Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesundersøgelse 2013"

Transkript

1 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2014 For 2013 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater for hele Aarhus Universitet.

2 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2013 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab, School of Social Sciences, Aarhus Universitet for Studier, Driftsenheden, Aarhus Universitet. Hovedområder ved Aarhus Universitet (): De fire hovedområder ved Aarhus Universitet:,, samt School of, blev etableret i 2011 ved fusioner af de tidligere ni fakulteter og skoler ved universitetet. : Hovedområdet Faculty of er en fusion af de tidligere hovedområder: Det Humanistiske Fakultet, Det Teologiske Fakultet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. : Hovedområdet er en fusion af de tidligere hovedområder: Det Naturvidenskabelige Fakultet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser. I 2012 fusionerede hovedområdet endvidere med Ingeniørhøjskolen i Århus. : Hovedområdet er en fusion af det tidligere Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Institut for Idræt fra det hidtidige Naturvidenskabelige Fakultet. School of : Hovedområdet School of er en fusion af det tidligere Samfundsvidenskabelige Fakultet og Aarhus School of Business. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Identificering og svarprocent Beskæftigelsessituationen Beskæftigede ph.d.er Hvor og hvordan ansættes ph.d.erne? Internationalisering og mobilitet Indkomstniveau Overgangen mellem forskeruddannelse og arbejdsmarked Ledighed inden første job Sammenhængen mellem forskeruddannelse og job

4 Tabeloversigt Tabel 1.1. Dimitterede ph.d.er fra fordelt på hovedområde og årgang. Antal personer. Tabel 1.2. Bortfald på grund af manglende identifikation. Begge årgange, Antal personer. Tabel 1.3. Svarprocent fordelt på hovedområder og årgang, Tabel 2.1. Jobsituationen for ph.d.er fra årgang 2008/09. Procentvis fordeling på hovedområder, Tabel 2.2. Jobsituationen for ph.d.er fra årgang 2012/13. Procentvis fordeling på hovedområder, Tabel 2.3. Antal ansættelser ph.d.erne fra årgang 2008/09 har haft efter afslutningen af ph.d.-uddannelsen. Procentvis fordeling på hovedområder, Tabel 2.4. Antal ansættelser ph.d.erne fra årgang 2012/13 har haft efter afslutningen af ph.d.-uddannelsen. Procentvis fordeling på hovedområder, Tabel 2.5. Andel af perioden siden afslutningen af ph.d.-uddannelsen som ph.d.erne fra årgang 2008/09 har været uden beskæftigelse. Procentvis fordeling på hovedområder, Tabel 2.6. Andel af perioden siden afslutningen af ph.d.-uddannelsen som ph.d.erne fra årgang 2012/13 har været uden beskæftigelse. Procentvis fordeling på hovedområder, Tabel 3.1. Omfanget af de beskæftigede ph.d.ers hovedjob. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Tabel 3.2. Beskæftigede ph.d.ers ansættelsesforhold. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Tabel 3.3. Beskæftigede ph.d.er opdelt efter sektor. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Tabel 3.3.a. Beskæftigede ph.d.er ansat i den offentlige sektor, opdelt efter undersektorer. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Tabel 3.4. Beskæftigede ph.d.er opdelt på branche og hovedområde. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Tabel 3.4.a. Procentandel af de beskæftigede ph.d.er, der er beskæftiget med forskning og udviklingsarbejde, undervisning eller har ledelsesansvar. Begge årgange, Tabel 3.4.b. Beskæftigede ph.d.er der underviser opdelt på uddannelsesinstitution. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Tabel 3.5. Størrelsen på de beskæftigede ph.d.ers arbejdsplads. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. 4

5 Tabel 3.6. Procentandel af ph.d.erne der er beskæftiget i udlandet. Begge årgange, Tabel 3.7. Ph.d.er beskæftiget i Danmark fordelt på region. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Tabel 3.8. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede ph.d.er fra årgang 2012/13. Procentvis fordeling på hovedområder, Tabel 3.9. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede ph.d.er fra årgang 2008/09. Procentvis fordeling på hovedområder, Tabel 4.1. Hastigheden hvormed ph.d.erne der har fundet beskæftigelse påbegynder deres første job efter endt uddannelse. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Tabel 4.2. Procentandel af ph.d.erne der i høj grad eller nogen grad gjorde sig overvejelser om job og karriere. Begge årgange, Tabel 4.3. Den faglige sammenhæng mellem forskeruddannelse og efterfølgende job. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Tabel 4.3.a. Relevans af ph.d.-afhandlingens fagområde/metode for det efterfølgende job. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Tabel 4.4. I hvor høj grad har uddannelsen rustet de færdige ph.d.er til arbejdslivet. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. 5

6 Indledning Denne rapport indeholder resultaterne af Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2013 for færdiguddannede ph.d.er. Undersøgelsen omfatter to årgange af ph.d.-dimittender fra Aarhus Universitet: de ph.d.er, der afsluttede deres uddannelse mellem 1. april 2008 og 31. marts 2009, og de ph.d.er, der dimitterede mellem 1. april 2012 og 31. marts Den samlede beskæftigelsesundersøgelse for Aarhus Universitet omfatter alle fire uddannelsesgrupper: professionsbachelorer, bachelorer, kandidater og ph.d.er henholdsvis et og fem år efter deres uddannelsesafslutning på. Resultaterne for undersøgelsesgrupperne ph.d. og kandidat afrapporteres i separate rapporter, mens der ikke laves en separat rapport for de relativt få bachelorer og professionsbachelorer. 1 Der afrapporteres særskilt for de to årgange, 2008/09 og 2012/13, i det omfang det vurderes at være relevant, og hvis antallet af respondenter giver mulighed herfor. I hver rapport redegøres der for den overordnede beskæftigelsessituation, og der gives en nærmere karakteristika af beskæftigelsen i forhold til bl.a. sektor, branche og region samt en beskrivelse af overgangen fra endt uddannelse til arbejdsmarked. Der rapporteres på hovedområdeniveau. Undersøgelsens datamateriale er desuden gjort tilgængeligt for de enkelte hovedområder med henblik på egne analyser. 1 Det er kun bacheloruddannelser, hvor en stor del af dimittenderne af forskellige årsager ikke fortsætter på en kandidatuddannelse på, der er omfattet af undersøgelsen blandt bachelorer. 6

7 1. Identificering og svarprocent Antallet af dimitterede ph.d.er i de to årgange er præsenteret i tabel 1.1. Tabel 1.1. Dimitterede ph.d.er fra fordelt på hovedområde og årgang. Antal personer. Hovedområde 2008/ / Total Kilde: Centrale udtræk fra Studieadministration. En gruppe af de udsøgte individer havde ikke kendt adresse. På grund af den manglende identifikation af disse individer er de bortfaldet fra analysen. Det fremgår i tabel 1.2, hvor mange ph.d.er, der er bortfaldet. Tabel 1.2. Bortfald på grund af manglende identifikation. Begge årgange, Antal personer og procent. Antal Procent Identificeret Ikke identificeret* 9 1 I alt *) Ikke identificeret dækker over de individer, der har ukendt adresse. Tabel 1.3 viser svarprocenterne blandt de identificerede individer for de to årgange fordelt på hovedområder. Tabel 1.3. Svarprocent fordelt på hovedområde og årgang, Hovedområde 2008/ / Total Svarprocenten er varierende imellem hovedområder, fag/ph.d.-programmer og dimittendårgange. For at korrigere for dette er resultaterne i de resterende tabeller vægtet i forhold til denne variation. 7

8 2. Beskæftigelsessituationen Tabel 2.1 og 2.2 viser andelen af ph.d.er, der er i og uden for beskæftigelse, når de har været færdige med deres uddannelse i henholdsvis fem og et år. Det fremgår af tabel 2.1, at hovedparten af ph.d.erne, der har været færdige med deres uddannelse i fem år, er i beskæftigelse. Tabel 2.1. Jobsituationen for ph.d.er fra årgang 2008/09. Procentvis fordeling på hovedområder, I beskæftigelse* Anden uddannelse Uden beskæftigelse Antal svar (133) (20) (17) (54) (42) *) I beskæftigelse inkluderer individer, der svarede På orlov med ubetinget ret til tilbagevenden. Sammenlignet med de ph.d.er, der har været færdige i fem år, er lidt færre af de nyuddannede ph.d.er i beskæftigelse. Dog er beskæftigelsesprocenten høj for begge årgange, og sammenlignes der med kandidaternes beskæftigelse (jf. Rapport for kandidatdimittender), så ses det, at de færdige ph.d.er har en højere beskæftigelsesgrad end kandidaterne uanset årgang. Tabel 2.2. Jobsituationen for ph.d.er fra årgang 2012/13. Procentvis fordeling på hovedområder, I beskæftigelse* Anden uddannelse Uden beskæftigelse Antal svar (186) (20) (22) (52) (92) *) I beskæftigelse inkluderer individer, der svarede På orlov med ubetinget ret til tilbagevenden. Tabel 2.3 og 2.4 viser antallet af ansættelser, som ph.d.erne har haft, efter de er blevet færdige med deres uddannelse i henholdsvis 2008/09 og 2012/13. Det fremgår af tabel 2.3, at fire ud af fem af ph.d.erne fra årgang 2008/09 har haft to eller flere ansættelser i løbet af de fem år efter endt uddannelse. 8

9 Tabel 2.3. Antal ansættelser ph.d.erne fra årgang 2008/09 har haft efter afslutningen af ph.d.-uddannelsen. Procentvis fordeling på hovedområder, Mere end Antal svar (133) (20) (17) (54) (42) Det fremgår af tabel 2.4, at en relativ stor andel, 40 procent, af ph.d.erne fra den seneste årgang 2012/13 har haft to eller flere ansættelser efter endt ph.d.-uddannelse. Knap 60 procent af årgangen er stadig i deres første ansættelse. Tabel 2.4. Antal ansættelser ph.d.erne fra årgang 2012/13 har haft efter afslutningen af ph.d.-uddannelsen. Procentvis fordeling på hovedområder, Mere end Antal svar (186) (20) (22) (52) (92) De følgende tabeller 2.5 og 2.6 viser, hvor stor del af perioden ph.d.erne fra de to årgange har været uden beskæftigelse efter endt uddannelse i henholdsvis 2008/09 og 2012/13. Langt den største andel af ph.d.erne fra 2008/09 har været i beskæftigelse i hele perioden siden endt uddannelse. Tre fjerdedele af dem har slet ikke været uden beskæftigelse, mens knap hver femte har været uden beskæftigelse under 6 måneder i løbet af de fem år (svarende til 1-10 procent af perioden). Under hver tiende ph.d.er har været uden beskæftigelse mere end 6 måneder i perioden (svarende til 11 procent eller mere af perioden). 9

10 Tabel 2.5. Andel af perioden siden afslutningen af ph.d.-uddannelsen som ph.d.erne fra årgang 2008/09 har været uden beskæftigelse. Procentvis fordeling på hovedområder, Har ikke været uden beskæftigelse % eller mindre %-10% %-25% %-50% % eller mere Antal svar (133) (20) (17) (54) (42) For årgang 2012/13 er billedet mindre entydigt, hvilket kan skyldes dårligere konjunkturer for nye dimittender i Således har mere end hver tredje ph.d.er, der blev færdige mellem april 2012 og marts 2013, været uden beskæftigelse i en periode efter endt uddannelse. Specielt ph.d.erne fra hovedområdet har et vanskeligt arbejdsmarked, halvdelen af dem har været uden beskæftigelse i en periode efter afslutningen af uddannelsen, og for knap halvdelen af disse har perioden uden beskæftigelse været på omkring 3 måneder eller mere (svarende til 26 procent eller mere af perioden siden endt uddannelse). Tabel 2.6. Andel af perioden siden afslutningen af ph.d.-uddannelsen som ph.d.erne fra årgang 2012/13 har været uden beskæftigelse. Procentvis fordeling på hovedområder, Har ikke været uden beskæftigelse % eller mindre %-10% %-25% %-50% % eller mere Antal svar (186) (20) (22) (52) (92) 10

11 3. Beskæftigede ph.d.er Dette afsnit uddyber ph.d.ernes beskæftigelsessituation i Oplysningerne knytter sig til den del af ph.d.erne, som er i beskæftigelse pr. 1. oktober Først præsenteres en karakteristik af beskæftigelsen, det vil sige omfanget af ph.d.ernes beskæftigelse, deres ansættelsesforhold samt i hvilken sektor og indenfor hvilken branche, de arbejder. Dernæst beskrives den geografiske spredning i ph.d.ernes ansættelser og deres indkomstniveau Hvor og hvordan ansættes ph.d.erne? Tabel 3.1 viser andelen af de beskæftigede færdiguddannede ph.d.er, der er i henholdsvis fuldtidsog deltidsbeskæftigelse. Resultatet er opgjort for begge årgange samlet. Størstedelen af ph.d.erne, der er i arbejde, er fuldtidsbeskæftigede. For ph.d.erne fra hovedområdet er der en lidt større tendens til at være deltidsbeskæftiget. Tabel 3.1. Omfanget af de beskæftigede ph.d.ers hovedjob. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Fuldtidsbeskæftigelse Deltidsbeskæftigelse Antal svar (297) (39) (38) (101) (119) Tabel 3.2 afspejler de ansættelsesforhold, som ph.d.erne er beskæftiget under. Over halvdelen af ph.d.erne er fastansat. Herudover er 43 procent af ph.d.erne projekt- eller tidsbegrænset ansat. Sammenlignet med kandidaterne er dette en relativ stor gruppe. Det skyldes, at forskerkarrieren, som en forskeruddannelse ofte lægger op til, typisk er præget af tidsbegrænsede stillinger. Tabel 3.2. Beskæftigede ph.d.ers ansættelsesforhold. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Fastansat Projektansat/tidsbegrænset ansættelse Ansat i vikariat Selvstændig erhvervsdrivende Andet Antal svar (297) (39) (38) (101) (119) 11

12 I undersøgelsen blev der også spurgt ind til, hvilken sektor ph.d.erne var ansat i. Tabel 3.3 afspejler dette. Det fremgår, at 82 procent af s ph.d.er er beskæftiget i den offentlige sektor. Det er altså klart den største aftager. Hovedområdet leverer dog knap en tredjedel af deres ph.d.er til erhvervslivet. Tabel 3.3. Beskæftigede ph.d.er opdelt efter sektor. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. I det private erhvervsliv Ansat i det offentlige Ansat i en interesseorganisation Andet Antal svar (297) (39) (38) (101) (119) I undersøgelsen blev de ansatte i den offentlige sektor spurgt til, hvilken del af den offentlige sektor de var ansat i. Tabel 3.3.a viser, at Staten er den klart største aftager af s ph.d.er med knap to tredjedele, mens regionerne beskæftiger en tredjedel af de offentligt ansatte ph.d.er. For de offentligt ansatte ph.d.er fra hovedområdet er tallene omvendt: to tredjedele er ansat i regionerne, mens en tredjedel er ansat i Staten. Tabel 3.3.a. Beskæftigede ph.d.er ansat i den offentlige sektor, opdelt efter undersektorer. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Stat Region Kommune Andet Antal svar (244) (37) (34) (95) (78) Det er ligeledes blevet undersøgt, hvilke brancher de færdiguddannede ph.d.er er beskæftiget indenfor i Tallene gælder for alle ph.d.er, uanset hvilken sektor de er ansat i. Det kan eksempelvis ses i tabel 3.4, at en væsentlig del af de færdige ph.d.er fortsætter indenfor universiteter, sektorforsknings- og andre offentlige forskningsinstitutioner. 12

13 Tabel 3.4. Beskæftigede ph.d.er opdelt på branche og hovedområde. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Sundhedssektoren Medicinalindustrien Industri It og telekommunikation Handel Finans og forsikring Offentlig administration Kultur og turisme Konsulent- og rådgivningsvirksomhed Universiteter, sektorforsknings- og andre offentlige forskningsinstitutioner Ikke-offentlig forskningsvirksomhed Undervisningsinstitution (seminarier, gymnasiale uddannelser, grundskoler og lign.) Andet Antal svar (297) (39) (38) (101) (119) Alle beskæftigede ph.d.er er også blevet spurgt til, om de er beskæftiget med forskning og udviklingsarbejde, med undervisning og/eller har ledelsesansvar. Hver ph.d. kan således svare positivt til flere af de tre kategorier. Tabel 3.4.a viser, at 82 procent af de beskæftigede ph.d.er har et job, hvor de beskæftiger sig med forskning og udviklingsarbejde, godt halvdelen af dem underviser, og hver femte har ledelsesansvar. Tabel 3.4.a. Procentandel af de beskæftigede ph.d.er, der er beskæftiget med forskning og udviklingsarbejde, undervisning eller har ledelsesansvar. Begge årgange, Forskning og udviklingsarbejde Undervisning Ledelsesansvar Antal svar = 100 pct. (297) (39) (38) (101) (119) 13

14 Tabel 3.4.b viser, hvordan de 54 procent af de beskæftigede ph.d.er, som underviser i deres job, er fordelt på uddannelsesinstitutioner. To tredjedele af de ph.d.er, der underviser, underviser på et universitet. Tabel 3.4.b. Beskæftigede ph.d.er der underviser opdelt på uddannelsesinstitution. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Universitet Anden videregående uddannelsesinstitution Professionshøjskole Gymnasium/ungdomsuddannelse Erhvervsskole Højskole Egen kursusvirksomhed Anden uddannelsesinstitution Antal svar (159) (28) (28) (61) (42) Tabel 3.5 viser, at størstedelen af de beskæftigede ph.d.er er ansat i virksomheder/organisationer med mere end 250 ansatte. Tabel 3.5. Størrelsen på de beskæftigede ph.d.ers arbejdsplads. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Lille virksomhed (mindre end 50 ansatte) Mellemstor virksomhed ( ansatte) Stor virksomhed (mere end 250 ansatte) Antal svar (297) (39) (38) (101) (119) 3.2. Internationalisering og mobilitet Det blev undersøgt, i hvilket omfang de færdige ph.d.er fra er beskæftiget i udlandet. Andelen er gengivet i tabel 3.6 nedenfor. Disse tal skal dog læses med forbehold, da svarprocenten er 14

15 noget lavere for de ph.d.er, der har adresse i udlandet 2. Gruppen af ph.d.er, der arbejder i udlandet, må således formodes at være underrepræsenteret i undersøgelsen. Tabel 3.6 viser, at størstedelen af de færdiguddannede ph.d.er fra er beskæftiget i Danmark. Det er dog næsten en fjerdedel af de beskæftigede ph.d.er fra hovedområdet, der har job i udlandet. Og sammenlignet med de færdiguddannede kandidater fra er der relativt flere ph.d.er beskæftiget i udlandet. Tabel 3.6. Procentandel af ph.d.erne der er beskæftigede i udlandet. Begge årgange, Procentandel beskæftiget i udlandet Antal svar = 100 pct. (297) (39) (38) (101) (119) Det er videre undersøgt, hvor i Danmark de færdige ph.d.er finder beskæftigelse. Tabel 3.7 viser denne fordeling. Knap to tredjedele af ph.d.erne finder beskæftigelse i Aarhus og den østlige del af Midtjylland, mens hver syvende er ansat i den øvrige del af Jylland, og lidt flere, 15 procent, er beskæftiget i Storkøbenhavn. Sammenlignes disse tal med resultaterne fra kandidatundersøgelsen (jf. Rapport for kandidatdimittender), så ses det, at ph.d.erne er mindre mobile indenfor landets Tabel 3.7. Ph.d.er beskæftiget i Danmark fordelt på region. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Storkøbenhavn Sjælland og øer Fyn Aarhus og den østlige del af Midtjylland Øvrige Jylland Antal svar (256) (36) (33) (95) (92) Baseret på angivelse af arbejdspladsens postnummer. Storkøbenhavn er defineret som danske postnumre under 3000, Sjælland og øer dækker de danske postnumre mellem 3000 og 4999, Fyn er postnumrene , Aarhus og den østlige del af Midtjylland dækker postnumrene , mens Øvrige Jylland er postnumrene samt 9000 og derover. 2 Den lave svarprocent skyldes blandt andet, at der var dårligere muligheder for at kontakte ph.d.erne, idet deres kontaktdata ikke opdateres i cpr-registret, som det er tilfældet med personer bosiddende i Danmark. I forbindelse med dataindsamlingen er der dog blevet gjort en indsats for at finde aktuelle adresseoplysninger for ph.d.er, der er flyttet fra Danmark, ved manuelt at søge på nettet efter en aktuel adresse i de tilfælde, hvor den senest registrerede udenlandske adresse viste sig at være forældet (de udsendte breve kom retur med ukendt adresse ). Også for de ph.d.er med danske adresser, som viste sig at være forældede, samt for ph.d.er, for hvilke der helt manglede adresseoplysninger, blev der manuelt søgt på nettet efter en aktuel arbejds- eller privat adresse. 15

16 grænser end kandidaterne, hvor under halvdelen blev i Aarhus og den østlige del af Midtjylland. Det kan skyldes, at ph.d.erne er ældre, når de bliver færdige, og derfor allerede har stiftet familie i området Indkomstniveau Tabel 3.8 viser, indenfor hvilke intervaller ph.d.erne fra årgang 2012/13 har angivet, at deres månedlige indkomst ligger pr. 1. oktober Tabel 3.8. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede ph.d.er fra årgang 2012/13. Procentvis fordeling på hovedområder, Under kr kr kr kr kr kr Over kr Antal svar (169) (20) (21) (50) (78) Ph.d.erne fra årgang 2008/09 er ligeledes blevet bedt om at angive deres løn, og besvarelserne er gengivet i tabel 3.9 nedenfor. Som forventet viser en sammenligning af de to årgange, at længere tid på arbejdsmarkedet generelt medfører et højere lønniveau. Tabel 3.9. Den månedlige bruttoindkomst, inkl. pensionsbidrag for de beskæftigede ph.d.er fra årgang 2008/09. Procentvis fordeling på hovedområder, Under kr kr kr kr kr kr Over kr Antal svar (128) (19) (17) (51) (41) 16

17 4. Overgangen mellem forskeruddannelse og arbejdsmarked I det følgende ses på overgangen fra forskeruddannelse til arbejdsmarked. Det er afdækket vha. spørgsmål, der omhandler, hvor hurtigt ph.d.erne påbegyndte et job efter endt uddannelse, hvornår ph.d.erne begyndte at gøre sig overvejelser om job og karriere, hvordan den faglige sammenhæng mellem uddannelse og det første job har været, samt ph.d.ernes vurdering af relevansen af deres egen ph.d.-afhandling for det første job efter endt uddannelse. Desuden er der spurgt til ph.d.ernes vurdering af graden, hvormed deres uddannelse har rustet dem til arbejdslivet Ledighed inden første job Tabel 4.1 viser, hvor hurtigt de nyuddannede ph.d.er, der har fundet beskæftigelse, påbegynder deres første job efter endt uddannelse. Tallene viser, at godt halvdelen af de ph.d.er, der har fundet beskæftigelse, påbegynder et job, inden de har afsluttet forskeruddannelsen. Andre knap 40 procent finder ansættelse indenfor 3 måneder, efter de har afsluttet uddannelsen, mens kun 2 procent af ph.d.erne bruger mere end 6 måneder efter afsluttet uddannelse på at finde et job. Tabel 4.1. Hastigheden hvormed ph.d.erne, der har fundet beskæftigelse, påbegyndte deres første job efter endt uddannelse. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Business and Social Sciences Science and Før uddannelsens afslutning Mindre end 3 måneder efter uddannelsens afslutning måneder efter uddannelsens afslutning måneder efter uddannelsens afslutning Mere end 12 måneder efter uddannelsens afslutning Antal svar (312) (39) (39) (105) (129) Uddannelsens afslutning er defineret som datoen for ph.d.-forsvar. Ph.d.erne blev spurgt om, hvornår de begyndte at gøre sig overvejelser om job og karriere. Tabel 4.2 viser andelen, der har svaret i høj grad eller i nogen grad til de forskellige tidspunkter. Den største grad af karriereovervejelse finder sted undervejs i uddannelsen og umiddelbart før og efter erhvervet forskeruddannelse. 17

18 Tabel 4.2. Procentandel af ph.d.erne der i høj grad eller nogen grad gjorde sig overvejelser om job og karriere. Begge årgange, Før ph.d.-uddannelsens start Undervejs i ph.d.-uddannelsen Umiddelbart før datoen for ph.d.-forsvaret Umiddelbart efter datoen for ph.d.-forsvaret Antal svar = 100 pct. (319) (40) (39) (106) (134) Tallene angiver den andel af ph.d.erne, der har svaret 'i høj grad' eller 'i nogen grad'. Svarmulighederne var desuden 'i mindre grad' og 'slet ikke' Sammenhængen mellem forskeruddannelse og job Tabel 4.3 afspejler de færdige ph.d.ers vurdering af den faglige sammenhæng mellem deres forskeruddannelse og deres efterfølgende beskæftigelse. Det gælder kun for en lille del af ph.d.erne, at der ikke er nogen naturlig sammenhæng mellem deres forskeruddannelse og deres efterfølgende job. Tabel 4.3. Den faglige sammenhæng mellem forskeruddannelse og efterfølgende beskæftigelse. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Jobbet lå inden for uddannelsens faglige område Jobbet lå uden for uddannelsens faglige område, men krævede generelle kvalifikationer erhvervet via uddannelsen Der var ingen naturlig sammenhæng mellem uddannelsen og det efterfølgende job Antal svar (312) (39) (39) (105) (129) Tabel 4.3.a viser ph.d.ernes vurdering af, hvorvidt deres egen ph.d.-afhandling havde relevans for det første job efter endt forskeruddannelse. Knap 80 procent af ph.d.erne angiver, at deres ph.d.- afhandlings fagområde eller metode havde klar relevans for deres efterfølgende job. Omvendt angiver 14 procent ingen relevans mellem afhandling og første job. 18

19 Tabel 4.3.a. Relevans af ph.d.-afhandlingens fagområde/metode for det efterfølgende job. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. Havde relevans Havde delvis relevans Havde ikke relevans Antal svar (312) (39) (39) (105) (129) Tabel 4.4 afspejler, i hvilken grad de færdige ph.d.er mener, at forskeruddannelsen overordnet set har rustet dem til arbejdslivet. 93 procent af alle ph.d.er svarer, at uddannelsen i høj eller nogen grad har rustet dem til deres efterfølgende arbejdsliv. Stort set ingen af de færdige ph.d.er mener, at uddannelsen slet ikke har rustet dem til deres arbejdsliv. Tabel 4.4. I hvor høj grad har uddannelsen rustet de færdige ph.d.er til arbejdslivet. Begge årgange, Procentvis fordeling på hovedområder. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Antal svar (319) (40) (39) (106) (134) Ph.d.erne blev i undersøgelsen spurgt om, hvorvidt de tilegnede sig en række kvalifikationer og kompetencer i løbet af studiet, og i hvilken grad de efterfølgende har oplevet at skulle gøre brug af disse i deres arbejde. Denne sammenhæng mellem uddannelse og arbejde er illustreret grafisk i følgende kvalitets- og kompetencekort i figur 4.1, der dækker over det samlede. 19

20 I mindre grad <-----Opnået gennem uddannelsen-----> I høj grad Figur 4.1. Kvalitets- og kompetencekort for. Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen. Begge årgange, Behov i arbejdet i forhold til kompetencer opnået gennem uddannelsen Teoretisk viden inden for fagområdet Evnen til at finde relevante informationer Evnen til at tilegne sig ny viden Evnen til at arbejde selvstændigt Formidlings- og præsentationsteknik Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger Evnen til at arbejde projektorienteret Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper I mindre grad <-----Behov i arbejdet-----> I høj grad Kvalitets- og kompetencekortet viser, at størstedelen af kvalifikationerne og kompetencerne ligger omkring skrålinjen fra nederste venstre hjørne til øverste højre hjørne. Det indikerer, at de fleste af de behov, ph.d.erne oplever i deres arbejde, matches af de færdigheder, der opnås i uddannelsen. 20

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for ph.d.-dimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for ph.d.-dimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater.

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Kære kandidat fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for kandidater, der

Læs mere

Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen

Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen 1. Anden uddannelse efter BA hvis JA Afslut 2. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 3. Seneste beskæftigelse

Læs mere

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Indledning (ved telefoninterview) Goddag, det er xx fra Aarhus Universitet Jeg ringer til dig, fordi vi er i gang med at lave en

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 2007

AARHUS UNIVERSITET BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 2007 AARHUS UNIVERSITET BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 2007 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4 Formål... 4 Datagrundlag: Indsamling, metode og repræsentativitet... 4 De vigtigste resultater... 6 2. Beskæftigelsessituationen...7

Læs mere

Erhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009

Erhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009 Konklusioner I alt 673 breve er udsendt og besvarelsesprocenten er 64 %, hvilket er noget lavere end i 2008, men stadig den højeste på Universitetet. Svarprocenten blandt bachelorstuderende har været så

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2012

Beskæftigelsesrapport 2012 Beskæftigelsesrapport 2012 Konklusioner Forsat høj besvarelsesprocent, 70 % for kandidater og 77 % for ph.d.er Ph.d.-undersøgelsen: Fortsat høj beskæftigelse for ph.d.er 80 % har job enten før de bliver

Læs mere

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for ph.d.er.

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for ph.d.er. Kære ph.d.er fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for ph.d.er. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for ph.d.er, der er dimitteret

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2011

Beskæftigelsesrapport 2011 Beskæftigelsesrapport 2011 Konklusioner Forsat høj besvarelsesprocent, 74 % for kandidater og 78 % for ph.d.er Ph.d.-undersøgelsen: Fortsat høj beskæftigelse for ph.d.er alle er i job efter 5 år. 75 %

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

PhD-undersøgelsen (hvis forladt AU som PhD)

PhD-undersøgelsen (hvis forladt AU som PhD) PhD-undersøgelsen (hvis forladt AU som PhD) 1. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 2. Seneste beskæftigelse (kompetencebehov i seneste job) 3.

Læs mere

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Aarhus Universitet Beskæftigelsesundersøgelsen 2009

Aarhus Universitet Beskæftigelsesundersøgelsen 2009 Aarhus Universitet Beskæftigelsesundersøgelsen 2009 Indhold: Side 2: Indledning Side 7: Del 1: Kandidater Side 18: Del 2: Ph.d.ere Side 28: Del 3: Bachelorer Bilag: Bilag 1: Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Kære diplomingeniør fra Aarhus Universitet (herunder tidligere Ingeniørhøjskolen i Århus

Kære diplomingeniør fra Aarhus Universitet (herunder tidligere Ingeniørhøjskolen i Århus Kære diplomingeniør fra Aarhus Universitet (herunder tidligere Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA)), Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for diplomingeniører. Undersøgelsen

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 FRANSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes fortsatte karriere...6 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet

Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet KarriereCentret Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet Hjælpe med information og vejledning i overgangen fra studieliv til arbejdsliv

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen

Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen 1. Anden uddannelse efter BA hvis JA Afslut 2. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 3. Seneste beskæftigelse

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I BYGGERI OG ANLÆG AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse,

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse, Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner Tabelsamling Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Marts 2012 Carter Bloch Heidi

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009 Rapport vedr. beskæftigelsen for Finansøkonomer årgang 2007-2009 marts 2010 1. Grundlag Denne rapport redegør for beskæftigelsessituationen for finansøkonomer årgang 2007 2009 godt et halvt år efter dimissionen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2006-2008

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2006-2008 Rapport vedr. beskæftigelsen for Finansøkonomer årgang 2006-2008 oktober 2009 1. Grundlag Denne rapport redegør for beskæftigelsessituationen for finansøkonomer årgang 2006 2008 godt et år efter dimissionen

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Det vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden.

Det vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden. DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 Velkommen til dimittendundersøgelsen for Kære dimittend, Som studieleder på din akademiuddannelse fremsender jeg hermed en dimittendundersøgelse, som jeg vil opfordre

Læs mere

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER 1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER Har du afsluttende kommentarer, er du velkommen til at skrive dem nedenfor: Jeg har ikke været på arbejdsmarkedet siden endt uddannelse. Højere grad af målretning - mange ting

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer November 2008 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2005-2007 pr. 1. august 2008 Udarbejdet af: Gitte Damgaard, Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009 Rapport vedr. beskæftigelsen for Finansøkonomer årgang 2007-2009 oktober 2010 1. Grundlag Denne rapport redegør for beskæftigelsessituationen for finansøkonomer årgang 2007 2009 godt et år efter dimissionen

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆTSTEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere