ARSBERETNING ANNUAL REPORT. amtssygehuset i herlev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARSBERETNING ANNUAL REPORT. amtssygehuset i herlev"

Transkript

1 ARSBERETNING ANNUAL REPORT amtssygehuset i herlev 2000 KØBENHAVNS AMT

2 Amtssygehuset i Herlev Herlev Ringvej Herlev Bag årsberetningen: Udgiver: Sygehusledelsen Redaktionen afsluttet juni 2000 Ansvarshavende redaktør: Udviklingschef Dorte Mossin Westh Tekst: Karen Poder Maria Stenalt Mette Burmeister Udviklingsafdelingen Lay-out: Signe Frei AV-funktionen Foto: Søren Ostenfeld, Anders Jægenø, Radiologisk afdeling Fie Sløk, Plastikkirurgisk afdeling Per Grubbe (artikler illustreret med modelfotos) Tryk: Kailow Tryk ISO Miljøcertificeret Oplag: 3000 stk Forord Tak for i dag. Det var en god dag. Jeg tror borgerne bliver mere trygge, når de ser ind bag kulisserne på jeres sygehus. Sådan skrev en af de 1000 gæster til os, da sygehusets 25-års-jubilæum var blevet fejret med et stort åbent husarrangement i april Vi slår gerne dørene op og demonstrerer for borgerne, hvad det er vi foretager os. Vi tror på, at det er af stor betydning for den gensidige forståelse, at man også mødes i situationer, hvor borgeren ikke er patient med alt hvad det evt. indebærer af smerte og bekymring. Når vi udgiver en årsberetning har det samme formål: Nemlig at give et kig ind bag kulisserne. At præsentere et udpluk af hvad der foregår både når det gælder diagnostik, behandling, pleje og genoptræning. Sygehusets hverdag består af både drift og bestandig nyudvikling, - for vi skal hele tiden prøve at gøre det bedre. Det har vi prøvet at afspejle i denne beretning. Vi gennemgår ikke alle afdelingers aktivitet i artiklerne. Til gengæld er alle afdelings opgaver og nøgletal nævnt i den afsluttende oversigt. ATTENTION ENGLISH-SPEAKING READERS Selected information will be given both in English and Danish. This includes the report given by management, the graph accompanying it, and the presentations of the individual departments found on the final pages. Ida Sofie Jensen Direktør Benthe Quistgård Chefsygeplejerske Steen Fuglebjerg Konst. cheflæge Indhold 3 Sygehusledelsen 6 Eksempler fra året 17 Data om afdelingerne 3

3 Antal fuldtidsstillinger i december 2000 Number of full-time positions as of December 2000 Sygeplejepersonale 1296 Nursing staff (sygeplejersker, sygehjælpere, soc.- og sundhedsass.) (nurses, nurse aids) Læger 418 Medical doctors and surgeons Administrativt personale 413 Administrative staff (lægesekretærer, sygeplejesekr., assistenter m.m.) (med. secretaries, nursing secretaries, secretaries etc.) Hospitalsmedhjælpere 214 Hospital assistants Bioanalytikere 173 Laboratory technicians Portører 153 Porters Teknisk personale 78 Technical staff (håndværkere, montører m.m.) (craftsmen, machine fitters etc.) Fysio- og ergoterapeuter 60 Physical and occupational therapists Radiografer 59 Radiographers Jordemødre 45 Midwives Oversigt over 2000 Kræftplan og stigende aktivitet AC ere 45 Non-medical academic staff (ingeniører, magistre, psykologer, bibliotekarer, økonomer, m.m.) (engineers, M.A.s, psychologists, librarians, economists, etc.) Køkkenassistenter 32 Kitchen assistants Økonomaer 21 Catering officers Socialrådgivere 15 Social workers Øvrige 101 Other Ved Sygehusledelsen År 2000 var især kræftbehandlingens år på Amtssygehuset i Herlev. Københavns Amt vedtog landets første amtslige kræftplan, og den betød mere apparatur, mere personale og udvidede åbningstider på Herlevs Onkologiske afdeling. Brystkræftpatienterne var særligt i fokus, for behandlingen af brystkræft blev samlet ét sted i Amtet, nemlig på den nye brystkirurgiske afdeling på Herlev. Samlingen af brystkræftbehandlingen på én højt specialiseret afdeling er blevet hilst velkommen blandt patienterne. År 2000 var også året, hvor det frie sygehusvalg rigtigt slog igennem. Patienter bliver ikke længere, hvor de hører til, hvis det indebærer, at de skal vente for længe på undersøgelser eller behandling. Vi er derfor gået i gang med at analysere patientstrømmene, så vi kan nedbringe ventetiderne eller på andre måder forbedre forholdene de steder, hvor der er behov for det. Det er ikke fordi, aktiviteten ikke stiger år for år. I alt blev patienter behandlet på sygehuset i En stigning på 10 % i forhold til året før. På vores store nye medicinske afdeling var der eksempelvis 21% flere indlæggelser end forventet og 22% flere ambulante besøg end forudsat. På de indre linjer blev der sat nye skibe i søen. Sygehuset forberedte eksempelvis sin første dialogbaserede aftale den detaljerede aftale med sygehusudvalget, som fremover bliver et af vores vigtigste styringsredskaber. Vi etablerede også en intern lederuddannelse, som 68 ledere gennemgik, for dygtig ledelse er en forudsætning for, at vi kan drive sygehuset optimalt. Og for langtidssyge medarbejdere blev der gjort en særlig indsats for at hjælpe dem til at komme i arbejde igen. Det er medarbejdere og ledere, som holder hjulene i gang, og får dem til at køre hurtigere. Vi siger tak for indsatsen og for dét engagement, som er forudsætningen for at vi løser opgaverne godt. Selv om 2000 stod i kræftbehandlingens tegn, var der også masser af aktivitet på sygehusets øvrige afdelinger. Eksempler på hvad vi også foretager os, kan man læse om på de følgende sider. God fornøjelse. Outline 2000 Plan for Cancer treatment, - and increasing activity Cancer was the primary object of attention at Herlev Hospital during the year Copenhagen County decided on the first regional plan for cancer treatment, and it meant more instruments, more employees and extended opening hours at the Department of Oncology. Patients with breast cancer were particularly in focus, the treatment of breast cancer being concentrated at one hospital in the County the new Department of Breast Surgery at Herlev Hospital. The centralisation of breats cancer treatment in one highly specialised department was welcomed by the patients. The year 2000 was also the year when the free choice of hospitals really came into effect. Patients no longer have to stay where they geographically belong, if that means that they will have to wait too long for examinations or treatment. Therefore we have started analysing patient flow, so we can reduce waiting times or improve treatment conditions in other ways where required. Hospital activity continues to rise year by year patients were treated in the hospital in the Ialt Total Antal udskrivninger Discharges Antal ambulante besøg Out-patient visits year A rise of 10% compared to the year before. In our big new medical department there were 21% more admissions than expected and 22% more out-patient treatments than anticipated. We have also launched new ideas internally. For example, the hospital prepared the first Mutual Contracts detailed agreements with the Hospital Committee, that in the future will be one of our most important management tools. We also established an internal management course, that 68 leaders completed. For good leadership is a prerequisite for optimal operation of the hospital. A special effort was done to help employees with long-term illness back to work again. It is the employees, who keep the wheels turning and who make them turn faster. We thank all employees for their efforts and for their commitment, without which we couldn t solve our tasks successfully. Even though 2000 was cancer treatment year, there were lots of activities in other department of the hospital. Examples of what we also do, can be found in the following pages. 4 5

4 NYE BEHANDLINGER Nyt behandlingstilbud til unge med skizofreni Før selve familiegruppebehandlingen har man 3 forsamtaler med de pårørende alene og 3 forsamtaler med patienterne alene. Her kortlægger man forvarselssymptomerne før gennembruddet af første psykotiske episode, den egentlige psykotiske episode, kontakten med hospitalsvæsenet og hvordan denne har været oplevet. Man kortlægger også patientens netværk og ressourcer før debut af psykosen og de pårørendes netværk og ressourcer og deres evne til at støtte behandlingen. Pacemaker til afføringskontrol Afdeling Y Psykiatri Unge patienter med skizofreni og deres pårørende har siden januar 2000 kunnet tage imod et nyt behandlingstilbud på Psykiatrisk afdeling i Ballerup. Behandlingstilbuddet, som i sin fulde længde hedder Mc Farlanes multifamiliegruppebehandling, kommer fra USA, hvor behandlingen har vist sig at reducere risikoen dramatisk for psykotiske tilbagefald hos patienterne. Risikoen for tilbagefald reduceres fra 60% til 15% indenfor det første år efter overstået første psykose. Grundtesen i behandlingen er, at behandlerne, der ved mest om skizofreni går i tæt samarbejde med de nærmeste pårørende, der ved mest om den enkelte patient, og således sammen støtter op omkring de problemer og vanskeligheder, der opstår i patientens liv, fortæller konstitueret overlæge på Psykiatrisk afdeling, Anne Lise Jensen. Herefter får såvel patienter som pårørende hver for sig tilbudt en hel undervisningsdag, hvor man gennemgår årsag, forekomst, forvarselssymptomer, symptomer, behandling, prognose og behandling. Mulighederne for brug af tvangsbehandling gennemgås også. Herefter begynder det egentlige gruppeforløb, hvor 5-6 patienter og deres nærmeste pårørende mødes hver anden uge, time i alt 10 gange. Dette kan forlænges til 15 mødegange. På gruppemøderne hjælper man patienterne med at løse konkrete problemstillinger udfra de forudsætninger, der er tilstede. Det kan for eksempel være, hvordan man igen tager kontakt til sine gamle venner eller for eksempel møder nye venner. Det kan også være hjælp til, hvordan man kommer ind i en regelmæssig døgnrytme igen, eller hvordan man tackler rastløshed og uro, eller hvordan man får sig en kæreste etc. Behandlingstilbuddet er faldet i god jord, og der har været et godt fremmøde af såvel patienter som pårørende. Afdelingen er i øjeblikket i gang med gruppe nr. 2, og man planlægger, at tilbuddet skal kunne gives til alle nydebuterede skizofrene og muligvis også til mere kronisk syge skizofrene og deres nærmeste pårørende. I alt 10 patienter og deres pårørende har indtil nu fået dette tilbud. Men man regner med, at langt flere vil få tilbuddet, når ordningen bliver et fast behandlingstilbud. Som den første i Skandinavien har Kirurgisk gastroenterologisk afdeling D indført en ny metode til behandling af svigtende afføringskontrol hos navnlig kvindelige patienter, der fx efter fødsel aldrig bliver i stand til at kontrollere deres lukkemuskel i endetarmen igen. Metoden består af en indoperation af en pacemaker, som er forbundet til nogle elektroder, der føres gennem hullerne i korsbenet. Pacemakeren stimulerer nerverne til endetarmens lukkemuskel, og patienten kan selv regulere pacemakeren ved hjælp af en lille fjernbetjening. 6-8 år er levetiden for pacemakeren, som blot derefter kan udskiftes. Operationen tager max. 1 time, og patienten kan ofte tage hjem dagen efter. "Det er effektiv behandling, og den eneste bivirkning er, at metoden ikke har den ønskede effekt hos visse patienter", siger administrerende overlæge, John Christiansen. Men dette kan man allerede opdage, inden patienten i samråd med afdelingen skal tage stilling til, om den endelige operation skal foretages. "Vi laver nemlig en 'test-stimulation' via nogle nåleelektroder, som blot stikkes gennem huden", fortæller John Christiansen. Afdelingen har siden 1999 gennemført 14 'test-stimulationer', hvoraf de 10 har fungeret. De 10 patienter er efter operationen blevet kontrolleret gennem et halvt år, og i dag har 9 stadig glæde af pacemakeren. Ingen ved dog endnu med sikkerhed, hvorfor metoden kun virker på nogle patienter. Det kan skyldes, at elektroder smutter ud af hullerne i korsbenet. Det sparer således tid og penge at foretage 'test-stimulationen', som varer 2-3 uger og derefter afgør, om pacemakeren skal indopereres eller ej. Resultaterne peger således på en lovende udvikling: "Det er et stort fremskridt, og vi tror på, at der er fremtid i denne metode", lyder de positive udmeldinger fra John Christiansen. Afdeling D Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling 6 7

5 NY AFDELING & NYT APPARATUR Afdeling F Brystkirurgisk Ekspertise & sammenhæng Når man skal etablere en helt ny afdeling, har man chancen for at beslutte helt fra grunden, hvordan man vil organisere sit arbejde, så det bliver bedst muligt. På Brystkirurgisk afdeling, som åbnede i maj 2000, besluttede man sig til at organisere arbejdet ud fra Det Gode Patientforløb. Det indebærer bl.a., at patienten opnår hurtig kontakt og veltilrettelagte forløb. At hun altid ved, hvem der har ansvar for hendes forløb. At hun oplever sig ventet og unik. Og at hun oplever tillid og tryghed. For at nå målene, organiserede man sig bl.a. sådan, at patienten har faste kontaktlæger og sygeplejersker i afdelingen. Alle sygeplejerske arbejder på operationsgangen, på sengeafdelingen og i ambulatoriet. Patienten møder derfor de samme medarbejdere gennem hele sit indlæggelsesforløb. Og medarbejderne opnår stor viden og højt kompetenceniveau. Får man brystkræft, har man ikke bare brug for fysisk pleje, men også i høj grad psykisk støtte. Sygeplejerskerne på afdelingen har derfor specialiseret sig i krisehjælp og vejledning, så de også kan hjælpe patienterne med at opnå en god livskvalitet efter operationen. Diagnose og behandlingen af brystkræft er blevet styrket i takt med at de læger, der varetager den, er blevet specialister i netop dette. Eksempelvis er der nu på Radiologisk afdeling oprettet en mammografi-enhed med radiologer og radiografer, som specialiserer sig i bryst-diagnostik. Og selve operationen er blevet mere effektiv, men også mere skånsom med tiden. På Brystkirurgisk afdeling er det nu godt halvdelen af de opererede kvinder, som bevarer brystet. På landsplan er det kun godt hver fjerde, som beholder brystet. Specialister fra hver af de afdelinger på sygehuset, som bidrager til brystkræftbehandlingen radiologer, patologer, onkologer og brystkirurger mødes nu regelmæssigt til konferencer, hvor alle patienters gennemgås. På en enkelt måned i 2000 steg antallet af brystkræftundersøgelser kraftigt på Radiologisk afdeling X. I april blev 200 kvinder undersøgt, i maj 400. To ultralydsskannere, en mammograf og nyansatte radiografer og overlæger var årsagen til stigningen. Siden da er antallet af undersøgelser steget støt. I dag bliver ca. 500 kvinder om måneden undersøgt for brystkræft. I juni fik afdelingen en ny CT-skanner. Der er nu i alt 3, som tilsammen skanner ca. 36 patienter dagligt for bl.a. kræftknuder, bylder, nyresten, traumer, blødninger, prolapser osv. Det er en stigning på ca patienter. Antallet vil dog stige igen, når den ældste CT-skanner bliver udskiftet. Den bliver ikke brugt så ofte som tidligere af kvalitetsmæssige grunde. De nyeste har en bedre Flere undersøgelser & færre flaskehalse opløselighed, er hurtigere, og kan bruges til at undersøge alle dele af kroppen. "Stigningen af daglige undersøgelser er udtryk for, at der gennem flere år har være et udækket behov. Pga. lange ventelister har nogle patienter valgt at blive undersøgt andre steder. Nu søger f.eks. mange kvinder til Herlev for at blive undersøgt, hvis de har mistanke om en lidelse i brystet. Med det nye apparatur håber vi at få bragt ventetiderne ned og dermed reducere flaskehalsproblemerne", påpeger professor, overlæge, dr. med. Henrik S. Thomsen. Afdelingen er første stop for mange patienter, inden man afgør, om de skal behandles yderligere og eventuelt indlægges. Afdeling X Radiologisk afdeling De 500 patienter fra Københavns Amt, som årligt opereres for brystkræft på Herlev, møder dermed i hele forløbet fagfolk, som alle er eksperter på netop dette felt. Patienternes reaktioner har da også været særdeles positive. Og ledige stillinger i afdelingen bliver let besat, for medarbejderne trives med at blive specialister og med den gode kontakt med patienterne. 8 9

6 FAGGRÆNSERNE FLYTTES Ny plejeform til apopleksipatienter Medicinsk afdeling E Apopleksiafsnit 11 social- og sundhedsassistenter, 3 sygeplejersker og 3 sygehjælpere. Sådan ser den ikke helt almindelige faggruppefordeling ud på Amtssygehusets apopleksiafsnit (E108), som åbnede i oktober Alle social- og sundhedsassistenterne skal igennem to kursusforløb for at blive uddannet til opgaven. Det ene forløb er undervisning i sygepleje, hvor de blandt andet lærer om sår, feber, smerter og kommunikation. Det andet forløb er et specielt designet forløb til social- og sundhedsassistenter ansat ved apopleksiafsnittet, hvor de blandt andet bliver undervist i genoptræning, observation, bestilling af blodprøver og forflytningsteknikker. 10 Denne nye måde at anvende faggrupperne på fungerer på E108. Social- og sundhedsassistenterne plejer patienterne og hjælper med at genoptræne stabile apopleksipatienter ud fra ergo- og fysioterapeuternes forskrifter. Hvis der kommer ustabile patienter ind på afdelingen er det stadigvæk social- og sundhedsassistenterne, som tager sig af plejen, men med assistance fra afsnittets sygeplejersker. Mange af de nyansatte social- og sundhedsassistenter har valgt at tage turen til Herlev, fordi de gerne vil arbejde mere med genoptræning og med et yngre klientel. For Gitte Guldager og Inga Smidstrup, som er social- og sundhedsassistenter på E108, er det genoptræningen, som har fået dem til at søge ind på E108: "Genoptræningen trak os til Herlev. Vi ville gerne have et større kompetenceområde, og samtidig ville vi gerne prøve at komme ind og arbejde på et sygehus. Det er et valg, som vi er glade for at have truffet", siger Gitte og Inga. "Det er også spændende, at det ikke kun er patienten, man arbejder med, men hele familien", siger Jorun Beyer, som i 10 år har arbejdet på et plejehjem, men som nu også er social og sundhedsassistent på E108. "Man skal sammen med patienten og andre faggrupper, såsom socialrådgivere og ergo- og fysioterapeuter, finde ud af, hvad der skal ske, når patienten kommer hjem og finde ud af, hvilke tilbud patienten skal have og det er en stor udfordring", tilføjer Jorun. Opkvalificeringen af social-og sundhedsassistenter er også gennemført på andre afsnit på Medicinsk afdeling E. Selvstændig sygeplejebehandling i Skadestuen Hudafskrabninger, fremmedlegemer i huden, insektbid, brækkede kraveben og mindre forbrændinger. Det er nogle af de skader, patienterne fremover kan få behandlet af en sygeplejerske, når de henvender sig på sygehusets skadestue. I skadestuen i AMC arbejder man frem til februar 2002 med projektet "Selvstændig sygeplejebehandling i skadestuen". Herefter vil projektet blive evalueret, og der vil blive taget stilling til det videre forløb. "Selvstændig sygeplejebehandling betyder, at sygeplejersken selvstændigt kan vurdere, behandle, informere og afslutte visse patienter" siger leder af projektet, klinisk sygeplejespecialist Lis Hoffensetz. 9 sygeplejersker har i januar måned gennemgået 5-dages teoretisk undervisning, som sammen med en praktisk oplæring uddanner skadestuens sygeplejersker til at behandle nogle af de skader, lægerne førhen tog sig af. Formålet med projektet er at skabe en kompetanceudviklingsmulighed for de meget erfarne sygeplejersker, som arbejder i skadestuen, samt i større grad at anvende den faglige ressource, som disse sygeplejersker udgør. Målet er ikke at etablere en skadestue udelukkende bemandet med sygeplejersker, men derimod at læger og sygeplejersker skal løse opgaverne i fællesskab. Lægerne skal stadig fungere som supervisor på de mindre komplicerede behandlinger, som sygeplejerskerne foretager. En betragtelig del af patienterne på skadestuen har skader, som skal behandles af ortopædkirurgiske læger, hvilket i spidsbelastningsperioder kan medføre lange ventetider på behandlingen. Håbet er, at sygeplejerskernes nye kompetence kan betyde kortere ventetider for en del af de ca patienter, der årligt modtages på Skadestuen. Akut Modtage Center Skadestuen 11

7 NY VIDEN SØGES En nøgle til bedre kræftbehandling Bedre behandling af Tyktarmsbetændelse Afdeling R Onkologi Nogle gange udvikler kræftceller modstandsdygtighed overfor kemoterapi. Og så lykkes det ikke at slå kræftcellerne ihjel. Kan man finde ud af at forhindre kræftcellerne i at udvikle denne modstandsdygtighed, kan man derfor bedre stoppe kræften. Første skridt er at finde frem til de mekanismer, der gør kræftcellerne modstandsdygtige. På Onkologisk afdelings Forskningslaboratorium prøver man at karakterisere de modstandsdygtige celler og identificere de gener, der afgør cellernes følsomhed overfor kemoterapien. Jens Eriksen er biolog og er en af de fem forskere, som arbejder på projektet. På sygehusets forskningsdag den 11. oktober præsenterede han projektet, og løb med prisen for bedste foredrag. Fordi han fremlagde originale data og gjorde det på en overbevisende måde, ifølge dommerkomitéen. Jens Eriksen og resten af holdet arbejder også på at hæmme udviklingen af de modstandsdygtige gener. Foreløbigt skal flere gener nu undersøges. Der er aktive gener i en kræftcelle. Senere skal der så eventuelt laves forsøg på mus. Forskerne har også indledt samarbejde med et medicinalfirma om at udvikle medicin, som kan hæmme aktiviteten i netop de modstandsdygtige gener. Tages en sådan medicin sammen med kemoterapien, vil kemoterapien have større effekt. Der er dog endnu lang vej til det mål, understreger Jens Eriksen. Genetik er frontlinjen Stadigt flere forskningsprojekter i Københavns Amt handler om genetik, fortæller Overlæge dr.med. Steen Levin Nielsen, som er formand for amtets Videnskabsetiske Komité. I alt var 350 projekter til bedømmelse hos Komitéen i Det antal er nogenlunde stabilt fra år til år. Herlevs andel heraf er svagt stigende. Udover flere genetik-projekter er tendenserne, at der kommer flere multicenter-projekter, dvs. projekter, der deles mellem flere institutioner. Og der kommer stadigt større finansiering fra medicinalindustrien. Komitéen har rollen som videnskabsetisk vagthund, der skal godkende alle bioteknologiske forsøg på mennesker. Tit er det spørgsmålet om, hvorvidt man husker at informere patienterne korrekt, der kommer i komitéens søgelys patienter i Københavns Amt bliver behandlet for kronisk tyktarmsbetændelse heraf 2/3 med colitis ulcera og 1/3 med Crohn s sygdom. De fleste patienter får i perioder behandling med binyrebarkhormon. Men medicinen har bivirkninger f.eks. oppustethed i ansigtet, hedeture, søvnbesvær og på længere sigt afkalkning af knoglerne. Så på Medicinsk Gastroenterologisk afdeling forsker man i nye behandlingsmuligheder. En række nye biologiske lægemidler kan hjælpe de sværest angrebne patienter, og medfører ikke de nævnte bivirkninger. Lægerne forsker derfor i, hvordan man kan udnytte antistoffer rettet mod de signalstoffer, som er hovedansvarlige for betændelsen eller indgive gensplejsede receptormolekyler, som neutraliserer de vævsbeskadigende signalstoffer. Begge dele kan anvendes i behandlingen og dæmpe betændelsen. Også de alternative behandlingsformer bliver undersøgt. Nogle af de bakterier, der normalt er til stede i tarmen, synes at spille en væsentlig rolle ved opblussen af kronisk tarmbetændelse. Derfor kan man måske ved at give patienten f.eks. mælkesyrebakterier påvirke tarmens mikroflora i gunstig retning For at undersøge dette, afprøver man nu systematisk - sammen med tilsvarende afdelinger på andre sygehuse - effekten af et kosttilskud bestående af udvalgte mælkesyrebakterier. Samtidig undersøger man i afdelingens forskningslaboratorium, hvordan tarmceller fra vævsprøver reagerer på forskellige signalstoffer og bakterier. Forskningen drejer sig således om at finde ud af, hvordan patienternes overdrevne immunreaktioner reguleres. Sammenkoblingen af eksperimentelle iagttagelser i laboratoriet med kliniske observationer ved sygesengen er grundlaget for en bedre forståelse af sygdomsmekanismer - og dermed en mere effektiv og sikker patientbehandling, siger administrerende overlæge på afdelingen, professor Jørgen Rask Madsen. Afdeling C Medicinsk Gastroenterologi 12 13

8 KVALITET & KOMPETENCE 14 Afdeling B Nefrologi Fra afmagt til viden 120 kroniske dialyse-patienter besøger dialyseafdelingen på Medicinsk Nefrologiske afdeling på Amtssygehuset i Herlev. En kronisk dialysepatient kommer typisk på afdelingen i gennem mange år og bruger, så længe han/hun er i dialysebehandling cirka timer om ugen på sygehuset. Med de mange timer på sygehuset opstår et meget tæt forhold mellem patienten og medarbejderne. De fleste gange er den tætte kontakt et gode, men andre gange vipper vægten til den anden side. Det er, når patienten bliver træt og frustreret over sit liv, helt ned til mindste detalje. Frustrationen tager afsæt i, at en patient, som skal i dialyse, ofte må sige farvel til en stor del af sit normale liv såsom job, selvstændighed, socialt samvær, fritid og fysisk kunnen. Patienter, som gang på gang går igennem kriser, har brug for støtte og opbakning, og da de tilbringer megen af deres tid på afdelingen, er det mange gange medarbejderne, som patienterne henvender sig til med deres problemer. Den situation står sygeplejerskerne ofte i, og de kan komme i en situation, hvor de har svært ved at håndtere den frustration og afmagt, de møder. Medarbejdere på skolebænken Medarbejderne på dialyseafdelingen har siden efteråret 2000 været på kursus for netop at lære, hvordan de kan hjælpe kroniske dialysepatienter gennem kriser. I to hele dage bliver medarbejderne undervist af en psykolog. Kurset lærer dem, hvordan de konstruktivt kan takle situationer, hvor en patient er i krise, præget af frustration og afmagt. Blandt andet lærer de, at de ikke skal gå personligt ind i konflikten og finde løsninger på en patients problemer. Sygeplejerskerne er derimod katalysatorer, som ved at være aktive lyttere, nærværende og medmenneskelige skal hjælpe patienten til selv at komme frem til en løsning. Resultat: større viden Kompetenceudviklingen slutter til efteråret, og selv om evalueringen af projektet endnu ikke helt er på plads, tegner den til at få mange rosende ord med på vejen. "Jeg har hørt, at personalet er utrolig positive. De har fået en større viden om, hvordan de kan hjælpe en patient gennem en krise, og de har fået snakket sammen om problemerne", fortæller oversygeplejerske Rena Kopp, som netop er i gang med at lægge en sidste hånd på et kapitel til en lærebog om, hvordan det er at arbejde med dialysepatienter. Projektet er støttet af Københavns Amts Kompetenceudviklingspulje. Individualiseret behandling af hoftebrud i sigte Afdeling T Ortopædkirurgi Patienter, som indlægges på Ortopædkirurgisk afdeling med hoftebrud, kan i fremtiden se frem til et mere individualiseret behandlingsforløb. Målet er at effektivisere indlæggelsesforløbet ved blandt andet at følge hver patient nøjere og sørge for, at behandling af smerter og forebyggelse/behandling af tryksår i højere grad tilpasses den enkelte. Cirka patienter bliver hvert år indlagt på Amtssygehuset i Herlev for hoftebrud. Det er typisk kvinder i alderen fra 60 år og opefter, som er faldet og har ødelagt hoften. Størstedelen af patienterne er skrøbelige og fejler i forvejen en del andet. Fordi patienterne ofte fejler noget ved siden af, tager det længere tid at få patienterne mobiliseret efter et hoftebrud. Indlæggelsen kan derfor tit strække sig over længere tid, siger Margit Holm, som er Klinisk oversygeplejerske på Ortopædkirurgisk afdeling. For at gøre behandlingen bedre og mere effektiv for denne patientgruppe skal medarbejderne på afdelingen til at arbejde efter nye standarder for, hvordan man for eksempel analyserer patientens behov for smertebehandling og undgår at patienten får tryksår. Behandlingen af tryksår skal for eksempel allerede begynde, når patienten ankommer til skadestuen. Her skal medarbejderne ud fra nogle tjeklister undersøge, om der er risiko for, at patienten enten har eller vil få tryksår. Tjeklisten skal følge patienten igennem hele behandlingsforløbet, løbende udfyldes og handles udfra. De nye ændringstiltag betyder, at personalet indledningsvis vil føle, at der bruges mere tid på den enkelte patient. Men målet med tiltagene Patientsamtaler gør vi det godt nok? Afdeling L Hæmatologi God kommunikation mellem patient og sygehuspersonale er afgørende for patientens tryghed, et tillidsfuldt og godt samarbejde, og for patientens viden om og forståelse for sygdom, behandling og eventuelle bivirkninger. De gode samtaler beror bl.a. på, at rammerne er i orden: dvs. at der er ro og afsat tid, og at personalet er forberedt og indstillet på at lytte og forklare. Hæmatologisk afdeling L har netop undersøgt, hvordan informationen er til de patienter, som har fået konstateret en blodsygdom. Afdelingen har siden 97 haft en standard for, hvordan samtalerne med patienterne skal foregå. Standarden beskriver bl.a., hvem der skal informere patienten, hvornår, det skal ske, hvordan personalet skal forberede sig til samtalen, og hvilke resultater samtalen skal føre til: f.eks. at patient og pårørende har fået og forstået den information, de har brug for. Undersøgelsen bestod i at teste, om praksis i afdelingen lever op til standardens forskrifter. 30 patienter blev spurgt, og de var overvejende er, at patienten kan blive sendt hjem tidligere end nu, hvor en hjemmeboende patient ofte er indlagt 12 til 14 dage. Målet er at få dette tal ned på 8 10 dage, siger Margit Holm, men understreger, at processen vil komme til at tage tid. Anbefalingerne til ændringstiltag blev præsenteret for afdelingens medarbejdere i år Anbefalingerne er målrettet akutte patienter med hoftebrud, men kan også bruges i andre behandlingssammenhænge. tilfredse med den information, de fik og måden de fik den på. På visse punkter afveg praksis dog fra standarden: mange patienter blev f.eks. informeret af lægen alene selvom standarden siger læge + sygeplejerske. Ikke alle patienter havde fået udleveret det skriftlige materiale, som ellers findes. Og mange havde ikke en pårørende med til samtalen, hvilket ellers anbefales. Vi kan bruge undersøgelsen til at holde os selv i ørene med, siger oversygeplejerske Jette Hare. Den sætter fokus på, hvad der kan gøres endnu bedre. Og resultatet skulle gerne blive, at patienterne i endnu højere grad erklærer sig tilfredse med den information, vi giver dem og måden vi gør det på. 15

9 I ØVRIGT redte Sengeredningen senge i 2000, Centralkækkenet skrællede 42 tons kartofler og Centralarkivet ekspederede journaler. Oversigt over afdelingerne Denne oversigt præsenterer hver af sygehusets afdelinger. Den beskriver kort nogle af opgaverne og tilbyder nøgletal opgjort for hele sammensætningen er opgjort i det gennemsnitlige antal fuldtidsstillinger gennem Sygehuset er også arbejdsplads for en række medarbejdere, der er eksternt lønnet via fonde o.l. Denne gruppe er ikke med i oversigten. Ud over de nævnte opgaver varetager afdelingerne uddannelse og forskning. Presentation of individual departments The following is a presentation of the hospital s departments. Core activities for 2000 are described briefly. The staff numbers represent the average number of full-time positions in members that are externally financed do not appear in this presentation. In addition to the tasks mentioned all clinical departments carry out research and education. Medarbejderprisen år 2000 Ingeniør Henning Jensen fra Klinisk Fysiologisk afdeling blev den glade modtager af medarbejderprisen år Prisen blev overrakt af amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen. Prisen gik til Henning Jensen, fordi han igennem mange år har arbejdet med et stort engagement, har haft et forbilledligt arbejde med erhvervslivet og har vist mange initiativer. Et af de mange initia- tiver, som Henning Jensen har taget, har været at få PET-gammakameraet til Amtssygehuset i Herlev. Siden gammakameraet kom til Herlev, er knap 350 patienter blevet PET-scannet, og afdelingen har forlænget åbningstiden om torsdagen til klokken 17 for at nedbringe ventelisten på patienter, som skal scannes for kræft. MEDICINSK AFDELING E Behandling af akutte medicinske sygdomme Behandling af hjertesygdomme Behandling af sukkersyge og stofskiftesygdomme Behandling af gigt- og rygpatienter Behandling af ældre patienter (geriatri) Fysio- og ergoterapi DEPARTMENT OF INTERNAL MEDICINE Treatment of acute medical diseases Treatment of heart conditions Treatment of diabetes and metabolic disorders Treatment of patients with rheumatism and back problems Treatment of elderly patients (geriatrics) Physical and occupational therapy Udskrivninger Discharges Ambulante besøg Out-patient visits Andel akutte patienter 96% Percentage of patients that are acute Sygeplejepersonale 185,0 Nursing staff Læger 57,0 Doctors Fysio- og ergoterapeuter 48,0 Physical and occupational therapists Administrativt personale 40,0 Administrative staff Bioanalytikere 5,0 Laboratory technicians AC ere 1,0 Non-medical academic staff Portører 1,0 Porters Øvrige 2,0 Other 16 Åbent sygehus Amtssygehuset i Herlev åbnede også i år 2000 dørene for arrangementer, der gav interesserede borgere et kig ind i sygehusverdenen og indbød til debat om sundhed og sygehuse. Uddannelsessøgende kunne i februar 2000 besøge Amtssygehuset i Herlev, som holdt åbent hus sammen med Sygepleje- og Radiografskolen. Dagen bød på information om uddannelsen og om de jobs, der venter bagefter. Cirka 300 mennesker mødte op for at høre om livet i de hvide kitler. I maj 2000 blev der holdt åbent hus på afdeling E for nyuddannede sygeplejersker. De spørgelystne gæster havde blandt andet mange spørgsmål om mulighederne for videreuddannelse og kvalitetsudvikling på afdelingen. Herlev Erhvervssammenslutning besøgte i oktober 2000 sygehuset og hørte om sygehuset og om hjertesygdommes udbredning og behandling i Danmark. Synet blev sat i fokus, da sygehuset i marts 2000 afholdte 'Øjendag'. Programmet stod på behandling og pleje af grå stær, forebyggelse af øjensygdomme og spørgetime til øjenlægen/ øjensygeplejersken. Folkehøringen om sygehuse og sundhed trak 180 borgere til, da Sundhedsministeren, Amtsborgmesteren og Sygehusudvalget i oktober 2000 inviterede borgerne til sundhedspolitisk debat på Amtssygehuset. Både organisationer som Ældrerådet og Hjernesagen samt "almindelige" borgere var mødt op for at høre om og kommentere emnet. Efter høringen gav Sygehusudvalgets formand, Leif Flemming Nielsen udtryk for tilfredshed med mødeformen, som fremmer beslutningstagernes indsigt i, hvad folk opfatter som problemer. MEDICINSK NEFROLOGISK AFDELING B Behandling af nyremedicinske sygdomme Dialysebehandling af patienter med nyresvigt Nyretransplantationer DEPARTMENT OF NEPHROLOGY Treatment of medical kidney diseases Dialyses for patients with renal failure Kidney transplantations Udskrivninger Discharges Ambulante besøg Other out-patient visits Andel akutte patienter 81% Percentage of patients that are acute Sygeplejepersonale 95,0 Nursing staff Læger 16,0 Doctors Administrativt personale 12,0 Administrative staff Bioanalytikere 2,0 Laboratory technicians Teknisk personale 2,0 Technical staff ONKOLOGISK AFDELING R Stråleterapi Medicinsk kræftbehandling (f.eks. kemoterapi) Klinisk forsknings- og udviklingsarbejde Præ- og postgraduat uddannelse DEPARTMENT OF ONCOLOGY Radiotherapy Medical treatment of cancer (such as chemotherapy) Clinical research and development Pre- and postgraduate education Udskrivninger Discharges Ambulante besøg Out-patient visits Andel akutte patienter 44% Percentage of patients that are acute Sygeplejepersonale 127,0 Nursing staff Administrativt personale 38,0 Administrative staff Læger 33,0 Doctors AC ere 14,0 Non-medical academic staff Radiografer 12,0 Radiographers Teknisk personale 8,0 Technical staff Bioanalytikere 6,0 Laboratory technicians Hospitalsmedhjælper 1,0 Hospital assistants Øvrige 1,0 Other 17

10 MEDICINSK GASTROENTEROLOGISK AFDELING C DEPARTMENT OF MEDICAL GASTROENTEROLOGY Diagnostik og behandling af alle typer medicinske Diagnosis and treatment of all medical gastrointestinal, mave-tarmlidelser, herunder kronisk tarmbetændelse diseases e.g. chronic intestinal infections Behandling af sygdomme i leveren og bugspytkirtlen Treatment of diseases of the liver Kikkertundersøgelser af spiserør, mavesæk, Endoscopies of the esophagus, stomach, duodenum tolvfingertarm og tyktarm and large intestine MEDICINSK HÆMATOLOGISK AFDELING L Behandling af godartede og ondartede blodsygdomme GYNÆKOLOGISK OBSTETRISK AFDELING G Behandling af blødningsforstyrrelser hos kvinder Operationer af godartede og ondartede svulster i underlivet Undersøgelse af og behandling for barnløshed Provokerede aborter, svangerskabsforebyggelse og sterilisation Fødsler Udskrivninger 946 Discharges Ambulante besøg Out-patient visits Andel akutte patienter 99% Percentage of patients that are acute Sygeplejepersonale 29,8 Nursing staff Læger 12,0 Doctors Administrativt personale 9,0 Administrative staff Bioanalytikere 4,4 Laboratory technicians DEPARTMENT OF HAEMATOLOGY Treatment of benign and malignant diseases of the blood Udskrivninger Discharges Ambulante besøg Out-patient visits Andel akutte patienter 96% Percentage of patients that are acute Sygeplejepersonale 57,0 Nursing staff Læger 19,0 Doctors Administrativt personale 12,0 Administrative staff Bioanalytikere 4,0 Laboratory technicians AC ere 1,0 Non-medical academic staff DEPARTMENT OF GYNAECOLOGY - OBSTETRICS Treatment of bleeding disorders of pregnant women Surgery of tumours in the internal female sexual organs Examination and treatment of infertility Induced abortions, contraception and sterilisations Childbirths Fødsler Births Jordemoderkonsultationer Midwife consultations Ambulante besøg (obstetrik) Outpatient visits (obstetrics) Udskrivninger (obstetrik) Discharges (obstetrics) Andel akutte patienter (obstetrik) 100% Percentage of patients that are acute (obstetrics) Udskrivninger (gynækologi) Discharges (gynaecology) Ambulante besøg (gynækologi) Out-patient visits (gynaecology) Andel akutte patienter (gynækologi) 55 % Percentage of patients that are acute (gynaecology) Sygeplejepersonale 82,0 Nursing staff Jordemødre 45,0 Midwives Læger 28,0 Doctors Administrativt personale 22,0 Administrative staff Bioanalytikere 5,0 Laboratory technicians AC ere 1,0 Non-medical academic staff KIRURGISK GASTROENTEROLOGISK AFDELING D Behandling af kræft i lever og bugspytkirtel Almen mave-tarmkirurgi Behandling af funktionelle forstyrrelser i endetarmen Behandling af kræft i tarmkanalen Kikkertundersøgelser af indre organer BRYSTKIRURGISK AFDELING F Diagnose og behandling af kirurgiske sygdomme i brystet Udredning og kontrol af personer med genetisk disposition for brystkræft DEPARTMENT OF SURGICAL GASTROENTEROLOGY Treatment of cancer in the liver and the pancreas General gastrointestinal surgery Treatment of functional disorders of the rectum Treatment of cancer in the intestinal tract Endoscopies Udskrivninger Discharges Ambulante besøg Out-patient visits Andel akutte patienter 78% Percentage of patients that are acute Sygeplejepersonale 76,0 Nursing staff Læger 24,0 Doctors Administrativt personale 12,0 Administrative staff Bioanalytikere 1,0 Laboratory technicians Udskrivninger 470 Discharges Ambulante besøg Out-patient visits Opererede 429 Operated Sygeplejepersonale 16,2 Nursing staff Læger 6,0 Doctors Administrativt personale 3,85 Administrative staff KIRURGISK UROLOGISK AFDELING H Kræft i blærehalskirtlen Kræft i urinblæren Forstørret prostata Sten i nyre- og urinleder Kræft i nyren DEPARTMENT OF BREAST SURGERY Diagnosis and treatment of surgical diseases of the breast Diagnosis and control of individuals with genetic disposition for breastcancer DEPARTMENT OF UROLOGY Carcinoma of the Prostate Bladder Cancer Benign prostatic Hyperplasia Urinary Lithiasis Renal Tumors Udskrivninger Discharges Ambulante besøg Out-patient visits Andel akutte patienter 50% Percentage of patients that are acute Sygeplejepersonale 66,0 Nursing staff Læger 24,0 Doctors Administrativt personale 16,0 Administrative staff Bioanalytikere 2,0 Laboratory technicians ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING T Indsættelse af kunstige led i hofter, knæ og skulder Kræftsygdomme i muskulatur og bløddele på arme og ben Behandling af klumpfod Akut behandling af knoglebrud, ledskred, skader på muskler, sener og nerver Døgnvagt af skadestue alle ugens dage DEPARTMENT OF ORTHOPAEDICS Insertion of artificial joints in hips, knees and shoulders Treatment of cancer in the musculature and soft tissue of arms and legs Treatment of club foot Orthopaedic traumatology On-site call 24 hours in emergency department Udskrivninger Discharges Ambulante besøg Out-patient visits Andel akutte patienter 63% Percentage of patients that are acute Sygeplejepersonale 71,0 Nursing staff Læger 27,0 Doctors Administrativt personale 12,0 Administrative staff Fodterapeut 0,4 State registered chiropodist 18 19

11 PLASTIKKIRURGISK AFDELING V Sårbehandling Behandling af modermærkekræft og anden hudkræft Brystrekonstruktion Operation af medfødt urinspalte hos drenge Mikrokirurgisk vævstransplantation ØJENAFDELING Ø Diagnostik, behandling og forebyggelse af øjenlidelser hos børn og voksne Grå-stær-kirurgi Nethindelidelser, specielt kirurgi og laserbehandling Undervisning og uddannelse af læger, medicinske studerende, sygeplejersker og sekretærer DEPARTMENT OF PLASTIC SURGERY Treatment of wounds Treatment of skin cancer Reconstructional breast surgery Surgery of boys with congenital urinary cleft Microsurgical tissue transplantation Udskrivninger 668 Discharges Ambulante besøg Out-patient visits Andel akutte patienter 9% Percentage of patients that are acute Sygeplejepersonale 29,0 Nursing staff Læger 10,0 Doctors Administrativt personale 6,0 Administrative staff Fotograf 1,0 Photographer DEPARTMENT OF OPHTHALMOLOGY Diagnosis, treatment and prevention of eye conditions of children and adults Cataract surgery Surgery and laser treatment of retinal conditions Education of doctors, medical students, nurses and secretaries Udskrivninger Discharges Ambulante besøg Out-patient visits Andel akutte patienter 26% Percentage of patients that are acute Sygeplejepersonale 36,0 Nursing staff Læger 23,0 Doctors Administrativt personale 15,0 Administrative staff Fysio- og ergoterapeuter 1,0 Physical and occupational therapists Øvrige 2,0 Other PSYKIATRISK AFDELING Y Behandling af skizofreni Behandling af affektive sindslidelser Behandling af organiske psykiske lidelser Behandling af forstyrrelser og forandringer i personlighedsstruktur og adfærd Behandling af nervøse og stressrelaterede tilstande DEPARTMENT OF PSYCHIATRY Treatment of schizophrenia Treatment of emotional mental disorders Treatment of organic mental disorders Treatment of disorders and changes in personality structure and behaviour Treatment of nervous and stressrelated conditions Udskrivninger 881 Discharges Ambulante besøg Out-patient visits Andel akutte patienter 100% Percentage of patients that are acute Sygeplejepersonale 156,0 Nursing staff Læger 23,0 Doctors Administrativt personale 18,0 Administrative staff Fysio- og ergoterapeuter 10,0 Physical and occupational therapists Socialrådgivere 9,0 Social workers AC ere 6,0 Non-medical academic staff Portører 5,0 Porters Teknisk personale 4,0 Technical staff Øvrige 9,0 Other ANÆSTESIOLOGISK AFDELING I Forberedelse af patienter før en operation Bedøvelse af patienter (indlagte og dagkirurgiske) Overvågning af patienter under og efter en operation Undersøgelse og behandling af patienter med kroniske smerter i tværfagligt smertecenter Behandling af kritisk syge patienter i intensiv afdeling Konsultationer i smertecenter Pain unit consultations Patienter i anæstesi og opvågning Patients anaesthesia units Intensive patienter 421 Intensive care patients ULTRALYDAFDELING Medicinske, kirurgiske og gynækologiske/obstetriske ultralyd-undersøgelser inkl. prænatal diagnostik Behandlinger vejledt af ultralyd Sygeplejepersonale 126,0 Nursing staff Læger 42,0 Doctors Administrativt personale 12,0 Administrative staff AC ere 5,0 Non-medical academic staff Bioanalytikere 2,0 Laboratory technicians Teknisk personale 1,0 Technical staff Øvrige 1,0 Other Undersøgelser Sonographies ANAESTHETIC DEPARTMENT Preparation of patients before surgery Patient anaesthesia Monitoring of patients during and after operation Examination and treatment of patients in chronic pain in the interdisciplinary pain unit Treatment of critically ill patients in the intensive care unit DEPARTMENT OF ULTRASOUND Ultrasound examinations of foetuses Læger 4,6 Doctors Sygeplejepersonale 4,0 (heraf 1 orlov) Nursing staff Administrativt personale 3,3 Administrative staff Radiograf 3,0 Radiographers Kontorassistent, receptionist 1,0 Receptionist Lægesekretærer 3,0 Medical secretaries RADIOLOGISK AFDELING X Billeddiagnostik Intervention under vejledning af billeddiagnostik Punctural interventions guided by ultrasound DEPARTMENT OF RADIOLOGY Diagnostic imaging Interventions guided by diagnostic imaging Konventionelle røntgenundersøgelser Conventional X-ray examinations CT-skanninger CT examinations MR-skanninger MR examinations Mammografier Mammographies Ultralydskanninger Ultrasound examinations Øvrige Other Radiografer 45,0 Radiographers Læger 22,0 Doctors Administrativt personale 13,0 Administrative staff Lægesekretærer 11,0 Medical secretaries Teknisk personale/fotografer 5,0 Technical staff Sygeplejepersonale 4,0 Nursing staff Øvrige 2,0 Other KLINISK FYSIOLOGISK AFDELING Z Funktionsundersøgelser af organsystemer DEPARTMENT OF CLINICAL PHYSIOLOGY Physiological tests of organ systems Undersøgelser Examinations Sygeplejepersonale 9,0 Nursing staff Læger 5,0 Doctors Bioanalytikere 7,0 Laboratory technicians Administrativt personale 4,0 Administrative staff AC ere 3,0 Non-medical academic staff 20 21

12 KLINISK BIOKEMISK AFDELING Analyser af blodprøver og blodprøvetagning EKG-tagning DNA-analyser Hormon-analyser Antal analyser (sammenlagt rutine, hast, aften, nat) Analyses (routine) Antal ambulante patienter Out-patient visits DEPARTMENT OF CLINICAL BIOCHEMISTRY Analysis of blood samples ECG s DNA-analyses Hormonal analyses Bioanalytikere 52,0 Laboratory technicians Sygeplejepersonale 10,0 Nursing staff Læger 5,0 Doctors Administrativt personale 4,0 Administrative staff AC ere 1,0 Non-medical academic staff Teknisk personale 1,0 Technical staff Øvrige 1,0 Other AKUT MODTAGE CENTER Visitation, modtagelse, observation, behandling og pleje af akutte patienter, der henvises af praktiserende læge eller vagtlæge til den akutte modtagelse eller uden henvisning selv møder op på Skadestuen eller ankommer med ambulance Antal akutte indlæggelser Acute Admissions Antal skadepatienter Emergency room patients Sygeplejepersonale 58,0 Nursing staff Administrativt personale 44,0 Administrative staff Socialrådgivere 7,0 Social workers Læger 1,0 Doctors ACUTE ADMISSIONS DEPARTMENT Reception, monitoring and treatment of acute patients that have been referred by practicioners or who arrive independently at the Emergency Room KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING Q Klinisk immunologisk analyseproduktion Donortapning, stamcellehøst, fremstilling af blodkomponenter samt transfusionsmedicinsk rådgivning i forbindelse med drift af blodbank DEPARTMENT OF CLINICAL IMMUNOLOGY Clinical immunological analyses Tapping of blood from donors, production of blood constituents and advice on blood transfusion Analyser Analyses Udleveringer af røde blodlegemer Deliveries of erythrocytes Udleveringer af blodplader Deliveries of thrombocytes Udleveringer af plasma Deliveries of plasma KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING M Identifikation af sygdomsfremkaldende bakterier, virus, svampe og parasitter Rådgivning om diagnostik og behandling af infektioner Forebyggelse af sygehusinfektioner Bioanalytikere 18,0 Laboratory technicians Læger 1,0 Doctors Administrativt personale 1,0 Administrative staff Prøver Analyses Bioanalytikere 44,0 Laboratory technicians Læger 9,0 Doctors Administrativt personale 8,0 Administrative staff Hospitalsmedhjælper 4,0 Hospital assistants Sygeplejepersonale 2,0 Nursing staff Farmakonom 1,0 Pharmakonomist Øvrige 2,0 Other PATOLOGISK ANATOMISK INSTITUT Undersøgelse af vævsprøver Undersøgelse af celleprøver Obduktioner Undersøgelser Examinations Obduktioner 288 Autopsies DEPARTMENT OF CLINICAL MICROBIOLOGY Identification of pathogenic bacteria, viruses, fungi and parasites Advice on diagnosis and treatment of infections Prevention of hospital infections DEPARTMENT OF PATHOLOGICAL ANATOMY Examinations of tissue samples Examinations of cell samples Autopsies Bioanalytikere 20,0 Laboratory technicians Læger 11,0 Doctors Sekretærer 8,0 Secretaries Portører 2,0 Porters Øvrige 1,0 Other ØKONOMIAFDELINGEN DEPARTMENT OF FINANCE Administrativt personale 25,0 Administrative staff Øvrige 9,0 Other PLANLÆGNINGSAFDELINGEN DEPARTMENT OF PERSONNEL AND WAGES Administrativt personale 6,0 Administrative staff AC ere 4,0 Non medical academic staff PERSONALEAFDELINGEN DEPARTMENT OF PERSONNEL AND WAGES Administrativt personale 23,0 Administrative staff AC ere 2,0 Non medical academic staff Øvrige 2,0 Other UDVIKLINGSAFDELINGEN DEPARTMENT OF DEVELOPMENT Administrativt personale 8,0 Administrative staff AC ere 4,5 Non-medical academic staff Teknisk personale 2,0 Technical staff Portører 1,0 Porters Sygeplejersker 2,0 Nurses DRIFTSAFDELINGEN DEPARTMENT OF WORKS Portører 145,0 Porters Teknisk personale 58,0 Technical staff Hospitalsmedhjælpere 18,0 Hospital assistants Sygeplejepersonale 10,0 Nursing staff Administrativt personale 20,0 Administrative staff AC ere 3,0 Non-medical academic staff Øvrige 21,0 Other EDB- OG IT-AFDELINGEN DEPARTMENT OF INFORMATION TECHNOLOGY Administrativt personale 5,0 Administrative staff Øvrige 5,0 Other SERVICEAFDELINGEN SERVICE DEPARTMENT Hospitalsmedhjælpere 189,0 Hospital assistants Køkkenassistenter 32,0 Kitchen assistants Økonomaer 21,0 Catering officers Administrativt personale 2,0 Administrative staff Teknisk personale 1,0 Technical staff Øvrige 8,0 Other 22 23

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Sygehusprofiler 2012-2020

Sygehusprofiler 2012-2020 Dato: 3. juli 2012 Brevid: 1797711 Sygehusprofiler 2012-2020 Den vedtagne sygehusplan 2010 er baseret på en sygehusstruktur bestående af akutsygehuse i henholdsvis Holbæk, Slagelse, Nykøbing Falster og

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Region: Syddanmark Indlagte patienter Ambulante Andel af patienter med kontaktperson på 3. dagen Andel af patienter tildelt Andel

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Beskrivende radiografer. Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt

Beskrivende radiografer. Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Beskrivende radiografer Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Baggrunds historie Radiografer laver undersøgelser Radiologer beskriver undersøgelser Stigende mangel på radiologer Stigende antal undersøgelser

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Stillings- og personprofil. Ledende overlæge Neurologisk Speciale Klinik Hoved-Orto

Stillings- og personprofil. Ledende overlæge Neurologisk Speciale Klinik Hoved-Orto Stillings- og personprofil Ledende overlæge Neurologisk Speciale Klinik Hoved-Orto Aalborg Universitetshospital Januar 2015 Opdragsgiver Aalborg Universitetshospital, Klinik Hoved-Orto Adresse Aalborg

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Afdeling M2. Mave-tarm sygdomme og leversygdomme Køge sygehus

Praktikstedsbeskrivelse Afdeling M2. Mave-tarm sygdomme og leversygdomme Køge sygehus Praktikstedsbeskrivelse Afdeling M2 Mave-tarm sygdomme og leversygdomme Køge sygehus 1. Præsentation af klinisk undervisningssted. Sengeafsnittet M2 ligger på Køge sygehus og er en del af medicinsk afdeling.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt

Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt Denne pjece er skrevet til flygtninge og indvandrere for at fortælle om indlæggelse på et sygehus i Frederiksborg Amt. Hvad skal du gøre, hvis du

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

FAKTA OM LANDSSYGEHUSET

FAKTA OM LANDSSYGEHUSET FAKTA OM LANDSSYGEHUSET Mission Landssygehuset yder sundhedstjeneste på højt fagligt niveau. Vi skal udvikle og uddanne vores medarbejdere og understøtte forskning Vision Patienten er i centrum Medarbejderne

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet Projekt Døgnrytme En kinesiologisk metode der støtter kroppen til at vende tilbage i en normal døgnrytme og reducere generne i forbindelse med nattevagter. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen Vejleder:

Læs mere

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Konference Nyborg Strand 29. november 2010 Bispebjerg Hospital

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

LEON i fremtidens sundhedsvæsen

LEON i fremtidens sundhedsvæsen Opgaveflytning med eksempel for SOSU v. brystkræftscreening 8. februar 2010 Cheflæge Lisbeth Kallestrup Regionshospitalet Silkeborg, Hammel og Skanderborg www.regionmidtjylland.dk LEON i fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Uddannelse. Ambulanceselskabernes erfaringer og visioner

Uddannelse. Ambulanceselskabernes erfaringer og visioner Folketingets Sundheds og Forebyggelsesudvalg Høring om den Præhospitale Indsats Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 194 Offentligt Uddannelse Ambulanceselskabernes erfaringer og

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Afdelingsprofil for Dialyseafdelingen.

Afdelingsprofil for Dialyseafdelingen. 1 Afdelingsprofil for Dialyseafdelingen. Indholdsfortegnelse Indledning Side 1 Struktur/ledelse Side 1 De overordnede rammer Side 1 Værdiernes formål Side 2 Strategi Side 2 Aktivitet Side 3 Optageområde

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere