Seminar om Børn og Smerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seminar om Børn og Smerter"

Transkript

1 Seminar om Børn og Smerter 28. februar 2012 Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A

2 Program for seminar om Børn og Smerter Ankomst, registrering & kaffe og rundstykker Mulighed for besøg hos udstillere samt se poster præsentationer Velkomst Inge Pia Christensen, oversygeplejerske, Børneafdelingen, AUH i Skejby Børns oplevelse af smerte Lektor Mikael Thastum, Psykologisk Institut Vurdering af børns smerter Udviklingssygeplejerske Lone Bodil Jensen, Børneafdelingen, Aalborg Sygehus Smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn > 3mdr. Sygeplejerske Edel Landkildehus Hjertebørn afsnittet, AUH Etablering af Børnesmertecenteret Oversygeplejerske Ann Mailvang Børneafdelingen, Sønderborg Sygehus, Anamnese og erfaringer med børn og smerter, herunder palliation Sandwich & vand Mulighed for besøg hos udstillere samt se poster præsentationer Overlæge Torben Worsøe Jespersen, Palliative Team Vurdering af smerter hos immature børn Introdukssygeplejerske Helle Skovgaard, Neonatal afsnittet, AUH Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artritis og deres forældre Pause med kolde drikke og frugt Mulighed for besøg hos udstillere samt se poster præsentationer Arbejdet med børn og smerter i Børneonkologisk afdeling Lattergas til procedurerelaterede smerter hos børn Afslutning Ph.d. studerende, cand.psych., Johanne Jeppesen Psykologisk Institut, AU Smertesygeplejersker Inger Bording, Børneonkologisk afsnit, AUH i Skejby, Sygeplejerske Lotte Moreno Rasmussen og Ann Katrine Holgersen-Hansen Børneafdeling, Næstved Sygehus Mundtlig præsentation Vurdering af børns smerter Lone Bodil Jensen At anbefale hvilke smertescoringsredskaber, der bør anvendes i daglig klinisk praksis med henblik på at opnå den mest akkurate og præcise smertevurdering af hospitalsindlagte børn 28 dage 18 år. Ved gennemgang af landets børnesmerteinstrukser viser der sig stor variation i hvilke smertescoringsredskaber, der anvendes og med hvilken systematik, de anvendes. Det viser sig at sundhedspersonale er inkonsistent i vurdering og behandling af smerter og der rapporteres stadig om at børn oplever moderate til svære smerter under indlæggelsen på børneafdelinger. Ubehandlet smerte kan have en skadelig effekt på børn og samtidigt er smerte et af de symptomer, som børn frygter mest. Det kan påvirke det enkelte barns sundhedsmæssige tilstand og adfærd og have udbredt indflydelse i alle aspekter i livet. Præcis, veldokumenteret smertevurdering er en forudsætning for effektiv smertebehandling. Relevante elektroniske databaser screenes for studier, der afdækker hvilket smertescoringsredskab, der mest validt og reliabelt vurderer og evaluerer smerter hos indlagte børn. Efter grundig sortering og videnskabelig gennemgang af i alt 6 egnede referencer. (5 primære studier og et systematisk review) udredes anbefalinger. Anbefalinger udkommer på aktuelle konference idet der ikke blev ikke fundet en enkelt skala til optimal anvendelse ved alle typer smerter, eller alderstrin, men validerede redskaber, tilpasset barn og kontekst skal bruges og hvor det er muligt anvendes selv-rapporteringsredskab IIIC 2 3

3 Mundtlig præsentation Smerteprofylakse ved stiksmerter Edel Landkildehus Ved manglende kendskab til nye forskningsresultater vedrørende smerteprofylakse/lindring ved stikprocedurer, udsættes børn for unødige smerter og risiko for senfølger såsom intraventriculær blødning, leukomalaci og uhensigtsmæssig adfærd overfor smerter senere i livet. Større børn kan tilføjes varige skader i form af hospitalsangst, nålefobi og tab af tillid til forældre og sundheds personale. Desuden kan der senere i voksenlivet opstå en uvilje mod at blive bloddonor og at modtage sundhedsmæssig behandling. At forebygge og reducere smerter ved stikprocedurer, med anvendelse af lokalbedøvende creme/gel, hos børn fra 3 måneder til 15 år. Fokuserede spørgsmål: Hvilken evidens er der for at Tetracain gel 4% virker profylaktisk smertelindrende ved stikprocedurer hos børn, sammenlignet med Lidocain/Prilocain creme 5%. Inklusionskriterier: Patientpopulation. Nyfødte børn til 15 år. Litteraturtyper. Publikationer med evidensstyrke A: Metaanalyser, systematiske oversigter og randomiserede kontrollerede studier. Eksklusionskriterier. Artikler hvis formål faldt udenfor det fokuserede spørgsmål. Artikler på andre sprog end dansk, norsk, svensk og engelsk. Konklusion: Det anbefales at alle børn bør tilbydes Tetracain gel 4% før alle stikprocedurer, fordi der er en kort applikationstid, og det er vasodilaterende. Litteraturen viser, at dette præparat er bedst i sammenlignet med Lidocain/ Prilocain creme 5%. hvad enten applikationstiden er kort eller som rekommanderet. Mundtlig præsentation Børnesmertecenteret Ann Meilvang Oversygeplejerske Børneafdelingen, Sygehus Sønderjylland Baggrund Der er et øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge i dag, og mange af dem er i risiko for at udvikle sig til kroniske smertepatienter. Der henvises årligt børn med smerteproblematikker til Børneafdelingen, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg. Formål At lære barn og forældre at lindre og/eller håndtere smerter og at genetablere et aktivt børne/ungdomsliv, hvor smerten fylder mindst muligt eller forsvinder. Målgruppe Børn og unge mellem 8-18 år. Visitationskriterier At barnet eller den unge: Har haft vedvarende smerte gennem minimum 2 måneder Har tilbagevendende smerter Stress, nedsat selvværd, modløshed og tristhed Mange skoleforsømmelser p.g.a. smerter Fravalg af fritidsaktiviteter og samvær med kammerater p.g.a. smerter Dagligt forbrug af smertestillende medicin Bekymring og ængstelse i familien Børnesmertecenteret Børnesmertecenteret består af et tværfagligt team med læger, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter og pædagoger. Fokus er ikke kun på barn og smerten, men på hele familien.. Forløbet kan være ambulant eller en kombination af 5-dagsindlæggelse med ambulant opfølgning. Somatisk udredning i ambulatoriet Psykologisk udredning, psykoedukation, psykoterapi Fysioterapeutisk vurdering, arbejde med kropsbevidsthed, bassin træning og afslapningsteknikker Sygeplejersken er kontaktpersonen - Skaber tid og rum til at tale åbent sammen om det, der er svært at få talt om derhjemme. - Hjælper med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og støtter i nye måder at håndtere smerten - Arbejder henimod at barnet styrer smerten og ikke omvendt - Udarbejder positiv-liste sammen med familien om hvad barnet er god til. Som dokumentations- og samarbejdsredskab anvendes en patientbog, specielt udviklet som mestringsredskab. Resultater Indlagt 5 Ambulante Ialt Kommentarer dags forløb Alle går i skole igen Alle har genetableret et balanceret aktivt børneliv Hovedparten har ikke ondt 2 børn er viderehenvist p.g.a. neurologisk/psykiatrisk lidelse Alle går i skole 2 børn viderehenvist til psykiatrien 2 børn/familier har afbrudt behandling 4 5

4 Mundtlig præsentation Hvem ved om det neonatale barn har ondt? Helle Skovgaard At identificere et scorringsinstrument, der kan skelne det neonatale barns (GA 24-42) tegn smerte OG ubehag. SIG gruppe for neonatalsygeplejersker har gennem de sidste halvandet år arbejdet med en kliniske retningslinie vedrørende smertescoring. I årevis har der været mange bud på både i klinisk praksis og i litteraturen om, hvordan man mest evident vurderer neonatale børns tegn på smerte og hvorledes disse tegn tolkes i relation til et mangfoldigt behandlingstilbud. Arbejdsgruppen: Sygeplejerske, ph.d.-studerende,helle Haslund, Aalborg Sygehus; sygeplejerske, ph.d.- studerende Ragnhild Måstrup Ammevidenscentret Juliane Marie Centret, RH; oversygeplejerske Mette Andersen Juliane Marie Centret, RH; sygeplejerske Inger Døj, OUH; sygeplejerske Helle Skovgaard, AUH Vejleder: Yrsa Andersen Hundrup, sygeplejerske & ph.d. På baggrund af et erkendt landsbaseret behov for og et krav fra DDKM om et validt scoringsinstrument udarbejdes fokuserede spørgsmål i relation til emnet, systematisk litteratursøgning, evidensvurdering (CKR). Rollefordelingen: Yrsa Andersen Hundrup har været behjælpelig med den systematiske evidensvurdering. Gruppen har i fællesskab bearbejdet udvalgt litteratur og formuleret anbefalingen. Sygeplejerske, ph.d.-studerende,helle Haslund, Aalborg Sygehus har været hovedforfatter. Gennemgang af COMFORT NEO. Retningslinien er indsendt til Center for Kliniske retningslinjer til videre bedømmelse medio januar Mundtlig præsentation Smerteoplevelse hos børn med juvenil idiopatisk artrit i behandling med anti-tnf præparater sammenlignet med standard behandling Johanne H. Jeppesen1, Mikael Thastum2, Troels Herlin3 1 Ph.d. studerende, cand.psych.., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 2Lektor, Ph.d., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 3Professor, overlæge, dr.med. Børneafdelingen, Århus Universitetshospital. Intro: Brugen af anti-tnf præparater har vist sig at være en effektiv behandling til børn med svær juvenile idiopatisk artrit (JIA), som ikke responderer på standard behandling. Smerte reduktion eller eliminering vil derfor være forventelig. Formålet med denne undersøgelse var at sammenligne smerteoplevelsen hos børn med JIA behandlet enten med anti-tnf præparater eller standard behandling. Børn med JIA behandlet med anti-tnf præparater (n= 41) eller standard behandling (n=50) udfyldte en 2-ugers smertedagbog. Børnene, der blev behandlet med anti-tnf præparaterne udfyldte ligeledes spørgeskemaer omkring smertecoping og grundlæggede antagelser om smerte. Forældrene vurderede børnenes niveau af funktionel handikap, og kliniske data var indsamlet af reumatologerne. Resultater: Resultaterne viste, at der ikke var signifikant forskel på de to behandlingsgrupper i forhold til gennemsnitlig smertescore, antal dage med smerter, antal af patienter med daglige smerter rapporteret i smertedagbogen eller funktionsniveau. Signifikant flere børn i anti-tnf gruppen rapporteret, at de ingen smerte havde. Børnene i standard behandlingsgruppen havde signifikant højere sygdomsaktivitet. Der var signifikant forskel på høj-smerte patienter behandlet med anti- TNF præparater og resten af anti-tnf gruppen i forhold til grundlæggende antagelser om smerte som værende handikappende og skadende, samt for brugen af copingstrategien katastrofetanker. Konklusion: Resultaterne indikerer at størstedelen af børnene behandlet med anti-tnf præparater responderer godt på behandlingen i forhold til sygdomsaktiviteten og smerte, men smerte er stadig et problem for en subgruppe af børnene, selv om de var i bedring med de biologiske præparater. Øget fokus på smertehåndtering er nødvendigt. 6 7

5 Mundtlig præsentation Lattergas til procedurerelaterede smerter hos børn Lotte Moreno Rasmussen og Ann Katrine Holgersen-Hansen Børneafdeling, Næstved Sygehus Lattergas Gasblanding 50% lattergas (N20): 50% oxygen (02) Akut og kortvarig ikke-invasiv analgesi med en sederende og afslappende effekt Hurtig effekt (4-5 åndedrag) Hurtig tilbagevenden til normal tilstand (minutter) Få midler og hurtigt reversible bivirkninger Forberedelse Barnet skal ikke have indtaget et større måltid inden for de sidste 2 timer. Emla Forberede barn og forældre til lattergas proceduren (la barnet lege med masken) Fordele Gode oplevelser for barnet Nemt, hurtigt og billigt Administreres af sygeplejerske Større succesrate på div. procedurer Bedre arbejdsforhold for sygeplejersker & læger Fremmer samarbejdet med barnet Bivirkninger Kvalme og opkastning (3,7-11%) Eufori Poster Vurdering af akutte smerter hos børn i alderen 0-15 år (en klinisk retningslinje) Tine Bentzen, klinisk sygeplejespecialist, (1),Hanne Mainz, klinisk sygeplejespecialist, (1) Lene Erlang Sloth, specialeansvarlig sygeplejerske, (2), Lene Ahrensbach, sygeplejerske, (2), Bente Majgaard, afdelingssygeplejerske,(2), Anders Due Kristensen, projektsygeplejerske(3) (1) Ortopædkirurgisk afd. E (2) Kirurgisk Børneafsnit E1 (3) Anæstesiologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Smerteteam I 2003 definerede American Pain Society, børn, som en af de grupper, hvor der er størst risiko for, at smerteoplevelsen undervurderes. En undervurderet smerte kan føre til underbehandlet eller dårlig behandlet smerte, forsinket heling efter kirurgi, forlænge indlæggelsestiden og kan i yderste konsekvens føre til dødsfald. Dårlig smertevurdering og behandling kan på længere sigt have en negativ indflydelse på hvordan smerter opfattes og tolereres, når barnet bliver ældre. Der findes i dag mange forskellige smertescoringsredskaber, der er udviklet og valideret i forhold til barnets alder. I et amerikansk studie fandt man at kun 36 % af plejepersonalet anvendte smertescoringsredskaber i deres vurdering af børns smerter. En journalaudit på 20 sygeplejejournaler i Kirurgisk Børneafsnit E1, viste at smertevurderingen af de indlagte børn foregik usystematisk og uensartet. Formål. At opstille evidensbaserede anbefalinger for smertevurdering af børn med henblik på at sikre en ensartet og systematisk vurdering af akutte smerter hos børn på forskellige alders- og udviklingstrin (0-15 år) Den kliniske retningslinje er bygget på litteraturstudier. Inklusion: Litteratur omhandlende smertevurdering og måling af akutte smerter hos børn. Eksklusion: Litteratur, som udelukkende omhandlede særlige problematikker vedr. børn med kræft, børn med kroniske smerter, smerter hos udviklingshæmmede børn og tandsmerter. Som følge af litteraturgennemgangen er der blevet udarbejdet anbefalinger for vurdering af akutte smerter hos børn. Eksempler på anbefalinger: Børns smerter vurderes ved brug af et validt og alderstilpasset smertescoringsredskab. Det enkelte barns erfaringer og ordvalg omkring smerter afdækkes og dokumenteres ved indlæggelsen/forundersøgelsen. Barnets smerter vurderes med jævne mellemrum ud fra lokale instrukser og gerne sammen med andre rutinemæssige plejeopgaver. Forældres vurdering af deres barns smerte må ikke træde i stedet for barnets egen vurdering med mindre barnet ikke kan eller vil score selv. Der afsættes god tid til at børnene kan færdiggøre en smertevurdering Hvor langt er vi: Den kliniske retningslinje er nu sendt til godkendelse i Center for Kliniske Retningslinjer 8 9

6 Poster Implementering af Visuel Analog Scale Sygeplejerske Inger Bording afdl. A4 At alle børn > 5 år med smerter får lavet en smertevurdering ved hjælp af Visuel Analog Scale. At alle sygeplejersker i afdelingen får undervisning og kompetence i at bruge Visuel Analog Scale (VAS) til smertevurdering af børns smerter. At ensarte smertevurderingen i afdelingen. Baggrunden for projektet, var at jeg oplevede stor forskel i hvordan man i sygeplejerskegruppen vurderede børn med smerter. Ofte var det tilfældig og personbestemt, hvordan børnene blev smertevurderet og dermed også smertebehandlet. Hver sygeplejerske fik udleveret en VAS lineal. Hver sygeplejerske fik udleveret en guide til at bruge, når barnet skulle introduceres til VAS. Sygeplejerskegruppen blev undervist i små grupper i brugen af VAS. Undervisningen foregik over en periode på 2 uger, og af den samme underviser. Hele sygeplejerskegruppen fik efter 6 mdr. udleveret et spørgeskema vedr. projektet. 35 havde modtaget undervisning ca. 10 manglede Over ½ delen gav udtryk for at de manglede rutine i at Vas- score børnene. Stort set alle var trygge ved at bruge VAS skalaen og gav udtryk for, at de havde let ved at omsætte Vas scoren til handling. Mht. at dokumentere VAS scoren i sygeplejepapirene så var der kun nogle ganske få der brugte redskabet til at dokumentere børnenes smerter og virkningen af den givne smertebehandling. Poster Implementering af best praksis ved forberedelse og udførelse af blodprøvetagning hos det indlagte barn og dets forældre Karin Bundgaard At best praksis kan sikre en oplevelse af medinddragelse og minimal smertepåvirkning af barn og forældre i forbindelse med blodprøvetagning hos barnet. Blodprøvetagning er en daglig begivenhed for indlagte børn. I 2009 blev der taget blodprøver på børneafdelingen, Kolding sygehus. Halvdelen af børn der får taget blodprøver, er moderat til stærk angste (1). En rundspørge blandt sygeplejersker i afdelingen viste, at kun få forberedte børn og forældre. Modellen Appreciative Inquiry(2) Samarbejde med sygeplejestuderende LBD bachelorprojekt(3) Samarbejde med bioanalytikere. Patienttilfredshedsundersøgelse. Ny viden og procedurer indarbejdes i retningslinjer. Personale og bioanalytikere anvender rutinemæssigt smerteforebyggende midler og afledningsmanøvre, eksempelvis hospitalsklovnen og sæbebobler. Barnet inddrages i beslutninger omkring proceduren. Dokumentation i patientjournal omkring forberedelse. Patienttilfredshedsundersøgelse hos børn over 11 år: 78% blev spurgt, om de tidligere havde fået taget blodprøve. 83% vidste, de skulle have taget blodprøve 88% vidste, hvordan blodprøven skulle tages 40% blev tilbudt smertelindring 47% blev efterfølgende spurgt om oplevelsen af at få taget blodprøve 75% synes, det var en okay-oplevelse. Referencer: (1) Kolk, A. M. et al (2000). Preparing children for venepuncture. Child: Care, Health and Development. (2) Dall, Mads Ole (2001). Slip anerkendelsen løs. Frydenlund. (3) Henriksen, Lene D. og Jebanesan, Jayarubini (2010). Hvilke forhold er væsentlige at inddrage i en beskrivelse af den pædiatriske sygeplejerskes best practice i forbindelse med barnets blodprøvetagning på en pædiatrisk afdeling, når man medtænker forældreperspektiv? Upubliceret

7 Poster Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Johanne H. Jeppesen1, Troels Herlin2, Anne Leegaard3, Anne Estmann4 & Mikael Thastum5 1 Ph.d. studerende, cand.psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 2Professor, overlæge, dr.med. Børneafdelingen, Århus Universitetshospital 3 Stud. Med. Børneafdelingen, Århus Universitetshospital 4Overlæge, Ph.d.,. Børneafdelingen, Odense Universitetshospital 5Lektor, Ph.d., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Intro: Hos børn med juvenil idiopatisk artrit (JIA) har sygdomsaktiviteten vist sig kun at kunne forklare en del af de variationer, der ses i smerteoplevelserne. Psykosociale faktorer bidrager tilsyneladende væsentlig til børnenes smerteoplevelse. Kun få studier af ældre dato har undersøgt effekten af psykologisk behandling på børn med JIA. Formålet med undersøgelsen var at afprøve effekten af et psykologisk behandlingsprogram på smerte, funktionelt handikap, livskvalitet, samt angst, depression og bekymringer hos børn med JIA. De deltagende børn (n= 18) og forældre gennemgik en 6-sessioners psykologisk behandling i grupper. De deltagende familier blev fordelt på 4 grupper på baggrund af barnets alder, samt familiernes bosted. De fire grupper blev randomiseret til umiddelbart start af behandlingen eller en ventelistekontrolperiode. Før behandlingen, samt umiddelbart efter, 4 mdr. og 12 mdr. efter behandlingens afslutning udfyldte de deltagende familier spørgeskemaer og barnet en smertedagbog. Familierne som udgjorde ventelistekontrolgruppen udfyldte ligeledes skemaerne 3 mdr. før behandlingens start. Kliniske data blev løbende indsamlet af reumatologerne. Resultater: Resultaterne viste, at interventionsgruppen scorede højere på smerte og funktionelt handikap efter interventionen sammenlignet med ventelistekontrolgruppen. Forskellene var ikke statistisk signifikante, men med en stor effektstørrelse. Sammenlignet med ventelistekontrolgruppen scorede interventionsgruppen højere på livskvalitet, samt lavere på bekymring, angst og depressionsskalaer. Disse forskelle opnåede heller ikke et statistisk signifikant niveau, men en moderat effektstørrelse. Followup data viste, at livskvalitet var øget ved hver followup måling, mens angst og bekymringer var reduceret ved hver måling. Disse analyser var ikke statistisk signifikante, men med moderate effektstørrelser. Konklusion: Der var en tendens til at deltagernes symptommål blev øget efter interventionen. Da de kliniske data ikke er færdigindsamlet, er det ikke muligt at konkludere om dette skyldes øget sygdomsaktivitet eller om den øgede fokus på symptomer i behandlingen ændrer deltagernes efterfølgende rating. På trods af øget smerte og funktionelt handikap oplevede deltagerne en bedre livskvalitet samt færre bekymringer efter behandlingen. Det var ikke muligt at finde statistik signifikante forskelle, hvilket kan skyldes det lave deltagerantal, men de moderate effektstørrelser indikerer, at der er sket en ændring i variablerne før og efter behandlingen Poster Smertevurdering af børn Liselotte Langelund Laursen, RN Aarhus universitetshospital, Skejby, Børneafdeling A7 Det har længe været et mål at styrke indsatsen i afdelingen i forhold til at varetage børns smerter. Personalet har fået undervisning ud fra evidensbaseret litteratur som er fremgået af den udleverede baggrundsbeskrivelse. Der har løbende været mulighed for at stille spørgsmål til denne. Ligeledes er der indført smertescoreskalaerne, NIPS, FLACC og VAS og personalet har lært at anvende disse - først i opstillede patientcases og dernæst i praksis. Indførelsen af smertescoreskalaerne hænger fint sammen med Den Danske Kvalitetsmodel og den opsatte standard for smertebehandling. At give sygeplejerskerne i Børneafdeling A7 en viden om smertevurdering af børn dels ud fra baggrundslitteraturen og den givne undervisning i smertevurdering af børn. At sygeplejerskerne lærer at anvende smertescoreskalaerne, NIPS, FLACC og VAS for at kunne smertevurdere børnene I afdeling A7. Udsnit: Alle sygeplejersker i børneafdeling A7 har modtaget undervisning i smertevurdering af børn. Analyse metode: Forskellige smertescoreskalaer blev via litteraturen gennemgået og holdt op imod hinanden. 3 smertescoreskalaer blev udvalgt; NIPS, FLACC og VAS. Skalaerne er også valgt ud fra kriterierne; at de skulle være lette at bruge, have den bedste evidens og være validerede. Resultater: Sygeplejerskerne ytrer at smertescoreskalaerne er en markant forbedring af praksis, da disse ved smertevurderingen af barnet, giver dem et et belæg for om barnet har ondt og hvor ondt det har. Konsekvenser for praksis: Sygeplejerskerne i A7 arbejdede før indførelse af smertescoreskalaerne ud fra et skøn. Via smertescoreskalaerne kan de nu arbejde målrettet med det enkelte barn i forhold til vurdering af det enkelte barns smerter. Donald Schön s teori om refleksion, har inspireret mig til sammen med personalet at reflektere-overhandlingen og vi har talt om situationerne; hvad var det der gjorde at vores observationer og værdier nogle gange blev så forskellige? Hvad var det jeg observerede som sygeplejersken på stuen ikke så? osv.

8 Poster Decreased Pain Threshold in Juvenile Idiopathic Arthritis: A Cross-Sectional Study Anne Leegaard1, Johanne H. Jeppesen2, Mikael Thastum2, Troels Herlin1 1Department of Pediatrics, Aarhus University Hospital Skejby 2Institute of Psychology, Aarhus University, Aarhus, Denmark. BACKGROUND Pain is a primary symptom in juvenile idiopathic arthritis (JIA). Some children even report severe pain despite low disease activity. Dealing with this group of patients is a challenge for the health care system. Recent studies in this area are scarce and more knowledge is needed to improve the treatment of pain in these children. OBJECTIVES To assess the pain threshold in JIA compared with a healthy control group in a cross-sectional study. METHODS We included 58 children with JIA born 1995 to 2000 admitted to the pediatric rheumatology clinic. Ninety-one age- and sex-matched healthy school children served as a control group. The instrument used for testing was a digital pressure algometer and the pain threshold was measured on 17 symmetric, anatomically predefined joint- or bone-related spots. Prior to testing, all children were asked to complete three short questionnaires (Pain Coping Questionnaire, Functional Disability Inventory, Pediactric Quality of Life Inventory Scale) and to rate their current pain on a VAS. Furthermore, parents were asked to complete a parent version of the CHAQ. Clinical data were registered on children with JIA. RESULTS The proportion of females was higher in both groups (JIA: 72.4%; controls: 60.4%) and the age distributions were similar (mean age JIA: years ± 1.77; controls: years ± 1.93). Among the JIA patients oligoarticular onset (22 children = 38%) and polyarticular onset (20 children = 34%) were the most common subtypes, and the average disease duration was months ± The pain threshold was significantly lower among children with JIA (mean range for the anatomical area with the lowest threshold was 0.59 ± 0.36, and 1.78 ± 1.03 for the area with the highest threshold) when compared with the healthy control group (mean range: 0.80 ± 0.39 to 2.40 ± 0.98, respectively) in all areas measured, including negative control areas that are normally unaffected in JIA (p = to 0.005). These results remained the same after adjusting for active joints in children with JIA. Overall, pain threshold was substantially higher in males than in females in both groups (p < ), but we found no difference between age-groups in 15 of 17 areas. The interaction effect of gender and the two groups on the level of pain threshold did not reach statistical significance; neither did the interaction effect of age groups and the two groups. Furthermore, we found no correlation between current pain experience, disease duration, and pain threshold. Poster Standardised systematically pain scoring among children facilitate improved awareness of pain management among nurses Charlotte Sølvsten1: Louise Engelbrecht Buur1 Hanne Mølgaard1 1Department of Anaesthesiology, Aarhus University Hospital, Day Surgery Centre, Nørrebrogade 44, DK 8000 Aarhus C, Denmark, , Background: Studies have shown that children s pain often is inadequately treated Objectives: The aim of this study was to investigate if introduction of a standardised pain scoring system would facilitate optimal post-operative pain management among children. Methods: Prospective registration of post-operative pain score. Bieri Faces Pain Scale was utilised as instrument for pain scoring. A guideline rooted in the paediatric unit states that children expressing pain 4 are in need of treatment. 55 children were included in the project. Prescribed for children is Fentanyl 1µg/kg Pain scoring should be repeated ten minutes past medication and just before planned discharge. Children aged 5-12 years undergoing surgery were included. Results: The results indicate that children expressing pain 4 receive pain treatment more rapidly than before the pain scoring scale was introduced. The results indicate that utilising a pain scoring scale highlights pain treatment among the nurses as an im-portant focus area. However the project also shows, that the nurses are more likely to give a little less pain treatment than the doctor prescribes. Conclusion: It is clinically relevant to improve management of children s pain. A central requisite for optimising nurses attention to post-operative pain management practice is to implement the Bieri Faces Pain Scale. Our next move to optimise the nurses confidence about children s pain treatment is to make a framework prescription on pain medication in a flowchart. CONCLUSIONS Children with JIA had a substantially lower pain threshold even in areas usually unaffected by arthritis. These findings suggest that JIA alters the pain perception and causes decreased pain threshold. Earlier and more aggressive treatment of pain symptoms in these children may avoid future alteration of the nervous system, but further studies in this area are needed

9 Seminar om Børn og Smerter 28. februar 2012 Layout: Kommunikation, Aarhus Universitetshospital CS0212LB Tak til følgende firmaer: Baxter A/S Spiropharma A/S AGA A/S Linde Healthcare Mölnlycke Health Care ApS Smiths Medical Laerdal Dräger Medical Danmark A/S HemoCue Danmark Teva Denmark A/S Wet Wipe B.Braun Medical Pfizer

Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken. Mette Andersen, oversygeplejerske, MEVO, Neonatalklinikken Rigshospitalet.

Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken. Mette Andersen, oversygeplejerske, MEVO, Neonatalklinikken Rigshospitalet. Titel Klinisk retningslinje for smertevurdering af neonatale børn Procesbeskrivelse Sted Arbejdsgruppe Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken Mette Andersen, oversygeplejerske,

Læs mere

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail?

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Janni Lisander Larsen, projektsygeplejerske, Cand.Cur., Phd. studerende Henrik Nordin M.D. Afdeling for Infektions sygdomme og Reumatologi, Rigshospitalet

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt)

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Amy Sleimann 5.B Gimsing Skole Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Velkommen Med mor på arbejde Jeg skulle egentlig havde været med min mor på arbejde på B&O, men i stedet var jeg indlagt på Århus

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Emne (kort beskrivelse)

Emne (kort beskrivelse) Pædiatrisk afdeling Igangværende eller afsluttede sygeplejefaglige udviklings og forskningsmæssige tiltag i afdelingen Kriterier: der skal foreligge en protokol eller projektbeskrivelse tværfaglige udviklingsog

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Den 29. og 30. april 2015, Comwell Sport Rebild Bakker Psykiske problemer i ungdommen Velkommen Ungdommen er en af de mest dynamiske perioder i livet

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Sikker mundtlig kommunikation under fødsler. Louise Isager Rabøl, læge, ph.d.

Sikker mundtlig kommunikation under fødsler. Louise Isager Rabøl, læge, ph.d. Sikker mundtlig kommunikation under fødsler Louise Isager Rabøl, læge, ph.d. Mål I skal selv prøve at anvende relevante redskaber til sikker mundtlig kommunikation under fødsler Plan Baggrund Gruppe-diskussion

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

og generalforsamling 2014

og generalforsamling 2014 27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS)

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) FSOS Konference 2014 18.- 19. marts Trinity, Fredericia Viden til praksis tur/retur Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) PROGRAM TIRSDAG 18. MARTS 08.30 Registrering og udstillerbesøg

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere