Råd og vink til praktisk-pædagogisk vejledning. i forbindelse med Diplomuddannelse i erhvervspædagogik på Aalborg Handelsskole

Transkript

1 Råd og vink til praktisk-pædagogisk vejledning i forbindelse med Diplomuddannelse i erhvervspædagogik på Aalborg Handelsskole 1

2 Indhold Indledning... 3 Praktikkens opbygning i forhold til de teoretiske moduler:... 5 Før start på PD (fra ansættelse til påbegyndelse af uddannelsen):... 6 Undervisning og læring... 8 Undervisningsplanlægning og didaktik... 9 Pædagogisk videnskabsteori Valgmodul: Deltagere i de erhvervsrettede uddannelser Valgmodul: Erhvervspædagogisk systemudvikling Afgangsprojekt

3 Råd og vink til praktisk-pædagogisk vejledning i forbindelse med Diplomuddannelse i erhvervspædagogik på Aalborg Handelsskole Indledning Diplomuddannelse i erhvervspædagogik kan følges på to måder: På heltid eller på deltid. Undervisere på Aalborg Handelsskole følger uddannelsen på deltid. Dette skyldes at vi vægter praktisk-pædagogisk vejledning højt, og ønsker at der i videst mulige udstrækning gives mulighed for at teori og praktik supplerer hinanden. Dette betyder at Diplomuddannelse i erhvervspædagogik på Aalborg Handelsskole er en vekseluddannelse, der skifter mellem teori og praktik. Dette hæfte omhandler den praktisk pædagogiske vejledning og henvender sig til studerende og vejledere på uddannelsen. Diplom- studerende: Deltager i diplomstudiets læringsaktiviteter: Modulundervisning, studiegrupper, opgaveskrivning og prøver. Den diplomstuderende deltager endvidere i den praktiske vejledning som er planlagt af skolen, med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere egne undervisningsforløb. Praktikvejleder: Praktikvejlederen tager initiativ til det første møde med den studerende. Praktikvejlederen støtter og udfordrer den studerende gennem hele uddannelsen med udgangspunkt i den studerendes behov og ønsker og hjælper den studerende med selv at formulere udfordringer. Vejlederen støtter den studerende i at skabe transfer mellem teori og praksis samt skabe progression i de praktiske eksperimenter. Vejlederen er udelukkende praktisk-pædagogisk vejleder, og har ikke nødvendigvis fulgt de samme teorimoduler som den studerende. Pædagogisk konsulent: Skolens pædagogiske konsulent har ansvaret for uddannelsen. Den pædagogiske konsulent varetager kontakten til NCE/Metropol, som udbyder de teoretiske moduler. Konsulenten fører endvidere tilsyn med den praktisk-pædagogiske vejledning, og deltager i enkelte vejledningsseancer. Den pædagogiske konsulent tager sig også af de praktiske forhold, såsom tilmelding til modulerne, indkøb af litteratur og afregning med vejlederne. 3

4 Formålet med den praktisk-pædagogiske vejledning: Vejledningen tager afsæt i skolens værdier og pædagogiske ramme: En rummelig skole, der stiller krav. (Den pædagogiske ramme for EUD kan findes på i menuen Kvalitet og evalueringer, EUD.) Vejleder og studerende fastsætter sammen fokuspunkter for den praktiske vejledning. Fokuspunkterne tages op med udgangspunkt i den studerendes egen undervisning, eventuelt med udgangspunkt i en lektion som vejlederen har observeret. Vejledningen kan ligeledes tage udgangspunkt i den studerendes portfolio, med henblik på supervision og refleksion. Aalborg Handelsskole anbefaler at tage temaer op i den praktiske vejledning, som har relation til de enkelte teori-moduler på uddannelsen. Temaerne er beskrevet i dette hæfte, og kan prioriteres af den studerende og af vejleder med udgangspunkt i den studerendes ønsker og behov. 4

5 Praktikkens opbygning i forhold til de teoretiske moduler: Modul Praktisk-pædagogisk vejledning Fra ansættelse til påbegyndelse af uddannelse 40 timer 1 Undervisning og læring 25 timer 2 Undervisningsplanlægning og didaktik 25 timer 3 Pædagogisk videnskabsteori 20 timer 4 Deltagere i de erhvervsrettede uddannelser 25 timer 5 Erhvervspædagogisk systemudvikling Uddannelseschefen og den pædagogiske konsulent 6 Afgangsprojekt og afslutningspraktik 15 timer holder 2-3 møder med den studerende om, hvordan man tænker uddannelsesplanlægning, lærerprofessionalisme og håndterer nye lovkrav. Praktiske forhold: Vejledningstimerne er fordelt på de forskellige moduler. Den samlede tid er 150 vejledningstimer som fordeles henover hele forløbet. Dette er inklusiv observationer, supervision, samtaler og andet. Timerne afregnes med skolens pædagogiske konsulent og tillægges vejlederens årsopgørelse ved slutningen af hvert modul. Vejledningen foregår primært i den studerendes egne klasser, men kan også tilrettelægges med supplerende observationspraktik i vejlederens klasser. Portfolio I hver fase af den praktiske vejledning, anbefales det at der tages udgangspunkt i en arbejdsportfolio. Denne portfolio kan dels være med til at sætte fokus på relevante temaer for vejledningen, ligesom den tages med på de teoretiske moduler og kan inspirere i opgaveskrivningen. Arbejdsportfolioens primære formål er at sikre sammenhæng mellem teori og praktik, samt at det er den studerendes egne behov den praktiske vejledning tager udgangspunkt i. 5

6 Før start på PD (fra ansættelse til påbegyndelse af uddannelsen): Den praktisk-pædagogiske vejledning påbegyndes ved ansættelsestidspunktet. Vejledningen er i denne fase en del af den introduktion, den nyansatte underviser får af skolen. Af samme grund er der i denne fase to fokuspunkter i vejledningen: den rent praktiske introduktion og den praktisk- pædagogiske vejledning. (For lærere, der allerede er ansat på skolen, starter dette vejledningsforløb i god tid inden første diplommodul.) Planlægning: Praktikvejlederen tager initiativ til et første møde med den nyansatte kollega. 40 timer Temaer i vejledningen: Skolekultur og skolens pædagogiske ramme: En rummelig skole, der stiller krav. Hvordan udfyldes og efterleves denne ramme? Lærerens forskellige roller som ordstyrer, formidler, konsulent, organisator, igangsætter, overhører og eksaminator i relation til de tre læringsrum: Undervisningsrummet, praksisrummet og studierummet. Elevforudsætninger, både ungdomskultur generelt og særligt eleverne på EUD, med henblik på udvikling af elevernes sociale og personlige kompetencer samt muligheden for at imødekomme elevernes forskellighed og varierede forudsætninger. Uddannelsens lovgrundlag og fagenes niveauer samt taksonomi. Bekendtgørelse, fagbilag, lærervejledninger og lokale undervisningsplaner. Et typisk forløb fra det foregående skoleår kan anvendes som eksempel. Hensigten er at give et overblik over, hvordan et skoleår (eller en anden relevant periode) er bygget op, og hvad der skal ske hvornår. Indføring i Elevplan samt hvilke redskaber der bruges i dagligdagen og gennem skoleåret, både pædagogisk, administrativt og kommunikativt. Bøger, hæfter, hjemmesider, software, videoer, de seneste års eksamensopgaver, udveksling af materialer osv. Gode råd om, hvad der erfaringsmæssigt falder eleverne let og svært, og hvad det vil være en god idé at starte med. Indføring i eksamen og de regler og den praksis, der gælder. Eksempler på pensumopgivelser og tidligere stillede eksamens- eller caseopgaver. 6

7 Det kan være fagligt, metodisk eller i måden at kommunikere med eleverne på. Derfor skal vejlederen tilbyde den nyansatte, at han/hun kan overvære nogle af vejlederens timer i den allerførste tid som nyansat. Bedømmelse. Drøftelse af problematiske besvarelser fra egne hold. Det vigtige er at få en drøftelse af niveau og bedømmelseskriterier, samt diskutere forskellen på eksempelvis årskarakterer, termins og standpunktskarakterer. 7

8 Undervisning og læring Planlægning: Praktikvejlederen diskuterer sammen med den studerende de praktiske mål for modulet og fastsætter i fællesskab fokuspunkter for det praktiske arbejde, således at den studerende får et nuanceret syn på egne handlemuligheder i undervisningen i forhold til hvad der er svært for både lærer og elever. 25 timers praktisk vejledning. Vejledningen tager udgangspunkt i den studerendes egne lektioner. Temaer i vejledningen: Forskelle på undervisning og læring og hvordan viden omsættes til færdigheder. Diskutere de små opgaver fra teori-modulet og sætte dem i relation til dagligdagen. Portfolio fra teorimodulet diskuteres ligeledes med den studerende (præsentationsportfolio). Afprøve og eksperimentere med forskellige samarbejdsformer og forskellige muligheder for differentiering, eksempelvis holdundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, case-øvelser, e- læring og andre praktiske øvelser med afsæt i fagets praksis. Observere balancen mellem lærer-elevaktivitet. Lektionsplanlægning og formulering af mål herunder opstart og afrunding i forløbet samt vekslen mellem medier og arbejdsformer. Organisering af læringsprocessen i forhold til de tre læringsrum som er beskrevet i skolens pædagogiske ramme for EUD. 8

9 Undervisningsplanlægning og didaktik Planlægning: Praktikvejlederen diskuterer sammen med den studerende de praktiske mål for modulet og fastsætter i fællesskab fokuspunkter for det praktiske arbejde, således at den studerende får et nuanceret syn på egne handlemuligheder i undervisningen i forhold til hvad der er svært for både lærer og elever. 25 timers praktisk vejledning. Vejledningen tager udgangspunkt i den studerendes egne lektioner. Temaer i vejledningen: Deduktion og induktion samt fordele og ulemper i forhold til kontekst. Lektionsplanlægning og forløbsplanlægning samt formulering af mål, herunder opstart og afrunding i forløbet og vekslen mellem medier og arbejdsformer. Didaktiske modeller sat i relation til lektionen og refleksion over disse. Didaktiske overvejelser: Planlægning, gennemførelse og evaluering. Overvejelser som kan indgå er rammefaktorer, læringsforudsætninger, mål, indhold, læreproces og evaluering. Formulering af læringsaktviteter i et elev-venligt sprog, eksempelvis formulering af uddannelsens eller fagets kompetencemål i et sprog så eleverne forstår dem. 9

10 Pædagogisk videnskabsteori Planlægning: Praktikvejlederen diskuterer sammen med den studerende de praktiske mål for modulet og fastsætter i fællesskab fokuspunkter for det praktiske arbejde, således at den studerende får et nuanceret syn på egne handlemuligheder i undervisningen i forhold til hvad der er svært for både lærer og elever. 20 timers praktisk vejledning. Vejledningen tager udgangspunkt i den studerendes egne lektioner. Temaer i vejledningen: Forskellige videnskabsteoretiske tilgange/metoder: Den studerendes eget fag i forhold til andre fag på uddannelsen og i teamet med fokus på det tværfaglige samarbejde. Faget i samfundsmæssigt perspektiv. Etiske problemstillinger i lærerarbejdet. Bevæggrunde bag den anerkendende tilgang og skolens værdier. Diskussion af den pædagogiske ramme for EUD: Bevidstheden om at værdien af anerkendelse og værdsættelse styrker de læringsprocesser hos eleven som vi ønsker at sætte i gang. Forskellige pædagogiske grundsyn repræsenteret på uddannelsen (blandt faglærere, i lærerteamet) samt egen rolle/grundsyn deri. Evalueringsformer: Hvorfor evaluerer vi undervisning? Hvornår og hvordan evaluerer vi undervisning? Afprøvning af forskellige evalueringsformer i praksis. 10

11 Valgmodul: Deltagere i de erhvervsrettede uddannelser Planlægning: Praktikvejlederen diskuterer sammen med den studerende de praktiske mål for modulet og fastsætter i fællesskab fokuspunkter for det praktiske arbejde, således at den studerende får et nuanceret syn på egne handlemuligheder i undervisningen i forhold til hvad der er svært for både lærer og elever. 25 timers praktisk vejledning. Vejledningen tager udgangspunkt i den studerendes egne lektioner. Temaer i vejledningen: Observere særtræk hos eleverne Motivation, modstand, mestring forhold til kontekst Hvilke handlemuligheder har man som lærer i sin planlægning, gennemførelse og evaluering, som kan imødegå deltagerforudsætningerne. Opfordre til at tale med eleverne (undrende, undersøgende) Møde eleverne som individer med forskelligheder og varierende forudsætninger. Tage udgangspunkt i noget der er sket i klassen. Klasserumsledelse og situationsbestemt ledelse samt magt og følelser i klasseværelset. Kommunikation (kritik, bedømmelse, tydelighed, anerkendelse, bekræftelse, ros). Forsvarsstrategier, empati og konflikthåndtering. Mange intelligenser og læringsstile. Visuelle, auditive, kinæstetiske og taktile elever samt deres foretrukne læringsmetoder. Hvad er god undervisning, hvad er en god lærer? 11

12 Valgmodul: Erhvervspædagogisk systemudvikling Planlægning: Uddannelseschefen holder et møde med den studerende om lærerprofessionalisme samt hvordan man tænker uddannelsesplanlægning og håndterer nye lovkrav. Den pædagogiske konsulent holder 2 møder med den studerende med udgangspunkt i samme temaer. Temaer i vejledningen: Uddannelsespolitik Lærerprofessionalisme i forhold til den faglige og pædagogiske kvalitet i egen undervisning, og det at kunne bidrage kvalificeret, forpligtende og udviklende til teamarbejdet. Teamarbejde i relation til skolens overordnede strategi. 12

13 Afgangsprojekt Planlægning: Praktikvejlederen vejleder den studerende i den endelige opgave med henblik på analysedelen. 10 timers praktisk vejledning og 5 timers vejledning til opgaveskrivningen, inklusiv afslutningspraktik. Temaer i vejledningen: Analysedelen i den afsluttende, skriftlige opgave på diplomuddannelsen. Portfolio fra teorimodulerne og eventuelt fra vejledningen. Refleksion over udviklingen: Før, under og efter PD i erhvervspædagogik. Hvor er jeg på vej hen som lærer? Afslutningspraktik: Praktikforløbet afsluttes med baggrund i en fælles afslutningslektion, som observeres af praktikvejleder og pædagogisk konsulent. Efterfølgende har den studerende, de vejledere der har været tilknyttet forløbet, samt den pædagogiske konsulent, en samtale. Samtalen tager udgangspunkt i den studerendes refleksion over forløbet: Hvad har jeg lært, hvad har været udfordrende, hvad er fortsat udfordrende og hvor vil jeg bevæge mig hen som lærer? Praktikvejlederen tager initiativ til afslutningslektionen, og kontakter skolens pædagogiske konsulent. 13

14 Pædagogisk konsulent Ann Skytte Telefon: