Byrådet. Jens Erik Jørgensen (C) Borgmester. Steen Vindum (V) Leif Bæk (V) Jørgen S. Rask (V) Vagn Larsen (V) Hans-Jørgen Hørning (V) Mia Schmidt (C)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byrådet. Jens Erik Jørgensen (C) Borgmester. Steen Vindum (V) Leif Bæk (V) Jørgen S. Rask (V) Vagn Larsen (V) Hans-Jørgen Hørning (V) Mia Schmidt (C)"

Transkript

1 Årsberetning

2 Byrådet Jens Erik Jørgensen (C) Borgmester 1. Viceborgmester Hanne Bæk Olsen (A) 2. Viceborgmester Bent Braüner (V) Peder Svinth (K) Svend Thue Damgaard (B) Leif Lund (O) Britta Bang (V) Evald Vestergaard (V) Bent Dalsgaard Pedersen (V) Kjeld Aagaard Kjærulff (V) Steen Vindum (V) Leif Bæk (V) Jørgen S. Rask (V) Vagn Larsen (V) Hans-Jørgen Hørning (V) Mia Schmidt (C) Frank Borch-Olsen (C) Erling Prang (A) Carl-Erik Larsen (A) Lans Munksø (A) Søren Kristensen (A) Kurt Brunk Hansen (A) Søren Stauning Goldmann (A) Ivan Greve (A) Mustafa Kellegöz (A) Arne Lund (A) Lars Faarup (A Helle Westergaard (A) Torben Hansen (F) Jørn Rye Rasmussen (F) Elin Sonne (F) Direktion Jann Hansen Ordførende direktør Leif Sønderup Direktør Hanne Ahrens Direktør Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Revision Deloitte Årsberetning Udarbejdet og udgivet af Silkeborg Kommune marts måned

3 Indhold: et svært men initiativrigt år...side 2 2. Udviklingsstrategi...side 4 3. Kultur og Fritid...side 6 4. Børn og Unge...side 8 5. Skole og undervisning...side Handicap og Psykiatri...side Social og arbejdsmarked...side Ældre...side Borgerservice...side Planer og miljøer...side Selskabsdannelse af forsyningsområdet...side Medarbejdere...side Andre aktiviteter...side 24 Økonomisk beretning...side 26 Oversigter...side 28 Noter...side 35 Sorring er kendt for sine lervarer. I 1870 var der omkring 70 værksteder, der producerede fade, krukker og barselspotter. Tilbage er nu kun Sorring Lervarefabrik, der stadig har til huse på Hovedgaden, og hvor ottende generation driver det gamle håndværk videre. Det historiske foto er fra 1979, og det er stadig forsamlingshuset og Brugsen, der er centrum for mange af aktiviteterne på Hovedgaden. Arkivfoto udlånt af Lokalhistorisk Arkiv i Gjern. 3

4 et svært men initiativrigt år Silkeborg Kommune har været igennem et år med en endog meget stram styring af serviceudgifterne. Det har været nødvendigt, fordi Velfærdsministeriet har hjemmel til at gennemføre sanktioner i den enkelte kommunes bloktilskud i 2009, hvis der i 2008 var overskridelser på serviceudgifterne. Det er heldigvis lykkedes for os i Silkeborg Kommune at overholde den tildelte serviceudgiftsramme. Det har vi gjort ved at have et ekstraordinært stort fokus på udviklingen i økonomien, hvad regnskabsresultatet også viser. Silkeborg Kommune er fortsat en kommune i gunstig udvikling. Vi har oplevet en befolkningsvækst på 0,7 %. Den betyder, at vi pr. januar 2009 nu er over indbyggere i kommunen har været et svært år men det har også været et meget inspirerende år med masser af spændende opgaver, aktiviteter og initiativer. Et af dem har været den erhvervspolitiske handleplan for 2008 og fremad. Handleplanen har betydet større og mere vidtrækkende initiativer, som igen har betydet yderligere vækst indenfor iværksætteri, oplevelsesøkonomi og IT-virksomheder. Det er netop disse områder, som vi prioriterer højt i Silkeborg. Og resultaterne af disse anstrengelser har vi også kunnet iagttage i løbet af 2008, hvor vi fx i en undersøgelse lavet af Dagbladet Børsen er i top 10 over de bedste erhvervskommuner i landet. Vores befolkningssammensætning er også inde i en interessant udvikling. Vi kan konstatere, at vi har en særlig stor andel af unge kreative personer. Det sætter også sine tydelige spor på arbejdspladserne i Silkeborgområdet. Den viden vil vi fortsat anvende aktivt. Det gør vi fx helt synligt i vores udviklingsstrategi, hvor der er særlig fokus på det kreative fællesskab. Kreativitet, udsyn, mod, puls og dialog er netop kodeordene for visionen, at Silkeborg Kommune også i fremtiden vil være et sted, hvor folk meget gerne vil bo og virke. Jeg tror på, at kreative borgere og virksomheder, der får mulighed for at forfølge deres mål, er grundlaget for den innovation og vækst, vi skal leve af i fremtiden. Apropos kreativitet, så kan jeg heller ikke lade være med at nævne, at den 20. september 2008 blev Danmarks første kulturskole indviet, nemlig de nye bygninger, der nu danner ramme om Den Kreative Skole på Bindslevs Plads i Silkeborg. Det er i øvrigt også børn herfra, der har sunget for, som indledning til byrådsmøderne i En markering af, at 2008 var Sangens 4

5 År. Og en smuk tradition og hyldest til kreativiteten, som vi fortsætter med i Vi er, hvad vi spiser også i Silkeborg Kommune. I august måned satte vi derfor spot på, hvad vi spiser og drikker og hvor meget eller lidt vi ryger og bevæger os. Det er jo alt sammen aktiviteter, der har stor betydning for vores helbred og levetid. Silkeborg Kommune var her en af landets 13 særligt udvalgte KRAM-kommuner (KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Vi deltog i projektet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed. KRAM-måneden bød på en imponerende palette af inspirerende aktiviteter og undersøgelser. De havde alle til formål at sætte trivsel på dagsordenen uden løftede pegefingre. Jeg tror, at det lykkedes, for lysten til at deltage var stor. Trivsel har også været på dagsordenen internt i Silkeborg Kommune. Alle medarbejdere har haft mulighed for at deltage i en omfattende trivselsundersøgelse i Den viste heldigvis gode takter idet langt de fleste er glade og tilfredse med at være ansat i Silkeborg Kommune, men den viste også, at der er plads til forbedringer, fx i forhold til kendskabet til vores overordnede mål og værdier. Set i det lys er det glædeligt, at Silkeborg Kommune henover efteråret søsatte sit mest ambitiøse lederuddannelsesprojekt til dato. Det indebærer, at alle kommunens 450 ledere over en treårig periode skal igennem et skræddersyet uddannelsesforløb. Uddannelsesprojektet har været en vigtig målsætning også i Ikke mindst, fordi vi i Silkeborg Kommune, ønsker at være kendt for god ledelse, et ensartet sprog og fælles forståelse af vores værdier for god ledelse. Sådan bør det være i en kommune anno 2008, 2009, Endelig blev 2008 også året, hvor regeringens motorvejsaftale for Silkeborg-området faldt på plads. Det blev som bekendt Kombilinjen, der blev den valgte linjeføring. Vi glæder os nu til, at etableringen af motorvejsanlægget går i gang, sådan at første etape mellem Låsby og Hårup åbner i 2015 og at den resterende del af strækningen mellem Hårup og Funder, dvs. gennem Silkeborg nordlige bydel, er klar i Alt dette og meget mere kan du læse mere om på de følgende sider af årsberetningen God fornøjelse. Venlig hilsen Jens Erik Jørgensen Borgmester Kreative personer defineres her som personer, der arbejder som arkitekter, forskere, underviser, udviklere og kunstnere, arbejder med ledelse og marketing m.m 5

6 2. Udviklingsstrategi Udviklingsstrategien et kreativt fællesskab Silkeborg Byråd godkendte i februar 2008 kommunens udviklingsstrategi. Den er byrådets overordnede ramme for videreudvikling af kommunen. Derfor har den fx også haft stor betydning for arbejdet med det forslag til kommuneplan, som er sendt i høring i begyndelsen af Kvalitet, kreativitet, bæredygtighed, natur, udsyn og netværk er de kodeord i strategien, som byrådet bruger for at fremme udviklingsklimaet i hele kommunen. Ønsket er at give iderigdom og kreativitet de bedste vilkår. Målet er at udvikle aktive fællesskaber, der omsætter vores kreative potentiale til vækst og udvikling. Det er derfor strategiens navn er: Et kreativt fællesskab. Udviklingsstrategien bygger på, at Silkeborg Kommune er et område med stærke udviklingspotentialer. Vi har oplevet og oplever fortsat en markant vækst i både indbyggertal og erhvervsaktivitet. Vores mange naturressourcer, blomstrende kulturliv og mange aktive lokalområder gør vores kommune til et attraktivt sted at bo og arbejde. Det kreative potentiale 35 % af de erhvervsaktive borgere tilhører den såkaldte kreative klasse i Silkeborg Kommune, dvs. at de er arkitekter, forskere, undervisere, udviklere og kunstnere, arbejder med ledelse og marketing m.m. Andelen er høj set i jyske sammenhænge. På samme måde, som der er store variationer mellem landsdelene, er der således også store forskelle mellem kommunens lokalsamfund, hvad angår andelen af kreative. De unge kreative, dvs. de 25 til 34 årige, der arbejder indenfor de kreative områder, udgør en særlig stor andel i Silkeborg Kommune. De er bl.a. kendetegnet ved, at de i særlig grad ønsker at bo i samme område, som de arbejder. Det danner grundlag for at vurdere, at kommuner med en stor andel af unge kreative har et ekstra kreativt potentiale. Det sætter også sine tydelige spor på arbejdsmarkedet i kommunen. 35 % af arbejdspladserne er besat af en kreativ medarbejder. Det gælder især i Silkeborg-området, hvor 54 % af arbejdspladserne er indenfor kreative erhverv. Læs mere om vores kreative landkort på kommunens hjemmeside. Erhvervspolitisk handleplan Målene i erhvervsudviklingsstrategien bliver realiseret gennem årlige handleplaner og bevilling af økonomiske ressourcer. Handleplanen for 2008 indeholder i forhold til 2007 færre, men større og mere slagkraftige initiativer. Der er i alt 16 initiativer, heraf er 10 helt nye. Handleplanens vigtigste satsninger er IT, Miljø og Oplevelsesøkonomi. Det er områder, hvor vi allerede i dag står stærkt. Men vi vurderer, at der fortsat er betydelige erhvervs- og vækstpotentialer her. Nogle initiativer er allerede i fuld gang, fx: IT-huset på Ferskvandscentret i Silkeborg. Ansættelse af en IT-netværksagent, hvis hovedopgave er at fremme de lokale virksomheders anvendelse af IT og understøtte opbygning af netværk mellem områdets IT-virksomheder og bygge bro mellem virksomheder og IT-videnmiljøerne, bl.a. i Alexandra Instituttet og den øvrige IT-by på Katrinebjerg i Århus. Nye veje til vækst, et oplevelsesøkonomisk projekt (læs nedenfor). Oplevelsesøkonomisk forum og pulje, som bl.a. har understøttet foreningen Smag Silkeborg og KurBy Silkeborg Online. Actionpulje på kr. for at fremme gode idéer og projekter. Samling af erhvervsfremmeaktørerne En vigtig indsats er også at samle erhvervsfremmeaktørerne. Hensigten er at opbygge en enstrenget organisering med fælles strategisk fokus, fælles ledelse og stærkere fundament for konkrete indsatser. Netop derfor er flere af handleplanens initiativer gennemført i et samarbejde mellem aktørerne for at høste nye erfaringer med samspil og netværk. En styregruppe bestående af SilkeborgEgnens Erhvervsråd, Silkeborg Iværksættercenter, Kurby Silkeborg og Silkeborg Vækstkomite har i løbet af 2008 forberedt deres sammenlægning. Vi forventer, at den er på plads inden sommerferien Den nye organisation kommer formodentlig til at hedde Erhverv Silkeborg. Projekt Nye veje til vækst Silkeborg Kommune gennemfører i øjeblikket sammen med Skanderborg og Favrskov Kommuner og de lokale erhvervsråd projektet Nye veje til vækst - oplevelsesbaseret forretningsudvikling. 6

7 Silkeborg Papirfabrik fotograferet i juni 1926 og i Midt i billedet ligger seddelfabrikken fra 1909, hvor de danske pengesedler blev fremstillet af håndlavet papir fra Den pompøse fabriksbygning er i dag hovedkontor for ejendomsselskabet Henton Group, mens den gamle fabriksbygning til venstre nu huser revisionsfirmaet Deloitte. Arkivfoto udlånt af Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv Projektets kerne er tre vækstgruppeforløb for i alt 45 virksomheder fra de tre kommuner. Virksomhederne skal udvikle deres egne idéer til at bruge oplevelser som strategisk og innovativt værktøj i deres forretningsudvikling, i konkrete produkter, services, markedsføringstiltag etc. Projektet skal også styrke de lokale og regionale erhvervsfremmeaktørers kompetencer til rådgivning i oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Det første vækstgruppeforløb for 15 produktions- og fremstillingsvirksomheder er næsten færdigafviklet og erfaringerne er gode. Projektet løber over 3 år. Det samlede budget er på 6,3 mio. kr. Silkeborg Kommunes andel er ca kr. Derudover får projektet penge fra Skanderborg og Favrskov Kommuner, EU s regionalfond, Region Midtjylland og de deltagende virksomheder. Læs mere på pointer Silkeborg Byråd bestræber sig på at skabe de bedste rammer for fortsat udvikling af kommunen ved at vægte kvalitet, kreativitet, bæredygtighed, natur, udsyn og netværk. I 2008 er der især arbejdet med kommuneplan, udvikling af områdets kreative potentialer, samling af erhvervsfremmeaktørerne og projektet Nye veje til vækst oplevelsesbaseret forretnings udvikling. 7

8 3. Kultur og Fritid Kreativ Skole i nye rammer Den 20. september 2008 var en stor dag. Danmarks første egentlige kulturskolebyggeri blev indviet på Bindslevs Plads i Silkeborg. Skolen, Den Kreative Skole, fik den dag optimale rammer i kraft af 1800 nye kvadratmeter en satsning på 33 mio. kr. Den Kreative Skole tilbyder optimale rammer til undervisning i musik, dans, sang, teater, billedkunst og faciliteter til workshops og koncerter. Og underviserne har fået en ny inspirerende arbejdsplads. Skolens arkitektur spiller fint ind i området. Såvel i det ydre som i det indre har kunstneren Carsten Frank været et omdrejningspunkt. Skolens børn har sammen med Carsten Frank malet et farvestrålende forløb på den ydre beton og skolens Atrium er præget af et kæmpemaleri af Carsten Frank. Nordea Fonden Danmark er den glade giver. Museumsfusion Silkeborg Kommunes to statsanerkendte museer: Silkeborg Museum og Blicheregnens Museum smeltede i løbet af 2008 sammen til et museum med to afdelinger: Silkeborg Kulturhistoriske Museum. Fusionen har givet en række driftfordele og sikrer, at museet har en størrelse, der styrker og forbedrer mulighederne for at løse fremtidige opgaver og sikre kvaliteten i museumsarbejdet. Kulturaftalen Kulturregion Østjysk Vækstbånd Østjysk Vækstbånd er navnet på fire kommuners ambitioner om kulturelt vokseværk. Randers, Viborg, Horsens og Silkeborg indgik i 2008 et formaliseret samarbejde med Kulturministeriet. Målet er at gøre kommunerne endnu mere attraktive for såvel nuværende som kommende borgere og virksomheder. Og midlet er en særlig indsats på kulturområdet. De fire kommuner har i samarbejde med Kulturministeriet formuleret en udviklingsaftale, som bl.a. betyder, at en række nye projekter bliver sat i værk. Kulturministeriet har et generelt ønske om at styrke kvaliteten af de kulturelle tilbud over hele landet og understøtte kommunernes engagement på kulturområdet. Udviklingsaftalen blev underskrevet af kulturminister Brian Mikkelsen og de fire kommuners borgmestre 22. april Silkeborg, Viborg, Randers og Horsens kommuner har valgt at samarbejde i Kulturregion Østjysk Vækstbånd, da de i forvejen har meget til fælles. De er cirka lige store, de har alle et bredt kulturliv med både formidlende og producerende kulturinstitutioner og de har et spirende vækstlag. Østjysk Vækstbånd ønsker at udnytte hinan dens erfaringer på tværs af regionen med fokus på kulturens betydning i såvel erhvervs udviklingen og byudviklingen som i sundhedsfremmearbejdet. Aftalen har især fokus på: Kompetenceudvikling på kulturområdet i et europæisk perspektiv Erhvervsudvikling gennem kreative alliancer Udvikling af kreative miljøer med professionelle kunstnere Kobling af bevægelsesaktiviteter og kultur. Biblioteker med selvbetjening Det selvbetjente bibliotek er efter en forsøgsperiode blevet fuldt implementeret i Gjern i Nu er borgernes mulighed for at benytte biblioteket øget fra 23 ugentlige åbningstimer til en samlet åbningstid på 76 timer. Altså er biblioteket åbningstid øget med 53 timer om ugen. Selvbetjening gør det muligt for de borgere, som førhen kunne have svært ved at nå på biblioteket i den ordinære åbningstid, at gøre brug af de mange tilbud. Mange borgere har rost selvbetjeningen og de nye åbningstider. 15. december 2008 blev der også indført selvbetjent adgang til Them Bibliotek foreløbig som forsøgsprojekt frem til 1. april Silkeborg Bibliotek ser selvbetjening som en nødvendig del af et moderne servicekoncept, hvor almindelig åbningstid og book-en-bibliotekar bliver suppleret med andre måder at bruge biblioteket på. Det giver både øget tilgængelighed og imødekommer det moderne menneskes behov for fleksibel adgang til kommunale servicetilbud pointer Silkeborg Kommunes vægter kultur meget højt gennem en detaljeret handleplan med konkrete forslag til fremtidens vigtigste kultursatsninger. I 2008 er der især blevet spillet på fx den nyskabende kulturskole: Den Kreative Skole, museumsfusionen: Silkeborg Kulturhistoriske Museum, kulturaftalen Østjysk Vækstbånd og etablering af selvbetjente biblioteker i Gjern og Them.

