Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Transkript

1 Herning og Gjellerup Valgmenigheder n u m m e r 4 D e c e m b e r å rg a n g Er Gud derude? (Foto: NASA)

2 Hvor er Gud? Om Guds virkelighed. Prædiken til 18. s. e. trin. Johs. 15,1-11. morten Kvist Med jævne mellemrum lyder spørgsmålet til f.eks. præster og andre formodet religiøse mennesker, om Gud virkelig er derude et sted? Derude betyder langt ude i verdensrummet, måske hinsides universet for så vidt som universet omfatter alt, hvad vi ved noget om. Vi ved, at der er omkring 100 milliarder stjerner i Mælkevejen, som er den galakse, vi selv hører til i. Vi ved også, at der er ca. 10 milliarder andre galakser af samme art som Mælkevejen. Allerede her svimler det, idet vi dog prøver at holde fast i, at med sådanne tal og på trods af al svimmelhed siger vi, at universet har en grænse. Er Gud derude ved grænsen? Denne grænse er flyttet adskillige lysår ud i verdensrummet igennem de sidste mange år, og Gud er flyttet med. Vi ved, at Gud ikke bor bag den nærmeste sky, heller ikke i den syvende himmel, og nok heller ikke ved universets rand, hvis dette sted overhovedet kan findes. Men vi kan tilsyneladende ikke lade være med at forestille os, at Han er derude, langt, langt væk et sted og som en fysisk realitet. Samtidig vækker en sådan forestilling naturligvis skepsis, og denne skepsis har ført til religionskritik. Kan forestillingen virkelig være sand, når nu al vores viden tilsyneladende peger i andre retninger. Er Guds virkelighed ikke et anliggende for overtroende? Er der ikke blot tale om netop en forestilling, som kun findes i vore egne hoveder? Videnskaben har jo ikke ført os nærmere Gud, men i hvert fald i første omgang længere væk fra Gud. Den har imidlertid heller ikke kunnet give fyldestgørende svar på spørgsmålet om Guds virkelighed. Det er grunden til, at vi bliver ved at spørge, om Gud virkelig er derude et sted som en fysisk realitet. Vi kan ikke komme fri af en forestilling, som vi på den anden side heller ikke føler os rigtigt bundet af. Eller vi har brug for at tale om Gud, men vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal sige for at tale sandt. Det ligner en umulig situation, men er det ikke, for så vidt som kristendommen har noget at sige til den. Det er nu oplagt, at spørgsmålet om Guds virkelighed altid ender med at være tro eller ikke-tro. Men i kristendommen skal tro ikke opfattes som 2

3 Mennesker grebet af ånd. (Tizian, Maria mit dem Kinde, dem Hl. Stephan, Hl. Hieronymus und Hl. Mauritius, 1520). det modsatte af den fornuft, som vi f.eks. bruger til at drive videnskab med. Eller lad os sige, at kristendommen vil lære os at tale om tro og give os tro samtidig med, at vi bliver mere og mere fornuftige. Netop evangelisten Johannes gør meget ud af dette forhold. Han indleder sit evangelium med at sige: I begyndelsen var ordet. Ordet er en oversættelse af det græske ord logos, som også er betegnelsen for den fornuft, der gennemsyrer verden. Der er altså sund fornuft i det, Johannes har at fortælle om Gud. Samtidig skal vi netop tro på, at Jesus er denne logos. Tro og fornuft bliver to sider af samme sag ifølge Johannes. Et menneske består altid af begge dele, og de to dele farver hinanden. Hvad betyder det for vores opfattelse af Guds virkelighed? To ting. For det første vil vores brug af ordet Gud altid betegne en grænse for, hvad vi kan forstå. Det er slet ikke noget problem, at vi bliver klogere og klogere på universet, at fornuften udfolder sig. Lige meget hvilke forbløffende indsigter, vi når, lige meget 3

4 hvor megen svimmelhed, vi kan tåle, vil vi altid kunne stille et spørgsmål mere. Guds virkelighed er garanten for, at heller ikke den mest sofistikerede fornuft nogensinde bliver færdig med virkeligheden, at fornuften nogensinde kan slå sig til ro med sig selv eller ophøjes til Gud. Om Gud er derude et sted, får vi aldrig at vide, for Gud vil blive ved med at rykke ud hinsides universet, om vi så skulle få kortlagt hver eneste galakse. Guds virkelighed svøber vores fornuft ind i et grundlæggende mysterium, som vi ganske vist ved meget mere om end for blot 100 år siden, men som vi dog aldrig kan komme bagom. Guds virkelighed er at fornuften altid arbejder i forlængelse af et mysterium, eller den svæver ovenover. Det bliver aldrig anderledes. Det giver fornuften dens rette plads at arbejde på. Det gør den fri til at kaste sig over hvad som helst, for mysteriet vil altid være større. Det vokser med vores viden. Og det gør fornuften dynamisk, idet den så at sige lokkes af det uendelige mysterium til at gå nye veje. Den behøver ikke at frygte for at overflødiggøre sig selv; dens arbejde kan aldrig blive færdigt. For det andet kommer Guds virkelighed til at betyde nærmest det modsatte, at Gud er så tæt på os, som tænkes kan. Vi skal endda være i Gud, og Gud skal være i os. Det kommer af kristendommens både klare og fuldstændig originale svar på spørgsmålet om Guds virkelighed, at Gud er ånd. Lige før hørte vi, at det gør fornuften fri og dynamisk at spørge efter Guds virkelighed, når det sker med en blanding af undren og skepsis, for til fornuft hører skepsis og kritiske spørgsmål. Det er rigtigt at rette blikket mod himlen, opad og udad og spørge, om Gud virkelig er derude, og derpå lade fornuften gå i offensiven. Nu derimod hører vi, at Gud er ånd og ikke bare i al ubestemthed. Nej, Gud er den ånd, som skal lære et menneske at elske, og dermed vil den lære et menneske afmagten at kende. Vi skal være som grene på et træ. Netop derved kan menneskers liv og gerning bære den rette frugt, og uden denne ånd kan vi aldrig fuldende noget af betydning. Ånden er uadskillelig fra et menneskes legeme. Guds virkelighed betegner således en fjern og ubegribelig uendelighed, og en ånd, som ethvert menneske kan komme til at kende, ja som det er ethvert menneskes bestemmelse at være underlagt. Vi behøver altså ikke at vide, om Gud er derude et sted, for at kunne sige noget om Ham. Vi behøver ikke at tænke på, om Gud er en fysisk realitet i pagt med de kategorier, som vores fornuft er i stand til begribe verden med, dvs. tid, sted, vægt, rumlighed, stort og småt etc. Udefter er Guds virkelighed en beskyttelse og en udfordring af vores fornuft. 4

5 Mange vil nok i overensstemmelse med deres fornuft, og også uden at blive anset for idioter af videnskaben, sige, at Gud er energi. Han er på den måde alt i alle hele tiden, som en vibrerende strøm, der holder alting i gang; nogle kan endda henvise til erfaringer, de på denne måde har gjort med Gud. Det er ikke i modstrid med kristendommen, for det lukker jo ikke for det næste spørgsmål om, hvor denne energi kommer fra, og hvad den mere præcist består af. Lad os bare omskrive Gud til energi, hvis det kan befordre den blanding af undren og skepsis, som fornuften lever af, blot vi aldrig glemmer at sige som i kristendommen, at Gud er ånd. Det høres overalt i Det nye Testamente og altså meget tydeligt i de tekster, som tilskrives Johannes. Og ånd er ikke det samme som energi. Kristendommens ånd er præcist beskrevet som kærlighed og sandhed, og den er beskrevet som handling. Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os Kærligheden er, at man ikke kan elske sin bror og hade Gud eller elske Gud og hade sin bror. Kærligheden er konkret og bærer frugt. Den kommer fra Gud i menneskelig skikkelse, og den overser aldrig menneskelig skikkelse. Den tåler alt, udholder alt, opblæses ikke, skjuler syndernes mangfoldighed, og hvad vi ellers kan høre om den. Alt dette ved vi naturligvis fra Kristus, som altid talte om, hvad han havde fået af sin Fader for at give til mennesker. Han kunne ikke skille sit liv hverken fra Gud eller fra mennesker. Alt har han fået af Gud, som han som det naturligste kalder sin fader, fordi en fader er bestemt til at elske sine børn. Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden Jeg er vintræet, I er grenene. Således præciserer Johannes åndens indhold med forskellige udtryk. For os gælder det, at vi skal bære frugt ved at kende vores afhængighed af netop den ånd, som Kristus er, og som er Gud, og som vil bringe mennesker til at leve i kærlighed og sandhed og være glade for det, selvom vi vil erfare, at både kærlighed og sandhed kan være kostbare bekendtskaber. Hvordan kan det ske, at denne ånd bliver vores? På samme måde som al anden formidling af ånd. Ved menneskeligt nærvær og ved at der tales i dette nærvær. Vi skal sige noget til hinanden. Tavshed siges ganske vist at være guld, men det er alene på baggrund af sprog, som tales. Det er i erkendelse af sprogets store magt over mennesker og vore erfaringer med for megen snak og snakkesalig ubetænksomhed, at tavshed er guld. Guds ånd går fra menneske til menneske, fordi den med Kristus fik en menneskelig skikkelse, som kunne træde i kontakt med andre menneskelige skikkelser. Først discip-

6 lene, dernæst folkeskaren på Jesu tid, siden alle, som har øren at høre med. Ånden er altså allerede spredt iblandt os, og den spredes fortsat, idet vi erindrer hinanden om netop Kristus i skikkelse af Jesus fra Nazareth. Det er Guds virkelighed samtidig med, at vi kigger på stjerner, må forundres og ikke kan lade være med at spørge, om Han mon skulle være derude et sted? Amen Ved nadveren Med nadveren understreges det, at Guds ånd ikke blot er energi, men kærlighed og sandhed. Nadveren er et klart billede på, at kærligheden giver sig selv væk, at Jesus ofrer sig, at synd skal forlades. Men den er et billede, som kommer af virkelige begivenheder i historien. Guds ånd er ikke blot energi, den er ikke kun et billede, den er virkelig, som kød og blod er det. Det holdes vi fast på, idet nadveren blev gjort til det daglige livs måltid, brød og vin, bundet til det daglige livs kærlighed og er til daglig glæde. Amen 6

7 Valgmenighedernes hjemmeside At fortabe sig i tal kan være problematisk, men ikke desto mindre viser tallene med al tydelighed, at hjemmesiden bliver flittigt benyttet. Mere end besøg har der været på siden Herning og Gjellerup Valgmenigheders fælles hjemmeside blev taget i brug i efteråret Flest besøg har der været her i 2006, hvor der i flere af årets måneder har været hen ved 1000 besøg pr. måned. Mest besøgt er arrangements- og gudstjenestekalenderen. Der forestår et løbende opdateringsog udviklingsarbejde omkring siden. Derfor hører vi meget gerne om kommentarer, ideer og forslag til det fortsatte udviklingsarbejde. Også kommentarer og forslag til justering af hjemmesiden aktuelle indhold modtages meget gerne. Jørgen Fisker (j.k.fisker@get2net.dk) Kim Overgaard (kimovergaard@yahoo.dk)

8 Ny forretningsfører i Gjellerup Valgmenighed Som nævnt i den seneste udgave af kirkebladet, ønsker Signe Riis af tidsmæssige årsager at fratræde sin stilling som forretningsfører for Gjellerup Valgmenighed. I Signes sted har bestyrelsen derfor ansat Birgitte Götze, der fra og med den 1. januar 2007 vil varetage funktionen som forretningsfører for Gjellerup Valgmenighed. Birgitte Götze vil være et kendt ansigt for mange, idet hun gennem de senere år også har virket som kirkesanger i valgmenighederne. Gjellerup Valgmenighed retter en stor tak til Signe Riis for et særdeles godt og veludført arbejde og byder samtidig Birgitte Götze hjertelig velkommen i hvervet som ny forretningsfører. Al henvendelse til forretningsføreren rettes således pr. 1. januar 2007 til Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast, tlf Bestyrelsen Nye medhjælpere i Herning Valgmenighed Inga Bang Fløe og Jens Pallesen Fløe, Snejbjerg, er fra september 2006 tiltrådt som medhjælpere i forbindelse med menighedsmøder, kirkefrokoster m.v. Inga har været hhv. økonoma og leder af køkkenet på Aktiv Centret, og Jens landmand og ansat ved postvæsenet. De træffes på tlf , ijf@hkcpost.dk Herning Valgmenighed byder dem hjertelig velkommen til samarbejdet. Bestyrelsen

9 Herning Valgmenighed Døde regnet fra Allehelgens dag 2005 til 2006: Sigrid Borup Herluf Johansen Harry Hansen Ejlif Aagaard Hans Mikkel Skov Hans Falkenberg Brødsgaard Ellen Birk Jensen Petersen Ejnar Lund Marie Nyholm Fløe Ole Weber Carlsen Døbte i 2006: Laurens Vihøj-Kvist Lis Østergaard Poulsen Viktor Kollenberg Hoff GjellerupValgmenighed Døde regnet fra Allehelgens dag 2005 til 2006: Johanne Dahl, født Baadsgaard Evald Dahl Peder Bjerregaard Lauridsen Hans Martin Petersen Asta Kathrine Andersen Einar Antonius Møller Helge Skodborg Else Gudrun Nielsen Døbte: Nicolas Alexander Degn Stagstrup Nicoline Mørch Lavendt Olliver Luca Bleeg Stapelfeld Viede: Trine Lambæk & Søren Bjerre Bøgh Line Hansen & Jakob Gynther Søgaard Viede: Susanne Elene Davis & Manse Johannes Buur Poulsen 9

10 Kalender: Adventshygge Mandag den 18. december kl på Herning Friskole. Som noget nyt afholder vi et eftermiddagsmøde, hvor vi vil tage ordet advent for pålydende. Det betyder komme og er en betegnelse for den stille, voksende forventning til højtiden på trods af mørket. Vi skal synge, høre en historie eller to og drikke kaffe. NB! Der kører kirkebil, som kan bestilles efter de sædvanlige retningslinier. Eftermiddagen arrangeres af Hans Jørn Hansen, Lis Haubjerg og Morten Kvist. Alle er velkomne. Hellig Tre Kongers arrangement Fredag den 5. januar kl i Gjellerup Valgmenighedskirke: Vi begynder med gudstjeneste i kirken i Hammerum. Derefter er der samvær på efterskolen med servering, som konfirmanderne er behjælpelige med. Eventuelle søskende til konfirmander, børn og voksne fra begge menigheder er velkomne. Litterær onsdag på Hammerumhus: Som annonceret i sidste nummer af bladet er der litterær onsdag den 17., 24. og 31. januar på Hammerumhus kl Vi skal læse bogen Gilead af den amerikanske forfatter Marilynne Robinson, Gyldendal Den fås i enhver boghandel. Jeg vil gennemgå romanen ved at genfortælle, læse op, analysere og kommentere samt foretage afstikkere, hvor der er anledning til det. Der vil ikke blive tale om en færdig og gennemarbejdet præsentation af bogen, men derimod et indblik i, hvordan man kan arbejde med en roman og få den til at tale. Alle er velkomne. Der betales 30 kr. for kaffe. Morten Kvist Vintermøde i dagene februar: Foredragsholderne er forfatter Knud Sørensen, filminstruktør Nils Malmros, præst og forfatter Niels Højlund og præst og forfatter Sørine Gotfredsen. Vokalgruppen Tight Tunes, Herning afslutter vintermødet. Nærmere program følger. 10

11 Koncert med Danmarks Radios Pigekor Fredag den 2. marts kl , dirigeret af Michael Bojesen. Generalforsamlinger Gjellerup Valgmenighed tirsdag den 6. marts kl på Hammerumhus. Herning Valgmenighed torsdag den 8. marts kl på Herning Friskole. Fælles konfirmanddag for valgmenighederne i Viborg Stift Lørdag den 17. marts på Herning Friskole. Program følger. Fælles Menighedsmøde 13. september kl : Præst Massoud Fouroozandeh holder foredrag på Herning Friskole. Han har skrevet bogen Den forbudte frelse, som vil være aftenens udgangspunkt. Nærmere omtale følger. Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nr. Allé Herning Valgmenigheds bestyrelse Hans Jørn Hansen (formand), Fladhøj 16, Lind Birgit Astorp (næstformand), Overgade Niels Andersen (kasserer), Helstrupvej 58, Snejbjerg Jørgen Fisker (sekretær), Gudenåvej Niels Christian Overgaard (kirkeværge og tilsyn med præstebolig), Haunstrupvej 4, Skibbild, 7480 Vildbjerg Herning Valgmenighedskirke, H.C. Ørstedsvej, Herning Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Ole Hansen (formand), Sønderkær 50, Gjellerup Karen Marie Holm (næstformand), Søndermarken 6, Hammerum Niels Jørgensen (kasserer og tilsyn med præstebolig), Sønderbakken Eva Skovhuus (sekretær), Ravnsbjergvej 4, Gjellerup Kim Overgaard (kirkeværge), H.C. Ørsteds Vej 97, 1. tv., Herning Gjellerup Valgmenighedskirke, Hammerum Hovedgade 19, Hammerum Ansatte Organist: Elena Mogensen, Gormsvej 25, Herning Kirkesangere: Ole Dusgaard, Koopmannsstræde 30, 8610 Silkeborg Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Sekretærhjælp: Birgitte Christensen, Norgesvej 5, Kirketjener: Marie Vesterbæk, Digevej 14, Tjørring Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg Havemand: Ejvind Siggaard, Th. Nielsensgade 16, Herning Kirketjener og graver: Nancy Hansen, Egevænget 2, Hammerum (telefontid: på hverdage) Gravermedhjælper: Birgit Kragh, Vestermarken 41, Kølkær Forretningsførerere: Signe Rytz Riis, Hammerum Hovedgade Lis Haubjerg, Toustrupvej 18, Snejbjerg Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. 11

12 B Gudstjenester Herning: Hammerum: 17. december Juleaften Juledag juledag Fælles med Hammerum december Ingen ingen nytårsdag 6.00 Fælles med Herning 5. januar Fælles med Hammerum Hellig Tre Konger 7. januar januar januar januar februar Kirkefrokost 11. februar februar februar 0.30 Vintermøde, se kalender, Fælles m. Herning 4. marts marts NB! Bemærk ændrede gudstjenestetider på grund af vintermørket. Se endvidere: 12 Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted, blot man er venlig at anmode derom, så aftale kan træffes.