Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 4. Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Slagelse og Sorø

Transkript

1 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 4 Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Slagelse og April 14

2 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesregionens jobcenternetværk 4. Netværket omfatter fem kommuner: Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Slagelse og. Oplægget beskriver de overordnede rammer på arbejdsmarkedet i de fem kommuner samt kommunernes særlige udfordringer ift. de fire ministermål for 14. Det er derfor tænkt som et input til kommunernes arbejde med beskæftigelsesplanen for 15. Samtidig kan det danne ramme for drøftelse af eventuelle samarbejdsmuligheder på tværs af de fem kommuner. Oplægget skal ses i sammenhæng med Det Regionale Beskæftigelsesråd/Beskæftigelsesregionens analyserapport for 15, som beskriver de generelle tendenser og udfordringer på arbejdsmarkedet i Østdanmark. Rådet/Beskæftigelsesregionen har besluttet at supplere analyserapporten med en nærmere belysning af tendenser og udfordringer i 6 geografisk afgrænsede områder i Østdanmark, svarende til 6 netværk af kommuner, jf. oversigt i bilag 1. Generelt er hovedparten af kommunerne i netværk 4 kendetegnet ved mindre gunstige rammevilkår end Østdanmark generelt. Det gælder især Kalundborg, Odsherred og Slagelse. Det kommer bl.a. til udtryk ved færre borgere med en kompetencegivende uddannelse, færre i beskæftigelse, højere ledighedsprocenter og generelt højere andele af befolkningen på offentlig forsørgelse end i Østdanmark. For størstedelen af kommunerne i netværket har der været et fald i beskæftigelsen i 13, og faldet er større end faldet i Østdanmark. Ledigheden har dog været faldende i alle kommunerne i netværket i løbet af det seneste år. Oplægget udpeger særlige udfordringer for kommunerne ift. ministerens fire mål for beskæftigelsesindsatsen og generelle mønstre og udviklingstræk belyses nærmere. Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen håber, at oplægget kan medvirke til at understøtte og sætte retning for den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen i 15.

3 Indholdsfortegnelse 1. UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKED I KOMMUNERNE BESKÆFTIGELSEN FORVENTES AT STIGE ANTALLET AF LEDIGE ER FALDET UDVIKLING I JOBCENTERETS MÅLGRUPPER SAMMENFATNING FLERE UNGE I UDDANNELSE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE EN DEL UNGE STARTER VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP FLERE UNGE SKAL I UDDANNELSE MANGE UNGE FRAFALDER DERES UDDANNELSE UNGE MED UDDANNELSE SKAL I JOB SAMMENFATNING DER SKAL FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION FÆRRE MODTAGER FØRTIDSPENSION HVAD KENDETEGNER TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION ETABLERINGEN AF RESSOURCEFORLØB ER BEGRÆNSET MANGE UDSATTE BORGERE HAR PASSIVE FORLØB FLEKSJOB SAMMENFATNING LANGTIDSLEDIGHED LANGTIDSLEDIGHEDEN ER FALDET LANGTIDSLEDIGHED BLANDT FORSKELLIGE GRUPPER MOBILITET ØGER JOBMULIGHEDERNE FOREBYGGENDE- OG AFHJÆLPENDE INDSATS SAMMENFATNING STYRKELSE AF VIRKSOMHEDSINDSATSEN SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE SYNLIGGØRELSE AF JOBÅBNINGER FOR DE LEDIGE DIALOG MED ARBEJDSGIVERNE SAMMENFATNING... 3

4 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet Dette oplæg retter sig mod jobcenternetværk 4. I netværket indgår fem vestsjællandske kommuner. Arbejdsmarkedet og sammensætningen af befolkningen i de vestsjællandske kommuner i netværket skaber mindre gunstige rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. I alle kommuner i netværket forventes en relativt høj andel af befolkningen at modtage permanente forsørgelsesydelser, jf. figur Desuden forventes en relativt høj andel af befolkningen at modtage midlertidige forsørgelsesydelser i alle de vestsjællandske kommuner, bortset fra. Generelt er rammevilkårene i de fem kommuner mindre gunstige end i Østdanmark som helhed. og Holbæk har dog lidt bedre rammevilkår end de øvrige kommuner i netværket. Figur 1.1: Rammevilkår i de fem kommuner Rammevilkår for midlertidig forsørgelse 15% 13% 11% 9% 7% 5% 3% Østdanmark Slagelse Holbæk Kalundborg Odsherred 3% 5% 7% 9% 11% 13% 15% Rammevilkår for permanent forsørgelse Kilde: SFI 13 og egne beregninger Anm.: Beregning af kommunernes estimerede forsørgelsestryk på baggrund af kommunens befolkningssammensætning og det lokale arbejdsmarked. Midlertidige ydelser dækker over dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp mv Befolkning og arbejdsmarked i kommunerne De mindre gunstige rammevilkår i Kalundborg, Slagelse og Odsherred kommer bl.a. til udtryk ved, at der i disse kommuner er en mindre andel af borgerne, der er i beskæftigelse, end i Østdanmark som helhed. og Holbæk har derimod begge en beskæftigelsesandel på 72 pct., hvilket stort set er på niveau med andelen i Østdanmark (71 pct.). Tabel 1.1: Befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed blandt årige Befolkning Arbejdsstyrke Beskæftigelse Ledighed Erhvervsfrekvens Beskæftigelses- Ledigheds- Antal Antal Antal frekvens Antal procent % % 7 5,3% Holbæk % % ,7% Kalundborg %. 69% ,9% Slagelse % % 2.3 6,5% Odsherred % % 87 6,5% Østdanmark % % ,8% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: årige. Befolkningen er opgjort i 4. kvartal 13. Beskæftigelse og arbejdsstyrke er opgjort for ultimo 12 (sidste uge i nov.) og ledighed er opregnede sæsonkorrigerede tal for december 13. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Slagelse og Odsherred har højere ledighed end gennemsnittet for Østdanmark, mens og Holbæk har lavere ledighed Kalundborg ligger stort set på niveau med Østdanmark. Sammensætningen af uddannelsesniveauet er nogenlunde ens på tværs af de vestsjællandske kommuner. I alle kommuner er der mellem pct. faglærte, hvilket er markant højere end 1 Forventes dækker her over SFI og KORA s beregning af, hvor mange borgere den enkelte kommune forventes at have på offentlige forsørgelsesydelser på baggrund af forholdene på det lokale arbejdsmarked og befolkningens sammensætning i den enkelte kommune. 1

5 gennemsnittet i Østdanmark på 27 pct. Samtidig har alle kommuner en lavere andel af borgere med en lang videregående uddannelse end Østdanmark som helhed. Endelig er andelen af ufaglærte stort set på niveau med andelen i Østdanmark, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2: Sammensætningen af borgernes uddannelsesniveau, 12 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 7.4 4% % 8 4% % 1. 6% Holbæk % % 1.9 4% % 1.9 4% Kalundborg % % 1.3 4% % 8 3% Slagelse % % 2. 4% % 1.4 3% Odsherred % % 6 3% 2. 12% 5 3% Østdanmark % % 73. 4% % 174. % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Uddannelse blandt årige. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Lav grad af pendling men over store afstande Borgerne i de fleste kommuner i netværket pendler i mindre grad end i andre dele af Østdanmark. Kun i pendler omtrent den samme andel af borgerne (56 pct.) som i Østdanmark, jf. tabel 1.3. Borgerne i de fem vestsjællandske kommuner har dog gennemsnitligt højere pendlingsafstande (24-29 km.) end de øvrige kommuner i Østdanmark. Det kan hænge sammen med, at der er større afstand til København end i andre dele af regionen. Sammensætningen af borgernes og virksomhedernes branchetilhør i de enkelte kommuner varierer, jf. tabel 1.4. Der er generelt tale om, at der kommer arbejdskraft udefra til Tabel 1.3: Udpendling Gns. pendlings- Udpendlingsgrad afstand 56% 29 Holbæk 45% 27 Kalundborg 35% 24 Slagelse 35% 28 Odsherred 37% 25 Østdanmark 54% 18 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Udpendlingsgraden er opgjort ultimo 12. Den gns. pendlingsafstand er opgjort ultimo 11 og måler afstand fra bopæl til arbejdssted. Pendling er opgjort for alle aldersgrupper. arbejdspladser inden for offentlig service 2, bortset fra Kalundborg. Omvendt er der i fleste kommuner udpendling til arbejdspladser inden for byggeri, handel og transport samt vidensservice. Tabel 1.4: Borgernes og virksomhederne branchetilhør, ultimo 12 Landbrug Industri Byggeri Handel og transport Vidensservice Øvrig privat service Offentlig service Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. 3% 4% % 9% % 8% % 19% 8% 6% 12% 11% 37% 43% Holbæk 2% 3% % 8% 9% 7% 21% 21% % 7% 12% 13% 36% 41% Kalundborg 3% 4% 21% 28% % 8% 18% 15% 6% 4% % % 32% 3% Slagelse 2% 2% 11% 9% 7% 6% 22% 19% 7% 5% 13% 13% 38% 45% Odsherred 3% 4% 11% 12% % % % 18% 6% 4% 11% 11% 38% 42% Østdanmark 1% 1% 8% 8% 6% 6% % % 16% 16% 13% 13% 36% 35% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Beskæftigede årige efter arbejdssted og bopæl. Vidensservice indeholder beskæftigede inden for IT og medier, finansiering og forsikring, rådgivning, forskning mv. samt reklame og øvrige erhvervsservice. Øvrig privat service udgøres af ejendomshandel og udlejning, hoteller og restauranter, rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. 2 Andelen af arbejdspladser inden for offentlig service i kommunen er større end antallet af beskæftigede i branchen, der er bosiddende i kommunen. 2

6 1.2. Beskæftigelsen forventes at stige I det seneste år er beskæftigelsen kun faldet svagt i Østdanmark, men faldet i kommunerne i netværket er større end i Østdanmark. Holbæk, Slagelse og Odsherred har haft de største fald i beskæftigelsen, mens og Kalundborg har haft et mindre men dog stadig betydeligt beskæftigelsesfald. På baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets (ØIM) prognoser forventes stigende beskæftigelse i kommunerne i netværket på,8-1,2 pct. i de kommende år. Det er lavere end den forventede udvikling i Østdanmark. Tabel 1.5: Den aktuelle og forventede udvikling i beskæftigelsen, ultimo 12-ultimo 15 Antal beskæftigede vis udvikling Ultimo Ultimo Ultimo Ult. 12- Ult ult. 13 ult ,% 1,2% Holbæk ,1% 1,2% Kalundborg ,4%,8% Slagelse ,% 1,1% Odsherred ,7% 1,1% Østdanmark ,3% 1,3% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Udviklingen fra er antaget at være identisk med udviklingen i fuldtidslønmodtagerbeskæftigelsen fra 4. kvt. 12 til 4. kvt. 13. Ultimo 15 er baseret på den forventede udvikling i brancher i Østdanmark (skalering af ØIM s prognose for udviklingen på landsplan). Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikkeafrundede tal Antallet af ledige er faldet I 13 er ledigheden faldet i de fleste kommuner i Østdanmark. Det gælder også for de vestsjællandske kommuner. I alle kommuner har faldet i ledigheden desuden været kraftigere end i Østdanmark som helhed i Holbæk, Slagelse og Odsherred er ledigheden faldet med pct., jf. tabel 1.6. Tabel 1.6: Den aktuelle og forventede udvikling i ledigheden, ultimo 12-ultimo 15 vis udvikling fordelt på uddannelse, Ult. 12- ult.13 Antal fuldtidsledige vis udvikling Ultimo Ultimo Ult. 12- Ult. 13- Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU ult. 13 ult. 15-8% -11% -21% -16% 59% % -% Holbæk -5% -7% -% -24% -17% % -% Kalundborg -3% -19% -24% -23% 6% % -% Slagelse -17% -11% -32% -26% 32% % -% Odsherred -% -11% 8% -18% 7% % -% Østdanmark -6% -9% -8% -6% -5% % -9% Kilde: Danmarks Statistik, DST s forskningsservice, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Antal fuldtidsledige i 12 og 13 er gennemsnittet af fuldtidsledige i månederne oktober, november og december fra DST. Ultimo 15 er på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets fremskrivning. Udviklingen fordelt på uddannelse er pba. DST s forskningsservice og viser udviklingen i antal fuldtidsledige fra oktober Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Alle uddannelsesgrupper i Østdanmark har haft et fald i ledigheden, mens ledigheden i kommunerne i netværket bortset fra Holbæk - er steget for borgere med en lang videregående uddannelse. Generelt har kommunerne i netværket haft de største ledighedsfald blandt borgere med kort eller mellemlang videregående uddannelse samt pæne ledighedsfald blandt faglærte borgere. Slagelse og Odsherred har desuden haft kraftige fald i ledigheden blandt ufaglærte. Odsherred har som den eneste kommune i netværket oplevet en stigende ledighed for borgere med en kort videregående uddannelse. 3

7 Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) forventes ledigheden at falde yderligere frem mod udgangen af 15. I hele Østdanmark forventes ledigheden at falde med ca. 9 pct., og de positive takter forventes også at gælde for kommunerne i netværket. Varierende ledighedsprocenter i netværket Ledighedsprocenten varierer i de vestsjællandske kommuner. Kalundborg, Slagelse og Odsherred har på trods af store ledighedsfald det seneste år højere ledighed end Østdanmark, jf. tabel 1.7. og Holbæk har derimod lavere ledighed. De ufaglærte er i højere grad ramt af ledighed end de øvrige uddannelsesgrupper. Ledighedsprocenten er således højest blandt de ufaglærte i alle kommunerne. De nyuddannede unge har det fortsat svært på arbejdsmarkedet. Der uddannes stadig flere unge i Østdanmark, og efterspørgslen er ikke steget i takt med, at der er kommet flere nyuddannede ud på arbejdsmarkedet 3. Dimittend-problematikken gør sig også gældende i Vestsjælland, og kommunerne i netværket har en ledighed blandt nyuddannede på ca. samme niveau som Østdanmark. har den højeste ledighed blandt nyuddannede (13 pct.). Tabel 1.7: Ledighedsprocenten fordelt efter uddannelse, oktober 13 Ufaglært Faglært Alle ledige KVU Kilde: DST s forskningsservice, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Den samlede ledighedsprocent er opregnede sæsonkorrigerede tal for december 13 fra DST, mens de øvrige tal er faktiske opgørelser for fuldtidsledige pba. DST s forskningsservice i oktober 13. en er beregnet ud fra arbejdsstyrken for den enkelte uddannelsesgruppe. Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet en uddannelse i perioden oktober 11 til oktober 13. MVU LVU I alt Nyuddannede Antal Ledige 7,3 5, 4, 2,9 3,5 5, , Holbæk 6,6 4,9 3, 2,3 2,3 4,7 116,6 Kalundborg 9,8 4,6 3,5 3, 2,4 5, ,1 Slagelse 9,5 6,1 3,9 3, 3,7 6, ,9 Odsherred 8, 5,2 5,3 3,2 3,4 6,5 38,6 Østdanmark 7,9 5,5 4,6 4,1 3,7 5, ,3 De nyuddannedes særlige problemer indikerer, at beskæftigelsesindsatsen med fordel kan have fokus på at møde de nyuddannede med en tidlig og jobrettet indsats, der hjælper gruppen ind på arbejdsmarkedet. Mange jobåbninger i Østdanmark Det danske arbejdsmarked er både under høj- og lavkonjunktur kendetegnet ved mange jobåbninger. I Østdanmark opstod der 337. jobåbninger i 12. Det betyder, at der er næsten 2 jobåbninger for hver ledighedsberørt person. Figur 1.2: Antal jobåbninger og antal jobåbninger per ledighedsberørt, sep. 11- sep. 12 I netværkets kommuner var der i 12 godt 26. jobåbninger. Derudover har mange af borgerne i kommunerne adgang til en del af de hhv. 22. og 31. jobåbninger i Sydsjælland og Midtsjælland samt godt. jobåbninger i Storkøbenhavn. Udnyttelsen af jobåbningerne kræver, at de Kilde: DST s forskningsservice (beskæftigelse for lønmodtagere og DREAM) og egne beregninger 3 Kilde: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 15, januar 14. 4

8 ledige er mobile både fagligt og geografisk og dermed er åbne for pendling, brancheskift eller skift af jobfunktion. Ift. pendling har kommunerne i netværket en særlig udfordring, da en mindre andel af borgerne i netværkets kommuner bortset fra pendler ud af kommunen for at arbejde. Samtidig er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at gøre jobåbningerne synlige for de ledige Udvikling i jobcenterets målgrupper Antallet af årige på offentlige forsørgelsesydelser er faldet i løbet af det seneste år i Østdanmark, og det samme gælder for kommunerne i netværket. Udviklingen er drevet af et fald i antallet af dagpengemodtagere samt et fald i antallet af sygedagpengemodtagere, jf. tabel 1.8. Samtidig er der sket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, hvilket blandt andet skyldes, at et stigende antal dagpengemodtagere er overgået til kontanthjælp (inkl. særlig uddannelsesydelse) efter udløb af dagpengeretten. Især Kalundborg og Slagelse har haft en stor stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i forhold til de øvrige kommuner i netværket. Tabel 1.8: Antal offentligt forsørgede i december 13 og udviklingen ift. året før vis udvikling i jobcenterets målgrupper, ult. 12- ult. 13 Offentligt forsørgede Andel af årige ult. 13 A-dagpenghjælpengydelsdering Kontant- Sygedag- Ledigheds- Revali- Førtids- Antal Fleksjob pension ult % 9% -9% 4% 2% % -4% ,4% -4% Holbæk -22% 6% -12% % 6% 1% -4% 8. 19,1% -4% Kalundborg -36% 14% -11% 13% -6% 8% -3% ,4% -4% Slagelse -36% 12% -21% 19% -14% -3% -2% 9.8,3% -7% Odsherred -22% 6% -15% 11% -33% 15% -4% ,7% -4% Østdanmark -25% 11% -13% 9% -12% 5% -4% ,6% -5% Ult. 12- ult. 13 Kilde: Danmarks Statistik, jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Opgjort for fuldtidspersoner. De offentligt forsørgede er modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse, sygedagpenge, revalidering, forrevalidering, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceydelse, og førtidspension. Opgørelserne af offentligt forsørgede er fra december, dog er sygedagpenge og særlig uddannelsesydelse opgjort for november pga. efterregistreringer i nyeste data. Kontanthjælp er inklusiv særlig uddannelsesydelse. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Alle kommunerne i netværket har desuden haft en stigning i antallet af ledighedsydelsesmodtagere 4. Der er generelt tale om, at flere borgere i de vestsjællandske kommuner modtager offentlig forsørgelse end i Østdanmark som helhed (17 pct.), jf. tabel 1.8. Andelen er særligt høj i Odsherred, hvor hver fjerde borger er på offentlig forsørgelse. Kommunerne varierer dog med hensyn til, hvordan deres forsørgelsestryk er i forhold til forventningen på baggrund af rammevilkårene og det gælder både for midlertidige og permanente ydelser, jf. figur 1.3. Figur 1.3: Forsørgelsestryk ift. rammevilkår, 13 Midlertidig forsørgelse ift. rammevilkår(pct.) Slagelse Østdanmark Holbæk Kilde: SFI 13 og egne beregninger Odsherred Kalundborg Permanent forsørgelse ift. rammevilkår (pct.) 4 Her skal man dog være opmærksom på, at en del af stigningen kan skyldes, at kontanthjælpsmodtagere, der er visiteret til fleksjob, nu også modtager ledighedsydelse tidligere fik de kontanthjælp. 5

9 og Odsherred ligger dårligere end forventet, mens Slagelse og Holbæk ligger bedre end forventet ift. rammevilkårene. I Kalundborg modtager flere borgere end forventet permanente forsørgelsesydelser i forhold til rammevilkårene i kommunen. Mange offentlig forsørgede afgår til job eller uddannelse Dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere er tættere på arbejdsmarkedet end de øvrige målgrupper, og der er således også en del i disse to grupper, der kommer i job eller uddannelse, jf. tabel 1.9. Det gælder især for jobklare kontanthjælpsmodtagere, hvor mellem pct. af borgerne i kommunerne i netværket bliver selvforsørgende. Blandt dagpenge- og sygedagpengemodtagere afgår mellem 7-77 pct. til selvforsørgelse. Tabel 1.9: Efterfølgende forsørgelse for afgang, 13 DGP KTH1 SDP Antal Selvforsørgende Off. forsørg. Antal Selvforsørgende Off. forsørg. Antal Selvforsørgende Off. forsørg % 23% % 8% % 27% Holbæk % 23% % 9% % 29% Kalundborg % 27% 7 89% 11% % 3% Slagelse % 26% % 8% % 3% Odsherred % 25% % 8% % 24% Østdanmark % 24% % 9% % 28% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Årlig afgang i perioden fra uge til uge Hver person tæller med højst en tilgang til hver ydelse. Afgang er defineret som mindst 4 uger i ny forsørgelsessituation (ydelse, job mv.). Særlig uddannelsesydelse er slået sammen med kontanthjælp. Personer der dør eller som ikke længere er bosiddende i Danmark indgår ikke i målingen. 6

10 1.5. Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentlige pointer om udviklingen på arbejdsmarkedet i de fem kommuner i netværket. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i kommunerne i netværket Kommunerne i netværket har generelt mindre gunstige rammevilkår end Østdanmark som helhed. og Holbæk har dog lidt bedre rammevilkår end de øvrige kommuner i netværket. De forskellige rammevilkår kommer til udtryk ved: Kalundborg, Slagelse og Odsherred har lavere beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser end gennemsnittet for Østdanmark, mens og Holbæk ligger nogenlunde på niveau med gennemsnittet Der er lidt lavere uddannelsesniveau i Kalundborg, Slagelse og Odsherred Slagelse og Odsherred har højere ledighedsprocenter Alle kommunerne i netværket har en højere andel på offentlig forsørgelse end Østdanmark Alle kommuner i netværket har haft et fald i beskæftigelsen i det seneste år og faldet er større end i Østdanmark. Kommunerne i netværket har haft faldende ledighed i det seneste år, og faldet er større end i Østdanmark. Især Holbæk, Slagelse og Odsherred har haft store fald i ledigheden (14-17 pct.) i forhold til Østdanmark (6 pct.). Dynamikken på arbejdsmarkedet betyder, at der løbende opstår jobåbninger på arbejdsmarkedet. I netværkets kommuner var der i 12 godt 26. jobåbninger. Alle kommuner i netværket pendler længere (24-29 km) end gennemsnittet i Østdanmark (18 km.), hvilket skal ses i lyset af kommunernes afstand til København. Borgerne udpendler dog i mindre grad end i Østdanmark generelt, bortset fra. 7

11 2. Flere unge i uddannelse Beskæftigelsesministerens første mål for 14 er at få flere unge i uddannelse: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 2.1. Unge på offentlig forsørgelse Inden for det seneste år har antallet af offentligt forsørgede unge været nogenlunde konstant i Østdanmark på omkring 45. personer. I Østdanmark modtager godt 9 pct. af alle unge mellem 16 og 29 år offentlig forsørgelse. Forsørgelsestrykket varierer i de enkelte kommuner i netværket, men alle kommuner har en højere andel af unge på offentlig forsørgelse end Østdanmark som helhed. Holbæk, Slagelse og har de laveste andele af unge på offentlig forsørgelse i netværket (ca pct.), mens andelen i Kalundborg og Odsherred ligger på pct., jf. figur 2.1. Figur 2.1: Andelen af unge, der modtager offentlig forsørgelse i december 13 fordelt på alder ,8 5,5 5,6 6,2 6,8 7,5 Holbæk 12,5 13,1 Slagelse 5,6 16,6 9,4,2 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort for fuldtidspersoner og ift. hele gruppen af årige. 7,2 Kalundborg år år 18,1 8, Odsherred 9,3 4,8 4,5 Østdanmark I alle kommuner i netværket udgør de årige den største andel af de offentligt forsørgede unge, mens der i Østdanmark er en lille overvægt af de årige på offentlig forsørgelse, jf. figur 2.1. Nye målgrupper i ungeindsatsen Kontanthjælpsreformen betyder nye målgrupper i ungeindsatsen. Alle ufaglærte unge under 3 år vil fremover modtage uddannelseshjælp. De unge, der forventes at kunne påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse inden for et år, skal fremover visiteres som uddannelsesparate. Unge, der som følge af sociale, psykiske eller fysiske udfordringer har brug for en langsigtet tværfaglig indsats for at komme i uddannelse, skal visiteres som aktivitetsparate. Tabel 2.1: Forventet sammensætning af unge på dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, okt. 13 I alt Dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp 45 26% 7% 68% Holbæk 1. 28% 5% 67% Kalundborg 9 22% 5% 73% Slagelse % 4% 66% Odsherred 58 22% 3% 76% Østdanmark % 4% 6% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Antal unge årige, der har været på kontanthjælp eller dagpenge i minimum 1 uge i oktober 13. Unge på uddannelseshjælp er ufaglærte kontanthjælpsmodtagere. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Generelt er der tale om, at unge på uddannelseshjælp forventes at udgøre en større andel i kommunerne i netværket end i Østdanmark. De unge på uddannelseshjælp forventes især at udgøre en stor del af målgruppen i Kalundborg og Odsherred. 8

12 Derudover er det kendetegnende for kommunerne i netværket, at unge dagpengemodtagere udgør en mindre del af målgruppen end i Østdanmark En del unge starter voksenlivet på kontanthjælp Mange unge starter voksenlivet på kontanthjælp. I Østdanmark er det hver tiende ung, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet. Generelt er der en høj andel af unge med tidlig kontanthjælpsdebut i kommunerne i netværket, jf. figur 2.2. Der er dog forskel på omfanget af udfordringerne med 18-årsdebutanter. I Holbæk,, Kalundborg og Slagelse starter 9-14 pct. af de unge tidligt på kontanthjælp, mens det i Odsherred gælder hele 21 pct. 18-årsdebutanterne i kontanthjælpssystemet har en særlig problemstilling, fordi de i langt mindre grad end andre unge kommer i uddannelse eller job i stedet får de ofte lange forløb på offentlig forsørgelse. Figur 2.2: Debutanter på kontanthjælp som 18- årige, Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger Anm.: Andel af unge, der starter på kontanthjælp, før de fylder 19 år i perioden fra 4. kvartal 12 til 3. kvartal 13 i pct. af 18-årige primo 13 I Østdanmark modtager 44 pct. af 18-årsdebutanterne offentlig forsørgelse som 23-årige. Til sammenligning gælder det kun pct. af de unge, der ikke debuterer tidligt på kontanthjælp, jf. tabel Holbæk Kalundborg Slagelse 21 Odsherred Østdanmark Blandt kommunerne i netværket er 42-6 pct. af 18-årsdebutanterne fortsat på offentlig forsørgelse som 23-årige. Andelen er højest i og Kalundborg og lavest i Odsherred. Odsherred har således en markant større andel 18-årsdebutanter end de øvrige kommuner, men en mindre andel er fortsat på offentlig forsørgelse som 23-årig. For at reducere andelen af unge, der får lange forløb på kontanthjælp og havner i en situation langt fra arbejdsmarkedet, er det centralt, at de kommunale forvaltninger identificerer og møder gruppen af 18-års debutanter med en tidlig tværfaglig indsats, både før og efter de kommer ind i kontanthjælpssystemet. Tabel 2.2: Andelen af de aktuelt 23-årige fordelt efter om de debuterede på kontanthjælp før de fyldte 19 år opgjort ultimo oktober 13 Unge på kontanthjælp som 18-årige Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Unge uden tidlig kontanthjælpsdebut Job/ selvforsørgelse Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: 23-årige i oktober 13 fordelt efter forsørgelsessituation og eventuel tidlig debut i kontanthjælpssystemet. Bopæl er opgjort ultimo 8, dvs. ved tidspunktet for evt. tidlig kontanthjælpsdebut. Uddannelse Offentlig forsørgelse 19% 28% 53% 37% 5% 13% Holbæk 18% 36% 45% 4% 47% 13% Kalundborg 22% 18% 6% 44% 4% 16% Slagelse 21% 32% 47% 39% 5% 11% Odsherred 35% 23% 42% 45% 46% 9% Østdanmark 32% 25% 44% 4% 5% % 9

13 2.3. Flere unge skal i uddannelse I Østdanmark starter stadig flere unge på en uddannelse. Det er dog fortsat kun hver 6. af de ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der starter uddannelse i Østdanmark, jf. tabel 2.3. I de enkelte kommuner i netværket varierer andelen af ufaglærte unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der starter i uddannelse, fra 13 pct. i Odsherred til 19 pct. i. Generelt er der en større andel af de årige, der starter uddannelse end de årige. Det afspejler bl.a., at de unge under 25 år er blevet mødt tidligt med et pålæg fra jobcentrene om at gå i uddannelse. Tabel 2.3: Andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt uddannelse i 12, fordelt på ydelse og alder Dagpenge Kontanthjælp år år Gns. 16% % 22% 14% 19% Holbæk 13% 17% % 11% 16% Kalundborg 14% 18% 21% 11% 17% Slagelse 14% 17% 21% 9% 16% Odsherred % 15% 17% 7% 13% Østdanmark 12% 18% 21% % 17% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andel af ufaglærte årige unge, der har været dagpengeeller kontanthjælpsmodtagere i minimum 1 uge i september 11, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse. Ligeledes er der en større andel af de ufaglærte unge på kontanthjælp, der starter uddannelse end blandt dagpengemodtagerne. Antallet af unge, der går i uddannelse må forventes at stige fremadrettet, da kontanthjælpsreformen udvider målgruppen for uddannelsesindsats. Reformen betyder, at der fremover skal gives uddannelsespålæg og en uddannelsesfremmende indsats til alle unge kontanthjælpsmodtagere under 3 år uanset afstand til arbejdsmarkedet. Ser man på de ufaglærte unge i Østdanmark, der er påbegyndt en uddannelse, startede over halvdelen på en forberedende uddannelse, mens hver fjerde påbegyndte et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. Godt hver femte af de påbegyndte uddannelser er en videregående uddannelse, jf. figur Figur 2.3: Uddannelsestype blandt ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt uddannelse i Holbæk Kalundborg Forberedende udd. Videregående udd. Slagelse Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Ufaglærte årige unge, der har været dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i minimum 1 uge i september 11, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse. Odsherred Østdanmark Erhvervsudd., hovedforløb Alle kommunerne i netværket har en lavere andel af unge, der påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse, end gennemsnittet i Østdanmark. I Holbæk og Kalundborg påbegynder 44 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det i Odsherred kun er 35 pct. 5 Forberedende uddannelse dækker over grundskolen, almene gymnasiale uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser samt erhvervsfaglige grundforløb.

14 2.4. Mange unge frafalder deres uddannelse Over de seneste år er andelen af unge, der frafalder deres uddannelse, faldet svagt 6. Der er dog fortsat mange unge, der ikke formår at gennemføre deres påbegyndte uddannelse. Knap hver tredje af de ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp i Østdanmark frafalder deres uddannelse i løbet af det første år 7. Frafaldet er større på de forberedende uddannelser end på de kompetencegivende uddannelser. Hele 43 pct. af de unge i Østdanmark, der starter på en forberedende uddannelse, afbryder uddannelsen inden for et år, jf. figur 2.4. Det høje frafald på de forberedende uddannelser er især drevet af et højt frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Frafaldet fra de forberedende uddannelser varierer i de enkelte kommuner i netværket og spænder fra 38 pct. i Holbæk til 48 pct. i. Ligeledes er der variation i frafaldet på de kompetencegivende uddannelser, jf. figur 2.4. Her varierer andelen fra 7 pct. i til 24 pct. i Slagelse. Selvom frafaldet i flere kommuner er lavere end tidligere, er det dog fortsat meget højt blandt de offentligt forsørgede unge. Det kan skyldes, at mange af de unge har uddannelsesbarrierer eller har svært ved at vælge den rigtige uddannelse. Uddannelsesfrafald kan bl.a. modvirkes i den forberedende indsats. Det er derfor vigtigt med et stærkt fokus på vejledning og forberedelse af de unge, før de lægger sig fast på et uddannelsesvalg. Derudover er der behov for, at de forskellige aktører uddannelsesinstitutioner, UU, jobcentrene, øvrige forvaltninger mv. - indgår i et tæt samarbejde om indsatsen for de unge Unge med uddannelse skal i job Figur 2.4: Andelen af unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der frafalder deres uddannelse inden for et år Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andelen af ufaglærte årige unge der frafalder deres uddannelse inden for et år. Opgjort for unge der har påbegyndt uddannelse i perioden oktober til september 11 og som har været på kontanthjælp eller dagpenge 3 måneder før uddannelsesstart. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. De nyuddannede har særligt svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og har svært ved at konkurrere om ledige jobs med mere erfarne lønmodtagere. I Østdanmark er ca. 19 pct. af de nyuddannede unge ledige et år efter dimission, mens ledigheden blandt de øvrige uddannede unge er på pct., jf. figur 2.5. Blandt kommunerne i netværket har nyuddannede unge også en overledighed i forhold til andre grupper. Ledigheden spænder fra 16 pct. i Kalundborg til 23 pct. i Odsherred. Holbæk 12 Odsherred 18 Kalundborg Forberedende uddannelse 11 Slagelse Østdanmark Kompetencegivende uddannelse 6 Kilde: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 15, januar Kilde: Uddannelsesinstitutionernes registreringssystem. 11

15 Figur 2.5: Ledigheden i 12/13 blandt nyuddannede og øvrige uddannede unge Kalundborg 11 Holbæk Nyuddannede Kilde: DST s Forskningsservice og egne beregninger Anm.: Ledige i procent af arbejdsstyrken. Selvstændige indgår ikke i arbejdsstyrken (ledige + lønmodtagere). Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet deres uddannelse i perioden medio 11 til medio 12. Ledigheden blandt nyuddannede er målt et år efter afslutningen af deres uddannelse. Ledigheden blandt øvrige uddannede er målt i oktober Slagelse Odsherred Øvrige uddannede 19 Østdanmark Figur 2.6: Andel af uddannede unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der går i job Odsherred 36 Kalundborg 39 Slagelse Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger Anm.: Andel af uddannede årige unge, der er på kontanthjælp eller dagpenge i fire sammenhængende uger i 12, som er i job et halvt år senere. Bemærk at der i Odsherred måles på 15 unge Holbæk 43 Østdanmark Den høje ledighed blandt nyuddannede i de fleste af kommunerne viser, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal have fokus på en tidlig indsats, der kan hjælpe de uddannede ledige ind på arbejdsmarkedet. Blandt kommunerne i netværket varierer det betydeligt i hvor høj grad, det lykkes at få de ledige uddannede i job. I Odsherred er det kun hver tiende af de uddannede unge, der går i job, mens det i og Holbæk er pct. af de uddannede unge, jf. figur 2.6. Der er dog tale om få personer i de enkelte kommuner. I Østdanmark generelt er det 43 pct. af de ledige uddannede unge, der går i job. 12

16 2.6. Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen i og indsatsen for de unge på offentlige forsørgelse i de fem kommuner i netværket. Rammerne for og resultaterne af ungeindsatsen i kommunerne i netværket: Andelen af unge på offentlig forsørgelse varierer betragteligt mellem kommunerne i netværket fra 11,8 pct. i Holbæk til 18,1 pct. i Odsherred. I alle kommuner i netværket udgør de årige den største andel i Østdanmark udgør de årige den største andel. Unge på uddannelseshjælp forventes at udgøre en stor andel af målgruppen blandt kommunerne i netværket (66-76 pct.) i forhold til niveauet i Østdanmark (6 pct.). De fleste kommuner i netværket har en relativt høj andel af unge (13-21 pct.), der debuterer tidligt på kontanthjælp i forhold til Østdanmark ( pct.). Kun Holbæk ligger lavere (9 pct.). Alle kommuner i netværket har et potentiale for at øge andelen af unge, der går i uddannelse. er den kommune i netværket, hvor flest unge på dagpenge eller kontanthjælp starter uddannelse (19 pct.). Mange unge frafalder fortsat deres uddannelse. Frafaldet er størst på de forberedende uddannelser. I Slagelse og frafalder en større andel af de unge deres forberedende uddannelse end i Østdanmark som helhed. Der er generelt højere ledighed blandt nyuddannede end blandt øvrige uddannede unge. Kalundborg og Holbæk har dog en lavere ledighed blandt nyuddannede end gennemsnittet for Østdanmark. Perspektiver for indsatsen i kommunerne i netværket: Alle kommunerne i netværket har en udfordring i forhold til at få flere ufaglærte unge på offentlig forsørgelse i uddannelse. Kommunerne har generelt et højt frafald fra de påbegyndte uddannelser. Det peger på, at der er potentialer i at styrke uddannelsesvejledningen for de offentligt forsørgede unge, så flere vælger rigtigt og færre frafalder deres uddannelse. Samtidig kan aktørerne i ungeindsatsen med fordel samarbejde om at styrke fastholdelsesindsatsen yderligere. Unge der ikke er uddannelsesparate skal gøres klar til uddannelse, bl.a. via FVU, mentor og brobygningsforløb. En del unge i kommunerne i netværket får lange forløb på kontanthjælp i en tidlig alder i forhold til gennemsnittet i Østdanmark. Det er derfor centralt, at de kommunale forvaltninger identificerer og møder gruppen af 18-års debutanter med en tværfaglig indsats både før og efter de kommer ind i kontanthjælpssystemet. En del nyuddannede har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal derfor understøtte denne gruppe i at komme i job. 13

17 3. Der skal færre på førtidspension Ministerens andet mål for 14 er at reducere tilgangen af borgere til førtidspension: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension "Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres." 3.1. Færre modtager førtidspension I 13 har kommunerne været i gang med at implementere reformen af førtidspension og fleksjob, der sigter på at give udsatte grupper på arbejdsmarkedet tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilgangen til førtidspension er faldet i de seneste år, og reformen har betydet, at tilkendelsen af førtidspension er faldet yderligere i stort set alle de østdanske kommuner. Der er dog variation i tilkendelsesniveauet i de enkelte kommuner i netværket, jf. figur 3.1. Alle kommuner i netværket får aktuelt flere nye førtidspensionister end gennemsnittet i Østdanmark (,18 pct. af befolkningen), hvilket afspejler de mindre gunstige rammevilkår blandt kommunerne i netværket. Især Slagelse og Odsherred har en høj tilgang til førtidspension. Figur 3.1: Tilgang til førtidspension i pct. af årige, årsperioden januar 13 - december 13 Figur 3.2: Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), der modtager førtidspension, december 13 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Alle kommuner i netværket har samtidig en relativt høj andel borgere på førtidspension. I alle kommuner modtager mere end 7,4 pct. af borgerne førtidspension, mens gennemsnittet i Østdanmark er 5,5 pct. Kalundborg og Odsherred har den højeste andel af førtidspensionsmodtagere på,5-11,1 pct., jf. figur

18 3.2. Hvad kendetegner tilgangen til førtidspension Tilkendelserne til førtidspension efter reformen viser en ændret sammensætning af diagnoser som baggrund for tilkendelserne end tidligere 8. Knap halvdelen af tilkendelserne i Østdanmark skyldes kræft og hjerte- og karsygdomme, der udgør en større andel end tidligere, mens psykiske lidelser og sygdomme i bevægeapparatet udgør en mindre andel af tilkendelserne end tidligere. Ændringen i sammensætningen af diagnoser kan afspejle, at borgere med behov for førtidspension fortsat tilkendes førtidspension, mens flere borgere med andre lidelser skal have en rehabiliterende indsats frem for førtidspension. I de enkelte kommuner i netværket er der forskelle i diagnoserne, jf. figur 3.3. I Slagelse sker knap tre fjerdedele af tilkendelserne til førtidspension på baggrund af kræftdiagnoser og hjerte- og karsygdomme ( anden sygdom ). I og Odsherred er en stor andel af tilkendelserne baseret på psykiske lidelser. Det skal dog bemærkes, at der er tale om få personer i de enkelte kommuner. Figur 3.3: Nytilgangen til førtidspension, fordelt efter diagnose 1. kvt.-4. kvt Det nye mønster i diagnoserne til grund for tilkendelserne hænger sammen med, at en større andel af førtidspensionisterne i Østdanmark kommer fra sygedagpenge. Derudover tilkendes førtidspension i højere grad til personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i relativt kort tid Holbæk 47 Kalundborg Slagelse Kilde: Tal fra Ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Nytilgang efter 13-ordningen. Anden sygdom er kræft, hjertekarsygdomme og sygdomme i nervesystemet og åndedrætsorganer. Øvrige diagnoser er blandt andet medfødte misdannelser, vold, ulykker og sociale indikationer. Bemærk det lave antal observationer i nogle af kommunerne Odsherred Østdanmark Øvrige diagnoser Anden sygdom Bevægeapparatsygdomme Psykiske lidelser Figur 3.4: Tilgangen til førtidspension, fordelt på forudgående ydelse Holbæk 23 Kalundborg Slagelse Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden april-november 13. Tidspunktet for tilgangen i DREAM er baseret på ydelsesstart og adskiller sig derfor fra Ankestyrelsens opgørelser af tilkendelser til førtidspension, som anvender det forudgående tilkendelsestidspunkt. Odsherred Østdanmark Øvrige Selvforsørgende Fleksjob og ledighedsydelse Sygedagpenge Kontanthjælp Figur 3.5: Tilgangen til førtidspension, fordelt på varighed af uafbrudt offentlig forsørgelse Holbæk Kalundborg Slagelse 5 48 Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden april-november 13. Tidspunktet for tilgangen i DREAM er baseret på ydelsesstart og adskiller sig derfor fra Ankestyrelsens opgørelser af tilkendelser til førtidspension, som anvender det forudgående tilkendelsestidspunkt. Odsherred Østdanmark 4 3 Over 6 år 4-6 år 2-4 år -2 år 8 Kilde: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 15, januar Kilde: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 15, januar

19 I flere af kommunerne i netværket kommer en større andel af førtidspensionisterne fra sygedagpenge end i Østdanmark (33 pct.). Det gælder, Kalundborg og Odsherred, jf. figur 3.4. Derudover er det kendetegnende for kommunerne i netværket, bortset fra Slagelse, at andelen af nye førtidspensionister, der har modtaget offentlig forsørgelse i relativt kort tid, er større end andelen i Østdanmark, jf. figur Etableringen af ressourceforløb er begrænset Alle borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal have en aktiv og tværfaglig indsats, bl.a. i form af ressourceforløb. Men oprettelsen af ressourceforløb er meget begrænset i Østdanmark i 13, og det gælder også for kommunerne i netværket. I Odsherred (2,1 pct.) er der etableret flest ressourceforløb i forhold til antallet af borgere i risikogruppen for ressourceforløb end i de øvrige kommuner i netværket og Østdanmark generelt (,9 pct.). I og Kalundborg er der etableret relativt færrest ressourceforløb, jf. figur 3.6. Den begrænsede tilgang til ressourceforløb skal ses i lyset af, at det er en omfattende reform, og kommunerne fortsat er i en implementeringsfase. En af de helt centrale udfordringer for indsatsen i 14 og 15 bliver derfor at styrke mulighederne for etablering af ressourceforløb eller sikre en tilsvarende tværfaglig indsats for de udsatte kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Figur 3.6: Antal ressourceforløb og antal ressourceforløb ift. antallet af modtagere af sygedagpenge og kontanthjælp match 2 og 3, dec. 13 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 3.4. Mange udsatte borgere har passive forløb Det lave antal ressourceforløb og faldet i tilkendelsen til førtidspension indebærer en risiko for, at de mest udsatte borgere får passive forløb på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse uden en tilstrækkelig aktiv og tværfaglig indsats. På den baggrund er det en udfordring, at mange af de mest udsatte borgere i Østdanmark og i kommunerne i netværket ikke modtager en aktiv indsats efter LAB-Loven. Der kan dog være iværksat sociale eller sundhedsrettede tilbud. Tabel 3.1: Andel af udsatte midlertidigt offentligt forsørgede, der ikke har modtaget et tilbud efter LABloven det seneste år, november 13 Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse I alt Passiv I alt Passiv I alt Passiv % 18 11% 74 31% Holbæk % 37 38% % Kalundborg % 59 32% 99 23% Slagelse % 4 37% 76 25% Odsherred % 35 3% 75 33% Østdanmark % % % Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgørelsen omfatter ikke-jobklare modtagere af kontanthjælp og ledighedsydelse med over 1 års uafbrudt forsørgelse og alle sygedagpengemodtagere med over 1 års uafbrudte sygedagpenge, ekskl. sygedagpengemodtagere med delvis raskmelding i forløbet. Der er målt på eventuel deltagelse i tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsespolitik (dvs. vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskudsforløb). 16

20 Generelt er det dog kendetegnende for kommunerne i netværket, at andelen af udsatte borgere, der ikke har modtaget et tilbud efter LAB-loven det seneste år, er lavere end andelen i Østdanmark. Det gælder for både udsatte modtagere af sygedagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp bortset fra kontanthjælpsmodtagere i Slagelse, jf. tabel 3.1. I de enkelte kommuner i netværket er det mellem pct. af de svage kontanthjælpsmodtagere, der ikke har modtaget et tilbud efter LAB-loven i løbet af det seneste år. Blandt sygedagpengemodtagerne varierer andelen betydeligt og spænder mellem 3-38 pct. For modtagere af ledighedsydelse er det mellem pct. af borgerne, der ikke har modtaget en aktiv indsats efter LAB-Loven det seneste år, jf. tabel 3.1. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på en aktiv indsats over for risikogrupperne for førtidspension, der kan sikre, at sygedagpenge-, kontanthjælps- og ledighedsydelsesmodtagere ikke får lange perioder uden for arbejdsmarkedet. Samtidig er det vigtigt med et fokus på at tilrettelægge en tidlig og forebyggende indsats, der sigter på at fastholde borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt kommunerne i netværket er der tale om godt hver tredje af de nye udsatte borgere har modtaget en tidlig aktiv indsats efter LAB-loven, jf. tabel 3.2, hvilket stort set svarer til niveauet i Østdanmark. Det er kendetegnende for Østdanmark generelt og især for kommunerne i netværket, at de udsatte kontanthjælpsmodtagere i højere grad modtager en aktiv tidlig indsats end de øvrige udsatte grupper. I Odsherred mødes over halvdelen af de nye udsatte kontanthjælpsmodtagere med en tidlig indsats, mens andelen er lidt lavere i de øvrige kommuner. I Kalundborg mødes en større andel af de nye sygedagpengemodtagere med en tidlig indsats end gennemsnittet i Østdanmark, mens de andre kommuner ligger under niveauet for Østdanmark. Blandt de nye modtagere af ledighedsydelse mødes flere med en tidlig indsats i kommunerne i netværket end gennemsnittet i Østdanmark, bortset fra Holbæk Fleksjob Tabel 3.2: Andel af nye ikke-jobklare modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelsen, som har modtaget tidlig indsats, 13 Kontanthjælpengydelse Sygedag- Ledigheds- I alt 4% 27% 47% 33% Holbæk 44% 26% 22% 35% Kalundborg 4% 31% 38% 36% Slagelse 41% 25% 27% 34% Odsherred 51% 21% 39% 37% Østdanmark 37% 28% 26% 33% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Nye ydelsesmodtagere i perioden september 12 til august 13. Tidlig indsats angiver, at første aktiveringstilbud er afgivet inden for 13 uger efter ydelsesstart. I løbet af det seneste år har der været store forskelle i udviklingen i antallet af nye fleksjobbere blandt kommunerne i netværket. Kalundborg og Odsherred har haft en stigning i tilgangen til fleksjob i 13, mens niveauet i Østdanmark generelt er uændret., Holbæk og Slagelse har derimod haft et fald i løbet af 13. Især Slagelse har haft et markant fald i tilgangen til fleksjob, jf. tabel

21 Tabel 3.3: Tilgangen til fleksjob i 13, fordelt på forudgående ydelse samt udviklingen i tilgangen til fleksjob fra året før Tilgang til fleksjob i jan. - nov. vis udvikling Ledighedsprocent for fleksjobvisiterede Udv Tilgang til fleksjob i jan. - nov. 13 fordelt på ydelse Sygedagpenge, Selvforsørgelse inkl. udd kontanthjælp, revalidering mv. Ledighedsydelse % 25% 65% % 21% Holbæk 11% 8% 82% % % Kalundborg 7% 18% 75% % 33% Slagelse % 17% 63% % 18% Odsherred 6% 11% 84% % 21% Østdanmark 11% 13% 76% % 25% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Omfatter personer, som er skiftet til fleksjob efter en periode på mindst 4 uger uden fleksjob i perioden januar til november 13. Ledighedsprocenten for fleksjobvisiterede er opgjort december 13. Blandt de nye fleksjobbere i Østdanmark kommer størstedelen fra ledighedsydelse. Der er dog forskelle blandt kommunerne i netværket, jf. tabel 3.3. I og Slagelse kommer en mindre andel af de nye fleksjobbere fra ledighedsydelse end gennemsnittet i Østdanmark. Derudover adskiller Slagelse sig fra de øvrige kommuner i netværket ved, at en stor andel af de nye fleksjobbere kommer fra selvforsørgelse mv. Der er fortsat et stort behov for, at jobcentrene bidrager til, at flere finder et fleksjob. I Østdanmark står hver fjerde af de fleksjobvisiterede uden fleksjob og modtager ledighedsydelse. Blandt kommunerne i netværket er ledighedsprocenten for fleksjobvisiterede lavere end i Østdanmark bortset fra Kalundborg. Med det lavere niveau for tilgangen til førtidspension og målretningen af fleksjobordningen mod svagere borgere, må det endvidere forventes, at flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet visiteres til fleksjob. Derfor vil der i de kommende år være et stigende behov for, at jobcenteret bidrager til at tilvejebringe nye fleksjobs. 18