Referat fra Dialogforummøde

Transkript

1 Referat fra Dialogforummøde Punkt 1) Velkomst Borgmester Helge Friis bød velkommen, og takkede for den store tilslutning til mødet. Han udtrykte sin glæde ved Dialogforummødet, som han ser som et strategisk forum, hvor boligorganisationer og kommune sammen håndterer fremtiden, til sikring af en bæredygtig almen boligportefølje og attraktive bosætningsmuligheder. Punkt 2) Status på styringsdialogarbejdet og helhedsplanerne Almenbolig koordinator Mette Lund gav en statusopdatering på styringsdialogarbejdet. Hun fremhævede blandt andet indsatsteamarbejdet, som allerede har vist sin styrke ved at pege på sociale områder, der skal styrkes. Der blev nævnt mistrivsel blandt de svageste beboere, hvor der arbejdes på løsninger, der involverer et tæt samarbejde mellem kommunale fagpersoner og boligsociale medarbejdere, frivillige og lokale ildsjæle. Et andet eksempel er håndtering af skolefraværsproblematikker især i Maglehøj, der kræver en koordineret indsats på tværs af flere fagområder og det boligsociale arbejde. Mette Lund gav også eksempler på konkrete initiativer, der er kommet til verden med udgangspunkt i det tætte samarbejde mellem kommune og boligorganisationerne, for eksempel etablering af to opgangsfællesskaber til udviklingshæmmede i Maglehøj, og etablering af virksomhedscentre i flere boligorganisationer, hvor ledige får afprøvet deres jobkompetencer med vejledning fra mentorer blandt ejendomsfunktionærerne. Særligt Henning Pedersen i Lejerbo blev fremhævet. Endeligt fortalte Mette Lund om det nystartede initiativ fra Job og Arbejdsmarked med etablering af et frivilligt mentorkorps, der gennem personlig vejledning hjælper unge videre i livet. Der er allerede indledt et samarbejde mellem Boligsocialt Netværk Halsnæs, der styrer helhedsplanerne i Maglehøj og Høje Tøpholm/Degnebakken, og de ansvarlige for mentorkorpset, både med at finde unge, der mangler en mentor og med at finde frivillige mentorer. Punktet blev afsluttet med en orientering om helhedsplanerne for Høje Tøpholm/Degnebakken og Maglehøj, der skrider planmæssigt fremad. Desuden sker der med hjælp fra indsatsteamene en metodeudvikling i helhedsplansarbejdet, der vil blive anvendt i samarbejdet med alle kommunens boligorganisationer, når der er behov for det. Det gælder både på det sociale område, klimaområdet og imageområdet. Punkt 3) Ny lovgivning om udsættelser Mette Lund orienterede om den nye lovgivning på udsættelsesområdet, hvor boligorganisationerne frem over skal advisere kommunen, når de udsender første rykker til boligsocialt anviste lejere, der ikke har betalt husleje. Kommunen er derefter forpligtet til, at indkalde lejeren/borgeren til en rådgivningssamtale indenfor 14 dage, med henblik på, om muligt, at forebygge udsættelse. Mette Lund sagde, at kommunen generelt ønsker at blive orienteret om truende udsættelser, for at kunne tilbyde rådgivning til de udsætningstruede. Der har været 41 effektive udsættelser i 2012 ud af ca rykkere, 62 sager har været gået til advokat, men er blevet tilbagebetalt inden udsættelse, og her af har kommunen hjulpet økonomisk i 11 sager. 1

2 Mette Lund orienterede ligeledes om et møde mellem kommunen og boligorganisationerne herom d , for at finde en konkret procedure til forebyggelse af udsættelser. (Se bilag 2 om aftalt procedure) Punkt 4) Placering af kvoteflygtninge Job og Arbejdsmarked havde udarbejdet et notat, der viste anbringelse af kvoteflygtninge i de almene afdelinger fra 2009 til 2012 (se bilag 3). Flygtningene har været rimeligt spredt på boligorganisationerne, men det er tydeligt, at de primært er anvist til de mindste og de billigste boliger. Dette skyldes, at en kvoteflygtning har en lav indkomst, og vil have et meget lille rådighedsbeløb til overs efter huslejebetaling, hvis ikke huslejen er rimeligt lav. Der er ikke mange afdelinger i Halsnæs Kommune med små og billige boliger, da gennemsnitshuslejen i Halsnæs ligger over landsgennemsnittet. Der bliver derfor et kraftigt kommunalt træk på de billigste boliger, da såvel flygtninge som andre på kontanthjælp og andre typer overførselsindkomst oftest anvises til den type boliger. Direktør Helle Hagemann Olsen sagde, at kommunen ønsker at indgå dialog med boligorganisationerne om en fleksibilitet i anvisningen af de små og billige boliger, til sikring af en for både boligorganisationer og kommune hensigtsmæssig social anvisning. Hun nævnte et eksempel på en uhensigtsmæssig konsekvens af presset på disse boliger, hvor integrationsteamet har været nødt til at leje tre lejemål, der pt. står tomme, for at kunne være parate til boliganvisning, når Halsnæs Kommune modtager kvoteflygtninge. Forretningsfører Frede Wagner, Arresø Boligselskab, understregede, at det er vigtigt at flygtninge ikke alle anvises boliger i de samme afdelinger, da det kan medføre at en afdeling med et godt afbalanceret miljø bliver ødelagt. Formand for Udvalget for Familie og Børn Trine S. Torp spurgte om det stadig er sådan, at flygtninges ydelse er så lav, at de ikke kan betale en normal husleje, selv efter at fattigdomsydelsen er fjernet. Svaret er at deres ydelse er lav set i forhold til den relativt høje husleje, som mange lejemål har i Halsnæs. Formanden for Udvalget for Voksen og Sundhed Annette Westh mente, at økonomisk administration af borgere på overførselsindkomst måske kunne forhindre nogle udsættelser, hvilket der var bred enighed kunne være en mulighed i visse tilfælde. Næstformand Ulla Torp fra Halsnæs Ny Boligselskab sagde, at hun oplevede lejere, der spekulerer i at flytte rundt mellem boligorganisationerne, for at undgå huslejerestancer. Der var enighed om, at det ville være godt hvis boligorganisationerne kunne kontrollere om borgere havde gæld til andre boligorganisationer, inden de fik en ny lejlighed. Helge Friis tilføjede, at det måske var en ide som Dialogforummet skulle sende til ministeriet i fællesskab. Driftschef Anders C. Hornehøj fra Domea tilføjede, at det ind i mellem er et problem, at der er vandtætte skodder mellem hvad en kommune og en boligorganisation kan dele om borgerne, da det medfører nogle udfordringer, det kunne være godt at undgå. Punktet blev afrundet med en bred enighed om, at det er vigtigt at sikre en hensigtsmæssig fordeling af kvoteflygtninge, så vidt muligt, og at kommunen og boligorganisationerne skal arbejde tæt sammen om dette. 2

3 Punkt 5) Kommunal repræsentation i de almene boligorganisationers hovedbestyrelser Helge Friis redegjorde for kommunens tanker om, hvorvidt det i dag er relevant med kommunal repræsentation i boligorganisations bestyrelser. Dels sikrer styringsdialogen et fortløbende tæt samarbejde mellem boligorganisationerne og kommunen, og dels er det vigtigt at understrege at en kommunalt udpeget repræsentant ikke repræsenterer kommunen i bestyrelsen, men udelukkende sig selv. Der er derfor ingen forbindelse mellem kommunalt udpegede repræsentanter og en mere smidig kommunal behandling af sager fra den enkelte boligorganisation. Formand Jytte Jensen fra Lejerbo understregede, at de er glade for en kommunal repræsentant i organisationsbestyrelsen, da det giver et kvalitetsbidrag til arbejdet i bestyrelsen. Byrådsmedlem Steen Hasselriis sagde, at han er på linje med Helge Friis, og mener at styringsdialogen sikrer et godt samarbejde. Han tilføjede at det kan give en falsk tryghed at have en udpeget kommunal repræsentant, der absolut ikke er byrådets talerør, men at det altid står bestyrelserne frit for at gå direkte til et byrådsmedlem med et spørgsmål. Næstformand Ole Lorentzen HAB sagde, at de i HAB s bestyrelse har været meget glade for kommunal repræsentation, da det er mennesker, der kommer med gode indspark. Han har oplevet det samme med kommunal repræsentation i Hundested Fjernvarmes bestyrelse. Helge Friis understregede, at kommunalt udpegede repræsentanter ikke er i dialog med byrådet om de emner de drøfter i bestyrelserne, og ikke agerer på byrådets vegne. Formanden for Udvalget for Miljø og Teknik Jørgen L. Hansen var enig med Helge Friis, og tilføjede at det var vigtigt at forstå, at en udpeget kommunal repræsentant ikke har mandat til at handle på kommunens vegne. Frede Wagner Arresø Boligselskab meldte ud, at de har ændret deres vedtægter til ikke længere at have plads til kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer. De oplevede ikke at de kommunalt udpegede medlemmer gav en ekstra dialogmulighed, og de bruger derfor styringsdialogmulighederne i stedet. Desuden er de glade for at have fået en indgang til kommunen med ansættelsen af en almenbolig koordinator. Annette Westh mente at det var godt med denne forventningsafstemning, hun var enig med Helge Friis, men hørte fra boligorganisationerne at de kommunalt udpegede medlemmer har kunnet tilføre mangfoldighed og nye ideer til bestyrelserne, og at de dermed har været et demokratisk tilskud. Det mente hun var vigtigt, og at det derfor måtte være op til den enkelte boligorganisation om de ønskede kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer. Anders Hornehøj fortalte, at de i andre selskaber har vedtægter, der gør det muligt at indvælge videnpersoner i bestyrelserne. Bestyrelserne afgør så selv om disse skal have stemmeret eller kun høringsret. Forvaltningskonsulent Andreas Lyduch DAB tilføjede, at de oplever kommunalt udpegede repræsentanter eller videnpersoner, et begreb de også opererede med i nogle selskaber, som en mangfoldighed, der gav god inspiration i arbejdet, og sikrede udvikling. Trine S. Torp tilsluttede sig denne oplevelse. Hun oplevede at det var vigtigt for et lokalsamfund og en boligorganisation, at åbne sig ud mod verden, og få input til sit nærdemokrati. 3

4 Punktet blev afsluttet med en opfordring fra Helge Friis til at boligorganisationerne overvejer, at ændre sine vedtægter så det bliver muligt at indvælge videnpersoner/ressourcepersoner i organisationsbestyrelsen, til sikring af en fortsat udvikling af demokratiet og bestyrelsernes virke. Punkt 6) Fremtidssikring af den almene boligportefølje Der var på forhånd udsendt et debatoplæg om fremtidssikring af den almene boligportefølje. Direktør Helle Hagemann Olsen gennemgik en del af oplægget om fremtidssikring, herunder om en gennemført boligbehovsanalyse, der viser behovet for boliger til borgere med særlige behov. Direktør Svend-Erik Nielsen fulgte op med yderligere indlæg, der blandt andet påpegede kommunens behov for en fælles kommune-boligorganisations bosætningsstrategi, og han redegjorde for kommunens bidrag til vækst i kommunen med blandt andet tiltag på erhvervsområdet. Annette Westh spurgte til, hvorfor startboligerne ikke blev til noget. Der blev svaret, at det var fordi startboliglovgivningen efterlod de boligafdelinger med nogle økonomiske risici, som de ikke ønskede at påtage sig. Helle Hagemann Olsen tilføjede, at tanken om at få etableret, hvad der svarer til startboliger ikke er opgivet, og at der søges efter inspiration til andre muligheder rundt om i landet. Frede Wagner sagde, at han ikke oplevede efterspørgsel efter ungdomsboliger så stor som udmeldt. Arresø har en aftale om 26 boliger til unge under 26 år, men oplever at de bliver brugt til andre målgrupper. Mette Lund svarede, at det udmeldte boligbehov til unge drejer sig om socialt udsatte målgrupper, der skal have tilknyttet hjælp, og at disse unge derfor ikke bare får tilmeldt en bolig, fordi der skal opbygges et støttesystem, der sikrer både en unge og boligafdelingen, at boligsituationen håndteres funktionelt. Steen Hasselriis sagde, at det er vigtigt at unge ikke samles på et sted, da det kan give ballede, men at de skal spredes i boligområderne. Arresø Boligselskab erklærede sig helt enige. Jørgen L. Hansen understregede dog, at det er meget forskelligt hvilke unge vi taler om, for mange unge vil ønske at bo, hvor der er andre unge og et attraktivt ungemiljø. Lejerbo nævnte, at de havde gode oplevelser fra andre kommuner, med kollegielignende tilbud til unge under uddannelse, og her kan Maglehøj måske være velegnet. Helle Hagemann Olsen understregede, at det er nødvendigt, med udgangspunkt i boligbehovsanalysen, at få afdækket de forskellige målgruppers boligbehov og derefter at få set på, hvilke boliger, der kan komme i spil til de forskellige målgrupper. Anette Westh mente, at det er vigtigt, at der bliver fundet en løsning på boligmanglen til socialt udsatte unge, heraf en del der går på en ikke-boglig uddannelse og forbliver i lokalområdet. Deres problemer bliver ofte forstærket pga. manglen på bolig, og det kan kommunen ikke sidde over hørigt. Helge Friis opsummerede, at det er nødvendigt at få analyseret, hvad der kan gøres ved de høje gennemsnitshuslejer, og sammen at få søgt økonomisk mulighed for huslejenedsættelser. Desuden, tilføjede han, skal kommunen og boligorganisationerne sammen bidrage til fremtidssikring af den almene boligportefølje, baseret på analyser af behovene og mulighederne. 4

5 Trine S. Torp kommenterede, at hun så frem et samarbejde, der kan bidrage til kommunens vækststrategi. Boligorganisationerne repræsentere civilsamfundet, og det er dejligt at opleve det engagement ildsjæle og frivillige herfra bidrager med. Steen Hasselriis og Annette Westh ville gerne vide om det er muligt at indgå aftaler med boligorganisationerne om fremtidssikring kan man forpligte beboerdemokratiet? Lejerbo og HAB meldte ind at de er med, og at de ikke ser problemer i fælles fremtidssikring. De kan også lave den ønskede liste over investeringsbehovet i fremtidssikringen for de næste 10 år. Arresø Boligselskab meldte ud, at man selvfølgelig skal have beboerdemokratiet med, men at de har målsætninger der spiller godt sammen med fremtidssikring. Helge Friis afsluttede med at udtrykke sin glæde over den fælles fremtidssikring nu kan igangsættes, og understregede at kommunen vil bidrage til processen med blandt andet boligbehovsanalyse, befolkningsprognose, og bidrag til udvikling af fælles fremtidssikringsværktøjer. Desuden vil kommunen medvirke til, at der indgås udlejningsaftaler der understøtter fremtidssikringen, og kommunen vil sikre boligorganisationerne dialog om den kommunale infrastruktur, hvor den er af interesse for boligafdelingernes udvikling. Punkt 7) Eventuelt Helge Friis orienterede om en netop indgået aftale med Ældrerådet, om udvikling af en model for beboerdemokrati kommunens plejecentre. Kommunen vil blandt andet se på, hvordan Fredensborg Kommune har grebet denne udfordring an. 5