Seminar om Børn og Smerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seminar om Børn og Smerter"

Transkript

1 Seminar om Børn og Smerter 28. februar 2012 Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A

2 Program for seminar om Børn og Smerter Ankomst, registrering & kaffe og rundstykker Mulighed for besøg hos udstillere samt se poster præsentationer Velkomst Inge Pia Christensen, oversygeplejerske, Børneafdelingen, AUH i Skejby Børns oplevelse af smerte Lektor Mikael Thastum, Psykologisk Institut Vurdering af børns smerter Udviklingssygeplejerske Lone Bodil Jensen, Børneafdelingen, Aalborg Sygehus Smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn > 3mdr. Sygeplejerske Edel Landkildehus Hjertebørn afsnittet, AUH Etablering af Børnesmertecenteret Oversygeplejerske Ann Mailvang Børneafdelingen, Sønderborg Sygehus, Anamnese og erfaringer med børn og smerter, herunder palliation Sandwich & vand Mulighed for besøg hos udstillere samt se poster præsentationer Overlæge Torben Worsøe Jespersen, Palliative Team Vurdering af smerter hos immature børn Introdukssygeplejerske Helle Skovgaard, Neonatal afsnittet, AUH Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artritis og deres forældre Pause med kolde drikke og frugt Mulighed for besøg hos udstillere samt se poster præsentationer Arbejdet med børn og smerter i Børneonkologisk afdeling Lattergas til procedurerelaterede smerter hos børn Afslutning Ph.d. studerende, cand.psych., Johanne Jeppesen Psykologisk Institut, AU Smertesygeplejersker Inger Bording, Børneonkologisk afsnit, AUH i Skejby, Sygeplejerske Lotte Moreno Rasmussen og Ann Katrine Holgersen-Hansen Børneafdeling, Næstved Sygehus Mundtlig præsentation Vurdering af børns smerter Lone Bodil Jensen At anbefale hvilke smertescoringsredskaber, der bør anvendes i daglig klinisk praksis med henblik på at opnå den mest akkurate og præcise smertevurdering af hospitalsindlagte børn 28 dage 18 år. Ved gennemgang af landets børnesmerteinstrukser viser der sig stor variation i hvilke smertescoringsredskaber, der anvendes og med hvilken systematik, de anvendes. Det viser sig at sundhedspersonale er inkonsistent i vurdering og behandling af smerter og der rapporteres stadig om at børn oplever moderate til svære smerter under indlæggelsen på børneafdelinger. Ubehandlet smerte kan have en skadelig effekt på børn og samtidigt er smerte et af de symptomer, som børn frygter mest. Det kan påvirke det enkelte barns sundhedsmæssige tilstand og adfærd og have udbredt indflydelse i alle aspekter i livet. Præcis, veldokumenteret smertevurdering er en forudsætning for effektiv smertebehandling. Relevante elektroniske databaser screenes for studier, der afdækker hvilket smertescoringsredskab, der mest validt og reliabelt vurderer og evaluerer smerter hos indlagte børn. Efter grundig sortering og videnskabelig gennemgang af i alt 6 egnede referencer. (5 primære studier og et systematisk review) udredes anbefalinger. Anbefalinger udkommer på aktuelle konference idet der ikke blev ikke fundet en enkelt skala til optimal anvendelse ved alle typer smerter, eller alderstrin, men validerede redskaber, tilpasset barn og kontekst skal bruges og hvor det er muligt anvendes selv-rapporteringsredskab IIIC 2 3

3 Mundtlig præsentation Smerteprofylakse ved stiksmerter Edel Landkildehus Ved manglende kendskab til nye forskningsresultater vedrørende smerteprofylakse/lindring ved stikprocedurer, udsættes børn for unødige smerter og risiko for senfølger såsom intraventriculær blødning, leukomalaci og uhensigtsmæssig adfærd overfor smerter senere i livet. Større børn kan tilføjes varige skader i form af hospitalsangst, nålefobi og tab af tillid til forældre og sundheds personale. Desuden kan der senere i voksenlivet opstå en uvilje mod at blive bloddonor og at modtage sundhedsmæssig behandling. At forebygge og reducere smerter ved stikprocedurer, med anvendelse af lokalbedøvende creme/gel, hos børn fra 3 måneder til 15 år. Fokuserede spørgsmål: Hvilken evidens er der for at Tetracain gel 4% virker profylaktisk smertelindrende ved stikprocedurer hos børn, sammenlignet med Lidocain/Prilocain creme 5%. Inklusionskriterier: Patientpopulation. Nyfødte børn til 15 år. Litteraturtyper. Publikationer med evidensstyrke A: Metaanalyser, systematiske oversigter og randomiserede kontrollerede studier. Eksklusionskriterier. Artikler hvis formål faldt udenfor det fokuserede spørgsmål. Artikler på andre sprog end dansk, norsk, svensk og engelsk. Konklusion: Det anbefales at alle børn bør tilbydes Tetracain gel 4% før alle stikprocedurer, fordi der er en kort applikationstid, og det er vasodilaterende. Litteraturen viser, at dette præparat er bedst i sammenlignet med Lidocain/ Prilocain creme 5%. hvad enten applikationstiden er kort eller som rekommanderet. Mundtlig præsentation Børnesmertecenteret Ann Meilvang Oversygeplejerske Børneafdelingen, Sygehus Sønderjylland Baggrund Der er et øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge i dag, og mange af dem er i risiko for at udvikle sig til kroniske smertepatienter. Der henvises årligt børn med smerteproblematikker til Børneafdelingen, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg. Formål At lære barn og forældre at lindre og/eller håndtere smerter og at genetablere et aktivt børne/ungdomsliv, hvor smerten fylder mindst muligt eller forsvinder. Målgruppe Børn og unge mellem 8-18 år. Visitationskriterier At barnet eller den unge: Har haft vedvarende smerte gennem minimum 2 måneder Har tilbagevendende smerter Stress, nedsat selvværd, modløshed og tristhed Mange skoleforsømmelser p.g.a. smerter Fravalg af fritidsaktiviteter og samvær med kammerater p.g.a. smerter Dagligt forbrug af smertestillende medicin Bekymring og ængstelse i familien Børnesmertecenteret Børnesmertecenteret består af et tværfagligt team med læger, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter og pædagoger. Fokus er ikke kun på barn og smerten, men på hele familien.. Forløbet kan være ambulant eller en kombination af 5-dagsindlæggelse med ambulant opfølgning. Somatisk udredning i ambulatoriet Psykologisk udredning, psykoedukation, psykoterapi Fysioterapeutisk vurdering, arbejde med kropsbevidsthed, bassin træning og afslapningsteknikker Sygeplejersken er kontaktpersonen - Skaber tid og rum til at tale åbent sammen om det, der er svært at få talt om derhjemme. - Hjælper med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og støtter i nye måder at håndtere smerten - Arbejder henimod at barnet styrer smerten og ikke omvendt - Udarbejder positiv-liste sammen med familien om hvad barnet er god til. Som dokumentations- og samarbejdsredskab anvendes en patientbog, specielt udviklet som mestringsredskab. Resultater Indlagt 5 Ambulante Ialt Kommentarer dags forløb Alle går i skole igen Alle har genetableret et balanceret aktivt børneliv Hovedparten har ikke ondt 2 børn er viderehenvist p.g.a. neurologisk/psykiatrisk lidelse Alle går i skole 2 børn viderehenvist til psykiatrien 2 børn/familier har afbrudt behandling 4 5

