Klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 22. december 2015 om vejadgang

Transkript

1 Dato 5. april 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail Telefon Dokument 16/ Side 1/6 Klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 22. december 2015 om vejadgang Vejdirektoratet har behandlet I s klage af 17. januar 2016 over Aalborg Kommunes afslag af 22. december 2015 på at udlægge en privat fællesvej på matr. nr. 181r Nørresundby Byggegrunde med henblik på at skaffe I vejadgang til Havnegade. Klager er senest repræsenteret ved L. Vores afgørelse Aalborg Kommunes afgørelse er lovlig. Vi kan derfor ikke pålægge kommunen at træffe en anden afgørelse. Begrundelse for klagen I skriver blandt andet i sin klage, at tegninger vedrørende et byggeprojekt ikke respekterer eksisterende vejforhold til jeres bygning. I skulle have været partshørt inden, der skete en nedlæggelse af vejadgangen til jeres indgangsparti som følge af udstykning af byggefelter der er sket en nedlæggelse af vejadgangen til I s bygning i forbindelse med arealoverførelser mellem matr. nr. 181c og 181r der er truffet en ugyldig afgørelse i forbindelse med arealoverførelserne, og at I s bygning ligger på en ejendom, der tidligere var offentligt vejareal, men at der ikke har været gennemført en nedlæggelsesprocedure. Kommunens afgørelse Aalborg Kommune har i sin afgørelse af 22. december 2015 meddelt afslag på ansøgning, fordi kommunen ikke mener, at den har hjemmel i privatvejsloven til at træffe afgørelse om udlæg af en privat vej for at skaffe adgang til Interiørs forretning, der ligger på en lejet grund. Behandling af klagesagen Vejdirektoratet har den 15. februar 2016 sendt udkast til afgørelse i sagen. Vi har den 18. marts 2016 modtaget Ls bemærkninger, hvor I blandt andet anfører følgende: Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Vejdirektoratet skal tage stilling til offentligretlige spørgsmål, herunder kravet om partshøring. I burde have været partshørt i forbindelse med Aalborg Kommunes beslutning om ændringer af offentlige vejarealer eller beslutning om nye private fællesveje. I har partstatus i forhold til ændringer, der er truffet på matr. nr. 181r, fordi virksomheden driver sin forretning fra ejendommen. De matrikulære ændringer i juni 2015 består af sletning af en privat fællesvej, arealoverførelser og optagelse af en privat fællesvej. Ved arealoverførelse af en del af matr. nr. 181l til matr. nr. 181r, er der sket en nedlæggelse af et vejareal på 195 m 2 som adgangsvej til Interiør. Vejlovens procedure for nedlæggelse af en offentlig vej er ikke fulgt. Det er uklart, hvor en privat fællesvej på matr. nr. 181r, del 2, er beliggende, men Interiør har en individuel interesse i spørgsmålet om nedlæggelsen. Når kommunen godkender udlæg af en ny privat fællesvej, følger det af privatvejslovens 27 og 28, at kommunen ikke kun skal inddrage ejeren, men også andres færdsel, herunder brugerens behov, idet der er tale om en helhedsvurdering. En forudgående partshøring ville have frembragt oplysninger om de færdselsmæssige behov, der er knyttet til blandt andet I s virksomhed. Ved godkendelse af udlæg til en privat fællesvej henover en del af matr. nr. 181r, del nr. 2 burde kommunen have inddraget I. I har partsstatus i afgørelser truffet af kommunen i juni og august 2015 vedrørende litra l og matr. nr. 181, og Vejdirektoratet bør derfor erklære disse afgørelser ulovlige, da de er grundlaget for afgørelsen af 22. december I forbindelse med jeres bemærkninger har I anmodet om aktindsigt i en række dokumenter, der vedrører de matrikulære ændringer. Anmodningen er sendt til Aalborg Kommune, som har besvaret denne ved mail af 30. marts Baggrund Det fremgår af sagen, at I ejer en bygning, der ligger på en lejet grund, matr. nr. 181 c. Der er i 2015 sket en arealoverførsel mellem matrikler ejet af Aalborg Havn og Aalborg Kommune. Den tidligere matr. nr. 181c Nørresundby Bygrunde, nu matr. nr. 181r, er ejet Aalborg Nordhavn ApS. Efter arealoverførelsen bad I s daværende advokat Aalborg Kommune om at træffe afgørelse i henhold til privatvejslovens bestemmelser om vejadgang til I s bygning blandt andet på grund af de udstykkede byggefelter, matr. nr. 181ap og 181ao. Kommunen meddelte den 22. december 2015 afslag på dette med henvisning til, at spørgsmålet om færdsel internt på ejendommen er et privatretligt spørgsmål. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til 2

3 Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 1, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 2 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan heller ikke tage stilling til, spørgsmål om arealoverførelser i henhold til udstykningsloven 4 eller til privatretlige spørgsmål som opstår mellem udlejer af en ejendom og lejeren på ejdommen f.eks. som følge af en udstykning. Vi kan heller ikke tage stilling til om de matrikulære ændringer, som kommunen har foretaget. Dette vil Geodatastyrelsen eventuelt kunne. Privatvejslovens bestemmelser Ved private fællesveje forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige veje, jf. lovens 10, nr. 1, der tjener som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds, jf. privatvejslovens 10, nr. 3. En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen, jf. lovens 10, nr. 5. Udlæg og tildeling af vejrettigheder til en privat fællesvej bliver som udgangspunkt foretaget af ejerne af de ejendomme, som vejarealet ligger på. Det fremgår af privatvejslovens 26, stk. 1. Kommunen kan i særlige tilfælde tildele vejrettigheder til private fællesvej. Det følger af lovens 26, stk. 2, nr. 2). Vores vurdering Hvad er en ejendom? Ejendomsbegrebet er ikke entydigt fastlagt i dansk ret. Ejendomsbegrebet er fastlagt i følgende love: Udstykningsloven 5, landbrugsloven 6, tinglysningsloven 7, vurderingsloven 8, ejerlejlighedsloven 9 og lov om formidling af fast ejendom Vejloven og privatvejsloven 2 Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr af 4. november Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april Lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr af 7. oktober Administreres af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Geodatastyrelsen. 5 Lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr af 7. oktober Administreres af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Geodatastyrelsen. 6 Lov om landbrugsejendomme, lovbekendtgørelse nr. 26 af 14. januar Administreres af Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen 3

4 Vejlovgivningens forståelse af begrebet en ejendom er i henhold til privatvejsloven det matrikulerede grundareal. Dette fremgår af punkt 1 i det tidligere gældende privatvejslovscirkulære 11. Vejlovgivningens ejendomsbegreb er således som udgangspunkt identisk med udstykningslovens ejendomsbegreb, jf. udstykningslovens 2. Ved en samlet fast ejendom forstås i udstykningsloven ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet, jf. denne lovs 2, stk. 1, nr. 1 og 2. Det fremgår dog af det nu ophævede privatvejslovscirkulære, pkt. 1, 2. afsnit, at en bygning på lejet grund ikke er en ejendom i lovens forstand. I forbindelse med vedtagelsen af den gældende privatvejslov er ejendomsbegrebet ikke udtrykkeligt omtalt i lovforslaget 12 eller de øvrige forarbejder. Da den gældende privatvejslov som udgangspunkt viderefører den tidligere privatvejslov 13, er der ikke holdepunkter for at antage, at bemærkningerne i privatvejslovscirkulærets pkt. 1, 2. afsnit, ikke længere skulle være udtryk for gældende ret på vejlovgivningens område. Vejlovgivningens ejendomsbegreb adskiller sig således fra den måde ejendomsbegrebet anvendes i f.eks. tinglysningsloven og ejerlejlighedsloven. Det forhold, at Geodatastyrelsen angiver adgangsvejen til bygninger på lejet grund med samme signatur som udlæg af private fællesveje, giver os ikke anledning til en ændret vurdering af adgangsvejens retlige status. På baggrund af ovenstående mener vi ikke, at Interiør, som ejere af bygningen på matr. nr. 181r, har opnået en særlig ret, der betyder, at de er vejberettigede i privatvejslovens forstand. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at Interiør i vejlovgivningens forstand ejer en bygning, der ved lejekontrakt har ret til at ligge på matr. nr. 181r. Vi forstår endvidere sagen således, at der ikke sker ændring i de fysiske eller juridiske vilkår for leje af arealet ved arealoverførelserne. Aalborg Kommune har på den baggrund været berettiget til at afvise en ansøgning om udlæg af en privat fællesvej på matr. nr. 181r. 7 Lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr af 30. september 2014, med senere ændringer. Administreres af Justitsministeriet. 8 Lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr af 30. august 2013, med senere ændringer. Administreres af Skatteministeriet. 9 Lovbekendtgørelse nr af 16. december Loven administreres af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 10 Lov om formidling af fast ejendom, nr. 526 af 28. maj Loven administreres af Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen 11 Ministeriet for offentlige arbejders nu Transport- og Bygningsministeriets cirkulære nr. 134 af 6. december 1985 om lov om private fællesveje Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, med senere ændringer 4

5 Matr. nr. 181r s status Kommunen har oplyst, at arealerne, der er arealoverførte, ikke har haft status som offentlig vej. Det fremgår derimod af sagen, at en del af de overførte områder vest for det der i dag er matr. nr. 181r er opklassificeret til offentlig vej. Vejadgangen til matr. nr. 181r og forholdet til udlejer Vi forstår sagen således, at vejadgangen til matr. nr. 181r fra den offentlige vej Havnegade ikke er ændret som følge af arealoverførelsen. Kommunen har den 9. februar 2016 fremsendt et kortbilag, der viser adgangsforholdene til matr. nr. 181r. Det fremgår af sagen, at I s udlejer, Aalborg Nordhavn ApS, har ønsket at disponere over matr. nr. 181r, idet matr. nr. 181ap og 181ao er udstykket i byggefelter. Vi kan ikke tage stilling til de privatretlige forhold mellem udlejer og I. Hvis I mener, at udstykningen af de to ejendomme betyder, at de ikke har mulighed for at komme til indgangen af deres ejendom mod syd, er dette et spørgsmål, som må løses med udlejer. I sidste ende må spørgsmålet afgøres ved domstolene. Jeres bemærkninger til Vejdirektoratets udkast til afgørelse af 15. februar 2016 I forhold til I s klage af 17. januar 2016 kan vi som nævnt ovenfor behandle Aalborg Kommunes afgørelse af 22. december Den afgørelse vedrører vejadgang til Interiørs forretning på en lejet grund. Afgørelsen vedrører ikke spørgsmålet om arealoverførelser eller statusændringer af vejarealer. Spørgsmål om arealoverførelser og matrikulære nedlæggelser henhører under Geodatastyrelsen. Dette kan vi ikke tage stilling til. Det fremgår af sagen, blandt andet kommunens udtalelse af 4. februar 2016, at der ikke nedlægges offentlige vejarealer efter vejlovens bestemmelser. Jeres bemærkninger ses på den baggrund ikke at have betydning for klagen af 17. januar Konklusion Aalborg Kommunes afgørelse er lovlig. Vi kan derfor ikke pålægge kommunen at træffe en anden afgørelse. Vi foretager os ikke mere i anledning af klagen. Frist for anlæg af sag ved domstolene 5

6 Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88, 2. pkt. 6