Hegning langs veje. En vejledning. Hegning langs veje. >>> Vejregel

Transkript

1 Hegning langs veje En vejledning Hegning langs veje >>> Vejregel HØRING 2011

2 EN VEJLEDNING HEGNING LANGS VEJE >>> Vejregel Rapport xxx Forfattere: Michael Cueto, Peter Michael Boesen, Winnie Hansen, Mads Høg Redaktion: Michael Cueto, Birgitte Henriksen, Marianne Lund Ujvári Arbejdsgruppe: Vejdirektoratet: Peter Michael Boesen, Michael Cueto, Søren Gludsted, Winnie Hansen, Birgitte Henriksen, Mads Høg, Krestina Lüth Løkke Kommunernes Landsforening: Ib Doktor, Odense Kommune Skov- og Naturstyrelsen: Jens Galsøe, Peter Have, Elin Pitter Danmarks Miljøundersøgelser: Aksel Bo Madsen Falck: Kurt Thomsen Ad hoc har arbejdsgruppen konsulteret: Jeppe Aagaard Andersen, Landskabsarkitekt; Marianne Jensen, Direktoratet for FødevareErhverv; Amphi Consult, Biologisk rådgivning og planlægning Foto / Illustration: Jens Kristian Kjærgård, Naturfoto, Amphi Consult, Michael Cueto, Birgitte Henriksen, Mads Høg, Krestina Lüth Løkke, Arletty Suenson, Tina Dilling Petersen, Kurt Thomsen, Merethe Vork Layout: Arletty Suenson Møder og seminar: Temamøde Hegning langs statsvejene juni 2003; Midtvejsseminar januar 2005 Tryk: Vejdirektoratet 2011 Dato: Februar 2011 Oplag: xxxx Copyright: Vejdirektoratet, 2011 ISBN: ISBNnet: ISSN: ISSNnet: Denne og andre rapporter kan bestilles ved henvendelse til Schultz Information Telefon fax schultz@schultz.dk

3 HEGNING LANGS VEJE En vejledning Hegning langs veje >>> Vejregel R apport X X X

4

5 HEGNING LANGS VEJE Indhold Forord 7 Resumé Indledning Vejledningens formål og afgrænsning Baggrund for vejledningen Metoder Læsevejledning Beslutningsgrundlag for etablering og placering af hegn Formål Kortlægning Opsætning af hegn ved nye veje Opsætning af hegn ved eksisterende veje Revurdering af eksisterende hegn Planlægning af hegn Planlægning ved anlæg af nye veje og ombygning af eksisterende veje Lokaliteter med særlig fokus i planlægningen Alternativer og supplerende tiltag Projektering af hegn Generelle retningslinjer Hegnstyper Dyrehegn Hegn for mennesker Padde- og krybdyrhegn Udformning af hegn Hegn for mennesker i bymæssig bebyggelse og ved rastepladser Hegn ved spredningskorridorer, naturområder o.l Hegn ved faunapassager Hegn ved broer, tilslutningsanlæg, krydsende veje og sideanlæg Etablering af servicelåger, vildtspring og envejslåger Start og afslutning på hegn Hegning ved regnvandsbassiner 53 5

6 HEGNING LANGS VEJE INDHOLD 5. Beplantning Beplantning ved faunapassager Tilsyn, drift og vedligehold Baggrund for at hegne Generelt Det historiske forløb for hegning Praksis for hegning forud for denne vejledning Effekten af hegn Fordele ved at hegne Trafiksikkerhed i relation til påkørsel af dyr Trafikdræbte vilde dyr Sikring af mennesker Ulemper ved hegning Barriereeffekt Landskabet Anlæg og vedligehold Hegningsvejledningens anbefalinger - en sammenfatning Konsekvenser af vejledningens anbefalinger Konsekvenser for fauna og trafiksikkerhed Økonomiske og tekniske konsekvenser Ordliste Referencer 89 Bilag 1: Etablering af hegn - Tekniske anvisninger 93 Bilag 2: Planlægningsforudsætninger og planlægningsprocedurer 127 Bilag 3: Oversigt over hegnede strækninger langs statens motorveje 147 6

7 FORORD HEGNING LANGS VEJE Forord Vejdirektoratet nedsatte i 2003 en arbejdsgruppe, der skulle behandle spørgsmålene om hegning for dyr og mennesker langs veje. Et af resultaterne af arbejdsgruppens indsats er denne vejledning, hvis målgruppe er såvel vejbestyrelser som kommune-, landskabs- og vejplanlæggere. I 2001 blev der af Miljøministeriet nedsat en arbejdsgruppe med det formål at udforme en aktionsplan for at nedbringe antallet af trafikdræbte dyr. Arbejdsgruppens anbefalinger er sammenfattet i rapporten: Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002, Miljøministeriet. Heri peges på en række initiativer, herunder at der på initiativ af Vejdirektoratet skulle igangsættes en vurdering af og vejledning i, hvornår der bør og ikke bør hegnes for vilde dyr langs veje, hvad god hegning er, og hvordan hegn skal vedligeholdes. Nærværende vejledning er således en udmøntning af en del af aktionsplanens anbefalinger. Vejledningen gælder for alle offentlige veje. Retningslinjer for revurdering af eksisterende hegn langs veje foreslås udarbejdet som opfølgning på denne vejledning. Kommissorium Arbejdsgruppen har udarbejdet vejledningen på baggrund af følgende kommissorium: Formålet med projektet er, på baggrund af erfaringer og eksisterende undersøgelsesresultater, at udarbejde en vejledning i hegning for dyr og mennesker langs veje i Danmark, både i forbindelse med nyanlæg af veje og ved revurdering af hegn langs eksisterende veje. Under hensyntagen til de trafiksikkerhedsmæssige, dyreetiske og biologiske forhold skal vejledningen udformes således, at den kan anvendes af alle vejbestyrelser. Vejledningen skal omfatte overordnede anvisninger og kriterier for hegning, herunder, hvornår det er hensigtsmæssigt at hegne, og hvornår det ikke er. Vejledningen skal endvidere omfatte en beskrivelse af hegnstyper i relation til de dyrearter, for hvem der hegnes (herunder husdyr og mennesker), anvisninger på opsætning og vedligeholdelse af hegn, samt tekniske anvisninger og specifikationer i relation til hegning ved alle offentlige veje. Retningsliner og anvisninger skal udformes på en sådan måde, at de kan finde anvendelse i forbindelse med etablering af nyt hegn langs eksisterende veje, ved 7

8 HEGNING LANGS VEJE FORORD anlæg af nye veje og i forbindelse med revurdering af eksisterende hegn ved veje og i forbindelse med faunapassager, stibroer, tunneller o.l. Det danske landskab gennemskæres på kryds og tværs af veje og jernbaner. Disse infrastrukturelementer opsplitter (fragmenterer) landskabet og dermed også de bestande af dyr og planter, som lever i landskabet, idet vejene udgør en barriere for mange arter. En konsekvens af denne fragmentering er, at dyr ofte forsøger at krydse vejene med det resultat, at mange af dem dræbes eller skades. Da nogle arter og 8

9 FORORD HEGNING LANGS VEJE enkelt bestande er truet af de mange trafikdrab, og da krydsende dyr kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko, har man mange steder forsøgt at hindre dyrenes adgang til vejene ved bl.a. at opsætte hegn langs vejene. Da det især i nærheden af byområder også kan være et sikkerhedsproblem, at mennesker krydser vejene på uhensigtsmæssige steder, opsættes der også flere steder hegn for mennesker. Hegning langs veje benyttes således i dag til at forhindre, at dyr og mennesker krydser vejene på uhensigtsmæssige steder. Hegning anvendes endvidere til at lede dyr og mennesker hen til lokaliteter, hvor en krydsning af vejen er hensigtsmæssig (stibroer, tunneller og faunapassager mv.). Opsætning af hegn langs vejene er med til at øge vejenes barriereeffekt og dermed medvirke til en yderligere opsplitning af dyrebestandene, hvis ikke der findes faunapassager, som kan kompensere for barriereeffekten. Det er derfor vigtigt, at der ved opsætning af hegn, tages hensyn til barriereeffekten. Grundlaget for hegning er i dag Vejdirektoratets publikationer Fauna- og menneskepassager, oktober 2000 /5/ og Udstyr: Beplantning. Vejregler for beplantning, marts 1980 /32/. I disse publikationer peges der på, hvor det er nødvendigt at hegne af hensyn til trafiksikkerheden og dyrebestandene, men der mangler en mere præcis anvisning på hvornår, hvor og hvordan der bør hegnes. Der findes i dag således ikke entydige anvisninger for hegning ved de danske veje. Dette betyder, at hegning fortrinsvis er foretaget og fortsat foretages på baggrund af lokal praksis samt anbefalinger fra lokale vildtkonsulenter og andre med lokalkendskab. Resultatet er en meget forskellig praksis for hegning landet over. På baggrund af eksisterende erfaring og viden skal der udarbejdes en Vejledning i hegning ved danske veje i overensstemmelse med nærværende kommissorium. Vejledningen skal beskrive mulighederne for at styre hegningen fremover på en sådan måde, at den bliver fleksibel og let kan tilpasses ændringer i landskabet. Vejledningen skal beskrive og vurdere konsekvenserne af vejledningens anbefalinger, herunder også de økonomiske. Vejledningen skal endvidere skitsere undersøgelsesforløb til klarlægning af problemstillinger, der trænger til belysning, herunder forslag til evt. iværksættelse af supplerende afgrænsede undersøgelser. 9

10 HEGNING LANGS VEJE Arbejdsgruppens medlemmer leverer input inden for følgende delområder: Fragmenteringsaspektet Definition af begrebet hegn som er omfattet af vejledningen Eksempler på gældende praksis for hegning Erfaringer med hegning (gode og dårlige) Hegning i det populationsdynamiske aspekt Hegning i et trafiksikkerhedsmæssigt aspekt Det dyreetiske aspekt Tekniske anvisninger på hegning Anlæg Drift Koordinering med andre relaterede projekter Ekspropriationsaspektet (evt. input fra anden arbejdsgruppe) Alternativer til hegning Kommissoriet dateret 26. marts

11 RESUMÉ HEGNING LANGS VEJE Resumé I vejledningen konkluderes, at: opsætning af hegn er uden større betydning for trafiksikkerheden antallet af trafikdræbte dyr generelt ikke er en trussel mod dyrebestandene vejenes betydelige barriereeffekt øges væsentligt ved opsætning af hegn I vejledningen anbefales, at: hegn fremover målrettet kun opsættes på lokaliteter, hvor kortlægningen viser, at der er et stort krydsningsbehov og dermed stor risiko for påkørsler af dyr hegn, hvor det er økonomisk og teknisk muligt, kombineres med faunapassager Fordele ved at hegne efter vejledningens anbefalinger er, at: der fremover bliver opsat færre hegn i forhold til den hidtidige praksis antallet af trafikdræbte dyr og ulykker forårsaget af dyr på vejene forventes at blive reduceret i forhold til tidligere, fordi hegn opsættes, hvor der er stor risiko for påkørsler af dyr og fordi opsætning af hegn i overvejende grad kombineres med faunapassager hegnenes betydelige barriereeffekt mindskes, idet faunapassagerne sikrer spredningsmuligheder for en række dyrearter man mange steder undgår at skæmme landskabet med hegn. Der har ikke tidligere eksisteret anvisninger for hegning ved de danske veje. Hegning er derfor fortrinsvis blevet foretaget på baggrund af lokal praksis og anbefalinger fra lokale vildtkonsulenter og andre med lokalkendskab. Opsætning af hegn har, som resultat heraf, varieret meget landet over. Dette betyder, at der ved nogle motorveje er opsat hegn, som ikke ville være blevet opsat i henhold til denne vejledning. Endelig betyder en reduceret hegning en samfundsmæssig besparelse til anlæg og drift. Vejledningen giver en generel beskrivelse af problemstillingerne og baggrunden for at hegne langs veje. Endvidere gives anbefalinger til, hvordan hegning langs veje kan indgå i planlægningen og projekteringen af vejanlæg, herunder hvilke forhold der skal være kortlagt som beslutningsgrundlag for at fastlægge omfanget af hegningen. 11

12 HEGNING LANGS VEJE 12

13 RESUMÉ HEGNING LANGS VEJE Vejledningen anbefaler, at der tages stilling til principper for hegning allerede ved planlægningen af vejanlæggene i forbindelse med eventuelle VVM-undersøgelser og ved skitseprojekteringen af vejanlægget. Som grundlag herfor skal der tilvejebringes oplysninger om vejens geometri, trafikforhold og omgivelser med fokus på naturforhold, barriereeffekt og faunapassager samt dyrenes og menneskenes krydsningsbehov på tværs af vejanlægget. Der peges i vejledningen på, at man ved planlægning af hegn langs veje, bør være særlig opmærksom i en række områder. Det gælder naturområder, der er udpeget i planlægningen af det åbne land, Natura 2000-områder, samt områder, hvor der findes arter nævnt i Habitatdirektivets bilag IV, større sammenhængende naturområder som skove, moser, heder, ådale samt naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, og områder med spredte småbiotoper og ved faunapassager. Det gælder også områder ved tilslutningsanlæg i det åbne land, ved store indfaldsveje i byerne, ved eksisterende veje med dokumenterede sorte faunapletter og ved lokaliteter med dokumenterede paddevandringer. I vejledningen opstilles krav til forskellige typer af hegn, herunder til udformningen af hegnene, og hvor og hvordan hegnene opsættes med særlig fokus på hegnenes afslutning ved tilslutningsanlæg og krydsende veje. Vejledningen indeholder en række eksempler og tekniske anvisninger på hegning og beskriver de trafiksikkerhedsmæssige aspekter ved opsætning af hegn. Der er ligeledes en beskrivelse af alternativer til at hegne, herunder etablering af oversigtsarealer langs veje, skiltning, hastighedsnedsættelser m.fl. Anbefalingerne i vejledningen omfatter foruden hegning langs nye veje også anbefalinger for hegning langs eksisterende veje. Vejledningen anbefaler endvidere, at der som opfølgning på denne vejledning udarbejdes retningslinjer for revurdering af eksisterende hegn langs veje. Vejledningen indeholder også anbefalinger til beplantning langs vejene med henblik på at minimere antallet af kollisioner mellem dyr og køretøjer. 13

14 HEGNING LANGS VEJE RESUMÉ Endelige peges der i vejledningen på, at defekte hegn kan øge risikoen for kollisioner mellem dyr og køretøjer, idet dyr der slipper ind på vejen ved et defekt hegn, kan have svært ved at finde ud igen og således blive fanget på vejen. Det er derfor vigtigt, at der føres løbende tilsyn med hegnene, og at evt. skader ved f.eks. påkørsel eller stormfald udbedres hurtigt efter, de er opstået. 14

15 INDLEDNING HEGNING LANGS VEJE 1. Indledning 1.1 Vejledningens formål og afgrænsning Formålet med vejledningen er at give vejmyndigheder m.fl.: - overordnede anvisninger, retningslinjer og kriterier for planlægning, projektering og etablering af hegn, herunder hvornår det er hensigtsmæssigt at hegne, og hvornår det ikke er - forslag til forskellige hegnstyper - anvisninger på opsætning og vedligeholdelse af hegn - tekniske anvisninger og specifikationer på hegn Vejledningen kan anvendes i forbindelse med etablering af hegn ved anlæg af nye veje, ved udbygning af eksisterende veje, ved eksisterende veje samt i forbindelse med vejkryds, tilslutningsanlæg, faunapassager, sideanlæg, stibroer, tunneller ol. I vejledningen dækker ordet hegn alle typer af kunstige hegn, som opsættes for at forhindre mennesker og dyr i at bevæge sig ind på vejarealer eller for at lede dem til steder, hvor vejen kan passeres i sikkerhed. Vejledningen har fokus på tre overordnede hegnstyper, nemlig dyrehegn (trådhegn for større dyr), trådhegn for mennesker og paddehegn. Afværgeforanstaltninger i relation til flagermus behandles ikke i vejledningen. Vejledningen omhandler kun andre forhold, som f.eks. faunapassager, beplantning og omgivelser i det omfang, de har relation til hegning. Følgende vejregler udgivet af Vejdirektoratet indeholder vejledninger, som har relation til opsætning af hegn: Fauna- og menneskepassager - En vejledning, 2000 /5/ Beplantning i åbent land, 2004, hæfte 1: Forudsætninger og strategi og hæfte 2: Planlægning og projektering /15/ og /16/ Opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere, 2003 /18/ Konstruktion og vedligehold af veje og stier, 2002, hæfte 5: Vedligehold af det færdselsfrie areal /17/ 1.2 Baggrund for vejledningen For mange, især mindre dyr udgør det tætte vejnet i Danmark uoverstigelige eller vanskeligt passable barrierer. Det resulterer i, at bestandene af dyr isoleres, 15

16 HEGNING LANGS VEJE 16

17 INDLEDNING HEGNING LANGS VEJE eller at der kun sker en lille udveksling på tværs af vejene. Større dyr kan passere, men med risiko for at blive påkørt og skadet eller dræbt. Jo større trafiktætheden, hastigheden og vejenes bredde er, desto større risiko er der for, at dyr, der forsøger at krydse vejen, rammes af køretøjer og bliver skadet eller dræbt. Det udbyggede vejnettet med bredere veje og motorveje, større hastighed og høj trafikintensitet medfører, at der årligt dræbes eller skades mange millioner dyr i trafikken, lige fra padder til hjorte. De mange kollisioner mellem dyr og køretøjer har foranlediget, at vejmyndighederne på et tidspunkt begyndte at etablere dyrehegn på strækninger langs med de mest trafikerede veje. Paddehegn er først inden for de seneste år etableret på nogle få vejstrækninger. Opsætning af hegn har til formål at forhindrer dyr i at slippe ind på vejen, hvor de kan blive påkørt. Dræbte og især skadede dyr har en dyreetisk og dyreværnsmæssig dimension, som ofte er i fokus i medierne og offentligheden. Det er en meget følelsesbetonet problemstilling, hvor en omfattende hegning langs alle veje nok vil reducere antallet af større trafikdræbte dyr, men samtidig vil gøre vejene til uoverstigelige barrierer, der forhindrer udveksling af dyr og gener på tværs af vejene. Der har derfor været behov for at få udarbejdet en vejledning med anvisninger og retningslinjer for etablering af alle typer af hegn såvel i forbindelse med nyanlæg af veje som ved eksisterende veje. I 2001 blev der af Miljøministeriet nedsat en arbejdsgruppe med det formål at udforme en aktionsplan for at nedbringe antallet af trafikdræbte dyr. Arbejdsgruppens anbefalinger er sammenfattet i rapporten: Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002, Miljøministeriet. Heri peges på en række initiativer, herunder at der på initiativ af Vejdirektoratet skulle igangsættes en vurdering af og vejledning i, hvornår der bør og ikke bør hegnes for vilde dyr langs veje, hvad god hegning 17

18 HEGNING LANGS VEJE INDLEDNING er, og hvordan hegn skal vedligeholdes. Nærværende vejledning er således en udmøntning af én af aktionsplanens anbefalinger. Hegning er kun én ud af flere forskellige afværgeforanstaltninger til nedbringelse af antallet af trafikdræbte dyr, der er foreslået i aktionsplanen. Da arbejdsgruppen har konstateret, at der fortsat er en væsentlig data- og videnmangel på området, har den anbefalet, at der iværksættes initiativer til at sikre et bedre data- og videngrundlag, hvad angår sorte faunapletter (lokaliteter hvor der påkøres mange dyr). En sådan indsamling af data koordineres af Danmarks Miljøundersøgelser og resultatet af de første 3 års dataindsamling blev rapporteret i 2007 /28/. I Aktionsplan 2002 er der beskrevet følgende forslag til nedbringelse af antallet af trafikdræbte dyr: At alle vejmyndigheder i forbindelse med nyanlæg af veje fokuserer på problemerne med trafikdræbte dyr og undgår barriereeffekten ved bl.a. at etablere faunapassager jf. Vejledningen for Fauna- og Menneskepassager /5/ At Vejdirektoratet foretager en kortlægning af problemer med trafikdræbte dyr og barriereeffekter på statsvejnettet jf. Fauna Statsvej /30/ At der i forbindelse med naturplanlægning gennemføres en kortlægning af barrierer ved vej- og jernbanenettet for spredning af planter og dyr i de økologiske forbindelser At der opbygges en database over tekniske, administrative og historiske data for eksisterende faunapassager At der ved lokale foranstaltninger i forbindelse med især sorte faunapletter bør indgå initiativer vedr. nedsat hastighed, hegning, faunapassager m.v. At der på vejstrækninger gennem statsskove tages initiativ til afværgeforanstaltninger ved de sorte faunapletter 1.3 Metoder Vejledningen er baseret på viden og erfaring i arbejdsgruppen samt på publicerede nationale og internationale erfaringer. Som baggrund indgår endvidere resultaterne fra projektet om registrering af trafikdræbte dyr, foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser /28/, og registreringen 18

19 INDLEDNING HEGNING LANGS VEJE af trafikulykker med dyr, foretaget af Vejdirektoratet /12/. Endeligt indgår i bilag 3 en oversigt over hegnede strækninger langs statsveje. Oversigten er udarbejdet af arbejdsgruppen. Et udkast til vejledningen har været til høring hos Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse. 1.4 Læsevejledning I kapitel 2 er beskrevet det beslutningsgrundlag, der bør ligge til grund for opsætning af hegn ved nye veje og ved eksisterende veje. I kapitel 3 behandles planlægningsproceduren for hegning og dens sammenhæng med faunapassager, landskabsæstetik, beplantning og VVM-undersøgelser. Kapitlet omtaler de lokaliteter, hvor der bør være særligt fokus på hegning og de lokaliteter, hvor man bør undgå at hegne. Endvidere behandles forskellige 19

20 HEGNING LANGS VEJE alternativer til hegn samt supplerende tiltag. I kapitel 4 behandles projekteringen af hegn, dels overordnede retningslinjer for hegning langs nye veje og langs eksisterende veje, dels retningslinjer for forskellige hegnstyper. Endvidere behandles hegnenes udformning i relation til sikkerhedszoner af hensyn til trafikanterne, funktion og placering i landskabet, herunder placering ved faunapassager, tilslutningsanlæg, vejkryds i det åbne land og i bymæssig bebyggelse. Endvidere behandles servicelåger, vildtspring og hegnsafslutning. I kapitel 5 resumeres reglerne for vejbeplantning, og der gives anbefalinger for beplantning i forbindelse med hegn, faunapassager og tilslutningsanlæg. Endvidere behandles beplantning af vejenes naboarealer. I kapitel 6 behandles driftsfasen med tilsyn og vedligeholdelse af hegn, og der er opstillet en liste over forhold, som tilsynet bør være særlig opmærksom på. I kapitel 7 behandles den historiske baggrund for at opsætte dyrehegn langs veje, og der redegøres for den hidtidige hegningspraksis i Danmark. I kapitel 8 behandles effekten af hegn. Her vurderes fordele og ulemper ved hegning i relation til trafiksikkerhed, trafikdræbte dyr og sikkerhed for mennesker. Endvidere vurderes barriereeffekt, påvirkning af landskabet samt de forhold, der vedrører etablering og vedligeholdelse af hegn. I kapitel 9 gives en sammenfatning af vejledningens vigtigste anbefalinger. I kapitel 10 er der foretaget en vurdering af konsekvenserne af vejledningens anbefalinger for faunaen samt tekniske og økonomiske konsekvenser. Tal markeret med /x/ refererer til referencelisten side 89. Vejledningen indeholder 3 bilag: Bilag 1: Etablering af hegn - Tekniske anvisninger Bilag 2: Planlægningsforudsætninger og planlægningsprocedurer Bilag 3: Oversigt over hegnede strækninger langs statens motorveje. 20

21 KAPITEL 2. BESLUTNINGSGRUNDLAG HEGNING LANGS VEJE 2. Beslutningsgrundlag for etablering og placering af hegn 2.1 Formål Formålet med at etablere et solidt beslutningsgrundlag for hegning langs veje er at sikre, at der bliver opsat hegn på de strækninger, hvor der efter en nøjere afvejning vurderes at være et behov for at hegne, og at det undlades at hegne på de øvrige strækninger. 2.2 Kortlægning Et samlet beslutningsgrundlag for opsætning af hegn skal baseres på en grundig kortlægning af en række forhold, der vedrører den aktuelle strækning. De forhold der skal kortlægges, er beskrevet nedenfor. Ved anlæg af nye veje og ved udbygning af eksisterende veje, foretages de væsentligste dele af kortlægningen i forbindelse med udarbejdelse af en VVMredegørelse. Ved etablering af hegn ved eksisterende veje og ved udbygning af veje, hvor der ikke forligger en VVM-redegørelse, samt i forbindelse med revurdering af eksisterende hegn, skal der ligeledes foretages en kortlægning. Omfanget af denne kortlægning vil afhænge af projektets størrelse. Vejens geometri Jo bredere en vej er, desto længere tid vil et krydsende dyr opholde sig på vejen. Risikoen for at blive ramt af et køretøj stiger derfor med vejbredden. Endvidere stiger vejens barriereeffekt med bredden. Kortlægningen skal derfor omfatte vejens bredde, herunder om den er to- eller flersporet. Da dyrs muligheder for at krydse en vej også afhænger af vejens beliggenhed i terrænet, skal kortlægningen omfatte en opgørelse af, om vejen ligger i terræn, på dæmning eller i afgravning. Endvidere skal kortlægningen omfatte tilslutningsanlæg og krydsende veje, idet disse kan virke som ledelinjer for dyr. Desuden kan større beplantede tilslutningsanlæg tiltrække dyr. Da nogle dyrearters muligheder for at krydse en vej påvirkes af tilstedeværelsen af autoværn, skal autoværn registreres. Trafik Trafikmængden (ÅDT = årsdøgntrafik) og den aktuelle hastighed har dels betydning for dyrenes opfattelse af vejen som barriere, dels for risikoen for, at 21

22 HEGNING LANGS VEJE KAPITEL 2. BESLUTNINGSGRUNDLAG krydsende dyr påkøres. Jo flere køretøjer der passerer, desto vanskeligere bliver det for dyr at krydse vejen uskadt. Undersøgelser har vist, at veje med en ÅDT < køretøjer/døgn kan krydses af de fleste dyrearter, medens veje, hvor ÅDT ligger mellem og køretøjer/døgn kan krydses af nogle arter, medens mere følsomme arter undgår at krydse. Når ÅDT når op på mellem og køretøjer/døgn, vil vejen være en stærk barriere, hvor støj og trafik vil afholde mange dyr fra at krydse vejen, og mange af dem, der alligevel forsøger at krydse, vil blive påkørt. Ved en ÅDT > køretøjer/døgn vil de fleste dyr opfatte vejen som en uoverstigelig barriere og derfor helt undlade at forsøge at krydse den /7/ og /31/. Risikoen for, at et dyr bliver påkørt, afhænger også af den hastighed, hvormed dyret bevæger sig på tværs af vejen /19/. Nogle paddearter bevæger sig så langsomt, at de har en betydelig dødelighed allerede ved en ÅDT på køretøjer. Da mange dyr, herunder padder, fortrinsvis vandrer i døgnets mørke timer, er det især trafikintensiteten i den periode, som har betydning for antallet af påkørte og dræbte dyr. ÅDT er således en væsentlig faktor i beslutningsgrundlaget. Omgivelser Antallet af dyr i et givet område og deres mobilitet afhænger af områdets arealanvendelse og naturforhold. I naturområder som skove, moser, heder, ådale og overdrev er der normalt en betydelig tættere forekomst af dyr end i det åbne dyrkede land og i byområder. Man skal dog være opmærksom på, at der i det åbne land findes småbiotoper, som kan huse tætte bestande af dyr. Det drejer sig f.eks. om små søer og vandhuller med omgivende læbeplantning, læbælter, vildtplantninger/remiser o.l. Mange, især større dyr, vil vandre mellem sådanne småbiotoper og mellem småbiotoper og større sammenhængende naturområder. Under disse vandringer kan dyr forsøge at krydse veje. Padders vandringsafstande og foretrukne biotoper varierer fra art til art. Selv om padder oftest koncentreres i lavtliggende, fugtige områder, kan der også forekomme betydelige vandringer i mere åbent terræn. De mange områder, som i kommuneplanerne er udlagt som spredningskorridorer skal netop skabe et sammenhængende netværk af naturområder, som sikrer, at dyrene kan bevæge sig fra et naturområde til et andet. Registreringen af spredningskorridorer og andre naturområder, herunder Natura 2000-områder, er derfor et vigtigt led i kortlægningen. 22

23 KAPITEL 2. BESLUTNINGSGRUNDLAG HEGNING LANGS VEJE Dyr i området Når det skal vurderes, om der er behov for at opsætte hegn, er det vigtigt at have et detaljeret kendskab til hvilke dyrearter, der findes i området, hvor store bestandene er, og i hvilket omfang de bevæger sig rundt. F.eks. bevæger store dyr sig mere rundt end små dyr, og rovdyr bevæger sig længere end planteædere /3/. Der bør derfor foretages en kortlægning af større pattedyr og padder, samt af dyrearter, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (se også bilag 2). Kortlægningen skal endvidere omfatte eventuelle vandreruter. For bilag IV-arter skal der foretages en kortlægning og vurdering af bestande, således at man får mulighed for at vurdere, om den økologiske funktionalitet (f.eks. tilstedeværelse af yngle- og rasteområder, samt mulighederne for at vandre mellem disse) opretholdes. Kortlægning og vurdering vil typisk være en del af VVM-redegørelsen, hvor også behovet for faunapassager vurderes. Da vandringsmønster og vandringsintensitet for mange dyrearter varierer over året, bør kortlægningen af dyrenes færden omfatte de perioder, hvor de enkelte arter er aktive. Kortlægning af padder bør således ske i de perioder hvor de opsøger ynglepladserne i søer og vandhuller i perioden marts til maj og når de søger tilbage til overvintringsstederne i august og september. 23

24 HEGNING LANGS VEJE KAPITEL 2. BESLUTNINGSGRUNDLAG Kortlægning af hjortearternes bevægelse bør omfatte deres vandringer i forbindelse med fødesøgning og brunst samt deres brunstområder. Tidspunkterne for højt aktivitetsniveau afhænger af hvilken art det drejer sig om. Kortlægningen i forbindelse med etablering af hegn ved eksisterende veje anbefales endvidere at omfatte eventuelle sorte faunapletter registreret hos Danmarks Miljøundersøgelser. Mennesker i området I forbindelse med etablering og udbygning af større veje i bymæssig bebyggelse skal der ske en kortlægning af områder, hvor fodgængere og cyklister har behov for at krydse vejen. Krydsningsbehov skal ses i sammenhæng med stiforbindelser. I det åbne land vil det normalt kun være relevant at hegne for mennesker langs veje i forbindelse med rastepladser o.l. 2.3 Opsætning af hegn ved nye veje På baggrund af kortlægningen af de forskellige forhold foretages en vurdering af, om der er behov for at opsætte hegn for at øge trafiksikkerheden, for at reducere antallet af trafikdræbte dyr og/eller for at forhindre mennesker i at krydse vejen. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at hegn øger vejens barriereeffekt betydeligt. Det skal derfor vurderes, om dyrs og menneskers passage af vejen kan sikres ved etablering af faunapassager og stipassager. Trafiksikkerhed Som det fremgår af kapitel 8, ser det ud til, at det trafiksikkerhedsmæssige aspekt tidligere nok er blevet overvurderet, idet der sker meget få trafikulykker med personskade hvor vilde dyr er involveret. Disse få ulykker skyldes overvejende påkørsler af rådyr, som findes overalt i landet og mange steder i tætte bestande. De større hjortearter (krondyr, dådyr og sika) har begrænset lokal og regional udbredelse mange steder i landet, dog er især bestanden af krondyr tiltagende. Heller ikke påkørsel af mindre dyr som ræve, harer og grævlinger udgør umiddelbart et trafiksikkerhedsproblem. Det er dog muligt, at eventuelle undvigemanøvrer forårsaget af dyr på vejen kan resultere i trafikulykker, men det fremgår ikke af de oplysninger, der indberettes til Vejdirektoratet via Politiet. Af trafiksikkerhedsmæssige årsager bør man derfor udelukkende opsætte dyrehegn på strækninger, hvor en kortlægning viser, at en ny vej lokalt vil passere gennem et eller flere områder, hvor der er risiko for, at mange større dyr vil krydse vejen. Det vil overvejende dreje sig om skov- og moseområder, ådale, heder og andre sammenhængende naturområder. 24

25 KAPITEL 2. BESLUTNINGSGRUNDLAG HEGNING LANGS VEJE I det åbne land med dyrkede marker vil der almindeligvis kun være få dyr, som forsøger at krydse en meget trafikeret vej, og det vil være tilfældigt, hvor krydsningen sker. Det vil derfor ikke være relevant at opsætte dyrehegn langs sådanne strækninger ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt og det vil endvidere øge vejens barriereeffekt betydeligt. Trafikdræbte dyr Problemet med det store antal dyr, som årligt dræbes i trafikken, kan vurderes ud fra to forskellige synsvinkler. Da vejtrafikken i dag næppe truer nogen dansk dyreart på nationalt plan /4/, er det generelt ikke nødvendigt at opsætte hegn for at hindre trafikdrab på dyr af populationsbiologiske årsager. Det kan derimod være tilfældet, at lokale mindre bestande af én eller flere dyrearter kan være truede af udryddelse, eller at der er tale om arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. I sådanne situationer bør der som hovedregel opsættes hegn, kombineret med faunapassager. Opsætning af paddehegn bør som hovedregel også altid kombineres med faunapassager. Paddehegn kan dog lokalt etableres uden samtidig etablering af faunapassage under forudsætning af, at der andre steder er kontakt mellem populationerne på tværs af vejen. I situationer, hvor der kun findes en paddepopulation på den ene side af vejen og der ikke findes leve- og fourageringspladser på den modsatte side af vejen, kan der også opsættes paddehegn uden at der etableres faunapassage. Trafikdrab og især skader på dyr har en dyreetisk og dyreværnsmæssig dimension, som ofte er i fokus i medierne og offentligheden. Det er en meget følelsesbetonet problemstilling, hvor en omfattende hegning langs alle veje nok vil reducere antallet af større trafikdræbte dyr, men samtidig vil gøre vejene til uoverstigelige barrierer, der forhindrer udveksling af dyr og gener på tværs af vejene. Det sidste vil dog delvist kunne afhjælpes ved etablering af faunapassager. Barriereeffekt Viser kortlægningen, at der i områder lokalt findes meget tætte bestande af visse dyrearter, og at der derfor kan forventes mange trafikdræbte dyr, bør man vælge at opsætte hegn og samtidig etablere faunapassager, så dyrene uskadt kan passere vejen. Herved nedsættes vejens barriereeffekt. Mennesker i byområder I byområder etableres hegn på steder, hvor kortlægningen viser, at der er risiko for at cyklister og fodgængere vil krydse kørebanen eller uforsætligt kan komme ind på vejen. 25

26 HEGNING LANGS VEJE KAPITEL 2. BESLUTNINGSGRUNDLAG 2.4 Opsætning af hegn ved eksisterende veje Da en stor del af de eksisterende veje er anlagt, før man blev opmærksom på at tage hensyn til spredningskorridorer, naturområder osv., kan der vise sig et behov for, at der opsættes hegn langs visse strækninger af de eksisterende veje. Dette skyldes den generelt stigende trafik, ændringer i udnyttelsen af landskabet eller stigende dyrebestande. Behovet vil typisk vise sig i form af mange påkørsler af dyr på bestemte lokaliteter. Det fremgår af DMU s rapport om trafikdræbte dyr /28/, som overvejende omfatter rådyr og de øvrige 3 hjortearter, at antallet af trafikdræbte dyr varierer landet over og især er koncentreret i skovområder, hvor flere vejstrækninger optræder som sorte faunastrækninger, hvor der påkøres mange dyr. Da padder ikke indgår i undersøgelsen af sorte faunapletter, bør man lokalt og regionalt være opmærksom på, om der i perioder forekommer et stort antal dræbte padder på eksisterende veje. På lokaliteter med sorte faunapletter eller på lokaliteter, hvor der dræbes mange padder, bør der, som for nye veje, gennemføres en kortlægning af de forskellige forhold, der har betydning for dyrenes krydsning af vejen, og på baggrund heraf udarbejdes et projekt til hegning efter de samme principper, som er beskrevet for nye veje. Opsætning af hegn ved eksisterende veje bør altid kombineres med etablering af faunapassager hvis det er teknisk muligt. Dog gælder samme forbehold for paddetunneller, som nævnt i afsnit Revurdering af eksisterende hegn Som det fremgår af kapitel 7, er de eksisterende hegn langs danske veje af varierende alder, og de fleste er etableret under omstændigheder, der kan være forskellige fra dem, der gælder i dag i henhold til denne vejledning. Dette betyder bl.a., at mange hegn kan være sat op ud fra en begrundelse om øget trafiksikkerhed og ønsket om at begrænse antallet af trafikdræbte dyr uden hensyntagen til barriereeffekten. Det kan derfor anbefales, at revurdere de eksisterende hegn og bringe dem i overensstemmelse med retningslinjerne i denne vejledning. Revurderingen kan med fordel foretages, når hegnsstolperne skal udskiftes pga. råd, korrosion o.l. Som opfølgning på denne vejledning forventes det, at der udarbejdes en procedure for revurdering af eksisterende hegn. 26

27 KAPITEL 3. PLANLÆGNING AF HEGN HEGNING LANGS VEJE 3. Planlægning af hegn 3.1 Planlægning af nye veje og ombygning af eksisterende veje Den overordnede planlægning af hegn og faunapassager i forbindelse med anlæg af nye veje og større udbygninger af eksisterende veje bør være en del af VVM-processen eller allerede indgå i de indledende overvejelser om linjeføring. VVM-pligtige vejprojekter og VVM-processen er nærmere beskrevet i bilag 2. Planlægningen af hegn og faunapassager bør tage udgangspunkt i den eller de planlagte linjeføring(er) samt den detaljerede kortlægning af bl.a. trafikforhold, landskab og naturforhold, som også er en del af VVM-undersøgelsen. Kortlægningen er beskrevet under beslutningsgrundlag for hegning i kapitel 2. Da opsætningen af hegn har betydning for det visuelle indtryk af vejen, bør det som en del af planlægningen sikres, at hegnet etableres så diskret som muligt. Eksempelvis bør hegn ikke etableres på toppen af skråningerne hvor vejen ligger i afgravning, men trækkes bort fra skråningen, så hegnet ikke ses fra vejen. Også i forbindelse med anlæg eller ombygning af mindre veje, hvor der ikke er krav om VVM-undersøgelse, bør der foretages en kortlægning af trafik- og naturforhold, som gør det muligt at vurdere behovet for hegn og menneske- eller faunapassage(r). Kortlægningens omfang vil afhænge af vejprojektets størrelse. 3.2 Lokaliteter med særlig fokus i planlægningen Ved planlægning af hegn bør man være særlig opmærksom på følgende områder: økologiske forbindelseslinjer, økologiske kerneområder og andre naturområder, der er udpeget i planlægningen i det åbne land natura 2000 områder områder hvor der findes arter nævnt i Habitatdirektivets bilag IV større sammenhængende naturområder som skove, moser, heder og ådale naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og områder med spredte småbiotoper faunapassager 27

28 HEGNING LANGS VEJE KAPITEL 3. PLANLÆGNING AF HEGN tilslutningsanlæg i det åbne land bymæssig bebyggelse ved store indfaldsveje, hvor der er tæt kontakt mellem hurtigkørende trafik, cyklister og gående eksisterende veje, hvor der er et stort antal påkørsler af dyr (evt. dokumenterede sorte faunapletter) lokaliteter med dokumenteret paddevandring For ikke at øge nye vejes i forvejen betydelige barriereeffekt, bør det generelt undgås at opsætte hegn i det åbne land og på andre lokaliteter, hvor det ikke er anbefalet i VVM-redegørelsen. Også langs eksisterende veje bør hegning generelt minimeres og helt undgås i det åbne land og på andre lokaliteter, hvor der ikke er påvist sorte faunapletter eller risiko for trafikdrab på padder eller øvrige arter nævnt i Habitatdirektivets bilag IV. 3.3 Alternativer og supplerende tiltag Da opsætning af hegn øger den barriereeffekt, som vejene i sig selv udgør, vil det være af stor betydning, hvis der kan udvikles alternativer, som kan nedsætte antallet af kollisioner mellem dyr og køretøjer uden at øge barriereeffekten. Der er udført forsøg med en række forskellige alternativer til opsætning af hegn, fortrinsvis ved mindre veje /4/: For dyrene: erstatningsbiotoper opsætning af visuelle og akustiske vildtspejle afmærkning med duftstoffer forbedring af oversigtsforholdene For trafikanterne: forbedring af oversigtsforholdene advarselsskilte elektroniske advarselssystemer hastighedsbegrænsning Nogle af de nævnte alternativer kan eventuelt kombineres og nogle anvendes som supplement til hegning. 28

29 KAPITEL 3. PLANLÆGNING AF HEGN HEGNING LANGS VEJE Generelt kan det anføres, at effekten af de nævnte alternativer er ret forskellig, men ingen kan tilsyneladende helt erstatte opsætning af hegn. Erstatningsbiotoper Ingen af de anførte alternativer til hegning er anvendelige i forhold til padder. Et brugbart alternativ eller supplement til paddehegn kan i nogle situationer være at forbedre paddernes yngle- og levesteder gennem naturgenopretning og etablering af erstatningsbiotoper. Vildtspejle Der er gennemført forsøg med at skræmme dyr fra at krydse veje ved at opsætte såkaldte vildtspejle. Det er spejle monteret på kantpæle langs vejen. Spejlene reflekterer lys fra køretøjer, som nærmer sig. Reflekserne fra spejlene kastes ind på naboarealerne, og det er hensigten at skræmme dyr fra at krydse vejen, når et køretøj passerer. På tilsvarende måde har man forsøgt at etablere akustiske spejle og rumlestriber, som udsender høje lyde, når et køretøj nærmere sig. Resultaterne af forsøgene viser imidlertid, at hvis der er en effekt, er den kortvarig, idet dyrene hurtigt vænner sig til spejlene og de høje lyde /29/. Duftstoffer Der er uden større held gjort forsøg med udlægning af forskellige former for duftstoffer, som skal afskrække dyrene og derved afholde dem fra at krydse vejen. 29

30 HEGNING LANGS VEJE Figur 3.1 Eksempel på oversigtsrydning i Almindingen på Bornholm 30

31 KAPITEL 3. PLANLÆGNING AF HEGN HEGNING LANGS VEJE Oversigtsrydning I Norge og Sverige er der erfaringer for, at rydning af høj vegetation langs veje gennem skove skaber så god sigt for trafikanter og dyr, at det nedsætter antallet af påkørsler af elge. I Norge er reduktionen på %, og i Sverige på % /4/. I Danmark har Skov- og Naturstyrelsen, som led i Aktionsplan 2002 /4/, i nogle statsskovdistrikter som forsøg ryddet arealer for høj vegetation langs veje på strækninger, hvor der påkøres mange dyr. Se figur 3.1. De foreløbige resultater tyder på, at der sker færre kollisioner mellem køretøjer og større dyr, medens det ikke har nogen effekt over for mellemstore dyr som f.eks. ræve og grævlinger /4/. Advarselsskilte Opsætning af advarselsskilte med den springende hjort anvendes på alle vejtyper og er velkendt af trafikanterne, men ifølge en undersøgelse fra 1996 /4/ reagerer trafikanterne ikke på skiltene. Norske undersøgelser har vist, at trafikanterne er mere opmærksomme på skiltene, hvis de opsættes på korte strækninger, og hvis de kun opsættes i de perioder, hvor der er stor aktivitet hos rådyr og de store hjortearter (maj - juni og oktober - november) /4/. For at skærpe trafikanternes opmærksomhed ved afslutningen af hegnede strækninger, bør der altid opsættes permanente advarselsskilte, evt. med en undertavle, der kundgør, at her ophører et hegn. Elektroniske advarselssystemer I Schweiz og Tyskland /7/ er det på udsatte steder lykkedes at reducere antallet af kollisioner mellem dyr og køretøjer ved at etablere elektroniske advarselssystemer, hvor infrarøde sensorer kombineres med lysende advarselstavler og hastighedstavler. Sensorerne kan registrere pattedyr, som nærmer sig vejen. Fra sensorerne sendes impulser, der tænder advarselstavlen. Tavlen er kombineret med en hastighedstavle, der skilter hastigheden ned til km/t. Tavlen er således kun synlig, når et dyr nærmer sig vejen. Systemet kan drives med solenergi. Uden hastighedstavle er systemet mindre effektivt. Systemet er etableret 31

32 HEGNING LANGS VEJE KAPITEL 3. PLANLÆGNING AF HEGN som forsøg i Danmark i Hastighed Nedsættelse af hastigheden vil alt andet lige nedsætte risikoen for, at dyr bliver påkørt. En lokal hastighedsbegrænsning kan derfor være aktuel på mindre veje på strækninger, hvor der erfaringsmæssigt sker mange påkørsler af dyr. Efterhånden som der kommer flere data vedrørende sorte faunapletter på det eksisterende vejnet, kan det tages op til vurdering at nedsætte hastigheden på udvalgte strækninger. Det skal ske i samarbejde med det lokale politi. For at skærpe trafikanternes opmærksomhed kan hastighedsnedsættelsen evt. begrænses til de perioder, hvor der er størst aktivitet blandt hjortearterne. Det vil typisk dreje sig om perioderne maj - juni og oktober - november. Tilsvarende kan det overvejes at nedsætte hastigheden på de tider af døgnet, hvor der erfaringsmæssigt sker flest kollisioner mellem køretøjer og dyr. Da der erfaringsmæssigt sker en stigning i antallet af påkørsler af større dyr i forbindelse med skiftet til sommertid i marts og til normaltid i oktober, bør man på udsatte steder overveje en tidsbegrænset hastighedsnedsættelse. Der bør endvidere iværksættes kampagner i dagspressen op til overgangene til sommertid og normaltid. I forbindelse med hegning bør det altid vurderes, om advarselsskiltene for dyr på kørebanen kan kombineres med skiltning for nedsat hastighed, hvor hegnene slutter, da det ofte er her dyrene krydser vejen. Dette gælder især, hvor der ikke findes faunapassager. På motorveje og motortrafikveje vil hastighedsbegrænsning ikke være relevant. 32

33 KAPITEL 4. PROJEKTERING AF HEGN HEGNING LANGS VEJE 4. Projektering af hegn 4.1 Generelle retningslinjer Nye veje På baggrund af det beslutningsgrundlag, som tilvejebringes, jf. kapitel 2, og de overordnede planer for hegn, faunapassager og æstetik, som fremgår af VVMredegørelsen, skal der foretages en detaljeret projektering af hegn og faunapassager som en integreret del af detailprojekteringen af vejen. I den forbindelse skal der udlægges det nødvendige areal til opsætning og vedligeholdelse af hegnet. Da der ofte kan gå flere år fra VVM-redegørelsens fremlæggelse til igangsætningen af detailprojekteringen, bør det vurderes, om det er nødvendigt at opdatere og revurdere den kortlægning af trafik- og naturforhold, som ligger til grund for VVM-redegørelsen. Revurderingen kan være nødvendig, fordi der kan ske ændringer i anvendelsen af landskabet og i dets naturforhold samt i de trafikale forhold. Endvidere sker der en løbende opdatering af erfaringer med hegning og faunapassager, erfaringer der bør sammenholdes med VVM-redegørelsens anbefalinger. Eksisterende veje Projektering af hegn ved eksisterende veje sker efter de samme principper, som gælder for projektering af hegn ved nye veje, herunder at opsætning af dyrehegn generelt bør kombineres med etablering af faunapassager. Hvis der ikke er tilstrækkelig plads inden for det eksisterende vejskel til hegn og faunapassager, kan det blive nødvendigt at gennemføre ekspropriation af naboarealer eller at indgå frivillige aftaler med vejens naboer. Rettigheder opnået gennem frivillige aftaler skal tinglyses på arealerne. Ved større projekter er ekspropriation at foretrække, medens det ved mindre projekter kan være hensigtsmæssigt at indgå frivillige aftaler. 4.2 Hegnstyper I forbindelse med detailprojekteringen skal der vælges hegnstype(r), som i høj grad afhænger af, om der skal hegnes for mennesker eller dyr, og i givet fald hvilke dyrearter eller dyregrupper det drejer sig om. Man skal endvidere tage stilling til, hvor og hvordan hegnene skal udformes og etableres. Det er i den forbindelse vigtigt, at gøre sig klart, om hegnene udelukkende skal forhindre, at 33

34 HEGNING LANGS VEJE 34

35 HEGNING LANGS VEJE dyr kan komme ind på vejen, eller om de også skal have en ledende funktion, som sikrer, at dyrene når hen til en faunapassage eller andre lokaliteter, hvor krydsning af vejen kan finde sted. Den generelle beskrivelse af hegn i de følgende afsnit omfatter de typer hegn, der opsættes af hensyn til mennesker og dyr. I bilag 1 er der en mere detaljeret beskrivelse af hegn og deres udformning Dyrehegn Dyrehegn skal generelt opsættes parallelt med vejskellet mindst 30 cm fra dette og på begge sider af vejen. Ved opsætning af dyrehegn bør der altid sikres mulighed for, at dyr, der forvilder sig inden for hegnet, har mulighed for at slippe ud igen (ved etablering af vildtspring, vildtsluser, envejsklapper for grævling, jf. afsnit ). Når et dyrehegn skifter retning, bør vinklen være større end 120 og aldrig under 90, idet dyr let fanges mellem hegn, der danner en spids vinkel, se figur 4.1. Underkanten af hegnet skal altid følge terrænet, så afstanden mellem hegn og terræn bliver mindst mulig. Visse hegnstyper bør graves ned i jorden eller hæftes til terrænet, jf. bilag 1 afsnit 2. I ujævnt terræn kan det være nødvendigt at foretage en planering af terrænet, hvor hegnet skal placeres. Stolpetyper Af trafiksikkerhedsmæssige grunde må træstolper, hvis diameter målt 40 cm over jorden er større end 10 cm, ikke anbringes inden for vejens sikkerhedszone. Sikkerhedszonens bredde måles fra kørebanekanten og afhænger af den tilladte hastighed. Den nedre grænse er 2 m ved hastigheder på 40 km/t og derunder. Herefter øges bredden med 1 m for hver 10 km/t hastighedsforøgelse indtil 11 m ved 130 km/t. Sikkerhedszonens bredde er også afhængig af skråningsanlæg 35

36 HEGNING LANGS VEJE KAPITEL 4. PROJEKTERING AF HEGN Figur 4.1 Vinkler på dyrehegn bør være større end 120 og aldrig under 90 m.m., jf. /18/. I terræn Hvor en motorvej eller motortrafikvej ligger i niveau med omgivende terræn, placeres hegnet ca. 8 m fra kanten af nødsporet for bl.a. at få plads til oplæg af sne, under forudsætning af, at stolperne overholder ovennævnte mål. Da hegn skal placeres mindst 30 cm fra skel til naboareal, eksproprieres normalt 9 m i hver side ved anlæg af motorveje og motortrafikveje. Når der i forbindelse med anlæggelse af 2-sporede kommuneveje skal etableres hegn, vurderes det i hver enkelt projekt, hvor langt hegnene skal etableres fra vejen og dermed hvor stort et areal der skal eksproprieres langs vejen. I afgravning Hvor vejen ligger i afgravning, placeres hegnet almindeligvis oven for skråningen, 2 m fra skråningstoppen, for at hegnet ikke skal virke dominerende, når det ses fra vejen. På dæmning Hvor vejen ligger på dæmning, placeres hegnet neden for skråningen, parallelt med skel og minimum 1 m bag grøft Hegn for mennesker Langs større trafikerede indfaldsveje til byerne bør der opsættes hegn på strækninger, hvor der er risiko for, at fodgængere og cyklister forsætligt eller uforsætlig kan komme ind på vejen. Det kan typisk være steder: - hvor cyklister og gående vil skyde genvej ved at krydse vejen på uhensigts- 36

37 KAPITEL 4. PROJEKTERING AF HEGN HEGNING LANGS VEJE mæssige steder, - hvor offentlige gang- og cykelstier ligger tæt op ad store indfaldsveje, - hvor offentlige arealer - f.eks. parker ol., der anvendes til friluftsaktiviteter, hundeluftning mm., grænser op mod vejen Padde- og krybdyrhegn I områder ved nye vejanlæg, hvor kortlægningen jf. afsnit 2 har vist, at der er en bestand af padder, bør der opsættes paddehegn langs vejen. Paddehegn bør som øvrige hegn som hovedregel etableres sammen med faunapassager. Paddepassagerne vil også kunne anvendes af andre dyr som fx krybdyr og små pattedyr. Man kan nøjes med at opsætte paddehegn langs den ene side af vejen, hvis hegnet skal forhindre padder i at slippe ind på vejen fra en nærliggende paddelokalitet. Skal paddehegnet derimod også fungere som ledehegn i forbindelse med en paddetunnel, skal der etableres paddehegn på begge sider af vejen, da padder almindeligvis vandrer frem og tilbage afhængigt af årstiden. Paddehegn bør placeres så tæt på kørebanen som muligt, for at gøre eventuelle paddetunneller så korte som muligt og for at muliggøre en jævnlig maskinel klipning af vejrabatten langs paddehegnets ledeflade i paddernes vandringsperioder /7/. Klipningen af vejrabatten er vigtig for at forhindre, at urteagtig vegetation lægger sig ind over paddehegnet og derved gør det muligt for padderne at klatre over hegnet. Klipningen bør foretages i tørvejr i maj og november til januar. Padder og andre smådyr, som ikke kan komme over hegnet, får mulighed for at udnytte vejrabatten uden for hegnet som fødesøgnings- og opholdssted. I det intensivt dyrkede landskab spiller vejrabatter en vigtig rolle som levested og spredningsvej for mange mindre dyr og planter. Da etablering af paddehegn tæt ved kørebanen kan medføre, at man får et terrænspring langs vejsiden (se bilag 1, afsnit 4), kan det af trafiksikkerhedsmæssige årsager være nødvendigt at opsætte autoværn mellem kørebanen og paddehegnet. Paddehegn kan anlægges i flere forskellige materialer. De hyppigst anvendte materialer er beton og galvaniseret stål. Betonhegn graves ned, således at overkanten er i niveau med vejen. Galvaniserede stålhegn kan, som betonhegn, graves ned, men kan også monteres direkte på autoværn. Se figur 4.2 og 4.3. Etablering af paddehegn og detaljerede anvisninger på typer og udformning fremgår af afsnit 4 i bilag 1. Krybdyrhegn I Danmark findes der 6 arter af krybdyr, som generelt er i tilbagegang. Tilbage- 37