Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler

Transkript

1 Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler T RAFIKDAGE 2015 Robin Jensen Civilingeniør COWI Niels Agerholm Associate Professor Traffic Research Group Aalborg University

2 Agenda Hvorfor er sortpletudpegning vigtig? Mørketalsproblematikken Introduktion Problemformulering Dataanalyse Selektering af data Potentielle sorte pletter baseret på GPS data Sammenfatning 2

3 En sort plet: definition En lokalitet, der er mere uheldsramt end det skulle forventes, når der tages hensyn til vejindretning, udstyr & trafikmængder

4 Hvorfor er sortpletudpegning nødvendig? Sortpletudbedring effekt Bedste bud 95% konf. interval Personskadeuheld -33% (-36;-30) Materielskadeuheld +0% (-27;+38) The Handbook of Road Safety Measures - Second Edition (2009)

5 Voksende mørketal 5

6 Behov for nye metoder? Mindre danske studier understøtter behovet for nye metoder Kun 10-12% af personskadeuheldene blev anmeldt Specielt kneb det med at registrere de unge tilskadekomne Ved en traditionel sortpletudpegning blev kun 5/15 kryds udpeget både baseret på politi- og skadestueindberetninger En del sorte pletter registreres forkert, pga. den lave registreringsgrad (Andersen & Sørensen 2004; Jørgensen & Bach 2007; Bunton & Celis 2009))

7 Forskningsspørgsmål og hypotese Er det på baggrund af (GPS data) muligt at udpege risikolokaliteter? Hypotesen er, at der kan genfindes en overvægt af kraftige, pludselige opbremsninger på lokaliteter, der har for høj ulykkesrisiko 7

8 Metoden kort I princippet arealbaseret konfliktstudieteknik Baseret på Floating Car Data (FCD) Ideen er, at potentielle sorte pletter resulterer i mere markante opbremsninger end ellers Mange decelerationer på en lokalitet indikerer en sort plet Et mindre studie indikerer, at ryk (ændring i accelerationen) giver et mere klart billede (Svensen et al. 2008) En fremadskuende tilgang (man behøver ikke at vente på at ulykken er sket)

9 I princippet arealbaseret konfliktstudieteknik Inspireret af Svensson & Hydén 2006

10 Konfliktindikator I princippet kan sammenstød undgås på 3 måder: Decelerere Accelerere Sideværts undvigelse Deceleration (og ryk) er i fokus: Intuitivt Kraftig svingning er svært at adskille fra ufrivillige svingning Støtte fra litteraturen: 72-98% af alle undvigelsesmanøvrer (Horst 1984, Hydén 1987, Hantula 1994, Nygård 1999)

11 Udpegningsmetode 11

12 Sammenhæng mellem hastighed, acceleration og ryk Bagdadi & Várhelyi 2012

13 Udvælgelse af undersøgelsesområde Undersøgelsen omhandler Aalborg Kommune Indledende trin: Frasortering af fejlbehæftede data Frasortering af små værdier for ryk/accelerationer Beskæring af data til et udvalgt geografisk område Fjernelse af data på motorveje og data registreret ved lave hastigheder Afgrænsning til punkter på vejnettet Fjernelse af punkter ved bump 13

14 Undersøgelserne 9 forsøg i alt 3 tilgange med hver 3 parametervariationer Tilgange: Negative accelerationer (decelerationer) Negative ryk Peak-2-peak ryk Parametervariationer Den numeriske størrelse af værdierne Antal hændelser pr. lokalitet Maksimal afstand mellem registreringerne Data: GPS data fra ITS Platform 3 måneder Knapt 2 mio. kørte km Kun en brøkdel anvendes: De største ryk/køretøj De største decelerationer/køretøj 14

15 Ringe overlap mellem de 3 tilgange 15

16 Hvad viser accelerationerne? 16

17

18 1 Primært omkring store kryds Kun mellemstore accelerationer 18

19 2 Primært omkring store rundkørsler/kryds Kun mindre og mellemstore accelerationer 19

20 3 Primært omkring store kryds Flest større accelerationer Et enkelt sted i et erhvervskvarter, der kan kigges nærmere på: Fortløbende data antagelig en fejlbehæftet enhed 20

21 Hvad viser største negative ryk? 21

22

23 4 Sønder Tranders Brostensbelængning (bumpproblematik) Næppe relevant 23

24 5 Ny Nibevej Motortrafikvej m. 90 km/t (nedskiltet til 80 km/t) Lave hastigheder ved registreringerne 24

25 6 Gl. Nibevej indkørsel til City Syd 50 km/t Ofte kaotiske forhold i krydset Lave hastigheder ved registreringerne Store ryk 25

26 Hvad viser peak-til-peak rykkene? 7 26

27 Hvad viser peak-til-peak rykkene? 7 27

28 7 Sidevej til Ny Nibevej 80 km/t hastighedsgrænse Godt 50 km/t ved registreringerne 28

29 Øvrige lokaliteter er ikke relevante fordi der findes: Ikke-registrerede bump Grusveje Brolægning Huller/forskydninger i vejen 29

30 Sammenfatning Accelerationer: Accelerationer synes at være koncentreret omkring de største trafikstrømme De er ikke større end der kan opnås ad frivillig vej (testkørsler) Påvirkes ikke væsentligt af bump Viser antageligt ikke noget klart omkring risiko Ryk: Plausibel sammenhæng mellem ryk og farlige situationer (teori og registrerede ryk) Meget følsomt overfor ujævnheder Ingen afklaring af fordele ved de to tilgange (største negative ryk og peak-2-peak ryk) Næste trin: 3 mdr. 18 mdr. FCD. Sammenhæng i fundne lokaliteter baseret på forskellige deldatasæt? Alternativt baseres analyserne på ændringer i hastigheden (GPS positioner) 30

31 Tak Robin Jensen COWI Niels Agerholm Traffic Research Group Aalborg University