Focus. Interviews med MEP er

Transkript

1 Interviews med MEP er Focus Vi har gennem de seneste seks måneder interviewet et stort antal MEP er om deres parlamentariske arbejde. I denne temasektion kan du blandt andet læse det rørende interview med Eva-Britt Svensson, der fortæller om sin kamp mod kvindemishandling. Du kan også læse om Edite Estrelas holdning til det kontroversielle spørgsmål om forældreorlov. Læs mere nedenfor, hvor vi har samlet 8 interviews fra de første seks måneder af DA Pressetjenesten Direktoratet for Pressetjenesten Direktør - Talsmand : Jaume DUCH GUILLOT Reference No.: FCS77245 Press switchboard number (32-2) /8

2 Focus Ramón Jauregui om EU s tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention Den europæiske menneskerettighedskonvention i søgelyset MEP er ønsker en EU-dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention har stor politisk, retlig og symbolsk betydning. Hermed etableres der et fælles retligt system for hele kontinentet, som blandt andet giver EU-borgerne ret til at sagsøge EU-institutionerne for overtrædelse af menneskerettighederne. Vi talte med græske Ramón Jauregui (S&D), som har udarbejdet Parlamentets betænkning om emnet. Hvordan vil EU-borgerne kunne drage fordel af EU's tiltrædelse af den europæiske konvention om menneskerettigheder?er vi ikke tilstrækkeligt beskyttet af den europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder? Med tiltrædelsen får borgerne en ny domstol, som er ekstern i forhold til EU, hvilket giver dem en ny garanti for, at menneskerettighederne bliver overholdt. Skal man henvende sig til EF-Domstolen i Luxembourg eller til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvis man ønsker at indgive en klage over EU-institutionerne? Borgerne skal benytte alle retsinstanserne i medlemsstaterne, før de går til domstolen i Strasbourg. Domstolen i Strasbourg er en ekstern domstol, så hvis menneskerettighederne ikke er blevet beskyttet ved de nationale domstole, kan borgeren anmode domstolen i Strasbourg om at behandle sagen. Medlemsstaterne er allerede repræsenteret med hver deres dommer. Hvorfor har vi brug for en særlig EU-dommer? Tilstedeværelsen af en national dommer (i Strasbourg) er afgørende for at kunne forklare baggrunden for en klage. Lad mig give dig et eksempel. I Spanien findes der love, som undertiden forbyder partier tæt på ETA i at drive politisk virksomhed. Når domstolen i Strasbourg skal tage stilling til en appel mod Spanien på baggrund af dette forbud, er det den spanske dommers opgave at forklare sammenhængen og realiteterne på jorden. Men vi har ingen EU-dommer, og når der rejses en anklage mod EU, ville det være denne persons opgave at forklare sammenhængen for dommeren FCS /8

3 Focus Eva-Britt Svensson om kampen mod hustruvold Parlamentet vedtog i sidste måned en betænkning, der fastslår, at der skal gøres en større indsats for at bekæmpe vold mod kvinder. Formanden for Parlamentets ligestillingsudvalg, svenske Eva-Britt Svensson (GUE-NGL), ved hvad det handler om. Hun var selv været et voldsoffer. Hvad har EU og Europa-Parlamentet hidtil gjort indtil for at bekæmpe vold mod kvinder? Som udgangspunkt mener jeg ikke, at vi har gjort nok. Vi ser stadig en masse kønsbaseret vold. Men vi er virkelig begyndt at informere om vold. Vi har gennemført kampagner, og vi har vedtaget et særligt program med tilnavnet Daphne-programmet. Nogle af medlemsstaterne har meget gode love, når det kommer til bekæmpelse af vold. Nu er tiden inde til at lovgive på EU-niveau. Hvis du skulle nævne tre ting, som man kan gøre for at hjælpe ofrene, hvad skulle det så være? Først og fremmest skal man hjælpe ofrene. Der er nødt til at være en lovgivning, der sikrer, at kvinder i samtlige medlemsstater ved, at det er en forbrydelse. Kvinderne skal også have adgang til støtte fra de sociale myndigheder, politiet og domstolene. Herudover har det spanske formandskab foreslået, at EU-landene opretter et fælles europæisk telefonnummer for krisehjælp - det er fornuftigt, da vil være nemmere for ofrene at huske nummeret og tilkalde hjælp, uanset, hvor de befinder sig. Endelig er det en god idé, at samtlige medlemsstater indsamler data om vold. Vi skal vide, hvor mange ofre der er tale om, og hvorfor volden opstår. Hver fjerde europæiske kvinde hævder, at hun i løbet af sit liv er blevet udsat for fysisk vold. Du har personligt oplevet volden på egen krop. Hvad vil du sige til ofrene? Jeg vil gerne sige til alle kvinder, der i dag lever i et voldeligt forhold: det er muligt at afslutte det dårlige forhold og føre dit eget liv! Jeg ved, hvordan det er. Du bebrejder dig selv. Han har kontrol over alt, og du er bange hvert eneste øjeblik. Forestil dig hvordan det er at være konstant bange for den person, som du lever i et forhold med: Den person, som du engang var forelsket i. Den person, som du har børn med. Han er den vigtigste person i dit liv, men han er en trussel. Så du må indse, at du ikke kan acceptere det. Det er muligt at forlade dette forhold og begynde på et nyt liv. Er der ny EU-lovgivning på vej, som kan hjælpe ofrene på kort sigt? Ja, der er et forslag om en europæisk beskyttelsesorden. Jeg kommer f.eks. fra Sverige. Da jeg blev udsat for vold, gik jeg til politiet. De forbød gerningsmanden at opholde sig tæt på mit hjem eller arbejdsplads. Jeg fik endda en "panik-knap", som jeg kunne trykke på, hvis han kom tæt på min lejlighed. Takket være den europæiske beskyttelsesorden vil du have ret til beskyttelse, uanset hvor du befinder dig i EU." På mandag arrangerer vi en Facebook-chat med formanden for Europa-Parlamentets ligestillingsudvalg, Eva-Britt Svensson. Deltag i debatten mandag fra kl FCS /8

4 Focus Giancarlo Scotta: Mærkning af landbrugsprodukter skal forbedre EU s konkurrenceevne Den beskyttede oprindelsesbetegnelse (BOB) Den beskyttede geografiske betegnelse (BGB) Obligatorisk mærkning af landbrugsprodukter giver forbrugerne værdifulde oplysninger om fødevarekvalitet og kan øge landmændenes konkurrenceevne, fastslog MEP erne, da de sidste torsdag vedtog en beslutning udarbejdet af italienske Giancarlo Scotta (EFD). Vi talte med Scotta, der selv kommer fra en region, hvor fødevarekvalitet spiller en afgørende rolle for den lokale økonomi. Der er flere kontroversielle forslag i din betænkning. Lad os starte med oprindelsesmærkningen... Jeg kommer fra en region (Veneto, Italien), hvor fødevarekvalitet er blevet en drivkraft for den lokale turisme og enogastronomi. Der er opstået en hel lokaløkonomi omkring fødevarer. Oprindelsesbetegnelsen giver forbrugeren mulighed for at forbinde bestemte fødevarer med det landområde, hvor de er produceret. På den måde giver man forbrugeren mulighed for selv at vælge. Jeg siger ikke, at europæiske fødevarer er bedre end udenlandske varer - det må det være op til den enkelte forbruger selv at afgøre. Men jeg kunne godt tænke mig, at Kommissionen foretager en forbrugerundersøgelse for at få bedre indsigt i, hvilke oplysninger forbrugerne ønsker på etiketten. Forslaget om det europæiske kvalitetslogo mødte stor modstand forud for vedtagelsen... Hver gang man forsøger at lave ændringer til en ordning, der fungerer, vil man møde en masse modstand. Det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke er muligt at lave ændringer. Vi forslår et europæisk logo for alle produkter, der er dyrket og skabt i Europa. Problemet er den store detailhandel (supermarkedskæderne m.fl.), der importerer fødevarer fra hele verden og derefter mærker produkterne i henhold til den sidste fase i fremstillingsprocessen. Det er uigennemskueligt for forbrugerne, og det gør det meget vanskeligt at spore, hvor produkterne kommer fra. Så er der kampen mod "agro-piracy". Hvad kan EU efter din mening gøre? Det er vigtigt at gøre sig klart, at markedet for falske supermarkedsprodukter beløber sig til over 52 milliarder euro om året. Der er tale om sorte penge. De udnytter andres kreativitet og arbejde. Vi bør være meget hårde med sanktioner og straffe, både i og uden for EU. Vi mener, at Kommissionen i WTO bør kæmpe for, at BOB (den beskyttede oprindelsesbetegnelse) og BGB (den beskyttede geografiske betegnelse) opnår den samme beskyttelsesgrad, som vi har for vin FCS /8

5 Maria Badia om "tingenes internet" Focus "Tingenes internet" vil de kommende år komme til at revolutionere interaktionen mellem mennesker og ting takket være den stigende anvendelse af RFID-teknologi, fortæller spanske Maria Badia (S&D), der har udarbejdet Parlamentets betænkning om det nye internetfænomen. Hvad er "tingenes internet" helt præcist? Tingenes internet er en ny internetteknologi, som forventes at blive en del af vores dagligdag i løbet af år. RFID- teknologi vil gøre det muligt at sende og modtage trådløse oplysninger via en lille chip, som har kapacitet til at lagre store mængder af information om det objekt eller den person, hvor den er placeret. Denne nye teknologi vil revolutionere og udvide person-til-ting og ting-til-ting interaktionen. Det nye ligger i ting-til-ting forholdet. Det konkrete eksempel, der nævnes oftest, er køleskabe, som hvis de er programmeret til det vil være i stand til at finde frem til produkter, der har overskredet eller snart vil overskride sidste anvendelsesdato. Så det er en teknologi, som virkelig vil være til gavn for de europæiske forbrugere og virksomheder? Ingen skjulte fælder? Denne fantastiske teknologi vil give os et utal af muligheder, herunder mulighed for at skabe nye virksomheder, bekæmpe klimaforandringer og forbedre vores energi- og transportforvaltning. Men der kan opstå et problem i forhold til de grundlæggende rettigheder. De virksomheder og personer, som bruger disse chips vil få adgang til oplysninger om folks privatliv. Vi er nødt til at være meget opmærksomme på denne problemstilling. Før alle disse nye teknologier tages i brug, skal vi finde ud af hvordan, vi bedst beskytter folks rettigheder. Kommissionen har ret i, at vi skal forsøge at finde en balance. Hvis denne teknologi skal udvikle sig til en succes, skal borgerne kunne stole på den. Eftersom vi lever i en åben verden, mener jeg, at vi bør behandle dette emne på transatlantisk niveau. Hvilke miljø - og sundhedsmæssige fordele har teknologien? Teknologien hjælper med at forbedre energieffektiviteten indenfor transportområdet og hjælper dermed til at mindske forureningen. Teknologien giver f.eks. mulighed for at reducere antallet af trafikpropper ved at ændre byens trafiklysregulering, når der er for mange biler i den samme bane. Med hensyn til sundhedsmæssige fordele: Jeg har en ven, som var været udsat for et hjertetilfælde. Nu er der sat en chip ind i hans krop, som forbinder ham til et spansk hospital. Lægerne er nu opmærksomme på enhver ændring i hans krop. På denne måde kan de kontrollere symptomerne og forebygge sygdomme. Men vi har endnu ikke undersøgt radiobølgers konsekvenser for sundheden. «Denne fantastiske teknologi vil give os et utal af muligheder» Maria Badia FCS /8

6 Edite Estrela om graviditet og ligestilling Focus Barselsorloven ligger i øjeblikket på mellem 14 og 52 uger i de 27 EU-lande. Medlemmerne af Europa-Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling mener, at der skal være en nedre grænse på 20 uger. Vi talte med spanske Edite Estrela, der har udarbejdet Parlamentets betænkning. Estralas betænkning kommer i forlængelse af Kommissionens forslag om ændring af direktiv 92/85/EØF, der sigter mod at "forbedre sikkerheden og sundheden for arbejdstagere, der er gravide, som lige har født, eller som ammer". Et særskilt forslag vil desuden forbedre situationen for kvinder i selvstændige erhverv ved at give dem adgang til barselsorlov på lige vilkår med ansatte. Initiativet skal bidrage til fremme ligestillingen på arbejdsmarkedet og skabe en bedre balance mellem arbejds- og privatliv. Hvilke former for modstand har du mødt i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen? For det første er der altid den ideologiske modstand, når vi drøfter problemstillinger af denne art, herunder synspunktet om, at kvinder bør blive i hjemmet. Dernæst er der den finansielle modstand; altså dem, som mener, at omkostningerne ved forslaget er for høje. Medlemsstaterne har tre år til at implementere direktivet i deres nationale lovgivninger. Det ville være et meget dårligt tegn for EU-landene og for Europa, hvis situationen ikke er forbedret, når direktivet træder i kraft. Vi er nødt til at være konsekvente. Kommissionen og Rådet opfordrer os til at gøre noget ved det demografiske underskud. Europa befinder sig i øjeblikket i en alvorlig økonomisk krise. Ville det ikke være hensigtsmæssigt at vente med nye tiltag til krisen er ovre? Men hvad ville konsekvenserne så være for den lave fødselsrate? Nutidens børn er fremtidens skatteydere. Det er dem, der skal sikre holdbarheden af de sociale sikringsordninger. Vi har brug for en aktiv befolkning, der er parat til at bekæmpe den stereotype opfattelse om, at barsel er en sygdom, som udgør et problem eller en byrde for samfundet. Vi har fremlagt et fornuftigt og afbalanceret forslag, som svarer til familiernes og kvindernes forventninger. Hvordan tror du, at fremtiden vil komme til at se ud? Vi bør fremme og indføre flere og flere politikker og foranstaltninger, der bidrager til at skabe en bedre balance mellem de arbejds- og familiemæssige forpligtigelser. Jeg støtter idéen om fædreorlov. Det er noget, som kan bidrage til at bekæmpe tankegangen om, at ansvaret for uddannelse og opdragelse af børn udelukkende er en pligt, som påhviler kvinderne. I de nordlige lande anses mænd som dårlige fædre, hvis de ikke deler forældreorloven eller hjælper til i hjemmet. I de sydlige lande anses mænd som dårlige medarbejdere, hvis de takker ja til forældreorlov. Fædreorlov vil kunne skabe en bedre harmoni. Læs mere nedenfor FCS /8

7 Jean Lambert om EU`s nye asylstøttekontor Focus Tirsdag vedtog Parlamentet en betænkning af britiske Jean Lambert (De Grønne), der anbefaler oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor. Kontoret skal placeres i Valletta på Malta og skal udlåne sin ekspertise til de medlemslande, der modtager asylansøgere. Vi spurgte Lambert om baggrunden for kontorets oprettelse. Hvorfor har EU brug for et asylstøttekontor, og hvilke arbejdsopgaver vil kontoret få? EU har behov for kontoret, da der i øjeblikket er enorme forskelle på den måde, hvorpå de forskellige medlemslande administrerer deres asyllove og asyldirektiver. Vi har regeringer med asylsystemer, hvor der næsten aldrig gives flygtningestatus, og vi har regeringer med fuldt udbyggede og virkelig kompetente systemer. Kontoret vil ikke i sig selv være nok, men det vil være en hjælp. En af kontorets særlige opgaver bliver at levere mere standardiseret information om de oprindelseslande, som flygtningene kommer fra. Når medlemslandene træffer deres beslutninger - uanset om det handler om folk fra Irak, Tjetjenien eller andre lande - skal folk føle, at de bliver retfærdigt behandlet. Det europæiske asylstøttekontor (EASO) vil meget symbolsk blive placeret på Malta (et yndet rejsemål for asylansøgere). Tror du, at det vil få indflydelse på kontorets politiske linje, og måske bidrage til at flytte flygtningebyrden væk fra de små "frontstater" i EU? Det faktum, at kontoret er placeret på Malta, er ikke er ensbetydende med, at det vil blive domineret af situationen på Malta. Vi ved, at Malta er under et stort pres. Landet modtager blandede flygtningestrømme, hvoraf nogle er asylansøgere, mens andre ikke er. Ganske vist har Malta investeret en masse i deres eget asylsystem, og de var meget ivrige efter at få dette kontor. Man kan sige, at det delvist er en symbolsk måde at vise malteserne på, at EU virkelig er solidarisk med dem. Men ikke desto mindre er det et asylkontor for hele Den Europæiske Union. Du forhandlede med medlemslandene om, hvor kontoret skulle ligge. Svarer resultatet til Parlamentets krav? I forbindelse med forhandlinger, tror jeg aldrig, at der er nogen side, der får alt, hvad de går efter. Ganske vist er der nogle områder, hvor vi godt kunne have ønsket os en stærkere rolle. Vi havde gerne set, at kontoret havde fået en mere "overvågende rolle" i stedet for en "støttende rolle". Medlemsstaterne ønskede, at det skulle være et "støttekontor". Men i det mindste havde vi følelsen af, at der var tale om reelle forhandlinger, da vi forhandlede med det svenske (EU-) formandskab FCS /8

8 Focus Richard Ashworth om reformen af den fælles landbrugspolitik Den fælles landbrugspolitik er i dag alt for bureaukratisk. En ny reform skal gøre landbrugspolitikken mere enkel og overskuelig til glæde for både landmænd og forbrugere, mener ordfører Richard Ashworth (ECR, Storbritannien). Landbrugsudvalget ønsker at gøre livet lettere for landbruget ved at skabe et fælles betalingssystem, forenkle lovgivningen vedrørende elektronisk identifikation af dyr samt oprette en telefonisk helpdesk for landmænd i medlemslandene. Vi talte med Richard Ashworth om de nye planer. Hvad handler den aktuelle debat om den fælles landbrugspolitik om? Den fælles landbrugspolitik tegner sig stadig for omkring 40 % af EU's samlede budget. Når du taler om den fælles landbrugspolitik, vil manden på gaden tænke på vinsøer, bjerge af fødevarer og ineffektive støtteordninger. Sådan var debatten for 15 år siden, men nu handler det om at sikre fødevareforsyningen til 500 millioner europæiske borgere til en rimelig pris. Europa befinder sig i øjeblikket i en finanskrise. Kan landbruget bevare sin andel af EU-budgettet efter 2013? Vi kan ikke have en fælles landbrugspolitik, før vi får vedtaget en reform af budgettet. Den økonomiske krise var ikke i horisonten, da vi sidste gang reformerede den fælles landbrugspolitik. Så er der spørgsmålene omkring energisikkerhed, klimaændringer og migrationskontrol. Borgerne forventer, at Europa takler disse problemstillinger - med det samme budget! Landbruget vil skulle kæmpe hårdt for at bevare 40 % af budgettet. Hvorfor skal den fælles landbrugspolitik forenkles? Hvordan vil de nye regler gavne landmændene? Landmændene er forpligtiget til at overholde miljø-, sundheds- og dyrevelfærdsstandarder. Den fælles landbrugspolitik er alt for bureaukratisk i dag. De fleste landmænd skal leve op til strenge regler om kvalitetssikring og sporbarhed. Så er der alt papirarbejdet, fordi ordningerne ikke er harmoniserede. Det tager landmændenes tid, og de har derfor mindre tid til overs til den daglige forvaltning af dyr og dyrkning af marker. En anden årsag til vrede blandt landmændene er, at enhver fejl i de indsendte formularer vil blive straffet på standardbasis, hvilket betyder, at selv en mindre fejl fører til den samme sanktion. Ofte er fejlen ikke begået med det formål at bedrage EU, men på grund af forkerte oplysninger fra det lokale fødevarestandardsagentur... Et andet kontroversielt spørgsmål: hvorfor kan vi ikke selvcertificere? Hvorfor har vi brug for en mand udefra? Man kunne hvert tredje år gennemføre stikprøvekontroller. Vi bør behandle landmænd som voksne mennesker og give dem mulighed for at foretage selvcertificeringer. Landmænd fra de nye EU-lande får stadig mindre i støtte end deres kolleger i Vesteuropa. Vil det ændre sig efter 2013? De tilsluttede sig ordningen på grundlag af en overgangsordning, der gradvist skal sikre, at de kommer op på niveau med EU-15-landene. Det giver på sin vis mening, men jeg har naturligvis en vis sympati mellem EU-12-landene, der kan se over hegnet til de fuldt støttede britiske, tyske og franske landmænd. På den anden side giver overgangsordningen dem nogle andre fordele, herunder betydeligt lavere omkostninger. Du var selv landmand i New Zealand i begyndelsen af 1970'erne, før Storbritannien tiltrådte EU. Hvad vil du fortælle landemændene dernede om EU's landbrug? Jeg vil for det første gerne fortælle dem, at europæiske landmænd generelt ikke er "tilskudsjunkier". De fleste landmænd vil hellere være fuldt uafhængige end subsidierede. Men vi er nødt til at være realistiske. Vi er ikke New Zealand. Den gennemsnitlige arbejders løn er betydeligt højere i Europa end i New Zealand... Offentligheden i Europa har også reelle forventninger til landmændene, når det kommer til miljø, dyresundhed og velfærd, plantesundhed, sanitet etc. Dette indebærer omkostninger, som vi ikke kan sende videre til vores forbrugere. Så det er kun ret og rimeligt, at EU anerkender dette og kompenserer landmændene for at levere offentlige goder FCS /8