Børneudvalgets spørgsmål og administrationens svar til kvalitetsrapporten
|
|
- Marianne Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børneudvalgets spørgsmål og administrationens svar til kvalitetsrapporten Spørgsmål 1. Supplerende spørgsmål til tabel 23. side 9: Antal aflyste timer? Svar Princip om ikke at aflyse eller sende elever hjem i årgang. 6. årgang har fået aflyst 43 lektioner, 7. årgang 122 lektioner, 8. årgang 79 lektioner og 9. årgang 71 lektioner. Princip om ikke at aflyse eller sende elever hjem i årgang. 5. årgang har fået aflyst 34 lektioner, 6. årgang: 12 lektioner, 7. Årgang: 5, 8. Årgang: 12 lektioner, 9. årgang: 2 lektioner Munkekærskolen: Der aflyses ikke lektioner på 0. 5.årgang. Der er aflyst 496 lektioner på årgang svarende til 2,8 % af det totale antal lektioner på Årgang Årgang: Ingen aflysninger Årgang: 50 lektioner 7.-9.årgang: 38 lektioner Timer hvor klassen sidder alene med vikarprogrammet fra fraværende lærer anses ikke for aflyste. Teamenes dækning af fravær anses ikke for aflysninger 2. Hvor mange undervisningstimer dækkes af vikarer? Der er i alt læst 3405 lektioner med vikarer. Vikarlektioner er læst af den faste lærerstab og løse vikarer, heraf nogle i faste skemaer (langtidssygdom og barsel). Der læst i alt 1710 lektioner med vikarer, heraf er 45,55 % blevet læst af 3 løse vikarer, resten af skolens faste lærere. Ingen faste skemaer læses af løse vikarer. Munkekærskolen: Der er læst lektioner af vikarer heraf 53 % af fastansatte lærere. 47 % er læst af løse vikarer for de fleste lektioners vedkommende af lærerstuderende. Der er læst i alt 4960 lektioner med vikar. Heraf er 3570 læst af løse vikarer, resten af skolens faste lærere. Barselsvikariater indgår ikke i opgørelsen, da de ikke dækkes som dag til dag fravær.
2 3. Hvor mange "drop out" elever er der? (det må være elever, som ikke modtager undervisning) 4. Supplerende spørgsmål til tabel på side 16: Hvor mange elever fik ikke 9. kl. afgangsprøve? Skole Havdrup Jersie Munke Ugle Antal Skole Havdrup Jersie Munke Ugle Antal Antal læsevejledere Skole Havdrup Jersie Munke Ugle Antal Antal matematikvejledere Skole Havdrup Jersie Munke Ugle Antal Prøvefag til udtræk. Eksempelvis er det kun Havdrup skole, der har opgivet karakterer for tysk og fransk. Udtræk af prøvefag - gælder det for kommunens skoler som helhed? 8. Side 20 - Progression: Eksempler på progressionsplan efterlyses. Eksempler kan bruges til videndeling med andre skoler. Hvordan sker videndeling om udvikling af fag på tværs af skolerne? Er der fagnetværk? 9. Hvad er forskellen på en læreplan og en undervisningsplan? 10. Side afsnit om Når kun Havdrup opgiver karakterer for tysk og fransk er det fordi det var de fag der blev udtrukket til Havdrup Skole. De ikke-bundne prøvefag til FSA udtrækkes klassevis. Dvs. to 9.klasser på én skole skal op i hver deres udtræksfag. Der kan også forekomme individuelle udtræk, hvis f.eks. en elev er fritaget kristendomsundervisning, skal vedkommende op i et andet fag inden for den humanistiske fagblok. (Merete Nyboe Jensen) Vidensdeling på tværs af skolerne foregår dels via konsulenternes arbejde, dels via Fællesnettet (en underafdeling af LærerIntra) og dels via andre kanaler og personlige kontakter. Der er i dette tilfælde ingen forskel de er her synonyme. Der er ikke fastlagt bestemte evalueringsformer på de enkelte skoler.
3 evaluering? Eksempler på evalueringsmåder efterlyses. (se BUR s afsnit Evalueringspraksis). Uklart i hvilket omfang og hvordan skolerne bruger evaluering. Det er op til de enkelte team at vælge evalueringsform. Eksempel på to evalueringsformer: Valg af evalueringsmetode afhænger af målene for undervisningen. Hvis målet er at evaluere trinmålet efter 6. klasse, dansk:..eleven skal have viden om forskellige ordklassers betydning kan evaluering med fokus på disse ords anvendelse i elevens skriftlige arbejde anvendes. Hvis man ønsker at evaluere et andet trinmål, f.eks. om en elev efter 9.klasse, kristendom kan forholde sig til bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og europæisk kultur, kunne man stille eleverne den opgave at finde eksempler på hvordan de ti bud spiller en rolle i samfund og lovgivning. (Merete Nyboe Jensen) Alle skolerne arbejder med at implementere evalueringsredskaber i alle fag. Evaluering indgår som et naturlig del af planlægningen og starter ved målsætningen for de enkelte elementer på årsplanen. Evaluering ses også som element i åbent arrangementer og udstillinger. De forskellige fagudvalg arbejder også med de relevante af de 25 evalueringsformer som er lagt ud på evalueringsportalen se evt. (Sahra Gille) 11. Side 23 afsnit 1.5 De praktisk-musiske fag: Kun Munkekærskolen skriver noget om faget håndarbejde. Hvad sker på de andre skoler? Vi følger ministeriets vejledende timetalsplan for de praktisk musiske fag, her ud over har vi valgfag i: hjemkundskab (2 hold), sløjd, elektronik. For at styrke det praktisk/musiske indhold i undervisningen er der på skolen oprettet bemandede værksteder, hvilket betyder, at visse faglokaler holdes åbne i et antal ugentlige lektioner. Skolen har bemandede værksteder i fagene sløjd, natur- & teknik og billedkunst. Vi har de praktisk musiske fag som indsatsområde, og et udvalg er ved at udarbejde Mål og evalueringsforslag til de enkelte fag pr. klassetrin, så der kan ske glidende overgang ved lærerskift. Der henvises til fagkonsulentens svar. Alle fire skoler arbejder med de praktisk-musiske fag og metoder generelt. På alle fire skoler er fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab tildelt deletimer og afvikles over en toårig periode. Endvidere har en af skolerne valgt at lægge et tværfagligt bånd på 6. Klasse. Flere har endvidere særlige tilbud på 6-7 klasse i form af bl.a. valgfag. Flere af skolerne har det valgt at prioritere timer på særlig indsats indenfor den praktisk-musiske blok i form af arbejde med progressionsplaner og evalueringsværktøjer for disse fag. Fagudvalgene på disse skoler har en meget faglig og professionel tilgang til fagområdet. (Sahra Gille)
4 12. Side 23 afsnit 1.5.1: Eksempler på progressionsplaner efterlyses. Eksempel på en forbryderisk kort progressionsplan i historie, vikingetid. I klasse undervises i sagn, myter, dagligdag levevilkår. I klasse: Kongemagtens etablering, Trelleborgene, Jellinge monumentet, handelsveje. I klasse: Nationale symboler, eftertidens brug af vikingetiden, f.eks. nazisternes. Periodiseringsproblematik. Kulturmøde. (Merete Nyboe Jensen) Der foreligger ikke en enstemmig politik eller principbeslutninger for udarbejdelse og brug af progressionsplaner i kommunen. Som beskrevet i KVR07 er arbejdet med progressionsplaner på det praktisk-musiske område i sin opstart, men bilag med de ikke helt færdige planer kan fremsendes som bilag for idræt, musik og billedkunst såfremt dette måtte ønskes. Det er administrationens vurdering, at disse planer er med til at sætte øget fokus på fagligheden indenfor de respektive fag (her tænkes også på planerne indenfor naturfag, da det er her der er størst erfaring), og at det for flere af lærerne tjener som et godt værktøj når de i samarbejde har haft mulighed for at arbejde med indhold og pædagogik. (Sahra Gille) 13. Side 25 afsnit Fysiske rammer og undervisningsmiljø i naturfag: Præcis oplistning af, hvilke af de foreslåede tiltag, der er indarbejdet i forslaget til skoleudbygningsplan , og hvilke der ikke er. Samtidig ønskes en markering af, hvad er lovkrav og hvad er ønsker. Hvordan prioriteres ønskerne? Lovkrav er de bestemmelser, der gælder for faglokaler og de materialer og det grej, der er nødvendige for at eleverne kan modtage en undervisning, der opfylder trin og slutmål for fagene. Det er et ønske / en vision for kommunen at have velfungerende og tidssvarende undervisningslokaler. De Skolepolitiske mål og visioner punkt 2: Skolens fysiske rammer og undervisningsmiljø skal være tilpasset målene for den pædagogiske virksomhed og udvikling. En samlet prioritering foregår på politisk niveau og på skolelederniveau. Til konsulentens indlæg kan føjes: Ombygning af skolens naturfagsafdeling har været indeholdt i skoleudbygningsplanen i mange år. Der er pladsmæssige problemer, idet det pt er nødvendigt at huse tre klasser i området. Ombygningen kommer til at dække n/t, geografi, biologi og matematik. Intentionerne er at kunne leve op til den øgede landsdækkende fokus, der ifølge undervisningsministeriet bør være på de naturfaglige fag i landets ønsker om at kunne uddanne naturfaglig arbejdskraft. Men udover eventuelle sikkerhedskrav til eksisterende enkeltlokaler er der ikke tale om lovkrav. I er sket en lovliggørelse af inventar i fysik/kemi. I biologi er opsat smartboard. I skoleudbygningsplanen er medtaget naturfagscenter med tilbygget drivhus (oprindelig planlagt til ibrugtagning 2010). Ikke medtaget: faglokaler til geografi og eksperimenterende matema-
5 tik. Med ibrugtagningen af sciencelokalerne i foråret 2007 opfyldes kravene til de fysiske rammer og undervisningsmiljø for naturfag. Lokalerne er indrettet således, at alle klassetrin kan benytte lokalerne. Den kommende udbygning og renovering af Jersie skole indeholder derfor ikke yderligere tiltag på naturfagsområdet. Munkekærskolen: Med det nye naturfagscenters ibrugtagning opfyldes alle lovkrav. Skolen har mulighed for at placere dele af natur- og teknikundervisningen i de nye faciliteter 14. Side 40 Målet: Eleverne skal udvikle samarbejdskompetencer. Eksempler på, hvordan det udføres efterlyses. 15. Side 50 Mål 5 Udvikling af faglig kultur- herunder udviklingskultur. Uddybning af status ønskes. Havdrup skole: I indskolingen og på mellemtrinnet arbejdes med Trin for trin materiale om samarbejde og om ikke at mobbe. I overbygningen har vi uddannet AIA ere (antimobbekorps). 2 elevråd med kontaktlærerordning: indskoling og mellemtrin / overbygning. Skolens specialundervisningskonsulent + AKT-lærere bruges af klasselærerne til forebyggende konfliktarbejde. Udvikling er faglige kulturer fx naturfaglige kulturer vil jeg meget gerne fortælle om. Det kan ikke beskrives fyldestgørende her. Den naturfaglige kultur er processer som alle kulturer. Processen består af mange delelementer og samspillet mellem lærere, elever, ledelse, det fysiske faglige miljø og om vi fortsat er på vej må besvares med et ja. De tiltag som er foretaget fx progressionsplaner, fagudvalgsarbejdet, den daglige dialog og netværk både internt og eksternt er en aktiv del af hverdagen. Det vil vi kalde en udviklingskultur. (Iben Dalgaard) Skolen har grupperet fagudvalgene i de tre hovedområder (i det ene indført ét formandskab) og tillagt færre fagudvalgsmedlemmer mere arbejdstid Skolen gennemfører for alle lærere særlige faglige eftermiddage, to om året indenfor hvert fagområde, hvis indhold efter ideer fra fagudvalgsformændene koordineres af et særligt udvalg i samarbejde med de faglige konsulenter Skolen har færdiggjort faglige progressionsplaner i naturfagsområdet og er i indeværende år i gang med fagene idræt, historie og musik Skolen har i skoleåret 8/9 i et fællesforløb med Munkekærskolen igangsat et udviklingsforløb for alle lærere, hvor de kommunikative processer er i fokus, hvilket vil være af afgørende betydning for
6 gennemførelsen af udviklings idéer i teamene og andre lærergrupperinger Alle ovenstående tiltag har medført styrket fokus på den faglige udvikling og på den generelle udviklingslyst. (Finn Løbner-Olesen)
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.
Læs mereca86f5c5-cf1b e-7e9ae632ec10
Elev-kvotienter: Tillagt antal timer 1 1,083 0,04500 1 23,00 23,50 0,50 Antal Antal elever 2 1,128 2 23,00 23,50 0,50 spor fra til antal 3 1,173 3 24,00 24,50 0,50 1 0 25 25 4 1,218 4 26,00 26,50 0,50
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Læs mereElevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereSkolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereVelkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og
Læs mereManual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereHolddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen
Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen Begrebsafklaring : Kastrup Skole Holddannelse er når eleverne tilgodeses i almenundervisningen ningen gennem pædagiske - didaktiske metoder, der understøtter
Læs mereDet grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.
Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereAlbertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007
Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL
Læs mereTil folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
Læs mereMANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag
Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereDet grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.
Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereFolkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07
Gladsaxe Kommune Bilag BUU december 2006 Børne- og kulturforvaltningen LA Folkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07 Indhold: Side Oversigt over folkeskolens obligatoriske afgangsprøver 3
Læs mereVejledning om undervisningstimetal i folkeskolen
Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse: Nye fleksible regler 3 Nye regler 3 Antallet af skoledage og skoledagens længde 4 Minimumstimetal og vejledende
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereLæs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
Læs mereFolkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1
Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til
Læs mereBilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013
Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:
Læs mereSkole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole
Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereFag Indskoling(0.-2. klasse) Mellemtrin(3.-6. klasse) Overbygningen(7.-10. klasse)
Som lærer og elev i Varde Kommune har du adgang til en bred vifte af digitale læremidler. Programpakken justeres hvert år i november, og nedenfor ser du programpakken, som gælder fra 1. januar 2015. Udvælgelsen
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport for skoleområdet Solrød Kommune
Kvalitetsrapport 2009-2010 for skoleområdet Solrød Kommune Solrød Kommune Kvalitetsrapport 2009-2010 for Folkeskoleområdet, Side 2 af 53 Solrød Kommune Kvalitetsrapport 2009-2010 for Folkeskoleområdet,
Læs mereSkolen ønsker, at verden ligger åben for alle elever, der har afsluttet deres skolegang på Johannesskolen og lægger særlig vægt på:
Tilsynsrapport Johannesskolen Skoleåret 2013-2014 Afsnit 1: Oplysninger om skolen A. Skolens navn, adresse samt skolekode: Johannesskolen, Troels-Lunds Vej 15 2000 Frederiksberg skolekode 147-034 B. Skolelederens
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret
Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med
Læs merePARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke
Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereOrientering om implementering af Meebook
Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Landsgrav Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Landsgrav Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 333012 Skolens navn: Landsgrav Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereProfil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 10 4. Elever og økonomi... 11
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereNaturfag. Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09
Naturfag Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en refleksions-
Læs mereTidligere fremmedsprog
Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering
Læs mereEvalueringsdesign for realisering af skolereformen
GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af
Læs mere* - Skemaændring kun fredag. Initialer
SKEMA FOR 8./9. KLASSE 08.50-09.35 Matematik - BR Samfundsfag - EP Matematik - BR Engelsk - EP Historie - NA 09.55-10.40 Geografi - BR Engelsk - EP Dansk - EP Matematik - BR Biologi - BR 10.45-11.30 Kristendom
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Michael skolen Rudolf Steiner i Hjortespring: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Michael skolen Rudolf Steiner i Hjortespring: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 151022 Skolens navn: Michael skolen Rudolf Steiner i Hjortespring 1.1
Læs mereKapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Kapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen Kapitel 2.a Evalueringsmeto til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen. Beskriv
Læs mereFORÆLDREMØDE 11. marts marts marts 2013
FORÆLDREMØDE 11. marts 2013 12. marts 2013 13. marts 2013 BAGGRUND FOR STRUKTURÆNDRINGEN Økonomi nu og her- og fremadrettet Lave klassekvotienter, elevtal, mulighed for klassesammenlægninger nu og her
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereSELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.
Pkt. Evaluerings område 2.a Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 2.a Målsætning Fagteams
Læs mereKvalitetsrapport 2010-2011 for skoleområdet Solrød Kommune
Kvalitetsrapport 2010-2011 for skoleområdet Solrød Kommune Solrød Kommune Kvalitetsrapport 2010-2011 for Folkeskoleområdet, Side 2 af 55 Forord Denne rapport er den femte kvalitetsrapport for skoleområdet
Læs mereUndersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen
Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereIndholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen
DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes
Læs mereProfil for Ulfborg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Ulfborg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 9 4. Elever og økonomi... 10
Læs mereProfil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007
Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Hareskovens Lilleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Hareskovens Lilleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 151014 Skolens navn: Hareskovens Lilleskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Peter Steffensen
Læs mereResultatrapport - Hvidebækskolen
Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereHorslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017
Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs merePrøveaftale for skoleåret 2016/17 vejledning (bilag til Silkeborgaftalen af 7. marts 2016)
1. maj 2016 Prøveaftale for skoleåret 2016/17 vejledning (bilag til Silkeborgaftalen af 7. marts 2016) Prøveafvikling... 1 Administrativ vejledning... 1 Eksempel... 2 Folkeskolens 9. klasseprøver (FP9)
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Læs mereMed denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008
EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 2.0 Gennemgang af faste nøgletal 2.1 Karakterer 2.2 Elev- og læreromsætning 2.3 Sygefravær blandt personalet 2.4 Vikardækning
Læs mereÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN TORSDAG DEN 2. APRIL 2009 KL. 19.00 PÅ LÆRERVÆRELSET. 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde.
ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN TORSDAG DEN 2. APRIL 2009 KL. 19.00 PÅ LÆRERVÆRELSET DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. 2. Nyt fra elevrådet. 3. Opfølgning 4. TEMA: Centerklassen
Læs mereKvalitetsrapport Ferslev Skole 2012
Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser) Antal
Læs mereProfil for Borbjerg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Borbjerg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 9 4. Elever og økonomi...
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereHillerødsholmskolen. Fællesskab og faglighed. Et godt sted at være - et godt sted at lære...
Hillerødsholmskolen Fællesskab og faglighed Et godt sted at være - et godt sted at lære... Hvorfor vælge Hillerødsholmskolen? Velkommen til Hillerødsholmskolen Der er mange gode grunde til at vælge vores
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereFolkeskolereformen. Indhold og udmøntning
Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Th. Langs Skole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Th. Langs Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 743017 Skolens navn: Th. Langs Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mere