RAPPORT. Evaluering. Midlertidige forældremyndighedsindehavere NOVEMBER Cecilia Hegnsvad. rødekors.dk

Transkript

1 RAPPORT NOVEMBER 2014 Evaluering Midlertidige forældremyndighedsindehavere Cecilia Hegnsvad rødekors.dk

2 INDHOLD Resumé og hovedkonklusioner... 3 Indledning... 4 Målgruppe... 5 Organisering og proces... 6 Fra asyl til ophold... 6 Indstilling og udpegning... 6 Forældremyndighedens ophør... 7 De frivillige forældremyndighedsindehavere... 8 Motivation... 9 Den midlertidige forældremyndighedsindehavers rolle Fra repræsentant til forældremyndighedsindehaver Frivillighed Grænser og personlig involvering Samarbejdsrelationer Kommuner Opholdssteder Betydningen af frivillige forældremyndighedsindehavere Kompetenceudvikling af frivillige Anbefalinger Metode Spørgeskemaundersøgelse Kvalitative interviews Litteratur Bilag - forandringsteori Alle fotos i rapporten er taget af Marie Louise Munkegaard 2

3 RESUMÉ OG HOVEDKONKLUSIONER Siden 2011 har frivillige fra Røde Kors fungeret som midlertidige forældremyndighedsindehavere for uledsagede børn, der er flygtet til Danmark. Denne rapport samler erfaringerne fra arbejdet gennem de sidste tre år. Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt de frivillige forældremyndighedsindehavere og en række kvalitative interviews med frivillige, samarbejdspartnere og uledsagede børn. I det følgende opsummeres hovedkonklusionerne. Sidst i rapporten findes en række anbefalinger til det videre arbejde med midlertidig forældremyndighed. Evalueringen illustrerer, at rollen som forældremyndighedsindehaver er en krævende frivilligopgave. Som frivillig forældremyndighedsindehaver har man ansvaret for at varetage et uledsaget barns tarv og rettigheder indtil barnet bliver myndigt ved det 18. år, men i mange tilfælde bevares relationen mellem frivillig og barn, selvom det formelle ansvar som forældremyndighedsindehaver ophører. De frivillige spiller typisk en helt central rolle for børnene. De er personlige, stabile voksenrelationer, der bl.a. bidrager til at skabe tryghed, hjælper barnet til at forstå sine rettigheder, øger viden og forståelse for dansk kultur og samfund og øger danske sprogkundskaber. Som frivillig kommer man meget tæt på det enkelte barn og man udgør ofte den primære støtte for barnet i teenageårene og i overgangen fra barn til voksen. Evalueringen illustrerer klare styrker ved at forældremyndigheden varetages af frivillige, idet frivillige giver muligheder for at støtte de uledsagede børn på en måde, der adskiller sig fra den støtte, professionelle har mulighed for at tilbyde. Samtidig viser rapporten, at rollen som frivillig forældremyndighedsindehaver er kompleks og kan byde på svære udfordringer. Det gælder både i forhold til samarbejdet med andre aktører (kommuner, opholdssteder m.fl.) omkring barnet, men også i forhold til, som frivillig, at sætte grænser overfor barnet og graden af personlig involvering i barnets liv. Således understreges også et væsentligt behov for kompetenceudvikling og vejledning til de frivillige både hvad angår viden om lovgivning, sagsgange og systemer, men også hvad angår de udfordringer, der er når man bliver personligt og følelsesmæssigt involveret og skal sætte grænser. Der er mange forskellige aktører omkring et uledsaget barn, som man som forældremyndighedsindehaver skal samarbejde med. De primære samarbejdspartnere er typisk kommune og et opholdssted eller en plejefamilie. Evalueringen viser ikke et entydigt billede af erfaringerne med samarbejdet med disse aktører, men illustrerer, at erfaringerne i høj grad varierer alt efter, hvilken kommune barnet er bosat i og hvilke procedurer, den enkelte kommune har for modtagelse af uledsagede flygtningebørn. Evalueringen indikerer, at samarbejdet mellem forældremyndighedsindehavere og kommuner fungerer bedst i de kommuner, der har faste procedurer for modtagelse af uledsagede børn. I forhold til samarbejdet med opholdssteder er der i nogle tilfælde uklarhed omkring rollefordelingen både blandt de frivillige og personalet på opholdssteder. Det understreger et behov for at tydeliggøre forældremyndighedsindehaveres rolle og bemyndigelse overfor samarbejdspartnere og at udbrede viden om uledsagede børn og deres behov og problemstillinger. Evalueringen viser samlet set positive resultater fra arbejdet med frivillige forældremyndighedsindehavere. Et arbejde der har udviklet sig meget over de seneste tre år, men som fortsat har plads til forbedringer særligt hvad angår kompetenceudvikling og rådgivning af frivillige og styrkelse af samarbejdet med de øvrige centrale aktører på feltet. Bagerst i rapporten findes en række anbefalinger, der er udledt af rapportens hovedkonklusioner. 3

4 INDLEDNING Hvert år flygter børn og unge til Danmark. Mange kommer uden deres forældre. Antallet af uledsagede børn der søger asyl i Danmark er stigende. I 2013 var tallet 354, mens der alene i første halvår af 2014 er registreret lige så mange børn som det samlede tal for hele I Røde Kors møder vi de uledsagede børn allerede i asylsystemet, og vi følger dem, når de kommer til kommunerne med opholdstilladelse. I de situationer, hvor der gives opholdstilladelse, har de hver især ret til en forældremyndighedsindehaver, der kan varetage deres interesser og sørge for, at der drages den nødvendige omsorg for dem. I de biologiske forældres fravær påtager frivillige sig på flere måder rollen som forældre for uledsagede børn i Danmark. Som forældremyndighedsindehaver er man formelt udpeget til at have samme ansvar overfor barnet som dets forældre og man skal derfor sørge for, at der drages den nødvendige omsorg for barnet og sørge for at beslutninger om den unges personlige forhold tages ud fra barnets interesse og behov. Man har ikke forsørgelsespligt for barnet. Det har barnets kommune. 2 Siden 2011 har Røde Kors arbejdet med at udvikle den frivillige indsats i Danmark omkring forældremyndighed for uledsagede børn. Formålet med projektet er at styrke rekrutteringen, vejledningen og netværksmulighederne for frivillige forældremyndighedsindehavere samt at skabe klarhed og forståelse hos kommuner, bosteder og andre for den rolle og særlige bemyndigelse, som forældremyndighedsindehavere har. Målet for en styrkelse af den frivillige indsats er i sidste ende at være med til at sikre uledsagede mindreårige en positiv integration i det danske samfund, og gennem stabile, personlige relationer fremme de unges muligheder for en selvstændig tilværelse efter det 18. år. Udviklingen af Røde Kors' aktiviteter indenfor forældremyndighed har siden 2011 været støttet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold og Arnes Børne- og Ungdomsfond. Denne rapport samler op på erfaringerne fra arbejdet gennem de sidste tre år. Evalueringen fokuserer på betydningen af Røde Kors frivilliges indsats for de uledsagede mindreårige, de frivilliges rolle, organisering af aktiviteten, og samarbejdet med de øvrige aktører omkring uledsagede mindreårige flygtninge. Evalueringen skal bidrage til fremtidig udvikling og forbedring af aktiviteten. Evalueringen er en intern evaluering foretaget af analysekonsulent, Cecilia Hegnsvad, i Røde Kors afdeling for national support og programmer i sparring og samarbejde med udviklingskonsulent for Røde Kors arbejde med midlertidige forældremyndighedsindehavere, Niels Svankjær Christiansen. Evalueringen er primært tiltænkt intern anvendelse til videreudvikling og synliggørelse af Røde Kors indsats med forældremyndighed, men kan med fordel læses af samarbejdspartnere eller andre, der måtte have interesse for Røde Kors arbejde med uledsagede mindreårige i Danmark. Tak til de frivillige forældremyndighedsindehavere, unge uledsagede mindreårige og samarbejdspartnere som har bidraget til evalueringen gennem enten besvarelse af spørgeskema eller ved at stille op til interviews. 1 Tal og fakta på udlændingeområdet 2013 og Tal på udlændingeområdet pr Læs mere i Statsforvaltningens pjece Forældremyndighed over uledsagede mindreårige udlændinge med opholdstilladelse i Danmark. 4

5 MÅLGRUPPE Projektets målgruppe er børn under 18 år, som er flygtet uden deres forældre til Danmark. Hvert enkelt barn har en særlig baggrund for flugt fra hjemlandet, og der er oftest tale om en kompleks blanding af omstændigheder, der har ledt frem til en beslutning om at flygte. Generelt er der tale om børn, som har været i en situation, hvor de trods deres unge alder har skullet tage vare på sig selv i en kortere eller længere periode under flugten til Danmark og nogle gange også før flugten. Men uanset baggrund og motiv for flugt må uledsagede børn anses som en særligt sårbar gruppe med væsentlige behov for omsorg og støtte. Den særlige situation som mindreårige udlændinge uden deres familie står i betyder, at etableringen af tilværelsen i Danmark ofte er forbundet med væsentlige udfordringer. Hverdagslivet i Danmark adskiller sig på flere måder fra livet i hjemlandet blandt andet i forhold til omgangsformer, sprog, uddannelse og arbejde men vigtigst af alt mangler uledsagede børn et socialt netværk i Danmark og har behov for støtte fra engagerede voksne. 5

6 ORGANISERING OG PROCES Røde Kors indsats for uledsagede børn beror på en række tætte samarbejder med de øvrige aktører, som har at gøre med uledsagede børn i Danmark. De omfatter asyloperatørerne af børnecentre, kommuner, bosteder og døgninstitutioner, Statsforvaltningen samt Røde Kors lokale afdelinger over hele landet. Røde Kors indsats for uledsagede børn er forankret hos både Røde Kors asylafdelings bisidder og repræsentantkontor (asylfase), og i integrationstemaet på Røde Kors landkontor (efter godkendt ophold) på Røde Kors landskontor. Når der gives opholdstilladelse kan Røde Kors Asylafdeling indstille en repræsentant til at blive midlertidig forældremyndighedsindehaver. Integrationsteamet på Røde Kors landskontor arbejder med at udbrede forældremyndighedsaktiviteten de lokale afdelinger og etablerer lokale samarbejder med kommunerne. Denne evaluering fokuserer på forældremyndighedsaktiviteten, og ikke repræsentantskabsordningen, men da aktiviteterne er tæt forbundne og de frivillige ofte har startet som repræsentanter for det samme barn, vil der også blive henvist til repræsentanter og asylfase. Fra asyl til ophold Det er de danske udlændingemyndigheder, der vurderer ansøgninger om asyl i Danmark og herudfra beslutter, om der kan gives opholdstilladelse. Når et uledsaget barn søger asyl indstiller Røde Kors en personlig repræsentant, der udpeges af Statsforvaltningen. Repræsentanten er garant for det enkelte barns rettigheder og trivsel under asylfasen. Repræsentanter er frivillige eller i nogle tilfælde ansatte professionelle i Røde Kors afhængigt af opgavens karakter eller særlige omstændigheder. Hvis der gives opholdstilladelse i Danmark, flytter barnet indenfor kort tid fra et børnecenter til en kommune og forlader det kendte netværk fra den periode, hvor der er blevet søgt om asyl. Der skal nu udpeges en forældremyndighedsindehaver i stedet for repræsentanten. Den frivillige personlige repræsentant udpeges så vidt muligt som forældremyndighedsindehaver for at sikre kontinuiteten for det uledsagede barn. Hvis repræsentanten ikke har mulighed for at fortsætte, skal der findes en anden person. Det kan f.eks. være, hvis der bliver for lang afstand og meget transporttid mellem den frivillige repræsentant og det uledsagede barn eller hvis der har været tale om en professionel repræsentant, der som hovedregel ikke kan påtage sig forældremyndighed. Indstilling og udpegning Det er Statsforvaltningen, der træffer den endelige afgørelse om, hvem der udpeges som forældremyndighedsindehaver. Det sker efter indstilling fra Røde Kors eller fra den kommune, hvor det uledsagede barn bor. Røde Kors bistår Statsforvaltningen og kommunerne med at finde egnede frivillige personer. Når Røde Kors er behjælpelig med at finde egnede personer til at påtage sig forældremyndighed over uledsagede børn, lægges særligt vægt på at den frivillige: Er motiveret for at gøre en medmenneskelig indsats i tråd med Røde Kors-bevægelsens humanitære grundlag og principper. Er indstillet på at varetage det ansvar, som følger af forældremyndigheden og på den baggrund indgå i dialog og samarbejde med relevante aktører om barnets bedste. Den frivillige skal være uafhængig af et eventuelt opholdssted og myndigheder med sagsansvar for barnet. 6

7 Har tid til og er motiveret for regelmæssigt at mødes med barnet. Det er vigtigt at kunne lytte, vise accept og forståelse for barnet. Man skal altid sørge for at overholde sine aftaler med barnet eller melde afbud, hvis det bliver nødvendigt. Er robust og rustet til opgaven. Den frivillige bør som hovedregel være i stand til at gøre brug af egen uddannelse eller livserfaring. Kan godkendes af barnets kommune, som skal foretage selve indstillingen til Statsforvaltningen af den person, som vurderes kompetent til at varetage forældremyndigheden for et uledsaget barn. Der indhentes desuden straffe- og børneattest hos Kriminalregisteret forud for en indstilling til Statsforvaltningen. Når Statsforvaltningen har udpeget en forældremyndighedsindehaver, ophører repræsentantens rolle for barnet automatisk. Læs mere om indstilling og udpegning af forældremyndighedsindehavere i Røde Kors håndbog til frivillige (2013). Forældremyndighedens ophør Forældremyndigheden betegnes som midlertidig, men i langt de fleste tilfælde er der tale om et engagement, der varer frem til, at den uledsagede selv bliver myndig ved det 18. år. Forældremyndigheden bortfalder, hvis forældrene indrejser i landet eller på anden måde bliver i stand til at udøve myndigheden over deres barn. Forældremyndigheden bortfalder ligeledes, hvis den uledsagede indgår ægteskab og derved selv bliver myndig. En afgørelse om forældremyndighed kan som udgangspunkt kun ændres, hvis Statsforvaltningen vurderer, at det er bedst for barnet. Det kræver, at en anden person kan udpeges som forældremyndighedsindehaver. Når en uledsaget ung fylder 18 år, ophører forældremyndigheden automatisk, da den unge selv bliver myndig. Dog viser erfaringen som det også belyses i denne rapport at de frivilliges støtte ofte rækker længere end de formelle forpligtelser, der ligger i den frivillige forældremyndighedsindehavers rolle og at relationen i mange tilfælde bevares efter den unge er fyldt 18 år. 7

8 DE FRIVILLIGE FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE På tidspunktet for udsendelse af spørgeskema var der registreret 162 frivillige forældremyndighedsindehavere i Røde Kors. Heraf besvarede 94 af dem det udsendte spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 58 %. I det følgende gives en karakteristik af de frivillige forældremyndighedsindehavere baseret på det indsamlede data. Gruppen af frivillige forældremyndighedsindehavere er en varieret gruppe, med spredning i f.eks. alder, uddannelsesbaggrund og beskæftigelse. Ud af de 94 midlertidige forældremyndighedsindehavere, der besvarede spørgeskemaet, var 26 mænd (28 %) og 68 kvinder (72 %). Aldersmæssigt fordeler de frivillige forældremyndighedsindehavere sig fra 29 år til 77 år. Den typiske frivillige forældremyndighedsindehaver er en kvinde på 59 år. 56 % af deltagerne i undersøgelsen var i arbejde (herunder også selvstændige) på adspurgte tidspunkt, mens 34 % var pensioneret. De resterende var enten arbejdssøgende, under uddannelse eller andet. En overvægt af de frivillige forældremyndighedsindehavere (57 %), der har besvaret spørgeskemaet, bor i Hovedstadsområdet. 32 % af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen har været forældremyndighedsindehavere i over to år, mens 9 % har været forældremyndighedsindehaver i under 6 måneder. De øvrige frivillige fordeler sig jævnt mellem seks og 24 måneder. 59 % af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen er tidligere repræsentant for den samme unge, som de nu har forældremyndighed over. 8

9 Motivation I en snak med en veninde en aften så blev vi enige om, at det med at tage os af de uledsagede børn der kom til Danmark som flygtninge, det måtte vi gøre noget ved og bidrage til. Det måtte vi [Danmark] kunne gøre bedre. (Interview med frivillig) De frivilliges motivation for at gå ind i arbejdet som forældremyndighedsindehaver er i overvejende grad lysten til at gøre en forskel for en særlig udsat gruppe af børn. Ovenstående citat fra en frivillig illustrerer en motivation, som kommer til udtryk gennem interviewene med mange af de frivillige. Det kan være en konkret sag eller på anden vis mødet med de uledsagede børn og deres problemstillinger, som har drevet de frivillige til at engagere sig i Røde Kors arbejde med målgruppen. Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsen, at det er en motivationsfaktor for at gå ind i arbejdet som frivillig for 96 % af de medvirkende at være med til at hjælpe andre og gøre en forskel. Også ønsket om at få indblik i og viden om et bestemt område / en bestemt problematik er mange frivillige (41 %) motiverede af. Figur 1. De frivillige forældremyndighedsindehaveres motivation Hvad motiverede dig til at blive forældremyndighedsindehaver? - Vælg max 3 grunde For de forældremyndighedsindehavere som også har været repræsentanter for det uledsagede barn i asylfasen, hænger motivationen til at påtage sig opgaven tæt sammen med motivationen for at gå ind i arbejdet som repræsentant. Overgangen fra repræsentant til forældremyndighedsindehaver beskrives som en naturlig fortsættelse af relationen til den unge: Det er et logisk skridt fra det ene til det andet. Det er jo så forskelligt hvordan det går. Der er jo nogle relationer, der går i stykker undervejs, fordi det er en meget hård proces, men hvis tilliden stadig er der, så ( ) Men hvis man er kommet så langt sammen, så har man fået lagt et tillidsbånd og der er et eller andet helt naturligt ved, at man bliver ved. Det bånd bryder du ikke overfor et barn. Min dreng har ikke nogen far eller mor. Han har bare mig. Du må ikke give slip. Det må du ikke og det kan du ikke. Så derfor kører man videre. (Interview med frivillig) 9

10 DEN MIDLERTIDIGE FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERS ROLLE Som forældremyndighedsindehaver har man en central og gennemgående rolle i barnets liv i Danmark. Forældremyndighedsindehaverens ansvar er at varetage det uledsagede barns tarv og rettigheder. Den frivillige skal sikre, at der drages den fornødne omsorg, og at alle beslutninger bliver truffet med udgangspunkt i barnets bedste. Ansvaret som forældremyndighedsindehaver kan byde på mange alsidige opgaver, som varierer både undervejs i et forløb og afhængig af det enkelte barns behov og situation. I grafen nedenfor ses en oversigt over typer og fordeling af opgaver, som frivillige har varetaget som forældremyndighedsindehaver. Figur 2: Frivillige forældremyndighedsindehaveres typer og fordeling af opgaver Hvilke typer af opgaver har du - indtil videre - varetaget som frivillig forældremyndighedsindehaver? Opgaverne de frivillige varetager, som forældremyndighedsindehaver, varierer fra de mere formelle opgaver, f.eks. kontakt og dialog med myndigheder omkring valg af opholdssted, til socialt samvær og praktisk hjælp og støtte til barnet. Andet i ovenstående graf dækker bl.a. over hjælp til at finde efterskole/højskole, lektiehjælp, økonomi, jobsøgning og hjælp til udvidelse af netværk. Jeg har været med til alle de møder, der har været med kommunen. Jeg har snakket med ham og overbevist ham om, at det er godt for ham at bo på ungdomsinstitution. Det var han ikke så glad for i starten. Vi inviterer ham med til vores familiesammenkomster. Min familie har nærmest adopteret ham. Jeg har hjulpet lidt med lektier, men det er ikke så meget igen. Jeg har forklaret ham lidt om, hvad der står i de breve, han har fået og hvordan skattesystemet for eksempel hænger sammen. Men det er mest af alt almindelig hverdagssnak. (Interview med frivillig) Hvor ofte den frivillige og barnet mødes eller har kontakt varierer meget. 60 % af de frivillige, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, svarer, at de har kontakt til barnet ca. én gang om ugen eller oftere. Det gennemsnitlige tidsforbrug en frivillig bruger på sit frivillige arbejde som forældremyndighedsindehaver er mellem 6-10 timer om måneden (36 %). Men ligeledes her er der stor variation, hvilket hænger tæt sammen med, hvor ofte den frivillige og den unge ses. 10

11 Figur 3 og 4: Frivilliges tidsforbrug og hyppighed for kontakt med den unge Hvor mange timer bruger du i gennemsnit på dit arbejde som frivillig forældremyndighedsindehaver om måneden? Hvor ofte har du kontakt med barnet/den unge? - Her menes både når I ses, og når I har kontakt via fx telefon eller mail. Angiv et ca. gennemsnit. En af de faktorer som har en stor og væsentlig betydning for hvor ofte barn og frivillig ses, og dermed den relation der opbygges, er den geografiske afstand mellem barnets bopæl og den frivilliges bopæl. Størstedelen (73 %) af de frivillige, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, har under én times transporttid til barnet. Men der er også frivillige, der har lang transporttid, hvilket har indflydelse på hyppigheden for besøg og samvær med barnet. Den lange transporttid skyldes typisk, at den frivillige har været repræsentant for barnet i asylfasen, og er fortsat som forældremyndighedsindehaver til trods for, at barnet har fået ophold i en kommune langt fra asylcentret, hvor barnet har boet hidtil. Det kan skabe udfordringer for kontakten mellem den frivillige og barnet, men samtidig også være at foretrække for barnet og andre aktører omkring barnet, hvis der er opbygget en god og tillidsfuld relation og man kan få det til at fungere rent praktisk trods lange afstande. 3 3 Nogle kommuner vælger i disse tilfælde at godtgøre transportomkostningerne for den frivillige under henvisning til barnets ret til at have så ubesværet samvær med sit kendte netværk som muligt. 11

12 Fra repræsentant til forældremyndighedsindehaver Interviewene i denne evaluering understreger, at matchet, der sker mellem barnet og den frivillige, er af afgørende betydning, og at der derfor skal gøres meget ud af selve matchingen. Kemi er en afgørende faktor for om, der opbygges en positiv relation. Det kan gøre en væsentlig forskel, hvis forældremyndighedsindehaveren også har været repræsentant for den unge i asylfasen. 59 % af de frivillige, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, har været repræsentant for den unge, som de nu er midlertidig forældremyndighedsindehaver for. Det samme gælder fem ud af de seks interviewede frivillige. Flere interviewpersoner fremhæver, at det kan have en afgørende betydning for barnet at have den samme frivillige tilknyttet i både asylfase og efter opnået opholdstilladelse. Det kan skabe en tryghed og en kontinuitet for barnet i en periode, som ellers er præget af mødet med mange nye mennesker og skift fra asylcenter til opholdskommune. For nogle af de unge bliver deres midlertidige forældremyndighedsindehaver en rød tråd. En kæmpe tryghed, som er der lige meget hvad der sker og hvad de laver. Men der er forskel på om dette skabes, og det bliver særligt stærkt med dem, der har haft den midlertidige forældremyndighedsindehaver som repræsentanter, hvor de har været med hele vejen igennem. (Interview med samarbejdspartner, opholdssted) De frivillige, der har været tidligere repræsentanter for den samme unge i asylfasen, omtaler det som en naturlig følge at fortsætte som forældremyndighedsindehaver, når barnet får ophold i en kommune, også selvom det kan være en stor beslutning og en krævende opgave. Dengang jeg gik ind i det, der blev det jo også pointeret, at når de fik ophold og skulle ud i kommunen, så kunne man stå af som repræsentant. Men der vil jeg så, med den erfaring jeg har i dag, varmt anbefale, at i det øjeblik man siger ja til at være repræsentant, så går man linen ud, man står ikke af. (Interview med frivillig) Frivillighed En forældremyndighedsindehaver for et uledsaget barn er i Danmark som hovedregel en frivillig person eller et ægtepar, som er frivillige sammen og har fælles forældremyndighed. I enkelte tilfælde vurderes det dog i samarbejdet mellem Røde Kors og den enkelte kommune, at forældremyndighed ikke egner sig som en frivillig opgave. Det kan skyldes særlige forhold for det uledsagede barn som traumatisering udover det forventelige, udadreagerende adfærd eller andre personlige forhold, der taler for et professionaliseret forældremyndighedsforhold. I de kvalitative interviews med både samarbejdspartnere og frivillige fremhæves forskellige fordele ved at relationen er baseret på et frivilligt engagement. Det beskrives som betydningsfuldt for relationen til de uledsagede børn og unge, at arbejdet først og fremmest er drevet af engagement og lyst: Jeg synes, det er en fordel at de midlertidige forældremyndighedsindehavere er frivillige. Det er en fordel i relationen til de unge, fordi de unge ved, at de gør det, fordi de har lyst til det, og ikke fordi det er et arbejde. (Interview med samarbejdspartner, opholdssted) 12

13 Flere frivillige fortæller, hvordan de har oplevet det som væsentligt for de unge, at de ved, at frivillige ikke får løn for deres arbejde. Det giver mulighed for at skabe et særligt tillidsbånd mellem den unge og den frivillige. Samtidig er netop frivilligheden, og det særlige tillidsbånd der følger heraf, med til at muliggøre, at relationen kan blive langvarig. Det er sjældent muligt i samme grad for professionelle på bosteder og i kommuner. Frivillige har, og bruger ofte, muligheden for at fortsætte kontakten efter den unge er fyldt 18 år, hvor den formelle forældremyndighed ophører.. Samtidig illustrerer interviewene udfordringer, der kan være ved at relationen til de unge er baseret på et frivilligt engagement. Den personlige relation, der skabes gennem det frivillige engagement, kan samtidig betyde, at man som frivillig involverer sig følelsesmæssigt i forskellig grad. En frivillig fortæller om en situation, hvor hun oplevede at blive skuffet over den unge, som hun er midlertidig forældremyndighedsindehaver for: Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville komme så tæt på ham Vi havde en lille krise sidste år, fordi jeg havde inviteret ham til jul. Han havde sagt ja til at komme. Jeg kan ikke huske, om det var dagen før eller på selve dagen, han så ringede og sagde at han ikke kom. Og så spurgte jeg hvorfor? Angiveligt så havde vennerne sagt, at han ikke kunne gå til juleaften, fordi han var muslim. Og jeg tror ikke, at han forstår, at de fleste i Danmark ikke er så religiøse omkring jul. Det blev jeg faktisk lidt sur over. At han først havde sagt ja. Da havde vi en lille krise i en periode, hvor jeg var lidt træt af ham... (Interview med frivillig) Denne risiko for at blive skuffet berøres også i interviewene med de forskellige samarbejdspartnere. Som en kommunal medarbejder formulerer det, så kan det være ( ) en ulempe, når man har en ung, som ikke kan tilbyde særlig meget til relationen, fordi det er det eneste, der ligesom kan gøre det ud for en eller anden form for gevinst for en midlertidige forældremyndighedsindehaver. Citatet viser, at det er vigtigt at være opmærksom på de gensidige forventninger, når man matcher en ung og en frivillig. I forlængelse heraf antyder samarbejdspartnere, at det, i de tilfælde hvor den unge bor på et opholdssted eller af andre grunde har mange andre voksne omkring sig, kan skuffe de frivillige, som måske har forventninger om at spille en større rolle for den unge og have en mere nær relation til den unge, end den unge kan rumme. Jeg tror godt man kan blive lidt skuffet, når man bliver midlertidige forældremyndighedsindehaver for en ung, der bor på døgninstitution. Man kunne godt have en forventning, der er anderledes end behovet er. Behovet er ikke lige så stort, fordi de har noget, der ligner en familie her. Her har de en gruppe, som de føler sig stærkt forbundet med. (Interview med samarbejdspartner, opholdssted) Grænser og personlig involvering Som illustreret i de foregående afsnit, er det i høj grad op til den enkelte frivilliges egen vurdering, hvor meget vedkommende vil, kan og bør involvere sig personligt i det uledsagede barns liv. Røde Kors opfordrer til et engagement, der ligger ud over det formelle ansvar, den frivillige forældremyndighedsindehaver ifølge forældreansvarsloven forpligter sig til, men det er tydeligt, at der er stor variation i, hvordan denne rolle forvaltes og hvordan relationen mellem den frivillige og barnet naturligt udvikler sig. Spørger man de frivillige forældremyndighedsindehavere ser de forskelligt på relationen mellem dem og den unge, som de er forældremyndighedsindehaver for. Flest (34 %) betragter dog relationen 13

14 som en relation mellem forælder og barn, hvilket siger noget om hvor mange af de frivillige, der lægger et særligt stort engagement i deres rolle og involverer sig dybt personligt i relationen. Figur 5. Relation mellem forældremyndighedsindehaver og barn Hvordan betragter du selv din relation til barnet/den unge? Andet dækker i de fleste tilfælde over, at relationen opfattes som en mellemting mellem et venskab og en forældre/barn relation. Nogle frivillige beskriver deres relation til barnet som en familiær relation sammenlignet med f.eks. en onkel eller en bedsteforælder. Interviewene med de frivillige illustrerer på samme vis en frivilliggruppe med et kæmpe engagement og en høj grad af ansvarsfølelse ift. at følge den opgave til dørs, som de har sagt ja til. Det er klart at jeg nogle gange har måttet sige fra, fordi jeg har et fuldtidsarbejde jeg skal passe og et liv ved siden af der skal hænge sammen. Altså sætte nogle grænser. Og det har han sådan set godt kunne forstå, at jeg har været nødt til. ( ) Men det afgørende for mig er, at jeg har sagt ja til en opgave, og når jeg gør det følger jeg den også til dørs. Og jeg påtager mig det ansvar der ligger i den, og det kan så være større eller mindre end det jeg havde forestillet mig. Men sådan er det bare. (Interview med frivillig) Flere frivillige beskriver, at det kan være vanskeligt at sætte grænser, når de har givet sig fuldt ud til relationen. Men de udtrykker samtidig, at de i mange tilfælde ikke synes, de kan sætte grænser. Et meget konkret eksempel på flydende grænser og en høj grad af personlig involvering er frivillige, der vælger at støtte deres unge økonomisk med f.eks. gaver eller tilskud til konkrete ting. Det kan være alt fra, at nogle frivillige giver den unge lidt lommepenge til et tilskud til et kørekort eller et indskud i en lejlighed. En samarbejdspartner fra et opholdssted er inde på spørgsmålet omkring økonomi. Hun fortæller om, hvordan de unge, der bor sammen på opholdsstedet, sammenligner deres forældremyndighedsindehavere med hinanden, og at det kan skabe uro og splid, hvis der er stor forskelsbehandling, f.eks. med hensyn til at få økonomisk støtte af sin forældremyndighedsindehaver: Det bliver jo lidt prestige at have en [midlertidige forældremyndighedsindehavere, red.] der er god. Vi havde faktisk en på et tidspunkt, hvor det blev lidt problematisk, fordi hun gav sin unge et kørekort. Og det gjorde, at der var nogle af de andre, der kom tilbage og sagde, at de gerne ville skifte deres forældremyndighed ud. (Interview med samarbejdspartner, opholdssted) Alle frivillige, der i interviewene fortæller, at de har støttet den unge økonomisk, understreger, at det er noget, de har valgt at gøre, fordi de har haft muligheden for det og fordi de synes, det har været en nødvendighed. 14

15 Jamen det er ikke noget vi har tænkt over. Sådan er det bare. Så skal han til Pakistan og kommunen vil ikke betale, jamen han skal til Pakistan, hans lillebror er dernede. Og han skal have en ny computer, når den er gået i stykker, fordi han skal lave sine lektier. Og han skal også forkæles engang imellem, fordi det skal man også, når man er barn. Og have lige præcis den jakke han bedst kunne tænke sig. Det skal man jo engang imellem. Det er ikke hver gang men nogle gange, og det koster penge. (Interview med frivillig) Som frivillig forældremyndighedsindehaver har man ikke forsørgelsespligt. Det har kommunen, hvor barnet bor. Ligeledes har barnet ikke arveret efter forældremyndighedsindehaveren. Som forældremyndighedsindehaver er man værge, hvilket vil sige, at man har ansvaret for barnets eventuelle indtægter og formue. Man skal således sørge for, at indtægter og formue anvendes til gavn for barnet. 4 4 Se Statsforvaltningens pjece Forældremyndighed over uledsagede mindreårige udlændinge med opholdstilladelse i Danmark. 15

16 SAMARBEJDSRELATIONER Der er mange aktører omkring en uledsagede mindreårig, og det at have forældremyndighed kræver derfor en kontaktflade til og et samarbejde med forskellige aktører. Kommunen er den myndighed, man som forældremyndighedsindehaver primært har et samarbejde med. Derudover kan forældremyndighedsindehavere have et samarbejde med opholdssted eller plejefamilie i de tilfælde, hvor det uledsagede barn ikke bor for sig selv. Forældremyndighedsindehavere skal støtte og vejlede det uledsagede barn i kontakten til kommunen og andre aktører og varetage barnets interesser. I de følgende afsnit vil der være fokus på erfaringer fra samarbejdet mellem de frivillige forældremyndighedsindehavere, Røde Kors landskontor, kommuner og opholdssteder. Kommuner Evalueringen viser ikke et entydigt billede af, hvordan samarbejdet mellem kommuner og Røde Kors (frivillige såvel som Landskontor) fungerer. Der tegnes et billede af, at procedurer for modtagelsen af uledsagede mindreårige er meget forskellig fra kommune til kommune, hvilket afspejles i de frivilliges forskellige oplevelser af, hvordan kommunale samarbejdspartnere opfatter deres rolle og involverer dem i beslutninger omkring den unge. Figur 6 og 7 Samarbejde med kommune Oplever du, at det er klart for andre aktører, hvad din rolle og bemyndigelse er? - Samarbejdspartnere i kommunen Oplever du generelt at andre aktører værdsætter og anerkender rolle/funktion? - Samarbejdspartnere i kommunen Fire ud af de seks interviewede frivillige beskriver samarbejdet med kommunale myndigheder/aktører som udfordrende eller direkte problematisk. Forældremyndighedsindehavere oplever, at de ikke bliver involveret tilstrækkeligt i beslutninger omkring barnet, at kommuner er uklare på, hvad de frivilliges 16

17 funktion er og at de som forældremyndighedsindehavere skal være meget opmærksomme på, at de unge uledsagede får den hjælp og støtte, som de har krav på: Det er mest relationen til kommunen, der er problematisk. Og det har jeg hørt mange sige, så det vil ikke komme som nogen overraskelse for nogen, der har beskæftiget sig med det her. Hvis man ikke virkelig er oppe på dupperne hele tiden, så får de [uledsagede børn] ikke den hjælp der er behov for. (Interview med frivillig) Noget af det der bliver peget på fra både frivillige og samarbejdspartnere er, at Røde Kors med fordel fra central side kan styrke informationsarbejdet overfor kommunerne for at øge viden om og opmærksomheden på, hvad forældremyndighedsindehavernes rolle er. Noget af det jeg har gjort meget opmærksom på overfor Røde Kors, er behovet for at man får klargjort, skrevet ned, sendt til kommunerne hvad er det for en rolle vi har. Fordi [kommune] kaldte mig hele tiden en værge, men rollen som midlertidig forældremyndighedsindehaver er jo noget mere vidtgående end værgerollen. Og det er de ikke opmærksomme på, og det er de stadigvæk ikke. Så det med at gøre kommunerne opmærksom på, at værgerollen er én rolle, mens rollen som midlertidig forældremyndighedsindehaver er en anden. Vi har jo samme rettigheder som biologiske forældre ift. serviceloven, og det er de slet ikke klar over. Og der er masser af ting her. Jeg burde fx at have været involveret i valget af plejeforældre, jeg burde være taget med på råd inden han kom i forløb hos [behandlingstilbud]. Det blev jeg ikke. Og der har været en række andre større beslutninger omkring ham, hvor kommunen burde have rådført sig. (Interview med frivillig) De kommunale samarbejdspartnere, som vi har talt med, oplever et godt samarbejde med de frivillige forældremyndighedsindehavere. I disse tilfælde samarbejdes omkring de konkrete handleplaner, der bliver lavet for den unge, og rollefordelingen mellem kommunale medarbejdere og frivillige forældremyndighedsindehavere er klar: Vi har et meget tæt samarbejde. De kommer med til vores møder når vi fx har handleplansmøder. De kontakter os, hvis de tænker noget er, som det ikke skal være ift. vores udbyder. Jeg synes de varetager hans interesser rigtig godt. De følger op nu ift. at han er på efterskole, og deltager også der som forælder i den del. De gør det godt. (Interview med samarbejdspartner, kommune) Derudover oplever de kommunale samarbejdspartnere et positivt samarbejde med konsulenten på landskontoret, f.eks. omkring konkrete sager eller principielle spørgsmål omkring Statsforvaltningens afgørelser. Det er tydeligt, at de kommuner, der har faste procedurer for modtagelse af uledsagede børn, gør samarbejdet mere smidigt med de frivillige forældremyndighedsindehavere. Interviews med frivillige og samarbejdspartnere afspejler, at det er en fordel for de frivillige at samarbejde med kommuner, der har opbygget en særlig ekspertise indenfor feltet og har stor erfaring med at modtage uledsagede børn, i det kommunerne derved har en større forståelse for de frivilliges rolle og bemyndigelse, kender til problemstillinger, der kan være på spil for uledsagede børn, har kendskab til lovgivningen på området, evt. allerede har etablerede modtageboliger/opholdssteder, der egner sig, mv. 17

18 Opholdssteder Ligesom erfaringerne med samarbejdet med kommunale aktører, så varierer oplevelserne med samarbejdet mellem frivillige og opholdssteder også. Figur 8 og 9 Samarbejde med opholdssteder Oplever du, at det er klart for andre aktører, hvad din rolle og bemyndigelse er? - Samarbejdspartnere på opholdssteder/plejefamilier Oplever du generelt at andre aktører værdsætter og anerkender rolle/funktion? - Samarbejdspartnere på opholdssteder/plejefamilier Nogle frivillige savner en større opbakning fra opholdsstedets side til at skabe en god relation til den unge. Det kan eksempelvis være i forhold til at støtte op om konkrete aftaler lavet mellem en ung og den frivillige forældremyndighedsindehaver, eller det kan være i forhold til at samarbejde omkring den unges ønsker. Den efterspørgsel fra de frivillige underbygges ved interviewene med opholdsstederne, idet personalet her også kan opleve det som vanskeligt at adskille deres egen rolle fra forældremyndighedsindehavernes: Vi skal være gode til at definere vores roller overfor hinanden [midlertidige forældremyndighedsindehavere og pædagoger på opholdssted, red.]. For når man melder sig som familie eller midlertidige forældremyndighedsindehaver, så tænker jeg også at det er fordi man har noget overskud og ressourcer og man tænker man kan gøre en forskel for en ung der kommer til Danmark og ikke har nogen. Når man så tilknyttes en ung der bor på institution, så vil meget af det behov være dækket i hverdagen, og de har voksenkontakten. Så vi har en kæmpestor opgave i, at samarbejde med de her midlertidige forældremyndighedsindehavere og give dem en rolle. (Interview med samarbejdspartner, opholdssted) Opholdsstederne, som har indgået i denne undersøgelse, peger på, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at skelne forældremyndighedsindehaveres rolle fra medarbejdere, der er tæt på de unge i hverdagen på et opholdssted. Opholdsstederne og de unge kan i nogle tilfælde have svært ved at se, hvad det er den frivillige forældremyndighedsindehaver egentlig skal og kan derfor opleve den frivilli- 18

19 ge som en ekstra instans, som de og den unge skal forholde sig til. Samme samarbejdspartner som ovenfor beskriver desuden, hvordan de som medarbejdere på et opholdssted skal øve sig i at have med en anden type forældre at gøre. Medarbejderen på opholdsstedet pointerer, at man som pædagog på en almindelig døgninstitution for etnisk danske unge oftest har været vant til at have med forældre at gøre, som har haft nogle vanskeligheder. Sådan er det ikke i disse tilfælde, hvor forælderen faktisk er meget ressourcestærk og i høj grad har en mening og kan finde på at stille spørgsmålstegn ved det arbejde, som opholdsstedet udfører. Det gør det ekstra vigtigt at medarbejderne på opholdsstederne er opmærksomme på de frivillige forældremyndighedsindehavere og støtter dem i deres rolle overfor den unge. "Jeg synes det er godt for os, at der er nogen udefra der holder øje med hvad vi laver og hvad sagsbehandleren laver." (Interview med samarbejdspartner, opholdssted) 19

20 BETYDNINGEN AF FRIVILLIGE FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE Hun [forældremyndighedsindehaver] er en god kvinde, som har hjertet på det rette sted. (Interview med uledsaget barn) Samlet set indikerer resultaterne fra denne undersøgelse at de frivillige forældremyndighedsindehavere har en meget vigtig og central rolle for uledsagede børns etablering af en tilværelse i Danmark. De udgør stabile og nære relationer for børnene og kan skabe ro, tillid og fremme mulighederne for en selvstændig tilværelse. I spørgeskemaundersøgelsen blandt de frivillige forældremyndighedsindehavere vurderes det af de frivillige selv, at deres rolle særligt er betydningsfuld i forhold til: at skabe tryghed, at hjælpe barnet til at forstå sine rettigheder, at bidrage til en øget viden og forståelse for dansk kultur og samfund og øge de danske sprogkundskaber. Områder der vurderes mere forskelligt af de frivillige er, hvorvidt deres indsats bidrager til et øget netværk, til deltagelse i lokalsamfundet og til praktiske færdigheder til at kunne begå sig i hverdagen. Det illustreres i de nedenstående grafer: Figur Frivilliges oplevede virkning af deres indsats overfor uledsagede I hvilken grad oplever du, at din indsats bidrager til at barnet/den unge generelt klarer sig bedre i Danmark? I hvilken grad oplever du, at din indsats bidrager til at barnet/den unge oplever en større tryghed (i et land der er nyt, uden sine forældre)? 20

21 I hvilken grad oplever du, at din indsats bidrager til at barnet/den unge har større indflydelse på beslutninger om egne personlige forhold? I hvilken grad oplever du, at din indsats bidrager til at barnet/den unge får større forståelse for egne rettigheder? I hvilken grad oplever du, at din indsats bidrager til at barnet/den unge opnår større viden om dansk kultur og det danske samfund? 21

22 I hvilken grad oplever du, at din indsats bidrager til at barnet/den unge bliver bedre til dansk? I hvilken grad oplever du, at din indsats bidrager til at barnet/den unge får flere praktiske færdigheder til at kunne begå sig i dagligdagen (fx tage offentlig transport, handle ind, gøremål i hjemmet, håndtere økonomi)? I hvilken grad oplever du, at din indsats bidrager til at beslutninger bliver truffet efter barnets/den unges bedste? 22

23 I hvilken grad oplever du, at din indsats bidrager til at barnet/den unge får nye venner/bekendte? I hvilken grad oplever du, at din indsats bidrager til at barnet/den unge får mere lyst til at være med i lokale foreninger (fx sportsaktiviteter eller andre hobbyer)? I rigtig mange tilfælde, som også tidligere illustreret, bliver barnet efter en tid en del af familien til den frivillige forældremyndighedsindehaver. I disse tilfælde gøres relationen uformel og barnet indgår som et slags nyt familiemedlem. Det giver, som den frivillige beskriver nedenfor, et rum for at barnet får mulighed for at give den frivillige noget igen: Han er ligesom blevet en del af familien, på positivt og negativt. Det er ikke kun os der hjælper ham, han hjælper også os. Når jeg lige pludselig står i en eller anden åndssvag situation, så spørger jeg også ham. Selvfølgelig går der mere den anden vej, det er klart, men han har det bedst i den relation hvor han også føler at han giver noget. Og det giver jo meget god mening, ik? (Interview med frivillig) 23

24 KOMPETENCEUDVIKLING AF FRIVILLIGE En del af arbejdsopgaven for Røde Kors arbejde med forældremyndighed for uledsagede børn er at være med til at sikre den fornødne viden blandt frivillige og stå til rådighed med sparring og rådgivning til de frivillige. For at sikre denne support udbydes der: Informationsmøder for potentielle og nye frivillige forældremyndighedsindehavere Temadage og kurser for frivillige Etablering af lokale netværksgrupper blandt frivillige i Røde Kors lokale afdelinger 80 % af de frivillige forældremyndighedsindehavere, som har deltaget i undersøgelsen, har deltaget i arrangementer ved Røde Kors. Det gælder f.eks. introduktionsarrangementer og temamøder. 39 % af de frivillige, som har deltaget i undersøgelsen, svarer, at de er med i en netværksgruppe af frivillige forældremyndighedsindehavere, der mødes regelmæssigt. Det varierer, hvor ofte netværksgrupperne mødes, men størstedelen af de der deltager i en gruppe svarer, at de mødes med deres netværksgruppe én gang om måneden eller oftere (44 %) eller hver tredje måned (32 %). Andre frivillige deltager ikke i de formaliserede netværksgrupper af forskellige grunde f.eks. pga. geografiske store afstande eller fordi vedkommende ikke oplever et behov for det. Et par af de interviewede frivillige kommenterer, at de egentlig gerne ville være del af en netværksgruppe, men at de ikke er kommet med i en eller at der ikke er kommet en op at køre i det lokalområde, hvor de bor. Samtidig har nogle frivillige fundet sammen med andre forældremyndighedsindehavere og bruger hinanden til rådgivning, sparring og erfaringsudveksling, men uden at det er i en formaliseret netværksgruppe: Jeg mødte nogle på det første intro-kursus som repræsentant, som jeg har holdt kontakten til. Så jeg har ligesom haft mit eget netværk. Og vi har brugt hinanden i forbindelse med nogle af de sager vi har haft, hvad for en advokat er god at bruge osv. (Interview med frivillig) I alt 89 % af de frivillige, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, føler sig enten i høj grad eller i nogen grad klædt på til arbejdet som frivillig forældremyndighedsindehaver. I hvor høj grad dette skyldes Røde Kors arbejde for at forberede de frivillige til opgaven er svært at sige. Men flere frivillige fremhæver, at de oplever, at enten deres professionelle beskæftigelse, uddannelse eller personlige erfaringer har været fordelagtige for dem i deres arbejde som frivillig forældremyndighedsindehaver. Dette gælder f.eks. frivillige, der igennem deres arbejde kender til lovgivning, er erfaren i at navigere i det kommunale system eller har en faglig viden omkring uledsagede flygtninge. Jeg har været privilegeret i forhold til at påtage mig denne her opgave. Jeg har en lang uddannelse, jeg er vant til at have med myndigheder at gøre, og jeg har oveni købet erfaring med psykisk syge unge. ( ) På den måde har jeg været godt stillet. Og det kan jeg da også mærke i de forskellige netværk jeg er med i, at der har jeg nogle ressourcer som har været gode at have i den her sammenhæng, og som har været gode at trække på. (Interview med frivillig) 49 % af de frivillige, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, svarede, at de oplever at have de nødvendige kompetencer til deres frivillige arbejde som forældremyndighedsindehaver. Samtidig efterspørger 36 % en større faglig viden indenfor feltet omkring uledsagede børn, f.eks. børns rettigheder eller lovgivning på asyl- og integrationsområdet. 24

25 Figur 20. Frivilliges efterspørgsel på kompetenceudvikling Er der typer af kompetencer, du oplever, at du mangler i dit frivillige arbejde? I interviewene fremhæves behovet for den faglige viden. F.eks. mere undervisning i rettigheder og lovgivning i forhold til de uledsagede unge. En frivillig fremhæver desuden, at hun ikke var forberedt ordentligt på den personlige involvering og de følelsesmæssige udfordringer, der kan være ved at være forældremyndighedsindehaver for en uledsaget mindreårig, som ofte kæmper med traumer og har det psykisk svært. Jo jo, jeg blev informeret. Men jeg blev ikke informeret om alt det følelsesmæssige. ( ) Det er børn med alvorlige problemstillinger, og den følelsesmæssige tilknytning man får talte vi ikke meget om, da jeg var til intromøde [som mulig repræsentant] (Interview med frivillig) Selvom denne frivillige ikke følte sig forberedt på den personlige involvering og de følelsesmæssige udfordringer, der kan være forbundet med arbejdet som repræsentant og forældremyndighedsindehaver, så mener hun også at Røde Kors skal passe på med at skræmme potentielle frivillige væk ved at fortælle skrækhistorier. Udtalelsen kan tyde på, at der kan være brug for i højere grad at klæde de frivillige på til den del, der handler om den personlige relation til barnet, følelsesmæssig tilknytning og det at, som frivillige, kunne sætte grænser overfor barnet. Flere frivillige fremhæver desuden, at de mener, at der kan gøres mere for at reklamere for, at den frivillige opgave som forældremyndighedsindehaver eksisterer. De mener, at der vil være mange mennesker, der vil påtage sig opgaven, men de har brug for at vide, at den er der. F.eks. den store generation der er i slutningen af deres arbejdsliv og snart går på pension. Således foreslås det, at der gøres mere ud af informationskampagner og rekrutteringen af frivillige. 25

26 ANBEFALINGER I forlængelse af rapportens hovedkonklusioner (jf. starten af rapporten) vurderes det af evaluator, at der fremadrettet i udviklingen af Røde Kors indsats med forældremyndighed for uledsagede mindreårige med fordel kan fokuseres på følgende: Der er fortsat behov for at udbrede viden om uledsagede mindreårige og skabe klarhed og forståelse hos kommuner, bosteder m.fl. for den rolle og særlige bemyndigelse de frivillige forældremyndighedsindehavere har. Samarbejdet med særligt kommuner og opholdssteder er afgørende for en vellykket indsats som frivillig forældremyndighedsindehaver. Der opleves blandt samarbejdspartnere et øget behov for et korps af frivillige der står klar til at varetage opgaven som frivillige forældremyndighedsindehavere i lokalområdet. I takt med det stigende antal uledsagede mindreårige der kommer til Danmark, opleves blandt samarbejdspartnere Røde Kors og kommunerne bør i højere grad være forberedt på og orienteret om, til hvilke kommuner de uledsagede børn kommer. På den måde kan der opbygges et beredskab af frivillige, der kan påtage sig opgaven som forældremyndighedsindehavere, således at der ikke spildes værdifuld tid for de enkelte uledsagede børn, der får opholdstilladelse og kommer til kommunerne. Udlændingestyrelsens visitering til kommunerne spiller en afgørende rolle i den forbindelse. Det er vigtigt, at de frivillige er klædt på til den store opgave, det er at være forældremyndighedsindehaver. Der kan med fordel fortsat rekrutteres målrettet efter frivillige, der har særlige kompetencer fra deres arbejdsliv el. lign., der kan komme dem til gode i arbejdet. Desuden kan uddannelse af de frivillige styrkes særligt efterspørges mere faglig viden (f.eks. omkring rettigheder og lovgivning) og de følelsesmæssige udfordringer og dilemmaer, man kan opleve som frivillig forældremyndighedsindehaver til et uledsaget barn. Kontinuitet og nærhed er væsentlige faktorer for, at en god relation opbygges mellem en frivillig og et uledsaget barn og at barnet får den tilstrækkelige støtte. Tre faktorer er særligt væsentlige: 1) I de tilfælde hvor det er muligt, bør det tilstræbes, at den frivillige der har været repræsentant for barnet i asylfasen fortsætter som forældremyndighedsindehaver, når barnet får ophold. 2) Den frivillige forældremyndighedsindehaver bør bo i samme, eller tæt på den, kommune, som barnet får ophold i. 3) Det bør altid tilstræbes, at den frivillige fortsætter relationen til den unge efter det fyldte 18. år, hvis begge parter ønsker det. 26

27 METODE Evalueringen er baseret på følgende metodeelementer: En spørgeskemaundersøgelse blandt frivillige forældremyndighedsindehavere i Røde Kors Kvalitative interviews med seks frivillige forældremyndighedsindehavere Kvalitative interviews med fire samarbejdspartnere (opholdssteder, kommune) Kvalitative interviews med to uledsagede mindreårige flygtninge Således har i alt 94 frivillige deltaget i den kvantitative del af evalueringen, mens 12 personer har bidraget til den kvalitative del af undersøgelsen. Evalueringen tager afsæt i en forandringsteori (se bilag), som er udviklet forud for evalueringen med udgangspunkt i projektbeskrivelsen og Principper for arbejdet med uledsagede børn udviklet af bl.a. Red Barnet. Forandringsteorien beskriver de forventede sammenhænge mellem indsats og virkning. Denne evaluering fokuserer særligt på de første led i forandringsteorien særligt i forhold til organisering og resultater. Virkninger på brugerniveau er ikke belyst i den grad, som vi kunne have ønsket gennem direkte inddragelse af de uledsagede børn, men gennem sekundære kilder (samarbejdspartnere og frivillige). I det følgende redegøres for evalueringens metoder og design. Spørgeskemaundersøgelse Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de frivillige forældremyndighedsindehavere i Røde Kors. Spørgeskemaet blev udsendt i oktober 2013 til de på daværende tidspunkt 162 registrerede frivillige forældremyndighedsindehavere, hvoraf besvarede 94 spørgeskemaet, dvs. en svarprocent på 58 %. Spørgsmålene i spørgeskemaet fokuserede på de frivilliges baggrund, motivation, den konkrete indsats og erfaringer, oplevelse af virkning for de uledsagede børn, organisering og samarbejde med andre involverede aktører. Kvalitative interviews Der er foretaget kvalitative interviews med seks frivillige forældremyndighedsindehavere. Interviewpersonerne blandt de frivillige forældremyndighedsindehavere er udvalgt med sigtet om repræsentivitet i forhold til den forskellighed der er blandt den samlede gruppe af midlertidige forældremyndighedsindehavere. I spørgeskemaundersøgelsen havde de frivillige mulighed for at afkrydse om de var interesseret i at deltage i et opfølgende interview. Ud fra de mange der sagde ja til det kontaktede vi seks frivillige med variation i forhold til kriterierne geografi, erfaring som midlertidige forældremyndighedsindehavere, hvem de er midlertidig forældremyndighedsindehaver for, alder, baggrund og køn. Derudover er suppleret med i alt fire interviews med samarbejdspartnere: to samarbejdspartnere fra to forskellige kommuner (psykolog, sagsbehandler) samt to samarbejdspartnere fra to forskellige opholdssteder (ledere). 27

28 Hertil kommer korte kvalitative interviews med to uledsagede mindreårige, som begge boede på et opholdssted. I begge tilfælde var en medarbejder til stede fra opholdsstedet, som fungerede som tolk. Det var oprindeligt ønsket at lade de uledsagede børn komme til orde i højere grad end det er endt med. Det skyldes vanskeligheder ved rent faktisk at rekruttere børn, som både var i stand til og ønskede at stille op til et interview. Således fylder børnenes stemme mindre i denne rapport end oprindeligt planlagt. De uledsagede flygtningebørn har typisk gennemgået en lang og hård proces for at opnå asyl i Danmark, som kan gøre at de har en vis skepsis overfor at lade sig interviewe. Således har denne undersøgelse i højere grad haft fokus på de frivillige forældremyndighedsindehavere og samarbejdsrelationer til andre aktører omkring de uledsagede børn. Interviewene omhandlede alle erfaringer med indsatsen, den oplevede virkning, erfaringer med samarbejdsrelationer, behov og kompetenceudvikling, organisering og udviklingsmuligheder. Interviewene er foretaget som semistrukturerede kvalitative interviews, dvs. at de tog udgangspunkt i en interviewguide, der angav en række overordnede temaer, men også gav plads til åbenhed overfor at lytte til og forfølge spontane fortællinger, som temaerne kunne give anledning til. Alle interviews varede mellem ½ - 1 ½ time. Alle interviews (undtagen interviews med de uledsagede mindreårige) blev optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet og tematiseret med udgangspunkt i evalueringens hovedspørgsmål og den udarbejdede forandringsteori. 28

29 LITTERATUR Rapporter, evalueringer og andre udgivelser: Ankestyrelsens undersøgelse af: Uledsagede mindreårige flygtninge modtagelse og indsats i kommunerne (2010), Ankestyrelsen. Den gode modtagelse af uledsagede mindreårige i kommunerne (2012), Social- og Integrationsministeriet. Det sværeste var at være ensom. Udfordringer for uledsagede flygtningebørn i Danmark (2011), Red Barnet. Forældremyndighed over uledsagede mindreårige udlændinge med opholdstilladelse i Danmark, Statsforvaltningen. Forældremyndighed for uledsagede børn og unge en håndbog til frivillige (2013), Røde Kors. Frirum en håndbog med viden, metoder og inspiration til børnegrupper med børn i traumatiserede flygtningefamilier (2011), Røde Kors. Midlertidige forældremyndighedsindehavere Positive erfaringer og udfordringer (2011), Røde Kors. Principper for arbejdet med uledsagede børn for repræsentanter og indehavere af midlertidig forældremyndighed (2012), Red Barnet. Slutevaluering af projekt mindspring forældregrupper for asylansøgere og flygtninge (2012), Als Research. Tal og fakta på udlændingeområdet 2013 (2014), Udlændingestyrelsen. Tal på udlændingeområdet pr , Udlændingestyrelsen. 29

30 BILAG FORANDRINGSTEORI 30