FremKom Frederikshavn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FremKom Frederikshavn"

Transkript

1 Marts 2011 FremKom Frederikshavn FremKom Frederikshavn undersøger en række virksomheder i Frederikshavn Kommune, som hører under de fire vækstspor: Det Maritime Energi Oplevelsesøkonomi og Vækst Fødevarer

2

3 FORORD Hermed præsenteres resultaterne af FremKom Frederikshavn og de anbefalinger, der blandt andet er udarbejdet i forbindelse med afholdelse af en for projektet afsluttende konference. Baggrunden for at igangsætte FremKom (Fremtidens Kompetencer) Frederikshavn undersøgelsen bunder i, at Frederikshavns-området blev hårdt ramt af den finansielle krise, som resulterede i flere virksomhedslukninger og dermed store fyringsrunder. Dertil kom en udsigt til en negativ udvikling i arbejdsstyrken i fremtiden. Der opstod dermed et behov for at undersøge virksomhedernes kompetencebehov i fremtiden samt de lediges, og til dels de beskæftigedes, kompetencer på nuværende tidspunkt. FremKom Frederikshavn er inspireret af det regionale FremKom-projekt (FremKom Kompetence-udfordringer i Nordjylland. Hovedrapport. Oktober 2008). Det regionale FremKom-projekt undersøger seks brancheklyngers kompetencebehov på sigt. FremKom Frederikshavn adskiller sig fra det regionale, da FremKom Frederikshavn også kigger på arbejdsstyrken. Formålet med at kigge på både virksomhedernes kompetencebehov og arbejdsstyrkens kompetencer har været at undersøge det gab mellem efterspørgsel og udbud, der måtte fremkomme. FremKom Frederikshavn undersøger en række virksomheder i Frederikshavn Kommune, som hører under de fire vækstspor: Det Maritime, Energi, Oplevelsesøkonomi og Vækst samt Fødevarer. De fire vækstspor er de områder, Frederikshavn Kommune har valgt at satse på i fremtiden. Formålet med FremKom Frederikshavn har været at udarbejde en her og nu analyse af områdets virksomheder og arbejdskraft. Analysen har medvirket til at identificere de udfordringer, som Frederikshavn Kommune står over for i den nærmeste fremtid på arbejdskraftsiden. Dette har ført til udarbejdelsen af en FremKom Handlingsplan, som er blevet udarbejdet i samarbejde med og inspireret af en dialog mellem politiske interessenter, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, Jobcenteret, faglige organisationer og Det Lokale Beskæftigelsesråd. FremKom Handlingsplanen er et forslagskatalog til, hvordan Jobcenteret, uddannelsesinstitutionerne, de faglige organisationer, erhvervslivet m.fl. kan agere på de udfordringer, som analysen har bragt frem i lyset. Handlingsplanen skal være med til at sikre en kompetent arbejdsstyrke til virksomheder i kommunen både på kort sigt og på lang sigt. Det har hele vejen igennem været et vigtigt formål med FremKom Frederikshavn, at det ikke blot bliver endnu en rapport, men i stedet et nyttigt redskab i forhold til at kunne agere med det samme på de udfordringer, Frederikshavn Kommune står overfor. Det har derfor også været vigtigt at inddrage eksterne parter for at høre deres bud på mulige effektive initiativer i forhold til de udfordringer Frederikshavn står overfor. Dette er sket gennem flere faser. I juni 2010 blev der afholdt en opstartskonference og i november 2010 blev den afsluttende konference afholdt hvor de forskellige eksterne parter deltog. Konferencedeltagerne bestod af politikere, erhvervslivet, de faglige organisationer, uddannelses institutioner, jobcenteret m.fl. En dialog mellem deltagerne førte til forslag til fremtidige initiativer for, at sikre kompetent og nok arbejdskraft til Frederikshavn. Vi håber med denne rapport at kunne sætte kompetenceudvikling på programmet hos alle parter i Frederikshavn Kommune. Håbet er dermed også på at rapporten vil blive anvendt parterne imellem. Projekt FremKom Frederikshavn er udarbejdet på baggrund af midler fra Vækstforum, Region Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland og Frederikshavn Kommune. 3

4 Indholdsfortegnelse 3 Forord 5 1 Udfordringer og anbefalinger - Sammenfatning 7 2 Læsevejledning Undersøgelsesmetoder Definitioner 10 3 Den demografiske udfordring Aldersbetinget fald i arbejdsstyrken Erhvervsstrukturen 14 4 Virksomhedssporet De fire vækstspor Forventninger til fremtiden og kompetencebehov Eksisterende kompetencer og fremtidige behov Opsamling af virksomhedssporet 42 5 Ledighedsprocent Omfanget af ledigheden i Frederikshavn Kommune De lediges uddannelsesniveau De lediges karakteristika De lediges bløde kompetencer Erfaring og fremtid Opsamling for ledighedssporet 65 6 Udfordringer 68 7 FremKom anbefalinger 4

5 1 Udfordringer og anbefalinger - Sammenfatning En prognose for udviklingen i befolkningen i Frederikshavn Kommune viser, at der inden for ganske få år sandsynligvis vil opstå en begyndende mangel på arbejdskraft. På nuværende tidspunkt ser det ud som om, at det især bliver manglen på faglærte og højtuddannede, der bliver mest udbredt. Denne mangel kan til dels imødekommes ved at igangsætte initiativer nu. En prognose for udviklingen i befolkningen i Frederikshavn Kommune viser, at der inden for ganske få år sandsynligvis vil opstå en begyndende mangel på arbejdskraft. På nuværende tidspunkt ser det ud som om, at det især bliver manglen på faglærte og højtuddannede, der bliver mest udbredt. Denne mangel kan til dels imødekommes ved at igangsætte initiativer nu. Undersøgelsen dækker de fire valgte vækstspor i Frederikshavn Kommune: Det maritime, Energi, Oplevelser og vækst samt Fødevarer. Indenfor disse fire vækstspor har 23 virksomheder, med i alt medarbejdere, deltaget i undersøgelsen. Stort set alle virksomheder har forventninger om at ansætte flere medarbejdere indenfor det kommende år, især faglærte med specialuddannelser og ufaglærte med særlige kvalifikationer. Det er dog ikke alle virksomhederne, der tror, de kan skaffe den rette arbejdskraft med de rette kompetencer i kommunen, indenfor det næste års tid. Virksomhederne i de fire vækstspor efterspørger kompetencer specifikt til deres branche, men også mere generelle kompetencer, så som projektledelse, it-kompetencer innovation, samarbejdsevner mm. En undersøgelse af de ledige i Frederikshavn Kommune har givet et overblik over deres kompetencer samt hvor det er udfordringerne i henhold til virksomhedernes behov opstår. Med den demografiske udvikling og udviklingen i erhvervslivet i Frederikshavn Kommune tyder meget på, at der opstår en begyndende mangel på arbejdskraft inden for blot nogle få år. Der ligger derfor en opgave i at sikre, at arbejdsstyrken har de kompetencer, virksomhederne efterspørger. En kompetent arbejdsstyrke er ikke kun nødvendig for det nuværende erhvervsliv, men også i forhold til at kunne tiltrække nye virksomheder. Anbefalingen lyder derfor på, at der skal ord og billeder på virksomhedernes behov, så det bliver tydeligt, hvad arbejdsstyrken skal kunne. Det er derfor også vigtigt med dialog mellem virksomheder, jobcenteret, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer, således der i fællesskab kan udarbejdes planer for, hvordan man giver arbejdsstyrken de rette kompetencer løbende. Jobrotation er et redskab, som flere lægger vægt på bør anvendes til kompetenceudvikling, da det ikke blot sikrer kompetenceudvikling til ledige, men også til de beskæftigede. Ved jobrotation sendes den ansatte på efteruddannelse, mens en ledig ansættes som vikar eller i løntilskud. Det er vigtigt, at faglige organisationer og virksomheder motiverer beskæftigede og ledige til at indgå i jobrotation. Virksomhederne har som nævnt specifikke branchebehov og mere generelle behov på tværs af de fire vækstspor. Anbefalinger går derfor på, at der først uddannes bredt i de generelle kompetencebehov og derefter fordeles ud på uddannelse i de branchespecifikke kompetencebehov. For mange af de ledige gælder det, at de gerne vil lære og gerne vil tage en uddannelse. Mange ser dog økonomien som en udfordring, da påbegyndelse af uddannelse i nogle situationer vil betyde lavere indtjening. Det er derfor vigtigt at have denne udfordring med i overvejelserne ved planlægning af kompetenceudvikling. Ud over den økonomiske udfordring er der også en læringsmæssig udfordring. Flere ledige kan ikke klare længerevarende undervisning på en skolebænk, men har brug for mere praktisk undervisning f.eks. i form af håndværktøjskurser og lignende ude på virksomheder. Dette vil også være med til at give de ledige et branchekendskab. 5

6 Den demografiske udvikling peger i retningen af, at befolkningstallet i Frederikshavn Kommune er faldende de næste mange år ud i fremtiden, og det samme gælder arbejdsstyrken. Det er derfor vigtigt med et fokus på den kommende arbejdsstyrke - altså børn og unge. Allerede i folkeskolen er det nødvendigt at iværksætte initiativer, der kan motivere børn og unge til at uddanne sig og give dem lyst til at lære. Et partnerskab mellem virksomheder og skoler kan medvirke til at udvikle en innovativ kultur, der giver de unge lyst til at lære livet igennem. Et sådant partnerskab kunne bestå i, at eleverne kommer ud på virksomhederne og afprøver deres kompetencer i praksis og samtidig prøver, hvordan det er at være på arbejde i en virksomhed. For de ledige gælder det, at de skal lære at sælge sig selv i endnu højere grad, end de allerede gør. Mange virksomheder udtaler, at de ansætter nye medarbejdere på uopfordrede ansøgninger, ved personligt fremmøde og ved henvisning fra kollegaer. De ledige skal altså ud til virksomhederne og tage personlig kontakt. I den forbindelse er det vigtigt, at de ledige kan fortælle, hvad det er, de kan. De ledige skal kunne sætte ord på deres kompetencer. Det gør sig dog gældende, at dette er svært for flere af de ledige, da de ledige ikke ser deres job som værende noget specielt. Det er ikke kun faglærte og ufaglærte, der er behov for i fremtiden. Der er også behov for højtuddannet arbejdskraft - i særdeleshed ingeniører. På nuværende tidspunkt er der ikke behov for højtuddannede, men virksomhederne er bange for at miste de højtuddannede medarbejdere, de allerede har, da de har svært ved at tiltrække nye højtuddannede. En undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at de højtuddannede i forhold til jobvalg lægger vægt på udfordringer i jobbet, gode karrieremuligheder samt gode jobmuligheder for ægtefælle/samlever. Anbefalingens fokus er, at der skabes et netværk virksomhederne imellem, hvor der er et fagligt fællesskab. Dette fællesskab skal synliggøres, således at de højtuddannede kan se, at der er flere spændende karrieremuligheder indenfor kommunegrænsen. Et samarbejde mellem virksomheder og det offentlige om en jobbank for ægtefæller/samlevere kan være et redskab til aktivt at støtte jobsøgningen og dermed øge tiltrækningen og fastholdelsen af højtuddannet arbejdskraft i kommunen. 6

7 2 Læsevejledning Første afsnit i rapporten omhandler den demografiske udvikling i Frederikshavn Kommune og er derved med til at understrege behovet for undersøgelsen og en handlingsplan. De næste to afsnit omhandler de to centrale delspor i undersøgelsen, henholdsvis virksomhedssporet og ledighedssporet. I afsnittet om virksomhedssporet gennemgås virksomhedernes vækstforventninger, arbejdskraft- og kompetencebehov på sigt, samt virksomhedernes tanker i forhold til kompetencesituationen hos de nuværende ansatte samt disses udviklingsbehov mv. af virksomheder er foretaget i samråd med Frederikshavn Erhvervsråd, der også praktisk har aftalt interviewene med virksomhederne. Virksomhederne viste stor velvilje og var positive overfor både undersøgelsen og dens formål og indhold. Afsnittet vedrørende de ledige undersøger ledighedsniveauet i kommunen, uddannelsesniveauet blandt de ledige samt de lediges kompetencer. 2.1 Undersøgelsesmetoder Virksomhedssporet Undersøgelsen baserer sig på virksomhedskontakter indenfor de fire vækstspor i Frederikshavn Kommune: Maritime, Energi, Oplevelser og vækst samt Fødevarer. Dermed fokuseres på de centrale og fremtidige vækstområder i kommunens erhvervsudviklingsplan, medens der udelades andre dele af erhvervslivet, f.eks. liberale erhverv samt den offentlige sektor. Virksomhedernes forhold i forbindelse med kompetenceudfordringerne er blevet undersøgt ved interviews med den ansvarlige for kompetenceudvikling i virksomheden. 25 virksomheder blev kontaktet, hvilket der er kommet 23 fyldestgørende interviews ud af. To virksomheder kunne ikke afsætte tilstrækkelige ressourcer til interviewene og er derfor udeladt. Omfanget af virksomheder og interviewformen gør, at det har været muligt at komme relativt bredt omkring forskellige typer og størrelser virksomheder i vækstsporene og rundt om i kommunen. Der er således opnået viden om nogle vigtige opfattelser, tendenser og centrale strømpile for de fire vækstspor baseret på konkrete og nærværende forventninger hos de undersøgte virksomheder. De interviewede virksomheder repræsenterer samlet en beskæftigelse på medarbejdere. Selve udvælgelsen Interviewene blev gennemført ved besøg på virksomhederne og havde hver en varighed på omkring 1,5 time. Interviewformen har taget udgangspunkt i en fælles spørgeramme for alle virksomheder ud fra de centrale og supplerende fokusområder i undersøgelsen. Under interviewene var der mulighed for uddybning og opklarende spørgsmål fra virksomhedernes side. Dette viste sig undervejs og efterfølgende værdifuldt i og med, virksomhederne fik påpeget og eksemplificeret forhold herunder nogle, der var specifikke for den pågældende branche eller virksomhed. I flere tilfælde gav dette nyttig information om vigtige, men mere indirekte vilkår for kompetenceudfordringerne i virksomhederne. Som en del af interviewene blev virksomhederne også bedt om, ud fra et skema med udsagn, at tage stilling til graden af enighed i udvalgte centrale spørgsmål vedrørende udfordringerne for kompetenceudvikling, syn på arbejdskraften mv. Efter udfyldelsen blev besvarelsen diskuteret med virksomhederne, hvilket gav en nærmere forståelse af besvarelsen. Resultaterne af denne del supplerer interviewdelen, og der refereres i rapporten, under de relevante emner, til besvarelserne vedrørende disse udsagn. Størstedelen af interviewene har fundet sted med virksomhedslederen og/eller produktionschefen eller personalechefen. I nogle tilfælde deltog enkelte medarbejdere i dialogen, ofte nøglemedarbejdere med særlige opgaver omkring personaleforhold. 7

8 2.1.2 Ledighedssporet Undersøgelsen af de lediges kompetencer i Frederikshavn Kommune er gennemført ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. Et onlinespørgeskema blev sendt til alle ledige dagpengemodtagere samt kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 1 i perioden ultimo juni til medio juli. For at sikre en høj svarprocent er spørgsmålene udformet i et let forståeligt sprog samt med en garanti om anonymitet. Antallet af respondenter svinger ved de forskellige spørgsmål, da det har været muligt for respondenterne at springe spørgsmål over. Spørgeskema samt informationsskrivelse blev udsendt til i alt ledige i Frederikshavn Kommune, hvor af er dagpengemodtagere, og de sidste 236 er kontanthjælpsmodtagere. Ud af disse har 574 deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 23 %. Fordelingen af dagpenge- og kontant-hjælpsmodtagere, der har deltaget i undersøgelsen, er ikke 100 % repræsentativt, da andelen af kontanthjælpsmodtagere, der har deltaget, ikke når op på de 9 %, som kontanthjælpsmodtagerne udgør af det samlede antal ledige. Desuden skal en undersøgelse for at være repræsentativ udgøre minimum besvarelser et krav der på mange måder ville være svært at opfylde i denne sammenhæng. Der er her tale om en undersøgelse blandt mennesker, der i forvejen er presset på deres ressourcer samtidig med, at ledighed på mange måder i dag stadig er tabubelagt. At få ledige til at fortælle om deres situation er således noget af en udfordring. Analysen kan på trods af sine kun 574 besvarelser sagtens indikere tendenser, holdninger og udfordringer, der i forhold til projektets overordnede ramme kan konkluderes på. Det elektroniske spørgeskema har medvirket til, at nogle ledige ikke har svaret, da de ikke er i besiddelse af en computer. Dette kunne medføre en mindre skævvridning, da det må antages, at de, som ikke er i besiddelse af en computer, er i den ældre gruppe af ledige samt mindre ressourcestærke end dem, der har besvaret det elektroniske spørgeskema. Et blik på tallene viser dog, at den antagne skævvridning ikke er forekommet, da der er en overvægt af besvarelser fra deltagere over 45 år. Udover spørgeskemaundersøgelsen afholdes der gruppeinterview med ledige fra forskellige A-kasser. Det har dog ikke været uden problemer at få de ledige til at stille op og dele deres erfaringer med andre ledige, hvilket har betydet, at der kun blev foretaget tre gruppeinterviews. Der deltog medlemmer fra 3F, Metalarbejdernes A-kasse og HK. I følgende analyse vil betegnelsen kontanthjælpsmodtagere (KTH) kun omfatte matchgruppe 1. Forkortelsen KTH vil blive anvendt i stedet for kontanthjælpsmodtagere i figurerne. 1 Kontanthjælpsmodtagere inddeles i tre forskellige matchkategorier. Matchgruppe 1 er for de jobklare, som kan gå i arbejde inden for 3 måneder. Se mere nedenfor i afsnittet definitioner eller på 8

9 2.2 Definitioner I analysen vil udtrykkene nedenfor blive anvendt. Der følger derfor til hvert enkelt udtryk en forklaring til, hvad der skal forstås ved netop disse udtryk. LEDIGE Dækker over ledige dagpengemodtagere (brutto) og kontanthjælpsmodtagere (brutto, matchgruppe 1) BRUTTO Dækker over at også ledige i aktivering tælles med (Med aktivering menes ledige i f.eks. praktik eller løntilskud). SÆSONKORRIGERET Nogle brancher har mindre arbejde afhængig af sæsonen, f.eks. har turismebranchen mindre at lave om vinteren, hvilket betyder, at de beskæftiger færre om vinteren end om sommeren. Det samme kan gøre sig gældende for byggebranchen. En lang vinter kold vinter med meget sne og vind kan sætte arbejdet i stå. Ledighedsantallet vil derfor naturligt stige i vinterhalvåret. Hvis man tager hensyn til dette i sine tal omkring ledighed, har man sæsonkorrigeret. MATCHGRUPPE 1 Der findes tre matchkategorier. Matchgruppe 1 er for de jobklare, hvilket betyder, at de ledige i denne gruppe vurderes at kunne gå i arbejde inden for tre måneder. Matchgruppe 2 er for de indsatsklare, hvilket betyder, at de ikke kan være ud af systemet indenfor tre måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Matchgruppe 3 er for de midlertidigt passive, hvilket betyder, at de har så alvorlige problemer, at de pt. hverken kan arbejde eller deltage i beskæftigelsesrettede indsatser. (Kilde: FULDTIDSPERSONER Begrebet fuldtidspersoner er beregnet ved at lægge samtlige ledige personers ledighedsperiode sammen i den gældende periode og derefter dividere med den gældende periode. Perioden kan f.eks. være et år, det vil sige, at ledighedsperioden for alle ledige i det valgte år lægges sammen og divideres med 52 uger. Eksempel 50 personer har været ledige 14 dage hver i en periode på én måned. Hvis antallet af fuldtidspersoner beregnes for denne måned, vil det give 25 fuldtidspersoner. ERHVERVSUDDANNEDE/FAGLÆRTE Erhvervsuddannelser veksler mellem skoleundervisning og praktik. Uddannelser som tømrer, kok, frisør, mekaniker, kontorassistent osv. KORT VIDEREGÅENDE UDDANNELSE (KVU) Kræver man har gennemført og bestået en studieforberedende ungdomsuddannelse (gymnasium/handelsskole o. lign.). En KVU tager 2-3 år. Det dækker over uddannelser som pædagog, erhvervsakademiske uddannelser. Mellemlang videregående uddannelse (MVU): Kræver man har gennemført og bestået en studieforberedende ungdomsuddannelse (gymnasium/handelsskole o. lign.). En MVU tager mellem 3-4½ år. Det er uddannelser så som sygeplejerske, lærer, fysioterapeut, bachelor osv. LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE (LVU) Kræver man har gennemført og bestået en studieforberedende ungdomsuddannelse (gymnasium/handelsskole o. lign.). Er en kandidatuddannelse, som tages på universiteter eller højere læreanstalter. En LVU tager minimum 5 år. 9

10 3 Den demografiske udfordring I oktober måned 2010 var der i Frederikshavn Kommune borgere, mens arbejdsstyrken, dvs. de beskæftigede og de ledige i alderen år, var på personer 2. Gennem de næste par år vil arbejdsstyrken falde betydeligt i Frederikshavn Kommune. Fremskrivningerne viser, at om blot to år vil arbejdsstyrken være faldet med ca personer og med ca om fem år 3. Med ca ledige i Frederikshavn Kommune i oktober måned er der udsigt til, at der vil opstå en mangel på arbejdskraft allerede inden for de næste par år. Set i lyset af den demografiske udvikling er denne undersøgelse meget aktuel. Udviklingen viser også, at der er behov for at sikre, at de ledige har de kompetencer, virksomhederne kommer til at efterspørge. Det bliver også underbygget af, at arbejdsstyrken falder i hele landet 4. Masseafskedigelser og stigende ledighed kan umiddelbart virke som modsætningsfyldt i forhold til et øget fokus på at sikre virksomhederne en tilstrækkelig mængde arbejdskraft. Mange ledige burde umiddelbart medvirke til, at virksomhederne ikke får rekrutteringsproblemer. Når det alligevel er et stort fokuspunkt, skyldes det, at ledigheden på trods af stigningen fortsat er relativt lav, og at alle fremskrivninger af befolkningstallet peger på en faldende arbejdsstyrke. Figur 3: Faldet i arbejdsstyrken frem til år Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 2 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, FOLK1, egne beregninger 3 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, FRMK110, egne beregninger 4 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, FRLD110, egne beregninger 10

11 3.1 Aldersbetinget fald i arbejdsstyrken Statistikkerne viser, at der frem mod 2040 i Frederikshavn Kommune vil være en stor aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet og samtidig et kraftigt fald i antal personer i alderen år. Figuren viser, at befolkningstallet i Frederikshavn er faldet med godt de seneste 10 år og denne udvikling forventes at fortsætte, så der i 2040 vil være ca færre i befolkningen end i Det ses også, at alderssammensætningen ændres, så der bliver færre årige og flere over 65 år. Eksempelvis vurderes der at være lønmodtagere, svarende til 8,4 % af alle beskæftigede, med arbejdssted i Frederikshavn Kommune, der aktuelt er over 60 år og kan forlade arbejdsmarkedet her og nu, hvis de opfylder betingelserne for efterløn 5. Det forventes, at der inden for de næste 10 år vil blive mangel på arbejdskraft, fordi det samlede udbud af arbejdskraft bliver for lavt i forhold til den forventede efterspørgsel, hvilket på sigt vil give flere jobåbninger og dermed øgede jobmuligheder for de ledige. Forudsat at pensionsalderen er den samme, vil den faktiske stigning i ledigheden derfor i de kommende år bl.a. afhænge af hvor mange ældre, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på kort sigt og hvor mange af disse job, der fremover består. Figur 3.1: Befolkning fordelt på alder i Frederikshavn Kommune pr. 1. januar 2000 og 2010 og fremskrevet til 2040 Kilde: Tal om Frederikshavn-Beskæftigelsesregion Nordjylland. Danmarks Statistik; Statistikbanken; BEF1A, FOLK1, PROG109 og beregninger fra beskæftigelsesregion Nordjylland 5 RASA1 Danmarks Statistik 11

12 3.2 Erhvervsstrukturen Ser man på den hidtidige beskæftigelsesstruktur i Frederikshavn Kommune, har størstedelen af arbejdspladserne været at finde indenfor brancherne offentlig administration, undervisning, sundhed, handel og transport samt industriel produktion. Figuren viser, at kvinderne er dominerende indenfor offentlig administration, undervisning og sundhed, mens mændene er det indenfor handel og transport, industriel produktion, landbrug og bygge og anlæg. Erhvervsstrukturen har ikke blot en kønsmæssig fordeling, men i høj grad ligeledes en aldersmæssig. Nedenstående figur viser den aldersmæssige fordeling opgjort i brancher. Brancherne Hotel- og restauration og Detailhandel har den laveste andel beskæftigede, som er 50 år og derover. Brancherne Råstofudvinding, Udlejning, Energiog vandforsyning samt Undervisning har derimod en stor andel beskæftigede, der er over 49 år. Der er således stor forskel i alderssammensætningen i de forskellige brancher, men nogle brancher vil med sikkerhed få svært ved at rekruttere kompetent arbejdskraft inden for nær fremtid. I dag er 31,6 % af de beskæftigede i Frederikshavn Kommune 50 år eller derover, hvilket tydeliggør den aldersbetingede afgang fra arbejdsstyrken, der indenfor specifikke brancher (jf. figur 5) vil være i nær fremtid. Den demografiske udvikling er dermed den væsentligste langsigtede udfordring for beskæftigelsesindsatsen og kræver initiativer i forhold til udvidelse af arbejdsstyrken. Figur 3.2: Den faktiske beskæftigelse indenfor brancher i Frederikshavn Kommune 2008 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken RAS9 12

13 Figur 3.3: Andel af beskæftigede på 50 år og derover med arbejdssted i Frederikshavn 2008 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken RASA1X 13

14 4 Virksomhedssporet Dette kapitel beskriver resultaterne af det ene af undersøgelsens hovedspor: Virksomhedssporet. Her gennemgås virksomhedernes vækstforventninger, arbejdskraft- og kompetencebehov på sigt og herudover virksomhedernes tanker om kompetencesituationen hos de nuværende ansatte samt deres udviklingsbehov mv. Dette kapitel beskriver resultaterne af det ene af undersøgelsens hovedspor: Virksomhedssporet. Her gennemgås virksomhedernes vækstforventninger, arbejdskraft- og kompetencebehov på sigt og herudover virksomhedernes tanker om kompetencesituationen hos de nuværende ansatte samt deres udviklingsbehov mv. Indledningsvis kommenteres i første hovedafsnit den aktuelle situation hos virksomhederne pr. sept. 2010, og derefter gennemgås forventningerne til de fremtidige arbejdskraft- og kompetencebehov for hvert af de fire vækstspor i Frederikshavn Kommune: Maritim, Energi, Oplevelser og vækst samt Fødevarer. Derefter gives en opsummering af det samlede billede for virksomhederne, og der kommenteres på en række generelle observationer og fællestræk ift. kompetenceudfordringerne. Afslutningsvis redegøres også for de anbefalinger virksomhederne giver de ledige i deres søgen efter job. I andet hovedafsnit behandles situationen vedrørende de beskæftigede og deres kompetenceforhold samt de udviklingsbehov, der fokuseres på. Endvidere redegøres for, hvilken indsats virksomhederne gør for at kompetenceudvikle, og hvordan man faktisk arbejder med dette. 4.1 De fire vækstspor For at give virksomhederne mulighed for fortsat udvikling og vækst er det en forudsætning, at der vil være tilstrækkelig arbejdskraft tilgængelig, og at arbejdsstyrken besidder de rette kompetencer. Behovet herfor samt virksomhedernes situation og udgangspunkt er selvfølgelig præget af den situation, der er gået forud, og det vil være hensigtsmæssigt her at ridse det billede op, som er blevet beskrevet gennem dialogerne med virksomhederne. Efter kulminationen på finanskrisen er der kommet rationaliserede virksomheder ud på den anden side. Organisationerne er skåret ind til benet, men generelt ikke mere, end at man med håbet om, at det ville vende igen, har holdt fast på kernen og hovedstrukturerne. Det betyder også, at man så vidt muligt, har beholdt centrale funktionærressourcer, dygtige faglærte og kernemedarbejdere. Det er ofte medarbejdere med høj anciennitet, virksomhederne har beholdt for at holde forretningsmodel, konkurrenceevne, kundekontakter og kernekompetencer i organisationen bedst muligt intakt. Finanskrisen som sådan er nu et stykke hen ad vejen fortid, men lavkonjunkturen mærkes fortsat. Dette gælder især i de virksomheder, der er afhængige af salg til private og af at betjene udenlandske og indenlandske turister, der endnu ikke forbruger i et omfang som før krisen. De fleste virksomheder har oplevet en aktivitets- og beskæftigelsesmæssig stilstand eller for flertallets vegne en direkte tilbagegang i 2008/2009. Flertallet har dog haft fremgang siden - specielt i Sammen med lavere omkostningsbase gør dette, at virksomhederne hurtigere finder tilbage til positiv indtjening og dermed efterhånden får mulighed for fremadrettede tiltag og investeringer. Lokalt er de sidste eftervirkninger fra virksomhederne MAN Diesel og Martins sidste store tilpasninger af medarbejderstaben på grund af finanskrisen ikke væk endnu, men der er fremgang i virksomhederne igen. Det mærkes mere bredt i de eksporterende virksomheder samt indenfor energiområdet på hjemmemarkedet. Oplevelsesøkonomien og fødevaresektoren mærker dog, trods en vis stabilitet henover kriseperioden, stadig forbrugernes forsigtighed med pengene og konjunkturusikkerheden, der også har berørt turismen ganske meget. 14

15 Med hensyn til udenlandsk arbejdskraft har nogle virksomheder haft en del flere udlændinge ansat, end tilfældet er nu. Det drejer sig ikke mindst om tyske og østeuropæiske faglærte og ufaglærte. En del virksomheder giver udtryk for, at det under højkonjunkturen var en nødløsning på grund af arbejdskraftmangel, men også, at det viste sig at være en større udfordring at få disse udlændinge til at fungere lige så godt som danskere. En markant undtagelse er dog her landbrugsbedrifterne, hvor udlændingene fortsat er og fungerer godt, hvilket også i vist omfang er tilfældet for nogle af landbrugets forædlingsvirksomheder. Da konjunkturerne igen vendte nedad, rejste en del af de udenlandske medarbejdere hjem. Der er dog udenlandske beskæftigede i enkelte virksomheder bl.a. enkelte faglærte samt ufaglærte i servicefag Det maritime område Området er klassisk og rummer en stor del af beskæftigelsen i Frederikshavn Kommune - særligt i Frederikshavn by og i Skagen. Området er gradvist ved at få en lidt mindre afhængighed af større enkeltvirksomheder. Samtidig trives de mellemstore virksomheder bedre, og der er mindre virksomheder på vej frem, og også iværksættere har vist mod indenfor området. De vigtigste observationer fra undersøgelsen af dette område er: De maritime virksomheder ser generelt ret positivt på fremtiden Vækstforventninger for beskæftigelsen et år frem på 6 % Faglærte til produktion er efterspurgte, specielt indenfor metalområdet og skibsspecialer Afhængighed af at kunne fastholde og tiltrække højtuddannede, typisk ingeniører Muligheder i integration af yderligere miljøteknologi projekt grønt skib 15

16 Det maritime område forventer en klar beskæftigelsesvækst indenfor det næste års tid. Der forventes en samlet stigning i antal ansatte på i alt 6 % i virksomhederne. Dette er inklusive MAN Diesel, der indgår i gruppen af virksomheder, og faktisk som den eneste forventer en vis nedgang i beskæftigelsen på grund af slutafviklingen af den tidligere udmeldte store reduktion. Som den største enkeltvirksomhed vægter MAN Diesel en del i undersøgelsen. Korrigeres der for denne ene virksomhed, forventer resten af gruppen af virksomheder en beskæftigelsesvækst på hele 18 % inden for et år. Dette dækker over store forskelle i de relativt positive forventninger hos hovedparten af virksomhederne, hvoraf alle på, nær MAN Diesel og en enkelt anden virksomhed, forventer betydelig vækst. I nedenstående figur ses forventningerne til udvikling i beskæftigelsen. ingeniører, ventes en mindre vækst på 4 %, men samtidig udtrykkes der bekymring hos virksomhederne for, om man kan holde på de eksisterende højtuddannede. Rigtigt mange af de højtuddannede rekrutteres udenfor kommunen, ikke mindst fra Aalborg. Bortset fra problemer med at finde kvalificerede projektledere, typisk ingeniører, med erfaring i det maritime område, har man ikke på kort sigt problemer med at skaffe arbejdskraft. På sigt frygtes det dog, at det kan blive svært at finde maskinmestre og uddannede skibsmontører. Almindelige smede er her en dårlig erstatning efter fleres mening og erfaring, da det tager lang tid for disse at blive oplært og at finde den maritime ånd. Man har i klar erindring, at det før finanskrisen i det hele taget var svært at skaffe faglærte indenfor metalfaget. Den situation er man bekymret for kan opstå på ny, når vi går mere end et år frem i tiden. Der er altså, som det fremgår af figuren, et behov for rekruttering af hele 10 % flere faglærte til de maritime virksomheder. Det er især metaluddannede så som smede, skibsbyggere og mekanikere, der efterspørges. Der er derimod kun i mindre omfang brug for nyansættelse af ufaglærte (+1 %) og mellemlangt uddannede (+1 %). For de langvarigt uddannede, som især her er Man ser interessante fremtidsmuligheder i at få mere energibesparende og miljørigtig teknologi ind i det maritime områdes aktivitet. Aktuelt er der forskellige initiativer i Frederikshavn Kommune for at realisere projekt Det Grønne Skib 6, der vil give udviklings- og leverancemuligheder for flere af områdets virksomheder. En succes med sådanne tiltag vil kunne medføre Figur 4.1: Det Maritime område. Udviklingen i beskæftigelse på sigt, fordelt på uddannelsesniveau, n=6 Kilde: Interviewrunde blandt udvalgte virksomheder udført i september Det Grønne Skib er et maritimt projekt. Visionen er at udføre en miljørenovering/retrofitting af et skib, der skal fungere som et lokalt demonstrationsskib. Frederikshavn Erhvervsråd er projektholder.

17 yderligere generel beskæftigelse, men det understreges også, at der i nogen grad vil blive brug for flere ingeniører for at løfte denne teknologiske udfordring, som markedet i stigende grad forventes at stille virksomhederne overfor Energi Området er et strategisk vækstområde for beskæftigelsen i Frederikshavn Kommune, men har endnu ikke nået en størrelse, der kan måle sig med de største erhvervsklynger. Energiområdet er karakteriseret af, at der anvendes kombinationer af nyere teknologi og kendt teknologi, som i høj grad trækker praktisk og håndværksmæssigt arbejde med sig. Dette gælder uanset, om der er tale om montage og håndværksmæssigt arbejde i fabrikation eller i forbindelse med installationer i boliger, nybyggeri og industri mv. Finansieringsmulighederne i udlandet og i Danmark har stor betydning for dette område. Uanset, at der politisk er erkendt og prioriteret behov for energiindsats for alternative energikilder samt energirenovering, er finansiering et centralt og nærværende emne, som mange virksomheder fortsat mærker som en knap faktor. Tilsvarende er mange af de hjemmemarkedsorienterede virksomheder stærkt afhængige af privates investeringslyst, noget som en del af virksomhederne nu oplever i gradvis bedring. Boligforeninger investerer også i grøn energiteknologi, hvilket giver anledning til projekter med pæn beskæftigelse. Energiområdet forventer en klar beskæftigelsesvækst indenfor det næste års tid. Hele 19 % stigning i gennemsnit blandt virksomhederne. Vestas der i oktober 2010 meddelte, at virksomheden i Skagen vil blive lukket, indgår blandt de undersøgte virksomheder. Udelades Vestas i beregningen af vækstforventningerne er der for resten af virksomhederne i energiområdet en forventet gennemsnitlig vækst på 18 % i sigte. De vigtigste observationer fra undersøgelsen af dette område er: Energiområdet ser mange rigtigt positive udviklingsmuligheder Markante forventninger til beskæftigelsesvækst: 19 % Faglærte til produktion er særligt efterspurgte, bl.a. elektrikere, faglærte i byggefag samt smede Brancheintegration og samarbejde er vigtigt i energiområdet Afhængighed af at kunne fastholde og tiltrække højtuddannede, typisk ingeniører Nye teknologier skal understøtte væksten 17

18 Flere af virksomhederne kommenterer, at den vækst, der nu opleves og forventes fremover, er en positiv tilbagevending til mere normale tilstande efter en periode, hvor finanskrisens negative effekter har ramt kundernes investeringslyst. På sigt har man yderligere positive forventninger, da energiområdet vurderes at få en fortsat stigende betydning. Med bedre teknologi, ny produkter og forøget rentabilitet samt forventning om yderligere politiske krav er der forhåbning og udsigt til en fremtidig lovende efterspørgsel både til nye investeringer og til renoveringer. I figuren herefter ses vækstforventningerne fordelt på grupper af beskæftigede efter uddannelsesniveau. Der er et markant behov for rekruttering af hele 22 % flere faglærte til energiområdets virksomheder. Det er især elektrikere og andre faglærte så som tømrere, murere, smede og mekanikere, der efterspørges. Nogle virksomheder oplever at ansætte nye faggrupper, da flere typer energiteknologi i større omfang kræver medvirken fra forskellige typer faglærte. Denne integration kommer til udtryk dels i den type ansættelser, men også i tættere samarbejder og partnerskaber med andre virksomheder ofte fra en anden del af branchen. Der er også behov for nyansættelse af ufaglærte til montage og byggerirelateret aktivitet mv. (+19 %) samt yderligere behov for mellemlangt uddannede (+6 %) til produktionsstøtte- og mellemledelsesfunktioner. For de langvarigt uddannede, her især ingeniører, forventes for denne gruppe ingen gennemsnitlig vækst indenfor det kommende års tid. Pt. er der ansat det antal ingeniører, der er behov for i virksomhederne. Der er dog en bekymring hos virksomhederne for, om man kan holde på de højtuddannede, man har ansat på nuværende tidspunkt, da de højtuddannede ofte kommer fra andre områder, typisk Aalborg. Virksomhederne er særdeles sårbare, hvis de mister disse kompetencer. På sigt er der hos virksomhederne en bekymring for, om ingeniør-problemet bliver endnu værre. Ikke mindst for virksomheder i Skagen, hvor denne udfordring er særlig vanskelig pga. behovet for pendling. Figur 4.2: Energiområdet. Udviklingen i beskæftigelse på sigt, fordelt på uddannelsesniveau, n=4 Kilde: Interviewrunde blandt udvalgte virksomheder udført i september

19 4.1.3 Oplevelser og vækst Dette område er et vigtigt felt for beskæftigelsen i Frederikshavn Kommune og samtidig en sektor, der med turismen er sæsonafhængig. Mange nye investeringer i wellness og andre særlige oplevelser samt tilhørende faciliteter gør, at området i et vist omfang står bedre rustet til mere helårsturisme og dermed mere helårsbeskæftigelse. Oplevelsesøkonomien er et bredt felt med egentlige turismevirksomheder, hoteller med både turisme, almindelige overnatninger og erhvervsrettede aktiviteter med konferencer og arrangementer, produktion hos underleverandører til oplevelsesøkonomien samt hele den store detailhandelssektor. Man er derfor stærkt afhængige af privates forbrugsmuligheder og lyst til forbrug, der i stort omfang hænger sammen med udsigterne på det generelle arbejdsmarked. De vigtigste observationer fra undersøgelsen af dette område er: Oplevelsesøkonomien er i udvikling, og nye investeringer giver flere markedsmuligheder Forventninger til en moderat beskæftigelsesvækst på 5 % Ufaglærte til produktion, salg og service er efterspurgte Læring og omstillingsevne er en vigtig egenskab for områdets ufaglærte I oplevelsesøkonomiens produktionsvirksomheder er kvalitet, service og effektivitet i fokus for at understøtte væksten 19

20 Man forventer indenfor oplevelsesøkonomien en beskæftigelsesvækst i det næste års tid. Gruppen af virksomheder forventer i gennemsnit en 5 % stigning i beskæftigelsen, uanset at turistvirksomhederne har oplevet, at sæsonen også i 2010 var moderat. Den forventede gennemsnitlige vækst bæres oppe af under halvdelen af virksomhederne, idet resten af virksomhederne forventer uændret beskæftigelse. De virksomheder, der vokser, er virksomheder, der har investeret i yderligere oplevelsesmuligheder for deres kundekreds, men i særlig høj grad også båret af en markant produktionsvirksomhed til oplevelses-økonomien (Martin). Der er forsigtige forventninger til en fortsat forbedring i konjunktursituationen og også i forbrugernes forbrugsmuligheder og -vilje - ikke mindst hos turister fra udlandet. Nedenfor er illustreret den forventede udvikling i beskæftigelsen samt hvilke uddannelsesniveauer, der efterspørges: Da gruppen af ufaglærte og kortuddannede er langt den største gruppe indenfor området, er det med en gennemsnitlig vækst på 6 % her, rekrutteringsbehovet antalsmæssigt fylder mest. Det er personale i produktion, salg og kundeservice, der er behov for. For de faglærte og for dem, der har en mellemlang videregående uddannelse, er der udsigt til en beskæftigelsesvækst på 4 %. De faglærte efterspørges især til højere kvalitet i produktudbuddet herunder til føde- og ferskvaresalget i detailsektoren. Også i produktionsvirksomhederne er der behov for faglærte til støtte- og planlægningsfunktioner i produktionen. For de langvarigt uddannede er det i produktionssektoren for udstyr til oplevelsesøkonomien, at man finder det voksende behov for højtuddannede (ingeniører). Også her er det en bekymring, om man kan holde på de nuværende ansatte blandt de højtuddannede, der jo oftest er pendlere. Virksomhederne er særdeles sårbare, hvis disse kompetencer mistes, specielt fordi ny rekruttering af denne type ansatte i Frederikshavn Kommune ofte tager lang tid, da de typisk skal hentes udenfor kommunen. Figur 4.3: Oplevelser og vækst. Udviklingen i beskæftigelsen på sigt, fordelt på uddannelsesniveau, n= 8 Kilde: Interviewrunde blandt udvalgte virksomheder udført i september

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta-ark: Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 21.

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune - Udgivet februar 214 - Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer og

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016 Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge Status ultimo oktober 2016 Igangsatte initiativer i forhold til den indgåede partnerskabsaftale Med afsæt

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Juni 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet

Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet Organisation for erhvervslivet April 2010 Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet AF ØKONOMISK KONSULENT ULLA SILBYE, USI@DI.DK virksomhedernes forventninger til 2. kvartal 2010 peger i retning af en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Nordjylland

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Nordjylland 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Nordjylland 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING I NORDJYLLAND... 6 2.2. EFTERSPØRGSEL, REKRUTTERING

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010 Beskæftigelse (1) Branche Uddannelsessammensætni ng, 2010 Udvikling i beskæftigelse, 2001-2010 Virksomhedernes fremadrettede efterspørgsel efter faggrupper Bygge- og anlæg Faglærte er altdominerende: Næsten

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Seniorer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland November 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK MOBILITET - FRA LEDIGHED TIL JOB EN UNDERSØGELSE AF KORT- OG LANGTIDSLEDIGES FAGLIGE OG GEOGRAFISKE MOBILITET I SYDDANMARK Marts 212 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1

Læs mere