9 Fra havde afholdsbevægelsen for alvor vind i sejlene i Silkeborg. Good Templar-logen, der var en del af en verdensomspændende afholdsbevægelse, drev restaurant på Markedspladsen 20. Huset skiftede senere adresse til Bindslevs Plads 6, og er i dag hjemsted for Foreningen Kulturhuset Rampelys. Silkeborg Kommune har ejet bygningen siden 1994, men der har været kulturhus og måske knapt så meget afholdsrestaurant - i bygningen siden Arkivfoto udlånt af Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv 9

10 4. Børn og Unge Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Silkeborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik blev vedtaget i 2006 og beskriver værdier og retninger for arbejdet med alle børn og unge i hele Silkeborg Kommune. I 2008 har implementeringen af politikken haft fokus på etablering af lokale netværk og udbredelse af metoder til tværfagligt samarbejde om det enkelte barn. Endvidere er der sat en omfattende uddannelse af ledere og medarbejdere på dagtilbudsområdet i gang. Der er etableret et tværfagligt samarbejde i form af koordineringsmøder på skoledistriktsniveau. Ambitionen er at give lederne mulighed for at fastholde og koordinere indsatserne i forhold til børn med særlige behov. Der er også blevet aftalt retningslinjer og procedurer for medarbejdernes handlemuligheder i forhold til børn med særlige behov. De er samlet i en guide til alle medarbejdere, som er tilgængelig på Silkeborg Kommunes hjemmeside. Et omfattende uddannelsesprogram i Ledelse af anerkendende relationer og praksis for ledere og medarbejdere på dagtilbudsområdet er ligeledes sat i gang i Alle deltagere får i kraft af uddannelsesprogrammet et fælles fagligt afsæt med fokus på teori og metoder til at fremme inklusion og anerkendelse i egen praksis og det tager afsæt i den enkeltes og børnenes hverdag. I alt 100 ledere af daginstitutioner og dagpleje gennemfører et diplommodul i ledelse og ca. 300 medarbejdere deltager hver i fem uddannelsesdage med fokus på inklusion. Projekt Kernesund Sundhedsplejen i Silkeborg Kommune indledte i starten af 2008 en særlig indsats for at hjælpe familier med overvægtige børn, nemlig projekt Kernesund - livsstilsændringer i familier med overvægtige 3 til 5-årige. Målet med projektet er at skabe sunde og varige livsstilsændringer hos overvægtige børn og deres familier. Der er 20 børn i projektet, der løber frem til efteråret Ideen med projekt Kernesund er ikke kun at inspirere til en slankekur men ligeså meget at hjælpe med at etablere sunde og varige ændringer i hele familiens livsstil. Forældrene skal derfor være indstillet på og motiveret til, i tæt samarbejde med sundhedsplejersken, at arbejde aktivt med at ændre familiens vaner i forhold til både mad og motion. Derfor er de enkelte indsatser nøje tilrettelagt, så de passer til det enkelte barn og familiens behov. Der er udarbejdet forskelligt informationsmateriale om projektet, som bl.a. vil blive delt ud via kommunens praktiserende læger. Projektet bliver løbende evalueret, bl.a. for at finde ud af, hvad der virker og om den særlige indsats for overvægtige 3-5 årige skal være en del af det kommunale sundhedsplejetilbud i Silkeborg Kommune. 227 nye dagpasningspladser Der er i 2008 i alt etableret 227 nye daginstitutionspladser i Silkeborg Kommune. Det har været nødvendigt for at kunne overholde pasningsgarantien. Pladserne er hovedsagligt etableret i de landområder, hvor der netop nu bliver bygget mange nye énfamiliehuse, fx Them, Sorring, Grauballe og Bryrup. Det har stort set været muligt at overholde pasningsgarantien indenfor eget skoledistrikt, som er målet, med de eksisterende pladser i udbygningsområderne tættere på Silkeborg by. En mindre del af børnene er blevet tilbudt en plads i et tilstødende skoledistrikt. Der er dog etableret ekstra pladser i Hvinningdal. Størstedelen af de nye pladser er blevet etableret i pavilloner i tilknytning til eksisterende institutioner. Silkeborg kommune forventer, at behovet for pladser ikke bliver mindre i fremtiden og arbejder derfor på at erstatte pavillonerne med permanente byggerier. Samlet set er antallet af børn i dagtilbud i Silkeborg Kommune i 2008 øget med 150 børn i 3-5 års alderen og 70 børn i 0-2 års alderen i forhold til pointer Silkeborg Kommune arbejder fortsat videre med at implementere Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik, som blev vedtaget i I 2008 har det bl.a. medført etablering af lokale netværk, særlige koordineringsmøder med fokus på børn med særlige behov, en guide i tværfagligt samarbejde, projekt Kernesund for overvægtige 3 til 5-årige børn og etablering af 227 nye daginstitutionspladser. 10

11 Gjern har en lang historie. Kirken midt i byen omtales første gang i 1428, og Østergade har også en lang historie som hovedfærdselsåre i byen. Det historiske billede er fra omkring 1915 da hverken brosten eller asfalt var kommet til byen. Det var til gengæld både elektriciteten og i 1908 kom jernbanen, som fik stor betydning for byen, indtil den blev nedlagt i Arkivfoto udlånt af Lokalhistorisk Arkiv i Gjern. 11

12 5. Skole og undervisning 12 Kvalitetsrapport og kvalitativ selvevaluering Målet med kommunens kvalitetsrapport på skoleområdet har været at skabe et overskueligt billede af kvaliteten af skolevæsenet og i de enkelte skoler. Kvalitetsrapporten og dens spindmodel, som hedder sådan, fordi den ligner et edderkoppespind, bygger på en kvalitativ selvevaluering på skolerne. Den enkelte skole har vurderet egen kvalitet på fem udvalgte fokusområder med afsæt i skolepolitikken. Det er Børne- og Ungeudvalget i dialog med Skoleafdelingen, skolernes ledelser og tillidsrepræsentanter, der i løbet af 2008 har lavet spind-modellen. Kvalitetsrapporten og spindmodellen er et væsentligt redskab i dialogen mellem skoler, skolebestyrelser, skoleafdeling og politikere. Hensigten med kvalitetsrapporten og spindmodellen er at skabe sammenhæng mellem mål for og evaluering af skolevæsenet og den enkelte skoles kvalitet. Spindmodellen i kvalitetsrapporten har vakt interesse i en række af landets kommuner. Den 2. december 2008 blev modellen således præsenteret for 18 kommuner, da Silkeborg Kommune deltog i KL s partnerskab om udvikling af folkeskolen. Efterfølgende er der indledt konkret samarbejde med flere kommuner om at forbedre modellen. Harmonisering af specialklassetilbud I 2008 blev der foretaget en samlet analyse af det specialpædagogiske område. Analysen bliver brugt til at lave nye principper for en ensartet normering af specialklassetilbuddene. Arbejdet fortsætter med tre udvalgte målgrupper: 1. elever med behov for tilknytning til almenskolen i det meste af undervisningstiden 2. elever med behov for tilknytning til almenskolen i en vis del af skoletiden 3. elever med behov for specialklasse i hele undervisningstiden. Skolepolitikken i praksis Silkeborg Byråd vedtog i 2007 en skolepolitik med virkning frem til Skolepolitikken bygger på Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik, som beskriver de grundlæggende værdier for arbejdet med børn og unge. Den beskriver 10 fokusområder til at skabe Den Gode Skole. I 2008 er der arbejdet med fokusområderne: Skole-hjem-samarbejde, Læsning og Forpligtende fællesskaber. Samarbejde om naturfaglig læring De naturfaglige uddannelser er gjort til et nationalt indsatsområde, fordi der mangler personer med naturfaglige kompetencer, og der er en faldende interesse for faget. Et antal skoler i Silkeborg har deltaget i en række projekter med eksterne partnere for at gøre undervisningen i naturfag bedre og styrke tilgangen til de naturvidenskabelige fag i ungdomsuddannelserne. De væsentligste projekter er: Udvikling af skolens naturvidenskabelige kultur : Fem skoler arbejder sammen med Naturvidenskabernes hus i Bjerringbro om et projekt med støtte fra Undervisningsministeriet. Klima på tværs : Seks skoler arbejder sammen med Silkeborg Gymnasium om et projekt med støtte fra Region Midtjylland. En Naturfaglig dag på gymnasiet : 750 elever fra 6. klasse har deltaget i en Naturfaglig dag på gymnasiet. Et projekt støttet af Region Midtjylland. Naturfagsdag på seminariet : Inspirationsdag for naturfagslærere arrangeret i samarbejde med Silkeborg Seminarium, gymnasier og HF. Projekterne fortsætter i Mange unge gør brug af ungdomsuddannelserne UNI C, Danmarks IT-center for uddannelse og forskning, som er en virksomhed under Undervisningsministeriet, har undersøgt, hvor mange unge, der gør brug af ungdomsuddannelser i Silkeborg Kommune. UNI C konstaterer, at andelen af unge, der opnår mindst en ungdomsuddannelse i Silkeborg Kommune, er på 89,9 %. Andelen af unge, der opnår en videregående uddannelse er på 51,2 %. Silkeborg Kommune ligger således som hhv. nummer 6 og 18 ud af landets 98 kommuner, hvad angår de unges andel af ungdomsuddannelserne.

13 I årene omkring 1950 opførte Arbejdernes Andelsboligforening flere hundrede lejligheder i området ved Nylandsvej i Alderslyst. Det førte til, at Nordre Skole blev bygget i De synlige ændringer på selve skolebygningen er små, når man ser fotoet fra 1956 sammenlignet med 2009 men fodbold og skateboards har dog fortrængt bilerne fra skolegården. Til gengæld sker der stadig mange ændringer inde i bygningerne, blandt andet 1. august 2009, når Nordre Skole ophører som selvstændig skole og lægges sammen med Nørrevangskolen til én skole med undervisning på begge matrikler. Arkivfoto udlånt af Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv 2008-pointer Silkeborg Kommune arbejder fortsat målrettet med at forbedre kvaliteten af skolevæsenet og de faglige tilbud på de enkelte skoler. I 2008 har der især været fokus på skolernes kvalitetsrapport og spind-modellen, ny struktur for den socialpædagogiske bistand, fortsat udmøntning af skolepolitikken, samarbejdet med ungdomsuddannelser om naturfaglig læring og de unges andel af ungdomsuddannelserne. 13

14 6. Handicap og Psykiatri Handicappolitik Silkeborg Byråd vedtog i januar 2008 en handicappolitik for Silkeborg Kommune. Den tager bl.a. udgangspunkt i, at Silkeborg Kommune i forbindelse med sammenlægningen i 2007 overtog en række opgaver fra amterne. Handicappolitikken sigter overordnet mod at synliggøre værdier, holdninger og handlinger, der skal præge Silkeborg Kommune som lokalsamfund. Den skal bidrage til, at borgere med handicap eller sindslidelser kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Handicappolitikken omfatter principielt alle dele af samfundet og ikke kun den offentlige virksomhed. Politikken tager udgangspunkt i fire særlige handicappolitiske principper: Ligebehandlingsprincippet: Handicappede skal ligestilles med andre borgere i alle forhold og i nødvendigt omfang skal der tages hensyn til særlige behov. Sektoransvarlighedsprincippet: Enhver myndighed, organisation eller virksomhed skal tage sin del af ansvaret for, at også deres område i bred forstand er tilgængeligt for mennesker med funktionsnedsættelser og de skal selv finansiere nødvendige tiltag. Kompensationsprincippet: Mennesker med funktionsnedsættelser skal om nødvendigt tilbydes ydelser m.v., der kan afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af funktionsnedsættelsen. Solidaritetsprincippet: Vores velfærdspolitiske princip i Danmark betyder, at eventuelle kompenserende ydelser til handicappede bør gives som generelle foranstaltninger, finansieret af samfundet. Psykiatriens Hus Silkeborg Kommune og Region Midtjylland har indledt et tæt samarbejde om den fremtidige indsats på psykiatri-området i Silkeborg Kommune. Samarbejdet tager afsæt i regionens psykiatriplan. I efteråret 2008 er der bl.a. truffet politisk beslutning om at etablere et fælles Psykiatriens Hus, hvor store dele af Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og en række eksisterende og nye regionale behandlingstilbud skal placeres. Psykiatriens Hus vil betyde, at tilbudsviften til kommunens sindslidende borgere bliver udvidet. Det vil også betyde, at der organisatorisk bliver indledt et tæt og gensidigt forpligtende kommunalt og regionalt samarbejde. Formålet er at sikre smidighed, sammenhæng, helhed og øget kvalitet i behandlingen og arbejdet med sindslidende pointer Silkeborg Kommune arbejder på at forbedre forholdene for handicappede og sindslidende, så de kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre. I 2008 har der især været fokus på at vedtage en helt ny handicappolitik baseret på fire særlige handicappolitiske principper og på i samarbejde med Region Midtjylland at få etableret Psykiatriens Hus. 14

15 I 1977 blev der plantet egetræer på det nye Søndertorv i Silkeborg. Torvet opstod, da en række gamle huse i starten af 1970 erne blev revet ned blandt andet for at give plads til busterminalen. Egetræerne er vokset betragteligt i årenes løb på torvet, hvor man stadig kan finde en af byens efterhånden få telefonbokse. Arkivfoto udlånt af Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv 15

16 7. Social og arbejdsmarked Nye omgivelser til Jobcenter Silkeborg Den 7. oktober 2008 åbnede Jobcenter Silkeborg for borgerne i nye omgivelser på Drew sensvej 60 i Silkeborg. Det nye jobcenter råder over m² og 128 medarbejdere. Jobcentret er indrettet med flermandskontorer og samtalerum til samtaler med borger/virksomheder. Jobcentret tilbyder også en række muligheder for selvbetjening, som gør det let og effektivt at søge efter nyt arbejde. Lav ledighed 2008 har været præget af lav ledighed. Den nåede helt ned på 0,9 procent i Silkeborg Kommune. Den lave ledighed gav udfordringer med at finde den nødvendige arbejdskraft til kommunens virksomheder. I løbet af efteråret 2008 ændrede tendenserne sig på beskæftigelsesområdet. Den globale finanskrise bredte sig til Danmark og Silkeborg. Flere virksomheder var nødt til at fyre medarbejde eller benytte sig af muligheden for at sende medarbejdere på fordeling. Dette gav en lille stigning i ledigheden (se diagram). Ledighed i ,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Januar Februar Marts April Maj Juni Misbrugspolitik Silkeborg Byråd vedtog en ny misbrugspolitik i juni Misbrugspolitikken afspejler vigtigheden af at arbejde målrettet på flere niveauer. Der skal arbejdes med forebyggelse rettet mod dem, der er i risiko for at få et misbrug. Der skal arbejdes med behandling af dem, Juli Silkeborg Region Midtjylland Hele landet August September Oktober November December der har et misbrug. Og der skal arbejdes med skadesreducerende tiltag for de borgere, hvis misbrug ikke umiddelbart lader sig standse Misbrugsnetværk Silkeborg Kommune er tovholder i det nye netværk Misbrugsnetværket. Det er et netværk for alle de aktører, som arbejder med misbrugsområdet. Det er både de relevante afdelinger, Silkeborg Kommune bruger mange kræfter på, at alle kan være en aktiv del af arbejdsmarkedet, og det almindelige samfundsliv. Sundhedsplatform En sundhedsplatform i det sociale arbejde er et nyt projekt, som er startet i august 2008 med midler fra Sundhedsstyrelsen. Alle medarbejdere i projektet er sygeplejersker. Målet er at sætte fokus på sundhed for de allermest udsatte grupper af borgere. Det er borgere, der udover misbrug og sociale problemer også ofte har massive somatiske og psykiske problemer. Alkoholmisbrug Der er alkoholafhængige borgere i Silkeborg Kommune. I 2008 har 18 borgere været i døgnbehandling for alkoholmisbrug. Der er hvert år ca. 140 borgere i ambulant alkoholbehandling. Stofmisbrug Der er ca. 450 stofmisbrugere i Silkeborg Kommune. I 2008 har 25 personer været i døgnbehandling for stofmisbrug. Der er hvert år ca. 160 borgere i stofmisbrugsbehandling. 100 af dem er i medicinsk behandling med metadon eller anden substitution pointer Silkeborg Kommune bruger mange kræfter på, at alle kan være en aktiv del af arbejdsmarkedet og det almindelige samfundsliv. I 2008 er det bl.a. sket ved at etablere et nyt jobcenter, vedtage en ny misbrugspolitik, danne et særligt misbrugsnetværk for alle relevante aktører og starte projektet En sundhedsplatform i det sociale arbejde. 16

17 Silkeborg fik en helt ny plads i den centrale del af byen i 2008, da Norups Plads blev indviet den 24. oktober. Pladsen er opkaldt efter Jyske Banks første direktør Poul Norup, og banken har også spillet en afgørende rolle i arbejdet med at få etableret pladsen, der har lettet trafikken ved Vestergade. Etableringen af den nye plads betød blandt andet, at Silkeborg Avis gamle hovedbygning måtte flyttes tættere på Torvet men bygningen er ellers bevaret uændret. Arkivfoto udlånt af Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv 17

18 8. Ældre Ny struktur på ældreområdet Ældreafdelingen fik en ny struktur. 1. april Otte ældreområder blev organiseret om til kun tre ældreområder, der hver har et grundlag på ca borgere. Den nye struktur tager et naturligt afsæt i ældrepolitikken, som giver en række svar på, hvordan Silkeborg Kommune vil møde fremtidens udfordringer på ældreområdet, og hvilken retning vores kommende initiativer og indsatser vil tage. De fremtidige udfordringer og nye opgaver er fx stigningen i antallet af ældre, genoptræning for alle aldersgrupper, sagsbehandling af komplekse hjælpemidler, sundhedsfremmende og forebyggende tilbud og sammenhængende patientforløb. Vi har ændret strukturen på ældreområdet, så den bedre understøtter fremtidens behov og vores ældrepolitik. Ældrestrukturens indhold og organisation Den nye ældrestruktur skal derfor sikre: en effektiv løsning af opgaverne en stærk og bæredygtig faglighed fokus på udvikling, sammenhænge i organisationen, evaluering, kvalitetsudvikling, vidensdeling og koordinering. udfordrende og udviklende arbejdspladser helhedsorienterede løsninger. Ældreafdelingen er groft sagt inddelt i fire funktioner. Der er oprettet en særlig rehabiliteringssektion, som tager sig af træning og hjælpemidler. Dernæst er der centralt i organisationen etableret en myndighedssektion, som tager sig af visitation, tilsyn og opfølgning. Så er der etableret en udviklings- og forebyggelsessektion, som arbejder med områderne: Uddannelse af elever og studerende, Demensområdet, Forebyggelsestiltag, Kompetenceudvikling, Sundhedsfaglig udvikling og Dokumentation. Og endelig er der en sektion, der tager sig af økonomi, IT og administration. Den nye struktur på ældreområdet var ved udgangen af 2008 i fuld drift. Sandhedens øjeblik Kernen i den nye organisation i ældreafdelingen er at udvikle kvaliteten af det såkaldte Sandhedens øjeblik. Det er det øjeblik, hvor medarbejderen møder borgeren og det øjeblik, hvor Silkeborg Kommunes fire værdier dialog, dynamik, kvalitet og sammenhæng folder sig ud. Byggeri Første etape af ombygningen af Karolinelundcentret i Gjern er gennemført i I første etape er en del af det gamle plejehjem solgt til Silkeborg Boligselskab. Det er blevet ombygget til 10 almene ældreboliger (plejeboliger) og to fælles køkkener/stuer, der indgår i to bo-levemiljøer sammen med 14 af Silkeborg Boligselskabs eksisterende ældreboliger. Der er desuden sket en delvis ombygning og renovering af centerdelen og de tilknyttede servicearealer, som kommunen fortsat ejer. 2. etape af ombygningen sker medio januar Her er planen at opføre 18 kommunalt ejede plejeboliger fordelt på to bo-levemiljøer samt at afslutte ombygningen og renoveringen af centerdelen og servicearealerne. Arbejdet forventes at være færdigt ved udgangen af pointer Silkeborg Kommune gør sig hver dag store anstrengelser for, at kommunens ældre kan få den bedst mulige omsorg, pasning og pleje. I 2008 er det bl.a. sket ved at gennemføre en omfattende organisatorisk ændring af ældreplejen med en ny struktur baseret på tre mod tidligere otte ældreområder og en stor ombygning af Karolinelundcentret i Gjern. 18

19 Skoletorvet i Silkeborg var oprindeligt slet ikke et torv mere et fembenet gadekryds, der forbandt Vestergade med stationen. Men da Th. Langs Skoler blev bygget i 1886, kom pladsen til at hedde Skoletorvet i folkemunde og det blev officielt i Ørnespringvandet midt på torvet blev opstillet i Motivet er inspireret af H.C. Andersen, som i 1850 skrev om en stor gedde, der blev fanget i en sø ved Silkeborg. På geddens ryg sad skelettet af en ørn, der havde forregnet sig, da den angreb gedden. Arkivfoto udlånt af Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv 19

20 9. Borgerservice Borgerservice gør som FAKTA Det tager under fem minutter at blive ekspederet i Borgerservice. Men så hører sammenligningen med en dagligvarebutik også op gange om året vælger en borger at komme ind i Borgerservice. 80 procent af de borgere bliver hjulpet på under fem minutter. 25 procent af dem bliver ekspederet på under to minutter. Tid er selvfølgelig ikke den eneste faktor, når talen falder på kvalitet i borgerbetjeningen. Alligevel er der god grund til at være stolt af det resultat. Målet er netop, at det skal være nemt og enkelt for borgeren at benytte Borgerservice. Borgerservice og biblioteket danner par Borgerservice og biblioteket valgte i 2008 at samarbejde om informationsopgaver. Fx kan borgerne i Gjern-området nu mellem biblioteksbøger og malerier med Gjernmotiver også finde Borgerservice og få nyt pas, hjælp med pension eller en anden borgerserviceydelse. Biblioteket og Borgerservice blev enige om at rykke tættere sammen for at hjælpe borgerne i gang med at benytte de digitale selvbetjeningsløsninger. Målet med det nye samarbejde er bl.a. at skabe nogle endnu bedre rammer for de borgere, som har lyst til at kaste sig ud i at betjene sig selv på nettet. Gjern er det første sted i Silkeborg Kommune, hvor Borgerservice og biblioteket nu bor under samme tag. Med tiden betyder det, at borgerne kan få råd og vejledning i at bruge computeren til blandt andet at skrive børn op til institutions plads, søge om barselsdagpenge, bestille sundhedskort, det blå EU-bevis osv. - i hele bibliotekets åbningstid. Medarbejdere som digitale ambassadører Ansatte i Silkeborg Kommune har ikke længere mulighed for at kigge efter lønsedlen i postkassen. Silkeborg Kommune har besluttet at sige farvel til lønsedler på papir. Det er både for dyrt og utidssvarende. Silkeborg Kommune har i stedet indført elektroniske lønsedler for de ansatte. Alle medarbejdere har derfor fået tilbud om en digital signatur og en introduktion i, hvordan de bruger den, så de fremover kan hente lønsedlen elektronisk via e-boks. Tinghuset i Kjellerup blev taget i brug juleaftensdag i 1909 og kan i år fejre sin 100 års fødselsdag. Det historiske billede er taget kort efter før der blev anlagt en park foran Tinghuset, og før busten af herredsfoged og forsvarsminister Christopher Krabbe blev sat op foran huset. Busten er i dag flyttet til en plads i kanten af torvet. Bygningen er nu købt af et lokalt revisionsfirma, som påtænker at drive deres virksomhed der. Foto udlånt af Blicheregnens lokalhistoriske Arkiv 2008-pointer Silkeborg Kommune er meget optaget af at tilbyde borgerne god service i kraft af én nem og funktionel indgang for alle: nemlig Borgerservice. I 2008 er arbejdet med at tilbyde borgerne den bedst mulige service bl.a. sket ved hurtigere betjening, samarbejde med biblioteket om informationsopgaver og tilbud til medarbejdere som digitale ambassadører. 20

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Økonomiudvalget. Politisk organisation. Administrationen. HJØRRING KOMMUNE BUDGET Generelle bemærkninger - Økonomiudvalget

Økonomiudvalget. Politisk organisation. Administrationen. HJØRRING KOMMUNE BUDGET Generelle bemærkninger - Økonomiudvalget Økonomiudvalget Med et budget på 468,5 mio. kr. udgør Økonomiudvalgets område 12 % af Hjørring Kommunes samlede driftsbudget. Udvalget skal sikre, at den administrative driftsvirksomhed er i overensstemmelse

Læs mere

Økonomiudvalget. Politisk organisation. Administrationen. HJØRRING KOMMUNE BUDGET Generelle bemærkninger - Økonomiudvalget

Økonomiudvalget. Politisk organisation. Administrationen. HJØRRING KOMMUNE BUDGET Generelle bemærkninger - Økonomiudvalget Økonomiudvalget Med et budget på 474,4 mio. kr. udgør Økonomiudvalgets område 12 % af Hjørring Kommunes samlede driftsbudget. Udvalget skal sikre, at den administrative driftsvirksomhed er i overensstemmelse

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Stillings- og personprofil. Specialist til støttet byggeri Haderslev Kommune

Stillings- og personprofil. Specialist til støttet byggeri Haderslev Kommune Stillings- og personprofil Specialist til støttet byggeri Haderslev Kommune September 2017 Opdragsgiver Haderslev Kommune Adresse Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev 74 34 34 34 www.haderslev.dk

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Afsluttende status på de politisk besluttede forandringer fra Socialudvalget

Afsluttende status på de politisk besluttede forandringer fra Socialudvalget Afsluttende status på de politisk besluttede forandringer fra 2013 - Socialudvalget Indhold 1. FORANDRINGER, DER FORTSÆTTER I BUDGET 2014, jf. budgetaftalen... 2 2. FORANDRINGER, DER SØGES FORLÆNGET TIL

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Vejen Kommune 10-09-2013 Forord Vejen kommunes temaplan for Sundhed, Kultur & fritid 2014-2022 er baseret på et samarbejde på tværs

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Personalepolitik. Frederikssund kommune Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Driftsaftale 2013. Socialområdet

Driftsaftale 2013. Socialområdet Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Retur til index. Handicappolitik

Retur til index. Handicappolitik 1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Agenda Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Hvorfor byregioner? Byregioner på vej. Fremtidens vækst vil efter al

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftalen er indgået mellem Børne- og Ungeudvalget og afdelingschefen for bevilling 41 Skoler. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål.

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere