Beriget Mad - mulighed eller trussel? Konference på Christiansborg den 13. september 2001 arrangeret af Teknologirådet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beriget Mad - mulighed eller trussel? Konference på Christiansborg den 13. september 2001 arrangeret af Teknologirådet"

Transkript

1 Beriget Mad - mulighed eller trussel? Konference på Christiansborg den 13. september 2001 arrangeret af Teknologirådet

2 Indhold Forord... 2 Program Skriftlige oplæg Beriget mad: Er den til gavn for fødevareindustrien eller forbrugeren? Af Tim Lobstein 6 Berigelse af fødevarer skal det EU reguleres? Af Knud Østergård 8 Ernæringstilstanden i Danmark og EU Af Arne Astrup... 9 Beriget mad fordele og risici Af Albert Flynn 12 Beriget mad Mulighed eller trussel? Ernæring eller politik? Af Tage Affertsholt.. 17 Berigede fødevarer Af Gitte Gross. 19 Mad og sundhed i hverdagen det flertydige måltid Af Lotte Holm.. 22 Oplægsholdere: Personlig baggrund.. 23 Baggrundsgruppe Spørgepanel Foreløbig deltagerliste Baggrund/Projektbeskrivelse. 31 Konferencemappen er også tilgængelig på Teknologirådets hjemmeside, Teknologirådet Antonigade København K Tel Fax Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september 2001

3 Forord Europa-Kommissionen arbejder på et direktiv om berigelse af fødevarer, det vil sige fødevarer der tilsættes vitaminer og mineraler. Direktivets indhold ligger ikke endeligt klart, men vedtages direktivet i den foreløbige udformning, vil det betyde en kraftig liberalisering af de gældende danske fødevareregler. De danske myndigheder har hidtil fastholdt, at mad kun må beriges, hvis der er et ernæringsmæssigt behov hos størstedelen af befolkningen (fx beriges salt med jod for at modvirke skjoldbruskkirtellidelser). Europa-Kommissionens foreløbige direktivudkast bryder med dette princip, idet man overlader det til fødevareproducenterne at bestemme hvilke produkter, de vil berige og med hvad. Kontrollen med beriget mad begrænses endvidere i direktivudkastet til at fastsætte øvre grænser for den mængde vitaminer og mineraler, der må tilsættes. Disse grænser fastsættes af EU. Teknologirådet har på denne baggrund ønsket at starte en debat og afholder derfor en konference på Christiansborg den 13. september Konferencen har til formål at belyse konsekvenserne og ønskværdigheden af en harmonisering og liberalisering af lovgivningen på berigelsesområdet. Til konferencen er der indkaldt eksperter indenfor områderne ernæring, de administrative og politiske rammer, fødevaremarkedet og forbrugerinteresser. På de følgende sider kan du læse deres skriftlige indlæg. Ca. fem uger efter konferencen udgiver Teknologirådet en rapport, der bl.a. vil rumme et resumé af konferencen samt eksperternes indlæg i udvidet form. Alle deltagere på konferencen vil få tilsendt et eksemplar. Rapporten vil, ligesom denne mappe, være at finde på Teknologirådets hjemmeside, God fornøjelse Ida-Elisabeth Andersen, projektleder Bjørn Bedsted, projektmedarbejder Teknologirådet September 2001 Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september

4 Program Torsdag den 13. September 2001, kl i Landstingssalen, Christiansborg Velkomst v/ Sekretariatschef for Teknologirådet, Lars Klüver Indledning om berigelse før og nu v/ ordstyrer Jørgen Højmark Jensen, Regionschef for Levnedsmiddelkontrollen i København Erfaringer med ernæringsberigelse Hvad er beriget mad? Hvilke produkter vil fødevareindustrien tilbyde nu og i fremtiden? Tim Lobstein, The Food Commission, London om erfaringer fra udviklingen i England. Spørgsmål fra et panel af udvalgte journalister med særlig interesse for ernæring samt politikere fra Folketingets Fødevareudvalg, Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets Europaudvalg Regler og berigelsespolitik Hvad er indholdet af det forventede EU-direktiv om beriget mad? Hvorfor ønskes sådan et direktiv? Hvilke konsekvenser vil direktivet få for dansk fødevarepolitik? Kaffepause Knud Østergård, Chef for Internationalt Sekretariat, Fødevaredirektoratet. Spørgsmål fra panelet og politikerne Ernæringstilstanden i Danmark og EU Er der behov for madberigelse? Hvilke ernæringsmæssige risici er der ved en liberaliseret berigelsespolitik? Hvilke ernæringsmæssige risici er der ved en restriktiv berigelsespolitik? Arne Astrup, Professor dr. med. ved Forskningsinstitut for Human Ernæring, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, København. Albert Flynn, Professor of Nutrition ved University College of Cork, Irland og medlem af Den Videnskabelige Levnedsmiddelkomité. Spørgsmål fra panelet og politikerne. 3 Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september 2001

5 Markedet og fødevareindustrien Hvilke interesser har industrien i en mere liberal berigelsespolitik? Hvad er markedets nuværende størrelse og potentiale i Danmark og Europa? Frokost Tage Affertsholt, 3A Business Consulting. Spørgsmål fra panelet og politikerne Forbrugerspørgsmål Hvilke konsekvenser vil en liberalisering af madberigelse få for danske forbrugere? Er en forøgelse af forbrugernes valgmuligheder ønskværdig? Kaffepause Gitte Gross, cand. bron., Forbrugerrådet. Lotte Holm, PhD i sociologi: Lektor ved Forskningsinstitut for Human Ernæring, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, København. Spørgsmål fra panelet og politikerne Afsluttende debat Hvilke fordele og ulemper er der ved berigelse? Hvilke argumenter og hensyn vejer tungest? Hvordan kan man gøre danske argumenter gældende i international sammenhæng? Afslutning Spørgsmål fra panelet og politikerne og afsluttende debat. Efter konferencen vil politikerne, pressen og oplægsholderne kunne mødes til en forfriskning. Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september

6 Skriftlige oplæg: På de næste sider kan du læse eksperternes skriftlige oplæg til konferencen. De mundtlige oplæg vil ikke nødvendigvis følge de skriftlige. Oplæggene står i den rækkefølge, de vil blive præsenteret på til konferencen. Oplæggene vil også være at finde muligvis i udvidet form - i den rapport, Teknologirådet udgiver ca. fem uger efter konferencen. Rapporten vil desuden indeholde et resumé af konferencen. Alle deltagere på konferencen vil få tilsendt et gratis eksemplar af rapporten, der også vil være tilgængelig på Teknologirådets hjemmeside, 5 Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september 2001

7 Beriget mad: Er den til gavn for fødevareindustrien eller forbrugeren? af Tim Lobstein, Storbritanniens Fødevarekommission. Storbritannien har Europas vel nok mindst restriktive politik på området, beriget mad. Det er således lovmedholdeligt at tilsætte vitaminer og mineraler til praktisk taget alle former for fødevarer (med alkoholiske drikke som den væsentligste undtagelse). I forlængelse af de anstrengelser, som udfoldes fra den Europæisk Unions side på at standardisere markedet for fødevarer, foreslår Europa-Kommissionen nu et lovgrundlag for udfærdigelsen af ensartede regler over hele EU-området for berigelse af mad. For Danmarks vedkommende (såvel som for adskillige andre EU-lande) kan forslaget føre til en lempelse af eksisterende, nationale love. Såfremt Unionen tillader en sådan lempelse, vil det være det enkelte medlemsland, som skal påvise, at tilsætningen af disse stoffer udgør en sundhedsfare, om landet måtte ønske at fastholde dets nugældende, restriktive praksis på området. Det ville således være Danmark, som havde bevisbyrden i en eventuel påstand om, at tilsætningen udgjorde en sundhedsfare - og omvendt ikke fødevareindustrien, der skulle påvise, at der var såvel et behov hos, samt en gevinst for forbrugeren ved den omhandlede fremgangsmåde. I Storbritannien ser vi en ganske fri adgang til berigelse af føde-varer. Det er imidlertid vor opfattelse i Fødevarekommissionen, at engelske forbrugere ville være bedre tjent med en mindre liberal lovgivning på dette område. Denne opfattelse er resultatet af en undersøgelse omfattende hele spektret af berigede fødevarer på supermarkedshylderne i Storbritannien, hvor vi har identificeret 260 mærke(føde)varer, som indeholdte tilsatte vitaminer og mineraler. Tre fjerdedele af disse 260 produkter indeholdt store mængder af fedt, sukker eller salt, og som derfor tilhørte kategorien af madvarer, som vores sundhedsmyndigheder opfordrer forbrugerne til at spise mindre af. Berigelsen blev således ikke anvendt for at fremme befolkningssundheden, men med et potentiale for at påføre den skade. Rapporten fra Fødevarekommissionen konkluderede, at berigelse af madvarer blev anvendt som en markedsføringsstrategi, der stort set havde til formål at promovere forarbejdede madvarer såsom kiks, snacks, læskedrikke og slik. Herudover gjorde rapporten opmærksom på, at beriget mad frembød en yderligere fare for befolkningens sundhed ved følgende strategier fra producentens side: Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september

8 Forlede folk til en opfattelse af, at forbruget af tilsatte ernæringsstoffer er et fornuftigt alternativ til det at spise sunde og nærende fødevarer. Forvirre folk i spørgsmålet om, hvad der er sund mad ved at beskrive fedt- og sukkerholdige madvarer som værende sunde på grund af deres tilsætningsstoffer. Denne politik afstedkommer modsigende budskaber med hensyn til sundhedsværdien. En etikettering som fremkalder usikkerhed ved sin blotte antydning af, at berigede fødevarer indeholder flere næringsstoffer end de tilsvarende alternativer, som ikke rummer tilsætningsstoffer. Potentialet, eller risikoen for, at konsumenterne indtager for meget af et bestemt næringsmiddel, når de indtager berigede fødevarer, hvilket kan være sundhedsskadeligt, eksempelvis for gravide kvinder og deres ufødte børn. Nogle mener, at forbrugerne skal stilles frit i valget af de levnedsmiddelprodukter, de måtte foretrække, og salget af berigede fødevarer viser, at disse er populære. Men vi bør være omhyggelige med at skabe vished for, at en sådan popularitetsafstemning på behørig vis har sammenlignet berigede med ikke-berigede produkter af tilsvarende art, idet der tages højde for pris og andre faktorer. Og vi må vågent sikre os, at valget træffes uden den tilskyndelse, som gives af reklamer, mærkevareangivelser, bonusydelser i form af gaver til børn og alle de andre marketingfiduser, som producenter benytter i salgsfremstød for deres produkter. En forbrugerundersøgelse har påvist, at de adspurgte normalt accepterer tilførslen af yderligere næringsstoffer til sund mad, medens de samtidig opponerer mod samme stoffers tilsætning til mindre sund mad såsom snacks og læskedrikke, idet en sådan praksis blev anset for at være en dårlig idé. Fødevareindustrien er sig dette forhold bevidst. Ved en nylig afholdt konference udtrykte en deltager det således: Det er almindeligt accepteret, at tilsætningsstoffer, eller berigelse, bør forbedre en god fødevare og ikke anvendes til at pudse glorien på visse levnedsmidler, som har lav næringsværdi. At handle imod dette princip ville være ensbetydende med at vildlede og forvirre forbrugerne. Erfaringer fra Storbritannien viser desværre, at levnedsmidler af ringe kvalitet er dem, der oftest beriges. Vi har brug for lovgivning, som sikrer, at en sådan praksis ikke breder sig som en epidemi til hele Europa. (Eksempler på berigede levnedsmidler af britisk herkomst vil blive vist ved konferencen). Oversættelse fra engelsk ved Ole Bom 7 Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september 2001

9 Berigelse af fødevarer skal det EU reguleres? Skitse til oplæg fra Knud Østergaard, Fødevaredirektoratet. Danske regler om berigelse -hvorfor: forbrugerbeskyttelse, tilsætning i fødevarerne, ændringer i kostmønstre, forsigtighedsprincip -hvorfra: faglig rådgivning, Norden, Codex Alimentarius EU-retten -grundreglerne for samhandel -opretholdelse af nationale regler -domstolssager, hvad gør Danmark Kommissionens Hvidbog om fødevarelovgivning -hvidbogens mission -policy udmeldinger fra Kommissionen -planer vedr. næringsstoffer og berigelse Udkast til forslag om direktiv om berigelse -status for forslaget -forslagets indhold -principper for berigelse: sikkerhedsgrænser eller ernæringsmæssigt behov -konsekvenser for dansk lovgivning -markedets reaktion Fastlæggelse af grænseværdier -procedurer -involverede institutioner International udvikling Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september

10 Ernæringstilstanden i Danmark og EU Arne Astrup, professor, overlæge, dr.med. Forskningsinstitut for Human Ernæring, LMC, KVL. Er der behov for madberigelse? Spørgsmålet afføder en række overvejelse i relation til befolkningernes sundhedstilstand, fødevareindtagelse, dækning af anbefalede indtag og principper for at optimere en kost i sygdomsforebyggende øjemed. Gennemgående er underernæring et aftagende problem, medens overernæring, og i et vist omfang fejlernæring, er store og voksende problemer i EU. Der er i en række lande påvist næringsstofmangler såsom jod, vitamin C, vitamin D hos ældre og tilslørede, jern hos fertile kvinder, folat hos fertile med graviditetsønske etc., men bortset herfra anses kosten for at tilføre tilstrækkelige mængder af alle næringsstoffer til at forebygge mangeltilstande og sygdomme. Ofte fremføres argumenter for berigelse og kosttilskud på baggrund af, at den teknologiske udvikling i fødevaredyrkning og produktion har drænet vore levnedsmidler for næringsstoffer. Dette er imidlertid et udokumenteret postulat, der ikke støttes af overvågningssystemerne, og det må formodes at være myter, der fortrinsvis er myter skabt af kosttilskudsindustrien i salgsfremmende øjemed. Mangel i befolkningerne på Q 10, vitamin C og E, selen, magnesium, og krom fremføres ofte som videnskabelige facts, og i samme åndedrag markedsføres kosttilskud, som kan supplere kosten med disse næringsstoffer. Den videnskabelige dokumentation for mangeltilstande er imidlertid ikke tilstede, ligesom der ikke er belæg for gavnlige effekter, hvorimod der er mistanke om en række skadevirkninger ved at indtage høje doser af isolerede næringsstoffer. Alvorlige skadevirkninger er således fundet efter indtagelse af kosttilskud indeholdende beta-karoten, vitamin E, samt en række sporstoffer. Konkrete næringsstofmangler løses mest effektivt og sikkert ved at ændre kostsammensætningen i en rationel retning, hvis dette er muligt. Fertile kvinder med jernmangel bør spise mere magert svine-, okse-, kalve-, og lammekød, samt vildt. De ældre og tilslørede bør spise flere fede fisk, eksponeres mere for dagslys og bevæge sig mere. At anvende kosten til at korrigere næringsstofmangler har en række indlysende fordele, idet de korrigerende råd samtidig indebærer andre sundhedsmæssige fordele. Fede fisk tilfører også protein til de ældre, n-3 fedtsyrer med hjertebeskyttende virkning etc. Er kostændring ikke gennemførlig eller utilstrækkelig er en daglig vitamin-mineraltablet vel den mest enkle løsning for alle. Den koster omkring 50 øre, og indeholder stort set alle de mikronæringsstoffer der er behov for. For gravide er der særlige krav til høje indtag af folat og jern, som ikke kan tilgodeses med kosten, og her er der udviklet særlige, skræddersyede vitamin-mineral-præparater. 9 Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september 2001

11 Hvor er det så, at der er behov for berigelse? Vi har jodberigelse af salt, hvilket har fundet sted efter nøje overvejelse m.h.p. forebyggelse af skjoldbruskkirtellidelser. Hvilke andre behov er der? Fordele ved berigelse I ovenstående har jeg kort resumeret det traditionelle syn på kosttilskud og berigelse. En svaghed ved denne strategi er, at alle mennesker ikke spiser vitaminpiller, og at mange undersøgelser dokumenterer, at kun en mindre andel af de risikogrupper, som har særlige behov (børn, graviditetsønske, gravide, ammende, ældre o.s.v.) faktisk tager de tilskud, det anbefales. Man kunne så intensivere strategier for at rette op på det hvilket i øvrigt ville være et godt initiativ! Men berigelse af fødevarer med de kritiske næringsstoffer er et alternativ, og jeg synes ikke at man skal være afvisende overfor muligheden. Men man bør holde sig til streng videnskabelig dokumentation for effekt og sikkerhed, ellers eksperimenterer vi med befolkningens helbred. Berigelse af brød og cerealier med folinsyre kunne bidrage til at forebygge en række medfødte misdannelser, og det er vanskeligt at få øje på ulemper herved. I USA er dette gennemført, og man mener allerede nu at kunne se en gunstig effekt, ligesom at det er muligt at berigelsen vil have andre gunstige virkninger, såsom færre depressioner og kognitive problemer hos ældre. Folinsyre er relativt ugiftigt, og menes ikke at indebære væsentlige risici for bivirkninger og overdosering. Spørgsmålet er, om det er de rette personer, der vil opnå et øget indtag. Berigelse med vitamin D (f.eks. mælk) har ligeledes været på tale, men Fødevaredirektoratet har vurderet sagen, og konkluderet at det ikke er indiceret for nuværende, men at kosttilskud til de sårbare grupper er en mere rationel forebyggelse. Ulemper ved berigelse Gennemgående er den største risiko ved berigelse vores fundamentale uvidenhed om effekt, sikkerhed og optimal dosering af næringsstoffer hos forskellige mennesker. Man bør ikke foretage berigelse med bestemte næringsstoffer eller anvende kosttilskud til raske personer, uden at solidt videnskabeligt grundlag kan retfærdiggøre det. Et sådant er ikke tilstede for langt de fleste næringsstoffer. Overdosering, ubalance og interaktion For eksempel er det først efter gennemførelsen af mega-trials på mennesker, at det blev påvist af høje doser beta-karoten kunne føre til lungekræft samt en række andre sygdomme, og at vitamin E kan føre til blødninger, herunder alvorlige hjerneblødninger. I England førte påvisning af 204 tilfælde af overdosering med vitamin D (hypercalcæmi) til berigelsesophør. Interaktioner mellem forskellige næringsstoffer kan føre til ubalancer og negative helbredsvirkninger. For eksempel kan jerntilskud hæmme optagelsen af zink, og Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september

12 mangan og kobber kan også hæmme zinkoptagelsen. Folinsyre kan maskere manglen på B-vitamin. Men herudover er der også eksempler på en række næringsstoffer, hvor der ikke er belæg for at det skulle indebære nogen risiko ved berigelse. Men denne mangel på belæg skyldes fortrinsvis en fundamental mangel på store videnskabelige undersøgelser, hvor effekt og sikkerhed er blevet belyst. Der er talrige potentielle negative konsekvenser af berigelse af fødevarer. I visse EUlande (ex. Spanien) kan der allerede i dag købes bolsjer beriget med vitamin C, og fænomenet giver anledning til en del overvejelser. Umiddelbart er der næppe nogen risiko for vitamin C overdosering, men tilsætningen kan bidrage til at legitimere et større indtag af slik, som dermed vil resultere i det modsatte af hensigten: En fortyndet næringsstoftæthed, og større indtag af tomme kalorier. Konklusion Berigelse af fødevarer bør holdes åben som en mulighed for at forbedre befolkningsgruppers sundhed og forebygge sygdomme. Det er imidlertid påkrævet med en meget streng grad af videnskabelig dokumentation for såvel effekt som sikkerhed, og mangelen på sådan en viden er fortsat udtalt, men desværre ikke erkendt af fortalerne. Sporene for de store lodtrækningsstudier med beta-karoten og vitamin E skræmmer. Før disse studier blev gennemført blev begge stoffer anset for at være harmløse og ugiftige. 11 Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september 2001

13 Beriget mad fordele og risici Albert Flynn, Division of Nutritional Sciences, Department of Food Science, Food Technology and Nutrition, University College, Cork, Irland. Indledning Dette oplæg fokuserer på fødevareproducenters frivillige tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer (frivillig berigelse), som er noget helt andet end den obligatoriske tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer, der kan finde sted ud fra særlige EU- eller nationale regler (obligatorisk berigelse). Fabrikanters frivillige berigelse finder sted af adskillige grunde, som for eksempel: 1. erstatning tilsætning af næringsstoffer til en fødevare, som er gået tabt i løbet af en forsvarlig fremstilling, eller i løbet af almindelige opbevarings- og behandlingsforløb. 2. for at sikre ækvivalent ernæringsmæssigt indhold i erstatningsfødevarer. 3. berigelse tilsætning af et eller flere næringsstoffer til en fødevare, uanset om varen normalt indeholder disse, for at tage hensyn til - bevist mangel på et eller flere næringsstoffer i befolkningen eller i særlige befolkningsgrupper - mulig manglende indtagelse af næringsstoffer, grundet ændrede spisevaner - nyere, anerkendt videnskabelig viden om hvilken rolle mikronæringsstoffer spiller for sundheden (fx folinsyres evne til at forebygge neuralrørsdefekter i fosterudviklingen) Frivillig berigelse reguleres af forskellige nationale regler. Blandt EU-landene fører Irland og Storbritannien for øjeblikket hvad nogle vil anse for en liberal politik - tilsætning af næringsstoffer til fødevarer er tilladt, under forudsætning af at denne tilsætning ikke gør madvaren sundhedsfarlig samt at varen er korrekt mærket. Til dato lader disse landes erfaringer til at være overvejende positive, og vidner om ernæringsmæssige fordele, uden forøgede risici for forbrugerne, og en ansvarlig tilgang fra fødevareproducenternes side. Som sådan kan disse erfaringer være et fingerpeg om mulige udviklinger i andre europæiske lande, hvis frivillig berigelse skulle blive harmoniseret i EU. Er der et behov for (frivillig) berigelse af mad? Det er muligt at få alle de vitaminer og mineraler i de mængder, der er blevet videnskabeligt påvist som nødvendige for normal udvikling og et sundt helbred, ved at spise en varieret og tilstrækkelig kost. Og mens det lader til at flertallet af befolkningen i Europa indtager tilstrækkelige mængder for de fleste vitaminer og mineralers vedkommende, er der dog også tegn på at dette ikke gælder for alle vitaminer og mineraler i alle befolkningsgrupper i EU. Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september

14 Videnskabelige undersøgelser i forskellige EU-lande har vist utilstrækkelig indtagelse eller ringe ernæringsmæssig status for et antal vitaminer og mineraler, inklusive: D-vitamin børn, teenagere, ældre E-vitamin børn K-vitamin ældre B6-vitamin B6 ældre B12-vitamin ældre, vegetarer B2-vitamin ældre Folat kvinder i den fødedygtige alder, ældre C-vitamin ældre Kalk kvinder i alle aldre Jern børn, kvinder i den fødedygtige alder Zink børn Jod alle aldre Ud over indtagelse af en varieret og tilstrækkelig kost er berigelse (obligatorisk og frivillig) og brug af kosttilskud midler, der kan hjælpe med til at opnå et tilstrækkeligt ernæringsmæssigt niveau i de forskellige befolkningsgrupper. I praksis vil en kombination af disse fremgangsmåder have størst chance for at lykkes, idet begge har begrænsninger. Kosttilskud kan være et vigtigt bidrag til et enkelt individs ernæringstilstand, men er generelt ikke et effektivt middel på befolkningsplan, idet kostrådene ikke efterleves. Obligatorisk berigelse har vist sig effektivt som behandling af specifikke ernæringsspørgsmål i store befolkningsgrupper på en målrettet måde, fx tilsætning af jod til salt for jodmangel. Det er dog en mindre vellykket fremgangsmåde når der er forskellige mangler på næringsstoffer i kosten fordelt over flere undergrupper i befolkningen. Derudover kan det også begrænse forbrugernes valgmuligheder. Dette er et vigtigt aspekt, siden obligatorisk berigelse til fordel for en befolkningsgruppe kan indebære reelle (men forsvarlige i forhold til den generelle folkesundhed) sundhedsrisici for andre befolkningsgrupper. Der er tradition for forbrugermodstand til obligatorisk berigelse, og fx er forbrugernes manglende valgmuligheder blevet nævnt i den debat der bølger i Storbritannien for øjeblikket om et forslag om obligatorisk berigelse af mel med folinsyre til forebyggelse af neuralrørsdefekter. På den anden side bidrager frivillig berigelse til forbrugernes valgmuligheder og der er tegn på at det giver ernæringsmæssigt gode resultater. Fødevarer som er blevet frivilligt beriget med vitaminer og mineraler indeholder ernæringsmæssigt signifikante mængder af disse næringsstoffer, og det er blevet vist at de bidrager positivt til det generelle indtag af næringsstoffer samt afhjælper kostens mangler hvad angår en række næringsstoffer. Selvom frivillig berigelse kan anses for at være et offentligt indgreb for folkesundheden, er det ikke en målrettet indblanding, og de forventede fordele er 13 Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september 2001

15 mindre klart defineret end for obligatorisk berigelse. Fødevareproducenter kan tilsætte fødevarerne næringsstoffer efter regler der skal sikre at produkterne er ufarlige, forbrugernes helbred beskyttes, (og, for nogles vedkommende, forbedres) samt at forbrugerne bliver ordentligt vejledt. I denne situation har fødevareproducenterne en vigtig rolle at spille med hensyn til at forbedre folkesundheden under kontrol af tilsynsførende instanser. Hvad er de ernæringsmæssige risici (og fordele) ved frivillig berigelse? Der er potentielle risici forbundet med frivillig berigelse af fødevarer med vitaminer og mineraler. Disse risici kan dog styres effektivt af tilsynsførende instanser og fødevareproducenterne, således at forbrugernes sundhed bliver beskyttet. Det bør også anerkendes at der er potentielle fordele. Den primære risiko ved frivillig berigelse er muligheden for overdreven indtagelse af vitaminer og mineraler. Man ved at visse vitaminer og mineraler kan skade helbredet hvis de indtages i overdrevne mængder. Dette nødvendiggør fastsættelse af ufarlige maksimalværdier for tilsætning til fødevarer for at sikre at den normale brug af disse produkter, i overensstemmelse med producentens instruktioner og i sammenhæng med en varieret kost, er ufarlige for forbrugeren. Ufarlige maksimalværdier for tilsætning til fødevarer skal fastsættes under hensyntagen til det højest tålelige indtag (the tolerable upper intake level, forkortes UL). UL er det maksimale niveau for jævnlig daglig indtagelse af et næringsstof (fra alle kilder) der ikke menes at frembyde nogen risiko for uønskede indvirkninger på den menneskelige sundhedstilstand. UL-værdier sættes på et niveau der ikke frembyder nogen nævneværdig risiko for de mest følsomme medlemmer af den almindelige befolkning. Den Videnskabelige Levnedsmiddelkomité under EU er for øjeblikket i gang med at fastlægge UL for vitaminer og mineraler med anvendelse af videnskabelig risikovurdering. For at sikre forbrugernes sundhed bør maksimalværdierne for tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer fastsættes på et niveau så indtagelsen af disse ikke overskrider UL. Den videnskabelige fremgangsmåde til fastsættelsen af sådanne værdier er blevet skildret i to nye rapporter, en fra et ekspertpanel nedsat af ILSI Europe og en anden fra AFSSA (den franske levnedsmiddelstyrelse), som konkluderer at et stort udvalg af vitaminer og mineraler uden risiko kan tilsættes fødevarer, i et ernæringsmæssigt vigtigt omfang i forhold til de nuværende europæiske kostvaner. Frivillig berigelse lader ikke til at bidrage til overdrevent indtag af vitaminer og mineraler i EU. For eksempel viste en undersøgelse i Irland for nylig af et repræsentativt udsnit af voksne mellem år (the North/South Ireland Food Consumption Survey) at, for de fleste vitaminer og mineralers vedkommende, oversteg indtagelsen fra alle kilder (fødevarer, inklusive berigede fødevarer og Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september

16 tilskud) ikke UL. En mindre del af befolkningen havde indtag der lå over UL for jern (3.5% af kvinderne, især pga. brug af tilskud) og forstadie-a-vitamin (2% af mænd og kvinder). Hvis man fraregnede frivillig berigelse blev disse befolkningsgrupper ikke påvirket. Undersøgelsen viste også at andelen af frivilligt berigede fødevarer i kosten er lille. Det gennemsnitlige daglige indtag af kalorier fra berigede fødevarer var ca. 3%, hvilket ligger langt under det teoretiske maksimum (sat til ca. 50%) hvis alle fødevarer der potentielt kan beriges blev beriget. Af de 2914 fødevarer der ifølge undersøgelsen blev indtaget, bliver 77 (2.5%) for øjeblikket frivilligt beriget med et eller flere næringsstoffer, især spiseklare morgenmadsprodukter, drikkevarer og mælk. Omkostningerne samt teknologiske begrænsninger for tilsætning af næringsstoffer begrænser både antallet og mængden af mikronæringsstoffer der tilsættes en fødevare, såvel som andelen af fødevarer der bliver beriget. Den relativt lille forekomst af berigelse af mad i europæiske lande hvor frivillig tilsætning af næringsstoffer for øjeblikket er tilladt, kan nok delvist tilskrives sådanne begrænsninger. Nogle har udtrykt bekymring for at berigelse kunne have en uønsket virkning på udvalget af fødevarer samt kostbalancen, fx ved forvirrende kostråd til forbrugerne, eller ved at påvirke forbrugerne til at spise berigede fødevarer på bekostning af andre (mere nærende) fødevarer. Det begrænsede materiale der er tilgængeligt på området bekræfter dog ikke dette, og antyder at det modsatte kan være tilfældet. Fx viser den tidligere nævnte irske kostundersøgelse at, i sammenligning med forbrugere der ikke indtog berigede fødevarer, havde forbrugere der indtog disse højere indtag af kulhydrater (som % af samlet kalorieindtag), kostfibre, mange mikronæringsstoffer [vitaminerne B1, B2, B6, B12, og C, niacin, folat, kalk, magnesium, jern og zink] og lavere indtag af fedt (som % af samlet kalorieindtag). Med øget indtag af berigede fødevarer fulgte der: - reduceret anslået forekomst af ernæringsmæssig mangel på vitaminerne B2, folat, C-vitamin, kalk, jern, zink hos kvinder og på vitaminerne B2, C-vitamin og zink hos mænd. - reduceret indtag af fedt (som % af samlet kalorieindtag) og øget indtag af kulhydrater. - forbedret efterlevelse af kostrådene hvad angår indtag af fedt, kulhydrater, fibre, og frugt og grøntsager. Disse resultater tyder på at indtag af berigede fødevarer er forbundet med en forbedret ernæringsmæssig tilstand i befolkningsgrupperne samt bedre efterlevelse at tidens kostråd om sundere spisevaner. Studier af forbrugere (børn og voksne) af berigede morgenmadsprodukter i udvalgte lande (bl.a. Irland, Storbritannien, Frankrig og Spanien) støtter denne konklusion. 15 Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september 2001

17 Hvad er de ernæringsmæssige risici ved en restriktiv berigelsespolitik? Som tidligere skitseret har frivillig berigelse af fødevarer med vitaminer og mineraler vist sig at have betydelige ernæringsmæssige fordele, i form af øget indtag og reduktion i forekomsten af ernæringsmæssige mangler på en række næringsstoffer i forskellige befolkningsgrupper. Frivillig berigelse tilbyder endnu en værdifuld valgmulighed i kosten, og uden den kan opnåelse af en ernæringsmæssigt tilfredsstillende tilstand blive mere problematisk for et betragteligt antal forbrugere i EU. Hvilke ernæringsmæssige principper skal ligge til grund for en politik på området for frivillig berigelse? De primære principper til grund for en sådan politik er: - Mængden af vitaminer og mineraler der tilsættes fødevarer bør ikke være så stor at forbrugerne udsættes for forhøjet risiko for overdrevent indtag ved disse produkters almindelige brug, i overensstemmelse med producentens instruktioner, og i sammenhæng med en varieret kost. - Vitaminer og mineraler bør tilsættes i ernæringsmæssigt signifikante mængder og i en form der let optages og anvendes i kroppen. - Ernæringsmæssige indholdsdeklarationer og påstande bør give præcise og nyttige oplysninger således at forbrugerne ikke vildledes. Alle disse principper kan uden videre indarbejdes i lovgivningen og implementeres effektivt. Det anerkendes at implementering af en sådan politik vil kræve tilsynsførende instanser der kan påtage sig kontrollen med fx mængden af næringsstoffer der tilsættes fødevarer, ernæringsmæssige indholdsdeklarationer og påstande, samt indtag af vitaminer og mineraler fra berigede fødevarer i de forskellige befolkningsgrupper. Det ville også kræve at almen kostrådgivning til offentligheden tilpasses disse yderligere nyttige kilder til bestemte vitaminer og mineraler og til at videregive oplysninger om hvilken rolle berigede fødevarer spiller i en varieret kost. Konklusioner Frivillig berigelse af fødevarer med vitaminer og mineraler har vist sig at have betydelige ernæringsmæssige fordele og tilbyder endnu en værdifuld valgmulighed i kosten, og uden den kan opnåelse af en ernæringsmæssigt tilfredsstillende tilstand blive mere problematisk for et betragteligt antal forbrugere i EU. Erfaringer fra flere EU-lande viser at en sådan politik kan implementeres uden nævneværdig sundhedsrisiko og at den i vidt omfang accepteres af forbrugerne. Oversættelse fra engelsk ved Lotte Follin Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september

18 Beriget mad Mulighed eller trussel? Ernæring eller politik? Abstract: Markedet og fødevareindustrien Tage Affertsholt, 3A Business Consulting. Indledningsvis vil indlægget på et mere overordnet plan diskutere beriget mad i relation til andre fødevarer, herunder funktionelle fødevarer, kosttilskud m.v. samt præcisere de regulatoriske forhold, der er gældende for disse fødevarer. EU Kommissionens udkast til direktiv om tilsætning af næringsstoffer skal ses som et element i EU s ernæringspolitik som beskrevet i EU Kommissionens White Paper on Safety. Dette initiativ er således et af flere initiativer. Tidligere sidste år fremsatte EU Kommissionen forslag til harmonisering af reglerne for kosttilskud og senest har Kommissionen udarbejdet et arbejdspapir vedrørende ernæringsmæssige og funktionelle anprisninger. Efterfølgende vil Kommissionen tage spørgsmålet om egentlige sundhedsanprisninger af fødevarer op. Baggrunden for disse tiltag skal søges både i ernæringspolitiske og handelspolitiske forhold. Dels viser undersøgelser indenfor EU, at dele af EU s befolkning ikke har et tilstrækkeligt og i endnu mindre grad et optimalt indtag af næringsstoffer og dels udgør området kosttilskud og berigede fødevarer et væsentlig problem i relation til funktionen af det indre marked. I relation til spørgsmålet om berigelse af fødevarer har EU Kommissionen i lighed med EU s generelle politik vedrørende fødevarer og ernæring valgt at tage udgangspunkt i princippet om food safety, altså fødevaresikkerhed. Direktivforslaget har indbygget en positivliste for hvilke næringsstoffer, der kan tilsættes og vil angive sikre maksimumsgrænser for disse næringsstoffer efter en nøje risikovurdering af EU s videnskabelige komite for fødevarer. Sikkerhedsprincippet er fundamentalt og samtidig formentlig det eneste, der på dette område vil kunne sikre funktionen af det indre marked. Det fremsatte forslag vil naturligvis være til fordel for fødevareindustrien på den måde, at industrien kan producere det samme produkt til alle markeder, samt fremme industriens satsning på ernæring og innovation af sundere fødevarer. Forslaget indebærer også, at forbrugerne frit vil kunne vælge mellem berigede og ikke berigede fødevarer. Muligheden for en positiv samfundsøkonomisk effekt foreligger også. En højere grad af eksempelvis berigelse af flere fødevarer med calcium og D-vitamin, vil formentlig kunne medføre en reduktion i det danske samfunds udgifter på i alt ca. 5 mia. kr. årligt som følge af osteoporose. 3A Business Consulting J.M. Mørks Gade 1 Postbox 5104 DK-8100 Aarhus C - Denmark Tel Fax Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september 2001

19 I Danmark kan forbrugerne i forvejen købe vitaminer og mineraler i form af kosttilskud og forbrugerne kan således indtage præcis de mængder, som ønskes. Dette forhold har ikke medført problemer for den danske befolkning og der er derfor heller ingen grund til at tro, at berigelse af fødevarer i henhold til EU Kommissionens forslag indebærer nogen risiko for sundheden, snarere tværtimod. Fordelen ved berigelse af fødevarer med næringsstoffer som til eksempel salt med jod er, at det gavner befolkningen som helhed inklusive svage grupper, medens kosttilskud naturligvis kun er til gavn for de grupper, som aktivt køber disse. Erfaringen har vist, at de i forvejen mest sunde også er de største forbrugere af kosttilskud. Spørgsmålet om der er risici forbundet med berigelse af fødevarer og et frit marked for kosttilskud er også blevet undersøgt. I England, hvor der i mange år har været tradition for en liberal berigelsespolitik, er der således ikke fundet nogen sikkerhedsmæssige problemer. Indlægget vil endvidere fokusere på forbrugernes ændrede livsstil, holdninger til berigelse og præferencer med hensyn til fødevarer. Indlægget vil også kort præsentere facts og udviklingstrends omkring markedet for berigede fødevarer. Kommissionen har med sit forslag taget udgangspunkt i forbrugernes sikkerhed og frie valg og har ønsket at gøre op med nationale myndigheders og embedsmænds styring af dette område. EU Kommissionen ønsker med andre ord farvel til formynderi og velkommen til den informerede forbrugers frie valg. Derfor spørgsmålet, om denne debat ikke i for mange år har været præget for meget af politik og for lidt af ernæring? 3A Business Consulting J.M. Mørks Gade 1 Postbox 5104 DK-8100 Aarhus C - Denmark Tel Fax Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september

20 Berigede fødevarer Af bromatolog Gitte Gross, Forbrugerrådet Som reglerne er i dag i Danmark, må tilsætning af næringsstoffer (vitaminer og mineraler) til fødevarer, dvs. berigelser kun ske med myndighedernes godkendelse. Man skelner mellem berigelser der erstatter nogle af de næringsstoffer, der bl.a. går tabt i forarbejdningsprocessen og de egentlige berigelser, hvor næringsstoffer tilsættes produkter i større mængder end oprindeligt forekommende eller til fødevarer, hvor de ikke hører hjemme naturligt. I forhold til de egentlige berigelser er det et meget begrænset udvalg af fødevarer, der må beriges - i Danmark. Det er netop gjort obligatorisk at berige salt med jod, og myndighederne undersøger og overvejer om det samme skal gøres gældende med bl.a. selen og D-vitamin. De danske regler for berigelser, der bygger på de retningslinier, der er beskrevet af Codex Alimentarius 1 (1), indebærer: at berigelser kun bør finde sted, hvis der er bevist et reelt behov for tilsætningen i store dele af befolkningen, at tilsætningerne ikke gør skade på de mennesker, der allerede får tilstrækkeligt af vitaminet eller mineralet og, at de berigede fødevarer rent faktisk spises af mennesker, der har behov for dem. Forslag om nye regler fra EU Men reglerne om berigelse er meget forskellige i de enkelte lande i EU. Derfor har Kommissionen i juli 2000 fremsat et foreløbigt - forslag om berigelse af fødevarer i EU (2). Det er et forslag, der, hvis det vedtages, tillader at berige stort set alle typer af fødevarer med et meget stort udvalg af vitaminer og mineraler. Ud fra et forbrugersynspunkt er der tale om et meget liberalt forslag, der hovedsageligt varetager fødevareproducenternes interesser frem for forbrugernes, i og med forslaget primært er begrundet i et behov for regler, der kan skabe rum for fødevarernes fri bevægelighed i EU. Forbrugerorganisationerne i Europa ser EU s forslag som resultatet af et massivt pres fra fødevareindustrien i Europa, der ønsker en åbning i forhold til funktionelle fødevarer, som vurderes at have et stort økonomisk vækstpotentiale i Europa. Forbrugernes skræk for sygdomme og interesse for sundhed opnået gennem nemme løsninger, har hidtil gjort helsekostmarkedet til et særdeles lukrativt marked. Så lukrativt, at fødevareproducenterne nu også ser deres mulighed for at få en del af kagen med de funktionelle fødevarer. Funktionelle fødevarer har gennem en årrække været markedsført i udlandet, specielt i Japan med 1 Codex Alimentarius er et internationalt organ grundlagt af FAO/WHO, som udarbejder retningslinier for standarder for handel og mærkning af fødevarer. Standarderne er afgørende ved handelsmæssige tvister i WTO. Der er ikke krav om, at de skal indføres i nationalstaterne lovgivning, men de har stor indflydelse på mange landes nationale fødevarelovgivning. 19 Beriget mad Teknologirådets konference den 13. september 2001

Beriget Mad - mulighed eller trussel?

Beriget Mad - mulighed eller trussel? Beriget Mad - mulighed eller trussel? Konference afholdt af Teknologirådet. Resumé og ekspertindlæg fra konference på Christiansborg den 13. september 2001 Rapport: Beriget mad mulighed eller trussel?

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5 Indholdsfortegnelse 1. Resumé....side 2 2. Sundhedsfremmende fødevarer..side 3 3. Kosttilskud...side 4 4. D-vitamin indtag og status side 5 5. Fisk indtag og anbefaling side 5 6. Frugt og grønt indtag

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer 19. maj 2014 meps Deres sagsnr: 2014-27-33-00009/DWL Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming Cand.brom/Ernæring Sendt pr. e-mail til: dlw@fvst.dk & maola@fvst.dk Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Plantedirektoratet/departement Sagsnr.: PD 11-2221-000001/Dep. sagsnr.: 10815 Den 29. juni 2011 FVM 903 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse.

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse. 5. december 2014 Høringsnotat for LRAIC-mobil tale og sms Erhvervsstyrelsen sendte udkast til LRAIC-prisafgørelser for mobilterminering af taleopkald og sms for 2015 med tilhørende LRAIC-model i høring

Læs mere

Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen

Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med.

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Syg af reklamer Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015 Torben Jørgensen Professor, enhedschef, dr.med. 1 Jeg har

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Vi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke

Vi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke Vi har pålagt os selv et særligt ansvar Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke Alle har krav på ordentlig markedsføring - børn har krav på særlig beskyttelse Danske læskedrikproducenter har pålagt

Læs mere

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes.

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes. EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE December 2012 VEJLEDNING TIL BRUG FOR MYNDIGHEDERS KONTROL MED OVERHOLDELSE AF EU-LOVGIVNINGEN OM: Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Januar 2014 Klub Æblebørn Guld Tema

Januar 2014 Klub Æblebørn Guld Tema Januar 2014 Klub Æblebørn Guld Tema Velkommen til Klub Æblebørn. Og Velkommen til 2014! Rigtig rigtig glædelig nytår. Jeg håber du har haft den skønneste juleferie. Og at I har haft en rigtig dejlig nytårsaften.

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 19. december 2002 PE 319.380/1-25 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til betænkning (PE 319.380) Catherine Stihler om

Læs mere

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Fem råd om detailsalg af kosttilskud side 2 >> 1. Oplys gerne om produktets indhold side 3 >> 2. Oplys gerne om produktets virkning, hvis virkningen

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb.

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb. Ernæring Det meste af det, der står i dette afsnit, er gældende for alle mennesker, dvs. at du også kan bruge det, når du skal vælge kostsammensætningen for dig selv og din familie. For børn under to år

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM

OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM Dr Rodney Gray DSM Nutritional Lipids (a Division of DSM Nutritional Products LLC) 6. juli 2012 NFU 786 OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM Kære Rodney Gray Jeg

Læs mere

Vedlagt fremsendes på vegne af Bager- og Konditormestre i Danmark og Håndværksrådet brev til Folketingets Skatteudvalg om forslag til fedtafgiftslov.

Vedlagt fremsendes på vegne af Bager- og Konditormestre i Danmark og Håndværksrådet brev til Folketingets Skatteudvalg om forslag til fedtafgiftslov. Til Folketingets tolke Skatteudvalg 29. oktober 2010 Vedr. Fedtafgiftsloven Vedlagt fremsendes på vegne af Bager- og Konditormestre i Danmark og Håndværksrådet brev til Folketingets Skatteudvalg om forslag

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Guide: Tab dig med lynkur

Guide: Tab dig med lynkur Guide: Tab dig med lynkur Mange kure lover stort vægttab på kort tid, men virker de? BT har testet en af de mest populære lynkure, kålsuppekuren Af Stine Kjærside, oktober 2012 03 Tab dig med kålsuppen

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere