Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige
|
|
- Jan Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være fremover. Også selv om teknologien og politiske beslutninger sætter nye rammer, og vi kalder det globalisering. Globaliseringen rummer mulighed for store gevinster, men også store udfordringer for velfærdssamfundet: For at høste gevinsterne skal vi kunne omstille os og målrette vore kompetencer. Høj levestandard kræver generelt et højt kvalifikationsniveau og høj produktivitet. Fordelingen af kvalifikationer bliver afgørende for den fremtidige fordeling af velstand. Uddannelsesindsatsen skal derfor både omfatte bredden og de bedst kvalificerede. Ikke alle skal være frontløbere i uddannelseskapløbet for at få et job. Der er stadig serviceopgaver, som skal løses her i landet. Og udviklingen med flere ældre betyder bl.a. flere omsorgsopgaver. Globaliseringen skærper den økonomiske klemme på velfærdssamfundet. Efterspørgslen efter velfærdsservice bliver større, og der bliver behov for en øget satsning på uddannelse og forskning. Samtidig presses indtægterne, når skattekilderne bliver mere mobile. Vandringer over grænserne er en del af globaliseringen. Mønstret for ind- og udvandring til Danmark forstærker presset på de offentlige finanser. Det skyldes den måde, vi har indrettet velfærdssamfundet på. Øget velstand er en central målsætning men løser ikke velfærdssamfundets finansieringsproblem. Globaliseringen begrænser mulighederne for at løse det kommende finansieringsproblem ved at spare på velfærdsservice, og væsentligt højere skatter er heller ikke en farbar vej. Beskæftigelsesvejen er den mest perspektivrige til at finansiere den fremtidige velfærd. Det kræver en tilpasningsstrategi med reformer. Globalisering stiller krav til arbejdsmarkedet og om reformer Globalisering betyder, at mennesker, kapital, teknologi og skattegrundlag lettere kan flytte sig mere på tværs af landegrænser. Øget international arbejdsdeling og handel er grundlaget for større velstand. Strukturerne ændrer sig og skaber løbende behov for omstilling. Det stiller krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer og til forskning og udvikling. Fordelingen af arbejdsmarkedsrelevante kompetencer bliver afgørende for den fremtidige fordeling af velstand. Uddannelsesindsatsen skal derfor løfte større krav - både i forhold til bredden og i forhold til de bedst kvalificerede.
2 Indenfor en række erhverv vil efterspørgslen fortsat gå efter mere velkvalificeret arbejdskraft med specifikke kvalifikationer. Men ikke alle job er udsat for den internationale konkurrence eller kræver høje kvalifikationer. Der er stadig serviceopgaver, som kun kan og skal løses her i landet. Og udviklingen med flere ældre betyder bl.a. flere omsorgsopgaver. Ændringer i befolkningen betyder også, at der bliver færre til at løse de kommende opgaver. Selv om den internationale konkurrence om jobbene tager til, er det nødvendigt, at flere engageres i arbejdsstyrken. Og dermed bidrager aktivt til velfærdssamfundet. Trækker globaliseringen i retning af større ulighed? Gevinsterne ved globalisering og den større konkurrence om jobbene er ikke nødvendigvis ligeligt fordelt. Hverken mellem lande eller mellem forskellige grupper i samfundet. Allerede i dag har vi en restgruppe i samfundet uden tilstrækkelige kvalifikationer til at klare sig på arbejdsmarkedet. Efterhånden som indvandrere fra mindre udviklede lande kommer til at udgøre en større del af befolkningen, risikerer denne gruppe at vokse. En større restgruppe vil øge udgifterne til overførselsindkomster og øge uligheden i samfundet. Mulighederne for at bruge traditionelle omfordelingsredskaber skatter, overførsler og høje mindstelønninger begrænses af globaliseringen. Kvalifikationer kommer til at spille en større rolle for fordelingen af indkomst og velstand. Fremadrettet skal der tages stilling til, om de offentlige ressourcer bedst bruges på opkvalificering eller på overførselsindkomster. Begge dele koster i forhold til de offentlige finanser. Det gælder om at skabe større sammenhæng mellem de kvalifikationer, der kræves til et bestemt job, og den løn jobbet betaler. Enten ved at øge kvalifikationerne. Eller ved at lade lønningerne tilpasse sig kvalifikationerne. Mulighederne kan også kombineres. En aktiv indsats er nødvendig for at modvirke den ulighed, der kan blive resultatet, hvis vi ikke gør noget. Et generelt uddannelsesløft i befolkningen vil medvirke til, at flere får kompetencer, der er relevante på arbejdsmarkedet og svarer til lønniveauet. Det er ikke uden problemer. Allerede i dag bruger vi relativt mange offentlige ressourcer på uddannelse, indsatsen tager tid, og ikke alle har lige let ved at dygtiggøre sig. Dertil kommer, at et generelt kvalifikationsløft ikke løser den offentlige sektors finansieringsproblem. Et kompetenceløft af restgruppen vil derimod lette presset på de offentlige finanser. Indsatsen får gruppen af potentielle overførselsmodtagere til at falde. Ind- og udvandring - en udfordring for velfærdssamfundet I en globaliseret verden rejser mennesker mere på tværs af lande. Nogle af gevinsterne ved globalisering afhænger faktisk af, at mennesker kan bevæge sig mere frit. Men vandringer skaber en særlig risiko for et velfærdssamfund, der er indrettet som det danske og har ydelser på et højt niveau. Velfærdssamfundet hviler på en social kontrakt. De beskæftigede betaler for børn, ældre og andre, der ikke er på arbejdsmarkedet. Omfordelingen sker på tværs af generationer og på tværs af indkomster. Brydes kontrakten, får velfærdssamfundet problemer. 2
3 Vandringer over grænser belaster de offentlige kasser på to måder: Når højtuddannede forlader Danmark - f.eks. for at slå sig ned, hvor skatten er lavere og lønnen højere - går samfundet glip af deres arbejdsindsats, viden og skattebetaling. Problemet er ikke så stort endnu, men øget udvandring kan få store konsekvenser. I øjeblikket udvandrer omkring danske statsborgere årligt fra Danmark og bliver væk i mere end et år. Indvandring påvirker modsat de offentlige udgifter. Især når det drejer sig om indvandrere uden kvalifikationer til at klare sig på det danske arbejdsmarked. Udgangspunktet er dårligt. Som tidligere beskrevet af Velfærdskommissionen vil den enkelte i gennemsnit få lidt mere fra det offentlige, end han eller hun kan nå at betale tilbage i skatter over livet. Vi har altså indrettet os, så den gennemsnitlige borger er en underskudsforretning for det offentlige. Grupper, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, vil naturligt koste mere for velfærdssamfundet. Det gælder derfor også for mange indvandrere. En indvandrer fra mindre udviklede lande koster i gennemsnit godt tre gange så meget som en person fra den øvrige befolkning og en efterkommer omkring dobbelt så meget. Fordi de har mindre uddannelse, præges af negativ social arv, og sjældnere deltager på arbejdsmarkedet. Blandt de, der deltager på arbejdsmarkedet, klarer mange indvandrergrupper sig godt især mændene. Men det varierer meget mellem forskellige etniske grupper. Inddragelsen på arbejdsmarkedet vokser typisk, jo længere man har været i landet. Og siden 1994 er ledigheden faktisk faldet mest for indvandrere fra mindre udviklede lande. Det er i sig selv et stort problem, at så mange indvandrere slet ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Især kvinderne. Der tales ofte om, at man integreres i samfundet ved at have et arbejde. Men mange når slet ikke frem til arbejdsmarkedet. Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande kommer til at udgøre en større del af befolkningen i den erhvervsaktive alder fra knap 5 pct. i dag til 14 pct. i 2040 med det nuværende indvandringsmønster og kommer derfor også til at udgøre en større del af den danske arbejdsstyrke. Det forstærker problemet med, at en stor del af indvandrerne og deres efterkommere ikke har kvalifikationer, der gør dem i stand til at klare sig på arbejdsmarkedet. Skal det danske velfærdssamfund kunne finansieres i fremtiden, kræver det, at alle kvinder som mænd, yngre som ældre, indvandrere som øvrig befolkning yder deres bidrag som aktive på arbejdsmarkedet. Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser Globaliseringen skaber øget velstand, men sætter velfærdssamfundet i en finansiel klemme. På den ene side skaber globalisering behov for en større satsning på forskning, uddannelse, efteruddannelse og bedre integration. Det betyder flere offentlige udgifter. På den anden side vil de offentlige kasser miste indtægter pga. globaliseringen. Større økonomisk integration mellem landene gør det sværere for Danmark at opretholde højere skatter og afgifter end i tilsvarende lande. Skattekilderne bliver mere mobile. Indtægterne falder også, hvis højtuddannede f.eks. flytter til udlandet og betaler skat der i stedet. Det strammer den skrue på de offentlige finanser, som flere ældre og færre erhvervsaktive er med til at skabe. Selv om vi bliver rigere fremover, løser det ikke problemet for de offentlige finanser. Velstand og vækst er med den nuværende indretning af velfærds- 3
4 samfundet - ikke ensbetydende med større råderum for den offentlige sektor. Lønninger til offentligt ansatte, overførselsindkomster og velfærdsservice vokser mindst lige så hurtigt som økonomien i øvrigt. Når velstanden stiger, vokser de offentlige udgifter derfor lige så hurtigt som indtægterne. Større beskæftigelse som farbar vej Den foretrukne løsning på de kommende finansieringsproblemer er at få flere mennesker i arbejde. Lykkes det ikke, bliver det nødvendigt at sætte skatterne op eller gennemføre store offentlige besparelser. Men begge veje begrænses af globaliseringen, der snarere kræver flere udgifter og mindsker skattegrundlaget. Globalisering understreger derfor, at beskæftigelsesvejen er den mest farbare. Velfærdssamfundets finansiering kan sikres ved en tilpasningsstrategi med reformer, der skaber højere beskæftigelse. At formulere mål for beskæftigelsen er ikke i sig selv nok til at løse problemerne. Det sker først, når reformerne er vedtaget og senere også bliver indført. Beskæftigelsesvejen kræver, at der kommer flere i arbejde, som før var på offentlig forsørgelse, og at vi arbejder flere år end i dag, når vi har udsigt til at leve længere. Andre lande diskuterer og laver velfærdsreformer En række lande er gået i gang med at diskutere, hvordan man sikrer velfærden i fremtiden. Flere har allerede gennemført reformer. Der er ikke noget mønsterland, som Danmark blot kan kopiere. Til gengæld kan vi lade os inspirere af andre landes erfaringer: På skattesiden er tendensen i andre lande, at man lemper skatten på arbejdsindkomst i både top og bund. F.eks. ved et beskæftigelsesfradrag målrettet mod personer med lave indkomster. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Ikke alle lande har sikret sig fuld finansiering af reformerne. Nogle lande hæver skatten for mellemindkomsterne, og andre supplerer med offentlige besparelser. På pensionssiden er mange lande i gang med at øge tilskyndelsen til at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er dyrt for samfundet, når man trækker sig tidligt fra arbejdsmarkedet. Og pensionsudgifterne stiger i fremtiden, når andelen af ældre vokser, og vi kan se frem til at leve længere. Tilbagetrækningsordninger og formelle pensionsaldre er med til at sætte normen for, hvornår arbejdslivet forventes at stoppe. Både ansatte og virksomheder tilpasser sig til regler og muligheder. Ledigheden er derfor typisk højere for dem, der er tæt på den forventede pensionsalder. Merledigheden blandt ældre hænger naturligt sammen med den forventede tilbagetrækningsalder og ikke med nogle bestemte alderstrin. Erfaringerne fra flere lande, bl.a. New Zealand, er positive. Her steg beskæftigelsen, da man begrænsede muligheden for at trække sig tidligt tilbage. Alternativet for de ældre var ikke større ledighed, men arbejde. Vi kender det også her fra Danmark, da overgangsydelsen blev stoppet, og beskæftigelsen steg for de omfattede aldersgrupper. Modsat flyttede merledigheden med nedad, da Frankrig introducerede tidligere tilbagetrækning. Flere lande indretter sig, så pensionssystemerne bliver mere robuste. For eksempel ved at hæve pensionsalderen i takt med, at den gennemsnitlige levetid stiger. Det har bl.a. Sverige og Italien gjort. Brugerbetaling er et redskab, som flere lande anvender for at skabe større medfinansiering. Eksempelvis på sundhedsområdet ikke nødvendigvis i større omfang end i Danmark, men for flere ydelser. Mange lande har også gebyrer på de videregående uddannelser. De studerende kan få billige lån til 4
5 at betale gebyrerne med. Og først, når de efter endt uddannelse har fået et job, begynder tilbagebetalingen. Tilpasningsstrategi eller opsparingsstrategi? Velfærdskommissionen understreger behovet for en tilpasningsstrategi. I forhold til en strategi, hvor man sparer op for at kunne imødegå kommende udfordringer, indebærer det flere fordele. I øjeblikket afdrager vi på den offentlige gæld. Det er nødvendigt og fornuftigt, så længe en stor del af befolkningen er i den erhvervsaktive alder og deltager på arbejdsmarkedet. Fortsatte offentlige overskud skal ruste os til fremtidige udgifter via opsparing. Men formueopbygningen må nødvendigvis være stor for at være på den sikre side. Dels fordi der er usikkerhed om, hvor store de fremtidige udfordringer bliver, og dels for at have reserver til uforudsete begivenheder. Globalisering er et godt eksempel, der forstærker dilemmaet ved opsparing. Det er svært at sætte tal på, hvor meget globaliseringen betyder for de offentlige finanser. Og derfor også svært at dosere behovet for opsparing, når målet ikke er klart. En stor formueopbygning betyder, at man i praksis lader de nulevende generationer, der sparer op, betale for fremtidens udgifter til f.eks. flere ældre. Fortsat overskud på de offentlige finanser kræver en stram udgiftsstyring. Det vil blive meget svært. Med den nuværende indretning vil udgifterne til overførsler presse mulighederne for service, f.eks. skoler, sundhed og ældrepleje. Efterspørgslen efter service vil ikke falde af den grund, og mange vil så søge løsninger uden for den offentlige sektor. Grundlæggende kan man ikke spare sig til løsning af problemer, som er vedvarende: Allerede i dag er velfærdssamfundet skruet sådan sammen, at en borger i gennemsnit får lidt mere fra det offentlige, end vedkommende betaler tilbage i skat over livet. Fremover vil arbejdsstyrken falde. Der bliver flere ældre, og vi lever længere. Forsørgeropgaven vokser mere permanent. Alternativt kan vi supplere gældsnedbringelsen med en tilpasningsstrategi, der sigter på at gøre velfærdsordningerne mere robuste. Og gør finansieringen mindre sårbar over for ændringer i brugen af velfærdsordningerne. F.eks. ved at lade pensionsalderen stige i takt med, at levetiden vokser. Strategien er baseret på, at flere kommer i beskæftigelse, og at færre står uden for arbejdsmarkedet. Det afgørende er, at flere bidrager til velfærdssamfundets fællesskab, så vi fortsat har mulighed for at sikre de svage. Og at der bliver en bedre balance mellem det, vi i gennemsnit får fra det offentlige, og det vi betaler. Det kræver reformer. 5
Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs merearbejdsmarked 4.0? Fra udbudsreformer til Den danske model klar til kompetenceudvikling Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Den danske model klar til arbejdsmarked 4.0? Fra udbudsreformer til kompetenceudvikling LO s arbejdsmarkeds-, uddannelsesog erhvervspolitiske konference Nyborg Oktober 2017 Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereFremtidens velfærd vores valg
Resumé 7. december 2005 Fremtidens velfærd vores valg Udfordringerne fra den ændrede befolkningssammensætning, fra velstandsstigningen og fra globaliseringen giver nye muligheder for velfærdssamfundet,
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereKapitel 1. Globalisering og velfærdssamfundet. Velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv
Velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv Kapitel 1. Globalisering og velfærdssamfundet Danmark er et af verdens rigeste lande, og i de kommende årtier ventes velstanden at stige endnu mere.
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereSkatte- og Velfærdskommissionen
Skatte- og Velfærdskommissionen MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereTemperaturen på arbejdsmarkedet
Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereDen offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011
Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereÆldre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet
Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Maj 2004 O1 Omslag: Esben Bregninge Design Layout: Grafik/Design Tryk: Nordsjællands Trykcenter Aps Oplag: 5.000 Pris: 50 kr. inkl. moms. ISBN: 87-990192-0-5
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereØkonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber Det talte ord gælder Anledning FIU samrådsspørgsmål
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereÆldreudfordringen demografi og løsningsmuligheder
Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder 1. Dagsordenen siden velfærdskommissionen 2. Det demografiske pres og udgiftspresset 3. Hvordan gør man velfærdskommissionens beregninger forkerte? 4.
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereHøjtuddannede flytter fra skatten
Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereVelfærdssamfundet kan og skal sikres
Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det
Læs mereFakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007
KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereHøjtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet
Læs mereFlere lande har taget hul på debatten om finansiering af den fremtidige velfærd og på reformarbejdet.
Flere lande har taget hul på debatten om finansiering af den fremtidige velfærd og på reformarbejdet. Kapitel 1. Internationale reformer Det danske velfærdssamfund står over for langsigtede udfordringer,
Læs mereMere velfærd kræver mere arbejde
Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereVores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk
Vores velstand og velfærd kræver handling nu Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Politiske ønsker til kommissionens forslag At højne levestandard og levevilkår At give alle mulighed
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne
Læs mereGENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereLO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats
2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.
Læs mere- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt 13. december 2017 J.nr. 2017-8243 Kontor: Økonomisk Politik og Analyse SAU samrådsspørgsmål V, W og X - Tale til besvarelse
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR - Hovedstaden 30. april 2018 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på arbejdsmarkedet?
Læs mereBeredskab: VLAK 2025-plan
30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.
Læs mereFremtidens velstand og velfærd
Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 26 Regeringen Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden Fremtidens velstand og velfærd
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mere6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1
Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til
Læs mereØget kommunal service for de samme penge
Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke
Læs merePolitik for det rummelige arbejdsmarked. - et arbejdsliv til alle mennesker
Politik for det rummelige arbejdsmarked - et arbejdsliv til alle mennesker Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: skabe vækst i mængden af rummelige job & opgaver, så der bliver mere efterspørgsel
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereTidsbegrænset førtidspension giver store gevinster
Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob
Læs mere1.7 Arbejdsmarkedsudvalget
1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger
Læs mereTusindvis af skjulte ledige
Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,
Læs mereFINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG
31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen
Læs mereIndvandring og finanspolitisk holdbarhed
Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandrere og efterkommeres indflydelse på den finanspolitiske holdbarhed analyseres ved hjælp af den dynamiske generelle ligevægtsmodel DREAM. Effekten af en
Læs mereEffekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning
Læs mereGodt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).
1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereRekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark
Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereFakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft
09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mereProcesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereUdbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau
Læs mereHvor er velfærden på vej hen?
Hvor er velfærden på vej hen? Torben Tranæs, SFI og Formandskabet for Det Økonomiske Råd Mediebilleder Nu da velfærdsstaten er under afvikling, skal vi måske genopdage bedsteforældrerollen som en forpligtende
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereGenerationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten
16. januar, 2011(NS)S Mikroøkonomi, Statskundskab 2011 Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten Litteratur: Andersen og Pedersen (2006), Vismandsrapport, Sommer 2011,
Læs mereHøje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mere