KIRKE Gamtofte & Turup sogne september-november 2015

Transkript

1 KIRKE Gamtofte & Turup sogne september-november 2015 bladet 1

2 Hils! af Klaus Meyer Apelgren Det at hilse er på mange måder en uundværlig del af vores almindelige høflighedskultur. Men hvordan skal man egentlig hilse? Skal man skrive hej eller kære, når man f. eks. sender en mail? Og er det for overstrømmende at skrive kærlig hilsen eller for koldt bare at skrive vh? Der er jo opstået flere nye kommunikationsformer og vores sproglige omgang med hinanden ændrer sig, så man kan godt blive lidt usikker på, hvordan man bør gøre. Derfor er der også noget rart og trygt ved at gå i kirke. Her er alle hilsener lagt i faste rammer. Som når præsten indleder gudstjenesten med ordene: Herren være med jer!, og menigheden svarer: Og med din ånd! Eller som når man forlader kirken efter gudstjenesten og giver hinanden hånden med et god søndag! Ja, selv vor Herre hjælpes man til at hilse på, når man indleder sin bøn med Fader vor! eller med Grundtvig synger: Hil dig, frelser og forsoner!. Det er rart, når man sådan ved, hvordan man skal hilse. Det gælder i livet i det hele taget. Det er godt at få hilst ordentligt på hinanden. Det er med til at binde os sammen. Det er ikke tilfældigt, at man almindeligvis svarer tak, når der er en, som venligt siger: jeg skulle hilse dig. Ja, det er næppe heller tilfældigt, at hilsener ofte rummer fysiske berøringer som at give hinanden hånden eller måske et kram. Sydpå kan de sågar finde på at kysse. Måske kommer det fra Paulus, som faktisk flere steder slutter sine breve med ordene: hellige kys fra Paulus. 2 Ord, som i 1700-tallet førte til en ret så løssluppen omgangsform på øen Mors. Da opstod der en såkaldt kysse-sekt. Hvorom alting er: at hilse på hinanden er at markere en form for samhørighed. Og så kan hilsnen i øvrigt tage sig ret forskellig ud. Der er forskel på et med venlig hilsen i et forretningsbrev, en læges god dag til en patient og så et kærligt kram i familien. Men fælles er, at hilsenen betyder noget. Man kan jo bare forestille sig, at lægen lod være med at sige goddag. Eller at man i forretningsbrevet skrev med uvenlig hilsen. Eller at man vendte ryggen til et familiemedlems udbredte arme. Det ville virke stødende. At hilse er grundlæggende godt. Imidlertid: som alt andet godt her i livet, så kan også hilsener misbruges. Måske gav Maria sin lille nyfødte søn, Jesus, et kærligt kys på panden, da han blev født; men sidenhen var det Judas, der kyssede ham forræderens kys. Ja, siger Jesus ikke selv et sted: Tag jer i agt for de skriftkloge, som lader sig hilse på torvet. De æder enker ud af huset. Hilsner kan også være hykleriske. Hvem af os har ikke prøvet at komme med lykønskninger uden helt at have hjertet med. Eller hvem af os har ikke sagt goddag uden at skænke det en tanke, om den anden nu også fik en god dag. Vi hilser ofte på hinanden, men vi har ikke altid fornemmelse for hinanden, og så sker det let, at vi går galt i byen med vore hilsener. Nogle gange kommer vi måske til at virke kølige eller ligeglade, fordi vi

3 ikke er nærværende, eller også bliver vi for overstrømmende, så den anden føler sig omklamret. Omvendt bliver vi også selv af og til usikre på de andres hilsen. Mener de, hvad de siger? En hilsen kan jo rumme megen ironi. Som da soldaterne før korsfæstelsen gjorde grin med Jesus. De gav ham tornekrone på og sagde: Hil dig, jødekonge! Selv gode hilsener kan vendes til noget ondskabsfuldt. Det tyske ord Heil betyder frelse. Men Nazitysklands Hitlerdyrkelse har gjort, at vi er mange, som for altid vil få et vist ubehag ved at høre ordet Heil. Uanset, hvor positivt det så er i sin oprindelse. Det er altså sådan, at selv om det at hilse på hinanden grundlæggende er positivt, så kan det misbruges og derfor er vi alligevel af og til ikke helt trygge, når folk hilser på os. Måske er det derfor, at englene julenat og påskemorgen hilser hhv. hyrderne og kvinderne ved graven med et Frygt ikke!. Noget uvant er jo sket, og derfor kræver det en uvant hilsen en beroligelse. Sådan kan det velmente ved en hilsen tage anderledes former. Ofte hører det med til en hilsen, at man ønsker noget for den anden. Vi siger netop: god dag, god aften, far vel, god bedring osv. Vi ønsker altså dybest set noget godt for den anden. Det er vel også derfor, at en hyklerisk, en uvenlig eller en manglende hilsen kan virke stødende. Men med vort ønske for den anden ligger der samtidig i vor hilsen en skjult indrømmelse af, at ikke alt står i vores magt. Vi kan ikke sikre den anden en god dag. Vi må ønske det. Det særlige ved englenes hilsener er nu, at de rummer et ønske, som allerede er opfyldt. Hyrderne får straks et glædeligt budskab med sig: I dag er der født jer en frelser. Og kvinderne ved graven bliver sendt ud i livet med budskabet om den opstandne frelser, som går i forvejen for os. Ja, vor Herre døde måske nok på korset efter at have fået dødskysset af Judas. Men evangeliets pointe er, at himlen alligevel kyssede jorden kærligt. Da Kristus tog døden på sig, blev det klart, at selv dér, hvor alle gode hilsener forstummer, hilser Gud fortsat venligt på os. Så når vi hilser på hinanden i kirkedøren med et god søndag, så er det et ønske, som allerede er gået i opfyldelse. Gud har allerede givet os en god dag. For hver eneste dag er en dag, hvor Gud er klar til at hilse på os. Og Guds hilsen er altid en ægte kærlig hilsen. Det kan du godt hilse og sige til din næste! Klaus Meyer Apelgren Ansvarshavende redaktør: Klaus Meyer Apelgren Layout: Arabesque Musik v/ Stephan Kaae Tryk: Just-Print Forside: "Provsten" eller "Provstinden" - Det store bøgetræ ved indkørslen til Gamtofte Præstegård 3

4 Åbent-Hus-Eftermiddage Åbent hus eftermiddagene begynder kl. 14:30 og slutter ca. kl. 16:30. Gratis kirkebil til og fra dit hjem: Taxa Fyn tlf: Gratis entré - kaffe/the med brød koster 25 kr. pr. person. Tirsdag d. 6. oktober kl Nikolaj Bøgh For dem, der kender lidt til Gamtofte Kirkes historie, vil navnet Nikolaj Bøgh forekomme bekendt. Gamtoftes vel nok mest kendte præst og provst Nicolaj Seidelin Bøgh (f. 1805) bestred embedet fra 1857 frem til sin død i Selvom det er mange år siden, er her stadig spor efter ham og fru Charlotte Bøgh, der fik ikke færre end 15 børn. Over for indkørslen til Gamtofte Præstegård står et usædvanlig stort bøgetræ, men som nogle måske husker, så havde det indtil for nogle år siden en mage, der dog desværre måtte fældes. De to træer bar navnene Provsten og Provstinden efter hr. og fru Bøgh, der plantede dem. Desuden er parrets gravsten endnu at finde på kirkegården. Nikolaj Bøgh (f. 1969) er tipoldebarn til præsteparret. Han bor til daglig på Frederiksberg, men kommer denne dag til Gamtofte, hvor han vil fortælle om sin slægts meget interessante historie. Tirsdag d. 10. november kl Jørgen Kappel Hansen, Sognepræst i Starup ved Haderslev. Dansk præst i Canadas vilde Vest Et billedforedrag hvori Jørgen Kappel Hansen fortæller om, hvordan det er at være dansk præst i det vestlige Canada. På mange måder lig præstegerningen i Danmark, men på rigtig mange måder meget forskellig. Han viser billeder fra den vilde natur, fortæller om, hvordan en familie på fem nyder embedet, naturen og menneskene. Familien havde fem spændende år derovre. 4

5 Åbent hus i de nye graverfaciliteter i Turup Arbejdet i forbindelse med opførelsen af det nye graverhus i Turup skrider hastigt frem og forløber som planlagt. Der er store forventninger til de nye faciliteter, som vi forventer er færdige i uge 39. Turup Menighedsråd indbyder derfor til et lille åbent hus arrangement med kaffe og kage umiddelbart efter høstgudstjenesten d. 27. september. 5 Turup Menighedsråd

6 Sogneudflugt til Århus lørdag den 30. maj 2015 I år gik sogneudflugten til Smilets By Århus. Dagen begyndte, traditionen tro, klokken syv ved først Gamtofte og siden Turup Kirke, hvor de 38 morgenfriske deltagere stod klar. Turen gik lystigt mod Østjylland med morgensang og god stemning. Ved Ejer Bavnehøjs rasteplads blev morgenkaffen og basserne indtaget i regnvejr. Bussen ankom til Århus lidt før planlagt, så der blev tid til et kig i Århus Domkirke og en tur på loppemarkedet på Store Torv. Klokken ti begyndte den guidede rundtur på Besættelsesmuseet. Dette museum har til formål at dokumentere og informere om besættelsestiden i og omkring Århus under 2. verdenskrig. Alt er illustreret med originale genstande, dokumenter, fotos samt plancher og tableauer. Museet er drevet af frivillige, og det var to af disse, der var vores guider. Damer og herrer kom i hver deres gruppe og blev vist rundt af de to ældre herrer, der selv havde oplevet anden verdenskrig som drenge og derved kunne krydre rundvisningen med egne historier. Efter den spændende rundvisning gik vi til restaurant Den Rustikke, hvor der ventede os en solid to retters middag. Mætte og tilfredse ankom vi til Den Gamle By, hvor vi havde et par timer på egen hånd til at nærstudere de spændende bygninger, udstillinger og få en fornemmelse af atmosfæren fra en svunden tid. Turen blev afsluttet med kaffe og kage på Den Rustikke, hvorefter bussen fragtede os sikkert tilbage til det vestfynske. Alle var glade og tilfredse omend en smule trætte. Gitte Fog 6

7 Sognepræst: Klaus Meyer Apelgren Gamtoftevej 41, Gamtofte, 5610 Assens, Tlf: , Mandag er præstens fridag Organist ved begge kirker: Vakant Adresser og telefonnumre Regnskabsfører ved begge kirker: Jan Thygesen Egevænget 6, Håstrup, 5600 Fåborg, tlf , Kirkesanger ved begge kirker: Bo Jørgensen Lærkevænget 1, 5631 Ebberup, tlf: Gamtofte Sogn Menighedsrådsformand: Jørn Ibsen, Skovhavevej 14, Aborg Mark, 5610 Assens, tlf: , Kirkeværge: Marianne Uldall Bruun Havndrup Aborgvej 42, Aborg 5610 Assens, Kirkegårdskontor: Kirketoften 2, Gamtofte, 5610 Assens, tlf: , Graver: Lone Andersen, Kirketoften 2, 5610 Assens Mandag er graverens fridag Turup Sogn Menighedsrådsformand: Folmer Riis Langstedgyden 52, Turup, 5610 Assens, tlf: Kirkeværge: Niels Jensen Ulskovvej 6, Turup, 5610 Assens, tlf: , Graver: Helle Jensen Møllegårdsvej 2, Turup, 5610 Assens, tlf: Mandag er graverens fridag 7

8 Gudstjenester Gamtofte Turup 6. september Høstgudstjeneste september Ingen 9.00 v. A.Torp 20. september 9.00 v. A.Torp Ingen 27. september Ingen Høstgudstjeneste 4. oktober Ingen 9.00 v A.Torp 11. oktober Kirkekaffe oktober oktober Ingen 1. november Alle helgen november 9.00 v. A.Torp Ingen 15. november Ingen Kirkekaffe 22. november Ingen 29. november KIRKEBIL Har du behov for at benytte kirkebilen som transportmiddel til gudstjenester eller andre arrangementer i kirke-regi kan du kontakte Taxa Fyn på og bede om kirkebilskørsel dagen i forvejen.