MYTOLOGI FOR DUMMIES 11:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MYTOLOGI FOR DUMMIES 11:"

Transkript

1 MYTOLOGI FOR DUMMIES 11: KYSKHED, EDDERKOPPER OG HESTEKVINDER af Chresteria I vores række af mytologiske temaer skal jeg denne gang minde om et uhyre centralt tema, som også tidligere har været berørt mange gange i Bathos, nemlig kyskhed. På grund af vores kristne baggrund er det et af de mest misforståede begreber, og denne bagage slæbes ofte ubevidst med, når man støder på fænomenet i kilderne. Derfor vil vi lige tage et sidste nærmere kig på kyskhed. Den græske og romerske mytologi vrimler med kyske kvinder, som hellere vil lade livet eller som pigen Daphne tage konsekvensen og lade sig forvandle til et træ end 57

2 have sex med en mand. At manden, hun flygter fra, er Apollon, bevirker herefter, at de alligevel forenes, idet hun fra da af bliver hans hellige træ, laurbærtræet (Daphne betyder laurbær ). Men frem til forvandlingen løber pigen alt, hvad remmer og tøj kan holde. Jeg er sikker på, at læseren selv kan fortsætte rækken af eksempler. Ellers kan et gensyn med f.eks. Ovids Metamorfoser være behjælpeligt. Af kyske gudinder har vi to så prominente som Athena og Artemis. Sidstnævnte optræder endog med et stort følge af lige så kyske nymfer, der hengiver sig til jagt og det vilde liv i skovene på kanten af kulturens verden. Modsat Hera, gudinde for ægteskabet, nægter de to gudinder at indgå ægteskab. Ofte straffes bejlere eller lurende mænd. Det sker f.eks. i myten om Aktaion, der en dag ser Artemis og hendes nymfer bade og som straf sønderrives af sine egne jagthunde efter at være blevet forvandlet til en hjort (her har vi igen metamorfosen som udtryk for den religiøse oplevelse/indvielse, jf. min artikel herom i AIGIS via link på > Religion & mytologi > Tekster). I Den homeriske Aphrodite-hymne (vers 7 ff.) står der ligefrem, at Aphrodites elskovskunster, som ellers indfanger alle, lige fra mennesker til guder, kommer til kort over for tre gudinder, nemlig Athena, Artemis og arnegudinden Hestia. Hestia svarer til romernes Vesta, hvis præstinder, vestalinderne, også var underlagt kyskhed, så længe de tjente i templet. At hymnen, som ellers gengiver historien om, hvordan Aphrodite måtte lide under sin egen kraft ved at forelske sig i den dødelige mand, trojaneren Anchises, og blive mor til helten Æneas, starter med at nævne disse undtagelser, siger lidt om, hvor centralt kyskhedsmotivet er i den antikke verdensforståelse. Moderne, frigjorte feminister vil straks råbe op om, at det jo skyldes de antikke samfunds undertrykkelse af kvinden med deres forsøg på at spærre hende inde bag hjemmets fire vægge, en undertrykkelse, der efter deres mening selvfølgelig går igen også blandt guder og gudinder. Kyskhed er ifølge dem en påtvungen omstændighed, der skal sikre manden magten. Men lad os nu i stedet for at fordømme forsøge at forstå rationalet bag fænomenet, i første omgang ved at se på et relateret tema... Kyskhedsmotivet er ofte tæt knyttet til vævermotivet. Det engelske ord spinster bruges som bekendt om en gammeljomfru. Den kyske kvinde sidder på sit kammer og spinder, jf. f.eks. en skikkelse som Penelope i Odysseen. Tennyson bruger i sit digt The Lady of Shalott det gamle motiv med den kyske kvinde, hvis guddommelige ægtemand i denne tradition har skikkelse af ridderen Lancelot (jf. 6. del af Det overnaturlige). I såvel myter som eventyr møder vi spinder- og vævermotivet i mange former og udgaver. Der spindes, væves, trævles op og prikkes på tene i én uendelighed, altid af kvinder, selvfølgelig. Se også oversættelsen af Nonnos i Det Overnaturlige side 394. Her er det Harmonia (homøostasen), der væver. Mest grundlæggende er måske myten om Arachne, der vover at konkurrere med Athena i vævning. Ifølge Ovid (Metamorfoserne VI.1-145) er hun en ung pige med evner for dette arbejde. Men i sin stolthed over egen formåen glemmer hun at være ydmyg over for kunstens gudinde, og det bringer hende til fald. Sådan fortolkes forvandlingen til en edderkop i hvert fald i mytens øverste, narrative lag. 58

3 Rasende over ikke at kunne finde det mindste at udsætte på pigens arbejde slår Athena hende gentagne gange. Dette kan pigen trods alt ikke bære, og hun hænger sig selv (rituel død). Gudindens raseri blandes derfor med medlidenhed, og Athena lader Arachne få evigt liv, dog stadig hængende, nu blot i en anden form for tråd: 59

4 non tulit infelix laqueoque animosa ligavit guttura: pendentem Pallas miserata levavit atque ita vive quidem, pende tamen, inproba dixit, lexque eadem poenae, ne sis secura futuri, dicta tuo generi serisque nepotibus esto!... in latere exiles digiti pro cruribus haerent, cetera venter habet, de quo tamen illa remittit stamen et antiquas exercet aranea telas. (VI ) I Drydens oversættelse: Th unhappy maid, impatient of the wrong, Down from a beam her injur d person hung; When Pallas, pitying her wretched state, At once prevented, and pronounc d her fate: Live; but depend, vile wretch, the Goddess cry d, Doom d in suspence for ever to be ty d; That all your race, to utmost date of time, May feel the vengeance, and detest the crime. Then, going off, she sprinkled her with juice, Which leaves of baneful aconite produce. Touch d with the pois nous drug, her flowing hair Fell to the ground, and left her temples bare; 60

5 Her usual features vanish d from their place, Her body lessen d all, but most her face. Her slender fingers, hanging on each side With many joynts, the use of legs supply d: A spider s bag the rest, from which she gives A thread, and still by constant weaving lives. Menneske- og dyreskikkelsen i metamorfosemyter er to sider af samme væsen. Straf-elementet kommer ind som et narrativt trick, når forvandlingen skal kobles på historien. Men i sin analyse kan man med fordel opstille en spejlingsakse mellem de to eksistenser. Som pige har Arachne flair for vævning. Allerede hendes navn antyder, at edderkoppe-naturen ligger inhærent i hendes væsen. Men hvilken mytologisk og religiøs betydning har edderkoppen? Mange gyser i dag ved tanken om det lille væsen. Men på samme tid betyder det ulykke at slå en edderkop ihjel, og vi siger, at et hus med edderkopper er et sundt hus. Noget kunne altså tyde på, at der ligger en vældig dynamik gemt i det lille kræ. Hvis man undersøger indianske mytologier, får man imidlertid et helt andet indtryk. Her er edderkoppen ofte en hjælper, en kulturbringer. Det er den, der lærer menneskene at spinde og sy. Kunsten er et mysterium, der gives som gave af et guddommeligt væsen, og dermed bliver edderkoppen udtryk for noget positivt. Men selvfølgelig er det ikke ufarligt at være tæt på det guddommelige, og det er nok i denne opfattelse, man skal søge de mere negative konnotationer. Som en moderne videreudvikling af motivet kender vi tegneserien (og filmene) om Spiderman, helten, der kan spinde forbryderne ind i et net og bevæge sig frit gennem byen ved hjælp af de klistrede tråde. Han er skræmmende, fordi han ikke 61

6 er helt menneskelig, men på samme tid en menneskeven og hjælper i nøden. Mange gyserfilm spiller også på den udbredte fobi, der nok til dels skyldes dyrets primordiale udseende. Den franske kunstner Odilon Redons billeder af væsner, som er halvt menneske, halvt edderkop, bliver på denne måde ekstra uhyggelige, fordi det antropomorfe parres med denne primordiale natur, som hører guddommelige væsner til. Edderkoppen bliver et væsen med intentioner og følelser, og man aner dynamikken i den kobling mellem menneske og dyr, Ovid benytter sig af i Metamorfoserne. Også den kendte leg, hvor man med begge hænder konstruerer figurer med et stykke snor, siges i visse indianerkulturer at stamme fra edderkoppen. I sit udspring er det ikke en leg, men en måde at beskrive verden på. Hvis man kan mønstrene, kender man verden, siger disse indianerstammer. På samme tid er edderkoppen et arbejdsomt dyr. Altid spinder den sin fine sølvtråd. Den arrangeres i det velkendte mønster, men tillader også dyret at hænge næsten frit i luften det rejser ubesværet mellem himmel og jord. Tråden ser endvidere ud til at komme af ingenting. Eller rettere den kommer fra selve dyret. Det har ikke brug for råmateriale, men skaber noget (ud) af sig selv. Hvor der før var ingenting, er der pludselig en tråd eller et helt spind. Dette er mysteriet at skabe noget af sig selv, og det er her, vi skal finde nøglen til den religiøse forståelse af edderkoppen. Ligesom edderkoppens spind er menneskets verden som et stykke stof på væven, altid under tilblivelse. Det religiøse menneske tør ikke læne sig tilbage og regne med, at verden af sig selv er til i morgen. Den skal opretholdes gennem ritualer cyklus skal hjælpes til sin næste drejning. Og den ansvarlige for verdensmaskineriet er for det religiøse menneske jo netop mennesket selv. Kontakten til kræfterne bag verden, guderne, skal opretholdes, for at denne kan bestå. Solen står med andre ord ikke op af sig selv. 62

7 Arachne står altså både som edderkop og fingernem pige for selve verdensskabelsen, et af de mest centrale mysterier (hvis ikke det mest centrale religiøse mysterium), man kan forestille sig. At det altid er kvinder, der spinder og væver, skyldes selvfølgelig til dels, at dette hverv altid har været deres, når man ser på den sociale arbejdsfordeling. Men læg 63

8 også mærke til de religiøse konnotationer forbundet med dette arbejde. Mange præstinder er netop beskæftiget med sådanne sysler. Det mest markante eksempel er nok Panathenæer-festen i Athen, hvor Athena får sin peplos fornyet. Det er på samme tid hele verden, der fornyes, og som garant for også den verdensskabende kunst er det kun naturligt, at dette ritual er centreret omkring denne gudinde (jf. Det overnaturlige side 143). Tydeligst er det måske i forbindelse med skæbnegudinderne. Antikkens moirer, og de nordiske norner, både spinder, udmåler og afklipper hvert enkelt menneskes skæbnetråd. Her er det de individuelle skæbner, der fremstilles. Den tråd, som den første af disse gudinder spinder, spindes også ud af ingenting. Hun skaber den selv og bliver dermed at sammenligne med den verdensskabende Arachne. Men hvor Arachne, samtidig med at hun spinder verden, er en del af denne, står moirerne snarere uden for, eller bag ved, verden. Religiøst set giver det altså god mening, at det netop er kvinden, der udfører dette arbejde. Hun er nemlig det af kønnene, som i kraft af sin biologiske natur er tættest på selve verdensskabelsen. Kun hun kan føde børn, altså give nyt liv. Og gennem sin menstruationscyklus er hun bundet til verdens cyklus. Mange moderne feminister finder denne biologiske determinisme undertrykkende, men hvis man ser på historien, giver dette faktisk kvinden et fortrin, religiøst set. I Odysseen sidder Penelope derhjemme og venter i årevis på sin mand. For antikken var hun det perfekte billede på den trofaste hustru, men hun repræsenterer 64

9 også præstinden i templet. Hendes krav til de utålmodige friere, der som gribbe flokkes på kongsgården for at bejle til kvinden, om at lade hende væve et klæde, før hun tvinges til atter at gifte sig, vidner igen om dette temas centrale rolle. Kyskhed og vævning/spinderi er altså tæt forbundne motiver. Begge indikerer, at kvinden er tæt på eller bestemt for det guddommelige. Den hyppige sammenkobling mellem de to motiver er med andre ord en indikation på, at kyskhedstemaet ligeledes er knyttet til kvindens centrale rolle i verdensskabelsen og denne verdens møde med det guddommelige. Pigen løber fra frierne, for at hun kan være sikker på, at det er en gud, der får hende. På samme måde sikrer kampe mellem hannerne i dyreriget, at den stærkestes gener går videre i arten. Hun vindes dog altid til sidst guden får sin pris. Det sker f.eks. i myten om Pelops & Hippodameia, hvor Pelops vinder Hippodameia i hestevæddeløb. Eller i historien om Atalante & alle hendes bejlere, der gerne lader livet i kampen om pigen. Hun løber om kap med dem, og taberne må dø. Kun Hippomenes formår med hjælp fra Aphrodite at vinde over pigen ved at kaste tre guldæbler på vejen foran hende, så hun må samle dem op, og han derved får et forspring. I begge tilfælde optræder vædde- eller brudeløbet som et centralt element. Den kyske pige kan godt vindes, men bestemt ikke af hvem som helst, og heri findes nøglen til at forstå kyskhedsbegrebet. Men først må vi gribe i egen barm for at blive bevidste om de briller, vores kultur har udstyret os med, hvad dette begreb angår. 65

10 Den moderne opfattelse af kyskhed er en noget anden end antikkens, fordi vi (kristne eller ej) har overtaget kristendommens seksualforskrækkelse. Vi forestiller os derfor umiddelbart en vindtør gammel kone, som er bange for sex, eller vi tænker på Victoria-tidens England. Kyskhed opfattes som et fravær af seksualitet. I forhold til de antikke kulturer er vi tilbøjelige til at trække lidt på smilebåndet ad de mange phalloi og andre seksuelle fremstillinger, der gennemsyrer deres tankegang. Hertil kommer, at opfattelsen af kønnene og deres appetit på sex er væsensforskellig. I dag er det altid manden (dette skyldes dog ikke kristendommens påvirkning), der beskrives som umættelig, hvorimod denne karakteristik blev tilskrevet kvinden i antikken. Seksualiteten som en drivende kraft blev altså i antikken i høj grad relateret til kvindekønnets og dets appetit på især den kultiske seksualitet. Vi må derfor anvende en anden logik i forsøget på at forstå kyskhed som mytologisk (rituelt) element. Den kyske pige flygter, men kan vindes af en person med særlige evner. F.eks. kan det være en guddom som Apollon, der jo ender med at vinde Daphne ved at gøre hende til sit hellige træ. Daphne flygter godt nok fra ham, men han er stærk nok til at få hende, om end det i denne myte er på en lidt bagvendt måde, nemlig gennem metamorfosen. Pelops er, i kraft af at være blevet parteret af sin far og sat sammen igen, halvt guddommelig (det er ham med elfenbensskulderen). Det kan også være en mere jordisk person, der får hjælp af en guddom, jf. Hippomenes. Denne håndhævelse af kyskheden med alle midler kan næsten virke overdreven, men der er ingen tvivl om, at den er vigtig. Man kan sammenligne med forskellen på konger og dronninger i europæisk historie: Hvor konger ofte har en hel række af elskerinder, straffes dronningen med døden for blot en enkelt seksuel overtrædelse. Dette skyldes ikke så meget mandschauvinisme som det faktum, at kvinden jo er den, der bliver gravid. Og hvis landet skal være sikker på en legitim tronarving, kan dronningen i modsætning til kongen altså ikke tillades at have sidespring i ægteskabet. Kyskheden i antikkens myter kan i tråd hermed anskues som en ubetinget troskab mod den særligt udvalgte ægtemand. Den unge pige går i et samfundsmæssigt perspektiv ikke til spilde som kvinde, men hendes kyskhed er et bevis på, at hendes seksualitet ikke er rettet mod almindelige mænd. Religionen er den store seksualitet, og omgangen med verden er ganske enkelt seksuel. Mens vi har tendens til at anskue kyskhed som et fravær af seksualitet, skal vi i denne forbindelse snarere tænke, at seksualiteten er rettet et andet sted hen, nemlig mod det guddommelige. Den er en slags kultisk renhed, hvorfor det i dette lys heller ikke er mærkeligt, at den vogtes så nidkært. Derfor er det også ganske logisk, at det, der skal holde kontakten mellem guder og mennesker ved lige, er foreningen af jordiske kvinder med guddomme, jf. det græske begreb aristai (f.eks. i Hesiods kvindekatalog) og det romerske heroides (jf. Ovids værk af samme navn). I kulten optræder netop kvinden (eller kvindelighed) som det forbindende element mellem denne verden og gudernes. Ser man kyskhedsbegrebet i denne bredere kontekst, bliver det klart, at det kan anskues som en betingelse (en teknik) i omgangen med det guddommelige. I mange ritualer er seksuel afholdenhed påkrævet, et træk, der går igen på tværs af kulturer. At kvinden er det religiøse køn, betyder, som vi har set, ikke, at kult ikke er for 66

11 mænd blot er de nødt til at deltage i kulten som kvinder, hvilket indebærer, at en stor del af ritualerne er centreret omkring feminiseringen af de mandlige kultdeltagere. Man kan tale om en form for kultisk kønsskifteoperation, som kan være mere eller mindre permanent, jf. f.eks. Kybele- og Dionysos-kulterne og den moderne virtuelle kastration. Ser man på en gudinde som Artemis, i den romerske kultur Diana, er hun 67

12 indbegrebet af kyskhed. De mange unge piger / nymfer, der vindes i f.eks. væddeløb, står netop under hendes beskyttelse. Opfattelsen af hende vil imidlertid kun blive halv, hvis ikke man medtænker den guddommelighed, som hendes seksualitet er rettet mod. I det olympiske panteon er Artemis & Apollon søskende, men man kan overveje i stedet at anskue dem som et oprindeligt himmelsk ægtepar (solgud & månegudinde), et træk, der selvsagt hører sølvalderen til. Artemis kaldes også Phoebe Apollons tilnavn er Phoibos. I myten om Orion er det i hvert fald tydeligt, at Apollon er jaloux på hendes elsker, hvorfor han narrer hende til at dræbe ham med sine pile. Derfor skal Artemis kyskhed modsat Aphrodites seksualitet, der indfører omgang med dødelige mænd forstås som orienterende sig mod det guddommelige. Man kan også dele de to gudinder ind efter hhv. tidlig og sen sølvalder (jf. Mytologi for dummies nr. 4). Artemis- og Diana-kulterne er gode begynderkulter at studere, fordi det mytologiske materiale er forholdsvis nemt at gå til med verdensaldermodellen i værktøjskassen. Diana er en oprindelig italisk gudinde, som først senere identificeres med grækernes Artemis, men her tager vi dem blot under ét. Dianakulten repræsenterer, ligesom de eleusinske mysterier, en sølvalderindvielse (de senere mere mandligt orienterede kulter som orficisme og mithraisme henter det meste af deres ballast herfra). Et guldaldertræk, som kulten griber tilbage til, er den centralt placerede totemisme. I Dianakulten dyrkes hesten og træet, hhv. repræsenterende det mandlige og kvindelige, og gudindens præstinder blev anskuet som tæmmede hopper, jf. også Frazers behandling af Rex Nemorensis (i The Golden Bough) og Hippasia-kapitlet i RUM. En anden gruppe af initiander er de såkaldte arktoi eller ursulae, hunbjørne, særligt udvalgte unge piger, der tjente i Artemis-templet. En pige fra gudindens følge, Callisto, forvandles af Iuno til en hunbjørn, efter at Iuppiter har gjort hende gravid, og hun og sønnen ender som hhv. Store og Lille Bjørn på stjernehimlen (de to Karlsvogne). Et hint om Dianas tidligere høje status som gudinde findes i Callistos replik til Iuppiter (Ovids Metamorfoser 2. bog), der for at komme i nærheden af den kyske unge pige har forklædt sig som selve Diana. Pigen siger, at gudinden for hende er større end selveste Iuppiter. Diana og Artemis er jægersken i skoven, de vilde dyrs moder, svarende til havets moder hos eskimoerne. Hun ses på vasemalerier ofte afbildet med en vrimmel af vilde dyr omkring sig (et motiv, der i øvrigt går igen i det arkæologiske materiale fra oldtiden generelt). Dianas sølvaldermage er Virbius, egtl. Vir-bi-vius, manden med de to veje om solen modsat månen/diana, som er Tri-via svarende til de tre månefaser (antikken inkluderede den aftagende måne i nymånen). Virbius associeres også med f.eks. en skikkelse som Hippolytos. Også Janus har på et tidligt tidspunkt indtaget denne plads, jf. Dianas navn Di-Jana, en kvindelig udgave af Janus. Det årlige offer, som er nødvendigt for opretholdelsen af verden, ses netop i myten om Hippolytos (jf. f.eks. Euripides tragedie af samme navn). Navnet betyder Vildhesten, og han favoriserer og favoriseres af Artemis i modsætning til Aphrodite. Han bliver dræbt af sine egne heste, dvs. slås ihjel af totemdyret, og er således centrum for en hestekult. Den mandlige hovedperson er et kobberaldertræk. Ovid fortæller i sine Metamorfoser (15. bog), at Diana sætter liget sammen igen og lader Hippolytos bo i sin hellige lund som Virbius. 68

13 69

14 Der har selvfølgelig eksisteret mange forskellige sådanne sølvaldergudepar, men de er alle i kobberalderen blevet afløst af Zeus & Hera / Iuppiter & Iuno. Artemis / Diana underordnes de olympiske guder, som en datter af Zeus / Iuppiter. Med det in mente er det nemmere at forstå kyskhedsmotivets rationale. Artemis repræsenterer kyskheden som rituelt element og dettes forankring i den tidlige sølvalderkult. Hendes kyskhed er en afspejling af hendes nymfers / initianders. Kultens totemistiske elementer kommer bl.a. til udtryk i den med kyskheden forbundne metamorfose. I modsætning hertil står Aphrodite for den sene sølvalders inddragelse af den dødelige mand i kulten i form af f.eks. tempelprostitution. Det er dette modsætningsforhold, indledningen af Aphrodite-hymnen kan siges at illustrere. Kyske kvinder er med andre ord deres guddommelige ægtemand tro. På samme måde finder vi i vor egen kristne kultur denne tankegang i klostervæsnet. Den kristne præst er (på samme måde som i antikken) viet sin gud, dvs. indtager en kvindelig rolle i forhold til Gud, det guddommeligt mandlige. Nonnen bærer ligefrem vielsesring. Hun er kysk, men på samme tid Kristi brud. Kyskheden gælder altså kun afstandtagen til jordiske mænd. Historiens mere ekstatiske nonner som f.eks. den spanske Teresa af Avila og franske Margherita Maria Alacoque omgås deres himmelske ægtemand, som en hustru bør, dvs. også seksuelt. Hele deres møde med guddommen udspiller sig inden for et seksuelt univers. Alligevel har man ret, når man siger, at de begge levede i cølibat. Kyskheden er i disse tilfælde altså ikke en befrielse fra seksualiteten. At begge siden er blevet helgenkåret, viser, at deres liv og virke i høj grad er noget, den katolske kirke kan stå inde for. Hos Teresa af Avila beskrives sjælen som et slot bestående af 7 boliger, der hver repræsenter en tilstand et skridt nærmere Kristus. Sammenholder man disse boliger med kabbala, bliver det tydeligt, at de svarer til de 7 nederste sephiroth. Ofte priser hun nonnens liv over for den verdslige kvindes, og man begynder at forstå, hvad der kan være så tillokkende ved klostertilværelsen (fra Teresa af Avila: Sjælens slot, København 1992, side ): I kan nemlig være overbevist om, at når Gud har henrykket hele sjælen og gjort den til sin ejendom og nu til sin brud, så vil Han vise den en lille smule af sit kongerige, som den har vundet ved at blive dette. Og hvor lidt det end er, så er det mere end nok, når man tilhører så stor en Gud, som hverken tillader sjælens kræfter eller sindets at hindre men straks lukker dørene til alle disse boliger, så at kun døren til det rum hvor Han bor er åben for os. Velsignet være en sådan barmhjertighed! Oh, mine søstre! Hvor det dog er intetheder alt det vi afstår fra, og hvor det dog er intet vi kan gøre for en Gud som vil indgå forbindelse med en jordisk orm. Og hvis vi håber på at komme til at nyde dette store gode, hvad er det da vi sysler med? Hvad foretager vi os? Hvad fornuft er der i blot et øjeblik at undlade at søge denne Herre, som bruden i Højsangen gjorde det på gader og torve? Og hvad er det altsammen for dumt tidsfordriv, hvis det ikke hjælper os til at nå frem til dette, og hvor meget vi end indbilder os om disse verdslige fornøjelser og rigdomme! Er det ikke ækelt i sammenligning med de skatte vi skal nyde i evigheden! Der er intet i sammenligning med at have Den til Herre, som råder over alle skatte i himlen og på jorden. 70

15 71

16 I Frankrig sidder Margherita Maria Alacoque med den samme brændende kærlighed. Hun taler jævnligt med Kristus, der er hos hende som en stadig præsens. Han er hende en streng Herre og kræver hele tiden bod og fuldstændig underkastelse, men til gengæld er Hans nåde også uendelig og altfavnende. Forholdet er i denne nonnes tilfælde præget af en nærhed og et tydeligt ejerforhold. Kristus beskrives næsten som skinsyg og forklarer hende på et tidspunkt, at hun er Hans alene (fra The Autobiography of Saint Margaret Mary, Rockford, Illinois 1986, side 40): One day after Communion He showed me, if I am not mistaken, that He was the most powerful, the most perfect and the most accomplished amongst all lovers. After having pledged myself to Him for so many years, how came it, said He, that I now sought to break with Him for another? Oh! be assured that, if thou dost Me this wrong, I will abandon thee for ever; but, if thou remainest faithful to Me, I will never leave thee, I Myself will be thy victory over all thy enemies. I pardon thy ignorance because, as yet, thou dost not know Me; but, if thou art faithful to Me and followst Me, I will teach thee to know Me, and I will manifest Myself to thee. I et digt ved navn Sjælens dunkle nat beskriver munken Johannes af Korset den lange og hårde vej til sit møde med det guddommelige. Selve mødet minder mest af alt om mødet mellem et elskende par, hvor den ene søger den anden i natten. Selv om forfatteren her er en mand, er det tydeligt, at han indtager en feminin rolle. Igen er mødet med det guddommelige karakteriseret som et møde mellem det jordisk kvindelige og det guddommeligt mandlige (fra Johannes af Korset: Bestigningen af bjerget Karmel, København 1994, side14-15.): I den mørke nat, brændende af kærlighed og længsel hvilken lykkelig lod! forlod jeg uset mit hus, der nu var blevet stille.... Du nat, der ledte mig! Du nat, langt kærere end morgenrøden! Du nat, der forenede vennen med den elskede, forvandlede den elskede til vennen! På mit blomstersmykkede bryst der havde ventet på ham alene, der sov han, og jeg kærtegnede ham, og cederkvistens viften gav kølighed. En brise blæste fra murtinden, mens jeg strøg ham gennem håret. Med sin blide hånd 72

17 73

18 greb han om min hals, og alle mine sanser slukkedes. Jeg forblev i glemsel. Mit ansigt bøjedes over vennen. Alt var forbi, og jeg opgav mig selv og lod mine sorger forglemmes mellem liljerne. God mytelæsning! 74

HVOR MYTO-LOGISK! FORSLAG TIL MYTELÆSNINGER 4: SPIDERS & SPINSTERS

HVOR MYTO-LOGISK! FORSLAG TIL MYTELÆSNINGER 4: SPIDERS & SPINSTERS Artikel i Agora nr. 1, 2005 HVOR MYTO-LOGISK! FORSLAG TIL MYTELÆSNINGER 4: SPIDERS & SPINSTERS Af Chresteria Jakobsen, Klassisk Filologi (chresteria@chresteria.dk) I såvel myter som eventyr møder vi spinder-

Læs mere

Hvor myto-logisk! - forslag til mytelæsninger 5: Hvorfor er de piger så sørens kyske? af Chresteria Neutzky-Wulff

Hvor myto-logisk! - forslag til mytelæsninger 5: Hvorfor er de piger så sørens kyske? af Chresteria Neutzky-Wulff Hvor myto-logisk! - forslag til mytelæsninger 5: Hvorfor er de piger så sørens kyske? af Chresteria Neutzky-Wulff Det er efterhånden ved at være længe siden, at vi sidst så på myter og det mytologiske

Læs mere

SØLVALDER MYTOLOGI FOR DUMMIES 4: af Chresteria

SØLVALDER MYTOLOGI FOR DUMMIES 4: af Chresteria MYTOLOGI FOR DUMMIES 4: SØLVALDER af Chresteria Den Neutzsky-Wulff ske VERDENSALDERMODELS forankring i sølvaldertematikkerne medfører et særligt fokus på sølvalderen. At den gennemgås så grundigt og altså

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

HIMLEN ER RIGTIG NOK

HIMLEN ER RIGTIG NOK Lektie 10 HIMLEN ER RIGTIG NOK Har du nogensinde tænkt på Himlen? Nogle mennesker forestiller sig, at de kommer til at sidde på en sky og spille på harpe. Andre tror, at de vil spadsere på gader lavet

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

F E M I N I N P O W E R M O D U L 1 V E D K I R S T E N S T E N D E V A D

F E M I N I N P O W E R M O D U L 1 V E D K I R S T E N S T E N D E V A D F E M I N I N P O W E R M O D U L 1 V E D K I R S T E N S T E N D E V A D MÅNEDENS MANTRA: IT DOES NOT MATTER HOW SLOW YOU GO SO LONG AS YOU DON'T STOP Hvad er Feminin Power? Hvad er feminin power for

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde PRÆDIKEN PÅSKEDAG DEN 16. APRIL 2017 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 118,19-29; 1. Kor. 5,7-8; Mark. 16,1-8 Salmer: 218,233,238,241,234 Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Stjernebilleder. Stjernebillederne på den sydlige halvkugle er mere navne på praktiske ting (Kompasset og Pumpen) og dyr (Påfuglen og Tukanen).

Stjernebilleder. Stjernebillederne på den sydlige halvkugle er mere navne på praktiske ting (Kompasset og Pumpen) og dyr (Påfuglen og Tukanen). Stjernebilleder. Der er 88 stjernebilleder i alt. For 2.000 år siden havde de gamle grækere navngivet 48 forskellige områder af den himmel, de kunne se. De opkaldte mønstre af stjerner, der så ud til at

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/ Der findes øjeblikke i livet, hvor det er som om himlen rører jorden. Øjeblikke af svimlende lykke; øjeblikke, hvor alting står klart for en, og man forstår, hvad det hele handler om, øjeblikke, der gør

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 4. søndag efter Helligtrekonger 2017 Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt 20: Jeg ser dit kunstværk (Sperontes

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om Livet og troen er ikke for fastholdere Prædiken til 6. søndag efter påske 2013 salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden Jesus sagde; Når talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen,

Læs mere

RG Grindsted Kirke 24/ kl

RG Grindsted Kirke 24/ kl 1 RG Grindsted Kirke 24/9-2017 kl. 16.00 Emne: God s Kingdom - NOW Præludium: Du regerer (se en smagsprøve her: https://www.youtube.com/watch?v=d7a6gxbgmzi) Velkomst v. Steen - mulighed for bøn nævnes

Læs mere

Gudstjeneste i Melbourne d. 10. februar 2019 sidste søndag efter helligtrekonger

Gudstjeneste i Melbourne d. 10. februar 2019 sidste søndag efter helligtrekonger Gudstjeneste i Melbourne d. 10. februar 2019 sidste søndag efter helligtrekonger Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium, som evangelisten Matthæus skriver: Seks dage efter tog Jesus Peter og

Læs mere

VED VEJS ENDE MYTOLOGI FOR DUMMIES 12: af Chresteria

VED VEJS ENDE MYTOLOGI FOR DUMMIES 12: af Chresteria MYTOLOGI FOR DUMMIES 12: VED VEJS ENDE af Chresteria Mytologi for dummies-serien er nu ved at være ved vejs ende. Erwin er færdig med sin verdenshistorie og står klar med en flodbølge af uddybende artikler

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36. 04-12-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2016. Tekst. Lukas 21,25-36. Adventstiden er fyldt af forventning. At vente på noget fylder meget i vores liv. Vi er alle mennesker som lever med forventninger.

Læs mere

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN 4. søndag i advent 2016, Hurup Johannes 1, 19-28 O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN De har hørt om ham inde i Jerusalem.

Læs mere

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen Læs 1 Joh. 4,4 Maria Magdalene havde fået hjælp af Jesus, og nu levede hun med ham, som Herre i sit liv. Hvorfor bliver man nødt til at vælge mellem Jesus eller djævelen? Læs Matt 6,24 Hvad betyder det

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 2, 13-23) Bøn: Vor Gud og far Vis os håbet og frelsen midt i verdens grusomheder.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 2, 13-23) Bøn: Vor Gud og far Vis os håbet og frelsen midt i verdens grusomheder. Julesøndag II 31. december 2017 Sundkirken 10 Salmer: 125 Mit hjerte altid vanker 336 Vor Gud han er så fast 117 En rose så jeg 652 Vor Herre til dig må jeg ty 102 Et lidet barn 712 Vær velkommen Dette

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

REFERAT AF MYTEOPLÆGGET PÅ KURSET søndag d. 8. juni 2003

REFERAT AF MYTEOPLÆGGET PÅ KURSET søndag d. 8. juni 2003 C h r e s t e r i a k u r s e t i V i n s t r u p j u l i 2 0 0 3 m y t e a n a l y s e REFERAT AF MYTEOPLÆGGET PÅ KURSET søndag d. 8. juni 2003 Målet med oplægget var at give et første overblik over verdensaldermodellen.

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Oprettelsen af mennesker og inkarnationen af Kristus

Oprettelsen af mennesker og inkarnationen af Kristus Oprettelsen af mennesker og inkarnationen af Kristus Hvilken billede og lighed, som blev tildelt Adam? Billedet og portrætfoto af udødelige Gud, som bor i et utilgængeligt lys, Paul henvist til Timoteus?

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

HVAD ER KÆRLIGHED? INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

HVAD ER KÆRLIGHED? INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives HVAD ER KÆRLIGHED? ET STORT ORD Kærlighed er et stort ord. Og alligevel tager vi det så let i vores mund. Erklærer frejdigt og ærligt, at se, det er kærlighed, som Søs Fenger synger: Du tog mit hjerte

Læs mere

Tidebønner påskelørdag. Morgensang

Tidebønner påskelørdag. Morgensang Tidebønner påskelørdag Morgensang L: Gud - Fader,Søn og Helligånd- være med os! AMEN! DDS 210 Syng højt, min sjæl, om Jesu død Bøn om Helligånden Ære være dig, vor Gud, ære være dig! Himmelske Konge, Sandhedens

Læs mere

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand. LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Side 1. Den store helt. historien om herkules.

Side 1. Den store helt. historien om herkules. Side 1 Den store helt historien om herkules Side 2 Personer: Herkules Kongen Nevøen Side 3 Den store helt historien om herkules 1 De to slanger 4 2 Dræb løven 6 3 Løvens skind 8 4 Hulen 10 5 Herkules dræber

Læs mere

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og altid over det ene og det andet. Den gør det kun for

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tekster: Es 40,18-25, 1 Kor 1,4-8, Matt 22,34-46 Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tiden er ikke en glidende forandring. Det virker mest som om tiden er som en gammel

Læs mere

drømte om at kunne med hans evner. Og med hans muskler ville vi altid blive kattekonger.

drømte om at kunne med hans evner. Og med hans muskler ville vi altid blive kattekonger. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 26. februar 2017 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Sl 2; 1 Pet 3,18-22; Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 141 * 142 * 474 * 172 LL: 192 * 388 * 141 * 142

Læs mere