orenin d Technology estrenes F ent an gem Maskinm Mana orenin estrenes F lads 16 ram Maskinmt Annæ Pvn KSankenha enceajo 1250 Køb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "orenin d Technology estrenes F ent an gem Maskinm Mana orenin estrenes F lads 16 ram Maskinmt Annæ Pvn KSankenha enceajo 1250 Køb"

Transkript

1 Program Ajour and Technology Ajour 2011 Odense Congress Center Torsdag den 24. november & Fredag den 25. november 2011 Maskinmestrenes erhvervskonference Maskinmestrenes Forening Maskinmestrenes Forening Sankt Annæ Plads København K Tlf Fax: Qvortrups to ansigter Kærlighed, mod og knofedt Energi i forandring Learning by doing - Winning by involving Styrk dit faglige netværk Mød op mod 120 udstillere Mange spændende foredrag

2 Executive MBA Aalborg Universitet MMT - en lederuddannelse der klæder dig på til at stå i spidsen for Tag springet og bliv e-mba innovative forandringer fra Aalborg Universitet MMT på Aalborg Universitet er en toårig deltidsuddannelse for ledere i såvel danske virksomheder som offentlige institutioner. På MMT uddannes fremtidens kompetente ledere, der ser forretningsskabelse, teknologisk udvikling og organisatoriske forandringer i en dynamisk helhed. Der lægges vægt på at udvikle innovative og helhedsbetonede løsninger på komplekse problemstillinger. Der arbejdes med projektopgaver i egen virksomhed på hvert af de 4. semestre, som en krumtap for at omsætte teori og metoder til praktisk virkelighed. MMT-uddannelsen afholdes som 17 internatseminarer med møde én gang månedligt fra torsdag kl. 16 til lørdag kl. 14, fordelt over to år. Tag springet og bliv e-mba fra Aalborg Universitet Eksempler på uddannelsens temaseminarer: Teknologi, forandring og strategi Udvikling af produkter og processer Operations Supply Chain Organisatoriske strukturer, systemer og processer, Læring og Knowledge Innovations- og teknologiledelse Kultur, magt og konflikter Initiering og planlægning af forandringsprocesser Lederen som forandringsagent etc. Besøg os på Maskinmestrenes Erhvervskonference AJOUR Stand og 25. november 2011 i Odense Congress Center Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Tlf

3 Velkommen til Ajour 2011 Maskinmestrenes erhvervskonference Ajour, der gennemføres for 11. gang, sætter fokus på and Technology og maskinmestrenes bidrag til at forbedre produktiviteten såvel på land som til søs. Danmark har behov for at øge produktiviteten for at sikre flere arbejdspladser herhjemme. Derfor er det glædeligt at konstatere, at der er virksomheder, som flytter produktion tilbage til Danmark efter flere års aktivitet i lande med lavere lønninger. Produktion etableres eller flyttes til Danmark, hvis det er økonomisk fornuftigt. Det kræver bl.a. en effektiv drift af de tekniske anlæg og kvalitet i såvel produkter som produktion. De mange foredrag vil give et indblik i brancher som den maritime sektor, offshore, industrien og energisektoren, som forventer vækst i 2012 samtidigt med, at der er planlagt store investeringer i den offentlige sektor i eksempelvis sygehuse og infrastruktur. Vi forventer, at der de næste år vil blive skabt tusindvis af nye arbejdspladser. Ajour er skabt af Maskinmestrenes Forening for at kolleger og andre medarbejdere i rederier, virksomheder og hos myndighederne kan udveksle viden og erfaring. Som konferencedeltager eller udstiller kan du se frem til at styrke dit faglige netværk og øge din markedsværdi som en attraktiv teknisk leder eller øge dit salg af produkter og serviceydelser. Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening Ja tak, jeg vil gerne Tilmed dig Ajour 2011 her Tilmeldes Ajour 2011 og er medlem af Maskinmestrenes Forening. Pris kr moms (ekskl. hotel, men inkl. konferencemiddag) Tilmeldes Ajour 2011 og er ikke medlem af Maskinmestrenes Forening. Pris kr moms (ekskl. hotel, men inkl. konferencemiddag) Reservere 1 overnatning på hotel fra den november Kontaktes om muligheden for at udstille Navn: Fødselsdag: Stilling: Virksomhed: Adresse/fakturaadr.: Tlf.: EAN nr.: Postnr. og by: Rekv. nr.: Udfyld og fax tilmeldingsblanketten på eller klik dig ind på eller kontakt Lisbeth Groth Haastrup tlf Tilmelding er bindende, så snart den er registreret i Maskinmestrenes Forening. Deltagergebyret opkræves, når du modtager bekræftelse på din deltagelse. Betaling for overnatning afregnes direkte med hotellet. Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center 3

4 Ajour 2011 and Technology Visionerne er farvelagt med grønt hos DONG Energy Et markant kursskifte er under opsejling hos landets største energiselskab. Over de næste 30 år vil DONG Energy ændre sin energiprofil fra sort til grøn energi men allerede i 2020 skal det første delmål være nået: Vi vil halvere vores samlede CO2- udledning, fastslår administrerende direktør, Anders Eldrup Torsdag kl Visionen er klar hos Danmarks største energiselskab: I 2040 skal 85 procent af den elektricitet og varme, som DONG Energy producerer, komme fra vedvarende energikilder.»vi er i gang med en energirevolution, og energisektoren er enormt investeringskrævende,«påpeger selskabets administrerende direktør, Anders Eldrup. Målet er imidlertid, at DONG Energy allerede om ni år skal runde den første milepæl i bestræbelserne på at indfri den miljøvenlige vision. I 2020 håber energiselskabet således at kunne bryste sig af en halvering af sin samlede CO2-udledning. Ambitionen skal blandt andet lykkes med hjælp fra halm, flis og snurrende møllevinger:»dong Energy har gennem mange år været blandt de førende inden for vindkraft og biomasse. Det er de styrkepositioner, vi skal bygge videre på,«siger Anders Eldrup. Byggestenene er i øjeblikket ved at udmønte sig i en massiv udbygning af eksempelvis nye vindmølleparker spredt over det europæiske landkort, som samlet vil kunne producere gigantiske 1990 GW strøm. Samtidig bliver andelen af DONG Energys varmeproduktion, der er baseret på biomasse, mere end syvdoblet i de kommende år nærmere bestemt fra 8 til 60 procent. Og endelig er det også selskabets plan at satse på gasfyrede kræftværker, hvis energiudvinding afgiver væsentligt mindre CO2 end kulkraftværker. Anders Eldrup:»Det giver selvfølgelig nogle udfordringer at ændre energisystem, men det giver også nogle muligheder.«dermed håber energiselskabet ikke blot at kunne halvere sit samlede CO2-udslip på mindre end et årti DONG Energys produktionskapacitet af vedvarende energi skulle også gerne være tredoblet i løbet af samme periode.»det giver selvfølgelig nogle udfordringer at ændre energisystem, men det giver også nogle muligheder, hvilket blandt andet har ført til, at vi er aktive inden for bioenergi, herunder omdannelse af affaldsprodukter fra landbrug og husholdninger til energi,«tilføjer Anders Eldrup. Grøn energi giver grøn vækst Den omfattende investering i miljøvenlig energi kommer ifølge DONG Energydirektøren også til at smitte af på det hjemlige erhvervsliv, hvor blandt andet vindmølleindustrien kan se frem til solid gang i møllevingerne:»mange danske virksomheder er underleverandører til vores havmølleprojekter. I slutningen af juni indgik vi for eksempel en stor rammeaftale med Bladt Industries i Aalborg, der skal levere op til 600 fundamenter til vores fremtidige parker. Størstedelen af vores havmøller produceres hos Siemens i Brande og Aalborg, og mindre virksomheder tager også del i arbejdet,«fremhæver Anders Eldrup.»At DONG Energy går forrest smitter af på de mindre danske virksomheder, der dermed bliver trukket med frem og får kompetencer, der gør dem særdeles konkurrencedygtige på markedet generelt.«4 Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center

5 Kom og prøv vores nye flow rig! Vores flow rig rig er er udstyret med forskellige instrumenter til til flowmåling (Coriolis, Vortex, ultralyd, differenstryk samt termisk) - Du - Du har har muligheden for for at at få få en en praktisk demonstration og og en en snak snak med med vores vores eksperter om om muligheder, fordele/ulemper og og begrænsninger ved ved de de forskellige måleprincipper, herunder; Tryktab Turn-down forhold Indløbsforhold Påvirkning ved ved våd våd gas gas Energiberegning af af naturgas applikation Effektivitetsberegning på på en en dampkedel Styring og og overvågning af af energiforbrug Mød Mød os os på på stand stand Hvis du du ikke ikke kan kan måle måle det, det, kan kan du du ikke ikke styre styre det! det! Endress+Hauser A/S Endress+Hauser A/S Poppelgårdvej Poppelgårdvej DK-2860 Søborg DK-2860 Søborg Tel Fax Tel Fax

6 Ajour 2011 and Technology Træd på speeder og bremse samtidig Torsdag kl Ifølge professor Flemming Poulfelt tegner de kommende år så usikre og komplekse, at danske ledere står over for hidtil usete udfordringer. Danmark er en videnstærk nation, der skal leve af forskning, smarte løsninger og unikke nicher. Sådan bliver billedet i hvert fald typisk malet, men professor Flemming Poulfelt fra Copenhagen Business School står ikke klar med penslen for at bidrage til det rød/hvide skønmaleri. I stedet argumenterer han for, at danske ledere og landet som sådan står over for gigantiske udfordringer, der skal løses på nye måder.»vi skal flytte os ret markant endda. Udviklingen i Østen går ekstremt hurtigt, og det tror jeg, at mange herhjemme ikke har erkendt. For et halvt år siden kom en af mine kolleger hjem fra Kina og var dybt chokeret over, hvordan kineserne uddanner deres unge. De bliver undervist fra 7-22 hver dag. De sprøjter simpelthen viden ind i folk. Og det samme sker i for eksempel Indien og Korea. Det er naivt at tro, vi kan leve af viden, og at alle de andre bare vil være produktorienterede. Det er ikke virkeligheden,«lyder det fra Flemming Poulfelt. Globalisering og sociale medier Han peger derfor på, at fremtidens ledere i Danmark skal kunne agere på et marked, der er stærkt konkurrencedygtigt og ikke mindst evigt skiftende og uforudsigeligt.»jeg tror, at noget af det allervigtigste som leder i de kommende år bliver evnen til at håndtere kompleksitet, paradokser, modsætninger og dilemmaer. For eksempel skal de fleste virksomheder lige nu spare penge og effektivisere, men samtidig er der en forventning om, at der skal Flemming Poulfelt:»Noget af det allervigtigste som leder i de kommende år bliver evnen til at håndtere kompleksitet, paradokser, modsætninger og dilemmaer.«fornyes og sættes nye projekter i søen. Så man skal kunne træde på speederen og bremsen samtidig og det er ret svært,«siger Flemming Poulfelt. Han nævner som eksempel et typisk tegn på globalisering; at medarbejderskaren i større virksomheder i langt højere grad end tidligere er sammensat af flere forskellige nationaliteter. Alene det faktum anser Flemming Poulfelt som en stor ledelsesmæssig udfordring. Derudover nævner han medicinalvirksomheden Lundbeck som et eksempel på den problematik, der ligger i at navigere i en verden, som i vidt omfang er styret af både magtfulde netmedier og de sociale af slagsen som Facebook og Twitter. Tidligere på året havnede Lundbeck således ufrivilligt i hele verdens spotlys, da det kom frem, at medicinalvirksomhedens epilepsimedicin blev benyttet til at henrette fanger i amerikanske fængsler.»det var en ledelsesmæssigt utroligt vanskelig sag at behandle, og Lundbeck nåede nærmest ikke at forholde sig til den, inden de blev overhalet indenom af særligt de sociale medier. Den digitale verden er en ustyrlig masse, fordi kommunikationen foregår så hurtigt, og fordi der bliver skabt nogle stemningsbølger, som er svære at håndtere,«siger Flemming Poulfelt. Skal kunne agere simultant Han henviser til, at fremtidens ledere vigtigst af alt skal indstille sig på en ny virkelighed og ikke forfalde til vanetænkning eller forvente arbejdsro.»verden er blevet mere kompliceret, og derfor er man som leder nødt til at tænke og agere anderledes end tidligere. Der findes ikke nogen formel for, hvordan man gør det, men man skal i hvert fald være opmærksom på udfordringen og blive i stand til at tage hurtigere aktion, kommunikere stærkere og udføre mange handlinger simultant. Man kan ikke bare læne sig tilbage og tænke det går nok over igen,«fastslår professoren. 6 Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center

7 Energibesparelser Det er legende let Hør mere på stand 3448 Trend Control Systems Østergade Århus C tlf

8 Ajour 2011 and Technology Når kongedømmer bliver nedlagt Torsdag kl Grundfos har over en periode på 10 år benyttet sig af en ledelsesfilosofi, der blandt andet består af konstant at måle sig med de bedste og lære af både medarbejdere og omgivelser. Umiddelbart kan det lyde en anelse flyvsk: Learning by doing winning by involving. Men faktisk er filosofien ganske ukompliceret og handler om at stræbe mod det bedst mulige resultat ved at udnytte både interne og eksterne ressourcer. Koncerndirektør i Grundfos Holding Lars Aaagaard har arbejdet med konceptet i mere end 10 år.»i hele perioden har vi arbejdet målrettet for at løfte en stor dansk virksomhed op i den absolutte verdensklasse. Det er sket ved systematisk at sammenligne os med de bedste af de bedste og sikre, at der sker en god vidensdeling på tværs af virksomhedens afdelinger, funktioner og fabrikker. På den måde har vi ladet os inspirere af ideer udefra, samtidig med at vi har udnyttet medarbejdernes kompetencer fuldt ud,«fortæller Lars Aagaard og uddyber:»learning by doing handler om at sætte barren højt og se, hvor langt man kan nå ved simpelthen at gøre det. Winning by involving betyder, at medarbejderne ikke kun skal gøre det, de i udgangspunktet får deres løn for. Hvis man for alvor Lars Aagaard har arbejdet efter konceptet Leaning by doing winning by involving i mere end 10 år, og det har gjort en forskel. 8 Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center

9 skal udvikle en virksomhed, skal man have alle medarbejderne til at fokusere på, hvordan virksomheden bliver endnu bedre. Og det skal ikke kun ske én gang, men være systematiseret,«siger han. Direktører besøger kolleger Ledelsesfilosofien tager afsæt i business excellence-modellen og giver mulighed for at blive bedømt på sine initiativer af en række erfarne virksomhedsledere fra hele Europa. En tilbagevendende begivenhed, der i 2006 resulterede i, at Grundfos blev tildelt prisen for European business excellence. Grundfos blev i særlig grad fremhævet for at have lykkedes med at interessere og involvere medarbejdere på alle niveauer i at ville forbedre virksomheden. Blandt andet fordi de ansatte over en bred kam bliver opfordret til at viderebringe gode ideer og selv bliver involveret i implementeringen af de nye tiltag. Grundfos har endvidere ladet sig inspirere af selve auditeringen på den måde, at pumpeproducenten en gang om året sender sine direktører af sted på tværs af koncernen for at søge inspiration og dele gode ideer med hinanden.»vi har fået det, som mange taler om, men som kun få gør; nemlig sharing af best practice. Nogle tror, at man kan gøre det ved at samle en hel masse oplysninger i en database, men den bedste måde at hjælpe hinanden til at finde forbedringer på, er ved at mødes og tale sammen. Det har faktisk medført lidt af en kulturændring, for kongedømmerne bliver virkelig nedlagt, når man gør det sådan. Det er ret unikt,«siger Lars Aagaard. Ud af osteklokken Han har selv stået i spidsen for implementeringen af business excellencefilosofien hos Grundfos både i Danmark og udlandet. Det er foregået i samarbejde med blandt andre Philips, BMW og flere andre store europæiske virksomheder og har i vidt omfang smittet af på hans egen måde at anskue verden på.»for mig har det også været en rejse i personlig læring, for det er en god oplevelse at finde ud af, at det man selv troede var godt nok, måske kan gøres meget bedre. Som virksomhed eller afdeling skal man altid passe på med at leve i en osteklokke det er altid rart at få andre til at kigge en over skulderen og vurdere ens metoder,«siger han. Lars Aagaard har været ansat i Grundfos i knap 20 år og har siden 2007 fungeret som koncerndirektør i Grundfos Holding. Dermed er han en del af den absolutte top hos pumpeproducenten, der beskæftiger næsten medarbejdere. Han er uddannet maskinmester og MBA i management of technology, ligesom han har gennemført lederuddannelser i Schweiz og Frankrig. Betech Seals dygtige og engagerede medarbejdere er altid 100 % fokuserede på at finde frem til den rigtige løsning såvel teknisk som prismæssigt. Det er en fantastisk force for virksomheden! Product Engineer Jens Blirup, V. Guldmann A/S KonKurrence du har to vinderchancer Vind FØR Ajour 2011! Besøg os på inden 1. november oplys kode B11MM10. Vind PÅ Ajour 2011! Besøg os på stand nr klip annoncen ud og aflevér den personligt på standen. Med Betech Seals får du rådgivning på spe - ci a listniveau og adgang til et omfattende pro dukt program med alt i pakninger, tætninger, gummiformdele, bælge, vibrationsdæmpere og plade bear bejdning. Vi kombinerer egen pro duktion med varer fra internationale produ center og leverer i tæt samarbejde med kunden kvalitetsløsninger til stort set alle brancher og industrier. Læs mere om værdiskabende helhedsløsninger og benyt frit vo res katalogbibliotek, som du finder på Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center 9

10 Ajour 2011 and Technology Torsdag kl Energieventyret på Samsø Det virkede som en næsten umulig opgave men på blot et årti er det lykkedes Samsø at forvandle øen til at være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi. Rygtet om de fremsynede samsinger har nu spredt sig til resten af verden. Målsætningen var mildest talt ambitiøs, da Samsø i 1997 vandt Energistyrelsens konkurrence om at blive Danmarks første vedvarende energi-ø. I løbet af ti år skal Samsø være dækket af 100 procent vedvarende energi, hed ordlyden men ambitionen er så rigeligt lykkedes for den naturskønne plet midt i Kattegat. I dag kan Samsø nemlig bryste sig af at være ikke mindre end 120 procent selvforsynende med vedvarende energi. Øen producerer med andre ord mere miljøvenlig energi, end den selv forbruger og den er samtidig blevet et tilløbsstykke for udenlandske journalister, politikere og embedsfolk, der er nysgerrige efter at studere samsingernes grønne energisucces på nærmeste hold. Statement no. 6 ENERGI-OPTIMISTERNE Clorius Controls A/S Tempovej Ballerup Tlf.: tror, grunden til, det er lykkedes os at indfri ambitionerne, blandt andet skyldes, at vi er gået ret pragmatisk til værks. Da projektet begyndte, var vi kun to ansatte, så mens min kollega sørgede for at lægge budgetter for projektet, gik jeg ud og solgte idéen til lokalbefolkningen. Vi fik for eksempel fat på bønderne og vist, at der rent faktisk er penge at spare ved at omlægge sine energikilder til vedvarende energi, og samtidig gav vi håndværkerne efteruddannelse i at installere anlæg til biomasse, solenergi og vindenergi. Jeg tror, det har været med til at gøre projektet mere håndgribeligt,«vurderer Søren Hermansen, leder af Samsø Energiakademi, hvis formål er at indsamle den viden, øens vedvarende energiprojekter løbende bidrager med. Et grønt udstillingsvindue Rundt regnet 420 millioner kroner er der indtil videre blevet brugt på at omdanne Samsø til en energivenlig ø. Investeringerne har blandt andet udmøntet sig i, at 70 procent af boligerne på øen har fået installeret fjernvarme, der produceres med blandt andet halm og flis som brændsel, ligesom oliefyr og el-radiatorer er blevet skiftet ud til fordel for biomasse-, soleller varmepumpeanlæg i husholdningerne. Ti havvindmøller med en samlet produktion på MWh årligt knejser desuden i horisonten syd for Samsø, og sådan fortsætter eksemplerne ellers med at byde sig til. De mange energivenlige tiltag har samtidig tiltrukket sig massiv bevågenhed fra udlandet, hvor rygtet om den grønne ø har spredt sig fra USA i vest til Japan i øst.»det er i høj grad kommet bag på os, hvor stor interesse der har været for at komme og se på projektet. Men jeg tror, den daværende miljø- og energiminister, Svend Auken, havde ret, da han i sin tid sagde, at det, vi åbnede, var et slagkraftigt udstillingsvindue for dansk vedvarende energi-teknologi.«folk kommer for at få demonstreret, hvordan man har kunnet føre den her vedvarende energi-ø ud i livet,«siger Søren Hermansen. Selv om målsætningen for længst er i hus for de energibevidste samsinger, har akademilederen allerede det næste projekt klar: I 2050 er det folketingets plan, at Danmark skal være fuldstændig uafhængig af fossile energikilder. Den ambition har Samsø imidlertid tænkt sig at indfri tyve år før resten af landet, og Søren Hermansen tør godt love, at også dette mål nok skal lykkes for de miljøvenlige øboere:»jeg er overbevist om, at vi når det inden 2020.«Statement no.6_89x120mm.indd :12:10 10 Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center

11 Vores energi kommer fra mennesker MØD OS PÅ STAND NR KIRK & HOLM Kenneth Thiim, 45 Bor i Tarp nord for Esbjerg og arbejder som Director of HSEQ Danish Operation. Uddannet maskinmester. Ansat siden Maersk Oil producerer døgnet rundt olie og gas fra felter i den danske del af Nordsøen. Energi til boliger, til skoler, til sygehuse, til virksomheder, til læring, til leg, til lys, til varme, til produktion og til udvikling. Vi søger medarbejdere, som i fællesskab med dygtige og engagerede kollegaer kan udvikle og optimere fremtidens olieproduktion. Vi tilbyder udfordrende arbejdsopgaver i et internationalt miljø og med mulighed for en international karriere. Derfor investerer vi gerne i din udvikling og uddannelse med respekt for dine mål og prioriteter, såvel karrieremæssigt som privat. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, fem ugers ferie og fem feriefridage, telefon- og internetordning samt flere attraktive personalegoder. Vi ved, at energien hos Mærsk Olie og Gas kommer fra mennesker med et liv i balance. Læs mere på Hos Maersk Oil har vi mange karrieremuligheder for maskinmester se eksempler på typiske maskinmesterstillinger nedenfor. Maskinmester til vedligeholdelsesafdeling onshore Vil du være med til at holde udstyr som kraner, pumper og dieselmotorer på vore felter i Nordsøen i topform, ville et job i vores mekaniske vedligeholdelsesafdeling være det rigtige for dig. Du er maskinmester og du må gerne have erfaring fra lignende industrier. Under alle omstændigheder er du en struktureret og resultatorienteret problemknuser, der er indstillet på i et tæt samarbejde med vedligeholdelsesteamet offshore at supportere dine kolleger i produktionen. I et job med både professionelle og personlige udviklingsmuligheder vil dine arbejdsopgaver også omfatte at udvikle forebyggende vedligehold, indføre løbende forbedringer og at medvirke til kreative løsninger, så dag til dagvedligeholdelse kan udføres smidigere og mere effektivt. Offshore Driftsmester/-assistent Produktionsafdelingen beskæftiger sig med processen der separerer olie og gas for salg, samt det hjælpeudstyr der forsyner platformen med el, vand og varme. Driftsmesteren er ansvarlig for en sikker og effektiv drift af alle daglige processer og sikkerhedssystemer på en platform, herunder falder bl.a. arbejdstilladelse, ledelse af kontrolrum og produktionsteams. Driftsassistenten støtter driftsmesteren med den daglige drift af platforme, bl.a. som kontrolrumsvagt og supervisor for specielle opgaver. Stillingen henvender sig primært til nyuddannede maskinmestre med ambitioner om at gøre en videre karriere som drifts- eller vedligeholdelsesmester. Som driftsmester/-assistent arbejder man på offshore rotation som består af 2 ugers arbejde offshore og efterfølgende 3 uger fri. Well Service Supervisor Trainee Aktiviteter i Well Service afdelingen omfatter planlægning, overvågning og arbejdsledelse af brøndrelaterede arbejder. Som Trainee vil du i løbet af et 24 måneders intensivt træningsforløb få en indføring i offshore drilling, well completion og interventionstekniker. Du vil have en Senior Well Service Supervisor som mentor, samt have kontakt til interne eksperter og eksterne leverandører i verdensklasse. Efter træningsprogrammet skal du lede offshore well completion og intervention indenfor et bredt felt af opgaver, bl.a. coiled tubing, wireline, clean-outs, conformance, stimulation jobs, well maintenance and well integrity. Du vil arbejde på offshore rotation, som består af 2 ugers arbejde og efterfølgende 3 uger fri, på grund af arbejdets karakter kan perioderne dog variere. For spørgsmål venligst kontakt Se alle ledige stillinger på Venligst søg stillingerne online. Maersk Oil er en del af A.P. Møller Mærsk Gruppen, som har koncession på udvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen frem til år Der produceres dagligt tønder olie og op til 27 millioner kubikmeter gas. Afdelingen i Esbjerg beskæftiger ca. 350 medarbejdere onshore og ca. 500 offshore. MAERSK OIL Danish Operation Kanalen Esbjerg

12 Ajour 2011 and Technology Byg oven på fra dag ét Torsdag kl For at kunne bestride et job i fremtidens sygehusvæsen, er maskinmesteren nødt til at lægge yderligere kompetencer til sin uddannelse.»en maskinmester på et sygehus er ikke en person, der går rundt med en skiftenøgle eller en skruetrækker i baglommen. Maskinmesteren er med til at køre større byggeprojekter og til at få logistikken til at fungere. Derfor er man nødt til at have et stort lederpotentiale, for man skal kunne kommunikere på lige fod med overlæger og oversygeplejersker, der stiller store krav til de fysiske rammer uden at have den økonomiske vinkel på opgaven.«sådan siger maskinmester Thorkil Vandborg, der er afdelingsleder på Hospitalsenheden Vest, som er den organisatoriske overbygning på hospitalerne i henholdsvis Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm. Planen er, at de fem enheder skal samles i ét storhospital i det vestlige Jylland, og i den forbindelse skal de nuværende m 2 presses ned på m 2. Derfor er Thorkil Vandborg i øjeblikket en del af et team, der skal tage stilling til, hvilke operationsstuer, ambulatorier, sengeafsnit og kontorer der skal videreføres, og hvilke der skal nedlægges. En stor ledelsesmæssig opgave ikke mindst Thorkil Vandborg, afdelingsleder på Hospitalsenheden Vest. fordi han er nødsaget til at sortere i et væld af gode argumenter og indvendinger fra veluddannede mennesker. Efteruddannelse er vejen frem Af den årsag finder Thorkil Vandborg det helt afgørende, at maskinmestre med lyst til at arbejde inden for sundhedsvæsenet fokuserer på efteruddannelse i ledelse og projektstyring, så snart de forlader skolen og træder ind på arbejdsmarkedet.»som maskinmester er man nødt til at lægge noget oven på for at kunne sidde for bordenden, når de store beslutninger skal tages. Allerede når den enkelte begynder på sit første job, er det nødvendigt at tænke fremadrettet og begynde at føje kvalifikationer til den ballast, man har med fra uddannelsen,«siger han. Thorkil Vandborg oplever generelt mange forandringer som følge af regionernes nye sygehusstruktur, men understreger, at maskinmesteren også fremover står med gode kort på hånden for at kunne spille en væsentlig rolle på danske hospitaler.»der bliver færre sygehusmaskinmestre alene af den grund, at der bliver færre sygehuse. Men der er stadig et stort behov for maskinmesterens kompetencer, fordi vi er generalister og kan tilegne os autorisationer inden for eksempelvis el, GVS og køling. Kan vi udvikle os yderligere inden for ledelse og projektstyring, står vi rigtig stærkt rustet til fremtiden,«fastslår han. Global network. Fieldservice Spare parts for all turbochargers. 24-hour service Full workshop based in Copenhagen. Dredging, fishing vessels, Inland shipping, merchant vessels, offshore installations, power plants and trains. We focus on our clients requirements and make our system adopt and adapt. TURBOCHARGER-SERVICE - ON THE FLY! PJ Diesel A/S. 14 Skudehavnsvej. DK-2100 Copenhagen O. Denmark Phone: Fax: Mail: www: pjdiesel.dk 12 Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center

13 Vattenfall spiller en væsentlig rolle i produktionen af fremtidens grønne energi med aktiviteter inden for vandkraft, naturgas, vindkraft og ikke mindst biomasse, som bl.a. skal udfase brugen af kul på Amagerværket. Vattenfall og biomassen Energiselskabet er i øjeblikket ved helt eller delvist at erstatte kul med biomasse i form af træpiller eller flis på Amagerværket og Nordjyllandsværket. Torsdag kl Intentionerne om en omlægning af den danske energiforsyning fra fossile brændsler til vedvarende energi fylder en hel del hos Vattenfall. Kul, olie og gas udleder som bekendt CO2, og det resulterer i klimaforandringer. Ifølge FN s klimapanel er verdens gennemsnitstemperatur steget med 0,74 grader i løbet af de seneste 100 år. I Danmark betyder den sammenhæng i vid udstrækning fokus på grøn energi. Og energiselskabet Vattenfall spiller en væsentlig rolle med aktiviteter inden for blandt andet vandkraft, naturgas, vindkraft og ikke mindst biomasse.»københavn har en vision om at være CO2-neutral i 2025, og regeringens mål er at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler i Ambitionerne er realistiske i den forstand, at det mest af alt handler om politisk vilje og de nødvendige investeringer, tilskud og afgiftsfritagelser Søren Thaaning Pedersen:»Hvis man vil betale for det, kan det sagtens lade sig gøre, og det hjælper vi gerne med til.«for at nå i mål. Hvis man vil betale for det, kan det sagtens lade sig gøre, og det hjælper vi gerne med til,«siger Søren Thaaning Pedersen, der er projektleder i Vattenfall. Erfaringer med total omstilling Energiselskabet har i øjeblikket projekter kørende på henholdsvis Amagerværket og Nordjyllandsværket, hvor kul bliver helt eller delvist erstattet med biomasse i form af træpiller eller flis. De seneste to til tre år har Vattenfall desuden idriftsat to kraftværksblokke på 100 pct. biomasse. Generelt er erfaringerne gode, hvilket understøtter Vattenfalls opfattelse af biomasse som fremtidens brændsel.»vi har idriftsat blokke til 100 pct. biomasse på Fynsværket og Amagerværket, og begge steder kører alting tilfredsstillende med de ønskede virkningsgrader. Og forventningen for vores øvrige projekter er, at vi også kan få dem op at køre med den samme kapacitet som tidligere,«fastslår Søren Thaaning Pedersen. Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center 13

14 Ajour 2011 and Technology Morgendagen tilhører den vedvarende energi Torsdag kl Kul, olie og gas lever på lånt tid som foretrukne energikilder.»hele verdens energiforbrug kan dækkes med vind, sol, biomasse og bølgekraft, og især vind og biomasse bliver vigtige energikilder,«fortæller professor Henrik Lund. Et samfund belagt med træflis, bølger, vindmøller og solceller. Sådan kan man i grove træk opsummere morgendagens energikilder, hvis det står til Henrik Lund, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.»Vi kan dække hele verdens energiforbrug med vind, sol, biomasse og bølgekraft, og især vind og biomasse bliver vigtige energikilder,«mener professoren. Set med danske øjne baserer han først og fremmest sine profetier på den energistrategi, som tidligere klima- og energiminister, Lykke Friis har udstukket for Danmark, der kort og godt sigter efter at gøre landet uafhængigt af fossile energikilder i Brændsler som kul, olie og gas skal med andre ord være en saga blot i løbet af små 40 år, mens fortællingen om den vedvarende energi først lige er begyndt.»vindkraft vinder frem overalt i verden, og priserne bliver ved med at falde, fordi vindmøllerne hele tiden bliver større og mere effektive. Biomasse har et stort potentiale, men det kræver, at landbrugsarealerne udvides for at få den fulde udnyttelse,«siger Henrik Lund. Samtidig skønner han, at blandt andet solens stråler vil kunne supplere møllevingerne og halmballerne som en let anvendelig energikilde, der for Danmarks vedkommende allerede har holdt sit indtog i landskabet, hvor kvadratmeter solfangere indtil videre er tilsluttet fjernvarmenettet.»prismæssigt og mængdemæssigt kan solenergi ikke levere den helt samme volumen, som vindkraft og biomasse kan, men den er et godt supplement til opvarmning af vand, og sammenlignet med naturgas er solfjernvarme ofte lige konkurrencedygtig på prisen,«påpeger Henrik Lund. Tidplanen strammer til Selv om skæringsdatoen i 2050 kan synes som et fjernt årstal for et energigrønt Danmark, mener professoren imidlertid, at tidsplanen for regeringens visioner allerede er begyndt at stramme til:»40 år virker måske som lang tid, men politikerne har haft den her plan på tegnebrættet siden 2006, og det er begrænset, hvor mange konkrete tiltag der endnu er sket. Det tager for eksempel tre til fem år at planlægge og opstille en vindmøllepark, så man skal til at i gang, hvis man vil nå målsætningen,«fastslår Henrik Lund. Med den udtalelse in mente kan regeringen passende rette blikket mod Thy, nærmere bestemt til Thisted-egnen, hvor en række kommuner satser på at kunne frigøre sig fra de fossile energikilder allerede i Her er det især vindkraften, som står for den miljøvenlige energiproduktion:»de har gjort flere ting rigtigt i de kommuner her. Den ene ting er at sørge for, at ejerskabet er lokalt, så de, der skal se på møllerne og ikke lugte til den lugtfri biogas, også er dem, der ejer det og får fordelen af det,«forklarer Henrik Lund. Professoren mener dog stadig, at politikernes grønne fremtidsvisioner kan nås:»i Danmark er vi utrolig godt gearet til den vedvarende energi, simpelthen fordi vi begyndte tidligt med at undersøge mulighederne. Men der bør snart komme skub i planerne,«fastslår Henrik Lund. 14 Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center

15 Nordeuropa har brug Torsdag kl for LNG-infrastruktur Nærskibsfarten i Nordeuropa skal være konkurrencedygtig. Også i en fremtid, der byder på markante stramninger for udledningen af miljøskadelige partikler. Derfor arbejder Søfartsstyrelsen lige nu på at få fabrikeret en analyse af muligheden for at etablere en infrastruktur for LNG-terminaler til bunkring af flydende naturgas.»de nye regler om udledning af svovl i Nordeuropa er en stor økonomisk udfordring for nærskibstrafikken. Hvis vi ikke mente, det var et problem, havde vi heller ikke igangsat det her projekt,«siger kontorchef Mogens Schrøder fra Søfartsstyrelsen. Han henviser til IMO s stramning af reglerne omkring udledning af svovl i kystnære områder herunder Nordsøen og Østersøen. I dag er det tilladt at benytte brændstof indeholdende 1 pct. svovl, men pr. 1. januar 2015 ændres tallet til 0,1 pct. Dermed bliver olien både dyrere og formentlig også mindre tilgængelig, hvilket i sidste ende kan betyde, at gods flyttes fra skibe til landstransport. Og derfor er der brug for nem adgang til konkurrencedygtige alternativer som flydende naturgas (LNG).»Mængden af gas er stor, så det er også et spørgsmål om at etablere en bredere palet af forsyningsmuligheder og en større forsyningssikkerhed. Udfordringen er at få skabt en infrastruktur, der gør det rentabelt at skifte til et nyt fuel både for leverandørerne og rederierne,«siger Mogens Schrøder. Etableringen af en decideret infrastruktur af nordeuropæiske havne med LNGterminaler er endnu år ude i fremtiden. I første omgang er sigtet at få udarbejdet et strategisk grundlag for projektet. Infrastrukturen kan omfatte såvel fysiske forhold som behovene for regulering, klasseregler og industristandarder. PROCESUDSTYR FOR LEVNEDSMIDDEL- PHARMATECHBRANCHEN - INDUSTRI - VANDVÆRKER VANDRENSNING UV ANLÆG VANDBEHANDLING TANKRENSNING FILTRERING JA WATERTECHNIC A/S Industrivej 15 DK-3300 Frederiksværk Tlf Fax JA ENGINEERING A/S Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center 15

16 Ajour 2011 and Technology»Olieindustrien kan blive grøn«fredag kl Formand for Dansk Offshore Industri Verner Andersen mener, at Danmark vil være afhængig af olie og gas mange år endnu. Og at vi kunne hente meget mere olie op fra Nordsøen, hvis vi ville. Danmark skal være fri for fossile brændsler. For miljøets skyld, for at kunne leve af sit eget knowhow inden for specielt vindmølleteknologi og for at gøre landet mindre afhængigt af ustabile olieleverandører i Mellemøsten. Sådan har de politiske meldinger lydt i årevis, men ifølge formand for Dansk Offshore Industri Verner Andersen er der et væsentligt men.»vi har i olie- og gasbranchen længe råbt højt om, at det ikke bare kan ske over night. Vi er afhængig af fossile brændsler mange år endnu, og det er i landets interesse, at skiftet sker så langt ude i fremtiden som muligt. Statens indtægter fra Norsøen er voksende, og hvis vi ville, kunne vi hente endnu mere op. Øger vi indvindingsgraden med bare en procent, svarer det til to års forbrug i Danmark,«siger han og uddyber:»det skal ikke forstås sådan, at vi i branchen er imod et grønnere Danmark, men fakta er jo, at vi ikke bare kan lukke for olien i dag og leve af vindenergi fra i morgen. Vi skal stadig bruge brændstof til vores biler, og elbilerne har ikke bevist deres værd endnu,«siger Verner Andersen og peger på mere forskning for at øge indvindingsgraden. miljøproblematiske CO2 på den måde kan holdes ude af kontakt med atmosfæren, ligesom den skal være med til at presse oliepartikler op gennem de kalklag, der kendetegner store dele af Nordsøen og gør olieindvinding til en vanskelig affære. Af den grund gemmer området også på store oliereserver, som så at sige er efterladt, fordi det med den nuværende teknologi ikke er muligt at presse olien igennem de små huller i kalken.»ved at deponere CO2 i undergrunden kan olieindustrien være på vej til at blive en grøn branche. Hvis det lykkes, kan produktionen blive øget mange gange, og felter, der er på vej til at blive skrottet, kan få forlænget deres levetid. Det vil få Statens indtægter fra Nordsøen er stigende, og hvis man øger indvindingsgraden med bare en procent, svarer det til to års forbrug af olie i Danmark. stor samfundsmæssig betydning en stor del af den danske velfærd er jo finansieret af olie og gas,«siger Verner Andersen. Han peger ligeledes på, at branchen i øjeblikket oplever problemer med at tiltrække unge kvalificerede medarbejdere - herunder maskinmestre. En udvikling som Verner Andersen tilskriver målsætningen om snarligt at gøre Danmark fri af fossile brændsler og dermed at sige farvel til produktion af olie- og gas. Selv udlægger han dog fremtiden noget anderledes.»olie- og gasbranchen er ikke under afvikling den er under udvikling. Det er bestemt ikke slut endnu,«fastslår Verner Andersen. Projekt med store perspektiver Derudover understreger han, at fokus på miljøet og indvinding af olie og gas ikke nødvendigvis er uforenlige størrelser. Offshorebranchen imødeser således med spænding et projekt fra Mærsk, som i 2012 vil forsøge sig med injektion af CO2 i undergrunden. Tanken er, at den 16 Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center

17 Må utætte og dårligt vedligeholdte kloakrør stoppe din produktion? Er dine kloakker også utætte? Hvis ikke ledningsnettet i jorden vedligeholdes, er det ofte kun et spørgsmål om tid inden der opstår alvorlige skader på kloakledningerne. Med opgravningsfri renovering undgår du udsivning af forurenet spildevand, sammenfaldne ledninger, rotter eller andre akutte skader, der kan have store økonomiske konsekvenser for virksomheden. Uden gener i produktionen Opgravningsfri renovering udføres bl.a. med en Aarsleff Strømpeforing, hvor man indvendigt forer og forstærker de eksisterende, nedslidte rør. Du kan undgå ikke planlagte produktionsstop og andre gener, hvis du afsætter ressourcer til kloakrenovering. Metoden er testet af Teknologisk Institut, og har en forventet levetid på op til 100 år. Overblik og driftsikkerhed i fremtiden Aarsleff Rørteknik opstiller renoveringsplaner som giver økonomisk overblik over fremadrettede investeringer, med henblik på opretholdelse af et driftsikkert ledningsnet. Vi tilpasser materialer til de forskellige typer spildevand, der udledes. Det giver dig et fremtidssikret afløbssystem, hvor utætte og nedbrudte ledninger undgås med fokus på økonomi og miljø. Vi ses på Ajour 2011 på stand aarsleffpipe Hovedkontor: Lokesvej 15, DK-8230 Åbyhøj, Tlf Kontor Øst: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre, Tlf PON POWER - Cat & MaK engines Ajour stand 3734 Turbo workshop Overhaul of Napier turbochargers authorised by Napier Authorised service engineers Newest type of Turbocharger balancing bench Repair of ring carrier on turbine shaft Our workshop always uses the latest equipment Highly competetive prices Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center 17

18 Ajour 2011 and Technology Torsdag kl Lær af de langtidsfriske Hvordan sikrer man et lavere sygefravær og en større arbejdsglæde? Spørgsmålet ligger formentlig mange erhvervsledere på sinde. Henrik Krogh, trivselsrådgiver og stressekspert, har et bud: Lær af de langtidsfriske medarbejdere. Hvis du vil have raske medarbejdere, så se på dem, der er det. Så enkelt kan budskabet fra trivselsrådgiver og stressekspert, Henrik Krogh, opsummeres. Med 22 års erfaring som kropsterapeut på samvittigheden har han gjort det til sin metier at anskue, hvordan man optimerer medarbejderes trivsel og motivation på arbejdspladsen, og det er kommet såvel virksomheder som institutioner til gode fra SAS og Novo Nordisk til Kriminalforsorgen og Hærens Operative Kommando. Sygefraværet er faldet, arbejdsglæden vokset og hemmeligheden er ifølge Henrik Krogh kort og godt at rette blikket mod de medarbejdere, den driftige rådgiver selv omtaler de langtidsfriske medarbejdere.»en langtidsfrisk medarbejder er en person, som stortrives i virksomhedens travlhed, og som virker til at have en meget høj livskvalitet. Men netop fordi de fungerer så godt, bliver de meget ofte overset af lederne, og det er synd for de langtidsfriske rummer vigtige nøgler til et lavere sygefravær og en større trivsel på de danske arbejdspladser,«fortæller Henrik Krogh. Dyrk de gode gener Nøglerne, den garvede konsulent hentyder til, handler nærmere bestemt om at dyrke de personlige karaktertræk, den langtidsfriske medarbejder typisk rummer og som resten af personalet let kan tilegne sig. Karaktertrækkene deler han op i fem konkrete tiltag: Eksempelvis ser den langtidsfriske medarbejdertype ofte mindre fjernsyn end sine kolleger, men går derimod gerne ud efter arbejdstid for at få sig forskellige kulturoplevelser det være sig en tur i Henrik Krogh:»En langtidsfrisk medarbejder er en person, som stortrives i virksomhedens travlhed, og som virker til at have en meget høj livskvalitet.«teatret, til koncerter eller i biografen. Personen dyrker også gerne hyppig motion men altid i moderate mængder, så kroppen ikke overbelastes. Vedkommende er stolt af sit arbejde og tager sig tid til at nyde sejrens sødme, når chefen uddeler personlige roser for arbejdsindsatsen. Den langtidsfriske medarbejder forsøger selv at bidrage til at gøre arbejdspladsen god af den simple grund, at arbejdsdagen dermed også bliver bedre for medarbejderen selv. Og endelig er personen også i stand til at sige fra, inden arbejdsopgaverne hober sig op, og stresssymptomerne melder sig. Alle disse egenskaber kan virksomhedslederne også fremelske hos den resterende personalestab ganske enkelt ved at bringe de langtidsfriske medarbejdere frem i lyset og lade dem statuere et eksempel for virksomhedens arbejdsmoral og arbejdsglæde.»i stedet for at bruge en masse energi på de medarbejdere, som for eksempel har mange sygedage, handler det om at fokusere på de folk, som elsker deres arbejde og trives både på og uden for arbejdspladsen, for det er faktisk relativt enkelt at tage ved lære af dem,«siger Henrik Krogh. Hvordan man nærmere bestemt gør de langtidsfriske fortrin toneangivende i virksomheden, vil rådgiveren uddybe under årets Ajour-konference men skal man tro Henrik Kroghs lettere kuriøse motto, ja, så er hans foredrag og budskab tilsyneladende ikke uden effekt. I hvert fald er han kendt for at kunne begejstre vestjyder, der lige har spist Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center

19 Bliver pension mere forståelig, Bare fordi vi Bruger en kendt skuespiller? Nej. Det kræver, at du møder os. Vi ved, at pensionsordninger kan være svære at forstå. Men vi synes nu, at emnet er for vigtigt til reklametricks. Derfor vil vi gerne mødes og bruge vores mangeårige viden om markedet til at rådgive dig ordentligt. Vi kalder det en kvalificeret anbefaling. Den slags kan ikke klares med en kendt skuespiller uanset hendes formidlingsevner. Mød os, og få en kvalificeret anbefaling.

20 Ajour 2011 and Technology»Et fossilfrit samfund er utopi«torsdag kl Ifølge Burmeister & Wain Energy bør Danmark udnytte, at vi har udviklet verdens mest effektive fossilfyrede kraftværker. Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler i Sådan lyder de politiske ambitioner i Folketinget med ønsker om en grøn energiforsyning primært bestående af vind og biomasse. Chief operating officer Claus Andreasson fra Burmeister & Wain Energy argumenterer imidlertid for et realitetstjek på området.»jeg er ikke et sekund i tvivl om, at verden ville være et bedre sted, hvis vi kunne implementere den danske tankegang til resten af verden, men det er simpelthen ikke realistisk. Der findes masser af udviklingslande, der ikke har råd til at investere i nye og alternative energiformer, og som derfor bygger kulfyrede kraftværker, uanset hvad vi gør. Et fossiluafhængigt samfund i 2050 er en utopisk tanke i hvert fald internationalt set,«siger han og uddyber:»det burde være i Danmarks interesse at få verden til at bruge de mest effektive og energivenlige fossile metoder til energiproduktion. Det ville være til fordel for miljøet, og fordi vi sidder med den ledende teknologi på verdensplan, eksisterer der et kæmpe eksportpotentiale, som vil kunne resultere i flere arbejdspladser. Politikerne og fagforeningerne er nødt til at forholde sig til virkeligheden og tænke i den retning, selv om de ikke har lyst til at tale om det,«siger han. Har vi råd til vind? Claus Andreasson henviser blandt andet til, at den gennemsnitlige virkningsgrad på verdens kulfyrede kraftværker ligger på ca. 30 pct., mens verdens mest effektive af slagsen Nordjyllandsværket ved Ålborg kan præstere en virkningsgrad på over 47 pct. Ombyggede man alverdens kulfyrede kraftværker efter dansk forbil- Nordjyllandsværket af et af verdens mest effektive kulfyrede kraftværker og ombyggede man alverdens kulfyrede kraftværker efter dansk forbillede, ville det resultere i en reduktion på 33 pct. af CO2-udledningen fra den kulfyrede kraftværkssektor. 20 Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center

21 lede, ville det resultere i en reduktion på 33 pct. af udledningen af CO2 fra den kulfyrede kraftværkssektor. Og når carbon capture-teknologien (lagring af CO2 i undergrunden) tages med i regnestykket, forventes fremtidens CO2-udledning i forbindelse med kulfyring at blive noget nær nul.»der er ingen grund til at droppe tanken om fossile brændsler. Det er en energiressource, som vil blive brugt i måske år endnu, fordi den er let tilgængelig og relativt billig i forhold til for eksempel vind og biomasse. Vindenergi er nok den dyreste energi, der kan produceres, og spørgsmålet er, om vi har råd til det. Under alle omstændigheder har lande som Indien, Vietnam, Indonesien og Filippinerne ikke,«siger Claus Andreasson. Han mener derfor, at Danmark bør hjælpe omverdenen med dels at finansiere og dels bygge kulkraftværker med høj effektivitet eller ombygge eksisterende kraftværker til såkaldte multifuelværker, som kan køre på fossile brændsler og biomasse samtidig. En anden pointe er, at verden er nødt til at benytte sig af allerede kendte teknologier, indtil der sker et så stort forskningsmæssigt og teknologisk gennembrud, at grøn energi bliver billigere end energi via fossile brændsler. Claus Andreasson:»Et fossiluafhængigt samfund i 2050 er en utopisk tanke i hvert fald internationalt set.«vi ses på AJOUR 11 Stand nr Du har et netværk der brænder for videndeling og faglig udvikling Som medlem får du bl.a. adgang til: Konferencer, seminarer og workshops Faglige netværk og virksomhedsbesøg Temamøder om metoder og teknik Fagmagasinet Optimering Meld dig ind nu på - Vi sikrer din kvalitet INSPEKTION PRØVNING SVEJSETEKNOLOGI CERTIFICERING C&P Inspection A/S tlf har været medlem siden 1992 og har haft stor glæde af både netværk, ERFA-grupper og en lang række interessante konferencer. DDV har også brugt mig til faglig sparring, når de har fået henvendelser fra andre medlemmer.«allan Pedersen, Vedligeholdschef på Carlsberg Danmark A/S Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center 21

22 Ajour 2011 and Technology Torsdag kl Krav gør virksomheden skarpere En moderne virksomhed anno 2011 er underlagt en lang række forskelligartede krav. For eksempel hvad angår miljø, sikkerhed og økonomi er dagligdagen forbundet med regler for vedligehold, kontrol og auditeringer. Kravene er dog i vidt omfang at betragte som en fordel frem for en belastning, mener Bo Høeg Olesen, der er teknisk chef i Danisco i Grindsted.»Vi bliver sammenlignet med Daniscos egne fabrikker i for eksempel Kina og Malaysia blandt andet i forhold til kvalitet og effektivitet. Det er en stor udfordring at kunne leve op til, for den danske lovgivning er på mange områder mere restriktiv end i andre lande, ligesom vi er underlagt nogle høje etiske målsætninger. Men når vi løbende kan se resultaterne, motiverer det os faktisk rigtig meget,«siger han. Niels Pallesen:»Jeg vil vove den påstand, at virksomhedens instrumentering ville være på et lavere niveau, hvis vi ikke havde myndighedskrav og ufravigelige interne procedurer.«instrumentering på højere niveau Også hans kollega, elmester Niels Pallesen, ser gevinster forbundet med myndighedskrav og ufravigelige interne procedurer. Blandt andet fordi vedligeholdsafdelingens udstyr og værktøj er nødt til at være af så høj kvalitet som muligt for at kunne leve op til kravene om eksempelvis meget nøjagtige temperaturmålinger. For når vedligeholdet er nøje planlagt, fylder meget og bliver udført ved hjælp af de bedst mulige instrumenter, vil det uvægerligt resultere i færre produktionsstop og maskinhavarier.»jeg vil vove den påstand, at virksomhedens instrumentering ville være på et lavere niveau, hvis vi ikke havde de krav. Og det skulle så gerne betyde, at kvaliteten af det, vi producerer, bliver bedre, og at det kan ske i en større mængde end ellers. På den måde får kravene i sidste ende en positiv indvirkning på bundlinjen,«siger Niels Pallesen.»Der er en masse pile, der peger ind mod vedligeholdsafdelingen, specielt hvad angår miljø og arbejdsmiljø. Vi skal være i stand til at opfylde dem alle, effektivisere og blive mere konkurrencedygtige, og den kombination kræver meget i forhold til at få samspillet i en organisation til at fungere,«supplerer teknisk chef Bo Høeg Olesen. Bo Høeg Olesen:»Der er en masse pile, der peger ind mod vedligeholdsafdelingen, specielt hvad angår miljø og arbejdsmiljø. Vi skal være i stand til at opfylde dem alle.«autorisationsloven fra A til Z Torsdag kl Sikkerhedsstyrelsen er i øjeblikket i færd med at foretage et større standardiseringsarbejde omfattende de autorisationsområder, styrelsen er myndighed for. Formålet er i vidt omfang at gøre livet nemmere for de virksomheder, der i deres dagligdag forholder sig til en række uens regler på området.»det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne så en fælles lov, der dækkede alle områder. Derfor forsøger vi lige nu at samkøre og harmonisere kravene, så de bliver mere overskuelige. Der findes jo masser af virksomheder, der er underlagt flere autorisationer, og for dem er det ikke hensigtsmæssigt at have forskellige kvalitetsstyringssystemer for at leve op til kravene,«fortæller seniorrådgiver Arne Hosbond fra Sikkerhedsstyrelsen. Behovet og interessen for autorisationer har været stødt stigende hos maskinmestre i de seneste år, hvilket har kunnet mærkes hos Sikkerhedsstyrelsen. Arne Hosbond vil på Ajour berette bredt om krav og forventninger til autorisationsordningerne for el, vvs, gas og kloak. 22 Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center

23 NYHED til kalkfjernelse! Biocat fjerner kalk og kedelsten fra dit varmtvandssystem uden brug af kemikalier og salt. Vandbehandling og korrosionsbeskyttelse Vandbehandlingsanlæg Doseringsanlæg Vandbehandlingskemi Elektrolyse og katodisk beskyttelse Kemisk- og mekanisk rensning Legionella bekæmpelse Mød os på AJOUR 2011 Stand nr Krüger Aquacare A/S Fabriksparken 50 DK-2600 Glostrup Tlf.: Fax: Vi ses på Ajour 2011 Filtre til: Dieselmotor Hydraulik Smøreolie Proces Gasturbine Trykluft Ventilation Filterteknik A/S Tlf Korskildeeng 2 Fax Greve Annonce_H120xB185mm_2011.indd 1 14/09/ Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center 23

24 Ajour 2011 and Technology Succesmager til vands og til lands Torsdag kl Jesper Bank slog bogstaveligt talt sit navn fast på gyngende grund, men siden har sejlikonet markeret sig som en lige så driftig erhvervsmand. Evnerne og erfaringerne henter han fra sine bedrifter i det våde element. Han har bestridt positionen som én af verdens dygtigste elitesportssejlere og hjemført medaljer af fineste karat ved både VM, EM og OL. At hæfte mærkatet succesfuld på Jesper Bank virker med andre ord ikke som en overdrivelse men betegnelsen passer faktisk også på den erhvervskarriere, den 54-årige sønderjyde har haft ved siden af sine sportslige meritter. Som tidligere salgs- og udviklingschef og nuværende direktør i Elvstrøm Sails har konkurrenterne nemlig i mere end én forstand set agterstavnen af Jesper Bank. Virksomheden bryster sig i dag af at være Europas største leverandør af sejl, og den jordbundne leder er ikke i tvivl om, hvor han har hentet sine lederegenskaber fra:»jeg tror ikke, jeg kunne have klaret mig lige så godt som erhvervsleder, hvis jeg ikke havde haft erfaringerne fra min tid som elitesejler at tære på. Det har givet mig noget ballast og nogle evner til at samarbejde, som jeg har kunnet bruge i de virksomheder, jeg har arbejdet for,«fortæller Jesper Bank. Et sejlende laboratorium Parallellerne mellem det at være kaptajn på en båd og leder i en virksomhed er ifølge ham flere fra opbygning af et team over fastholdelse af motivation til håndtering af konflikter.»man kan godt sige, at min sejlsportskarriere har været et slags laboratorium, hvor jeg har kunnet afprøve, hvordan man bedst får en gruppe til at samarbejde om at nå et fælles mål, hvilke persontyper gruppen skal bestå af, og hvordan man får skabt en god kommunikation internt i gruppen. Derudover har jeg også lært at holde hovedet koldt under pressede situationer, og det er alle sammen egenskaber, som har været til gavn for min rolle som erhvervsleder,«forklarer Jesper Bank. Netop disse paralleller fra elitesporten og erhvervslivet vil han forsøge at videreformidle for tilhørerne under årets Ajourkonference krydret med anekdoter fra sejlerkarrieren, hvor lederegenskaberne er trådt i kraft i bestræbelserne på at sikre OL 2000 i Sydney: Jesper Bank, Henrik Blakskjær og Thomas Jacobsen får overrakt guldmedaljer efter sejren i soling. 24 Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center

25 Jesper Bank:»Jeg tror ikke, jeg kunne have klaret mig lige så godt som erhvervsleder, hvis jeg ikke havde haft erfaringerne fra min tid som elitesejler at tære på.«sejren i det våde element. Eksemplerne vil Jesper Bank endnu ikke røbe men det bliver næppe søvndyssende, når tanken falder på de to triumfer, han eksempelvis hev i land ved OL i Barcelona i 1992 og Sydney i 2000, ligesom han ikke mindst også var træner på den mildest spektakulære sejr, sejlsportsduoen Martin Kirketerp og Jonas Warrer hjemførte i sin 49 er-jolle under OL i Beijing i 2008.»Men,«slår Jesper Bank alligevel fast:»jeg bryder mig ikke om, når en foredragsholder forsøger at være belærende, fordi han eller hun for eksempel har været elitesportsudøver og derfor har nogle erfaringer, som andre måske ikke har. Jeg vil hellere så at sige servere en buffet af de erfaringer og kompetencer, jeg har fået fra min sejler- og erhvervskarriere og så lade det være op til tilhørerne selv, hvilke dele af buffeten, de føler, de kan bruge til noget,«fastslår den virksomme sejler og erhvervsleder. Mon ikke buffeten er god Jesper Bank 54 år gammel og bosat i Aabenraa. Direktør i sejlvirksomheden Elvstrøm Sails og indehaver af konsulentfirmanet Bank & Co. Har som elitesportssejler vundet VM 12 gange i 4 forskellige bådtyper: Drage, soling, h-båd og matchrace. Har deltaget i fire olympiske lege fra 1984 til 2000 og har vundet to guld- og en bronzemedaljer i soling. Har derudover deltaget i verdens mest prestigefyldte matchraceløb Americas Cup for det svenske hold Team Victory Challenge i 2003 og tyske United Internet Team Germany i Blev i 2009 optaget i Dansk Idrætsforbunds Hall Of Fame for sine præstationer på havet. Vi udfører alt inden for Stationære kedelanlæg Mobile kedelanlæg Kedeludlejning P-eftersyn Vi har altid energien til dig Landholmvej Storvorde Tlf Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center 25

26 Ajour 2011 and Technology Grinebideren Gintberg Fredag kl Han tog skiftet fra kostaldene til comedy-klubberne som 29-årig. Siden har Jan Gintberg ikke set sig tilbage. Mød den tidligere landmand, der har lagt publikum ned, rejst Udkantsdanmark tyndt og er overbevist om, at humor kan gøre underværker på arbejdspladsen.»uh, der er mange Utroligt mange, mange!«i to årtier har han profileret sig som én af landets sjoveste skikkelser, der med sin velkendte, skrydende røst forsøder lattermusklerne med skarpe betragtninger om folk og fæ, partier og politikere. Men direkte adspurgt kommer Jan Gintberg alligevel til kort, da han bliver bedt om at udpege, hvilken af sine stand-up-meritter han i grunden er mest stolt af.»jamen, det må du da ikke bede mig om at vælge!«et øjebliks tænkepause er påkrævet.»mit første show, Det ligger i generne, var en for mig stor præstation, som også var meget personlig for mig, da jeg for første gang vendte emnet at få et barn med Downs syndrom. Ellers vil jeg sige, at et program som Vindhætterne på DR2 var en fantastisk holdpræstation og viste vejen for en ny mediesatire,«når Jan Gintberg frem til inden han tilføjer:»men i bund og grund er jeg stolt af det hele.«og det kan den 47-årige jordbrugsøkonom fra landsbyen Lynge i Nordsjælland også med sindsro være. Siden stand-updebuten tilbage i 1992, hvor han hjemførte sig en tredjeplads ved DM i Stand- Up, har Jan Gintberg ikke blot haft satiren som sin lidenskab den er også blevet hans solide levebrød takket være vellykkede optrædener i såvel tv- og radioprogrammer som kongres- og idrætshaller landet over. Senest med seersuccesen Gintberg på Kanten, hvor den nysgerrige komiker drager Udkantsdanmark rundt for at besigtige, hvordan humøret og selvironien egentlig har det derude, hvor kragerne efter sigende vender. Jan Gintberg mener, at det kan være lige så sjovt at beskæftige sig med jura, tarmskylning eller noget helt tredje som at være stand-up-komiker:»forskellen ligger i ens evne til at give hverdagens udfordringer krydderi.jeg tror, befolkningen selv er trætte af at være stigmatiserede som udkantsdanskere eller indbyggere i den rådne banan. Derfor synes jeg, det kunne være interessant at vise, hvordan de små samfund, der ligger længst væk fra de store byer i Danmark, også er befolket af overskudsmennesker. Og frem for alt 26 Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center

27 mennesker, der også er i stand til at grine af deres egen lokale særegenhed og stolthed,«forklarer Jan Gintberg om programmet, som nu har kørt i to sæsoner og undervejs har kastet ham i armene på en både farverig og fornøjelig lokalbefolkning fra hærdede fiskere i Hirtshalshabit til kvindelige pibemagere på Læsø. Arven i agerbruget For Jan Gintberg selv ligger tilværelsen i provinsen imidlertid heller ikke så fjern fra hans egen baggrund. Han er født og opvokset som yngste søn i en gårdmandsfamilie, hvor arven fra barnsben hang tungt over den blonde knægt, der endte med at gå i faderens fodspor og uddanne sig til landmand og senere også jordbrugsøkonom. Først i en alder af 29 år fik Jan Gintberg nok af tilværelsen i marken og gjorde alvor af sin stadigt mere presserende interesse for stand-up-verdenen:»jeg kan ikke klandre andre for, at den proces tog så lang tid. Jeg har bare været et meget nervøst ungt menneske, der ikke turde springe ud i noget, som adskilte sig så radikalt fra hele det miljø, jeg er vokset op i. Den der sociale arv hænger jo som en lang tung snor, når man kommer op i ballonen og flyver af sted. Både bevidst og ubevidst er der en meget kraftig ting, der hiver en tilbage i det, man er rundet og den navlestreng har bare hængt rigtigt godt fast i mig,«funderede Jan Gintberg, da han for nylig blev interviewet til Dagbladenes Bureau. Skiftet fra kostaldene til comedy-klubberne har han dog aldrig fortrudt:»nej, kun da jeg lige startede og skulle overveje at gøre mit udmærkede studie i jordbrugsøkonomi færdigt! Jeg foretog et stort spring ud i en usikker branche, men på trods af op- og nedture føler jeg, det er præcis den hylde, jeg skulle lande på,«fastslår Jan Gintberg. Krydderi til hverdagen Hvervet som stand-up-komiker kan til gengæld også bruges til andet end blot at være sjov, har den velbevandrede spasmager med tiden erfaret. Jan Gintberg er således begyndt at afholde foredrag, hvor temaet er møntet på erhvervslivet nærmere bestemt hvordan ledere og medarbejdere kan bruge humor og kreativitet aktivt til at øge motivationen og glæden på arbejdspladsen.»jeg får tit spørgsmålet: Det må da altid være sjovt at gå på arbejde, når man er stand-up-komiker? Svaret er: Ja næsten altid. Men det kan lige så godt være sjovt at beskæftige sig med jura, tarmskylning eller noget helt tredje. Forskellen ligger i ens evne til at give hverdagens udfordringer krydderi,«påpeger Jan Gintberg. Om det lykkes komikeren med den velkendte, skrydende røst at give Ajourtilhørerne et skud krydderi til hverdagen, må tiden vise. Én ting forsikrer Jan Gintberg dog:»jeg forsøger at se hver opgave, hvert show som en skitse - jeg har en god idé om, hvor jeg vil hen, men det er i høj grad sammen med publikum, at det bliver til noget memorabelt eller mere en okay oplevelse! Jeg håber sandelig ikke, jeg skal tages alvorligt! Men derfor kan jeg jo godt prøve at komme med nogle bud på qua en lang erfaring fra diverse arbejdssituationer hvad der bidrager til en mere motiverende arbejdsstemning.«jan Gintberg 47 år gammel og bor med sin hustru og tre børn i Søborg nord for København. Oprindelig uddannet landmand, men tog i 1992 skiftet til standup-branchen. Slog for alvor igennem fem år senere som en del af radioprogrammet Tæskeholdet. Har siden været vært på blandt andet tv-programmerne Ugen der gak, Gintberg Showoff og senest programserien Gintberg på kanten. Har derudover turneret landet tyndt med fem stand-up-shows under eget navn: Gearet To Tænder, Op på fars Jihad, Den Grimme Melding, Big Time Paranoia og Fremtid.Nu. Få online adgang til data i en overskuelig rapport Med WebMon Visual kan du se alle relevante måledata helt ned til hvert femte minut! Kom og hør om WebMon Visual og om fjernaflæsning, energimålere til varme og køl, vandmålere, temperatur- og fugtmålere. Du kan også kontakte Brunata på eller se mere på Stand 3628 Ajour 2011 Maskinmesteren_WMV_185x60.indd :46:56 Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center 27

28 Ajour and Technology 2011 Program Torsdag 24. november Ankomst & registrering - Kaffe i udstillingen i Hal C Velkomst - Lokale Jylland Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening Energisektoren i forandring - Lokale Jylland Anders Eldrup, adm. direktør, DONG Energy Folketingets udspil til fossil uafhængighed i Lokale Jylland Politisk debat om fremtidens energi Kaffepause i udstillingen i Hal C Lokale Jylland Sæt fokus på de langtidsfriske Henrik Krogh, rådgiver og trivselsekspert Frokost i udstillingen i Hal C Lokale Jylland Learning by doing - Winning by involving Lars Aagaard, maskinmester og koncerndirektør, Grundfos Maskinmesterens lederrolle i 2015 Flemming Poulfelt, professor, Copenhagen Business School Kaffepause i udstillingen i Hal C Lokale Jylland Holdet og lederen Jesper Bank, erhvervsleder og tidl. OL-guldvinder i sejlsport Pause i udstillingen i Hal C Konferencemiddag i Hal B Tak for i dag Fremtidens energiteknologi Lokale Sjælland Fremtidens energisamfund Henrik Lund, professor, Aalborg Universitet Dansk teknologi til effektiv afbrænding af kul Claus Andreasson, Burmeister & Wain Energy A/S Fremtidens driftsafdeling Lokale Sjælland Fremtidens autorisationsordninger Arne Hosbond, seniorrådgiver, Sikkerhedsstyrelsen Vedligehold i praksis Bo Høeg Olesen, teknisk chef Niels M. Pallesen, afdelingsleder, Danisco Grinsted Genindvinding af proceskølevand Jesper Sloth Nielsen og Morten Tellefsen, maskinmestre Fremtidens sygehuse Lokale Sjælland Fremtidens tekniske afdeling i den nye sygehusstruktur Søren Kvistborg, teknisk chef, Århus Universitetshospital Fremtidens maskinmester i det danske sundhedsvæsen Thorkil Vandborg, afdelingsleder, Hospitalsenheden Vest Fremtidens offshoreteknologi Lokale Fyn Ny teknologi til at øge indvindingsgraden (CO2 og andet) Mærsk Olie og Gas Investeringer i ny teknologi Claus Bachmann, Asset Manager, Deepwater, Maersk Drilling Grønt miljø til søs Lokale Fyn Ny ME-GI motor på gas René Sejer Laursen, MAN Diesel & Turbo Dual Fuel technologies on 2 and 4 stroke engines Leif Abildgaard, Wärtsilä 15.30LNG-terminal i Hirtshals Jens Kirketerp Jensen, adm. direktør, Hirtshals Havn Nordeuropæisk infrastruktur for LNG Mogens Schrøder Bech, kontorchef, Søfartsstyrelsen Fremtidens energiproduktion Lokale Fyn Fremtidens energiproduktion - fossilfrit, decentral og vedvarende Søren Hermansen, direktør, Samsø Energiakademi Biomasse som fremtidens brændsel Søren Thaaning Pedersen, projektleder, Vattenfall A/S 28 Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center

29 Program Fredag 25. november Kaffepause i udstillingen i Hal C Kærlighed, mod og knofedt - Lokale Jylland Jesper Kasi Nielsen - Millionær på smykkeeventyr, vanvittig iværksætter, brugt 200 mio. kr. på Brøndby og har nu sat nye standarder i sportens verden med AGK Frokost i udstillingen i Hal C Mulighed for fortsat olieproduktion i Nordsøen - hvis vi vil - Lokale Jylland Verner Andersen, formand for Dansk Offshoreindustri Fremtidens vindteknologi - Lokale Jylland Henrik Stiesdal, teknologichef, Siemens Wind Power Kaffepause i udstillingen i Hal C Giv hverdagens udfordringer én på motivationen - og mærk arbejdsglæden vokse - Lokale Jylland Jan Gintberg Afslutning af konferencen - på gensyn i 2012 Speakers Corner torsdag 24. november i udstillingen i Hal C Online overvågning af gasdetektorer øger sikkerheden - Gasdetect, Karsten Lunde Effektiv olievedligehold med fokus på økonomi - GreenOil Standard, Thomas Skjærris Spar tid, penge og energi med Belimo reguleringsventiler - Belimo A/S, Karsten Jakobsen Vedligehold - ikke kun for håndværkere! - Logimatic, Hans Chr. Jensen Speakers Corner fredag 25. november i udstillingen i Hal C Har du styr på elektroteknik? - Aarhus Maskinmesterskole, Per Byskov og Torben Egelund Rauff Kompetencer indenfor kloakrenovering og håndtering af regnvand - Per Aarsleff A/S, Morten N. Andersen Har du styr på køleteknik? - Aarhus Maskinmesterskole, Carsten Chlemensen og Karsten Jepsen LED er strømmen - Højager Belysning A/S, Søren S. Madsen Spar tid, penge og energi med Belimo reguleringsventiler - Belimo A/S, Karsten Jakobsen and Technology Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center 29

30 Ajour 2011 and Technology»Jeg får ikke særlig mange gode ideer«fredag kl Jesper Kasi Nielsen er en utraditionel og uskolet iværksætter i ordets reneste forstand. Men han afviser, at de store ideer står i kø i hans hoved hemmeligheden bag hans succes ligger anden steds. Europas største smykkevirksomhed opbygget fra det rene nulpunkt. Etableringen af Danmarks bedste håndboldklub skabt på 12 måneder. Jesper Kasi Nielsen tænker skævt og udretter, hvad mange ville finde umuligt, men et kreativt vandfald er han paradoksalt nok ikke. I hvert fald ikke hvis han selv skal sige det.»jeg får faktisk ikke særlig mange gode ideer, men dem jeg får, ser bare meget bombastiske ud, fordi de er store, og fordi jeg ikke lader mig begrænse. Jeg bliver tit spurgt, om jeg vil være investor eller sidde med i bestyrelsen på nogle virksomheder, men jeg siger nej tak til det hele, for jeg er typen, der har behov for at være med i maskinrummet hele vejen. Jeg fokuserer på én ting ad gangen, og så gør jeg det 110 pct.,«fortæller Jesper Nielsen. Ingen videregående uddannelse Han bragte på fem et halvt år smykkevirksomheden KasiGroup fra det rene ingenting til en omsætning i milliardklassen og en eksplosiv forøgelse af medarbejderstaben fra 1 til 550. Siden gjorde han blandt andet sin entre som storsponsor i fodboldklubben Brøndby, mens han i dag ejer og driver håndboldklubben AG København, som i sin første sæson i den bedste række vandt både pokalturneringen og danmarksmesterskabet. Alt sammen med kun en studentereksamen i ryggen. Teori og en egentlig lederuddannelse har han ikke, men til gengæld synes han at være selve definitionen på gå på mod og en iværksætterånd ud over det sædvanlige.»en af mine tidligere samarbejdspartnere kritiserede mig engang for at være uuddannet. Men det ser jeg faktisk som en fordel, for jeg bevæger mig i nogle andre tankebaner end de fleste forretningsfolk og har dermed været i stand til at skabe nogle ret spektakulære erhvervssuccesser. Hvis alle bare gør, som der står i lærebøgerne, kommer vi jo aldrig videre som virksomhed eller som land,«siger han. Motivation er nøglen Et af de områder, Jesper Nielsen i særlig grad rendyrker, er motivation af sine medarbejdere. Hver enkelt ansat skal vigtigst af alt føle sig vigtig og værdsat. Og det ønske er der flere måder at nå i mål med. Jesper Nielsen benytter sig eksempelvis flittigt af at slå dørene i sit hjem på Mallorca på vid gab for både medarbejdere, kunder og forretningsforbindelser. Også fordi han er bevidst om, at han er heldigt stillet og lever et liv, som er de færreste forundt, hvorfor han holder af at dele ud af glæderne.»mange har en fornemmelse af, at drenge som jeg er helt utilnærmelige og nærmest ikke indånder den samme luft som alle andre. Jeg gør en stor dyd af at vise omverdenen, at jeg er et helt almindeligt menneske, men jeg er nok en atypisk leder på den måde, at jeg giver meget af mig selv og forventer at få meget igen. Når du for eksempel kaster nøglerne til din Lamborghini hen til en, du har mødt fem gange, så viser du ham tillid, og den svigter han altså ikke,«siger Jesper Nielsen med vanlig sans for kække udmeldinger. Han understreger, at han aldrig kigger sine medarbejdere over skulderen, men stiller store krav. Og at en ugidelig indstilling og endda særlige sproglige vendinger kan få hans blod til at koge.»sådan noget som vi er i gang med, gider jeg ikke at høre på. Det er i mine øjne ansvarsfralæggelse og en dårlig undskyldning for ikke at have fået gjort tingene. Hvis sætningen vi skal til at kigge på kommer lige bagefter, er det lige før, man er på vej ud af direktionslokalet. Det kan vi ikke bruge til noget, når vi skal ud over stepperne. Jeg vil vide, hvad man har gjort - ikke hvad man har tænkt sig at gøre,«siger Jesper Nielsen. Ingen plads til fedteri Nogen hård leder i traditionel forstand er han dog næppe. Ønsket om at motivere og skabe tillid fylder meget, og Jesper Nielsen understreger, at alle medarbejderne skal føle sig som en del af et hold, der arbejder sammen om at nå et fælles mål. Og det involverer udover de bløde værdier også økonomi, fysiske rammer og andre goder.»jeg tror grundlæggende på, at hårdt arbejde skaber succes, og derfor forsøger jeg at stå en time tidligere op og gå en time senere i seng end alle andre. Hvis man kan få sin medarbejderstab til at gøre det samme, er man nået rigtig langt, men det sker ikke, hvis de går rundt og er småutilfredse, fordi man har været for 30 Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center

31 fedtet med lønnen. Sådan noget skal bare være i orden, hvis man forventer at blive betalt tilbage med engagement,«siger han. Kaster op over politikere Engagement kan man næppe beskylde Jesper Nielsen selv for at mangle. Nogle finder ham utvivlsomt for storskrydende, men hvad angår dedikationen til sine projekter er han mere end vanskelig at sætte en finger på. Og netop passionen for at skabe det bedst mulige resultat er i hans øjne en af de vigtigste lederegenskaber.»man skal være parat til at tilsidesætte nogle ting og lide nogle afsavn. Hvis man har ret meget, som man synes er lige så vigtigt som at være en god leder, tror jeg, man får svært ved at lykkes,«siger han og peger på en række gennemgående fællestræk for de succesfulde forretningsfolk, han er stødt på i Tyskland og Danmark.»De dygtige ledere, jeg har mødt, er alle sammen sjove at være sammen med, inspirerende og tillidsvækkende. Derfor kan jeg også være ved at kaste op over alt det politiske rankespil, der for en stor del handler om at bagtale hinanden. Det fjerner fokus fra det fælles mål, som må være at nå så langt som muligt i den retning, man ønsker. Man skal lade være med at bruge tid på ting, der ikke er relevante,«siger Jesper Nielsen. Manden der så muligheder i at sælge smykker fra Pandora til det tyske marked, selv om han intet anede om branchen. Og som i forbindelse med DM-finalen i håndbold lykkedes med at fylde Parken, så tilskuere slog verdensrekorden for den mest sete håndboldkamp nogensinde. Måske har han ret i, at han ikke får særligt mange gode ideer. Men dem, der triller ud af hans krøllede hjerne har det med at give jackpot. AG København sikrede sig titlen som danmarksmester ved at vinde over BSV i en stopfyldt Parken. Jesper Nielsen satsede stort og lejede nationalarenaen for 1,5 mio. kr., inden københavnerne havde kvalificeret sig til finalen. Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center 31

32 Ajour 2011 and Technology Sæt pris på nærheden Torsdag kl Hospitalsteknikerens hverdag er under hastig forandring. På Aarhus Universitetshospital er professionaliseringen tydelig og fremtidens udfordringer klart defineret. Det tidligere Skejby Sygehus i Aarhus ombygges så voldsomt, at hospitalsbyen ender med at blive på størrelse med Ribe. Universitetshospitalet i Odense smelter sammen med universitet og bliver til en helt ny bydel i den fynske hovedstad. Køge får Sjællands nye supersygehus, der bliver akuthospital for en befolkning på og kommer til at indeholde knap sengepladser. Over alt i landet er der ændringer på vej i placeringen af sygehuse og prioriteringen af de samlede ressourcer. Generelt er tendensen en samling af specialer i større enheder, og den årelange udvikling kan mærkes på blandt andet Aarhus Universitetshospital, hvor Søren Kvistborg er teknisk chef for i alt fire hospitalsenheder.»da jeg blev ansat i 1997, var jeg chef for en håndværkerafdeling på 15 mand. I dag er jeg ansvarlig for en professionel specialistvirksomhed med over 100 medarbejdere. Måden at drive en teknisk afdeling i dag er at have de tekniske specialister in house og købe håndværkerydelserne udefra. Det er en af konsekvenserne ved, at enhederne bliver større. Tidligere gav det ikke mening at have specialisterne ansat internt, fordi de måske kun skulle bruges et par gange om året,«siger han. Værdisætning af nærheden Hvad angår de fremtidige udfordringer i en markant ændret sygehusstruktur lægger Søren Kvistborg i særlig grad vægt på den tekniske afdelings evne til at definere værdien af fordelene forbundet med dens placering tæt på begivenhedernes centrum på hospitalet. Årsagen er, at dele af et hospitals vedligehold ofte udliciteres, så dets egen tekniske afdeling kommer i direkte konkurrence med eksterne aktører.»i forhold til at kunne konkurrere med en ekstern leverandør er det en stor udfordring at kunne værdisætte det at være tæt på kunden som følge af, at man er ansat i den samme virksomhed. Der kan for eksempel være vedligeholdsopgaver, som isoleret set kan gøres billigere af en udefrakommende, men til gengæld skal håndværkeren tages i hånden hele vejen, fordi han ikke kender huset eller kundens behov,«siger Søren Kvistborg og uddyber:»når vi taler storsygehuse, bliver nærheden og fordelene forbundet med dem endnu vigtigere. På Det Nye Universitetshospital i Skejby har vi valgt at placere tre decentrale tekniske serviceenheder, som bliver suppleret af en central enhed. Det sker ud fra en filosofi om, at kunden skal handle med et kendt Da Søren Kvistborg blev ansat i 1997, var han chef for en håndværkerafdeling på 15 mand. I dag er han ansvarlig for en professionel specialistvirksomhed med over 100 medarbejdere. ansigt i stedet for en vilkårlig maskinmester, svagstrømstekniker eller vvs-mand. Det skaber i sidste ende bedre løsninger,«siger han. Skal rumme alle kompetencer Søren Kvistborg lægger desuden vægt på, at fremtidens tekniske afdeling på et storsygehus til alle tider skal rumme kompetencer, som kan blive nødvendige i akutte situationer. Han nævner som eksempel teknisk personale, som er i stand til at reparere et defekt operationsleje i forbindelse med en operation. I sig selv ikke en lønsom prioritering, men ikke desto mindre en nødvendighed for såvel det kliniske personale som patienterne. 32 Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center

33 Mød os på stand nr JNF Momentum Køge A/S er en moderne sortimentsgrossist i rivende udvikling, der dagligt leverer varer til industrien, den maritime branche, offentlig virksom hed, transportsektoren og håndværkere. Vi har 30 års erfaring, og er i dag 15 kvalificerede medarbejdere med stor teknisk viden og forståelse. Vi er en del af B&B TOOLS koncernen i daglig tale kaldet TOOLS, med over 200 afdelinger i norden og mere end 2000 medarbejdere. TOOLS repræsenterer i dag nogle af verdens største og førende producenter indenfor værktøj, måleværktøj, elog luftværktøj, transmission, hydraulik kompo nenter, lø ftegrej, industrielle forbrugsvarer og komponenter, vær - nemidler, miljø, svejseudstyr, kemi, hy draulik, arbejdspladsindretning og fastgø re lseskomponenter. Vore kunder tilbydes fyldestgørende katalogmateriale, e-handel med over lagerførte varenumre, dagtil-dag levering, teknisk rådgivning samt egen produktion af løftegrej og hydraulikslanger. Er DU rigtig klog? Sensorer Kig forbi Siemens messestand og bliv udfordret inden for Siemens produktportefølje. Du har her mulighed for at teste dig selv med forskellige opgaver relateret til Siemens produkter. Hvis du får flest point, bliver du dagens kloge vinder og modtager en spændende præmie. Der vil være medarbejdere fra Siemens til stede, som kan hjælpe dig med opgaverne og fortælle om Siemens produkter. Kig forbi og se om DU er rigtig klog. Mød os på Ajour 2011 stand 3128 Answers for industry. Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center 33

- den direkte vej til Danmarks tekniske ledere

- den direkte vej til Danmarks tekniske ledere Mediainformation 2013 Udgivet af Maskinmestrenes Forening juli 2012 nr. 7 Udgivet af Maskinmestrenes Forening september 2012 nr. 9?????????? Udgivet af Maskinmestrenes Forening maj 2012 nr. 5 Nye vinde

Læs mere

Maskinmesteren. management and technology

Maskinmesteren. management and technology Mediainformation 2014 Maskinmestrenes Forening oktober 2013 nr. 10 Maskinmestrenes Forening maj 2013 nr. 5 xxx xxx Planet med syv millioner liter vand Bjørn Koefoed er teknisk chef på Den Blå Planet, Danmarks

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

energi til det hele olie gas energi

energi til det hele olie gas energi energi til det hele olie gas energi anytime anywhere offshore eller onshore - vi har energi til det hele! YIT Olie & Gas har base i den danske offshore-by Esbjerg. Her arbejder vi tæt sammen med verdens

Læs mere

Maskinmesteren. Maskinmesteren. management and technology. Stor fjernvarmeudvidelse hos SK Forsyning

Maskinmesteren. Maskinmesteren. management and technology. Stor fjernvarmeudvidelse hos SK Forsyning 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Triple-E-skibet Mary Maersk. De næste to år skal han blive fortrolig med skibets mangfoldighed af teknologier. Mediainformation 2015 Maskinmestrenes

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling Bedsted Fjernvarmes ordinære Generalforsamling Torsdag, den 25. september 2014 Bestyrelsens mundtlige årsberetning v/ formand Jesper Abel Skovsted 1 Beretning Indledning Indledningsvis kan bestyrelsen

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED INTRODUKTION TIL 4IMPROVE SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE FORANDRING Kunder, medarbejdere og netværkspartnere oplever en intensiv og stejl læringskurve

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer Eksklusivt lederkursus Retorik tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Lotte Hansen, erhvervsredaktør på Politiken Flemming Enevold, skuespiller og instruktør Foto: Jonathan Bjerg Møller

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere