Analyse af sprogscreeningsresultaterne for skolebegyndere med dansk som andetsprog i Århus Kommune,

Transkript

1 Analyse af sprogscreeningsresultaterne for skolebegyndere med dansk som andetsprog i Århus Kommune, Morten Jakobsen Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet November 2009

2 1.0 INDLEDNING METODE, MÅLING OG DATA METODE OG FREMGANGSMÅDE DATA MÅLING AF DANSKSPROGLIGE KOMPETENCER HOS BØRN MED DANSK SOM ANDETSPROG ANALYSER UDVIKLINGEN I SPROGSCREENINGSRESULTATERNE FRA Udvikling i pct. C-børn for hver årgang Udvikling i pointscorer Baggrundsvariablernes betydning Opsummering BØRNENES BAGGRUNDS INDFLYDELSE PÅ SPROGSCREENINGSRESULTATERNE Køn, alder og herkomst Børnenes modersmål Forældrenes uddannelse og antallet af voksne i hjemmet Forældrenes stilling, beskæftigelse og husstandsindkomst Tid i institution Karakteristika ved institutionen HOVEDKONKLUSIONER I ANALYSERNE

3 Århus Kommunes fakta om sprogscreening af skolebegyndere. Århus Kommune sprogscreener alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse. Baggrunden for at sprogscreene skolebegyndere med dansk som andetsprog er, at Århus Byråd den 14. december 2005 vedtog at tage Lov om styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede børn til andre skoler end distriktsskolen (Lov 594) i anvendelse. Sprogscreeningerne af skolebegyndere med dansk som andetsprog bruges som den af loven foreskrevne individuelle, sproglige vurdering, der danner baggrund for en eventuel henvisning til en anden skole end distriktsskolen. Børnene sprogscreenes, hvis de ifølge Folkeskolelovens 4a stk. 2 er tosprogede (har dansk som andetsprog): Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Formålet med sprogscreeningen er at afdække børnenes behov for støtte til at lære dansk som andetsprog og på baggrund af dette evt. henvise barnet til en modtagerskole. 2

4 1.0 Indledning Formålet med den empiriske undersøgelse af sprogscreeningsresultaterne er at få et indblik i, hvilke mulige forklaringer der kan være på den variation, der findes i de dansksproglige kompetencer hos skolebegyndere med dansk som andetsprog. Denne variation kan potentielt skyldes en lang række forskellige faktorer som eksempelvis det enkelte barns køn, forældrenes uddannelsesniveau, og hvor lang tid barnet har været indmeldt i en daginstitution. I forbindelse med analysen er der indhentet registerdata fra Danmarks Statistik, og disse kobles med de data, som Børn og Unge har om institutionerne og børnene. Resultaterne af sprogscreeningerne fra alle fire år indgår i analysen. 2.0 Metode, måling og data Herunder beskrives hvordan de statistiske analyser er foretaget, og hvilke data de bygger på. 2.1 Metode og fremgangsmåde Formålet med den empiriske undersøgelse er som nævnt at afdække mulige forklarende faktorer ift. forskellene i de dansksproglige kompetencer hos skolebegyndere med dansk som andetsprog. Hensigten er at afdække så mange af sådanne forklarende faktorer, som datamaterialet giver mulighed for. Undersøgelsen anvender således et eksplorativt design frem for at foretage en eller flere hypotesetests af bestemte udledte forklaringer. Undersøgelsen af sprogscreeningsresultaterne foretages via regressionsanalyser, som gør det muligt at inkludere de forskellige forklarende variabler i samme analyse. Det er dermed muligt at se effekten af en given baggrundsfaktor, samtidig med at der kontrolleres for dvs. tages højde for andre baggrundsfaktorer, der potentielt påvirker børnenes sprog. I regressionsanalyserne anvendes børnenes dansksproglige kompetencer ved skolestart (dvs. sprogscreeningsresultatet) som den egenskab hos børnene, der ønskes forklaret (dvs. afhængig variabel). Der redegøres nærmere for variablen i et særskilt afsnit (2.3). De forklarende variabler (køn, alder, husstandsindkomst osv.) er inddraget trinvist i beregningerne i forhold til variablernes kausale rækkefølge. Pointen er således, at nogle forklarende variabler potentielt påvirker andre forklarende variabler f.eks. kan alder og husstandsindkomst påvirke antallet af måneder barnet er indmeldt i institution, hvorimod det omvendte ikke vil være tilfældet. Derfor inddrages alder før husstandsindkomst og husstandsindkomst før antal måneder i institution. Ved at inddrage variablerne trinvist i forhold til deres kausale rækkefølge er det således muligt at estimere den samlede effekt af en given forklarende variabel, dvs. både variablens direkte effekt på de dansksproglige kompetencer og variablens indirekte effekter på de dansksproglige kompetencer. En indirekte effekt af en forklarende variabel er en effekt, der virker gennem andre variabler. Et eksempel herpå kunne være, at forældrenes stilling påvirker husstandsindkomsten, som igen påvirker børnenes dansksproglige kompetencer. En del af effekten fra forældrenes stilling på børnenes dansksproglige kompetencer virker dermed igennem husstandsindkomsten. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af i alt fire analyser, idet ikke alle oplysninger har været tilgængelige for alle børn. Den centrale analyse omfatter 1880 børn, mens de øvrige tre 3

5 analyser omfatter et udsnit af denne gruppe. Mere præcist mangler der for mange børns vedkommende oplysninger om variablerne modersmål, forældrenes uddannelse, karakteristika ved institutionerne samt om, hvilke institutioner en mængde af børnene har gået i før skolestart. I det følgende analyseafsnit opstilles en række figurer, som viser effekterne fra forskellige variabler (screeningsår, barnets køn, barnets alder, forældrenes indkomst osv.) på barnets dansksproglige kompetencer, som de er målt i skolebegyndersscreeningerne. Figurerne er som hovedregel dannet på baggrund af hovedanalysen og omfatter således alle 1880 børn. Såfremt figurerne omfatter færre børn, fremgår dette af den enkelte figur. 2.2 Data Analysernes datamateriale består for det første af resultaterne af sprogscreeningen af skolebegyndere. Datamaterialet indeholder således 2275 skolebegyndersscreeninger fra årene I analyserne vil det imidlertid være sådan, at en observation udelades, såfremt der mangler oplysninger på en eller flere af variablerne, som indgår i den pågældende regressionsanalyse. Eksempelvis indeholder regressionsanalyserne 1880 observationer, da der mangler oplysninger på en eller flere variabler for de resterende 395 observationer. Tabel 1 viser antallet af skolebegyndersscreeninger fordelt på årstal. Tabel 1. Antal skolebegyndersscreeninger fordelt på årstal Screeningsår Antal skolebegyndersscreeninger Total For det andet består datamaterialet af en lang række oplysninger om børnene (fx køn, alder og fødselsvægt) og deres baggrund (eksempelvis forældrenes uddannelse, stilling og boligforhold). Denne del at datamaterialet stammer dels fra Århus Kommunes egne oplysninger fra dataregistreringen af sprogscreeninger under Informationsportalen, dels fra registerdata indhentet via Danmarks Statistik. 2.3 Måling af dansksproglige kompetencer hos børn med dansk som andetsprog De dansksproglige kompetencer, som børnene med dansk som andetsprog besidder på sprogscreeningstidspunktet, udgør undersøgelsens omdrejningspunkt. Børnenes dansksproglige kompetencer måles ved hjælp af de tre screeningsmaterialer, der indgår i skolebegynderscreeningerne (jf. bilag). Pointscorerne for hvert af de tre materialer er lagt sammen i et samlet mål for deres sprogkundskaber, i det følgende kaldt sprogindekset. Den 4

6 samlede skala er konstrueret, så gennemsnittet for børnene ligger på 0 point 1. Point under 0 er altså under gennemsnittet, mens point over 0 er større end gennemsnittet. Ved at benytte dette samlede sprogindeks får man en mere finmasket skala, end hvis man havde benyttet de tre kategorier, A, B og C, som benyttes i forbindelse med vurdering af om børnene kan have frit skolevalg. Sprogindekset tager højde for variationen inden for de tre grupper og giver således et mere nuanceret billede. Denne undersøgelses formål er, som tidligere nævnt, at opnå et indblik i, hvilke faktorer der påvirker de dansksproglige kompetencer hos børn med dansk som andetsprog. Den mere detaljerede skala i sprogindekset i forhold til de tre kategorier gør det muligt at undersøge mere præcist, hvor stor betydning de enkelte faktorer har for børnenes dansksproglige kompetencer. De 2275 børns fordeling på sprogindekset kan ses nedenfor i figur 2. Figur 2 viser et histogram, hvor børnenes score på sprogindekset er placeret på x-aksen. På y-aksen vises, hvor mange børn der har en given score på sprogindekset. Det ses, at de fleste børn placerer sig omkring 0 på sprogindekset. Figur 2. Histogram. Fordelingen af børn på sprogindekset ( ). 3.0 Analyser Herunder beskrives resultaterne af de analyser, der er foretaget på baggrund af data. 3.1 Udviklingen i sprogscreeningsresultaterne fra Som det fremgår af ovenstående redegørelse for målingen af børnenes dansksproglige kompetencer, anvendes et gennemsnit af børnenes pointscorer for de tre sprogscreeningsmaterialer som mål for de dansksproglige kompetencer. Den procentdel af en given årgang, der placerer sig i C-kategorien (frit skolevalg) er ofte blevet anvendt som indikator for sprogscreeningsresultaterne hos de forskellige årgange. Det vil derfor være relevant, som indledning, at se på udviklingen fra 2006 til 2009 i forhold til 1 Rent teknisk sker dette ved først at standardisere pointscorerne fra de tre materialer, for at de kan sammenlignes (gennemsnit = 0 og standardafvigelse = 1), og dernæst addere dem til et samlet indeks. Gennemsnittet på det samlede indeks kan derfor godt variere en smule fra 0 (helt præcist er gennemsnittet på 0, ). 5

7 hvor mange pct. af en årgang, der placerer sig i gruppe C. Det er dermed muligt at sammenligne denne med udviklingen målt i point, som præsenteres efterfølgende Udvikling i pct. C-børn for hver årgang Figur 3 viser udviklingen i den procentuelle andel af børn per årgang, der befinder sig i C- kategorien, og derved har frit skolevalg. I år 2006 var 34 pct. af børnene placeret i C- kategorien. I figur 3 udgør 2006 referencepunkt, dvs. søjlerne viser forskellen (målt i procentpoint) mellem 2006 og de øvrige år. I 2007, 2008 og 2009 var henholdsvis 28, 27 og 18 pct. af børnene i C-kategorien. Ud fra figur 3 får man således indtryk af et forholdsvist jævnt fald fra 2006 til 2009 i de dansksproglige kompetencer hos skolebegyndere med dansk som andetsprog. Figur 3. Forskelle mellem 2006 og de øvrige år i forhold til hvor mange pct. af en årgang, der placerer sig i C- kategorien. Forskellene er målt i procentpoint. Pct. af børn i C-kategorien for det enkelte år i parentes. N= 2273 Forskel mellem og de øvrige år i forhold til hvor mange pct. af børnene fra en -5 årgang der befinder sig i C-kategorien (34) (28) (27) (18) Udvikling i pointscorer Fokus rettes nu mod børnenes dansksproglige kompetencer målt via sprogindekset, dvs. gennemsnittet af barnets pointscorer for de tre materialer (jf. afsnit 2.3). Endvidere inddrages de forskellige øvrige forklarende variabler i analysen. Figur 4 viser udviklingen fra 2006 til 2009, når man ser på de forskellige årganges gennemsnitlige score på sprogindekset. Som i de foregående analyser udgør 2006 referencepunktet, og søjlerne viser således forskellen mellem 2006 og de øvrige årgange. De hvide søjler angiver forskellen mellem 2006 og de øvrige år før inddragelse af de resterende forklarende variabler, dvs. forskellen mellem 2006 og de øvrige årgange, når man ikke tager højde for børnenes baggrund. Den mørke søjle viser derimod forskellen, når der kontrolleres for børnenes baggrund. 6

8 Figur 4. Forskelle mellem 2006 og de øvrige år i den gennemsnitlige pointscore (sprogindekset). N=1880 Det fremgår af figur 4, at der ikke er tendens til et jævnt fald i de dansksproglige kompetencer fra 2006 til 2009, sådan som man får indtryk af, når udviklingen fra 2006 til 2009 måles i pct. C-børn på en årgang (se den foregående figur 3). Dette gælder både, når udviklingen betragtes før kontrol for børnenes baggrund og efter kontrol for baggrund (dvs. uanset om man betragter de hvide eller mørke søjler i figur 4). Børnene, der blev screenet i 2008, klarer sig således bedre end de børn, der blev screenet i Faktisk er der ikke signifikant forskel på de dansksproglige kompetencer hos børnene, der blev screenet i henholdsvis 2006 og 2008, uanset om man ser på forskellen før eller efter kontrol for de øvrige uafhængige variabler. Forskellen mellem børnene, der blev screenet i henholdsvis 2006 og 2007, er endvidere forholdsvis beskeden 2. Hos børnene, der er screenet i 2009, kan der imidlertid iagttages et fald i de dansksproglige kompetencer, som både er signifikant og i modsætning til forskellene mellem 2006 og henholdsvis 2007 og har en størrelse, der i højere grad gør forskellen relevant at forholde sig substantielt til Baggrundsvariablernes betydning Som figur 4 viste, bliver forskellene mellem 2006 og de øvrige år samlet set en anelse større, når der kontrolleres for de forskellige baggrundsvariabler. I forbindelse med inddragelsen af baggrundsvariablerne i analysen, kan der iagttages to modsatrettede tendenser, som umiddelbart ikke kan læses ud af figur 4. Den første tendens går på, at forskellen mellem 2006 og de øvrige år faktisk mindskes en anelse, når baggrundsvariabler som uddannelse, forældrenes stilling og husstandsindkomst inddrages i analyserne. Dette skyldes, at forældrene til de børn der blev screenet i 2007, 2008 og 2009 har lavere uddannelse, er mindre beskæftigede og har lavere husstandsindkomst end 2 Forskellen er således -0,21 før kontrol og ikke signifikant. Forskellen er -0,32 og signifikant efter kontrol. Hvis man skal vurdere hvor kraftigt faldet på 0,32 fra 2006 til 2007 er, vil det være relevant at betragte dette fald i forhold til fordelingen på den afhængige variabel, sprogindekset, som har en standardafvigelse på 2,39. Forskellen på -0,32 mellem 2006 og 2007 svarer således til 0,13 standardafvigelser på sprogindekset, og forskellen mellem 2006 og 2007 kan umiddelbart karakteriseres som forholdsvis begrænset. 3 Forskellen på -0,70 mellem 2006 og 2009 svarer således til 0,29 standardafvigelser på sprogindekset. 7

9 forældrene til de børn, der blev screenet i De tre nævnte faktorer har alle en positiv effekt på sproget, hvormed en del af forskellen mellem 2006 og de øvrige år kan tilskrives et fald i forældrenes socioøkonomiske niveau. Den anden tendens omhandler tiden, som børnene er indskrevet i daginstitution (her målt i antal måneder), som har en positiv effekt på børnenes dansksproglige kompetencer. Her er udviklingen den, at børnene, der blev sprogscreenet i 2007, 2008 og 2009, har været indskrevet længere tid i institution end børnene, der blev screenet i Tabel 5 viser, hvor mange måneder børnene i gennemsnit har gået i institution, fordelt på screeningsår. Tabel 5. Børnenes gennemsnitlige antal måneder i institution, fordelt på screeningsår Gennemsnitligt antal måneder i institution , , , ,8 Den øgede effekt efter inddragelse af baggrundsvariablerne hænger sammen med antallet af måneder, barnet har været indskrevet i institution, og barnets antal af dage på sygehus. Af de to sidstnævnte variabler har antallet af måneder i daginstitution den stærkeste effekt på de dansksproglige kompetencer. At forskellen mellem 2006 og de øvrige år øges efter inddragelse af kontrolvariablerne skyldes således, at børnene, der blev screenet i 2007, 2008 og 2009, har gået længere tid i institution end børnene, der blev screenet i Eftersom tiden i institutionen har en positiv effekt på de dansksproglige kompetencer, bliver den faktiske forskel mellem 2006 og de øvrige år derfor ikke så stor, som den ville have været, hvis børnene gennemsnitligt havde været den samme tid (dvs. kortere tid) i institution i 2007, 2008 og 2009, som i Opsummering Samlet set viser analyserne af udviklingen over tid to ting. For det første er der ikke tale om et jævnt fald i de dansksproglige kompetencer fra 2006 til 2009, når man anvender pointscorerne fra de tre materialer som mål for børnenes dansksproglige kompetencer. Det samlede fald fra 2006 til 2009 sker primært hos de børn, der blev screenet i For det andet viser analyserne, at dette fald i sprogkundskaberne ikke kan forklares med en ændret sammensætning i børnenes baggrundskarakteristika fra Børnenes baggrunds indflydelse på sprogscreeningsresultaterne I de følgende afsnit rettes fokus mod forskellige karakteristika ved børnene og deres socioøkonomiske baggrund i forhold til at forklare variationen i deres dansksproglige kompetencer ved skolestart. De forklarende variabler inddrages trinvist i overensstemmelse med deres placering i den kausale rækkefølge (eksempelvis kan forældrenes stilling påvirke 4 Eksempelvis er den faktiske forskel mellem 2006 og 2007 på -0,21, hvorimod forskellen havde været på -0,32, hvis børnene der blev screenet i henholdsvis 2006 og 2007 havde gået lige lang tid i institution. 8

10 husstandsindkomsten, ikke omvendt) for at kunne afdække såvel indirekte som direkte effekter af variablerne Køn, alder og herkomst Resultaterne af analysen viser, at barnets køn har en signifikant effekt på dets dansksproglige kompetencer ved skolebegyndersscreeningerne. Pigerne klarer sig således bedre end drengene i sprogscreeningerne. Denne forskel ændrer sig stort set ikke, når de øvrige forklarende variabler inddrages. Barnets alder på sprogscreeningstidspunktet har ligeledes en signifikant effekt på de dansksproglige kompetencer. Jo ældre barnet er, når det sprogscreenes, desto bedre er resultatet, dog indtil en grænse, der går ved en alder på ca. 74 mdr. ved sprogscreeningstidspunktet. En del af denne effekt (men ikke det hele) skyldes, at jo ældre børnene er, desto længere tid har de gået i institution 5. Børn, der er 74 mdr. eller ældre på sprogscreeningstidspunktet påbegynder først deres skolegang i det år, de fylder 7 år. Børn der således venter et år med at gå i skole klarer sig generelt mindre godt ved sprogscreeningerne. Figur 6. Udvikling i sprogscreeningsresultat ift. alder i måneder Barnets alder (mdr.) Lowess-kurve Sprogresultatet (sprogindekset) Som figur 6 viser, flader resultaterne ud og falder en anelse for børn ældre end 74 mdr. (Denne figur er dannet uden inddragelse af baggrundsfaktorer). Barnets herkomst er som udgangspunkt defineret ud fra moderens fødeland. Selv om barnet evt. har dansk herkomst, har det dansk som andetsprog, hvis der ikke tales dansk i hjemmet. 5 Dette ses ved, at effekten fra alder falder fra 0,07 til 0,05, når antallet af måneder barnet har gået i institution inddrages i analysen. 9

11 Variablen har en effekt således, at børn med dansk herkomst klarer sig bedre i skolebegyndersscreeningerne end børn med et andet oprindelsesland Børnenes modersmål Til at vurdere effekten af barnets modersmål på de dansksproglige kompetencer anvendes tabel A2, hvor modersmål inddrages i model III. På baggrund af model III og model VIII er der opstillet en graf (se figur 7), som viser forskellen på sprogindekset i forhold til børnenes modersmål. Børn, der har modersmål af germansk/romansk oprindelse, udgør referencekategorien, da disse sprog har det tætteste slægtskab med dansk. Figur 7. Forskelle i dansksproglige kompetencer forklaret med barnets modersmål. Dannet på baggrund af model III og VIII i tabel A2. Referencekategori: Germansk/Romansk. N=964 Som start betragtes de hvide søjler i figur 7, der angiver forskellene i de dansksproglige kompetencer før kontrol for de forklarende variabler, der inddrages i model IV-VIII i tabel A2. Figur 7 viser for det første, at de børn, der har modersmål, som tilhører de germanske/romanske sprogfamilier, klarer sig bedst i sprogscreeningerne. Forskellen til de øvrige sprog er således i alle tilfælde negativ. Børn, der har farsi eller dari som modersmål, klarer sig imidlertid stort set lige så godt som børnene i den germanske/romanske kategori. Børn med tyrkisk eller kurdisk som modersmål klarer sig derimod dårligst, når man sammenligner de otte modersmål. Endelig placerer børn med arabisk, somali og vietnamesisk som modersmål sig i midten, når man sammenligner de dansksproglige kompetencer i forhold til børnenes modersmål. For det andet viser figur 7, at en stor del af forskellene mellem børnenes score på sprogindekset forsvinder, når de øvrige forklarende variabler fra model IV-VIII inddrages i analyserne. En del af forskellen mellem de forskellige modersmål kan således tilskrives det 6 Effekten er imidlertid kun signifikant på 0,1-niveau. 10

12 forhold, at børnene med de forskellige modersmål har forskellige socioøkonomiske baggrunde. Forældrenes uddannelse og stilling samt tiden hvor barnet er indskrevet i institution synes i særlig grad at reducere forskellene mellem de forskellige modersmål. Forskellen mellem børnene fra den germanske/romanske kategori og børnene fra henholdsvis den arabiske, den somaliske og den vietnamesiske kategori er således ganske små, når der tages højde for børnenes socioøkonomiske baggrund. Børn med tyrkisk som modersmål kommer tilsyneladende generelt fra familier med en forholdsvis stærk socioøkonomisk baggrund, idet inddragelsen af de socioøkonomiske variabler ikke ændrer meget ved resultatet; de klarer sig stadig signifikant dårligere ved sprogscreeningen Forældrenes uddannelse og antallet af voksne i hjemmet Med henblik på at undersøge effekten af forældrenes uddannelse på børnenes dansksproglige kompetencer ved skolestart, er børnene er inddelt i tre kategorier: (1) Ingen af forældrene har en uddannelse (2) En af forældrene har en uddannelse (3) Begge forældre har en uddannelse. Her fungerer den første kategori (ingen af forældrene har en uddannelse) som referencekategori. På baggrund af resultaterne er der dannet en figur som viser effekten af forældrenes uddannelse: Figur 8. Forskelle i dansksproglige kompetencer forklaret med forældrenes uddannelse. Referencekategori: Ingen af forældrene N= 1377 Af figur 8 fremgår det, at børn af forældre med en uddannelse klarer sig bedre i sprogscreeningerne end børn, hvor ingen af forældrene har en uddannelse. Forskellen mellem kategorien hvor ingen af forældrene har en uddannelse, og kategorien hvor én af forældrene har en uddannelse, er imidlertid ikke signifikant. Det er således ikke muligt at konkludere, at det er nok at have én forælder med uddannelse i forhold til at opnå en positiv effekt på dansksproglige kompetencer ved skolestart. Analyserne 11

13 viser derimod, at hvis begge barnets forældre har en uddannelse, medfører dette en signifikant positiv effekt på børnenes dansksproglige kompetencer. En del af denne effekt forsvinder, når forældrenes stilling inddrages i analyserne, hvormed en del af effekten af forældrenes uddannelse virker gennem forældrenes stilling (dvs. jo højere uddannelse, desto højere stilling samt mere beskæftigelse, hvilket forbedrer barnets dansksproglige kompetencer). Antallet af voksne i hjemmet har ligeledes en effekt mere præcist har det en negativ effekt på sproget, hvis der bor mere end to voksne i hjemmet 7. Det skal imidlertid bemærkes, at denne effekt er af begrænset styrke Forældrenes stilling, beskæftigelse og husstandsindkomst For at analysere betydningen af forældrenes stilling og beskæftigelse inddrages to stillingsvariabler, der indeholder oplysninger om stilling og beskæftigelse hos såvel barnets far som barnets mor. Generelt set har både fars og mors stilling betydning for barnets sprogkundskaber ved skolestart. Som illustration herpå er der i figur 9 opstillet en graf, der viser forskelle i børnenes placering på sprogindekset, alt efter hvilken stilling deres far besidder. Figur 9. Forskelle i dansksproglige kompetencer forklaret med fars stilling. Referencekategori: Funktionær. N=1880 Figur 9 viser, at stilling og beskæftigelse påvirker barnets dansksproglige kompetencer. Børn, hvis far er funktionær, klarer sig således i gennemsnit signifikant bedre end børn, hvis far er henholdsvis faglært eller ufaglært arbejder, arbejdsløs eller er ude af erhverv pga. sygdom. Når man iagttager effekten før kontrol for de forklarende variabler, der inddrages i model V- 7 Hjemmeboende børn over 18 år tælles ikke med i antal voksne i hjemmet. 12

14 VII, er der størst forskel på børn, hvis far er funktionær, og børn, hvis far er ude af erhverv pga. sygdom der er endvidere tale om en ganske betydelig effekt 8. Som det ligeledes fremgår af figur 9 forsvinder noget af effekten fra stilling, når man inddrager yderligere forklarende variabler, hvormed stillingsvariablen virker indirekte gennem disse på børnenes sprog. Stillingsvariablernes (både mors og fars) indirekte effekter på børnenes sprog går primært gennem husstandsindkomsten samt antallet af måneder, barnet har været indmeldt i daginstitution. Børn, hvis forældre er funktionærer, oplever således en større husstandsindkomst og er indmeldt længere tid i institution end eksempelvis børn af arbejdsløse, hvilket giver en forskel i dansksproglige kompetencer ved skolestart. Når man iagttager betydningen af mors stilling (ikke vist i figur), ses et lignende mønster, dog med den forskel, at det ikke har nogen signifikant effekt på barnets sprog om dets mor er funktionær eller faglært/faglært arbejder. Her er effekten udelukkende knyttet til, om barnets mor er i beskæftigelse eller ej Tid i institution Flere af de foregående iagttagelser viser, at antallet af måneder barnet er indskrevet i institution har en væsentlig betydning for dets sprog. En del af effekterne fra flere af de forklarende variabler (fx barnets alder, forældrenes stilling og antallet af voksne i hjemmet) påvirker således børnenes dansksproglige kompetencer gennem antallet af måneder, barnet er indskrevet i institution. For at illustrere den dansksproglige effekt af det antal måneder, som barnet er indskrevet i institution, er de to variabler opstillet i figur 10. Antallet af måneder, barnet er indskrevet i institution, er angivet på den vandrette akse, mens den lodrette akse viser børnenes score på sprogindekset. Effekten af barnets tid i institution er endvidere forholdsvis stærk 9. 8 Forskellen er her -0,95, hvilket svarer til 0,4 standardafvigelser på sprogindekset. 9 Som det fremgår af figur 10, har de fleste af børnene været indskrevet i institution mellem 0 og cirka 65 måneder. Eftersom effekten af én måned i institution på barnets dansksproglige kompetencer ved skolebegyndersscreeningen er estimeret til 0,033, se tabel A1, er den estimerede forskel på børn, der har gået 0 måneder i institution og børn der har gået 65 måneder i institution på 2,1, hvilket svarer til cirka 0,9 standardafvigelser på sprogindekset. 13

15 -10 Sprogindeks Figur 10. Forskelle i dansksproglige kompetencer forklaret med antal mdr. i institution. N= Antal mdr. i institution Karakteristika ved institutionen I forbindelse med karakteristika ved børnenes institutioner, der kunne have indflydelse på deres udvikling af dansksproglige kompetencer, er fokus rettet mod tre faktorer: (1) Andelen af institutionens børn, der har dansk som andetsprog (2) Pædagogernes sygedage (gennemsnit for institutionen) (3) Antallet af børn i institutionen Eftersom der ikke indgår data omhandlende institutionernes karakteristika fra 2006 og 2007, er det kun muligt at undersøge effekterne fra forskellige institutionskarakteristika på en mindre delmængde af børnene. Der indgår således kun 465 børn i analysen af disse karakteristikas indflydelse på sprogscreeningsresultaterne. Resultaterne af denne analyse skal derfor i højere grad opfattes som indikationer af, hvilke faktorer ved institutionerne, der påvirker børnenes dansksproglige kompetencer. For det første viser resultaterne, at institutionens andel af børn med dansk som andetsprog ikke har signifikant effekt på børnenes sprog efter kontrol for bagvedliggende baggrundsvariabler. Børnene fra institutioner, der har mellem 40 og 80 pct. børn med dansk som andetsprog, klarer sig dårligere end børnene i referencekategorien (0-20 pct.), men forskellene er som sagt ikke signifikante, og kan således potentielt skyldes tilfældigheder. For det andet har pædagogernes antal af sygedage ikke nogen signifikant effekt på børnenes sprogkundskaber i skolebegyndersscreeningerne. 14

16 Den tredje undersøgte institutionskarakteristika, antal børn i institutionen, ser ud til at have en lille men dog signifikant effekt på sproget 10. De børn, der er tilknyttet store institutioner, klarer sig således dårligere end børn, der er tilknyttet mindre institutioner. Effekten skal imidlertid tolkes med en vis forsigtighed, bl.a. fordi det her en delmængde af data, der indgår, men giver anledning til at rette fokus mod yderligere analyser af dette aspekt for at klarlægge holdbarheden af den fundne effekt. 3.3 Hovedkonklusioner i analyserne Ud fra analyserne tegner der sig i alt fire hovedkonklusioner. For det første er faldet i sprogresultaterne over tid ikke jævnt faldende (som man får indtryk af, når man iagttager andelen af børn i C-kategorien over tid), når den gennemsnitlige pointscore for de tre screeningsmaterialer anvendes som mål for børnenes dansksproglige kompetencer. Faldet i dansksproglige kompetencer sker primært i De dansksproglige kompetencer i 2007 og 2008 er stort set uændret i forhold til 2006 (2008 er ikke signifikant forskellig fra 2006, og 2007 er kun signifikant forskellig efter kontrol samtidig med at forskellen kun er af begrænset styrke). For det andet viser analyserne, at de dårligere resultater hos børnene, der blev screenet i 2009, ikke kan forklares ud fra ændringer i børnenes baggrundsmæssige sammensætning mellem årene. I forlængelse heraf skal det nævnes, at det socioøkonomiske niveau hos børnene og deres forældre er faldet en smule i perioden, hvilket påvirker de dansksproglige kompetencer en anelse i negativ retning. Omvendt er der en tendens til, at den gennemsnitlige tid, som børnene går i institution, er steget i perioden, hvilket påvirker de dansksproglige kompetencer i positiv retning. For det tredje viser analyserne, at der stadig er en meget stor grad af variation i børnenes resultater fra skolebegyndersscreeningerne, der ikke kan forklares ud fra de tilgængelige data. Groft sagt er der således omkring 90 pct. af variationen i sprogresultaterne, der ikke kan forklares ud fra de data, der er til rådighed 11. En fjerde hovedkonklusion går på antallet af måneder, som børnene med dansk som andetsprog er indmeldt i institution. Dette viser sig at være den vigtigste forklarende variabel i forhold til børnenes dansksproglige kompetencer ved skolestart selv efter kontrol for de tilgængelige baggrundsvariabler. Jo længere tid børnene er indmeldt i institution, desto bedre er deres dansksproglige kompetencer. Der kan selvsagt være forskellige andre variabler, som ikke er tilgængelige, men som både påvirker tiden et barn går i institution og barnets sprogkundskaber. Udover den tid som børnene er indmeldt i institution, er der en lang række baggrundsvariabler, der påvirker børnenes dansksproglige kompetencer ved skolestart. Det gælder børnenes køn, alder på screeningstidspunktet, herkomst, barnets modersmål, antallet af voksne i hjemmet, forældrenes uddannelse, stilling og husstandsindkomsten. 10 Effekten er imidlertid kun signifikant på 0,1-niveau. 11 Regressionsanalysernes justerede R2 når op på cirka 0,1. 15