Fagligt Forum for Infektionshygiejne 23. maj 2014
|
|
- Tobias Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fagligt Forum for Infektionshygiejne 23. maj 2014 Statens Serum Institut, Foredragsalen bygn. 43, Artillerivej 5, 2300 København S Registrering. Kaffe og brød Velkomst v. Brian Kristensen, CEI Overvågning Prævalensundersøgelser v. Brian Kristensen, CEI HAIR: opstart af et lokal overvågningsprogram v. Jens Kjølseth Møller, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt Task Force: Erfaringer fra Region Hovedstaden, v. Bettina Lundgren, Diagnostisk Center, Rigshospitalet Pause :05 HAIBA: Brug af nationale data til kvalitetssikring, v. Kåre Mølbak, Infektionsepidemiologisk afdeling, SSI Opsummering Frokost Rengøring ATP erfaringer med dokumentation v. Gitte Køtter, Region Sjælland, Sygehus Syd Rengøring - Hvordan håndterer vi det i praksis, v. Helle Lausten, Servicecenteret, Sygehus Sønderjylland Rengøring arbejde med nationale retningslinjer v. Elsebeth Tvenstrup Jensen, CEI Pause Uddannelse status for etablering af en ny fællesnordisk uddannelse v Jette Holt, CEI Ventilation på operationsstuer v/ Elsebeth Tvenstrup Jensen, CEI Nyt fra CEI Opsummering Afslutning Central Enhed for Infektionshygiejne
2 FAGLIGT FORUM FOR INFEKTIONSHYGIEJNE 2014
3 VI BYDER JER ALLE VELKOMMEN Cand.scient.hum.biol., ph.d. Christian Stab Jensen Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller Cand.pæd.pæd, hygiejnesygeplejerske Jette Holt Cand.scient Jeanette Berg Overlæge, Anne Kjerulf Overlæge, Elsebeth Tvenstrup Jensen Overlæge Brian Kristensen Konsulent, Tandlæge Tove Larsen Konsulent, overlæge Torsten Slotsbjerg (emeritus CEI maj 2014
4 FAGLIGT FORUM Overvågning af infektioner erhvervet i sundhedssektoren Pause Overvågning fortsat Frokost Rengøring Pause 14:55-15:55 Uddannelse, Ventilation på OP stuer, nyt fra CEI Afslutning
5 FAGLIGT FORUM 2015 Vi ses Fredag 22. maj 2015
6 FAGLIGT FORUM 2014: PROGRAM Overvågning Prævalensundersøgelser v. Brian Kristensen, CEI HAIR: opstart af et lokal overvågningsprogram v. Jens Kjølseth Møller, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt Task Force: Erfaringer fra Region Hovedstaden, v. Bettina Lundgren, Diagnostisk Center, Rigshospitalet Pause :05 HAIBA: Brug af nationale data til kvalitetssikring, v. Kåre Mølbak, Infektionsepidemiologisk afdeling, SSI Opsummering
7 FAGLIGT FORUM 2014: PROGRAM Frokost Rengøring ATP erfaringer med dokumentation v. Gitte Køtter, Region Sjælland, Sygehus Syd Rengøring - Hvordan håndterer vi det i praksis, v. Helle Lausten, Servicecenteret, Sygehus Sønderjylland Rengøring arbejde med nationale retningslinjer v. Elsebeth Tvenstrup Jensen, CEI
8 FAGLIGT FORUM 2014: PROGRAM Pause Uddannelse status for etablering af en ny fællesnordisk uddannelse v Jette Holt, CEI Ventilation på operationsstuer v/ Elsebeth Tvenstrup Jensen, CEI Nyt fra CEI Opsummering
9 PRÆVALENSUNDERSØGELSER Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne
10 PRÆVALENSUNDERSØGELSE: BAGGRUND Halvårlige prævalensundersøgelser siden 2008 Frivillig deltagelse De fire hyppigste infektioner er inkluderet - Urinvejs-, Nedre luftvejs-, Dybe postoperative sår infektioner og Bakteriæmi/sepsis Samtidig mulighed for antibiotika-audit Samtidig mulighed for at overvåge forekomsten af personer med katetre Formål Sætte fokus på sygehuserhvervede infektioner Understøtte den lokale indsats overfor sygehuserhvervede infektioner Bedre fundamentet for at få et nationalt overblik over forekomsten
11 PRÆVALENSUNDERSØGERLSER Samlet antal Prævalens af infektioner (%) patienter i undersøgelsen Nosokomielle Patienter i antibiotikabehandling/- profylakse Communityerhvervede I alt Antal % Efterår ,2 10,7 19, ,3 Forår ,4 14,6 22, ,2 Efterår ,7 15,3 22, ,3 Forår ,9 12,9 20, ,7 Efterår ,9 15,1 23, ,5 Forår ,8 15,5 23, ,8 Efterår ,6 14,7 23, ,8 Forår ,2 17,3 24, ,4 Efterår ,3 16,8 25, ,2 Forår ,7 20,3 28, ,2
12 PRÆVALENSUNDERSØGELSER Relativ forekomst af sygehuserhvervede infektioner i Danmark 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 % Efterår 2008 Forår 2009 Efterår 2009 Forår 2010 Efterår 2010 Forår 2011 Efterår 2011 Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Efterår 2013 Forår 2014 Bakteriæmi/Sepsis Postoperative dybe sårinfektioner Nedre Luftvejsinfektion Urinvejsinfektion
13 PRÆVALENSUNDERSØGELSER Antal inkluderede patienter og antal deltagende hospitaler Antal patienter 32 Hospitaler
14 PRÆVALENSUNDERSØGELSE Antallet af deltagende hospitaler er faldende Stor variation i de enkelte regioners deltagelse Derfor er det tvivlsomt om de seneste prævalens-tal er repræsentative for Danmark Der er samtidig kommet øget fokus på at monitorere forekomsten Der arbejdes på en prototype for en national overvågning Prævalens-undersøgelses metodikken er stadig relevant i forbindelse med validering af alternative overvågningsmetoder CEI anbefaler at fortsætte med prævalens-undersøgelser eller lignende indtil en national løsning foreligger CEI vil fortsat stille databehandlingsværktøj mhp prævalensundersøgelser til rådighed
15 HAIR: Infektionsovervågning på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle
16 Automatiseret infektionsregistrering Brug af strukturerede variable Brug af ikke-strukturerede variable Kombination af strukturerede og ikke-strukturerede variable
17 Infektionsregistrering i DK i dag! Primært via halvårlige manuelle punktprævalens undersøgelser. Har den enkelte patient (indlagt kl. 8 om morgenen) en samfundserhvervet eller hospitalserhvervet infektion på en given afdeling, på en given dag? Baseret på modificerede definitioner fra CDC. Anvendes på fire infektionstyper: Urinvejsinfektion Dokumenteret sepsis Pneumoni Postoperativ sårinfektion
18 Automatiseret infektionsregistrering Klinik Feber Hoste Ekspektorat Stetoskopiske fund Røntgen Indikation og diagnose Diagnoser Antibiotika Præparat og dosering En hospitalserhvervet infektion Mikrobiologi Dyrkning og resistens Biokemi CRP og leukocyttal Opstille datamodel til infektionsregistrering baseret på allerede registrerede informationer i nogle af sygehusvæsenets edb-registre. Jens K. Møller, 2003
19 Pneumoni Leth RA & Møller JK. J. Hosp. Infect. 2006; 82: 71-9 Opstille en forenklet definition baseret på strukturerede variable tilgængelige i et eller flere dataregistre!