4 Mundtlig præsentation Hvem ved om det neonatale barn har ondt? Helle Skovgaard At identificere et scorringsinstrument, der kan skelne det neonatale barns (GA 24-42) tegn smerte OG ubehag. SIG gruppe for neonatalsygeplejersker har gennem de sidste halvandet år arbejdet med en kliniske retningslinie vedrørende smertescoring. I årevis har der været mange bud på både i klinisk praksis og i litteraturen om, hvordan man mest evident vurderer neonatale børns tegn på smerte og hvorledes disse tegn tolkes i relation til et mangfoldigt behandlingstilbud. Arbejdsgruppen: Sygeplejerske, ph.d.-studerende,helle Haslund, Aalborg Sygehus; sygeplejerske, ph.d.- studerende Ragnhild Måstrup Ammevidenscentret Juliane Marie Centret, RH; oversygeplejerske Mette Andersen Juliane Marie Centret, RH; sygeplejerske Inger Døj, OUH; sygeplejerske Helle Skovgaard, AUH Vejleder: Yrsa Andersen Hundrup, sygeplejerske & ph.d. På baggrund af et erkendt landsbaseret behov for og et krav fra DDKM om et validt scoringsinstrument udarbejdes fokuserede spørgsmål i relation til emnet, systematisk litteratursøgning, evidensvurdering (CKR). Rollefordelingen: Yrsa Andersen Hundrup har været behjælpelig med den systematiske evidensvurdering. Gruppen har i fællesskab bearbejdet udvalgt litteratur og formuleret anbefalingen. Sygeplejerske, ph.d.-studerende,helle Haslund, Aalborg Sygehus har været hovedforfatter. Gennemgang af COMFORT NEO. Retningslinien er indsendt til Center for Kliniske retningslinjer til videre bedømmelse medio januar Mundtlig præsentation Smerteoplevelse hos børn med juvenil idiopatisk artrit i behandling med anti-tnf præparater sammenlignet med standard behandling Johanne H. Jeppesen1, Mikael Thastum2, Troels Herlin3 1 Ph.d. studerende, cand.psych.., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 2Lektor, Ph.d., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 3Professor, overlæge, dr.med. Børneafdelingen, Århus Universitetshospital. Intro: Brugen af anti-tnf præparater har vist sig at være en effektiv behandling til børn med svær juvenile idiopatisk artrit (JIA), som ikke responderer på standard behandling. Smerte reduktion eller eliminering vil derfor være forventelig. Formålet med denne undersøgelse var at sammenligne smerteoplevelsen hos børn med JIA behandlet enten med anti-tnf præparater eller standard behandling. Børn med JIA behandlet med anti-tnf præparater (n= 41) eller standard behandling (n=50) udfyldte en 2-ugers smertedagbog. Børnene, der blev behandlet med anti-tnf præparaterne udfyldte ligeledes spørgeskemaer omkring smertecoping og grundlæggede antagelser om smerte. Forældrene vurderede børnenes niveau af funktionel handikap, og kliniske data var indsamlet af reumatologerne. Resultater: Resultaterne viste, at der ikke var signifikant forskel på de to behandlingsgrupper i forhold til gennemsnitlig smertescore, antal dage med smerter, antal af patienter med daglige smerter rapporteret i smertedagbogen eller funktionsniveau. Signifikant flere børn i anti-tnf gruppen rapporteret, at de ingen smerte havde. Børnene i standard behandlingsgruppen havde signifikant højere sygdomsaktivitet. Der var signifikant forskel på høj-smerte patienter behandlet med anti- TNF præparater og resten af anti-tnf gruppen i forhold til grundlæggende antagelser om smerte som værende handikappende og skadende, samt for brugen af copingstrategien katastrofetanker. Konklusion: Resultaterne indikerer at størstedelen af børnene behandlet med anti-tnf præparater responderer godt på behandlingen i forhold til sygdomsaktiviteten og smerte, men smerte er stadig et problem for en subgruppe af børnene, selv om de var i bedring med de biologiske præparater. Øget fokus på smertehåndtering er nødvendigt. 6 7

5 Mundtlig præsentation Lattergas til procedurerelaterede smerter hos børn Lotte Moreno Rasmussen og Ann Katrine Holgersen-Hansen Børneafdeling, Næstved Sygehus Lattergas Gasblanding 50% lattergas (N20): 50% oxygen (02) Akut og kortvarig ikke-invasiv analgesi med en sederende og afslappende effekt Hurtig effekt (4-5 åndedrag) Hurtig tilbagevenden til normal tilstand (minutter) Få midler og hurtigt reversible bivirkninger Forberedelse Barnet skal ikke have indtaget et større måltid inden for de sidste 2 timer. Emla Forberede barn og forældre til lattergas proceduren (la barnet lege med masken) Fordele Gode oplevelser for barnet Nemt, hurtigt og billigt Administreres af sygeplejerske Større succesrate på div. procedurer Bedre arbejdsforhold for sygeplejersker & læger Fremmer samarbejdet med barnet Bivirkninger Kvalme og opkastning (3,7-11%) Eufori Poster Vurdering af akutte smerter hos børn i alderen 0-15 år (en klinisk retningslinje) Tine Bentzen, klinisk sygeplejespecialist, (1),Hanne Mainz, klinisk sygeplejespecialist, (1) Lene Erlang Sloth, specialeansvarlig sygeplejerske, (2), Lene Ahrensbach, sygeplejerske, (2), Bente Majgaard, afdelingssygeplejerske,(2), Anders Due Kristensen, projektsygeplejerske(3) (1) Ortopædkirurgisk afd. E (2) Kirurgisk Børneafsnit E1 (3) Anæstesiologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Smerteteam I 2003 definerede American Pain Society, børn, som en af de grupper, hvor der er størst risiko for, at smerteoplevelsen undervurderes. En undervurderet smerte kan føre til underbehandlet eller dårlig behandlet smerte, forsinket heling efter kirurgi, forlænge indlæggelsestiden og kan i yderste konsekvens føre til dødsfald. Dårlig smertevurdering og behandling kan på længere sigt have en negativ indflydelse på hvordan smerter opfattes og tolereres, når barnet bliver ældre. Der findes i dag mange forskellige smertescoringsredskaber, der er udviklet og valideret i forhold til barnets alder. I et amerikansk studie fandt man at kun 36 % af plejepersonalet anvendte smertescoringsredskaber i deres vurdering af børns smerter. En journalaudit på 20 sygeplejejournaler i Kirurgisk Børneafsnit E1, viste at smertevurderingen af de indlagte børn foregik usystematisk og uensartet. Formål. At opstille evidensbaserede anbefalinger for smertevurdering af børn med henblik på at sikre en ensartet og systematisk vurdering af akutte smerter hos børn på forskellige alders- og udviklingstrin (0-15 år) Den kliniske retningslinje er bygget på litteraturstudier. Inklusion: Litteratur omhandlende smertevurdering og måling af akutte smerter hos børn. Eksklusion: Litteratur, som udelukkende omhandlede særlige problematikker vedr. børn med kræft, børn med kroniske smerter, smerter hos udviklingshæmmede børn og tandsmerter. Som følge af litteraturgennemgangen er der blevet udarbejdet anbefalinger for vurdering af akutte smerter hos børn. Eksempler på anbefalinger: Børns smerter vurderes ved brug af et validt og alderstilpasset smertescoringsredskab. Det enkelte barns erfaringer og ordvalg omkring smerter afdækkes og dokumenteres ved indlæggelsen/forundersøgelsen. Barnets smerter vurderes med jævne mellemrum ud fra lokale instrukser og gerne sammen med andre rutinemæssige plejeopgaver. Forældres vurdering af deres barns smerte må ikke træde i stedet for barnets egen vurdering med mindre barnet ikke kan eller vil score selv. Der afsættes god tid til at børnene kan færdiggøre en smertevurdering Hvor langt er vi: Den kliniske retningslinje er nu sendt til godkendelse i Center for Kliniske Retningslinjer 8 9

6 Poster Implementering af Visuel Analog Scale Sygeplejerske Inger Bording afdl. A4 At alle børn > 5 år med smerter får lavet en smertevurdering ved hjælp af Visuel Analog Scale. At alle sygeplejersker i afdelingen får undervisning og kompetence i at bruge Visuel Analog Scale (VAS) til smertevurdering af børns smerter. At ensarte smertevurderingen i afdelingen. Baggrunden for projektet, var at jeg oplevede stor forskel i hvordan man i sygeplejerskegruppen vurderede børn med smerter. Ofte var det tilfældig og personbestemt, hvordan børnene blev smertevurderet og dermed også smertebehandlet. Hver sygeplejerske fik udleveret en VAS lineal. Hver sygeplejerske fik udleveret en guide til at bruge, når barnet skulle introduceres til VAS. Sygeplejerskegruppen blev undervist i små grupper i brugen af VAS. Undervisningen foregik over en periode på 2 uger, og af den samme underviser. Hele sygeplejerskegruppen fik efter 6 mdr. udleveret et spørgeskema vedr. projektet. 35 havde modtaget undervisning ca. 10 manglede Over ½ delen gav udtryk for at de manglede rutine i at Vas- score børnene. Stort set alle var trygge ved at bruge VAS skalaen og gav udtryk for, at de havde let ved at omsætte Vas scoren til handling. Mht. at dokumentere VAS scoren i sygeplejepapirene så var der kun nogle ganske få der brugte redskabet til at dokumentere børnenes smerter og virkningen af den givne smertebehandling. Poster Implementering af best praksis ved forberedelse og udførelse af blodprøvetagning hos det indlagte barn og dets forældre Karin Bundgaard At best praksis kan sikre en oplevelse af medinddragelse og minimal smertepåvirkning af barn og forældre i forbindelse med blodprøvetagning hos barnet. Blodprøvetagning er en daglig begivenhed for indlagte børn. I 2009 blev der taget blodprøver på børneafdelingen, Kolding sygehus. Halvdelen af børn der får taget blodprøver, er moderat til stærk angste (1). En rundspørge blandt sygeplejersker i afdelingen viste, at kun få forberedte børn og forældre. Modellen Appreciative Inquiry(2) Samarbejde med sygeplejestuderende LBD bachelorprojekt(3) Samarbejde med bioanalytikere. Patienttilfredshedsundersøgelse. Ny viden og procedurer indarbejdes i retningslinjer. Personale og bioanalytikere anvender rutinemæssigt smerteforebyggende midler og afledningsmanøvre, eksempelvis hospitalsklovnen og sæbebobler. Barnet inddrages i beslutninger omkring proceduren. Dokumentation i patientjournal omkring forberedelse. Patienttilfredshedsundersøgelse hos børn over 11 år: 78% blev spurgt, om de tidligere havde fået taget blodprøve. 83% vidste, de skulle have taget blodprøve 88% vidste, hvordan blodprøven skulle tages 40% blev tilbudt smertelindring 47% blev efterfølgende spurgt om oplevelsen af at få taget blodprøve 75% synes, det var en okay-oplevelse. Referencer: (1) Kolk, A. M. et al (2000). Preparing children for venepuncture. Child: Care, Health and Development. (2) Dall, Mads Ole (2001). Slip anerkendelsen løs. Frydenlund. (3) Henriksen, Lene D. og Jebanesan, Jayarubini (2010). Hvilke forhold er væsentlige at inddrage i en beskrivelse af den pædiatriske sygeplejerskes best practice i forbindelse med barnets blodprøvetagning på en pædiatrisk afdeling, når man medtænker forældreperspektiv? Upubliceret

7 Poster Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Johanne H. Jeppesen1, Troels Herlin2, Anne Leegaard3, Anne Estmann4 & Mikael Thastum5 1 Ph.d. studerende, cand.psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 2Professor, overlæge, dr.med. Børneafdelingen, Århus Universitetshospital 3 Stud. Med. Børneafdelingen, Århus Universitetshospital 4Overlæge, Ph.d.,. Børneafdelingen, Odense Universitetshospital 5Lektor, Ph.d., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Intro: Hos børn med juvenil idiopatisk artrit (JIA) har sygdomsaktiviteten vist sig kun at kunne forklare en del af de variationer, der ses i smerteoplevelserne. Psykosociale faktorer bidrager tilsyneladende væsentlig til børnenes smerteoplevelse. Kun få studier af ældre dato har undersøgt effekten af psykologisk behandling på børn med JIA. Formålet med undersøgelsen var at afprøve effekten af et psykologisk behandlingsprogram på smerte, funktionelt handikap, livskvalitet, samt angst, depression og bekymringer hos børn med JIA. De deltagende børn (n= 18) og forældre gennemgik en 6-sessioners psykologisk behandling i grupper. De deltagende familier blev fordelt på 4 grupper på baggrund af barnets alder, samt familiernes bosted. De fire grupper blev randomiseret til umiddelbart start af behandlingen eller en ventelistekontrolperiode. Før behandlingen, samt umiddelbart efter, 4 mdr. og 12 mdr. efter behandlingens afslutning udfyldte de deltagende familier spørgeskemaer og barnet en smertedagbog. Familierne som udgjorde ventelistekontrolgruppen udfyldte ligeledes skemaerne 3 mdr. før behandlingens start. Kliniske data blev løbende indsamlet af reumatologerne. Resultater: Resultaterne viste, at interventionsgruppen scorede højere på smerte og funktionelt handikap efter interventionen sammenlignet med ventelistekontrolgruppen. Forskellene var ikke statistisk signifikante, men med en stor effektstørrelse. Sammenlignet med ventelistekontrolgruppen scorede interventionsgruppen højere på livskvalitet, samt lavere på bekymring, angst og depressionsskalaer. Disse forskelle opnåede heller ikke et statistisk signifikant niveau, men en moderat effektstørrelse. Followup data viste, at livskvalitet var øget ved hver followup måling, mens angst og bekymringer var reduceret ved hver måling. Disse analyser var ikke statistisk signifikante, men med moderate effektstørrelser. Konklusion: Der var en tendens til at deltagernes symptommål blev øget efter interventionen. Da de kliniske data ikke er færdigindsamlet, er det ikke muligt at konkludere om dette skyldes øget sygdomsaktivitet eller om den øgede fokus på symptomer i behandlingen ændrer deltagernes efterfølgende rating. På trods af øget smerte og funktionelt handikap oplevede deltagerne en bedre livskvalitet samt færre bekymringer efter behandlingen. Det var ikke muligt at finde statistik signifikante forskelle, hvilket kan skyldes det lave deltagerantal, men de moderate effektstørrelser indikerer, at der er sket en ændring i variablerne før og efter behandlingen Poster Smertevurdering af børn Liselotte Langelund Laursen, RN Aarhus universitetshospital, Skejby, Børneafdeling A7 Det har længe været et mål at styrke indsatsen i afdelingen i forhold til at varetage børns smerter. Personalet har fået undervisning ud fra evidensbaseret litteratur som er fremgået af den udleverede baggrundsbeskrivelse. Der har løbende været mulighed for at stille spørgsmål til denne. Ligeledes er der indført smertescoreskalaerne, NIPS, FLACC og VAS og personalet har lært at anvende disse - først i opstillede patientcases og dernæst i praksis. Indførelsen af smertescoreskalaerne hænger fint sammen med Den Danske Kvalitetsmodel og den opsatte standard for smertebehandling. At give sygeplejerskerne i Børneafdeling A7 en viden om smertevurdering af børn dels ud fra baggrundslitteraturen og den givne undervisning i smertevurdering af børn. At sygeplejerskerne lærer at anvende smertescoreskalaerne, NIPS, FLACC og VAS for at kunne smertevurdere børnene I afdeling A7. Udsnit: Alle sygeplejersker i børneafdeling A7 har modtaget undervisning i smertevurdering af børn. Analyse metode: Forskellige smertescoreskalaer blev via litteraturen gennemgået og holdt op imod hinanden. 3 smertescoreskalaer blev udvalgt; NIPS, FLACC og VAS. Skalaerne er også valgt ud fra kriterierne; at de skulle være lette at bruge, have den bedste evidens og være validerede. Resultater: Sygeplejerskerne ytrer at smertescoreskalaerne er en markant forbedring af praksis, da disse ved smertevurderingen af barnet, giver dem et et belæg for om barnet har ondt og hvor ondt det har. Konsekvenser for praksis: Sygeplejerskerne i A7 arbejdede før indførelse af smertescoreskalaerne ud fra et skøn. Via smertescoreskalaerne kan de nu arbejde målrettet med det enkelte barn i forhold til vurdering af det enkelte barns smerter. Donald Schön s teori om refleksion, har inspireret mig til sammen med personalet at reflektere-overhandlingen og vi har talt om situationerne; hvad var det der gjorde at vores observationer og værdier nogle gange blev så forskellige? Hvad var det jeg observerede som sygeplejersken på stuen ikke så? osv.

8 Poster Decreased Pain Threshold in Juvenile Idiopathic Arthritis: A Cross-Sectional Study Anne Leegaard1, Johanne H. Jeppesen2, Mikael Thastum2, Troels Herlin1 1Department of Pediatrics, Aarhus University Hospital Skejby 2Institute of Psychology, Aarhus University, Aarhus, Denmark. BACKGROUND Pain is a primary symptom in juvenile idiopathic arthritis (JIA). Some children even report severe pain despite low disease activity. Dealing with this group of patients is a challenge for the health care system. Recent studies in this area are scarce and more knowledge is needed to improve the treatment of pain in these children. OBJECTIVES To assess the pain threshold in JIA compared with a healthy control group in a cross-sectional study. METHODS We included 58 children with JIA born 1995 to 2000 admitted to the pediatric rheumatology clinic. Ninety-one age- and sex-matched healthy school children served as a control group. The instrument used for testing was a digital pressure algometer and the pain threshold was measured on 17 symmetric, anatomically predefined joint- or bone-related spots. Prior to testing, all children were asked to complete three short questionnaires (Pain Coping Questionnaire, Functional Disability Inventory, Pediactric Quality of Life Inventory Scale) and to rate their current pain on a VAS. Furthermore, parents were asked to complete a parent version of the CHAQ. Clinical data were registered on children with JIA. RESULTS The proportion of females was higher in both groups (JIA: 72.4%; controls: 60.4%) and the age distributions were similar (mean age JIA: years ± 1.77; controls: years ± 1.93). Among the JIA patients oligoarticular onset (22 children = 38%) and polyarticular onset (20 children = 34%) were the most common subtypes, and the average disease duration was months ± The pain threshold was significantly lower among children with JIA (mean range for the anatomical area with the lowest threshold was 0.59 ± 0.36, and 1.78 ± 1.03 for the area with the highest threshold) when compared with the healthy control group (mean range: 0.80 ± 0.39 to 2.40 ± 0.98, respectively) in all areas measured, including negative control areas that are normally unaffected in JIA (p = to 0.005). These results remained the same after adjusting for active joints in children with JIA. Overall, pain threshold was substantially higher in males than in females in both groups (p < ), but we found no difference between age-groups in 15 of 17 areas. The interaction effect of gender and the two groups on the level of pain threshold did not reach statistical significance; neither did the interaction effect of age groups and the two groups. Furthermore, we found no correlation between current pain experience, disease duration, and pain threshold. Poster Standardised systematically pain scoring among children facilitate improved awareness of pain management among nurses Charlotte Sølvsten1: Louise Engelbrecht Buur1 Hanne Mølgaard1 1Department of Anaesthesiology, Aarhus University Hospital, Day Surgery Centre, Nørrebrogade 44, DK 8000 Aarhus C, Denmark, , Background: Studies have shown that children s pain often is inadequately treated Objectives: The aim of this study was to investigate if introduction of a standardised pain scoring system would facilitate optimal post-operative pain management among children. Methods: Prospective registration of post-operative pain score. Bieri Faces Pain Scale was utilised as instrument for pain scoring. A guideline rooted in the paediatric unit states that children expressing pain 4 are in need of treatment. 55 children were included in the project. Prescribed for children is Fentanyl 1µg/kg Pain scoring should be repeated ten minutes past medication and just before planned discharge. Children aged 5-12 years undergoing surgery were included. Results: The results indicate that children expressing pain 4 receive pain treatment more rapidly than before the pain scoring scale was introduced. The results indicate that utilising a pain scoring scale highlights pain treatment among the nurses as an im-portant focus area. However the project also shows, that the nurses are more likely to give a little less pain treatment than the doctor prescribes. Conclusion: It is clinically relevant to improve management of children s pain. A central requisite for optimising nurses attention to post-operative pain management practice is to implement the Bieri Faces Pain Scale. Our next move to optimise the nurses confidence about children s pain treatment is to make a framework prescription on pain medication in a flowchart. CONCLUSIONS Children with JIA had a substantially lower pain threshold even in areas usually unaffected by arthritis. These findings suggest that JIA alters the pain perception and causes decreased pain threshold. Earlier and more aggressive treatment of pain symptoms in these children may avoid future alteration of the nervous system, but further studies in this area are needed

9 Seminar om Børn og Smerter 28. februar 2012 Layout: Kommunikation, Aarhus Universitetshospital CS0212LB Tak til følgende firmaer: Baxter A/S Spiropharma A/S AGA A/S Linde Healthcare Mölnlycke Health Care ApS Smiths Medical Laerdal Dräger Medical Danmark A/S HemoCue Danmark Teva Denmark A/S Wet Wipe B.Braun Medical Pfizer

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn

Læs mere

Profylaktisk behandling af stiksmerter hos børn

Profylaktisk behandling af stiksmerter hos børn Profylaktisk behandling af stiksmerter hos børn Klinisk retningslinje for anvendelse af lokalbedøvende creme/ gel som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. Problemstilling. Ved manglende kendskab

Læs mere

Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken. Mette Andersen, oversygeplejerske, MEVO, Neonatalklinikken Rigshospitalet.

Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken. Mette Andersen, oversygeplejerske, MEVO, Neonatalklinikken Rigshospitalet. Titel Klinisk retningslinje for smertevurdering af neonatale børn Procesbeskrivelse Sted Arbejdsgruppe Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken Mette Andersen, oversygeplejerske,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 13 Titel Klinisk retningslinje for smertevurdering af neonatale børn Procesbeskrivelse Sted Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken Arbejdsgruppe Mette Andersen, oversygeplejerske,

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt)

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Amy Sleimann 5.B Gimsing Skole Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Velkommen Med mor på arbejde Jeg skulle egentlig havde været med min mor på arbejde på B&O, men i stedet var jeg indlagt på Århus

Læs mere

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail?

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Janni Lisander Larsen, projektsygeplejerske, Cand.Cur., Phd. studerende Henrik Nordin M.D. Afdeling for Infektions sygdomme og Reumatologi, Rigshospitalet

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi PHADIA Legatet 2011 Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi Endnu engang tak for Phadia Legatet, der blev brugt til at medfinansiere mit ophold i Istanbul i forbindelse med den 30. EAACI

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD, lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Et udviklingsprojekt om overgangen mellem børne- og voksenafdeling for unge med JIA

Et udviklingsprojekt om overgangen mellem børne- og voksenafdeling for unge med JIA Et udviklingsprojekt om overgangen mellem børne- og voksenafdeling for unge med JIA Line Raunsbæk Knudsen Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, MKS Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed

Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed FSNS, Middelfart maj 2014 Kirsten Givard Implementering af en smertevurderingsskala (PAS) til patienter med Definition af smerte

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap Udvikling af et registreringsværktøj Hvilke faggrupper anvender ICF til børn? Fysio- og ergoterapeuter 79% (53%/26%) Sygeplejersker 6% Læger

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk

Læs mere

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet Det store overblik Hundrede år med kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Noget om resultatstyring Eliminate management by numbers and goals. Instead, substitute

Læs mere

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Hospitalsenhed Midt Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Indsatsen for rygpatienter i hospitalsregi Specialeansvarlig overlæge i reumatologi Søren Erik Holst Jensen Diagnostisk

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Gastroenterologisk afdeling, Odense Universitetshospital, Odense 1. Sep 2012-31. Aug 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Program til CPOP DAG. Torsdag den 22. maj 2014 Messe C Fredericia

Program til CPOP DAG. Torsdag den 22. maj 2014 Messe C Fredericia Program til CPOP DAG Torsdag den 22. maj 2014 Messe C Fredericia Udstillere 2014 Program for CPOP DAG 2014 8.30 Registrering - morgenkaffe i udstillingslokalet 9.00 Velkomst 9.10 Årsrapport 9.30 Nyt fra

Læs mere

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Long-term consequences of subtotal and total abdominal hysterectomy

Long-term consequences of subtotal and total abdominal hysterectomy UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK INSTITUTE OF REGIONAL HEALTH RESEARCH Long-term consequences of subtotal and total abdominal hysterectomy Follow-up of a randomized clinical trial and an observational study

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.

Læs mere

Agreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns

Agreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns Agreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns J Brok, G Greisen, T Jacobsen, LL Gluud, and C Gluud Cochrane Hepato-Biliary Group, Copenhagen Trial Unit, Centre for Clinical

Læs mere

Patienternes perspektiv

Patienternes perspektiv Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende Århus Universitetshospital, Risskov Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende Århus Universitetshospital Skovagervej 2, 8240 Risskov Indholdsfortegnelse Indledning...3 1.0 Beskrivelse af arbejdsstedet...3

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

Program for Konsensus konference om småbørnstraumer

Program for Konsensus konference om småbørnstraumer Program for Konsensus konference om småbørnstraumer 16. januar 9.00-10.00: Indregistrering 10.00-10.05: Velkomst v. Professor Ask Elklit (Syddansk Universitet) 10.05-11.00: Dr. Miri Keren (Tel Aviv University):

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

og generalforsamling 2014

og generalforsamling 2014 27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016

DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016 DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016 SEXOLOGISK BEHANDLING AF VULVODYNI SOM LED I MULTIDISCIPLINÆR BEHANDLINGSSTRATEGI Gitte Vittrup Sygeplejerske, Specialist i Sexologisk Counselling, Klinik Kirurgi

Læs mere