skolerne. Ved møderne med skolerne har der dels været fokus på at formidle resultaterne interview med virksomhederne, dels er skolerne blevet inddraget i overvejelserne om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelserne bedst kan synliggøres. Datamaterialet fra desk research interview er blevet analyseret, efter drøftelse med Træets Efteruddannelsesudvalg er der blevet udarbejdet et forslag til, hvordan arbejdsmarkedsuddannelserne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg bedst kan synliggøres. Projektet er sluttet med udarbejdelsen denne rapport, der opsummerer analyseresultaterne de mulige uddannelsesstrukturer. Analysen er gennemført i perioden april-november Organisering Analyseprojektet er gennemført i et samarbejde mellem konsulenter i sekretariatet for Træets Efteruddannelsesudvalg konsulenter fra Mærsk Nielsen HR. Der har i projektperioden løbende været møder mellem konsulenterne i sekretariatet konsulenterne fra Mærsk Nielsen HR Der er blevet holdt et indledende møde om analyseprojektet. Konsulent Ole Egemose fra Træets Efteruddannelsesudvalg har deltaget i fokusgruppeinterview med skolerne, han har desuden deltaget i et møde med skolerne, hvor projektets resultater kort blev præsenteret. Endelig har Ole Egemose bidraget til en strukturering arbejdsmarkedsuddannelserne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. 7

8 Analysens resultater bliver præsenteret på et møde med Træets Efteruddannelsesudvalg primo december Analyserapport Rapporten er udarbejdet konsulenter fra Mærsk Nielsen HR. Analyserapporten kan downloades fra websiderne Analysen er gennemført med tilskud fra Ministeriet for Børn Undervisnings pulje til udvikling arbejdsmarkedsuddannelserne. I analyserapportens 2. kapitel beskrives de jobprofiler, der er blevet dækket i analysen. Kapitel 3 sætter fokus på kompetencekravene til medarbejderne inden for træ- møbelindustrien. I kapitel 4 analyseres branchens behov for AMU-strukturer. Der er fokus på branchens kendskab til arbejdsmarkedsuddannelserne, samt på hvordan arbejdsmarkedsuddannelserne på nuværende tidspunkt er synliggjort, f.eks. i en folder, på skolernes websider på amukurs.dk. Kapitel 5 giver nle idéer til, hvordan der kan ske en yderligere synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelserne i forhold til forskellige jobprofiler. I kapitel 6 er der en opsummering analysen samt nle anbefalinger til Træets Efteruddannelsesudvalg. Bilag 1 indeholder den interviewguide, der er anvendt ved de gennemførte virksomhedsinterview. Bilag 2 viser et skærmbillede amukurs.dk for indgangen Træ møbel. Bilag 3 indeholder en oplistning alle AMU-mål inden for Træets Efteruddannelsesudvalgs tre FKB er. Oplistningen har to dimensioner: Jobprofiler faglige temaer. 8

9 2. Jobprofiler De gennemførte interview har bidraget til at dække forskellige jobprofiler i de interviewede virksomheder. Da analysens primære formål har været at dække mulighederne for at skabe uddannelsesstrukturer inden for Træets Efteruddannelsesudvalg, er det på ingen måde en tilbundsgående analyse de mange forskellige jobprofiler, der er gennemført. Der er f.eks. forskellige typer virksomheder, der ikke er gennemført interview med. I stort set alle de interviewede virksomheder er der en blandet medarbejdergruppe bestående både faglærte ufaglærte inden for træ- møbelindustrien. I mange tilfælde arbejder de faglærte ufaglærte side om side med løsning stort set de samme arbejdsopgaver. Det er d typisk de faglærte, der arbejder med opstilling indstilling maskiner. For eksempel er det almindeligvis maskinsnedkere, der opstiller CNC-maskinerne, som de ufaglærte så arbejder ved. Bredden virksomheder, der har deltaget i interview, betyder, at der har været eksempler på mange de jobprofiler, der er inden for træ- møbelindustrien, men der er f.eks. ikke gennemført interview med virksomheder, der primært har fokus på fremstilling orgler. De interviewede virksomheder har medarbejdere ansat, der udfører arbejde inden for: Maskinsnedkerområdet Møbelsnedkerområdet Møbelpolstring, herunder bl.a. flettere Der er ingen virksomhederne, der har fortalt, at de har bygningssnedkere ansat. Nle medarbejderne har en faglært uddannelse, f.eks. som maskinsnedker, møbelsnedker, møbelpolstrer, industrioperatør produktionsassistent, men der er typisk så mange ufaglærte i de interviewede virksomheder. Ud over de snedker-faglige jobprofiler beskæftiger virksomhederne en række andre medarbejdere, der relaterer sig til produktionen. Det drejer sig f.eks. om: Pakkemedarbejdere Kvalitetsmedarbejdere Lagermedarbejdere Alt-mulig-mænd Ingeniører, der f.eks. indstiller de mere avancerede maskiner 9

10 I nle de interviewede virksomheder er der et overlap mellem de medarbejdere, der har de snedker-faglige jobprofiler, de medarbejdere, der f.eks. arbejder med at pakke lagre produkterne. De forskellige medarbejdergrupper arbejder nle gange på kryds tværs f.eks. ved travlhed, det er ikke usædvanligt, at lagermedarbejderne hjælper de øvrige medarbejdere efter behov. Interviewene viser, at jobprofilerne jobfunktionerne er meget forskelligt sammensat i de forskellig virksomheder, så det er ikke muligt at sige net entydigt om, hvad medarbejderne inden for de forskellige jobprofiler mere generelt udfører arbejde. På følgende næste side kommer nle eksempler på, hvordan virksomhedsrepræsentanterne selv fortæller om arbejdsfunktionerne inden for de forskellige jobprofiler. 10

11 Maskinsnedkere på en vinduesfabrik Opstilling betjening maskiner Maskinbearbejdning Robotstyring. Beslåning Montage - sætte glas låse i Installation sledere på et savværk Holde overblik over produktionen Bestille varer Salg Opdatere database med ordrer på computer, der styrer CNC maskiner Optimere processer med produktionen træ på CNC maskiner Maskinsnedkere hos en dørfabrikant Kører maskinerne Montage Specifikke snedkeropgaver Montage hos kunden Møbelpolstrere på en møbelfabrik Polstring nyfabrikerede møbler Fletning Ompolstring brugte møbler Fletning brugte møbler Maskinsnedkere hos en producent køkkener Opskæring bearbejdning spånplade på CNC maskiner Finproduktion Montage, f.eks. låger Specialtilpasning moduler Medarbejdere på et savværk Prrammering save Opskæring træ Tørring træ Sortering træ Stable træ Høvle træ til private Pakke træ efter ordrer Gøre klar til leverancer ind udland Møbelsnedkere maskinsnedkere på møbelfabrik Håndtere maskiner CNC Betjene instrumenter smøre maskinen Prrammering Bearbejdning træ Kehle Fræse Pudsning Lakering Oliering Montage 11

12 Da denne analyse har fokus på mulighederne for at skabe uddannelsesstrukturer for alle medarbejderne inden for Træets Efteruddannelsesområde, er der i det følgende taget udgangspunkt i alle jobprofiler inden for uddannelsesområdet, så selv om der ikke har været eksempler på alle disse jobprofiler i de interviewede virksomheder. Der er i analysen dækket følgende jobprofiler: Bearbejdning råtræ på savværk Fremstilling halvfabrikata på savværk Trætørring imprægnering træ på savværk Fremstilling, servicering orgler døre vinduer (lister til køkkenmoduler ) møbler Design produktudvikling (prototypefremstilling) Polstring siddemøbler, stole sofagrupper Udførelse gardindekorationer Udførelse stole interiør til biler, busser fly Ledelse i træ- møbelindustrien Der er i den videre analyse taget udgangspunkt i ovennævnte 11 jobprofiler. 12

13 3. Kompetencekrav til medarbejderne Virksomhederne stiller en række kompetencekrav til medarbejderne. I nle jobfunktioner er kompetencekravene så høje, at det kræver faglærte medarbejdere at løse arbejdsopgaverne. Interviewene viser d så, at der på en lang række arbejdspladser anvendes faglærte ufaglærte til løsning de samme arbejdsopgaver, vel at mærke når der er tale om ufaglærte med flere års erfaringer. Til nle arbejdsopgaver kræver det d stadig faglærte, f.eks. er det typisk de faglærte maskinsnedkere, der opstiller CNC-maskinerne. I det følgende opstilles kompetencekravene til medarbejderne i forhold til følgende tre hovedkategorier kompetencekrav: Teknisk-faglige kompetencer Almen-faglige kompetencer Personlige kompetencer Teknisk-faglige kompetencekrav De teknisk-faglige kompetencer relaterer sig tæt til de kompetencer, medarbejderne skal have for at løse de konkrete faglige arbejdsopgaver. Det handler f.eks. om praktiske, manuelle færdigheder, paratviden forståelse for processer, materialer værktøj. De teknisk-faglige kompetencekrav til medarbejderne varierer naturligvis meget fra jobprofil til jobprofil, fra arbejdsopgave til arbejdsopgave fra virksomhed til virksomhed. Kompetencekravene varierer desuden i forhold til, om arbejdsprocesserne er meget manuelle, eller om der anvendes højteknolisk udstyr. Der er f.eks. stor forskel på kompetencekravene til en maskinsnedker, der arbejder i en virksomhed med mange manuelle arbejdsprocesser, en maskinsnedker der arbejder i en virksomhed, der er fuldautomatisk anvender robotstyring. Interviewene peger på, at virksomhedslederne i branchen kun i begrænset grad er optaget medarbejdernes formelle kompetencer. Det primære for mange virksomhederne er, at medarbejderne har de reelle kompetencer. Det er derfor, at der i mange virksomheder f.eks. arbejder faglærte maskinsnedkere side om side med ufaglærte, der har opnået realkompetencer inden for træ- møbelindustrien gennem mange års arbejde inden for branchen. 13

14 Det fremgår d så interviewene, at den manglende formelle kompetenceudvikling de ufaglærte medarbejdere mindsker fleksibiliteten i virksomhederne, da de ufaglærte ikke har mulighed for at tilegne sig alle kompetencer udelukkende gennem sidemandsoplæring i virksomhederne. 3 En de store virksomheder, der har deltaget i interview, har ingen faglærte snedkere ansat. Virksomheden er d i gang med at uddanne produktionsassistenter. Et de vigtigste kompetencekrav til medarbejderne er, at de har hænderne rigtigt skruet på En leder fra virksomheden siger følgende om kompetencekravene til medarbejderne: Et de vigtigste kompetencekrav til medarbejderne er, at de har hænderne rigtigt skruet på. Når virksomheden ansætter nye medarbejdere ser de f.eks. på, om ansøgerne har erfaringer med hydraulik samt med betjening robotter CNC, men det er ikke et krav for ansættelsen, at ansøgerne har disse kompetencer. Det er primært ufaglærte medarbejdere, der er ansat på savværkerne. Der er d ofte en leder, der har en faglig uddannelse inden for træ- møbelindustrien. Medarbejderne får gennem sidemandsoplæring tilegnet sig kompetencer i forhold til f.eks. følgende: Kvalitetssortering træ, herunder styresortering Trætørring Betjening save Vedligeholdelse save andre maskiner værktøj Høvling kehling Imprægnering 3 Læs mere om virksomhedernes anvendelse kompetenceudvikling i rapporten Evaluering AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg, Mærsk Nielsen HR Industriens Uddannelsesudvalg, november

15 En leder fra et savværk siger om kompetencekravene til medarbejderne: Når vi ansætter nye medarbejdere, skal de have erfaringer fra et savværk. De skal have mod på at bruge en sav, de skal i hvert fald ikke være bange for at bruge saven. De skal så kunne vurdere træets opbygning, knaster styrken. En leder fra et andet savværk siger om kompetencekravene til medarbejderne: For at udføre arbejdet skal medarbejderen have viden om træ, han skal så have erfaringer med at save, han skal vide, hvilke knapper på computeren han skal trykke på. Medarbejderne bliver sidemandsoplært, så lærer de resten selv, men de skal så have en vis fysisk styrke, for at de kan bakse med de store stammer, selvom de har hjælpemidler. Kompetencekravene til medarbejderne på møbelfabrikkerne varierer meget, alt efter hvor automatiserede fabrikkerne er. Jo mere automatiserede jo større kompetencekrav til medarbejderne. En møbelfabrikant siger om kompetencekravene til medarbejderne: Vi bruger en masse avancerede maskiner, så dem skal medarbejderne kunne betjene. De skal f.eks. kunne betjene robotterne, derfor får de fleste ufaglærte hjælp maskinsnedkerne eller ingeniører til prrammeringen. På grund anvendelse mange CNC-maskiner i produktionen foretrækker virksomheden at ansætte maskinsnedkere i stedet for møbelsnedkere. Et mindre moderne snedkeri, der bl.a. producerer køkkenelementer, anvender mange forskellige maskiner, f.eks. CNC-fræsere, valsepudser laminat/finérpresse. Ifølge virksomhedslederen er det nødvendigt, at alle medarbejderne i produktionen er faglærte maskinsnedkere. Medarbejderne skal være kompetente på alle fagområder, de skal f.eks. have en god tegningsforståelse. Derfor benytter virksomheden sig så gerne praktiske testopgaver, når de ansætter nye medarbejdere. I nle de interviewede virksomheder anses kompetencen til at køre med truck som en almen-faglig kompetence, da løsningen produktionsopgaverne i større eller mindre grad er forbundet med varetagelse arbejdsopgaver med transport råvarer, materialer færdige produkter ud ind produktionshallen. 15

16 Almen-faglige kompetencekrav De almen-faglige kompetencer går på tværs brancher fag, derfor kan de samme almen-faglige kompetencer anvendes inden for mange forskellige jobområder. Det er d typisk således, at de almen-faglige kompetencer er tonet de opgaver, man arbejder med. Kompetencerne kan opdeles i fem forskellige kategorier: Metodiske kompetencer, der f.eks. handler om at kunne analysere, systematisere planlægge Organisationskompetencer, der gør at man kan se sig selv i den organisatoriske sammenhæng, man indgår i, så man f.eks. kan søge råd hjælp, hvis man har brug for det Kommunikative kompetencer, der har fokus på at kunne tale, læse, skrive, lytte forstå så på fremmedspr, hvis der er behov for det Kompetencer i forhold til talforståelse, mængdeforståelse matematiske færdigheder It-kompetencer, der gør én i stand til at kunne anvende relevante it-redskaber i virksomheden Flere interviewpersoner kommer ind på vigtigheden, at medarbejderne har en vis forretningsforståelse. Medarbejderne skal så have kompetencer til planlægning arbejdet, de skal kunne betjene de planlægningssystemer, som den enkelte virksomhed benytter sig, f.eks. ERP. 4 I en mindre andel de interviewede virksomheder har medarbejderne i produktionen kundekontakt, dette stiller nle særlig krav til medarbejdernes kommunikative evner. Det er meget vigtigt, at medarbejderne kan kommunikere med vores kunder de skal have en bevidsthed om, at det er kunder, de kommunikerer med. xxxx En leder sider: Det er meget vigtigt, at medarbejderne kan kommunikere med vores kunder de skal have en bevidsthed om, at det er kunder, de kommunikerer med. Der lægges i de fleste virksomheder vægt på, at medarbejderne har læse- skrivekompetencer, der gør dem i stand til at bidrage til den interne kommunikation i virksomheden. Der er så virksomheder, der gerne ser, at medarbejderne er i stand til at læse 4 Enterprise resource planning (ERP) er betegnelsen for en form for integreret virksomhedssoftware, der kan bidrage til at håndtere den interne organisering input output fra virksomheden, samt til at holde styr på forretningstransaktioner. ERP bygger oftest på én fælles database for hele virksomheden. 16

17 forstå engelsk evt. tysk. Nle enkelte virksomheder har derfor så sat fokus på udvikling medarbejdernes kompetencer i dansk- fremmedspr. En virksomhedsleder fortæller: Medarbejderne kan godt løse arbejdsopgaverne uden at være meget gode til læsning skrivning, men det er et problem, hvis de ikke kan læse en ordre eller overlevere skriftligt, så derfor sætter vi ind med undervisning medarbejderne. En anden leder siger om medarbejdernes læse- skrivekompetencer: Medarbejderne skal være i stand til at skrive stikord på en tavle eller på en blok i forbindelse med overlevering fra hold til hold. En virksomhedsleder påpeger vigtigheden medarbejdernes læse- skrivekompetencer, både i forhold til det daglige arbejde i forhold til deltagelse i kompetenceudvikling. Lederen fortæller: Vi har både udenlandsk arbejdskrt, medarbejdere der er ordblinde, men som kunne drage nytte de målrettede faglige kurser. Der er medarbejdere, der falder igennem på AMUkurserne, fordi de ikke kan læse, skrive forstå dansk godt nok. Derfor er læse- skrivekompetencer et krav hos os. I andre virksomheder er det især medarbejdernes talforståelse regnekompetencer, der er fokus på. En leder siger: Det er et krav til vores medarbejdere, at de skal have en vis talforståelse. De skal have forståelse for rummål, de skal f.eks. kunne læse forstå ordresedler. I alle virksomheder er der krav til medarbejdernes it-kompetencer. I nle virksomheder er it-kompetencerne helt centrale for betjening maskinerne, mens it i andre virksomheder primært anvendes til ordrestyring intern kommunikation. Personlige kompetencekrav De personlige kompetencer er meget relevante i forhold til at få de tekniskfaglige almen-faglige kompetencer sat i spil. Kompetencerne er tæt knyttet til den enkeltes personlighed, men det er samtidig vigtigt at være op- 17

18 mærksom på, at det hænger meget konteksten, i hvilket omfang de personlige kompetencer kommer i spil. F.eks. kan der være medarbejdere, der er meget fleksible i privatlivet, men som på arbejdet ikke udviser den samme grad fleksibilitet. De personlige kompetencer handler f.eks. om: Omstillingsevne Samarbejdsevne Selvstændighed Ansvarsbevidsthed Kvalitetsbevidsthed Alle de interviewede virksomheder lægger stor vægt på medarbejdernes personlige kompetencer. Vi har brug for medarbejdere med menneskelig udstråling. Desuden synes vi, at loyalitet stabilitet har stor betydning. En leder fra en virksomhederne siger: Vi har brug for medarbejdere med menneskelig udstråling. Desuden synes vi, at loyalitet stabilitet har stor betydning. Stabilitet, mødedisciplin en god indstilling til arbejdet nævnes mange interviewpersoner. Det fremstår som kompetencer, der netop i disse kriseår lægges stor vægt på, da flere virksomhedslederne giver udtryk for, at de kun lige har de medarbejdere ansat, der er allermest behov for. Medarbejdernes fravær eller manglende indstilling til at bidrage med sine kompetencer i det daglige arbejde, kan derfor få stor betydning for, om virksomhederne f.eks. kan levere en ordre til tiden. En de store virksomheder fortæller, at de lægger stor vægt på medarbejdernes almen-faglige personlige kompetencer, at de har gennemført kurser med fokus på kommunikation, samarbejde personlig udvikling. En leder fra virksomheden fortæller: Vi har faktisk mest brug for de bløde kurser i AMU, f.eks. kurser i samarbejde. Flere andre interviewpersoner peger så på samarbejdsevne som en vigtig kompetence hos medarbejderne. Desuden er der interviewpersoner, der nævner fleksibilitet kvalitetsbevidsthed som meget vigtige medarbejderkompetencer. 18

19 4. Branchens behov for AMUstrukturer Branchens kendskab til AMU En evaluering arbejdsmarkedsuddannelserne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg gennemført i perioden april-november har vist, at der i mange branchens virksomheder ikke er fokus på kompetenceudvikling medarbejderne. Der er d så virksomheder, hvor ledere /eller tillidsrepræsentanter bidrager til, at medarbejderne deltager i kompetenceudvikling. Interview i virksomhederne har vist, at der i en del virksomhederne er såvel ledere som medarbejdere, der kun har et begrænset kendskab til arbejdsmarkedsuddannelserne. Dette betyder f.eks., at de ikke har et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om der er relevante arbejdsmarkedsuddannelser, som medarbejderne kan deltage i. Mange virksomhedsrepræsentanter ved ikke, hvor de skal finde relevante oplysninger om arbejdsmarkedsuddannelserne. Nle interviewpersoner fortæller, at de har tæt kontakt til en de to AMU-udbydere inden for Træets Efteruddannelsesudvalg, de ringer typisk til skolen, hvis de søger oplysninger om arbejdsmarkedsuddannelser. Der er så interviewpersoner, der søger oplysninger på skolernes websider. Andre interviewpersoner fortæller, at de søger oplysninger om arbejdsmarkedsuddannelser på Uddannelsesguiden (www.ug.dk), mens andre søger oplysninger på websiden Uddannelsesadministration (www.uddannelsesadministration.dk). Endelig er der nle, der forsøger at gole sig frem til AMU-mulighederne på internettet. Uanset hvilke disse websider interviewpersonerne benytter sig, har de svært ved at få overblik over arbejdsmarkedsuddannelser inden for træ- møbelindustrien. Træets Efteruddannelsesudvalg har valgt at synliggøre arbejdsmarkedsuddannelserne inden for deres uddannelsesområder gennem amukurs.dk. Det viser sig d, at der kun er få interviewpersonerne, der har kendskab til amukurs.dk. På trods de forskellige mulige informationskilder om arbejdsmarkedsuddannelserne er der flere interviewpersonerne, der efterspørger flere informationer om arbejdsmarkedsuddannelserne. Desuden er der behov for en 5 Evaluering AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg, Mærsk Nielsen HR Træets Efteruddannelsesudvalg, november

20 synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelserne, der så giver informationer om, hvilken rækkefølge arbejdsmarkedsuddannelserne med fordel kan gennemføres i. Synliggørelse AMU-strukturer Synliggørelse AMU-strukturer, som består to eller flere arbejdsmarkedsuddannelser, der sammensættes i en form for forløb, kan bidrage til, at flere såvel virksomheder som personer i AMU-målgruppen bedre kan se de kompetenceudviklingsmuligheder, der ligger i AMU. En leder fra en interviewede virksomheder siger: Jeg tror, at uddannelsesstrukturer kan være med til at motivere de faglærte til at deltage i efteruddannelse der kan så være nle de faglærte, der kan motiveres til at deltage i videregående uddannelse, hvis uddannelsesstrukturerne så indeholder inspiration hertil. Folderen EN LYS FREMTID I TRÆ, der er udgivet i et samarbejde mellem organisationerne bag Træets Efteruddannelsesudvalg Skive Tekniske Skole samt Herningsholm Erhvervsskole, giver nle eksempler på sammensatte AMU-forløb. Kurserne er grupperet i forløb, således at hvert forløb svarer til ugekurser fem dages varighed. Enkelte forløbene består én arbejdsmarkedsuddannelse med en varighed på fem dage, mens de øvrige forløb består 2-3 arbejdsmarkedsuddannelser, som hver er ½-4 dages varighed. Se et eksempel på et 5-dages AMU-forløb i boksen herunder. Overfladebehandling/maling, møbel Varighed Titel Kursus nr. 1 dag Sandpapir dag Overfladebehandling, manuel sprøjte dage Generel overfladebehandlingsteknik, træ Kilde: EN LYS FREMTID I TRÆ 20

21 Forløbene er alle fem dages varighed, da forløbene markedsføres som ugekurser, der udbydes i specifikke uger under betegnelsen garantiuger. Garantiuger betyder, at skolerne i de pågældende uger garanterer, at AMUforløbene bliver gennemført, uanset hvor mange deltagere der er. Amukurs.dk Sekretariatet for Træets Efteruddannelsesudvalg har i 2012 systematiseret branchens arbejdsmarkedsuddannelser i amukurs.dk. Der er i systematiseringen taget udgangspunkt i en blanding fagrelaterede temaer jobprofiler under følgende overskrifter: Savværk Robot CNC/CAD Kehlemaskiner, dobbelttapper kantlimer Standardmaskiner Boligmontering Renovering møbler Tværfagligt miljø Overfladebehandling Materialelære Værktøjs- beregningsdata Vinduer døre Tegning, IT kvalitet Håndværk, sikkerhed miljø Kursuspakker Se et udprint indgangssiden i bilag 2. Når man klikker sig ind under Kursuspakker (den nederste overskrift), får man følgende to valgmuligheder: CNC kursuspakker Overflade kursuspakker De skitserede kursuspakker er identiske med de pakker, der er beskrevet i den tidligere nævnte folder EN LYS FREMTID I TRÆ, der er udgivet i et samarbejde mellem organisationerne bag Træets Efteruddannelsesudvalg Skive Tekniske Skole samt Herningsholm Erhvervsskole (jf. s. 21). Under CNC kursuspakkerne er der fire valgmuligheder, der hver især består nle AMU-kurser, som det anbefales at gennemføre i et forløb. Se indholdet i de fire CNC kursuspakker i boksen på næste side. 21

22 Kursuspakker inden for CNC CNC 1: CNC-prrammering i iso-koder, træ, 4 dage Skteværktøjer, træindustri, 1 dag CNC 2: CNC-styret overfræser, maskinlære, træ, 1 dag CNC-prrammering i 2d, træ, 3 dage Træbearbejdningsdata for skærehastigheder mv., 1 dag CNC 3: Optimering processer på CNC-overfræser, 2 dage Fixturer til plane emner, 3 dage CNC 4: Fixturer, krumme emner på CNC-overfræser, træ, 3 dage Træbearbejdning for fremføring overflader, 1 dag Værktøjsnorm EN847-1, 0,5 dag Plader kompositmaterialer, 0,5 dag Samlet varighed 5 dage Kilde: Amukurs.dk Inden for overfladebehandling er der to uddannelsespakker. Se de to overfladebehandlingspakker i boksen herunder. Kursuspakker inden for overfladebehandling Overflade 1: Sandpapir, 1 dag Overfladebehandling, manuel sprøjte, 1 dag Generel overfladebehandlingsteknik, træ, 3 dage Overflade 2: Industriel overfladebehandling, træ, 2 dage Industriel overfladebehandling, bygningsindustri, 3 dage. Kilde: Amukurs.dk 22

23 Kendskabet til amukurs.dk er endnu meget begrænset ude i virksomhederne, men interviewpersonerne synes, at det er en rigtig god idé, at efteruddannelsesudvalget synliggør arbejdsmarkedsuddannelserne på denne måde. En leder fra en møbelfabrik siger: Det lyder som en rigtig god ting! Når vi nu har fået kendskab til det, kan vi selv søge efter informationer på siden, når vi har brug for det så kan man jo sætte sig ned kigge på det. En medarbejder i en anden virksomhed giver ligeledes udtryk for, at AMU-strukturer kan bidrage til synliggørelse AMU. Medarbejderen siger: Mange kollegaer mangler viden om de muligheder, der ligger i AMU, derfor er det godt med skitsering AMU-strukturer! Mange kollegaer mangler viden om de muligheder, der ligger i AMU, derfor er det godt med skitsering AMUstrukturer! Interviewene peger på, at der ikke blot er behov for synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelser inden for Træets Efteruddannelsesudvalg i sin helhed, men at der så kan være brug for hjælp til at få informationer om, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser der kan være relevante for specifikke medarbejdergrupper. En virksomhedsleder siger: Vi har behov for overblik over forskellige kompetenceudviklingsmuligheder i AMU behov for hjælp via beskrivelse mulige arbejdsmarkedsuddannelser i forhold til de forskellige medarbejdergrupper måske kan vi få idéer til andre kompetenceudviklingsmuligheder. Der kan altså i nle virksomheder være behov for at få beskrevet, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser der kan være relevante i forhold til forskellige medarbejdergrupper eller jobprofiler inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelser i amukurs.dk er udelukkende foretaget i forhold til udvikling de teknisk-faglige kompetencer. Der er ikke medtaget de arbejdsmarkedsuddannelser, der har fokus på udvikling almen-faglige personlige kompetencer. 23

24 Der er en række udfordringer i forhold til anvendelse amukurs.dk. Systemet giver mulighed for at oprette uddannelsespakker, men i realiteten er det svært at oprette kurserne, så de kan illustreres med en mulig rækkefølge, f.eks. ved hjælp pile. Desuden er det en udfordring, at der maksimalt er plads til 16 temaer. Amukurs.dk er d under løbende udvikling, Træet Efteruddannelsesudvalg kan være med til at påvirke den fremtidige udvikling systemet ved at gå i dial med Industriens Uddannelser, som er ansvarlig for amukurs.dk. Der er i analyseprojektet blevet arbejdet med muligheden for at synliggøre arbejdsmarkedsuddannelserne i forhold til forskellige jobprofiler. Dette beskrives nærmere i det næste kapitel. 24

25 5. Synliggørelse AMU i jobprofiler Den gennemførte analyse har vist, at det kan give god mening at skabe uddannelsesstrukturer, der tager udgangspunkt i de forskellige jobprofiler, der er inden for træ- møbelindustrien. Som første skridt i forhold til udarbejdelse eventuelle uddannelsesstrukturer i forhold til forskellige jobprofiler, er der i analyseprojektet blevet arbejdet med en oplistning alle arbejdsmarkedsuddannelserne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Oplistning eksisterende AMU Oplistningen alle eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser inden for træ møbelindustrien er foretaget i følgende to dimensioner: A. Jobprofiler inden for træ- møbelindustrien B. Faglige temaer A. Jobprofiler inden for træ- møbelindustrien Analysen har dækket følgende jobprofiler (jf. kapitel 2): Bearbejdning råtræ på savværk Fremstilling halvfabrikata på savværk Trætørring imprægnering træ på savværk Fremstilling, servicering orgler døre vinduer (lister til køkkenmoduler ) møbler Design produktudvikling (prototypefremstilling) Polstring siddemøbler, stole sofagrupper Udførelse gardindekorationer Udførelse stole interiør til biler, busser fly Ledelse i træ- møbelindustrien B. Faglige temaer De faglige temaer er udvalgt efter en analyse de eksisterende AMU-mål inden for følgende tre fælles kompetencebeskrivelser (FKB): 2702 Savværk halvfabrikata 2780 møbler, orgler, døre, vinduer mv Bolig autointeriørmontering 25

26 Alle de eksisterende AMU-mål, der er tilkoblet de tre FKB er, kan passes ind under ét følgende faglige temaer: Kendskab til træ Kehling Overfladebehandling Træ- møbeltegning Design produktionsudvikling Sammenføjnings- montageteknik Fremstilling renovering træprodukter Automatiseret manuel produktion Træbearbejdningsdata Gfeltruck Kvalitetsudvikling -styring Arbejdsmiljø, sikkerhed ergonomi Arbejdsorganisering Kommunikation, samarbejde kunderelationer It anvendelse computer Personlig udvikling læring Specifikt for flygtninge indvandrere Inden for hvert temaerne kan der oplistes mellem ét 37 AMU-mål. I modsætning til oplistningen i amukurs.dk er der i denne oplistning medtaget alle de AMU-mål, der er tilkoblet FKB erne 6. De to dimensioner er sat ind i et skema, hvor jobprofilerne står vandret, mens de faglige temaer står lodret som overskrifter. Se oplistningen AMU-mål i bilag 3. I en videre bearbejdning skemaet, skal der for alle jobprofiler sættes krydser ved de arbejdsmarkedsuddannelser, der kan være relevante for de enkelte jobprofiler. Der er blot som et eksempel sat krydser ved to jobprofilerne. Oplistningen alle AMU-mål fra de tre FKB er kan give alle aktører interessenter et overblik over de mange kompetenceudviklingsmuligheder, der ligger i AMU i relation til hver enkelt jobprofil. De oplistede AMU-mål kan gøres til aktive links, der leder direkte videre til Uddannelsesguiden, hvor der findes oplysninger om målet med den konkrete arbejdsmarkedsuddannelse, oplysninger om de økonomiske betingelser, hvor uddannelserne gennemføres 6 I amukurs.dk er der inden for Træets Efteruddannelsesudvalg udelukkede taget udgangspunkt i de AMU-mål, der har fokus på opkvalificering de teknisk-faglige kompetencer. 26

27 Behov for øvrige arbejdsmarkedsuddannelser Analysen kompetenceudviklingsbehovene inden for træ- møbelindustrien har vist, at nle disse behov ikke kan tilgodeses med de arbejdsmarkedsuddannelser, der på nuværende tidspunkt er tilkoblet de tre FKB er inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Kompetenceudviklingsbehovene er primært knyttet til udvikling medarbejdernes almen-faglige personlige kompetencer fremfor udvikling de teknisk-faglige kompetencer. Der har i interviewene været peget på kompetenceudviklingsbehov i forhold til følgende: Læse- skrivekompetencer Regnekompetencer Færdigheder i fremmedspr Løsning administrative opgaver, f.eks. ordrehåndtering Planlægning arbejdet Markedsforståelse Konflikthåndtering Lederuddannelse Vedligeholdelse værktøj maskiner Der eksisterer arbejdsmarkedsuddannelser inden for alle ovennævnte områder (d måske på nær det sidste, der vedrører Vedligeholdelse værktøj maskiner ), men der er ingen disse AMUmål, der er koblet til de tre FKB er inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Inden for læsning skrivning er der f.eks. arbejdsmarkedsuddannelsen Faglig læsning skrivning. Inden for læsning skrivning er der f.eks. arbejdsmarkedsuddannelsen Faglig læsning skrivning, inden for lederuddannelser er der f.eks. Den Grundlæggende Lederuddannelse, der består fem arbejdsmarkedsuddannelser, der kan gennemføres i et forløb hen over nle måneder. AMU-målgruppen virksomhederne kan jo benytte sig alle eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser, så selvom disse ikke er tilkoblet de tre FKB er. Efteruddannelsesudvalget kan evt. vælge at prøve at få tilkoblet nle de relevante arbejdsmarkedsuddannelser til FKB erne. Det er d så en mulighed, at efteruddannelsesudvalget blot medtager arbejdsmarkedsuddannelserne i den udarbejdede oplistning synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelser, uden at uddannelserne bliver tilkoblet FKB erne. 27

28 6. Opsummering anbefalinger I dette kapitel er der en kort opsamling på analysen, der peges på nle anbefalinger til efteruddannelsesudvalget. Jobprofiler I stort set alle de virksomheder, der har deltaget i interview, er der en blandet medarbejdergruppe bestående både faglærte ufaglærte inden for træ- møbelindustrien. I mange tilfælde arbejder de faglærte ufaglærte side om side med løsning stort set de samme arbejdsopgaver Analysen har dækket følgende 11 jobprofiler, der relaterer sig til Træets Efteruddannelsesudvalg: Bearbejdning råtræ på savværk Fremstilling halvfabrikata på savværk Trætørring imprægnering træ på savværk Fremstilling, servicering orgler døre vinduer (lister til køkkenmoduler ) møbler Design produktudvikling (prototypefremstilling) Polstring siddemøbler, stole sofagrupper Udførelse gardindekorationer Udførelse stole interiør til biler, busser fly Ledelse i træ- møbelindustrien Efteruddannelsesudvalget kan i synliggørelsen arbejdsmarkedsuddannelserne have fokus på, at synliggørelsen sker i forhold til ovennævnte jobprofiler. Kompetencekrav til medarbejderne Analysen har dækket en række kompetencekrav til medarbejderne inden for træ- møbelindustrien i forhold til følgende tre hovedkategorier kompetencekrav: Teknisk-faglige kompetencer, f.eks. i forhold til CNC, kehling overfladebehandling Almen-faglige kompetencer, f.eks. i forhold til kommunikation, læsning, skrivning regning Personlige kompetencer, f.eks. i forhold til samarbejdsevne kvalitetsbevidsthed. Branchens behov for AMU-strukturer Interview i virksomhederne har vist, at der i en del virksomhederne er såvel ledere som medarbejdere, der kun har et begrænset kendskab til arbejdsmarkedsuddannelserne. Dette betyder f.eks., at de ikke har et til- 28

29 strækkeligt grundlag for at vurdere, om der er relevante arbejdsmarkedsuddannelser, som medarbejderne kan deltage i. Mange virksomhedsrepræsentanter ved ikke, hvor de skal finde relevante oplysninger om AMU. Ud over en direkte kontakt til skolerne er der interviewpersoner, der fortæller, at de søger oplysninger på forskellige websider, f.eks. skolernes Uddannelsesguiden, men at det ofte er svært for dem at finde de oplysninger, de søger. Nle interviewpersoner har tæt kontakt til de to AMU-udbydere inden for Træets Efteruddannelsesudvalg, de ringer typisk til skolerne, hvis de søger oplysninger. Der er så interviewpersoner, der søger oplysninger på skolernes websider. Der er kun få interviewpersonerne, der har kendskab til amukurs.dk. Der er således behov for en øget information om, hvor AMU-målgruppen virksomhederne kan finde informationer om arbejdsmarkedsuddannelserne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Oplistningen AMU-mål i forhold til jobprofiler faglige temaer Der er udarbejdet en liste over arbejdsmarkedsuddannelser i forhold til jobprofiler faglige temaer (jf. bilag 3). Oplistningen giver overblik over alle arbejdsmarkedsuddannelser, der er tilkoblet de tre FKB er inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Hvis Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker at arbejde videre med denne form for synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelserne, bør der i en videre bearbejdning skemaet foretages en kvalitetssikring opdelingen på jobprofiler faglige temaer. Det bør desuden overvejes, om der skal kobles flere arbejdsmarkedsuddannelser til FKB erne /eller til oplistningen AMU-mål f.eks. i forhold til udvikling læse- skrivekompetencer, konflikthåndtering ledelseskompetencer. Derefter skal der i forhold til alle jobprofiler sættes krydser ved de arbejdsmarkedsuddannelser, der kan være relevante for de enkelte jobprofiler. I oplistningen AMU-målene er der ikke en anbefalet rækkefølge til gennemførelse arbejdsmarkedsuddannelserne. I en videreudvikling oplistningen kan der med tal efter krydserne i skemaet angives en lisk rækkefølge i relation til sværhedsgrad, i de tilfælde hvor dette er muligt. Endelig skal det besluttes, hvordan hvor oplistningen arbejdsmarkedsuddannelserne skal synliggøres. Det kan f.eks. være på efteruddannelsesudvalgets webside, på skolernes webside evt. så på organisationernes webside. Hvis materialet ligger på efteruddannelsesudvalgets webside, kan de øvrige aktører blot have links til det sted, hvor skemaet ligger. Derved sikres det, at aktørerne altid har adgang til det senest opdaterede skema. 29

30 Amukurs.dk Der er i amukurs.dk taget udgangspunkt i en blanding fagrelaterede temaer jobprofiler. Synliggørelsen arbejdsmarkedsuddannelserne har udelukkede fokus på de teknisk-faglige kompetencer. Der er ikke medtaget de arbejdsmarkedsuddannelser, der har fokus på de almen-faglige eller personlige kompetencer, der så er tilknyttet de tre FKB er. Amukurs.dk indeholder heller ikke alle de eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser i forhold til de temaer, man kan klikke ind på. Hvis man f.eks. klikker ind på Savværk, er der kun fem AMU-mål, men der er langt flere arbejdsmarkedsuddannelser, der kan være relevante, når man arbejder på et savværk. Det kan blive uoverskueligt, hvis alle AMU-mål skal komme frem, når man klikker på f.eks. Savværk, men efteruddannelsesudvalget kan arbejde videre med evt. at bruge de faglige temaer, der indgår i oplistningen AMU-mål i bilag 3. Hvis man i amukurs.dk kan have flere lag, så man fra de faglige temaer kan gå videre til grupper AMU-mål, der er rangordnet efter sværhedsgrad, kan det bidrage til et øget synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelserne. Det er så en mulighed at lave to indgangsvinkler i amukurs.dk: Faglige temaer (uanset hvilke jobprofiler de relaterer sig til) Jobprofiler (med en oplistning i forhold til de forskellige faglige temaer, der er relevante for jobprofilerne) Efteruddannelsesudvalget bør overveje, hvordan arbejdsmarkedsuddannelserne fremover skal synliggøres på amukurs.dk. Det er vigtigt at inddrage interessenterne i denne dial. Det er vigtigt, at efteruddannelsesudvalget i sine overvejelser i forhold til ovenstående er opmærksom på, at det kan være et omfattende arbejde at udarbejde vedligeholde en fyldestgørende synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelserne i AMU-strukturer. En øget synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelserne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg kan bidrage til, at såvel AMU-målgruppen som ledelses- tillidsrepræsentanter i virksomhederne kan finde de relevante arbejdsmarkedsuddannelser. En øget synliggørelse kan desuden anvendes skolernes uddannelses-/virksomhedskonsulenter, når de i forbindelse med virksomhedsbesøg hjælper virksomhederne med at finde relevante efteruddannelsesmuligheder. Endelig kan en øget synliggørelse bidrage til, at f.eks. konsulenterne på jobcentrene kan få et større indblik i de kompetenceudvik- 30

31 lingsmuligheder, der er for ledige, der ønsker beskæftigelse inden for træ møbelindustrien. Den evaluering arbejdsmarkedsuddannelser, der er gennemført i aprilnovember , viser, at der har været et stort fald i anvendelsen arbejdsmarkedsuddannelserne inden for Træets Efteruddannelsesudvalg. Der er mange forklaringer herpå, men det kan være en central medvirkende årsag, at kendskabet til arbejdsmarkedsuddannelserne både blandt AMUmålgruppen blandt virksomhedslederne er ringe. Derfor er det helt centralt, at efteruddannelsesudvalget sikrer en større synliggørelse arbejdsmarkedsuddannelserne. 7 Evaluering AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg, Mærsk Nielsen HR Træets Efteruddannelsesudvalg, november 2012, 31

32 Bilag 1. Interviewguide Analyse uddannelsesstrukturer Interviewguide til interview virksomhedsrepræsentanter 1. Afklaring profiler inden for TE s uddannelsesområder Hvilke forskellige jobprofiler findes i virksomheden inden for TE s uddannelsesområder? Hvilke opgaver varetager medarbejderne inden for de forskellige jobprofiler? Hvor almindeligt er det, at medarbejderne varetager forskellige jobprofiler/arbejdsopgaver? Hvor mange er der beskæftiget inden for de enkelte medarbejderprofiler (fuldtids/deltids)? Hvordan er medarbejdersammensætningen inden for de forskellige jobtyper (alder, køn, faglærte/ufaglærte, uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring)? 2. Kompetencekrav kompetenceudvikling Hvilke kompetencekrav stiller I til medarbejderne inden for de forskellige jobprofiler? Hvilke kompetenceudviklingsbehov har medarbejderne inden for de forskellige jobprofiler? o Teknisk-faglige kompetencer o Almene kompetencer (herunder læse-, skrive-, regne-, itkompetencer, f.eks. så for fremmedsprede) o Personlige kompetencer Hvilke uddannelseskrav/efteruddannelseskrav har I til jeres medarbejdere? Har I en fast uddannelsespakke til jeres medarbejdere? Er der nen særlige områder, hvor I ser, at jeres medarbejdere efter en periode har behov for efteruddannelse? Hvilke former for uddannelse har/får jeres medarbejdere (AMU, egne kurser, andet), hvorfor er det disse, I benytter jer? 3. Synliggørelse kompetenceudviklingsmuligheder Hvilket overblik har I over de forskellige kompetenceudviklingsmuligheder, der ligger i AMU? I hvilket omfang vil det være en hjælp for jer, hvis der beskrives mulige efteruddannelsesmuligheder i AMU i forhold til de forskellige medarbejdergrupper inden for TE s uddannelsesområder? I hvilket omfang vil det være en hjælp for jer, hvis der udarbejdes specifikke, anbefalede uddannelsesstrukturer/-pakker til forskellige jobprofiler? Har I idéer til, hvilke AMU-mål eventuelle andre kompetenceudviklingsmuligheder, der kunne kobles sammen i uddannelsesstrukturer/-pakker? 32

33 Bilag 2. Amukurs.dk Når man på AMUkurs.dk klikker sig ind på jobområdet Træ møbler, får man nedenstående skærmbillede frem. 33

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Oktober 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-30-6

Læs mere

Evaluering af AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Evaluering af AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Evaluering af AMU inden for Træets Efteruddannelsesudvalg November 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-32-0

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 6 Nummer: 2702 Titel: Savværk og halvfabrikata Kort titel: Savværk Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet I den råtræsforarbejdende

Læs mere

Analyserapport Afdækning af behovet for efteruddannelse indenfor savværksområdet

Analyserapport Afdækning af behovet for efteruddannelse indenfor savværksområdet Analyserapport Afdækning af behovet for efteruddannelse indenfor savværksområdet Projektansvarlig: Træets Efteruddannelser, TE Bevilgende myndighed: Undervisningsministeriet, Projektnr.: 119727 Udarbejdet

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til snedker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til snedker BEK nr 366 af 01/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. september 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.27T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR:

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny lærling på Maskinsnedker

Læs mere

Analyserapport Afdækning af behovet for efteruddannelse indenfor dør- og vinduesproduktion i materialerne træ/alu

Analyserapport Afdækning af behovet for efteruddannelse indenfor dør- og vinduesproduktion i materialerne træ/alu Analyserapport Afdækning af behovet for efteruddannelse indenfor dør- og vinduesproduktion i materialerne træ/alu Projektansvarlig: Træets Efteruddannelser, TE Bevilgende myndighed: Undervisningsministeriet,

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU Træets uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Jobprofiler og uddannelsesstrukturer i overfladebehandlingsbranchen

Jobprofiler og uddannelsesstrukturer i overfladebehandlingsbranchen Jobprofiler og uddannelsesstrukturer i overfladebehandlingsbranchen Analyserapport Maj 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU TUR s uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

AMU-strukturforløb inden for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen

AMU-strukturforløb inden for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Personbeskyttelse og -eskorte. En analyse af jobområdet AMU-strukturforløb inden for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Analyserapport November 2012 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT BRANCHEANALYSE PÅ HJEMMESERVICEOMRÅDET

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT BRANCHEANALYSE PÅ HJEMMESERVICEOMRÅDET SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT BRANCHEANALYSE PÅ HJEMMESERVICEOMRÅDET August 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

ANALYSE AF FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV INDEN FOR TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN

ANALYSE AF FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV INDEN FOR TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN JANUAR 2011 TRÆETS EFTERUDDANNELSE ANALYSE AF FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV INDEN FOR TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN RAPPORT Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C JANUAR 2011 TRÆETS EFTERUDDANNELSE ANALYSE AF FREMTIDENS

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2787 Titel: Spåntagende metalindustri Kort titel: Spåntagning Status: GOD Godkendelsesperiode: 02-06-2009 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

www.robotool.com Metal og Industri Robotbaserede løsninger til Metal-, Træ-, og Plastindustrien

www.robotool.com Metal og Industri Robotbaserede løsninger til Metal-, Træ-, og Plastindustrien www.robotool.com Metal og Industri Robotbaserede løsninger til Metal-, Træ-, og Plastindustrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling

Læs mere

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT. Kompetencekrav til kabinepersonale. Analyserapport

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT. Kompetencekrav til kabinepersonale. Analyserapport SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT Kompetencekrav til kabinepersonale Analyserapport December 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Uddannels es nr. Titel på uddannelse Godkendt skole Afholdende skole

Uddannels es nr. Titel på uddannelse Godkendt skole Afholdende skole Uddannels es nr. Titel på uddannelse Godkendt skole Afholdende skole 40889 Inspiration til ny frisuredesign 43409 Langthårsfrisering 43410 Aktuel klipning og frisuredesign 42853 Inspiration til det lange

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice Marts 2015 AMU Statistik For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: - AMU Hoverdal - AMU Nordjylland - Københavns Tekniske

Læs mere

Jobprofiler og kvalifikationskrav i træ- og møbelindustrien

Jobprofiler og kvalifikationskrav i træ- og møbelindustrien Jobprofiler og kvalifikationskrav i træ- og møbelindustrien Et jobprofilkatalog Januar 2004 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail:

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

Vagtprofiler og uddannelsesstrukturer

Vagtprofiler og uddannelsesstrukturer Personbeskyttelse og -eskorte. En analyse af jobområdet Vagtprofiler og uddannelsesstrukturer Analyserapport April 2012 SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade

Læs mere

Analyse af kompetencekrav for det karrosseritekniske område

Analyse af kompetencekrav for det karrosseritekniske område Analyse af kompetencekrav for det karrosseritekniske område INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 3 2. Metode 4 3. Analysens problemfelt og afgrænsning 4 4. Jobfunktioner og arbejdsområder i karrosseribranchen

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet. 12. januar 2011 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service April 2013 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland Campus Bornholm

Læs mere

Kursuskatalog. Fremstilling af produktionsværktøj

Kursuskatalog. Fremstilling af produktionsværktøj Kursuskatalog Fremstilling af produktionsværktøj Side 2 af 10 Maskin og værktøjsteknik 2 fremstilling af produktionsværktøj Udskrevet den 05-03-2012 Praktisk information om AMU Hvor foregår kurserne? AMU-kurserne

Læs mere

UNDERVISNING PÅ ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE. Håndbog til faglærere Februar 2014

UNDERVISNING PÅ ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE. Håndbog til faglærere Februar 2014 01 UNDERVISNING PÅ ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE Håndbog til faglærere Februar 2014 02 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN:

Læs mere

Referat fra møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for Maskinsnedkerfaget fredag den 14/09 2012

Referat fra møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for Maskinsnedkerfaget fredag den 14/09 2012 Referat fra møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for Maskinsnedkerfaget fredag den 14/09 2012 Deltagere: Afbud: Inga Andersen Klavs Klarskov Knud Andersen Ove Nielsen Peer Foged Holger

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse HAKLs arbejdsmarkedspolitiske redegørelse 2014 Redegørelsen er koordineret med HAKLs referencegrupper; de faglige udvalg på det merkantile område, og referencegrupperne for ledelse, det finansielle område,

Læs mere

Evaluering af IKV i AMU

Evaluering af IKV i AMU Evaluering af IKV i AMU inden for industriens uddannelser Industriens Fællesudvalg for erhvervs og arbejdsmarkedsuddannelser og Metalindustriens uddannelsesudvalg Maj 2009 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup

Læs mere

EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)

EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

NYE VEJE I ARBEJDET MED SYNLIGGØRELSE AF AMU S STYRKER IF 31-10-2013

NYE VEJE I ARBEJDET MED SYNLIGGØRELSE AF AMU S STYRKER IF 31-10-2013 NYE VEJE I ARBEJDET MED SYNLIGGØRELSE AF AMU S STYRKER IF 31-10-2013 Drømmeprojekt NYE VEJE I ARBEJDET MED SYNLIGGØRELSE AF AMU S STYRKER 1 AMU på de sociale medier 2 Sociale medier på amukurs.dk 4 amukurs.dk

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Dansk Byggeri har spurgt en stikprøve af sine medlemmer om deres brug af arbejdskraft i 2006 og deres behov for arbejdskraft

Læs mere

Alle Mulige. AMU = ArbejdsMarkedsUddannelser

Alle Mulige. AMU = ArbejdsMarkedsUddannelser Alle Mulige Uddannelser AMU = ArbejdsMarkedsUddannelser AA AB AD AE AF AG AH AI AJ AL AP AQ AT Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser Metalindustriens Uddannelsesudvalg

Læs mere

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Vejledningen er udarbejdet af Metalindustriens uddannelsesudvalg i samarbejde med repræsentanter fra erhvervsskoler/amu-centre samt eksterne konsulenter

Læs mere

Uddannelse er vigtig fordi...

Uddannelse er vigtig fordi... Uddannelse er vigtig fordi... - Inspiration til hvordan I fanger målgruppens opmærksomhed og får succes med at kommunikere jeres vigtige budskab Resultat af workshop på IF seminar den 31-10-2013 HR Manager

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE UDDNNELSESPLN FOR GRUNDUDDNNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDNNELSE SPECILE Produktion og Udvikling Klejnsmed NVN CPR-NUMMER DRESSE TELEFON EMIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER På baggrund af dokumentation, udtalelser

Læs mere

Børn og unge. Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien

Børn og unge. Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Børn og unge Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere, Dansk Byggeri, 3F Fagligt Fælles Forbund

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 7 Nummer: 2698 Titel: Tandteknik Kort titel: Tandteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Tandteknik er fremstilling

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 Juli 2013 UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 - Aktiviteter siden UG 3 møde 4. april 2013 Jsn, les Cykel- og motorcykelområdet Cykel-, knallert- og MC nye svendeprøveopgaver Som en MI-udviklingsopgave har CELF udarbejdet

Læs mere

DIN TID OPTIMALT. og forøg dine jobmuligheder... Selvvalgt uddannelsesforløb for nyledige

DIN TID OPTIMALT. og forøg dine jobmuligheder... Selvvalgt uddannelsesforløb for nyledige UDNYT DIN TID OPTIMALT og forøg dine jobmuligheder... Selvvalgt uddannelsesforløb for nyledige Uddannelsesforløbene er udformet i et samarbejde mellem Roskilde Handelsskole, Køge Handelsskole og Zealand

Læs mere

Program Målgruppe Indhold Varighed Hvem kan søge Ansøgningsfrist

Program Målgruppe Indhold Varighed Hvem kan søge Ansøgningsfrist OVERSIGT OVER EKSISTERENDE MOBILITETSPROGRAMMER 1 BILAG 1 Program Målgruppe Indhold Varighed Hvem kan søge Ansøgningsfrist PIU ordningen Elever på de grundlæggende erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse 2014 Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation

Læs mere

Dine efteruddannelsesmuligheder

Dine efteruddannelsesmuligheder Ansatte i regionerne Dine efteruddannelsesmuligheder Forord 3F vil med denne pjece sætte fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling for ansatte i Regionerne. En af grundene er bl.a. den teknologiske

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2751 Titel: Produktion af køle- og klimaanlæg Kort titel: Køleteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. AMU Statistik. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: AMU Hoverdal

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. AMU Statistik. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: AMU Hoverdal SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice AMU Statistik Januar 2012 For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: AMU Hoverdal AMU Nordjylland AMU Syd CPH West Erhvervsskolen

Læs mere

Økonomi- og forretningsudvikling for ledere

Økonomi- og forretningsudvikling for ledere Økonomi- og forretningsudvikling for ledere Brug økonomien aktivt til at udvikle dig og din arbejdsplads Er du en dygtig leder, men har virksomhedsøkonomi aldrig været din spidskompetence, så kan du på

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder Langsigtet uddannelsesplanlægning Udarbejdelse af model Denne model er udarbejdet i forbindelse med et tiltag, med det formål at kæde virksomhedens

Læs mere

Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond

Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond RENGØRING OG UDDANNELSE Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond n S E R V I C E B R A N C H E N S U D V I K L I N G S F O N D Udviklingsfondens formål er at fremme uddannelse og uddannelsesniveauet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 snedker Udstedt af det faglige udvalg for snedkeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 340 af 13.4. 2012 om uddannelserne i

Læs mere

CAD- og CAD kurser Flexværksted. 2011-2012 Beskrivelse af kurser

CAD- og CAD kurser Flexværksted. 2011-2012 Beskrivelse af kurser CAD- og CAD kurser Flexværksted 2011-2012 Beskrivelse af kurser Flexværksted er både for dig der er i job og ledig Uddannelsescenter Holstebro tilbyder: Flexværksted Alle kurserne gennemføres i flexværksted,

Læs mere

København den 22.september 2011

København den 22.september 2011 København den 22.september 2011 LUU AMU Vest Hanne Jungquist Hansen (3F Industri) Henry Mikkelsen (3F Byg) LUU Tradium Erhverv Vagn Smidt (3F Byg) ** Niels Ove Pedersen (Tradium) Benny Madsen (Tradium)

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS Information April 2013 Siden sidst SUS ny adresse SUS flyttede den 1. februar 2013 til Vesterbrogade 6D, 4. sal 1620 København V. Vi benytter lejligheden

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det

Læs mere

VEJLEDNING TIL EFTERUDDANNELSESUDVALG

VEJLEDNING TIL EFTERUDDANNELSESUDVALG VEJLEDNING TIL EFTERUDDANNELSESUDVALG Vejledning om udvikling, beskrivelse og godkendelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser Februar 2015 Februar 2015 Forord Denne

Læs mere

Professionel pladebearbejdning Alsidig Fleksibel Præcis

Professionel pladebearbejdning Alsidig Fleksibel Præcis Professionel pladebearbejdning Alsidig Fleksibel Præcis LASERSKÆRING REVOLVERSTANSNING Den foretrukne underleverandør Med mange års erfaring, en bred og alsidig maskinpark og ikke mindst en professionel

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 1 Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 Kære deltager i Nedbryd siloerne-seminaret d. 28. november i Silkeborg. Først en stor tak for et

Læs mere

Analyse af uddannelsesbehov inden for området fugefri gulve.

Analyse af uddannelsesbehov inden for området fugefri gulve. Analyse af uddannelsesbehov inden for området fugefri gulve. Projektnummer: 122605 Pulje: AMU6295 BAI udvikling ag udd. og lærerudd. 2009 Sagsnr.: 141.82C.021 Indhold Baggrund for undersøgelsen... 3 Formålet

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2014 Danmarks aluminiumsklynge Skolegade 2D 6000 Kolding +45 73743040 Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker

Læs mere

AMU DIALOGMØDE. Den 27. februar 2014 hos TEC

AMU DIALOGMØDE. Den 27. februar 2014 hos TEC AMU DIALOGMØDE Den 27. februar 2014 hos TEC NYT FRA TUR AMU DIALOGMØDE FEBRUAR 2014 Ved Trine Nexmand Rofelt AMUKURS.DK I FORANDRING Oplev AMU Nye funktioner, blandt andet en nye sorteringsmuligheder

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 3. december 2014 TAB/CSH DI-repræsentanter 3F-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Pia Maul Andersen (frem til kl. 12.00)

Læs mere

IKV-materiale til Trykker Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

IKV-materiale til Trykker Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse IKV-materiale til Trykker Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet 30. november 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for

Læs mere

Udbudspolitik for. VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014

Udbudspolitik for. VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014 Udbudspolitik for VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014 Indledning Uddannelsesinstitutionerne i VEU-CENTER MIDTVEST udbyder almen grundlæggende

Læs mere

Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse. for ledere

Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse. for ledere Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse for ledere Aalborg Handelsskole I samarbejde med: Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte

Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte Kvalitativ analyse Juli 2005 Annemarie Holsbo Charlotte Færch Lotz Lizzie Mærsk Nielsen Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej

Læs mere