20 HAIR: de 4 modeller/definitioner Leth RA & Møller JK. J. Hosp. Infect. 2006; 82: 71-9
21 PAS andre Elektroniske data i sundhedsvæsenet EPJ MADS CPR-nummer Datoer for behandling, antibiotika, doser Elektronisk Patient Journal (EPJ) Patient Administrative System (PAS) Mikrobiologisk laboratoriesystem (MADS) CPR-nummer Indlæggelsesdato, udskrivningsdiagnoser HAIR Automatiseret infektionsregistrering CPR-nummer Datoer & prøvetype, species & antibiotikafølsomhed
22 Definition af dokumenteret sepsis CDC surveillance definition* Laboratory confirmed blood stream infection must meet at least 1 of the 2 following criteria (in short): 1) Patient has a recognized pathogen cultured from 1 or more blood cultures. 2) Patient has at least 1 of the following signs or symptoms: fever (>38 0 C), chills, or hypotension, and a common skin contaminant is cultured from 2 or more blood cultures drawn on separate occasions. HAIR Dokumenteret sepsis defineres som tilstedeværelse af en positiv bloddyrkning med en signifikant patogen og samtidig behandling med antibiotika En ny sepsis episode defineres som ny bloddyrkning med den samme mikroorganisme efter >7 dage eller fund af anden patogen >2 dage efter forrige positive bloddyrkning Nosokomiel infektion (HAI) er defineret som positiv bloddyrkning taget 2 dage (48 timer) efter indlæggelse eller < 48 timer, såfremt patienten er genindlagt inden for 7 dage * Horan TC, Andrus M, Dudeck MA. CDC/NHSN surveillance definition of health care associated infections. Am J Infect Control Jun;36(5):
23 O496 ECCMID 2012 Computer-assisted surveillance of nosocomial bloodstream infections by compilation of data from electronic hospital registries Incidensundersøgelse på Sygehus Lillebælt Alle patienter Løbende Opgøres fx som antal patienter med infektion per måned eller antal per sengedage
24 Speciesspecifikke bakteriæmi rater per sengedage Udvalgte E. coli bakteriæmi rater på Sygehus Lillebælt Afdeling Hele sygehuset Alle kirurgiske ptt. 0,20 0,14 0,07 0,07 Onkologiske ptt
25 Dokumenterede bakteriæmier I alt sepsisepisoder blev påvist fra 2008 to De hospitalserhvervede udgjorde ¼ af alle episoder. Antal Sepsisepisoder på Sygehus Lillebælt Hospitalserhvervet Samfundserhvervet
26 CDC-kriterier for UVI Urinvejsinfektion (UVI) Leth RA & Møller JK. J. Hosp. Infect. 2006; 82: 71-9 Dyrkning 10 5 kol./ml af dominerende patogen eller 10 3 kol./ml af renkultur af patogen og/eller relevant antibiotisk behandling
27 Automatiseret infektionsregistrering Hospital Acquired Infection Registry HAIR Modeller Sensitivitet Specificitet Sepsis Urinvejsinfektion Pneumoni Postoperativ sårinfektion Baseret på et sammenlignede studie af 1029 indlæggelser Leth RA & Møller JK. J. Hosp. Infect. 2006; 82: 71-9
28 HAIR: UVI modellen Leth RA & Møller JK. J. Hosp. Infect. 2006; 82: = 82%? 86%? 99%
29 Automatiseret infektionsregistrering HAIR algoritme sammenlignet med punktprævalensundersøgelsernes (PP) fund på Sygehus Lillebælt fra efteråret 2010 til foråret 2013 (seks prævalensundersøgelser) HAIR algoritmens evne til at finde samfunds- og hospitalserhvervede urinvejsinfektioner (UVI) HAIR algoritme PP + UVI - UVI Total Sensitivitet: 88% [95% CI: 82%-95%] + UVI ** ** ** Specificitet: 96% [95% CI: 95%-98%] - UVI ** ** ** PPV: 76% [95% CI: 68%-84%] Total ** ** 925 NPV: 99% [95% CI: 98%-99%] PPV: Positiv Prædiktiv Værdi, NPV: Negativ Prædiktiv Værdi ** efterfølgende sløret sf hensyn til publikation
30 Visning af HAIR data på Sygehus Lillebælt Testversion på server
31 Incidens rate på Sygehus Lillebælt
32 HAIR UVI modellen mangler klinisk information og lab. test resultater andre end mikrobiologi sammenlignet med CDC definitionerne: CDC definition #1: Dyrkning 10 5 kol./ml + 1 symptom på infektion CDC definition #2: 2 symptomer på infektion + positiv stix + læges UVI diagnose + ordination af antibiotika HAIR definition #1: Dyrkning 10 5 kol./ml (dominerende patogen) + UVI relevant antibiotikum HAIR definition #2: Dyrkning 10 4 kol./ml (renkultur) + UVI relevant antibiotikum HAIR definition #3: UVI specifikt antibiotikum (Antibiotikum anvendes udelukkende til behandling af UVI).
33 Kan ikke-strukturerede variable i EPJ inddrages? Ikke-strukturerede variable findes i patientjournalens notater i form af fritekst: Fx indlæggelsesjournal, statusnotat, sygeplejenotat og epikrise Granske notater for ord og sætninger, som er ensbetydende med patienters symptomer, brug af urinstix eller brug af kateter Kræver klare regler, definitioner og sammensætninger af ord = Trigger!
34 Eksempler på UVI-triggere fra journaler Cystit, cystitis, blærebetændelse, blærekatar, betændelse i urinblæren Urinprøve, urindyrkning, dyrkning af urin, dyrkning af urinprøve, urinkultur Vandladningstrang, urge, ufrivillig vandladning Hyppig vandladning, hyppige vandladninger, pollakisuri, pollakisuria Svie ved vandladning, smerter ved vandladning, smerte ved vandladning, vandladningssmerter, vandladningssvie, svie og smerte ved vandladning, dysuri, dysuria, Sm ved vandl Urinstix, stix, urinstick, urinsticks, stick, sticks, urinstik, urinstiks, stiks/stix/sticks af/i urin, positiv urinstik/urinstick/urinstix Selexid, Mecillinam, Penomax, Pivmecillinam, Nitrofurantoin, Trimethoprim, Trimopan, sulfamethizol, sulfametizol
35 Eksempler på UVI-kontekst fra journaler Patienten har besvær med vandladning og svie. Urinstix positiv for nitrit og leukocytter 2+. Patientens far har besvær med vandladning og svie. Urinstix positiv for nitrit og leukocytter 2+. Patienten har fået feber og dysuri. Patienten har fået feber, men ikke dysuri. Patienten har smerter omkring venstre flanke. Patienten har smerter omkring venstre skulder. Patientens mor har aldrig haft en urinvejsinfektion. Rp selexid 400 mg x 3 til behandling i 8 dage Urindyrkning (urin fra kad) viser vækst af proteus mirabilis. Har uvi med e coli. Svært ildelugtende urin og pos.stix. Starter penomax
36 Text Mining (TM) versus HAIR (SAS Enterprise Content Categorization) Patienter indlagt på Sygehus Lillebælt, januar april, 2013 HAIR TM UVI Ja TM UVI Nej Total UVI JA ** ** ** TM Sensitivitet: 50.4 % UVI Nej ** ** ** TM Specificitet: 97.5 % Total ** ** Falske negative? (HAIR påviser UVI, TM negativ): ** patienter Genindlæggelser : HAIR tjekker overflytning (<24 timer efter udskrivelse) eller genindlæggelse ( 24 timer efter udskrivelse og < 8 dage). TM gør ikke! Sen ordination af antibiotika kun beskrevet i epikrise (ikke medtaget i den første version af Text Miner) Falske positive? (HAIR negativ, TM påviser UVI): ** patienter NEJ: Dyrkning af urinprøve ikke udført. TM algoritmen anvender alternativt symptomer på UVI og/eller positivt urinstiks resultat. HAIR gør ikke! JA: Nogle af patienterne havde en CAI UVI. Nuværende udgave af TM søger ikke information i journalnotater for de første to dage af en indlæggelse med henblik på at finde en potentiel CAI. ** efterfølgende sløret sf hensyn til publikation
37 Trigger tool
38 Trigger tool
39 Trigger tool (triggere udløst for given patient)
40 Trigger tool (direkte tilgang til journalnotatet for patienten)
41 Tak for Jeres opmærksomhed! Særlig tak til Jacob Dvinge Redder Ph.d.-studerende, cand.scient.med Spørgsmål? / Jacob.Redder@rsyd.dk
42 Region Hovedstadens Task Force, Halvering af hospitalserhvervede infektioner Fagligt Forum 23 maj 2014 Bettina Lundgren, centerdirektør, dr. med. Formand for Region Hovedstadens Task Force for Halvering af hospitalserhvervede infektioner
43 Behandlingen skal være sikker for patienterne Kvalitetshandlingsplan % får infektion under indlæggelse som forlænges med 11 dage Hospitalserhvervede infektioner reduceres med 50 % 10% - 50% reduktion ved forebyggende tiltag Besparelserne: mio. kr. om året i Region Hovedstaden Hospitalsinfektioners økonomi" af Kjeld Møller Pedersen og Hans Jørn Kolmos Health Economic Papers 2007
44 Ka' det nu betale sig?
45 Overvågning Lokalt, regionalt, nationalt? Nationale og internationale myndigheder Klinisk Mikrobiologiske afdelinger Koncerndirektør Svend Hartling Kliniske afdelinger og infektions medicinere Komite for infektionshygiejne Task Force for og kontrol Halvering af infektioner SFR klinisk mikrobiologi Infektionshygiejne organisationer og udvalg
46 Acknowledgements Task Force Steering committee: Bettina Lundgren 1, Christian Østergaard Andersen 2, Jens Otto Jarløv 3, Helle Krogh Johansen 1, Jan Utzon 4, Monika Madsen 4, Jacob Anhøj 1, Jenny Dahl Knudsen 2, Rie Mikkelsen 2, Christian von Plessen 6, Annabel Krarup 2, Bente Olesen 4 Bacteremia working group: Christian Østergaard Andersen 2, Jenny Dahl Knudsen 2, Magnus Arpi 4, Mette Pinholt 4, Michael Tvede 1, Claus Moser 1, Ann Filippa Madsen 4, Steen Rasmussen 2 Ventilator associated pneumonia (VAP) working group: Jakob Steen Andersen 1, Inger Gillesberg 4, Morten Steensen 1, Asger Petersen 5, Dorte Buhl 4, Joakim Bay Simonsen 1 Central Venous Catheter (CVC)-related infection working group: Jens Otto Jarløv 4, Mette Østergaard 6, Torben Callesen 4, Jakob Steen Andersen 1, Leif Percival Andersen 1, Lisbeth Kyndi Bergen 1 Surgical Site Infection (SSI) working group: Annabel Krarup 2, Ole Michael Nielsen 1, Nini Møller 6, Anne-Marie Thye 6 MRSA working group: Henrik Westh 2, Ina Sleimann Petersen 4, Heidi Meiniche 2, Mette Bartels 2, Kirsten Kristoffersen 2, Helle Neustrup 1, Steen Rasmussen 2 Clostridium difficile working group: Bente Olsen 4, Michael Tvede 1, Jette Bangsborg 2, Søren Thorsen 6, Anne Lester 2, Marie Stangerup 5, Jette Nygaard Jensen 4 Antibiotic consumption & bacterial resistance working group: Jenny Dahl Knudsen 2, Magnus Arpi 4, Stig Ejdrup Andersen 5, Helle Krogh Johansen 1, Barbara Holzknecht 4, Dennis Schrøder Hansen 4, Jannik Helweg-Larsen 1, Jette Houlind 8, Jonas Boel 4, Thor Schmidt 9, Jette Nygaard Jensen 4 Urinary Tract Infection (UTI) working group: Niels Frimodt-Møller 2, Jørgen Balslev Jørgensen 7, Dina Cortes 2, Leif Percival Andersen 1, Helle Neustrup 1, Steen Rasmussen 2 Hospitals in the Capital Region of Denmark: 1.Rigshospitalet, 2.Hvidovre Hospital, 3.Herlev Hospital, 4.KPUK, 5.Bispebjerg Hospital, 6.Nordsjællands Hospital, 7. Gentofte Hospital, 8. Frederiksberg Hospital, 9. IMT
47 LPR DOMUS Postoperative sårinfektioner (Ortopædkirurgi) Mikrobiologiske databaser - MADS - ADBakt EPM Landspatientregistret: Indlæggelser og udskrivelser Kliniske kvalitetsdatabaser - Karbase Task Force Halvering af infektioner Elektronisk Patientmedicinering: Medicinforbrug CIS Critical Information System: Patienter på intensive afdelinger (VAP)
48 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% 2,3% 3,2% Task Force Halvering af infektioner Postoperative sårinfektioner, Ortopædkirurgi Kirurgisk behandlingskrævende infektion efter primær knæalloplastik, kvartal 2013 Ortopædkirurgiske afdelinger, Region Hovedstaden Ca pt/år får knæalloplastik Målsætning 1,1% 0,9% 1,0% Kofidensinterval Reopereret pga. infektiøs komplikation Målsætning Kommentarer: Der var i 4.kvartal 2013 på 5 ortopædkirurgiske afdelinger i alt 5 kirurgisk behandlingskrævende postoperative sårinfektioner efter indsættelse af kunstigt knæ (knæalloplastik). Den samlede infektionsrate for perioden fra 2009 til 3. kvartal 2013 er 1,3 %. Infektionsraten har siden 2011 ligget omkring 1 %.
49 afdelinger har halveret antallet af VAP Målsætning VAP pr respiratordage 1. kvartal kvartal 2013 Intensive afdelinger, Region Hovedstaden RH Multidisciplinær RH Hjerteintensiv Hvidovre Hospital (til 30/4-2012) Bornholms Hospital (N/A) Gentofte Hospital Herlev Hospital RH Neurointensiv RH3163 (N/A) Bispebjerg Hospital Nordsjællands Hospital Glostrup Hospital Målsætning
50 Forekomsten af Clostridium difficile og Clostridium difficile 027 pr sengedage 1. kvartal kvartal 2013 Region Hovedstaden Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Gentofte Glostrup Herlev Hvidovre Nordhospitalerne Rigshospitalet Andelen af CD027
51 Task Force Halvering af infektioner Clostridium difficile Nye tilfælde af Clostridium difficile, Clostridium difficile 027 og Clostridium difficile-burden pr sengedage Herlev Hospital CD 027 pr sengedage Nye tilfælde af CDI pr sengedage Burden pr sengedage
52 Task Force Halvering af infektioner Antibiotika og resistens DDD/1000 sengedage 100% 80% 60% 40% 20% 0% 100% 75% 50% Forbrug af antibiotika til bakterier (J01) Herlev Hospital 25% 0% Forbrug af antibiotika til bakterier (J01) Region Hovedstaden Penicilliner Carbapenemer Makrolider Quinoloner Metronidazol Cefalosporiner Sulfa og trim Penicilliner Cefalosporiner Carbapenemer Sulfa og trim Makrolider Aminoglykosider Quinoloner Glykopeptider Metronidazol Øvrige Glykopeptider Øvrige Data: Magnus Arpi, Jens Otto Jarløv
53 VRE RH, HeH, HvH og BBH Patienter med vancomycinresistente Enterococcus faecium pr. måned januar 2013 april 2014 jan feb marts april maj juni juli august september oktober november december januar februar marts april jan feb marts april maj juni juli august september oktober november december januar februar marts april jan feb marts april maj juni juli august september oktober november december januar februar marts april jan feb marts april maj juni juli august september oktober november december januar februar marts april Rigshospitalet Herlev Hvidovre Bispebjerg Hospital
54 Nyhedsbrev Nyheder Indsatsområder Datafortolkning Hjemmeside: Data (hver måned) Baggrund Vidensdeling
55 Hvad virker?
56 Vidensdeling - Hvad virker? Lokalt på Hospital Specialister i isolationsrengøring, Herlev, Hillerød Antibiotic stewardship, Herlev, Gentofte, Bispebjerg, Hillerød Data synlighed, Herlev, Gentofte, Hvidovre, Bispebjerg, Hillerød E-learning Isolation og C.difficile, Bornholm Informations film om isolation til patienter og pårørende, BoH Regionalt (Clostridium difficile) Desinficerende rengøring med klor på isolationsstuer Hurtig diagnostik (PCR) Anskaffelse af Glosair (forstøver hydrogenperoxid) Fokus på antibiotikaforbrug Tværfaglig ERFA-gruppe med henblik på vidensdeling
57 Ja hospitalserhvervede infektioner kan halveres Task-force for halvering af hospitalserhvervede infektioner 5/10 afdelinger har halveret VAP Antallet af patienter med CD 027 er faldet med 77 % på Herlev Hospital Halvering af Clostridium difficile 027 på Bornholm hospital 28 procent færre patienter i Region Hovedstaden får Clostridium difficile 027
58 Fremadrettet perspektiv Task-force for halvering af hospitalserhvervede infektioner Organisation og netværk der kan handle. Offentliggørelse af data - hvordan? Hvilke data er der brug for på forskellige niveauer? Dele viden om hvad der virker hvordan og med hvem? Data tænkes ind i sundhedsplatformen Infektions-indikatorer der tilpasses og understøtter Nationale, regionale og lokale initiativer FLIS, HAIBA, Nationale antibiotika råd
59 HAIBA: BRUG AF NATIONALE DATA TIL KVALITETSSIKRING KÅRE MØLBAK AFDELING FOR INFEKTIONSEPIDEMIOLOGI STATENS SERUM INSTITUT Kåre Mølbak, Statens Serum Institut
60 OVERVÅGNING VIL I SIG SELV FÅ EN EFFEKT 10 key components for infection control programmes in hospitals Infection control unit with sufficient staffing and expertise Optimum bed occupancy Availability and easy access to material and equipment Implementation of guidelines Continuous education and training in infection control Prospective surveillance and active feedback Auditing Multimodal strategy including checklists and process plus outcome indicators Presence of champions Positive organizational culture Pittet D et al. Systematic review and guidance on organisation of hospital infection control programmes (SIGHT). Gennemgang på foranledning af ECDC, 461 referencer
61 (HOSPITAL AQUIRED INFECTIONS - DATABASE) Samarbejde mellem: Sundhedsministeriet Regionerne Statens Serum Institut
62 HAIBA PROJEKTET Principper: - Udnytter eksisterende data på en smart og ensartet måde - Ingen krav til personalet om at bruge tid på yderligere registrering Leverance: - Værktøj til overvågning og analyser af trends - Baseret på validerede indikatorer Målgruppe/ niveau - National regional hospital - afdeling Projekt i drift primo 2014 (blodforgiftninger, urinvejsinfektioner, udvalgte sårinfektioner, Clostridium difficile)
63 INFEKTIONER I HAIBA: Bakteriæmier Urinvejsinfektioner Udvalgte sårinfektioner efter operationer Clostridium difficile
64 AUTOMATISK DATAFANGST HAIBA Landspatientregistret LPR Import Konsolideret HAIBA Database Import EPI MiBA Import Mikrobiologi-databasen Medicinmoduler (regioner) Region H. Region N.. Osv.
65 HVORDAN IDENTIFICERES POTENTIELLE HAI ER? HAIBA Case Definitioner HAIBA Algoritmer til incidens beregning
66 HAIBA BRUGERGRÆNSEFLADEN Brugere Informationssøgere (f.eks. borgere) Sundhedsprofessionelle SSI brugere Anvendersystem HAIBA HAIBA
67 MIN FORTÆLLING LPR-data - Fra kontakter til forløb Bakteriæmier - Bakteriæmiernes epidemiologi - Validering af algoritmen Urinvejsinfektioner - Hvordan prævalensundersøgelserne kan bruges til at forbedre algoritmen? Vejen fremad
68 DATA MODEL: LANDSPATIENTREGISTRET Public hospitals Private hospitals Combined public and private hospitals Main table Classification tables for hospital department codes Diagnoses table Procedures table
69 26 RULES FOR LPR! Rules 1-9 and 17 for inpatients and outpatients - Removal of records with missing (essential) data - Formatting of hospital codes for Zealand Region - Correcting inaccuracies in time registrations Rules only for inpatients - Correcting overlaps and gaps in time recording - Relating contacts to each other into a course of admission Rules for diagnosis codes - Relating codes to the correct inpatient and outpatient records Rules for procedure codes Relating codes to the correct inpatient and outpatient records Formatting of hospital codes for Zealand Region
70 RESULTS: RECORDS Before the algorithm inpatient records courses of ambulatory care After the algorithm inpatient admissions courses of admission courses of ambulatory care
71 HOSPITAL ACTIVITY BY MONTH The number of inpatient contact, courses of admission (left axis) and courses of ambulatory care (right axis) in Denmark by month of admission/start of ambulatory care Number of inpatient contacts and courses of admission Jan Mar May Jul Sep Nov Jan Mar May Jul Sep Nov Jan Inpatient contacts Courses of admission Courses of ambulatory care Mar May Jul Sep Nov Jan Mar May Jul Sep Nov Number of courses of ambulatory care
72 HAIBA: validering af bakteriæmi med regional bakteriæmidatabase som reference Sophie Gubbels Jens Nielsen Henrik Schønheyder m.fl.
73 The number of BCDs, positive BCDs and percentage of positive BCDs in relation to the time since admission in Denmark between 1 January 2010 and 31 December (Positive) blood culture day Days since admission Blood culture day Positive blood culture day Percentage positive blood culture days Percentage positive blood culture days
74 The number of BCDs and positive BCDs per 100 admitted patients in relation to the time since admission in Denmark between 1 January 2010 and 31 December 2013 Blood culture days per 100 patients Days since admission Blood culture days per 100 patients Positive blood culture days per 100 patients Postive blood culture days per 100 patients
75 BAKTERIÆMI - CASE DEFINITION Mindst én bloddyrkning positiv for en patogen bakterie Ja Laboratoriebekræftet bakteriæmi Nej Mindst to/tre forskellige bloddyrkninger hvor der ikke blev fundet en patogen bakterie, inden for 48 timer Og mindst én af følgende: a. Relevant antibiotikabehandling b. Diagnosekode for bakteriæmi eller klinisk sepsis Ja Sandsynlig bakteriæmi
76 BAKTERIÆMI - CASE DEFINITION Sygehuserhvervet: første prøvedato >48 timer efter indlæggelse og 48 timer efter udskrivning Ny infektion: efter 14 dage (uafhængig af mikroorganisme) Incidens: - Nævneren beregnes som risikodage fra >48 timer efter indlæggelsen indtil 48 timer efter udskrivning eller indtil der opstår en bakteriæmi - Rapporteres pr risikodage
77 KVALITETSSIKRING AF CASE DEFINITION Faglig følgegruppe med faglige repræsentanter fra hver region Valideringsprojekter (trinvis proces) - Prævalensundersøgelse - North Denmark Bacteremia Research Database (NDBRD) - Algoritme fra DACOBAN
78 VALIDERING MOD NDBRD Studie gruppe: - NDBRD: alle patienter med bakteriæmi i Region Nordjylland - HAIBA: alle patienter indlagt i Region Nordjylland med bakteriæmi i henhold algoritmen Tidsperiode: 1. januar december 2013 Datakobling på CPR nummer og prøvedato (+/- 3 dage) Kun første episode medtages i begge systemer
79 DEFINITIONER Definition for bakteriæmi: - NDBRD: en infektionssygdom med vækst i prøver af patientens blod af en eller flere bakterier/svampe, som tillægges ætiologisk betydning efter mikrobiologisk og klinisk vurdering Ugeskr Læg 2000; 162 (20): HAIBA: mindst én bloddyrkning med en patogen bakterie Definition for sygehuserhvervet bakteriæmi: - NDBRD: Konkret case-by-case beslutning; ingen fast tidslimit (Garner et al. 1988) - HAIBA: første prøvedato >48 timer efter indlæggelse
80 FØRSTE RESULTATER: SAMMENLIGNING HAIBA NDBRD
81 FØRSTE RESULTATER: SAMMENLIGNING HAIBA NDBRD
82 FØRSTE RESULTATER: I BEGGE DATABASER 4087 bakteriæmier i begge systemer NDBRD HAIBA Nosokomiel Ikke nosokomiel I alt Nosokomiel Community acquired Health care-related Ukendt Missing I alt
83 KONKLUSIONER Heldigvis er der en væsentlig grad af overlap! HAIBA er ikke så sensitiv til at identificere nosokomielle episoder som NDRBD - Problemet er dog ikke større, end at det formentlig bliver identiske tendenser der vises Dette må dog undersøges nærmere
84 HAIBA: VALIDATION AND REFINEMENT OF CASE DEFINITIONS FOR THE SURVEILLANCE OF URINARY TRACT INFECTIONS Orla Condell, EUPHEM fellow
85 UTI: HAIBA case definition Submission of at least one urine culture Urine has at most 2 different micro organisms, of which at least one micro organism shows growth of 10 4 colonies/ml urine Yes Laboratory confirmed UTI No And at least one of the following: a. Relevant antibiotic treatment b. Diagnosis code for UTI Probable UTI NOTE: >48 hours after admission and 48 hours after discharge New infection: after 14 days (independent of microorganism) Incidence: Denominator is 10,000 risk days Prevalence: Patients are ill for 14 days Only patients 1 year old
86 Initial results: lab confirmed Prevalence - Prevalence + Total NPV Case def PPV Case def Total Sensitivity: Specificity: PPV: NPV: 14.58% 97.04% 10.29% 97.99%
87 Corrected results: lab confirmed NPV PPV Prevalence - Prevalence + Total Case def Case def Total Remove the mixed culture and the patients that had subsequent negative results Sensitivity: Specificity: PPV: NPV: 70,83% 97,67% 41,46% 99,31% Patients that did have positive culture (in MiBa) and not in HAIBA
88 EFFEKT AF HAIBA Ved smart genbrug og kobling af data kan viden formidles til praktikere og ledere i regionerne Den nationale løsning er effektiv, fleksibel og sikrer størst mulig synlighed og ensartethed Del af større strategi omkring forbedret overvågning og styrkelsen af kvalitetssikringen Del af dansk kvalitetsmodel
89 OPSAMLING Det er de samme lokale grunddata der flyder gennem alle systemer Lokal KMA MiBa HAIBA Løsningerne kræver samarbejde mellem alle interessenter og styrker samarbejde på tværs Det er lige så meget et regionalt projekt som nationalt projekt, gevinsten skal især høstes regionalt og lokalt Det kræver tæt samarbejde mellem f.eks. den lokale KMA og MiBa og mellem den regionale hygiejne organisation og HAIBA at udvikle og drifte disse systemer
90
91 HAIBA OG MIBA ER ET SAMARBEJDE De klinisk mikrobiologiske afdelinger, De lokale hygiejne organisationer Danske Regioner Sundhedsministeriet Statens Serum Institut - og alle jer der giver os feed back og hver dag gør en stor indsats
92 ATP Erfaringer med dokumentation
93 Projektet: Er hospitalssenge kontaminerede på kontaktpunkter efter rengøringsprocessen Bliver hospitalssenge kontaminerede på kontaktpunkter under opredningsprocessen Bliver en hospitalsseng kontamineret på kontaktpunkter hvis den henstår i 24 timer Gitte Køtter, Hygiejnesygeplejerske
94 Deltagende sygehuse Næstved Sygehus Ren central manuel rengøring og desinfektion Sengene opbevares centralt efter genbehandling Roskilde Sygehus Manuel rengøring og desinfektion med damp Sengeredningscentral og decentral opbevaring efter genbehandling Gitte Køtter, Hygiejnesygeplejerske
95 Metode: ATP måling Podning med kulpodepind fugtet med Stuarts transportsubstrat. 10 senge pr. sygehus 4 definerede kontaktpunkter Gitte Køtter, Hygiejnesygeplejerske
96 Resultat Gitte Køtter, Hygiejnesygeplejerske
97 Gitte Køtter, Hygiejnesygeplejerske
98 Gitte Køtter, Hygiejnesygeplejerske
99 Gitte Køtter, Hygiejnesygeplejerske
100 Sammenfatning Svingende tal Svært at konkludere Ingen generel tendens dog Ses tallene på ATP pænere i Roskilde hvor der også er bedre fysiske forhold til genbehandlingsprocessen Gitte Køtter, Hygiejnesygeplejerske
101 Konklusion Adskillelse af ren/uren er en fordel Ikke standardiseret målemetode Håndhygiejne mellem ren/uren procedure Servicepersonalets indsigt og efterlevelse af generelle infektionshygiejniske forholdsregler Gitte Køtter, Hygiejnesygeplejerske
102 Tak for opmærksomheden Gitte Køtter, Hygiejnesygeplejerske
103 Brugen af standarder - til hverdag og fest Visuel inspektion
104 Foråret 2014.vi fester Metodefejl Politikere og ledelse: - Vi har to standarder.
105 Om Sygehus Sønderjylland 4 sygehuse - i 4 byer. af ældre dato Eksterne leverandører til rengøringen siden 1989 Rengøringsbudgettet styres centralt Ingen bod systemer Akkrediteret efter DDKM Begge standarder er implementeret
106 10 år 3 min sættes DS på dagsorden første gang 2006 krav i rengøringskontrakten 2007 controllerfunktionen sættes ind 2008 første visuelle inspektion 2011 elektronisk styring af kontrollerne 2012 Certificering af ledere og controller 2013 første kalibrering 2013 første ekstern kontrol Netværk i hele Regionen
107 Implementering.og udfordringer lokaler er tildelt H og K niveau Kapel og smitte risiko Intensivstuer Invasiv - noninvasiv Udstyr er vurderet og kasseret Klude kontrol. Polstrede møbler Her dusker vi ikke
108 Synlig styring af rengøring Dørmærke Antal dage Krav til rengøring Grundig gulv INSTA kvalitet Hygiejne - risikopunkter
109 Kalibrering. STG/TG Stativer Greb Vask og armatur Skraldeposen Dato på sprit og sæbe
110 Frække ord.. og oplæring i nullermandskontrol Naturlig gang i lokalet Hvad er det??? Håndvasken og armatur og hvad betyder det? hygiejnen snavs Kvaliteten kalk Metodefejl og leverpostejsgulve Egenkontrol
111 Visuelle inspektioner Kravet er 4 x årligt H5 og H4 Elektronisk 230 resultater - Vi gør det 12 gange. + lidt mere.. - hver måned - enkelt stikprøve - klogskab og handleplaner
112 Når lokalet ikke godkendes Handleplan for ikke godkendte lokaler Hygiejneniveau Risikoområder/risikofaktorer Objektgrupper Opfølgning/ tilsyn Humanbiologisk materiale Støv Affald og løst snavs Inventar Gulve Vægge Lofter H5 Straks Straks Straks Straks Straks Straks Straks Straks H4 Straks 1 døgn 1 døgn 1 døgn 1 døgn 3-4 døgn 4-5 døgn Efterfølgende 2 hverdage H3 Straks 1 døgn 1 døgn 1 døgn 3-4 døgn 3-4 døgn 4-5 døgn Efterfølgende 3 hverdage H2 Straks 4-5 døgn 4-5 døgn Inden udgangen af efterfølgende uge
113 Det svagest led Vores rengøring er stadig ikke bedre end den dårligst oplærte assistent..
114 Instruktion oplæring Faste timelønnede medarbejdere Faste afløsere og weekendvagter Ledere og chefer (CV) Mange års erfaring fra hospitaler Oplæring Ihht tjekskema Ny medarbejder oplæres af rengøringsleder eller af uddannet instruktør Alm afdeling; 5-7 dage Special afdeling; dage Ny medarbejder oplæres af rengøringsleder eller af uddannet instruktør dage Kurser Ifbm opstart 1) Intro kursus Hospitalsrengøring 2) Online kursus i Håndhygiejne 1) Intro kursus Hospitalsrengøring 2) Online kursus i Håndhygiejne 1 måneds oplæring og intro 1) Intro kursus for ledere 2) Online kursus i Håndhygiejne Uddannelse 1) Rengørings uddannelse Bestående af 6 moduler (11 hele kursusdage) 2) Kursus i serviceadfærd 1) Rengørings uddannelse Bestående af 6 moduler (11 hele kursusdage) 2) Kursus i serviceadfærd 1) Personcertificere i henhold til INSTA 800 DS (niveau 3 og 4) 2) Udvidet lederkursus
115 Uddannelseskrav og andre udfordringer Sprog og arbejdskraft endnu ingen hindring Kurser og Føl-oplæring Suppleret med specialister Mangler uddannelses tilbud lokalt og på certificeringsniveau Ekstern kontrol som læringsredskab ATP målinger Puha eller lagkage?
116 Fremtiden - Programkoder UD - Certificeringskrav - OGSÅ på assistent niveau - Flere kontrolsystemer - Egenkontrol
117 Godt begyndt..er halvt fuld endt! Vidensdeling
118 RENGØRING - ARBEJDE MED NATIONALE RETNINGSLINJER Elsebeth Tvenstrup Jensen Fagligt Forum for Infektionshygiejne, 23. maj 2014
119 UDFORDRING 1 Hjemlig disciplin, det kan enhver udføre Ud&Se, maj
120 4 UDFORDRING 2 af ho l dt d. 23.m aj 20 1 Stor mediebevågenhed Mange interessenter Nuancering?
121 RENGØRING? HÅNDHYGIEJNE?
122 KUN RENGØRING KAN FORHINDRE DØD OG INVALIDITET Tv2syd.dk
123 FORMÅL MED NIR FOR RENGØRING Integrere viden om risikofaktorer, kritiske styringspunkter, kritiske grænser og hygiejneniveauer fra DS Læsbarhed for en større gruppe (fælles dokument) Instruktion og oplæring: Vægt på og øget detaljering Respekt for rengøringsopgaven og -personalet Uddybning vedr. kontrol - visuel? ATP? mikrobiologisk? forudsætninger i orden?.. Egnet dokument til aftalegrundlag og audit Medvirke (sammen med øvrige NIR) til nuancering vedr. rengøringens betydning
124 ARBEJDSGRUPPE Annette Blok-Olesen, Region Nord, hygiejnespl., drifts- og kvalitetskonsulent i rengøringsafd. Christian Thomsen, Region Sjælland, driftschef med ansvar for bl.a. rengøring Dennis Andersen, Andersen Control, rådgiver om rengøring og -kontrol Dorthe Mogensen, Region H, hygiejnespl., ansvar for rådgivn. og retningslinjer i primærsektoren Elsebeth Tvenstrup Jensen, CEI Gitte Skovart Larsen, Rigshospitalet, controller Helle Lausten, Sygehus Sønderjylland, servicechef Helle Amtsbiller, CEI Inge Nandrup-Bus, hygiejne- og sundhedsplejerske, Fredensborg Kommune Klara Marie Mikkelsen, Glad Consulting Lisbeth Kyndi Bergen, Rigshospitalet, hygiejnesygeplejerske Louise Lindelof, Gentofte Hospital, rengøringschef Steffen Schmelling, industriel designer Tobias Ibfelt, Rigshospitalet, læge, ph.d.-studerende (SIB-projekt)
125 DELEMNER, 1 Delemne Indledning og baggrund Metoder & udstyr Materialer og design Planlægning, krav, definitioner Kontrol af rengøringskvalitet Omfatter Hvorfor er det vigtigt at gøre rent, smitterisiko, økonomi Perspektivering ift. øvrig forebyggelse (bl.a. håndhygiejne) Værdien af rengøringsopgaven og rengøringspersonalet Beskrivelse, valg, opbevaring, genbehandling (fx mopper), rengøringsvogne, isolationsrengøring Rengøringsvenlighed Hårdførhed over for desinfektion Vedligehold og slid Risikofaktorer Kritiske styringspunkter Kritiske grænser Hygiejneniveauer Kontrolprincipper og -metoder
126 DELEMNER, 2 Delemne Særlige problemområder Primærsektor Instruktion og oplæring Aftalegrundlag Omfatter Operationsstuer Intensivafdelinger Renrum Kapel Sengevask/seng med patient mv. Ældreområde (plejehjem, hjemmepleje) Børneinstitutioner, skoler Praktiserende læger, speciallæger, tandklinikker, fysioterapeuter, genoptræning Hjælpemiddeldepoter Ambulancer Hvilke punkter skal indgå i oplæring? Ajourføring Reference til DDKM Anvendelse af NIR i praksis Kort om aftalegrundlag Hvem gør hvad, bl.a. gråzone-områder (apparatur på stuen o.l.)
127 DELEMNER, 3 Forslag til emner? Send til arbejdsgruppen, etj@ssi.dk
128 TIDSPLAN FOR UDARBEJDELSE 27. marts - 1. arbejdsgruppemøde 18. juni - 2. arbejdsgruppemøde 7. oktober - 3. arbejdsgruppemøde: Klargøring til høring Høring: 13. oktober - 7. november 13. november - 4. arbejdsgruppemøde: Behandling af høringskommentarer 17.- ca. 30. november: Redigering og layout (CEI) Udgivelse december 2014
129 DIPLOMPROGRAMMET I SMITTSKYDD/VÅRDHYGIEN NORDISKA HÖGSKOLAN FÖR FOLKHÄLSOVETENSKAP Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Jette Holt Central Enhed for Infektionshygiejne SSI
130 DER VAR ENGANG EN DIPLOMUDDANNELSE I SMITTSKYDD/VÅRDHYGIEN.. Nordisk uddannelse Våren ECTS Læger og sygeplejersker med interesse for infektionshygiejne Folkehelsemoduler og specialkurser i smittskydd/vårdhygien 177 optagne mange videre på Masterniveau
131 .LIGE FØR JULEFREDEN SÆNKEDE SIG I 2012! SKOLEN FORESLÅS LUKKET OG AKTIVITETER LÆGGES ANDET STED
132 NHV'S MISSION ER at bidrage til styrkelse af befolkningssundheden gennem bl.a.: Forskning: At bedrive folkesundhedsvidenskabelig forskning på internationalt niveau; Uddannelse: At styrke professionaliseringen af folkesundhedsarbejdet i de nordiske lande gennem forskningsbaseret akademisk uddannelse i folkesundhed på flera niveauer, herunder master- og doktorgradsniveau, og i balance med internationale akademiske standarder og med centrale udfordringer i befolkningssundhed og i sundhedssystemerne i Norden
133 SÅ HVORFOR VILLE DE DOG LUKKE DEN GAMLE SKOLE? Fordi. :"Genom att erbjuda forskningsbaserad högre utbildning i folkhälsofrågor har NHV under sina 60 år haft en central roll i professionaliseringen av folkhälsoarbetet i de nordiska länderna. Genom åren har folkhälsovetenskapliga institutioner växt fram i de nordiska länderna och behovet av en gemensam nordisk utbildning är inte lika stort idag". Merværdi er kodeordet! Så Nordisk Ministeråd for Social- og helsepolitik (MR-S) besluttede i juni 2013 (efter en del møder), at lukke NHV pr
134 MEN DER STOD JO NOGET MED SMÅT I EVALUERINGSRAPPORT BESTILT AF MR-S MAJ-DEC 2012 Skolen er vellidt Ikke mere unik andre bedriver FSH Opfattes som svensk Ikke Høgskoleakkrediteret. Niveau af forskning? Fleksibel arbejdsmarkedvenlig uddannelse Men diplomprogrammet i Smittskydd/Vårdhygien har merværdi! Og så gik arbejdet videre til EK-S (embedsmandskomitten for Social og Helsepolitik), som er MR-S arbejdshest og mødes 3-4 gange om året
135 HVAD GJORDE VI NATIONALT I VENTETIDEN? Nationalt møde og med faglige aktører mhp faglige ønsker for fremtidig uddannelse Tog udgangspunkt i det eksisterende Tog højde for muligheden for at ændre og udvikle Men i princippet slået tilbage til start.ak, ak..
136 SÅ VI VAR PARATE DA EK-S.. D tog beslutning om nedsættelse af hurtigtarbejdende gruppe af nationalt udpegede personer til at - definere hvilke uddannelseskurser, der er behov for inden for området infektionssygdomme/hospitalshygiejne - foreslå en proces for at finde den bedst egnede aktør til at udbyde disse nordiske kurser og - pege på økonomiske modeller for dette samarbejde, herunder budget for etablering af samarbejdet, samt modeller og budget for den årlige drift, hvori kan indgå eventuel pro-rata betaling fra landene i forhold til det antal studerende, som hvert land sender dansk udpegelse
137 OG SÅ PEGEDE MAN OG DE SAGDE JA: Anders Tegnell, Avdelningschef, Folkhälsomyndigheten, Sverige Haraldur Briem, Chefsepidemiolog, Helsedirektoratet, Island Jette Holt, Hygiejnesygeplejerske, cand pæd pæd Statens Serum Institut, Danmark Nina Kristine Sorknes, Seniorrådgiver, Avd for infeksjonsovervåking, Nasjonalt folkehelseinstitutt, Norge William Smith, Smittuverjufrøðingur, Landsjúkrahúsið, Færøyene Outi Lyytikäinen, Professor, National Institute for Health and Welfare (THL), Finland Mari Kanerva, MD, Chair in the Finnish Society for Hospital Infection Control, Finland Mikaela Augustussen, Sygeplejefaglig konsulent, Departementet for Sundhed og Infrastruktur, Grönland 1. møde i arbejdsgruppen ( ) Arbejdssprog engelsk
138 OG PÅ MØDET BLEV BESLUTTET Diplom 60 ECTS Modulopdelt basismoduler specifikke moduler Meritere eksisterende studerende Læringsmål iht ECDC Core Competencies Udbydes til nordiske uddannelsesinstitutioner med studiemiljø Spørgsmål der skal videre udredes - Sprog? Smittskydd/vårdhygien? Økonomi? Fremtidigt behov? Udredning/afklaring/løsning ved ekstern konsulent Rapport august 2014
139 HVAD HAR VI NÅET OG HVEM MANGLER? Ca 100 studerende har afsluttet Diplomprogrammet danskere er (ved) har afslutte(t) diplomprogrammet 7 danske studerende er fortsat registrerede på programmet, men ønsker/kan ikke nå at slutføre I alt 67 norske, danske, svenske og islandske studenter kan ikke fuldføre
140 DET FØLES LIDT SOM. Men bare vent..
141 VENTILATION PÅ OPERATIONSSTUER Elsebeth Tvenstrup Jensen, CEI
142 VENTILATION AF OPERATIONSSTUER, FORUDSÆTNINGER, 1 MTV rapport (Sundhedsstyrelsen 2011) Tekniske spørgsmål 1. Kan der dokumenteres forskel mellem konventionel ventilation (i rapporten benævnt TAF-) og LAF ventilationssystemer med hensyn til a. forekomsten af infektion efter operation? Indsættelse af ledproteser i LAF medfører ikke lavere frekvens af infektion sammenlignet med TAF. b. tilvejebringelse af ultraren luft i operationsfeltet? Der er moderat evidens for, at både TAF og LAF kan konstrueres til at tilvejebringe ultraren luft med en koncentration af bakterier under anbefalet grænseværdi. 2. Hvilken sammenhæng kan påvises mellem ultraren luft i operationsfeltet og forekomsten af infektion efter operation? Et klinisk studie påviser med moderat evidens, at der ikke er sammenhæng mellem ventilation med ultraren luft og sårforurening. Hermed kan dog ikke konkluderes, at luftens renhed er uden betydning.
143 ULTRAREN LUFT ØGET BETYDNING NÅR BAKTERIERNE ER RESISTENTE Fra Ulrika Ransjö, Fagligt Forum 2011
144 af ho l dt d. 23.m aj FÆLLES REFERENCERAMME FOR FLERE PUBLIKATIONER OG PERSONALEGRUPPER? CAS 1997 FSD 2014
145 FSD: REVISION AF KOMPENDIUM (1998): VENTILATION I RUM MED INVASIVE INDGREB, HERUNDER OP-STUER Arbejdsgruppe: Sygehusmaskinmestre, ingeniører, energirådgiver Region H, hyg.spl. Pernille Ripadal, Region Nord (barsel), ETJ Høring: Vil (højst sandsynligt) blive til fri download fra FSD s hjemmeside
146 VÆSENTLIGE PUNKTER I FSD-KOMPENDIUM Infektionshygiejne Krav om energibesparelse - Varmegenvinding ved recirkulation Arbejdsmiljø Tekniske forhold målrettet bygherre/rådgiver ved projektering samt sygehusets tekniske personale Kontroller ved aflevering, ibrugtagning og drift
147 5 TYPER STUER TIL INVASIVT INDGREB
148 FSD-KOMPENDIUM
149 LUFTKVALITET PÅ OPERATIONSSTUE Hvilke knapper er der at skrue på? Ventilation m 3 /sek Beklædning Antal personer Adfærd
150 SAMMENHÆNG MELLEM ANTAL PERSONER, BEKLÆDNING, VENTILATION OG KIMTAL? Den svenske tekniske specifikation SIS-TS 39:2012 viser tydeligt den proportionelle sammenhæng, når målet er ultrarene forhold, illustreret ved følgende eksempel: Tilstræbt kimtal under (cfu/m 3 ) Krav til lufthastighed ( luftskifte ) med 5 personer på operationsstuen Med almindelig arbejdsdragt Med specialarbejdsdragt 5 5 m 3 /s 1,5 m 3 /s 10 2,5 m 3 /s 0,75 m 3 /s 50 ca. 0,5m 3 /s < ca. 0,5 m 3 /s* 100 < ca. 0,5m 3 /s* < ca. 0,5 m 3 /s* Kilde: Fig. 1a-1d. SIS-TS 39:2012 Mikrobiologisk renhet i operationsrum Förebyggande av luftburen smitta Vägledning och grundläggande krav *dvs. i teorien under det minimumsflow af friskluft på 0,56 m 3 /s, standarden angiver som nødvendigt af hensyn til komfort og arbejdsmiljø
151 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL EKSISTERENDE Krav fastholdes/skærpes (middelværdi og max.) - Type 2 (minimal invasiv, kard., radiol.): 200 (300) cfu/m 3 - Type 3 (konventionel): 100 (200) cfu/m 3 - Type 4-5 (ultraren): 10 (30) cfu/m 3 Krav om LAF til opnåelse af ultraren luft er bortfaldet Ventilationen angives som l/s/m 2 i stedet for som luftskifter Kontrol: Forslag jf. svenske retningslinjer om mikrobiologisk kontrolmåling - Måling i forbindelse med Om- og nybygning Ophobning af postoperative sårinfektioner Væsentlige ændringer i adfærd, påklædning samt opstilling af afskærmning - Måling foretages under igangværende aktivitet (operation, opdækning) målinger pr. operation (10 min. eller 0,5-1 m 3 ), 5-10 operationer
152 NÆSTE FASE Høring af FSD-publikation Kommentarer til kho@rn.dk, cc til etj@ssi.dk inden 10. juni Afhængigt af kommentarer og behov, revision af Informationsmaterialet om luftkvalitet på operationsstuer NIR for nybygning og renovering i sundhedssektoren - Har nu været i cirkulation i ca. 5 mdr. - Kommentarer/ønsker om udbygning eller ændringer: Rørpostanlæg Græstage IT-udstyr Materialer og design Afsnit om ventilation på OP-stuer vil blive tilrettet, så der er overensstemmelse mellem de tre publikationer Ændringsforslag og yderligere ønsker: Send til etj@ssi.dk inden 15. august 2014
153 NYT FRA CEI
154 AGENDA Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer NIR Desinfektion Halt 2 Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg Retningslinjer vedrørende vancomycin-resistente enterococcer Lange ærmer og håndhygiejne Udvikling af test for desinfektionsklude Twitter
155 NATIONALE INFEKTIONSHYGIENISKE RETNINGSLINJER 2. kvartal Høringsfase for NIR Operativ infektionsprofylakse - Høringsfase for NIR Håndtering af tekstiler 3. kvartal 2014: - Høringsfase for NIR Respirationsudstyr - Høringsfase for NIR Tandklinikker - Høringsfase for NIR Intravaskulære katetre - Høringsfase for NIR Brug af urinvejskatetre - Høringsfase for NIR Genbehandling 4. kvartal Høringsfase for NIR Rengøring
156 NIR Legionella Isolation Revision af NIR Ambulancehygiejne Fleksible endoskoper Kontaktpersoner Prion Håndhygiejne Nybygning Desinfektion Nye NIR ff Generelle Medicinsk udstyr Overvågning
157 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR DESINFEKTION I SUNDHEDSSEKTOREN Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut alf@ssi.dk
158 NIR for desinfektion i sundhedssektoren Afløser Råd og Anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren fra 2004 Er netop publiceret på CEI s hjemmeside og kan frit downloades Direkte link til NIR: IR.aspx Målgrupper: Hele sundhedssektoren Den primære målgruppe er sundhedsfagligt personale på hospitaler og sygehuse, men andet personale kan være målgrupper for enkelte afsnit (fx teknisk personale eller personale, som forestår indkøb) Henvender sig også til primærsektoren, dvs. praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker, sundhedspersonale på plejehjem, plejeboliger og lignende institutioner
afholdt d. 5. maj 2014
At initierer forandring en ledelsesopgave Generelle infektionshygiejniske retningslinjer - Hvordan bliver vi bedre til det? Temamøde CEI 5 maj 2014 Bettina Lundgren, centerdirektør, dr. med. Diagnostisk
Læs mereAnalyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt
Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering
Læs mereInfektionsmonitorering på Sygehus Lillebælt
Infektionsmonitorering på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor & Jacob Dvinge Redder, Ph.d.-studerende, cand.scient.med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt,Vejle
Læs mereTask Force for Reducing Hospital Acquired Infections Indicators and quality improvement
Task Force for Indicators and quality improvement Nordisk Hygienkonferens Gøteborg 10-12 september 2014 Bettina Lundgren, centerdirektør, dr. med. Formand for Region Hovedstadens Task Force for Halvering
Læs mereFra monitorering og analyse til prædiktion af infektioner
Fra monitorering og analyse til prædiktion af infektioner Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Mere sundhed for pengene 8. & 9.
Læs mereAntibiotic stewardship på regionalt og lokalt niveau i Region Hovedstaden
Antibiotic stewardship på regionalt og lokalt niveau i Region Hovedstaden Hospital - Primærsektor Magnus Arpi Klinisk Mikrobiologisk afdeling Herlev Hospital 21. april 2015 Task Force for Reducing Hospital
Læs mereHospitalserhvervede infektioner Kan vi nedbringe dem, og hvordan monitorerer vi dem?
Hospitalserhvervede infektioner Kan vi nedbringe dem, og hvordan monitorerer vi dem? JENS YDE BLOM AFSNITSLEDER, PHD ÍNFEKTIONSHYGIEJNEN I REGION NORDJYLLAND SYGEHUSINFEKTIONER ER BARE GODT STOF! HVORFOR
Læs mereAfholdt d. 4. december 2018
HAIR overvågningssystemer i går, i dag og fremover hvad skal de kunne? Jens Kjølseth Møller Professor, overlæge dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle E-mail: Jens.Kjoelseth.Moeller@rsyd.dk
Læs mereTask Force for Halvering af Hospitalserhvervede Infektioner
Mål med mening Principper for overvågning af hospitalsinfektioner i Region Hovedstaden Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Task Force for Halvering af Hospitalserhvervede
Læs mereLedelsesopgaven i forbedringsarbejdet, den personlige fortælling
Region Hovedstaden Ledelsesopgaven i forbedringsarbejdet, den personlige fortælling Region Hovedstadens Antibiotikaindsats Ledelsesseminar LKT Antibiotika 20 September 2017 Bettina Lundgren, Centerdirektør,
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
NIR SOM FUNDAMENT Elsebeth Tvenstrup Jensen Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut etj@ssi.dk NIR SOM FUNDAMENT FOR Retningsgivende instrukser Dialog-redskab med afdeling/hospital,
Læs mereStyring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse
Dansk Standard DS 2451-5 1. udgave 2001-08-21 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements
Læs mereIndicators and quality improvement
Task Force for Reducing Hospital Acquired Infections Indicators and quality improvement Magnus Arpi, overlæge Klinisk Mikrobiologisk afdeling Herlev Hospital Danmark Norsk Forum for Sykehushygiene 14.
Læs mereTabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale.
Landsprævalensundersøgelse af nosokomielle infektioner 2008 Resume og konklusion: I uge 39-41 2008 registrerede landets hygiejneorganisationer i samarbejde med SSI forekomsten af sygehuserhvervede infektioner
Læs mereHospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og -resistens Task Fore Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Region Hovedstaden
Hospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og -resistens Task Fore Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Region Hovedstaden 218-6- Indhold Oversigt 2 Sengedage................................................
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereHospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt?
HOSPITALS- HYGIEJNE 2014 Paneldebat - hvad har vi opnået de sidste 10 år og hvor skal de næste 10 år føre os hen? KONFERENCE DEN 26. og 27. februar 2014 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra:
Læs mereRegistrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode
Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed
Læs mereVelkommen til workshop i lærings- og kvalitetsnetværket for antibiotika
Region Hovedstaden Velkommen til workshop i lærings- og kvalitetsnetværket for antibiotika Centerdirektør Bettina Lundgren Ledende overlæge Hanne Rolighed Christensen 20. Januar 2017, Vilvorde Kursuscenter
Læs mereHALT 3 Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit
HALT 3 Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit Akademisk medarbejder Christian Stab Jensen, cand.sci., PhD Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut
Læs mereAfbud/fraværende: Marit Bucarella, Anne Marie Plesner, Lone Carlsson, Anne Stæhr,
Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Møde i: Komitéen for Infektionskontrol og Hygiejne Dato: 18. september 2014 Kl.: 8.00 10.00 Sted: Hvidovre Hospital
Læs mereAfholdt d. 30. marts 2017
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny
Læs mereMØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER SUNDHEDSUDVALGET 18-03-2014 13:00. Mødelokale H4 på regionsgården. Sundhedsudvalget - mødesager
BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT 18-03-2014 13:00 MØDESTED Mødelokale H4 på regionsgården MEDLEMMER Flemming Pless (A) Fraværende sag nr. 3-5 Leila Lindén (A) Marianne
Læs mereAntibiotikaforbrug på AHH
Antibiotikaforbrug på AHH Historik for antibiotikaindsatsen på AHH AHH s hygiejnekomite/kvalitetsråd udvælger for 2014 reduktion af clostridium difficile diaréer som indsatsområde bl.a. via reduktion i
Læs mere3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg
REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,
Læs mereVedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation
Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation Jens Kjølseth Møller Specialechef, Professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Rådet for Bedre Hygiejne DTU, Mødelokale 1,
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Læs mereNYT FRA CEI. Afholdt d. 22. maj 2015
NYT FRA CEI PRÆVALENSUNDERSØGELSER Deltagende hospitaler/sygehuse Fald i deltagende hospitaler/sygehuse fra 34 (Efterår 2010) til 4 (Forår 2015) Deltagende patienter Fald i deltagende patienter fra 5071
Læs mereHandleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Afdeling: Kvalitet og Forskning Journal nr.: 16/34204 Dato: 24. maj 2017 Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner I forlængelse af et stigende fokus på infektionshygiejne og antibiotikaresistens
Læs mereAfholdt d. 4. december 2018
HAIBA - STORT POTENTIALE OG MANGE UDFORDRINGER HAIBA temadag Sophie Gubbels HAIBA ansvarlig gub@ssi.dk 4. december 2018 STORT POTENTIALE Aktiv brug af data - Statistisk Proces Kontrol, antal dage mellem
Læs mereHOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller
Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.
Læs mereRapport over prævalensregistrering, efterår 2012.
Rapport over prævalensregistrering, efterår 1. Infektionshygiejnisk Enhed har i ugerne 39-1/1 deltaget i den landsdækkende prævalensundersøgelse af de fire hyppigste nosokomielle infektioner (urinvejsinfektion,
Læs mereUrinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Læs mereAntibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS
Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS WHO: Svært bekymrende udvikling! Bakterie og resistens mod:
Læs mereVelkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 30/11 og 1/12 2015 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH 30. november 2015 8.00-8.30 Velkomst, præsentation af
Læs mereInfektionshygiejne og brug af antibiotika
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/15555 Dato: 7. januar 2015 Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Telefon: 51709731
Læs mereResultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
< Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen Journal nr.: 18/11686 E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Dato: 12. februar 2019 Telefon: 5170 9731 Notat Resultatoversigt
Læs mere6. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg
R E F E R A T Emne 6. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato 10. januar 2012 Sted Deltagere Allan Petersen, Dansk Ambulanceråd Anne Dalhoff Pedersen, BOFO, Anne-Marie Plesner, ELI HVS, Anni Juhl-Jørgensen, DS
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereLedelses- og læringsseminar den 6. juni Hvad har vi opnået i Sygehus Sønderjylland? og hvordan er det gået i afdelinger tilmeldt LKT Antibiotika
Ledelses- og læringsseminar den 6. juni 2019 Hvad har vi opnået i Sygehus Sønderjylland? og hvordan er det gået i afdelinger tilmeldt LKT Antibiotika LKT MÅL FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND LKT mål 1. 15 % reduktion
Læs mereAfholdt d. 4. december 2018
Antibiotika- og Infektionskontrol Anvendelse af data Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen og Lise Andersen Ny organisering af antibiotika- og infektionskontrol på i 2018 Øget fokus på antibiotika Flere
Læs mereAntibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne
Infektionshygiejnisk Enhed, 6901 Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne Lisbeth Kyndi Bergen, Hygiejnesygeplejerske, MPH Seminar- De nationale antibiotikamål 17. november 2017 R0*=Det antal
Læs mereKursus i infektionshygiejne oktober Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH
Kursus i infektionshygiejne 28. 29. oktober 2013 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk Praktiske oplysninger Toiletter Kaffe/frokost Kursusbeviser Præsentationer Hospitalserhvervede infektioner
Læs mereMULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut
MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013
Læs mereSvine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark
Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereB-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3
B-014 Styringsværktøj Trin 3 OBS: Arket indeholder kun de standarder hvor der er krav om kvalitetovervågning på trin 3 1.1.3 - Planlægning, drift og økonomi (3/5) Der foreligger dokumentation for, at ledelser
Læs mereAntibiotika som driftsmål
Antibiotikaindsats Antibiotika som driftsmål 1. Samlet forbrug af antibakterielle midler til systemisk brug (J01) i DDD pr. 100 sengedage 2. Andelen af beta-lactam, antibakterica, penicilliner (J01C,)
Læs mereVi kan gøre det lidt bedre. Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital
Vi kan gøre det lidt bedre Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital Hvorfor? Hvorfor skal vi tale om det danske antibiotikaforbrug? Al anvendelse af antibiotika
Læs mereAnne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk
* Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk Agenda *Officielle Krav til Infektionshygiejne i lægepraksis *Den Danske Kvalitetsmodel og lægepraksis *Eksempler på Infektionshygiejnearbejde
Læs mereVelkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 15/11 og 16/11 2016 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologi AUH 15. november 2016 8.00-8.20 Velkomst med præsentation af: Infektionshygiejnisk
Læs mereAnsøgning til ABT-fonden
Ansøgning til ABT-fonden Formål At modernisere det kliniske meldesystem Elektronisk blanket 1515 til embedslæger og epidemiologisk afdeling, SSI Forventet afklaring før sommer 2011! Mail 28/6-2011 Kære
Læs mereHvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik
Hvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik Lisbeth Kyndi Bergen, hygiejnesygeplejerske, Rigshospitalet Helle Amtsbiller, hygiejnesygeplejerske, CEI, Statens Serum Institut Torsten Slotsbjerg,
Læs mereAfholdt d. 23. maj 2019
DANMAP monitorering af antibiotikaforbrug og resistens - Og hvorfor det er så vigtigt at få infektionshygiejnen med Veterinary & food populations Design, adjustment & optimisation Laboratory analysis Data
Læs mereAntibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?
Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende
Læs mereAntibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika og bakterier Antibiotika påvirker ikke kun patientens infektion, men
Læs mereKvalitetsstrategi 2011-2014
Kvalitetsstrategi 2011-2014 Fire indsatser om Patientsikkerhed www.centerforkvalitet.dk Baggrundsmateriale til Sygehusledelsesseminar 5-6. marts 2012 1. WHO s»sikker Kirurgi Tjekliste«Målsætning WHO-tjeklisten
Læs mereJeg har i øvrigt lige en urin med
Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?
Læs mereWe drown in data but lack insight. Afholdt d. 4. december Jens Yde Blom Infektionshygiejnen Region Nordjylland
We drown in data but lack insight NIMO HVAD KAN NIMO? Jens Yde Blom Infektionshygiejnen Region Nordjylland - REALITETEN PÅ AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL! Hver dag året rundt vil 20 patienter opleve en hospitalserhvervet
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde Den danske mikrobiologidatabase
. 10. februar 2010 Referat af repræsentantskabsmøde Den danske mikrobiologidatabase Tid: 15. januar klokken 11.00-14.00 Sted: Bygning 23. Statens Serum Institut, Artillerivej 5, København S Fremmødte:
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner
Rigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner April 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2017 om
Læs mereJordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )
Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,
Læs mereSHEA konference. 1-4 maj 2013 i Atlanta, USA
SHEA konference. 1-4 maj 2013 i Atlanta, USA Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk Tre spor på konferencen The Basics of
Læs mereHør hvordan en målrettet indsats har øget rengøringskvaliteten. Hvad kan et tværfagligt samarbejde omkring hygiejne betyde for hospitalet?
HOSPITALS- HYGIEJNE 2015 KONFERENCE DEN 4. 5. februar 2015 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra: Rigshospitalet Odense Hvidovre Hospital Aarhus Glostrup Hospital Statens Serum Institut Sygehus
Læs mereHåndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?
Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?
Læs mereNyt fra DID - Dansk Intensiv Database
Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs merePrævalensundersøgelsen efteråret 2014
Prævalensundersøgelsen efteråret 2014 En del af landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 41-43/2014 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle)
Læs mereDagsorden: 28. møde i Komitéen for Infektionskontrol og Hygiejne
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Møde i: Komitéen for Infektionskontrol og Hygiejne Dato: 11. september 2013 Kl.: 9.00 11.00 Sted: Hvidovre Hospital : Enhed for Udvikling og Kvalitet Kongens Vænge 2
Læs mereNYE RETNINGSLINJER, ET VÆRKTØJ TIL AT FASTHOLDE KVALITETEN VED GENBEHANDLING AF STERILISERBART MEDICINSK UDSTYR
NYE RETNINGSLINJER, ET VÆRKTØJ TIL AT FASTHOLDE KVALITETEN VED GENBEHANDLING AF STERILISERBART MEDICINSK UDSTYR HVORDAN KAN KVALITETEN I GENBEHANDLINGSENHEDEN FASTHOLDES OG ØGES UDEN DDKM? Elsebeth Tvenstrup
Læs mereMiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
MiBAlert Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Hospitalserhvervede infektioner medfører Større sygelighed, Større dødelighed Flere dage i isolation
Læs mereHovedrapport Ekstern Audit 2016 Regions Hovedstadens hospitaler
Hovedrapport Ekstern Audit 2016 Regions Hovedstadens hospitaler Rengøring- og hygiejnekvalitet Efter standarderne DS INSTA 800 og DS 2451-10 Udarbejdet af Danish Consulting Service Banemarksvej nr. 50
Læs mereRapport over ½ årlig undersøgelse af sygehuserhvervede infektioner forår 2013.
Rapport over ½ årlig undersøgelse af sygehuserhvervede infektioner forår 13. Hidtil laveste prævalens rate på nosokomielle infektioner ved Hospitalsenheden Vest. I ugerne 1, 11 og 1 / 13 gennemførtes prævalensundersøgelse
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 16. juni 2017 Stillet af: Niels Høiby Besvarelse udsendt den: 10. juli 2017
Center for sundhed Enhed for kvalitet og patientsikkerhed POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Journal nr.: 17018202 Dato: 10. juli 2017 nr.: 125-17 Dato: 16. juni 2017 Stillet af:
Læs mereHospital-Acquired Infections databasen
Hospital-Acquired Infections databasen ÅRSRAPPORT 07 Introduktion HAIBA (Hospital-Acquired Infections Database), som nu har været i drift i tre år, giver unikke muligheder for løbende at følge udviklingen
Læs mereAntibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika
Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 18--2 Indhold Indledning 2 Indikatordefinitioner.......................................... 2 Dataanalyse og -præsentation.....................................
Læs mereAntibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika
Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 19-3-13 Indhold Indledning 2 Indikatordefinitioner.......................................... 2 Dataanalyse og -præsentation.....................................
Læs mereÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING
ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG
Læs mereOversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015
Det Nationale Antibiotikaråd NOTAT Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1500717 Dok nr.: 1697169 Dato: 27. maj 2015 Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde
Læs mereForebyggelse af urinvejsinfektioner
Forebyggelse af urinvejsinfektioner Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring
Læs mereEtablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet
Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereHYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
Læs merePERSPEKTIVER PÅ OPSAMLING OG BRUG AF SUNDHEDSDATA
PERSPEKTIVER PÅ OPSAMLING OG BRUG AF SUNDHEDSDATA Tyra Grove Krause, Afdelingschef, overlæge, ph.d. Infektionsepidemiologi & Forebyggelse Statens Serum Institut email:tgv@ssi.dk PUBLIC HEALTH SURVEILLANCE
Læs mereVelkommen til LKT ANTIBIOTIKA Læringsseminar December 2018
Velkommen til LKT ANTIBIOTIKA Læringsseminar 3 3. December 2018 SEMINAR-PLANLÆGNINGS-TEAMET Helle Bak, projektleder Dorte Bagger, projektleder Jacob Anhøj, Data Anne-Marie Blok Hellesøe, Data Winnie Lund,
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NYBYGNING AF SYGEHUSE - LÆRING OG ERFARINGER HOS CEI Elsebeth Tvenstrup Jensen Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Fagligt Forum for Infektionshygiejne 22. maj 2015 OVERSIGT Historik
Læs mereVentilation på operationsstuer/dagkirurgiske operationsstuer
Ventilation på operationsstuer/dagkirurgiske operationsstuer # 1 Hans-Ulrik Rasmussen projektleder DNU/Skejby (På Skejby fra 2006) til og med 2014, herefter seniorkonsulent i DNU Arbejdet som rådgiver
Læs mereINFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND
INFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND REGION NORDJYLLAND Infektionshygiejnisk enhed (IH) i Region Nordjylland er tilknyttet Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital
Læs mereAntibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 1. juni 2018
Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 1. juni 18 Indhold Indledning 2 Indikatordefinitioner.......................................... 2 Dataanalyse og -præsentation.....................................
Læs mereIndsatsområder i forhold til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Indsatsområder i forhold til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner En hospitalserhvervet infektion, er en infektion som er erhvervet under indlæggelse også selv om denne først viser sig efter udskrivelse.
Læs mereRegionens rådgivning overfor kommunerne på hygiejneområdet
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6104 Web www.regionh.dk Dato: 12. november 2012 Regionens rådgivning
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereREFERAT. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Systemforum
Rigshospitalet Diagnostisk Center Centersekretariatet Juliane Maries Vej 14 REFERAT Emne: Sundhedsfagligt Råd for Klinisk Mikrobiologi Dato: 13. februar 2018 Kl.: 13:00-15:00 Sted: Rigshospitalet, Juliane
Læs mereCase. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har
Læs mereAntibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner
Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE
Læs mereVelkommen til LKT ANTIBIOTIKA Læringsseminar juni 2018
Velkommen til LKT ANTIBIOTIKA Læringsseminar 2 21-22 juni 2018 SEMINAR-PLANLÆGNINGS-TEAMET Ann Lyngberg, projektleder Dorte Bagger, projektleder Helle Bak, projektleder Jacob Anhøj, Data Anne-Marie Blok
Læs mereCPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?
INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE
Læs mereÅrsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her:
INDSTILLING FRA DET SUNDHEDSFAGLIGE RÅD FOR ANÆSTESIOLOGI TIL VICE- DIREKTØRKREDSEN/REGION HOVEDSTADEN VEDR. OPFØLGNING PÅ ÅRSRAP- PORTEN 2012 DANSK INTENSIV DATABASE d. 15.5.2015 Årsrapport 2014 Intensiv
Læs mere