FremKom Frederikshavn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FremKom Frederikshavn"

Transkript

1 Marts 2011 FremKom Frederikshavn FremKom Frederikshavn undersøger en række virksomheder i Frederikshavn Kommune, som hører under de fire vækstspor: Det Maritime Energi Oplevelsesøkonomi og Vækst Fødevarer

2

3 FORORD Hermed præsenteres resultaterne af FremKom Frederikshavn og de anbefalinger, der blandt andet er udarbejdet i forbindelse med afholdelse af en for projektet afsluttende konference. Baggrunden for at igangsætte FremKom (Fremtidens Kompetencer) Frederikshavn undersøgelsen bunder i, at Frederikshavns-området blev hårdt ramt af den finansielle krise, som resulterede i flere virksomhedslukninger og dermed store fyringsrunder. Dertil kom en udsigt til en negativ udvikling i arbejdsstyrken i fremtiden. Der opstod dermed et behov for at undersøge virksomhedernes kompetencebehov i fremtiden samt de lediges, og til dels de beskæftigedes, kompetencer på nuværende tidspunkt. FremKom Frederikshavn er inspireret af det regionale FremKom-projekt (FremKom Kompetence-udfordringer i Nordjylland. Hovedrapport. Oktober 2008). Det regionale FremKom-projekt undersøger seks brancheklyngers kompetencebehov på sigt. FremKom Frederikshavn adskiller sig fra det regionale, da FremKom Frederikshavn også kigger på arbejdsstyrken. Formålet med at kigge på både virksomhedernes kompetencebehov og arbejdsstyrkens kompetencer har været at undersøge det gab mellem efterspørgsel og udbud, der måtte fremkomme. FremKom Frederikshavn undersøger en række virksomheder i Frederikshavn Kommune, som hører under de fire vækstspor: Det Maritime, Energi, Oplevelsesøkonomi og Vækst samt Fødevarer. De fire vækstspor er de områder, Frederikshavn Kommune har valgt at satse på i fremtiden. Formålet med FremKom Frederikshavn har været at udarbejde en her og nu analyse af områdets virksomheder og arbejdskraft. Analysen har medvirket til at identificere de udfordringer, som Frederikshavn Kommune står over for i den nærmeste fremtid på arbejdskraftsiden. Dette har ført til udarbejdelsen af en FremKom Handlingsplan, som er blevet udarbejdet i samarbejde med og inspireret af en dialog mellem politiske interessenter, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, Jobcenteret, faglige organisationer og Det Lokale Beskæftigelsesråd. FremKom Handlingsplanen er et forslagskatalog til, hvordan Jobcenteret, uddannelsesinstitutionerne, de faglige organisationer, erhvervslivet m.fl. kan agere på de udfordringer, som analysen har bragt frem i lyset. Handlingsplanen skal være med til at sikre en kompetent arbejdsstyrke til virksomheder i kommunen både på kort sigt og på lang sigt. Det har hele vejen igennem været et vigtigt formål med FremKom Frederikshavn, at det ikke blot bliver endnu en rapport, men i stedet et nyttigt redskab i forhold til at kunne agere med det samme på de udfordringer, Frederikshavn Kommune står overfor. Det har derfor også været vigtigt at inddrage eksterne parter for at høre deres bud på mulige effektive initiativer i forhold til de udfordringer Frederikshavn står overfor. Dette er sket gennem flere faser. I juni 2010 blev der afholdt en opstartskonference og i november 2010 blev den afsluttende konference afholdt hvor de forskellige eksterne parter deltog. Konferencedeltagerne bestod af politikere, erhvervslivet, de faglige organisationer, uddannelses institutioner, jobcenteret m.fl. En dialog mellem deltagerne førte til forslag til fremtidige initiativer for, at sikre kompetent og nok arbejdskraft til Frederikshavn. Vi håber med denne rapport at kunne sætte kompetenceudvikling på programmet hos alle parter i Frederikshavn Kommune. Håbet er dermed også på at rapporten vil blive anvendt parterne imellem. Projekt FremKom Frederikshavn er udarbejdet på baggrund af midler fra Vækstforum, Region Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland og Frederikshavn Kommune. 3

4 Indholdsfortegnelse 3 Forord 5 1 Udfordringer og anbefalinger - Sammenfatning 7 2 Læsevejledning Undersøgelsesmetoder Definitioner 10 3 Den demografiske udfordring Aldersbetinget fald i arbejdsstyrken Erhvervsstrukturen 14 4 Virksomhedssporet De fire vækstspor Forventninger til fremtiden og kompetencebehov Eksisterende kompetencer og fremtidige behov Opsamling af virksomhedssporet 42 5 Ledighedsprocent Omfanget af ledigheden i Frederikshavn Kommune De lediges uddannelsesniveau De lediges karakteristika De lediges bløde kompetencer Erfaring og fremtid Opsamling for ledighedssporet 65 6 Udfordringer 68 7 FremKom anbefalinger 4

5 1 Udfordringer og anbefalinger - Sammenfatning En prognose for udviklingen i befolkningen i Frederikshavn Kommune viser, at der inden for ganske få år sandsynligvis vil opstå en begyndende mangel på arbejdskraft. På nuværende tidspunkt ser det ud som om, at det især bliver manglen på faglærte og højtuddannede, der bliver mest udbredt. Denne mangel kan til dels imødekommes ved at igangsætte initiativer nu. En prognose for udviklingen i befolkningen i Frederikshavn Kommune viser, at der inden for ganske få år sandsynligvis vil opstå en begyndende mangel på arbejdskraft. På nuværende tidspunkt ser det ud som om, at det især bliver manglen på faglærte og højtuddannede, der bliver mest udbredt. Denne mangel kan til dels imødekommes ved at igangsætte initiativer nu. Undersøgelsen dækker de fire valgte vækstspor i Frederikshavn Kommune: Det maritime, Energi, Oplevelser og vækst samt Fødevarer. Indenfor disse fire vækstspor har 23 virksomheder, med i alt medarbejdere, deltaget i undersøgelsen. Stort set alle virksomheder har forventninger om at ansætte flere medarbejdere indenfor det kommende år, især faglærte med specialuddannelser og ufaglærte med særlige kvalifikationer. Det er dog ikke alle virksomhederne, der tror, de kan skaffe den rette arbejdskraft med de rette kompetencer i kommunen, indenfor det næste års tid. Virksomhederne i de fire vækstspor efterspørger kompetencer specifikt til deres branche, men også mere generelle kompetencer, så som projektledelse, it-kompetencer innovation, samarbejdsevner mm. En undersøgelse af de ledige i Frederikshavn Kommune har givet et overblik over deres kompetencer samt hvor det er udfordringerne i henhold til virksomhedernes behov opstår. Med den demografiske udvikling og udviklingen i erhvervslivet i Frederikshavn Kommune tyder meget på, at der opstår en begyndende mangel på arbejdskraft inden for blot nogle få år. Der ligger derfor en opgave i at sikre, at arbejdsstyrken har de kompetencer, virksomhederne efterspørger. En kompetent arbejdsstyrke er ikke kun nødvendig for det nuværende erhvervsliv, men også i forhold til at kunne tiltrække nye virksomheder. Anbefalingen lyder derfor på, at der skal ord og billeder på virksomhedernes behov, så det bliver tydeligt, hvad arbejdsstyrken skal kunne. Det er derfor også vigtigt med dialog mellem virksomheder, jobcenteret, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer, således der i fællesskab kan udarbejdes planer for, hvordan man giver arbejdsstyrken de rette kompetencer løbende. Jobrotation er et redskab, som flere lægger vægt på bør anvendes til kompetenceudvikling, da det ikke blot sikrer kompetenceudvikling til ledige, men også til de beskæftigede. Ved jobrotation sendes den ansatte på efteruddannelse, mens en ledig ansættes som vikar eller i løntilskud. Det er vigtigt, at faglige organisationer og virksomheder motiverer beskæftigede og ledige til at indgå i jobrotation. Virksomhederne har som nævnt specifikke branchebehov og mere generelle behov på tværs af de fire vækstspor. Anbefalinger går derfor på, at der først uddannes bredt i de generelle kompetencebehov og derefter fordeles ud på uddannelse i de branchespecifikke kompetencebehov. For mange af de ledige gælder det, at de gerne vil lære og gerne vil tage en uddannelse. Mange ser dog økonomien som en udfordring, da påbegyndelse af uddannelse i nogle situationer vil betyde lavere indtjening. Det er derfor vigtigt at have denne udfordring med i overvejelserne ved planlægning af kompetenceudvikling. Ud over den økonomiske udfordring er der også en læringsmæssig udfordring. Flere ledige kan ikke klare længerevarende undervisning på en skolebænk, men har brug for mere praktisk undervisning f.eks. i form af håndværktøjskurser og lignende ude på virksomheder. Dette vil også være med til at give de ledige et branchekendskab. 5

6 Den demografiske udvikling peger i retningen af, at befolkningstallet i Frederikshavn Kommune er faldende de næste mange år ud i fremtiden, og det samme gælder arbejdsstyrken. Det er derfor vigtigt med et fokus på den kommende arbejdsstyrke - altså børn og unge. Allerede i folkeskolen er det nødvendigt at iværksætte initiativer, der kan motivere børn og unge til at uddanne sig og give dem lyst til at lære. Et partnerskab mellem virksomheder og skoler kan medvirke til at udvikle en innovativ kultur, der giver de unge lyst til at lære livet igennem. Et sådant partnerskab kunne bestå i, at eleverne kommer ud på virksomhederne og afprøver deres kompetencer i praksis og samtidig prøver, hvordan det er at være på arbejde i en virksomhed. For de ledige gælder det, at de skal lære at sælge sig selv i endnu højere grad, end de allerede gør. Mange virksomheder udtaler, at de ansætter nye medarbejdere på uopfordrede ansøgninger, ved personligt fremmøde og ved henvisning fra kollegaer. De ledige skal altså ud til virksomhederne og tage personlig kontakt. I den forbindelse er det vigtigt, at de ledige kan fortælle, hvad det er, de kan. De ledige skal kunne sætte ord på deres kompetencer. Det gør sig dog gældende, at dette er svært for flere af de ledige, da de ledige ikke ser deres job som værende noget specielt. Det er ikke kun faglærte og ufaglærte, der er behov for i fremtiden. Der er også behov for højtuddannet arbejdskraft - i særdeleshed ingeniører. På nuværende tidspunkt er der ikke behov for højtuddannede, men virksomhederne er bange for at miste de højtuddannede medarbejdere, de allerede har, da de har svært ved at tiltrække nye højtuddannede. En undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at de højtuddannede i forhold til jobvalg lægger vægt på udfordringer i jobbet, gode karrieremuligheder samt gode jobmuligheder for ægtefælle/samlever. Anbefalingens fokus er, at der skabes et netværk virksomhederne imellem, hvor der er et fagligt fællesskab. Dette fællesskab skal synliggøres, således at de højtuddannede kan se, at der er flere spændende karrieremuligheder indenfor kommunegrænsen. Et samarbejde mellem virksomheder og det offentlige om en jobbank for ægtefæller/samlevere kan være et redskab til aktivt at støtte jobsøgningen og dermed øge tiltrækningen og fastholdelsen af højtuddannet arbejdskraft i kommunen. 6

7 2 Læsevejledning Første afsnit i rapporten omhandler den demografiske udvikling i Frederikshavn Kommune og er derved med til at understrege behovet for undersøgelsen og en handlingsplan. De næste to afsnit omhandler de to centrale delspor i undersøgelsen, henholdsvis virksomhedssporet og ledighedssporet. I afsnittet om virksomhedssporet gennemgås virksomhedernes vækstforventninger, arbejdskraft- og kompetencebehov på sigt, samt virksomhedernes tanker i forhold til kompetencesituationen hos de nuværende ansatte samt disses udviklingsbehov mv. af virksomheder er foretaget i samråd med Frederikshavn Erhvervsråd, der også praktisk har aftalt interviewene med virksomhederne. Virksomhederne viste stor velvilje og var positive overfor både undersøgelsen og dens formål og indhold. Afsnittet vedrørende de ledige undersøger ledighedsniveauet i kommunen, uddannelsesniveauet blandt de ledige samt de lediges kompetencer. 2.1 Undersøgelsesmetoder Virksomhedssporet Undersøgelsen baserer sig på virksomhedskontakter indenfor de fire vækstspor i Frederikshavn Kommune: Maritime, Energi, Oplevelser og vækst samt Fødevarer. Dermed fokuseres på de centrale og fremtidige vækstområder i kommunens erhvervsudviklingsplan, medens der udelades andre dele af erhvervslivet, f.eks. liberale erhverv samt den offentlige sektor. Virksomhedernes forhold i forbindelse med kompetenceudfordringerne er blevet undersøgt ved interviews med den ansvarlige for kompetenceudvikling i virksomheden. 25 virksomheder blev kontaktet, hvilket der er kommet 23 fyldestgørende interviews ud af. To virksomheder kunne ikke afsætte tilstrækkelige ressourcer til interviewene og er derfor udeladt. Omfanget af virksomheder og interviewformen gør, at det har været muligt at komme relativt bredt omkring forskellige typer og størrelser virksomheder i vækstsporene og rundt om i kommunen. Der er således opnået viden om nogle vigtige opfattelser, tendenser og centrale strømpile for de fire vækstspor baseret på konkrete og nærværende forventninger hos de undersøgte virksomheder. De interviewede virksomheder repræsenterer samlet en beskæftigelse på medarbejdere. Selve udvælgelsen Interviewene blev gennemført ved besøg på virksomhederne og havde hver en varighed på omkring 1,5 time. Interviewformen har taget udgangspunkt i en fælles spørgeramme for alle virksomheder ud fra de centrale og supplerende fokusområder i undersøgelsen. Under interviewene var der mulighed for uddybning og opklarende spørgsmål fra virksomhedernes side. Dette viste sig undervejs og efterfølgende værdifuldt i og med, virksomhederne fik påpeget og eksemplificeret forhold herunder nogle, der var specifikke for den pågældende branche eller virksomhed. I flere tilfælde gav dette nyttig information om vigtige, men mere indirekte vilkår for kompetenceudfordringerne i virksomhederne. Som en del af interviewene blev virksomhederne også bedt om, ud fra et skema med udsagn, at tage stilling til graden af enighed i udvalgte centrale spørgsmål vedrørende udfordringerne for kompetenceudvikling, syn på arbejdskraften mv. Efter udfyldelsen blev besvarelsen diskuteret med virksomhederne, hvilket gav en nærmere forståelse af besvarelsen. Resultaterne af denne del supplerer interviewdelen, og der refereres i rapporten, under de relevante emner, til besvarelserne vedrørende disse udsagn. Størstedelen af interviewene har fundet sted med virksomhedslederen og/eller produktionschefen eller personalechefen. I nogle tilfælde deltog enkelte medarbejdere i dialogen, ofte nøglemedarbejdere med særlige opgaver omkring personaleforhold. 7

8 2.1.2 Ledighedssporet Undersøgelsen af de lediges kompetencer i Frederikshavn Kommune er gennemført ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. Et onlinespørgeskema blev sendt til alle ledige dagpengemodtagere samt kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 1 i perioden ultimo juni til medio juli. For at sikre en høj svarprocent er spørgsmålene udformet i et let forståeligt sprog samt med en garanti om anonymitet. Antallet af respondenter svinger ved de forskellige spørgsmål, da det har været muligt for respondenterne at springe spørgsmål over. Spørgeskema samt informationsskrivelse blev udsendt til i alt ledige i Frederikshavn Kommune, hvor af er dagpengemodtagere, og de sidste 236 er kontanthjælpsmodtagere. Ud af disse har 574 deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 23 %. Fordelingen af dagpenge- og kontant-hjælpsmodtagere, der har deltaget i undersøgelsen, er ikke 100 % repræsentativt, da andelen af kontanthjælpsmodtagere, der har deltaget, ikke når op på de 9 %, som kontanthjælpsmodtagerne udgør af det samlede antal ledige. Desuden skal en undersøgelse for at være repræsentativ udgøre minimum besvarelser et krav der på mange måder ville være svært at opfylde i denne sammenhæng. Der er her tale om en undersøgelse blandt mennesker, der i forvejen er presset på deres ressourcer samtidig med, at ledighed på mange måder i dag stadig er tabubelagt. At få ledige til at fortælle om deres situation er således noget af en udfordring. Analysen kan på trods af sine kun 574 besvarelser sagtens indikere tendenser, holdninger og udfordringer, der i forhold til projektets overordnede ramme kan konkluderes på. Det elektroniske spørgeskema har medvirket til, at nogle ledige ikke har svaret, da de ikke er i besiddelse af en computer. Dette kunne medføre en mindre skævvridning, da det må antages, at de, som ikke er i besiddelse af en computer, er i den ældre gruppe af ledige samt mindre ressourcestærke end dem, der har besvaret det elektroniske spørgeskema. Et blik på tallene viser dog, at den antagne skævvridning ikke er forekommet, da der er en overvægt af besvarelser fra deltagere over 45 år. Udover spørgeskemaundersøgelsen afholdes der gruppeinterview med ledige fra forskellige A-kasser. Det har dog ikke været uden problemer at få de ledige til at stille op og dele deres erfaringer med andre ledige, hvilket har betydet, at der kun blev foretaget tre gruppeinterviews. Der deltog medlemmer fra 3F, Metalarbejdernes A-kasse og HK. I følgende analyse vil betegnelsen kontanthjælpsmodtagere (KTH) kun omfatte matchgruppe 1. Forkortelsen KTH vil blive anvendt i stedet for kontanthjælpsmodtagere i figurerne. 1 Kontanthjælpsmodtagere inddeles i tre forskellige matchkategorier. Matchgruppe 1 er for de jobklare, som kan gå i arbejde inden for 3 måneder. Se mere nedenfor i afsnittet definitioner eller på 8

9 2.2 Definitioner I analysen vil udtrykkene nedenfor blive anvendt. Der følger derfor til hvert enkelt udtryk en forklaring til, hvad der skal forstås ved netop disse udtryk. LEDIGE Dækker over ledige dagpengemodtagere (brutto) og kontanthjælpsmodtagere (brutto, matchgruppe 1) BRUTTO Dækker over at også ledige i aktivering tælles med (Med aktivering menes ledige i f.eks. praktik eller løntilskud). SÆSONKORRIGERET Nogle brancher har mindre arbejde afhængig af sæsonen, f.eks. har turismebranchen mindre at lave om vinteren, hvilket betyder, at de beskæftiger færre om vinteren end om sommeren. Det samme kan gøre sig gældende for byggebranchen. En lang vinter kold vinter med meget sne og vind kan sætte arbejdet i stå. Ledighedsantallet vil derfor naturligt stige i vinterhalvåret. Hvis man tager hensyn til dette i sine tal omkring ledighed, har man sæsonkorrigeret. MATCHGRUPPE 1 Der findes tre matchkategorier. Matchgruppe 1 er for de jobklare, hvilket betyder, at de ledige i denne gruppe vurderes at kunne gå i arbejde inden for tre måneder. Matchgruppe 2 er for de indsatsklare, hvilket betyder, at de ikke kan være ud af systemet indenfor tre måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Matchgruppe 3 er for de midlertidigt passive, hvilket betyder, at de har så alvorlige problemer, at de pt. hverken kan arbejde eller deltage i beskæftigelsesrettede indsatser. (Kilde: FULDTIDSPERSONER Begrebet fuldtidspersoner er beregnet ved at lægge samtlige ledige personers ledighedsperiode sammen i den gældende periode og derefter dividere med den gældende periode. Perioden kan f.eks. være et år, det vil sige, at ledighedsperioden for alle ledige i det valgte år lægges sammen og divideres med 52 uger. Eksempel 50 personer har været ledige 14 dage hver i en periode på én måned. Hvis antallet af fuldtidspersoner beregnes for denne måned, vil det give 25 fuldtidspersoner. ERHVERVSUDDANNEDE/FAGLÆRTE Erhvervsuddannelser veksler mellem skoleundervisning og praktik. Uddannelser som tømrer, kok, frisør, mekaniker, kontorassistent osv. KORT VIDEREGÅENDE UDDANNELSE (KVU) Kræver man har gennemført og bestået en studieforberedende ungdomsuddannelse (gymnasium/handelsskole o. lign.). En KVU tager 2-3 år. Det dækker over uddannelser som pædagog, erhvervsakademiske uddannelser. Mellemlang videregående uddannelse (MVU): Kræver man har gennemført og bestået en studieforberedende ungdomsuddannelse (gymnasium/handelsskole o. lign.). En MVU tager mellem 3-4½ år. Det er uddannelser så som sygeplejerske, lærer, fysioterapeut, bachelor osv. LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE (LVU) Kræver man har gennemført og bestået en studieforberedende ungdomsuddannelse (gymnasium/handelsskole o. lign.). Er en kandidatuddannelse, som tages på universiteter eller højere læreanstalter. En LVU tager minimum 5 år. 9

10 3 Den demografiske udfordring I oktober måned 2010 var der i Frederikshavn Kommune borgere, mens arbejdsstyrken, dvs. de beskæftigede og de ledige i alderen år, var på personer 2. Gennem de næste par år vil arbejdsstyrken falde betydeligt i Frederikshavn Kommune. Fremskrivningerne viser, at om blot to år vil arbejdsstyrken være faldet med ca personer og med ca om fem år 3. Med ca ledige i Frederikshavn Kommune i oktober måned er der udsigt til, at der vil opstå en mangel på arbejdskraft allerede inden for de næste par år. Set i lyset af den demografiske udvikling er denne undersøgelse meget aktuel. Udviklingen viser også, at der er behov for at sikre, at de ledige har de kompetencer, virksomhederne kommer til at efterspørge. Det bliver også underbygget af, at arbejdsstyrken falder i hele landet 4. Masseafskedigelser og stigende ledighed kan umiddelbart virke som modsætningsfyldt i forhold til et øget fokus på at sikre virksomhederne en tilstrækkelig mængde arbejdskraft. Mange ledige burde umiddelbart medvirke til, at virksomhederne ikke får rekrutteringsproblemer. Når det alligevel er et stort fokuspunkt, skyldes det, at ledigheden på trods af stigningen fortsat er relativt lav, og at alle fremskrivninger af befolkningstallet peger på en faldende arbejdsstyrke. Figur 3: Faldet i arbejdsstyrken frem til år Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 2 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, FOLK1, egne beregninger 3 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, FRMK110, egne beregninger 4 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, FRLD110, egne beregninger 10

11 3.1 Aldersbetinget fald i arbejdsstyrken Statistikkerne viser, at der frem mod 2040 i Frederikshavn Kommune vil være en stor aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet og samtidig et kraftigt fald i antal personer i alderen år. Figuren viser, at befolkningstallet i Frederikshavn er faldet med godt de seneste 10 år og denne udvikling forventes at fortsætte, så der i 2040 vil være ca færre i befolkningen end i Det ses også, at alderssammensætningen ændres, så der bliver færre årige og flere over 65 år. Eksempelvis vurderes der at være lønmodtagere, svarende til 8,4 % af alle beskæftigede, med arbejdssted i Frederikshavn Kommune, der aktuelt er over 60 år og kan forlade arbejdsmarkedet her og nu, hvis de opfylder betingelserne for efterløn 5. Det forventes, at der inden for de næste 10 år vil blive mangel på arbejdskraft, fordi det samlede udbud af arbejdskraft bliver for lavt i forhold til den forventede efterspørgsel, hvilket på sigt vil give flere jobåbninger og dermed øgede jobmuligheder for de ledige. Forudsat at pensionsalderen er den samme, vil den faktiske stigning i ledigheden derfor i de kommende år bl.a. afhænge af hvor mange ældre, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på kort sigt og hvor mange af disse job, der fremover består. Figur 3.1: Befolkning fordelt på alder i Frederikshavn Kommune pr. 1. januar 2000 og 2010 og fremskrevet til 2040 Kilde: Tal om Frederikshavn-Beskæftigelsesregion Nordjylland. Danmarks Statistik; Statistikbanken; BEF1A, FOLK1, PROG109 og beregninger fra beskæftigelsesregion Nordjylland 5 RASA1 Danmarks Statistik 11

12 3.2 Erhvervsstrukturen Ser man på den hidtidige beskæftigelsesstruktur i Frederikshavn Kommune, har størstedelen af arbejdspladserne været at finde indenfor brancherne offentlig administration, undervisning, sundhed, handel og transport samt industriel produktion. Figuren viser, at kvinderne er dominerende indenfor offentlig administration, undervisning og sundhed, mens mændene er det indenfor handel og transport, industriel produktion, landbrug og bygge og anlæg. Erhvervsstrukturen har ikke blot en kønsmæssig fordeling, men i høj grad ligeledes en aldersmæssig. Nedenstående figur viser den aldersmæssige fordeling opgjort i brancher. Brancherne Hotel- og restauration og Detailhandel har den laveste andel beskæftigede, som er 50 år og derover. Brancherne Råstofudvinding, Udlejning, Energiog vandforsyning samt Undervisning har derimod en stor andel beskæftigede, der er over 49 år. Der er således stor forskel i alderssammensætningen i de forskellige brancher, men nogle brancher vil med sikkerhed få svært ved at rekruttere kompetent arbejdskraft inden for nær fremtid. I dag er 31,6 % af de beskæftigede i Frederikshavn Kommune 50 år eller derover, hvilket tydeliggør den aldersbetingede afgang fra arbejdsstyrken, der indenfor specifikke brancher (jf. figur 5) vil være i nær fremtid. Den demografiske udvikling er dermed den væsentligste langsigtede udfordring for beskæftigelsesindsatsen og kræver initiativer i forhold til udvidelse af arbejdsstyrken. Figur 3.2: Den faktiske beskæftigelse indenfor brancher i Frederikshavn Kommune 2008 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken RAS9 12

13 Figur 3.3: Andel af beskæftigede på 50 år og derover med arbejdssted i Frederikshavn 2008 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken RASA1X 13

14 4 Virksomhedssporet Dette kapitel beskriver resultaterne af det ene af undersøgelsens hovedspor: Virksomhedssporet. Her gennemgås virksomhedernes vækstforventninger, arbejdskraft- og kompetencebehov på sigt og herudover virksomhedernes tanker om kompetencesituationen hos de nuværende ansatte samt deres udviklingsbehov mv. Dette kapitel beskriver resultaterne af det ene af undersøgelsens hovedspor: Virksomhedssporet. Her gennemgås virksomhedernes vækstforventninger, arbejdskraft- og kompetencebehov på sigt og herudover virksomhedernes tanker om kompetencesituationen hos de nuværende ansatte samt deres udviklingsbehov mv. Indledningsvis kommenteres i første hovedafsnit den aktuelle situation hos virksomhederne pr. sept. 2010, og derefter gennemgås forventningerne til de fremtidige arbejdskraft- og kompetencebehov for hvert af de fire vækstspor i Frederikshavn Kommune: Maritim, Energi, Oplevelser og vækst samt Fødevarer. Derefter gives en opsummering af det samlede billede for virksomhederne, og der kommenteres på en række generelle observationer og fællestræk ift. kompetenceudfordringerne. Afslutningsvis redegøres også for de anbefalinger virksomhederne giver de ledige i deres søgen efter job. I andet hovedafsnit behandles situationen vedrørende de beskæftigede og deres kompetenceforhold samt de udviklingsbehov, der fokuseres på. Endvidere redegøres for, hvilken indsats virksomhederne gør for at kompetenceudvikle, og hvordan man faktisk arbejder med dette. 4.1 De fire vækstspor For at give virksomhederne mulighed for fortsat udvikling og vækst er det en forudsætning, at der vil være tilstrækkelig arbejdskraft tilgængelig, og at arbejdsstyrken besidder de rette kompetencer. Behovet herfor samt virksomhedernes situation og udgangspunkt er selvfølgelig præget af den situation, der er gået forud, og det vil være hensigtsmæssigt her at ridse det billede op, som er blevet beskrevet gennem dialogerne med virksomhederne. Efter kulminationen på finanskrisen er der kommet rationaliserede virksomheder ud på den anden side. Organisationerne er skåret ind til benet, men generelt ikke mere, end at man med håbet om, at det ville vende igen, har holdt fast på kernen og hovedstrukturerne. Det betyder også, at man så vidt muligt, har beholdt centrale funktionærressourcer, dygtige faglærte og kernemedarbejdere. Det er ofte medarbejdere med høj anciennitet, virksomhederne har beholdt for at holde forretningsmodel, konkurrenceevne, kundekontakter og kernekompetencer i organisationen bedst muligt intakt. Finanskrisen som sådan er nu et stykke hen ad vejen fortid, men lavkonjunkturen mærkes fortsat. Dette gælder især i de virksomheder, der er afhængige af salg til private og af at betjene udenlandske og indenlandske turister, der endnu ikke forbruger i et omfang som før krisen. De fleste virksomheder har oplevet en aktivitets- og beskæftigelsesmæssig stilstand eller for flertallets vegne en direkte tilbagegang i 2008/2009. Flertallet har dog haft fremgang siden - specielt i Sammen med lavere omkostningsbase gør dette, at virksomhederne hurtigere finder tilbage til positiv indtjening og dermed efterhånden får mulighed for fremadrettede tiltag og investeringer. Lokalt er de sidste eftervirkninger fra virksomhederne MAN Diesel og Martins sidste store tilpasninger af medarbejderstaben på grund af finanskrisen ikke væk endnu, men der er fremgang i virksomhederne igen. Det mærkes mere bredt i de eksporterende virksomheder samt indenfor energiområdet på hjemmemarkedet. Oplevelsesøkonomien og fødevaresektoren mærker dog, trods en vis stabilitet henover kriseperioden, stadig forbrugernes forsigtighed med pengene og konjunkturusikkerheden, der også har berørt turismen ganske meget. 14

15 Med hensyn til udenlandsk arbejdskraft har nogle virksomheder haft en del flere udlændinge ansat, end tilfældet er nu. Det drejer sig ikke mindst om tyske og østeuropæiske faglærte og ufaglærte. En del virksomheder giver udtryk for, at det under højkonjunkturen var en nødløsning på grund af arbejdskraftmangel, men også, at det viste sig at være en større udfordring at få disse udlændinge til at fungere lige så godt som danskere. En markant undtagelse er dog her landbrugsbedrifterne, hvor udlændingene fortsat er og fungerer godt, hvilket også i vist omfang er tilfældet for nogle af landbrugets forædlingsvirksomheder. Da konjunkturerne igen vendte nedad, rejste en del af de udenlandske medarbejdere hjem. Der er dog udenlandske beskæftigede i enkelte virksomheder bl.a. enkelte faglærte samt ufaglærte i servicefag Det maritime område Området er klassisk og rummer en stor del af beskæftigelsen i Frederikshavn Kommune - særligt i Frederikshavn by og i Skagen. Området er gradvist ved at få en lidt mindre afhængighed af større enkeltvirksomheder. Samtidig trives de mellemstore virksomheder bedre, og der er mindre virksomheder på vej frem, og også iværksættere har vist mod indenfor området. De vigtigste observationer fra undersøgelsen af dette område er: De maritime virksomheder ser generelt ret positivt på fremtiden Vækstforventninger for beskæftigelsen et år frem på 6 % Faglærte til produktion er efterspurgte, specielt indenfor metalområdet og skibsspecialer Afhængighed af at kunne fastholde og tiltrække højtuddannede, typisk ingeniører Muligheder i integration af yderligere miljøteknologi projekt grønt skib 15

16 Det maritime område forventer en klar beskæftigelsesvækst indenfor det næste års tid. Der forventes en samlet stigning i antal ansatte på i alt 6 % i virksomhederne. Dette er inklusive MAN Diesel, der indgår i gruppen af virksomheder, og faktisk som den eneste forventer en vis nedgang i beskæftigelsen på grund af slutafviklingen af den tidligere udmeldte store reduktion. Som den største enkeltvirksomhed vægter MAN Diesel en del i undersøgelsen. Korrigeres der for denne ene virksomhed, forventer resten af gruppen af virksomheder en beskæftigelsesvækst på hele 18 % inden for et år. Dette dækker over store forskelle i de relativt positive forventninger hos hovedparten af virksomhederne, hvoraf alle på, nær MAN Diesel og en enkelt anden virksomhed, forventer betydelig vækst. I nedenstående figur ses forventningerne til udvikling i beskæftigelsen. ingeniører, ventes en mindre vækst på 4 %, men samtidig udtrykkes der bekymring hos virksomhederne for, om man kan holde på de eksisterende højtuddannede. Rigtigt mange af de højtuddannede rekrutteres udenfor kommunen, ikke mindst fra Aalborg. Bortset fra problemer med at finde kvalificerede projektledere, typisk ingeniører, med erfaring i det maritime område, har man ikke på kort sigt problemer med at skaffe arbejdskraft. På sigt frygtes det dog, at det kan blive svært at finde maskinmestre og uddannede skibsmontører. Almindelige smede er her en dårlig erstatning efter fleres mening og erfaring, da det tager lang tid for disse at blive oplært og at finde den maritime ånd. Man har i klar erindring, at det før finanskrisen i det hele taget var svært at skaffe faglærte indenfor metalfaget. Den situation er man bekymret for kan opstå på ny, når vi går mere end et år frem i tiden. Der er altså, som det fremgår af figuren, et behov for rekruttering af hele 10 % flere faglærte til de maritime virksomheder. Det er især metaluddannede så som smede, skibsbyggere og mekanikere, der efterspørges. Der er derimod kun i mindre omfang brug for nyansættelse af ufaglærte (+1 %) og mellemlangt uddannede (+1 %). For de langvarigt uddannede, som især her er Man ser interessante fremtidsmuligheder i at få mere energibesparende og miljørigtig teknologi ind i det maritime områdes aktivitet. Aktuelt er der forskellige initiativer i Frederikshavn Kommune for at realisere projekt Det Grønne Skib 6, der vil give udviklings- og leverancemuligheder for flere af områdets virksomheder. En succes med sådanne tiltag vil kunne medføre Figur 4.1: Det Maritime område. Udviklingen i beskæftigelse på sigt, fordelt på uddannelsesniveau, n=6 Kilde: Interviewrunde blandt udvalgte virksomheder udført i september Det Grønne Skib er et maritimt projekt. Visionen er at udføre en miljørenovering/retrofitting af et skib, der skal fungere som et lokalt demonstrationsskib. Frederikshavn Erhvervsråd er projektholder.

17 yderligere generel beskæftigelse, men det understreges også, at der i nogen grad vil blive brug for flere ingeniører for at løfte denne teknologiske udfordring, som markedet i stigende grad forventes at stille virksomhederne overfor Energi Området er et strategisk vækstområde for beskæftigelsen i Frederikshavn Kommune, men har endnu ikke nået en størrelse, der kan måle sig med de største erhvervsklynger. Energiområdet er karakteriseret af, at der anvendes kombinationer af nyere teknologi og kendt teknologi, som i høj grad trækker praktisk og håndværksmæssigt arbejde med sig. Dette gælder uanset, om der er tale om montage og håndværksmæssigt arbejde i fabrikation eller i forbindelse med installationer i boliger, nybyggeri og industri mv. Finansieringsmulighederne i udlandet og i Danmark har stor betydning for dette område. Uanset, at der politisk er erkendt og prioriteret behov for energiindsats for alternative energikilder samt energirenovering, er finansiering et centralt og nærværende emne, som mange virksomheder fortsat mærker som en knap faktor. Tilsvarende er mange af de hjemmemarkedsorienterede virksomheder stærkt afhængige af privates investeringslyst, noget som en del af virksomhederne nu oplever i gradvis bedring. Boligforeninger investerer også i grøn energiteknologi, hvilket giver anledning til projekter med pæn beskæftigelse. Energiområdet forventer en klar beskæftigelsesvækst indenfor det næste års tid. Hele 19 % stigning i gennemsnit blandt virksomhederne. Vestas der i oktober 2010 meddelte, at virksomheden i Skagen vil blive lukket, indgår blandt de undersøgte virksomheder. Udelades Vestas i beregningen af vækstforventningerne er der for resten af virksomhederne i energiområdet en forventet gennemsnitlig vækst på 18 % i sigte. De vigtigste observationer fra undersøgelsen af dette område er: Energiområdet ser mange rigtigt positive udviklingsmuligheder Markante forventninger til beskæftigelsesvækst: 19 % Faglærte til produktion er særligt efterspurgte, bl.a. elektrikere, faglærte i byggefag samt smede Brancheintegration og samarbejde er vigtigt i energiområdet Afhængighed af at kunne fastholde og tiltrække højtuddannede, typisk ingeniører Nye teknologier skal understøtte væksten 17

18 Flere af virksomhederne kommenterer, at den vækst, der nu opleves og forventes fremover, er en positiv tilbagevending til mere normale tilstande efter en periode, hvor finanskrisens negative effekter har ramt kundernes investeringslyst. På sigt har man yderligere positive forventninger, da energiområdet vurderes at få en fortsat stigende betydning. Med bedre teknologi, ny produkter og forøget rentabilitet samt forventning om yderligere politiske krav er der forhåbning og udsigt til en fremtidig lovende efterspørgsel både til nye investeringer og til renoveringer. I figuren herefter ses vækstforventningerne fordelt på grupper af beskæftigede efter uddannelsesniveau. Der er et markant behov for rekruttering af hele 22 % flere faglærte til energiområdets virksomheder. Det er især elektrikere og andre faglærte så som tømrere, murere, smede og mekanikere, der efterspørges. Nogle virksomheder oplever at ansætte nye faggrupper, da flere typer energiteknologi i større omfang kræver medvirken fra forskellige typer faglærte. Denne integration kommer til udtryk dels i den type ansættelser, men også i tættere samarbejder og partnerskaber med andre virksomheder ofte fra en anden del af branchen. Der er også behov for nyansættelse af ufaglærte til montage og byggerirelateret aktivitet mv. (+19 %) samt yderligere behov for mellemlangt uddannede (+6 %) til produktionsstøtte- og mellemledelsesfunktioner. For de langvarigt uddannede, her især ingeniører, forventes for denne gruppe ingen gennemsnitlig vækst indenfor det kommende års tid. Pt. er der ansat det antal ingeniører, der er behov for i virksomhederne. Der er dog en bekymring hos virksomhederne for, om man kan holde på de højtuddannede, man har ansat på nuværende tidspunkt, da de højtuddannede ofte kommer fra andre områder, typisk Aalborg. Virksomhederne er særdeles sårbare, hvis de mister disse kompetencer. På sigt er der hos virksomhederne en bekymring for, om ingeniør-problemet bliver endnu værre. Ikke mindst for virksomheder i Skagen, hvor denne udfordring er særlig vanskelig pga. behovet for pendling. Figur 4.2: Energiområdet. Udviklingen i beskæftigelse på sigt, fordelt på uddannelsesniveau, n=4 Kilde: Interviewrunde blandt udvalgte virksomheder udført i september

19 4.1.3 Oplevelser og vækst Dette område er et vigtigt felt for beskæftigelsen i Frederikshavn Kommune og samtidig en sektor, der med turismen er sæsonafhængig. Mange nye investeringer i wellness og andre særlige oplevelser samt tilhørende faciliteter gør, at området i et vist omfang står bedre rustet til mere helårsturisme og dermed mere helårsbeskæftigelse. Oplevelsesøkonomien er et bredt felt med egentlige turismevirksomheder, hoteller med både turisme, almindelige overnatninger og erhvervsrettede aktiviteter med konferencer og arrangementer, produktion hos underleverandører til oplevelsesøkonomien samt hele den store detailhandelssektor. Man er derfor stærkt afhængige af privates forbrugsmuligheder og lyst til forbrug, der i stort omfang hænger sammen med udsigterne på det generelle arbejdsmarked. De vigtigste observationer fra undersøgelsen af dette område er: Oplevelsesøkonomien er i udvikling, og nye investeringer giver flere markedsmuligheder Forventninger til en moderat beskæftigelsesvækst på 5 % Ufaglærte til produktion, salg og service er efterspurgte Læring og omstillingsevne er en vigtig egenskab for områdets ufaglærte I oplevelsesøkonomiens produktionsvirksomheder er kvalitet, service og effektivitet i fokus for at understøtte væksten 19

20 Man forventer indenfor oplevelsesøkonomien en beskæftigelsesvækst i det næste års tid. Gruppen af virksomheder forventer i gennemsnit en 5 % stigning i beskæftigelsen, uanset at turistvirksomhederne har oplevet, at sæsonen også i 2010 var moderat. Den forventede gennemsnitlige vækst bæres oppe af under halvdelen af virksomhederne, idet resten af virksomhederne forventer uændret beskæftigelse. De virksomheder, der vokser, er virksomheder, der har investeret i yderligere oplevelsesmuligheder for deres kundekreds, men i særlig høj grad også båret af en markant produktionsvirksomhed til oplevelses-økonomien (Martin). Der er forsigtige forventninger til en fortsat forbedring i konjunktursituationen og også i forbrugernes forbrugsmuligheder og -vilje - ikke mindst hos turister fra udlandet. Nedenfor er illustreret den forventede udvikling i beskæftigelsen samt hvilke uddannelsesniveauer, der efterspørges: Da gruppen af ufaglærte og kortuddannede er langt den største gruppe indenfor området, er det med en gennemsnitlig vækst på 6 % her, rekrutteringsbehovet antalsmæssigt fylder mest. Det er personale i produktion, salg og kundeservice, der er behov for. For de faglærte og for dem, der har en mellemlang videregående uddannelse, er der udsigt til en beskæftigelsesvækst på 4 %. De faglærte efterspørges især til højere kvalitet i produktudbuddet herunder til føde- og ferskvaresalget i detailsektoren. Også i produktionsvirksomhederne er der behov for faglærte til støtte- og planlægningsfunktioner i produktionen. For de langvarigt uddannede er det i produktionssektoren for udstyr til oplevelsesøkonomien, at man finder det voksende behov for højtuddannede (ingeniører). Også her er det en bekymring, om man kan holde på de nuværende ansatte blandt de højtuddannede, der jo oftest er pendlere. Virksomhederne er særdeles sårbare, hvis disse kompetencer mistes, specielt fordi ny rekruttering af denne type ansatte i Frederikshavn Kommune ofte tager lang tid, da de typisk skal hentes udenfor kommunen. Figur 4.3: Oplevelser og vækst. Udviklingen i beskæftigelsen på sigt, fordelt på uddannelsesniveau, n= 8 Kilde: Interviewrunde blandt udvalgte virksomheder udført i september

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Virksomhedernes behov for kompetence

Virksomhedernes behov for kompetence FEBRUAR 2013 Virksomhedernes behov for kompetence Jobcenter Bornholm Bornholm Virksomhedernes behov for kompetence - Jobcenter Bornholm 2 Virksomhedernes behov for kompetence - Jobcenter Bornholm 3 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Oplevelsesindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Analyse af uddannelsesbehovene hos medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd

Analyse af uddannelsesbehovene hos medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd Analyse af uddannelsesbehovene hos medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd Resume Behovet for efteruddannelse blandt medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd er relativt stort. Typisk angiver virksomhederne,

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

2011 Den nordjyske arbejdsstyrke. Udvikling, kendetegn og perspektiver for vækst og beskæftigelse

2011 Den nordjyske arbejdsstyrke. Udvikling, kendetegn og perspektiver for vækst og beskæftigelse Den nordjyske arbejdsstyrke Udvikling, kendetegn og perspektiver for vækst og beskæftigelse Forord Arbejdsstyrken i Nordjylland har været faldende igennem de seneste år. Dette har givet anledning til bekymring

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Finans, forsikring og videnservice

Finans, forsikring og videnservice SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Finans, forsikring og videnservice I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere