Kombinationsløsning som nøgle til at begrænse konflikt? Forskningsnotat udarbejdet for Mandag Morgen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kombinationsløsning som nøgle til at begrænse konflikt? Forskningsnotat udarbejdet for Mandag Morgen"

Transkript

1 084 OK 2008 Kombinationsløsning som nøgle til at begrænse konflikt? Forskningsnotat udarbejdet for Mandag Morgen Jesper Due og Jørgen Steen Madsen september 2007 ISBN Employment Relations Research Centre Department of Sociology University of Copenhagen Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5 Postboks 2099 DK 1014 København K Tel: Fax: faos@sociology.ku.dk

2 FAOS Forskningsnotat 084 side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning: Et nyt 2002?... 3 Eftertanken er ved at melde sig... 5 Kravene... 6 Vejen mod konflikt eller forlig... 8 De kommunale problemer... 9 Forligsinstitutionens rolle Blokeringen i KTO Sundhedskartellet Staten i front? Fælles forhandlinger om rammen? Det politiske spil Kan den fastlåste situation åbnes? De tre forudsætninger... 18

3 FAOS Forskningsnotat 084 side 3 OK 2008: Kombinationsløsning som nøgle til at begrænse konflikt En turbulent optakt med tårnhøje forventninger til lønstigninger fremmet af hidtil uhørt politisk indblanding og med intern magtkamp i lønmodtagerfællesskabet som effekt har fået storkonflikt og dermed følgende politisk indgreb til at fremstå som det næsten uundgåelige scenarie for forløbet af OK 2008 i den offentlige sektor. Men parterne har før vist evne og vilje til at løse vanskelige situationer, og måske kan det gøres igen med udgangspunkt i den statslige sektor, hvor forventningerne synes at være mere afgrænsede end i den kommunale og regionale sektor. Selv om et eventuelt statsligt forlig måske ikke vil kunne overføres til kommuner og regioner, kan det sætte pejlemærker, som kan danne grundlaget for en kombinationsløsning af forlig og indgreb og måske danne grundlaget for en langsigtet løsning af de problemer, som har skabt den turbulente optakt Indledning: Et nyt 2002? Overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked i begyndelsen af 2002 fandt sted i skyggen af VK-regeringens tiltrædelse i december Med regeringens frihedspakke for arbejdsmarkedet blev den i fagbevægelsen opfattet som en trussel dels mod de faglige organisationer, dels mod den danske model. På grund af valget var finansloven ikke på plads og en af VK-regeringens første handlinger var at meddele, at den ville lægge den tidligere regerings forslag helt til side og fremsætte sit eget i løbet af januar. Rygterne svirrede om store besparelser, der ville føre til massive afskedigelser af offentligt ansatte. Der var dyb bekymring i de offentligt ansattes organisationer og mange forudså, at det ville vise sig umuligt at indgå et forlig med den nye hovedarbejdsgiver i de statslige forhandlinger, finansminister Thor Pedersen. Samtidig var der udskiftning på lønmodtagersiden, hvor den nye CFU-formand, Peter Waldorff skulle optræde som hovedforhandler for første gang. Og selv om han som formand for HK/Stat havde de nødvendige erfaringer og kendte spillet, giver sådanne udskiftninger altid en ekstra bekymring. Thor Pedersen benyttede starten på forhandlingerne det første møde med CFU s forhandlingsudvalg den 7. januar 2002 til beroligende øvelser. Han dementerede rygterne om masseafskedigelser, og det budskab blev gentaget flere gange i løbet af januar. Uroen i lønmodtagernes bagland var dog fortsat stor, og alle forventede, at der ville blive tale om langvarige og særdeles besværlige forhandlinger. Men da de statslige parter afsluttede deres andet forhandlingsmøde den 27. januar var alle forudsigelser om problematiske forhandlinger og sandsynlighe-

4 FAOS Forskningsnotat 084 side 4 den for sammenbrud gjort til skamme. Thor Pedersen og Peter Waldorff kunne smilende meddele den forsamlede presse, at der var indgået et forlig. Med en samlet ramme på 7,55 pct., en fortsat reguleringsordning på 80 pct., sikringen af den sjette ferieuge og en række forbedringer på de bløde områder, var det et resultat, som var på samme niveau ja, vel nærmest i overkanten af, hvad der var opnået i de forudgående runder med den tidligere socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft. Der var udsigt til reallønsstigning i den treårige aftaleperiode. Der var stor tilfredshed med resultatet blandt lønmodtagersammenslutningerne for LO-, AC- og FTF-organisationer i CFU: Centralorganisationernes Fællesudvalg, der samlet varetager de generelle forhandlinger for alle grupper fra top til bund i det statslige lønsystem. Peter Waldorff havde bestået den afgørende eksamen, men han blev hjulpet på vej af en finansminister, som var ivrig efter at sikre regeringen mod i længere tid at skulle føre en tofrontskrig, dels mod de offentligt ansatte om deres løn- og arbejdsvilkår, dels mod oppositionen om den nye finanslov. Regeringen fik lukket overenskomstflanken, og det var et tegn på, at frihedspakken slet ikke var et generelt angreb på aftalemodellen. Tværtimod har regeringen i tiltagende grad fra starten af 2002 og frem til 2007 inddraget arbejdsmarkedets parter i trepartsdrøftelser o. lign. Med rammen fastlagt gennem det statslige forlig skulle man forvente, at det derefter i slutningen af januar 2002 ville blive en relativ let opgave at overføre resultatet til den kommunale og amtslige verden, hvor KTO: Kommunale tjenestemænd og Overenskomstansatte, på samme måde som i staten forhandlede de generelle krav på alle lønmodtagergruppernes vegne med KL og Amtsrådsforeningen. Alligevel gik forhandlingerne i stå først og fremmest på grund af den interne uenighed om udviklingen af Ny Løn blandt organisationerne i koalitionen. Det samlede amtslige og kommunale område havnede derfor i Forligsinstitutionen og blev omfattet af et samlet mæglingsforslag, der med nød og næppe blev stemt hjem. Grupperne, som var imod Ny Løn, med sygeplejerskerne og folkeskolelærerne i spidsen, stemte massivt nej, men blev alligevel underlagt resultatet. Det skabte dønninger i KTO, som stadig præger sammenslutningen. Optakten til OK 2008 har med de galopperende lønforventninger og de politiske partiers løfter om forbedringer til udvalgte grupper skabt voldsom turbulens og herunder en åben politisk magtkamp med dermed følgende formandsskifte i KTO. Det ligner den direkte vej mod en storkonflikt og efterfølgende politisk indgreb. Men spørgsmålet er, om vejen mod konflikten kan vendes i retning af et forligsscenarie ved en form for gentagelse af forløbet i Kunne det tænkes, at parterne på det statslige område igen vil agere som en slags fødselshjælper for en samlet løsning af OK 2008? Som vi skal se det i det følgende, er muligheden for et forligsscenarie med udgangspunkt i den statslige sektor i høj grad til stede om end det er kompliceret spil, som kan trække forløbet længere ud end i Det har samtidig gjort en sådan øvelse vanskeligere, at hovedforhandleren på lønmodtagersiden, Peter Waldorff, den 27. september er blevet valgt som generalsekretær for de offentligt ansattes verdensorganisation, ISKA. Forudsætningen for de statslige forligsmuligheder er derfor et formandsskifte, der fastholder den hidtidige

5 FAOS Forskningsnotat 084 side 5 pragmatiske kurs i CFU. Usikkerheden er dermed forøget indtil, der i nærmeste fremtid er valgt ny formand for CFU. Men selv om det trods usikkerheden ender med, at der vil kunne indgås et statsligt forlig, er spillet ikke dermed brag til en fredelig afslutning. Det er tværtimod den mest nærliggende mulighed, at udviklingen på det kommunale og regionale område vil følge i samme spor som i 2002, dvs. et sammenbrud trods forlig i staten på grund af de aktuelle problemer for grupperne på socialog sundhedsområdet. Derfor kan en mulig afslutning på OK 2008 i den offentlige sektor, hvor den samlede storkonflikt undgås, måske mere sandsynligt beskrives som et kombinationsscenarie, hvor forlig på enkeltområder kan udgøre afgørende brikker til en samlet løsning, der i givet fald måske så vil blive en realitet gennem et afsluttende politisk indgreb. Et samlet forlig på et hovedområde som det statslige vil kunne udgøre en meget væsentlig brik, der ligger fuldt pres på de kommunale parter, men delforlig på mindre områder om særlige spørgsmål som fx lokal løndannelse vil også kunne udgøre væsentlige bidrag til en sådan kombinationsløsning. OK 2008 på det danske arbejdsmarked handler ikke kun om den offentlige sektor. Også på landbrugsområdet og i finanssektoren er der overenskomstforhandlinger. På disse områder er der dog ikke udsigt til en tilsvarende grad af dramatik som på det offentlige arbejdsmarked om end forventningerne til lønstigningernes omfang også her er betydelige. Vi har i et notat udarbejdet for FTF, FAOS Forskningsnotat nr. 82: Kurs mod storkonflikt kan vendes til forlig, foretaget en vurdering af forhandlingerne i finanssektoren, som tegner nogle interessante perspektiver vedrørende graden af decentralisering på dette særlige overenskomstområde. Dette notat giver desuden en grundig gennemgang af de væsentlige problemstillinger som tegner sig i forbindelse med OK 2008 i den offentlige sektor. Det kan downloades både på og Notatet til Mandag Morgen sætter fokus på mulighederne for at løse de problemer, som ellers vil føre OK 2008 i den offentlige sektor direkte i retning mod storkonflikt. Det kan således ses som et supplement til Mandag Morgens analyse af optakten til OK 2008, 10. september 2007, s Eftertanken er ved at melde sig Kulminationen på den turbulente optaktsperiode var udskiftningen på formandsposten i KTO, hvor Anders Bondo Christensen, formanden for Danmarks Lærerforening, blev den første FTF-repræsentant, der står i spidsen for de mere end medlemmer på det kommunale og regionale område. Samtidig blev AC s formand Sine Sunesen næstformand i KTO. Den hidtidige formand for KTO, Dennis Kristensen, måtte erkende, at han ikke kunne fortsætte som ansvarlig for at sikre et samlet resultat, når han så stærkt gik efter at udnytte den aktuelle politiske situation og indkassere de lovede ekstra lønstigninger til først og fremmest social- og sundhedspersonalet, dvs. medlemsgrupper i hans egen organisation, FOA. Da LO-organisationerne dækker omkring to tredjedele af det samlede medlemstal i KTO var det naturligt

6 FAOS Forskningsnotat 084 side 6 med en efterfølger fra en LO-organisation, men den oplagte kandidat, formanden for HK/Kommunal, Kim Simonsen, der har mange års erfaringer som medlem af KTO s forhandlingsudvalg, blev blokeret af Dennis Kristensen angiveligt på grund af politisk uenighed, men sandsynligvis først og fremmest på grund af personlige animositet mellem de to. LO-splittelsen gik så langt, at der i LO-valggruppen ikke engang kunne opnås enighed om at indsætte en næstformand i KTO s formandskab, der dermed for første gang bliver helt uden LOrepræsentation. Denne politiske magtkamp har tydeliggjort, at KTO som forhandlingsfællesskab er ved at bevæge sig i retning af et sammenbrud, der kan true mulighederne for at løse problemerne under OK Det synes at have skabt en hvis eftertanke i organisationerne for de offentligt ansatte, hvor forhandlerne med frygt ser frem til den kommende dyst. Hvordan skal de håndtere medlemmernes stigende forventninger, så de kan undgå storkonflikten? I anden halvdel af september, hvor det officielle startskud på det kommunale og regionale område den 10. oktober nærmer sig, er udmeldingerne i hvert fald betydeligt mere afdæmpede. Selv Dennis Kristensen synes at være ved at anlægge en mere forsigtig kurs. Den interne konflikt mellem organisationerne om, hvem der først og fremmest kan gøre krav på ekstraordinære lønstigninger, synes også at have understreget over for de politiske partier, der har givet særlige løfter til SOSUgrupperne, at de har bevæget sig ud på en farlig kurs. Der synes at være en stigende politisk forståelse for, at det ikke er parterne i Folketinget, men parterne i de offentlige forhandlinger, der selv skal fordele den samlede ramme. Bekymringen over konfliktkursen i optaktsperioden er således stor såvel blandt de faglige organisationer og arbejdsgiverparterne i det offentlige aftalesystem som blandt de partier, der har bidraget til den turbulente optakt med deres populistiske løfter om større lønstigninger til særlige grupper. Og det kan vel siges at være et første nødvendig skridt til at vende udviklingen. Kravene Det er allerede inden alle organisationer er blevet færdige med kravformuleringen evident, at hovedkravet bliver løn, løn og atter løn. Men dertil kommer overhæng i forhold til OK 2007 på LO/DA-området i den private sektor samt trepartsaftalen fra juni. Der er her samtidig i stor udstrækning tale om at bygge videre på tidligere overenskomstresultater i den offentlige sektor, som er blevet yderligere aktualiseret af OK 2007 og trepartsaftalen. 1) Markante lønstigninger, 2) Efter- og videreuddannelse, 3) Løn under barsel reserveret til mænd, 4) Forbedrede seniorordninger, 5) Forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter og de lokale forhandlingsvilkår, 6) Pensionsforbedringer, 7) Fritvalgsmodeller.

7 FAOS Forskningsnotat 084 side 7 Dertil kommer særlige problemstillinger på enkeltområder, hvor det specielt er arbejdstidsreglerne på de forskellige undervisningsområder, der kan få en mere generel betydning. Løn er det alvorlige problem, fordi der med den politiske indblanding er skabt et forventningsniveau, som det bliver næsten umuligt at opfylde i en aftale, som også arbejdsgiverne skal kunne leve med. Samtidig giver krav om forbedringer til særlige grupper uundgåeligt anledning til voldsomme interne konflikter i lønmodtagernes forhandlingskoalitioner, og det er det, der allerede har vist sig voldsomt i KTO. Dermed er situationen fastlåst på forhånd med mindre, der bliver tale om stigninger af et omfang, så det betyder et brud på det hidtil gældende dogme: at det offentlige arbejdsmarked af hensyn til den samlede samfundsøkonomi aldrig må blive lønførende. Samtidig er lønrelationerne mellem de forskellige grupper af offentligt ansatte en så kompleks problemstilling, at den er vanskelig at løse direkte i en overenskomstsituation uden nærmere forberedelse. Derfor er der fra flere sider også stillet forslag om nedsættelse af en lønningskommission som en vej ud af miseren. Men det er klart, at det formentlig vil blive set som en utidig syltekrukke af de organisationer, som via de politiske løfter har fået stillet store forbedringer i udsigt her og nu. Da spørgsmålet om lønstigninger i høj grad handler om sammenligning med den private sektor, er det sandsynligt, at reguleringsordningen på de 80 pct. af forskellen i lønstigning også kommer i spil. Fx blev det i diskussionerne mellem finansministeren og KTO fra Dennis Kristensens side fremhævet, at det efterslæb, der kunne konstateres i det kommunale område, gjorde det naturligt at ændre på reguleringsordningen, så den blev på 100 pct. Det vil formentlig være et vanskeligt krav at opfylde, og der er næppe opbakning til at prioritere det så højt, at det kunne blive konfliktudløsende. Der har blandt en del forhandlere tidligere været en betydelig skepsis over for reguleringsordningen, fordi den nedtoner egne resultater. Hvis reguleringsordningen helt blev afskaffet, kunne det set i denne optik i virkeligheden være en fordel for organisationerne på det offentlige område. Det ville i højere grad synliggøre deres resultater og vise deres betydning. Det er også baggrunden for, at den samlede ramme i det seneste tiår har været stigende, og hvis den tendens fortsætter bliver reguleringsordningen til sidst overflødig med mindre den så betragtes som et instrument til at forhindre de offentlige ansatte i at løbe foran. Hvis denne ændring foregik i sammenhæng med en udbygning af den lokale løndannelse mv. med større muligheder for markedsbaserede reststigninger ud over det direkte overenskomstaftalte, ville der være stor sandsynlighed for, at de offentlige ansatte kunne følge med i lønkapløbet. Og opstod der problemer, kunne de danne udgangspunkt for den næste forhandlingsrunde. Man kunne så indvende, at det måske ville være et mere trygt system med en kortere overenskomstperiode end de nuværende tre år. (De offentligt ansattes krav er nærmere gennemgået i vores tidligere forskningsnotat udarbejdet for FTF: Kurs mod storkonflikt kan vendes til forlig). Arbejdsgivernes krav har igen fokus på spørgsmålet om øget fleksibilitet. Det gælder på den ene side og ikke mindst en fastholdelse af lokal løndan-

8 FAOS Forskningsnotat 084 side 8 nelse. Og det gælder på den side ændringer i arbejdstidsreglerne for diverse lærergrupper med folkeskolen i spidsen. Målet er at få flere undervisningstimer ud af den enkelte lærer. Hvis ikke eksempelvis folkeskolelærernes arbejdstid igen sparkes til hjørne, kan det føre til, at lærerne ikke kan nå et forlig. Det er naturligvis særlig betænkeligt i en situation, hvor det netop er lærernes formand, der er blevet hovedforhandler på det kommunale og regionale område. Det er kravet om markante lønforbedringer og spørgsmålet om arbejdstidsreglerne, der har tilstrækkeligt vægt til, at de i sig selv vil kunne udløse en konflikt. Måske kan det endda vise sig muligt at finde et kompromis om lærernes arbejdstid med udgangspunkt i de lokale aftaler, der allerede er indgået i en lang række kommuner, og hvor indholdet i mange af dem fuldt ud lever op til Lærerforeningens krav. Det gælder fx en aftale i Herlev kommune, der interessant nok er blevet indgået med borgmester Kjeld Hansen, Herlev, i forlængelse af, at han som lønudvalgsformand under forhandlingerne i 2005 var med til at sende spørgsmålet til hjørnespark. Problemet er, om man på det område vil kunne lade sig nøje med en rammeaftale, som KL måske vil finde attraktiv, og ikke insisterer på en aftale med bindende principper, som KL til gengæld kan forventes at vende sig imod. Desuden er det en mulighed, at staten vil blokere for en løsning, som KL og lærerne kan samles om. Regeringen har investeret meget i kritikken af de særlige arbejdstidsregler i folkeskolen, fordi de ses som en indskrænkning i ledelsesretten Finansministeren og Personalestyrelsen ønsker derfor, at lærerne får samme arbejdstidsregler som generelt er gældende for offentligt ansatte. En samlet vurdering viser, at der derudover ikke synes at være de store problemer i kravene. Tidligere har spørgsmål om Ny Løn eller lokal løndannelse været meget omstridt især på det kommunale område, men her tog man hul på et branche- og organisationsspecifikt system med aftalerne i Det betød, at organisationer, som er tilhængere af det mere markedsbaserede system, kan udvikle det videre sammen med arbejdsgiverne, mens organisationer, der er skeptiske eller direkte imod kan få deres egne specielle ordninger. Hermed er kompromiser mulige, hvor læren fra OK 2002 var, at lokal løndannelse virkede blokerende som en generel ordning. Der er noget uenighed mellem parterne om, hvordan systemet har fungeret siden 2005, og der er bl.a. fra de positivt indstillede organisationers side krav om forbedringer, der sikrer, at midlerne også anvendes. Men det er et spørgsmål om at justere på systemet og ikke om at afskaffe det. Under normale omstændigheder ville det forekomme meget sandsynligt, at parterne uden det helt store besvær kunne afslutte OK 2008 med at nå til et forlig, men den særlige situation, hvor politikerne har pustet til forventningsniveauet, har gjort en ellers overkommelig opgave særdeles vanskelig for ikke at sige næsten umulig at løse. Vejen mod konflikt eller forlig Der synes at blive tale om en kroget vej gennem overenskomstspillet, før man eventuelt kan nærme sig et forlig eller må opgive ævred. På det statslige område holder parterne fast i det traditionelle forløb, hvor der sker en koordinering af

9 FAOS Forskningsnotat 084 side 9 kravene i løbet af efteråret, men hvor det først er i januar, at der tages fat på de egentlige politiske aftaleforhandlinger mellem finansministeren og CFU. På det kommunale område holder parterne fast i den fornyelse, der blev skabt med OK Det indebærer, at der startes med en formel udveksling af krav allerede den 10. oktober. Herunder fastlægges, hvilke krav der skal forhandles samlet som tværgående spørgsmål mellem KTO og henholdsvis KL og Danske Regioner, og hvilke krav der skal forhandles direkte af de enkelte medlemsorganisationer eller grupper af organisationer. Derefter går forhandlingerne mellem organisationerne og deres respektive arbejdsgivermodparter i gang og løber frem til december, hvor den første generelle forhandling foregår mellem KTO og KL nærmere bestemt den 12. december. Herefter fortsættes både de samlede KTO-forhandlinger og de enkelte organisationers forhandlinger frem til anden halvdel af februar, hvor der er lagt op til, at der skal findes en afslutning. De kommunale problemer Den nye forhandlingsmetode på det regionale og kommunale område blev under OK 2005 lanceret som den såkaldte omvendte forhandlingsform. Dvs. en forhandlingsform, hvor der tages udgangspunkt i forhandlingerne mellem henholdsvis KL og Danske Regioner og de enkelte faglige organisationer eller i visse tilfælde som fx spørgsmålet om ny løndannelse: grupper af organisationer. I realiteten blev der dog under OK 2005 ikke så meget tale om en omvendt proces af den tidligere praksis, hvor de generelle forhandlinger mellem KTO og arbejdsgiverne var udgangspunktet. OK 2005 foregik i stedet som en zig-zag bevægelse mellem organisationsforhandlinger og KTO-forhandlinger, hvor delforlig snart på det ene og snart på det andet område efterhånden banede vejen for en samlet løsning. Der er den forskel fra 2005, at der denne gang er to selvstændige forhandlingsområder. KTO s forhandlingsudvalg udgør den fælles ledelse, men der er to forhandlingsdelegationer for henholdsvis det kommunale og det regionale område. Startskuddet til de politiske forhandlinger er onsdag den 10. oktober, hvor der udveksles krav ved møder både med KL og Danske Regioner. Årsagen er først og fremmest, at der med kommunalreformen på det nye regionale område blev etableret Det Regionale Lønnings- og Takstnævn RLTN, som fastlægger mandater og godkender aftaler. Den statslige repræsentant i RTLN har i modsætning til det kommunale område en formel vetoret. Finansministeren og Personalestyrelsen har forsikret, at den kun vil blive brugt i ganske ekstraordinære situationer, men det er alligevel et tegn på, at regionerne har mindre selvstændighed end amterne, og derfor har KL ønsket at forhandle alene. Det er formentlig ikke nogen tilfældighed, at forhandlingerne med KL ligger først. Som det størrelsesmæssigt dominerende område må man formode, at det er her de overordnede linier vil blive lagt, når det gælder kommuner og regioner. Den turbulente optaktsperiode har utvivlsomt gjort det vanskeligt at gentage succesen med de skiftende resultater ved KTO-bordet og organisationsbordene. Der var i forberedelserne af forløbet lagt op til, at der skulle lægges yderligere vægt på organisationernes forhandlinger. Tendensen har været i de sidste run-

10 FAOS Forskningsnotat 084 side 10 der, at en stigende del fordeles ved organisationsforhandlingerne, dvs. tættere på medlemmerne, og det er formentlig en udvikling, der ville fortsætte. Måske kan organisationsforhandlingerne trods den vanskelige start også få en væsentlig betydning under OK Mens KTO-bordet sandsynligvis længe vil være blokeret af nogle organisationers betydelige lønkrav, kan der måske opnås resultater på delområder fx om lokal løndannelse og det kan evt. bidrage til en samlet løsning, hvad enten den så bliver forhandlet i KTO, fremmes gennem Forligsinstitutionen eller gennemføres ved et politisk indgreb. Forligsinstitutionens rolle Det synes indlysende, at det kan vise sig, at de fem forhandlingsmøder frem til anden halvdel af februar 2008 langt fra vil vise sig at være nok. Et meget sandsynligt scenarie er, at der selv, når udløbet af de gældende aftaler nærmer sig, ikke kan nås et forlig. Og så kan man ikke undgå en gentagelse af forløbet i 2002, hvor hele det amtslige og kommunale område endte i Forligsinstitutionen. Dengang nåede man et mæglingsforslag, som der var stor uenighed om på grund af den lokale løndannelse eller Ny Løn, som man dengang kaldet det. Og det betød massive nej-flertal i organisationer som DLF og DSR. Men medlemmerne måtte alligevel leve med resultatet, da der samlet var et knebent flertal. For mange af KTO s medlemsorganisationer fremstår en proces, hvor forhandlingerne ender i Forligsinstitutionen som et skrækscenarie. Dengang var den nye KTO-formand, Anders Bondo Christensen, leder af oppositionen i DLF og blandt de argeste modstandere af mæglingsforslaget. I dag er han hovedforhandler og kan derfor meget vel selv risikere at ende med at skulle forsøge at redde trådene ud i Forligsinstitutionen. Det er interessant, at holdningen til Forligsinstitutionen er så negativ i den offentlige sektor, mens denne institution i den private sektor ses som et positivt og nødvendigt redskab til at sikre samlede forlig. Under Forligsinstitutionens pres er der også fx i 2007 på LO/DA-området opnået markante resultater, der indeholder gennemførelsen af reformkrav. Men der skal formentlig en længere proces til, før noget tilsvarende vil kunne blive en realitet i den offentlige sektor. Indtil 2002 blev Forligsinstitutionen kun brugt på det kommunale område som en slags fejebakke for organisationer, der havde stemt nej til et forlig, der samlet var vedtaget. Sådanne organisationer er altid blevet relativt hårdhændet behandlet og har i realiteten i anden omgang måtte sige ja til det samme med enkelte kosmetiske ændringer. Det hænger sammen med KTO s helt specielle konstruktion som forhandlingskartel. Der forhandles ganske vist samlet på tværs af hovedorganisationsgrupperne, men den enkelte hovedorganisationsgruppe har vetoret i forbindelse med beslutningerne i KTO. Et flertal blandt FTF-, AC- eller LO-organisationerne kan således bremse et samlet forlig. Det er særligt aktuelt under OK 2008, hvor FOA, som er kommet på kant med de øvrige organisationer omkring lønkravene, udgør et flertal i LO-valggruppen og dermed kan blokere forligsmulighederne på samme måde, som de kunne blokere valget af en ny KTO-formand fra LO-gruppen. Hvis et forlig accepteres af det samlede KTO uden nedlæggelse af veto, bliver det sendt til afstemning, og her gælder vetoretten på samme måde, således at

11 FAOS Forskningsnotat 084 side 11 der skal være flertal i hver af hovedorganisationsgrupperne for at sikre et samlet forlig. Hertil ligner KTO-konstruktionen afstemningsformen i den statslige koalition, CFU. Men den afgørende forskel er, at de enkelte organisationer på det kommunale område ikke er forpligtet af det samlede flertal. Hvis der i en enkelt FTF- eller LO-organisation er flertal imod et forlig, så kan denne organisation beslutte selv at etablere konflikt. Det er sket i en del tilfælde i 1980 erne og 1990 erne. Som regel har sådanne organisationer fået vredet armen rundt i Forligsinstitutionen som beskrevet ovenfor. Men i enkelte tilfælde har det ført til konflikt. Det skete i 1981 for Dansk Socialrådgiverforening, der i realiteten af arbejdsgiverne blev lockoutet til overgivelse. Og det skete i 1995 og 1999 for Dansk Sygeplejeråd (og andre organisationer i Sundhedskartellet). Her blev konflikterne afsluttet efter et kort forløb med et politisk indgreb uden at sundhedsorganisationerne fik opfyldt deres krav om væsentlige lønforbedringer. For KL er det stærkt utilfredsstillende, at arbejdsgiverne risikerer at komme i konflikt på væsentlige enkeltområder, selv om der er indgået et samlet forlig med KTO. Derfor har KL ønsket, at der blev gennemført en samlet afgørelse, og det var netop det, der via forhandlingernes afslutning i Forligsinstitutionen blev en realitet i Med fremsættelsen af et samlet mæglingsforslag foregik afstemningen under Forligsinstitutionens særlige regler, således at der blev etableret en sammenkædning. Derved blev alle organisationer omfattet af forliget uanset om der i den enkelte organisation var et flertal for eller imod. Med Forligsinstitutionen tildeles KTO som samlet helhed derved en styrke, som hverken de store enkeltorganisationer eller hovedorganisationsgrupperne ønsker. Et samlet flertal vil betyde, at alle omfattes, og derved fjernes de enkelte hovedorganisationsgruppers vetoret og de enkeltstående organisationers ret til at gå i konflikt, hvis deres medlemmer stemmer nej. Det er et system efter arbejdsgivernes, men ikke efter lønmodtagerorganisationernes hoved. Det må dog vurderes, at hovedorganisationerne bevarer deres vetoret, hvad angår indgåelsen af forlig eller, hvis det foregår i Forligsinstitutionen fremsættelsen af mæglingsforslag. Det er den almindelige praksis, at forligsmanden ikke fremsætter mæglingsforslag, hvis en af parterne direkte modsætter sig dette, og parterne i Forligsinstitutionens sammenhæng vil netop ikke være KTO som samle koalition, men hovedorganisationerne. Blokeringen i KTO Der er med den turbulente opakt til OK 2008 skabt nærmest kaotiske tilstande i LO-gruppen under KTO. Det er en hidtil uset situation, der kan true det samlede lønmodtagerfællesskab på det kommunale og regionale områder. Frustrationerne i LO-gruppen er store, men forståelsen for FOA s synspunkter kan også ligge på et meget lille sted i de andre grupper. Ganske vist roses Dennis Kristensen for sin samlende indsats som formand under OK 2005, men så meget desto mere uforståelige er hans handlinger i denne runde. Ikke mindst blandt ACorganisationerne er der opsamlet en vrede. Akademikergrupperne har et lønefterslæb og er fortørnede over, at Dennis Kristensen forsøger at fiske i rørt vande og skaffe sig særlige midler øremærket til sine egne medlemmer gennem et politisk lobby-arbejde.

12 FAOS Forskningsnotat 084 side 12 Men når krisen kradser bliver viljen til at vise, at opgaven kan løftes måske også størst. Anders Bondo Christensen har ved sin tiltræden som den første formand uden for LO-kredsen lagt meget vægt på at fremhæve sin vilje til at gå efter det fælles bedste og en løsning, som alle organisationer kan leve med. Det var i en mindre målestok det samme, der skete i optakten til OK 2005 på baggrund af det problematiske forløb i 2002 og Sundhedskartellets farvel til KTO. Det fik bare resten til at stå mere sammen og ihærdigt arbejde for en løsning. Denne gang synes vanskelighederne dog at være alvorligere. Selv om der for så vidt blandt de øvrige forhandlere er stor tiltro til Anders Bondo Christensens evner til at løfte opgaven og hans vilje til at få den løst, så er der også en vis nervøsitet. Lærerne har et særligt vanskeligt emne til forhandling i form af arbejdstidsaftalen, som KL lægger meget vægt på at få ændret og som DLF også har som prioriteret krav sammen med lønstigninger. Spørgsmålet er dog, om parterne i sidste instans vil være parate til i denne runde at tage en konflikt på arbejdstidsaftalen hvis det ikke som omtalt ovenfor side 7-8 lykkedes at finde et kompromis. Eller om man igen af hensyn til helheden vil sende arbejdstiden til hjørnespark. Der synes dog under OK 2008 fra begge parter at være lagt mere vægt på arbejdstidsaftalen end i de forudgående runder var sagen blev udskudt. Frygten hos nogle af de øvrige forhandlere er derfor, at Anders Bondo Christensen skal blive så hængt op i lærernes specifikke forhandlinger om arbejdstiden, at det vil overskygge opgaven med at sikre det generelle KTO-forlig. Det kan være vanskeligt at vurdere, før forhandlingerne kommer i gang. Men man må formode, at Anders Bondo Christensen efter overtagelsen af KTOformandsposten i hvert fald vil føle en større forpligtelse i forhold til helheden end i forhold til DLF s specifikke problemer, end han gjorde før ændringen i KTO-ledelsen. For KL vil det også have stor betydning at fremme mulighederne for et samlet resultat i det omfang det overhovedet er muligt. Det er vel netop det, der er forskellen til OK Dengang var der ingen bortset fra Sundhedskartellet der havde formuleret en egen specifik dagsorden af en sådan karakter, at det måtte vanskeliggøre de generelle fælles forhandlinger. Og det er præcis det modsatte, der er sket i optakten til OK Formandsskiftet og den voldsomme personstrid er jo netop et resultat af, at der synes at være fuldstændigt uforenelige interesser mellem nogle af organisationerne og herunder ikke mindst en afgørende principiel uenighed om, i hvilket omfang man skal acceptere, at politiske aktører direkte blander sig i organisationernes interne fordelingsslagsmål. Sundhedskartellet OK 2005 og OK 2008 viser, at der synes at være ganske særlige problemer med social- og sundhedssektoren, idet det nu er stort set alle organisationer med medlemsgrupper her, som formelt eller reelt har forladt det kommunale forhandlingsfællesskab. Det er nok mere rigtigt at sige, at der er tale om problemer, som først har manifesteret sig i social- og sundhedssektoren. Som reaktionerne på SOSU-grupprnes lønkrav har vist, så er der også i de andre sektorer af

13 FAOS Forskningsnotat 084 side 13 det offentlige område utilfredshed med lønforholdene set i en sammenligning med det private arbejdsmarked. I optakten til OK 2005 forlod Sundhedskartellets 11 medlemsorganisationer af mellemuddannede grupper i social- og sundhedssektoren med DSR i spidsen KTO med det mål gennem egne selvstændige forhandlinger at sikre et gennembrud i forsøget på at reducere lønefterslæbet i forhold til tilsvarende grupper på det private arbejdsmarked. Sundhedskartellet nåede i forlængelse af KTO et forlig med KL og Amtsrådsforeningen, og det blev lanceret som de første skridt i den rigtige retning. I realiteten måtte Sundhedskartellet acceptere nøjagtigt det samme forlig, som alle andre i KTO i forvejen havde tilsluttet sig men selvfølgelig med de mulige tilpasninger til de enkelte områders særlige vilkår, som den nye forhandlingsmodel gav mulighed for. I forberedelserne til OK 2008 er der lagt op til, at Sundhedskartellet igen kommer til at forhandle i slipstrømmen af KTO. Det gælder i hvert fald det kommunale område. Måske ville Regionerne være mere tilbøjelige til en form for særbehandling, men her må man formode, at statens repræsentanter i RTLN vil bremse sådanne tilbøjeligheder. FOA s situation op til OK 2008 ligner Sundhedskartellets situation før OK Det ville derfor formentlig lette hele processen, hvis FOA tilsvarende Sundhedskartellet helt forlod KTO og forhandlede alene, men det skal FOA næppe nyde noget af, fordi man i så fald ikke ville kunne få direkte indflydelse på forhandlingerne om de generelle krav. Det kan FOA fortsat sikre med Dennis Kristensen som medlem af KTO s forhandlingsudvalg og dermed som placeret tæt på forhandlingerne i hele forløbet. Placeret uden for ville man bortset fra eventuelle politisk øremærkede ekstramidler blot måtte acceptere det forhandlingsresultat, som KTO og KL måtte nå frem til som Sundhedskartellet mere eller mindre måtte sidst. Med FOA s medlemsmæssige styrke kan organisation afgøre den samlede LO-valggruppes beslutninger i processen, og dermed kan FOA alene blokere spillet, hvis ikke der tages det ønskede hensyn til FOA s særlige krav. I skrivende stund er det trods de begyndende mere afdæmpede udmeldinger fra alle aktører vanskeligt at forestille sig et forløb, hvor denne blokerende stilling kan omgås. Og det er derfor vanskeligt at se, hvordan det kommunale og regionale område generelt skal kunne bidrage til en løsning. Mulighederne i den henseende synes større på den statslige side af det offentlige aftalesystem. Staten i front? Det er tydeligt, når kravene og forhandlernes kommentarer til disse krav vurderes, at parterne på det statslige område har været langt mere afdæmpede end deres kolleger på det kommunale område. Det ligger nok en del i traditionen i det statslige aftalesystem, og det er klart, at der også her er betydelige forventninger til lønstigningernes omfang. Men ikke desto mindre kan det konstateres, at der synes at herske en højere grad af realisme på det statslige end på det kommunale område. Fx kan nævnes HK/Stat, hvis formand, Peter Waldorff, samtidig er formand for både den statslige del af det nye LO-kartel OAO: Offentligt Ansattes og

14 FAOS Forskningsnotat 084 side 14 Organisationer, og de statsansattes fælles forhandlingskartel CFU. Udmeldingen var i al sin enkelthed: Mindre end fire procent kan ikke gøre det Der menes naturligvis i årlig ramme, og dermed er der en direkte henvisning til overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området i den private sektor tidligere i år. En lokalformand tilføjede: Hvis vi ikke får noget, ud over hvad vi plejer at opnå, tror jeg vi får problemer. ( Det er i sig selv krav, det bliver vanskeligt for finansministeren at honorere, men det er utvivlsomt det niveau, som en mulig forligsløsning vil bevæge sig omkring. I den givne situation kan det derfor vurderes som realistisk. En tilsvarende realisme kan utvivlsomt findes i søsterorganisationen på det andet offentlige hovedområde, dvs. HK/Kommunal. Der må dermed formodes her at være en stærk tværgående alliance i bestræbelserne på at fremme et forlig. Det skal dog tilføjes, at HK/Kommunals udmelding af krav den 26. september understreger, at også kontorpersonalet i kommuner og regioner har høj forventninger og er parate til storkonflikt, hvis de ikke indfries. Alligevel er der næppe tvivl om, at realismen på det administrative område er større, end når det gælder personalet på social- og sundhedsområdet. I slipstrømmen på FOA s krav om særlige forbedringer til SOSU-personalet m.fl. og de mellemuddannede gruppers krav om tilsvarende forbedringer, har også AC-organisationer været fremme med krav. Her dokumenteres meget store lønforskelle mellem offentligt og privatansatte akademikere. Og det kan måske løfte forventningsniveauet så meget blandt akademikergrupperne, at deres organisationer vil få svært ved at gå i spidsen i bestræbelserne for at skabe forudsætningerne for et forlig. Men AC fungerer som regel i en konstruktiv forligsfremmende rolle, og derfor er det muligt, at der også under OK 2008 her kan findes et samspil mellem HK-området og akademikerne i den statslige sektors forhandlinger. Det er interessant i denne sammenhæng, at der med de seneste ændringer i forhandlingsdelegationerne i lønmodtagerkartellerne er opstået den situation, at der er flere centrale spillere, der sidder både i KTO og CFU. Det gælder AC s formand, Sine Sunesen, og det gælder formanden for Lærernes Centralorganisation og Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Hvis der på tværs af hovedområderne i AC og/eller i LC/DLF er ønsker om at fremme et samlet forlig, så er der altså en meget direkte adgang til at bidrage til, at det statslige forhandlingsbord bliver murbrækker for en sådan samlet løsning. Om DLF/LC skulle ønske en sådan udvikling kan der endnu ikke konkluderes noget om. Men det kan i hvert fald konstateres, at det kan vise sig vanskeligt, fordi der kan være andre i FTF-gruppen på det statslige område, som vil ønske at føre er mindre pragmatisk kurs. Det gælder måske CO II med politiet i front. Det var således ikke mindst Dansk Politiforbund som deltog meget højrøstet i debatten om de offentligt ansattes lønefterslæb. Og politiforbundets formand, Peter Ibsen, er tillige formand for CO II og medlem af CFU s forhandlingsudvalg. Så der er også mulige blokeringer ved det statslige forhandlingsbord. Det har ikke hjulpet, at finansministeren kom i klammeri med de offentlige ansatte med politifolkene i spidsen om gennemsnitslønninger. En unødvendig polemik, som kunne have været undgået, hvis man havde haft en form for trepartsstatistik

15 FAOS Forskningsnotat 084 side 15 udvalg som i den private sektor. Finansministeren har også skyndt sig at sætte sit eget udvalg i gang til at knuse løntallene inden årsskiftet. Håbet er, at man derigennem kan nå til enighed om grundlaget for forhandlingerne og dermed fremme forligsmulighederne. Mulighederne for at det statslige område kan blive spilåbner under OK 2008 fremmes af de gode personlige relationer både internt i CFU og på tværs af bordet til finansministeren og Personalestyrelsens repræsentanter. Her har Peter Waldorff og Thor Pedersen siden deres overraskende forlig i januar 2002 udviklet en god gensidig kemi, som under de forestående forhandlinger kunne fremme processen. Derfor kan det opfattes som et problem, at Peter Waldorff den 27. september blev valgt som generalsekretær for de offentligt ansatte verdensorganisation, ISKA, og dermed med forlader sine poster i det offentlige aftalesystem. Det offentlige aftalesystem har ganske vist stærkt forankrede organisationer og institutioner, og derfor er det relativt robust over for personudskiftninger. De nye, der kommer til, er som regel gennem en årrække blevet indviet til de skrevne og uskrevne regler og værdier, som præger forhandlingerne. Men det er også et system, hvor personerne har en stor betydning, fordi det er et komplekst koalitionssystem med mange forskellige og ofte modstridende interesser ikke alene på tværs af bordet, men også og mest afgørende mellem de deltagende organisationer i de to koalitioner på lønmodtagersiden. Det betyder, at en vidtstrakt anvendelse af uformelle kontakter er en forudsætning for nå de nødvendige kompromiser, og sådanne kontakter forudsætter rimelige personlige relationer mellem forhandlerne. Derfor kan det få væsentlig indflydelse på forløbet, at Peter Waldorff nu er væk. De opbyggede effektive forhandlingsrelationer mellem ham og Thor Pedersen bliver ikke med automatik opretholdt, når en ny formand træder til. Derfor er det uhyre vigtigt, at formandsskiftet i CFU sker uden den voldsomme turbulens, som prægede Dennis Kristensens fratræden i KTO. Der er ikke nogen oplagt efterfølger med tilsvarende erfaringer, hvis det igen skal være en LO-repræsentant. Det har ført til spekulationer om, at man som en overgangsordning kunne vælge AC s formand, Sine Sunesen. Men den mulighed er blevet mindre sandsynlig efter udviklingen i KTO. Det er vanskeligt at forestille sig en offentlig overenskomstforhandling helt uden hovedforhandlere fra LO-organisationerne. Det er dog sandsynligt, at man i CFU vil vælge at se bort fra ændringerne i det kommunale område og vurdere situationen alene ud fra forholdene i det statslige aftalesystem. Her vil det ganske vist være et brud med traditionen for, at det er en person fra en LO-organisation, der står i spidsen for CFU, men da Sine Sunesen er i gang med sin sidste toårige periode af de i alt seks år, man kan vælges som AC-formand, vil hun kunne ses som en overgangsløsning. Hun er væk næste gang, og så kan organisationerne i CFU tage endelig stilling til, om man skal vende tilbage til traditionen eller gå over til en ny praksis. Det ville for ti år siden have været en umulighed, men med ændringerne i sammensætningen af de statsansatte er det ikke længere LO-gruppen, der er klart den største. De tre hovedorganisationsområder, LO, FTF og AC, er efter-

16 FAOS Forskningsnotat 084 side 16 hånden næsten lige store, fordi LO-området falder, samtidig med at ACgruppen er i vækst. En alternativ ny kandidat kunne være formanden for Dansk Politiforbund og CO II, Peter Ibsen, men da han er fra FTF-området, vil man nok i det tilfælde skæve til det kommunale aftalesystem, hvor det med Anders Bondo som ny formand nu også er en FTF er, som står i spidsen. Dertil kommer, at valget af Peter Ibsen vil være mere definitivt, fordi han er ny i CFU s forhandlingsudvalg. Hans erfaringsgrundlag er derfor svagere end Sine Sunesens, og da hun som nævnt kan præsenteres som en midlertidig løsning, er det formentlig en mere oplagt mulighed. Fra LO-gruppen sidder i øjeblikket formanden for 3F s offentlige gruppe, Ellen Lykkegaard, som medlem af CFU s forhandlingsudvalg, og det må formodes, at hun er en af de mulige kandidater, hvis LOgruppen vil insistere på at fastholde positionen. Næstformanden i HK/Stat, Thora Petersen, der formentlig umiddelbart vil afløse Peter Waldorff som formanden for de statsansatte HK ere, har næppe de fornødne erfaringer til at kunne blive bragt i stilling. Fælles forhandlinger om rammen? Diskussionen vedrørende kravet om ekstra midler til OK 2008 har tydeligt demonstreret, at der, når det gælder det overordnede spørgsmål som ikke mindst den samlede rammes størrelse, kun er én offentlig arbejdsgiverpart. Og det er finansministeren. Det er en kendsgerning, som tidligere har medført overvejelser vedrørende en samling af forhandlingerne på tværs af hovedområderne i det offentlige aftalesystem i hvert fald når det gælder afgørelsen af den samlede ramme. Med de særlige omstændigheder under OK 2008 var det måske en oplagt idé denne gang at skabe en sådan samling. Det er i hvert fald kun finansministeren, der har magten til at lukke så meget op for posen, at der er tilstrækkeligt til, at mulighederne for en fredelig løsning trods den turbulente optakt alligevel viser sig. Hvis vi ser på forhandlingsudvalgene i KTO og CFU, kan det i øvrigt som nævnt ovenfor konstateres, at der pt. er flere gengangere. Både Anders Bondo og Sine Sunesen sidder nu begge steder, og så er man godt på vej til at samle sig på tværs. Den samme samling kan ses på hovedorganisationsgrupperne. AC har altid udgjort en enhed på tværs af sektorerne, og FTF er godt på vej. Senest er dannelsen af OAO også et væsentligt skridt i denne retning for LOgruppernes vedkommende. Det hidtidige kommunale LO-kartel, DKK: Det Kommunale Kartel, er derigennem blevet sammenlagt med StK: Statsansattes Kartel. Det giver en administrativ styrkelse og muligheder for rationaliseringer på samme måde som samarbejdet mellem FTF-områderne i staten med etableringen af SKAF: Stats- og Kommunale Ansattes Fællesskab i På sigt giver det også muligheder for et stærkere politisk samarbejde, men her er den interne splittelse på den kommunale side måske for stærk til, at man kan agere effektivt. Derfor er det nok også mindre sandsynligt, at der under OK 2008 kan gennemføres en sådan fælles forhandling om den samlede ramme. Dertil er risikoen for blokeringer fra den kommunale side for store.

17 FAOS Forskningsnotat 084 side 17 Det politiske spil Det er et særligt problem under OK 2008, at parterne på grund af den udtalte politiske indblanding ikke selv alene synes at kunne løse deres interne konflikter. Der er under optakten skabt en situation, hvor det videre forløb af overenskomstforhandlingerne er fuldstændigt afhængig af udviklingen i den politiske arena netop fordi der har været et så tæt samspil mellem parterne og de politiske aktører. Det må fx vurderes som afgørende for, om OK 2008 ender med konflikt eller forlig, om der bliver udskrevet folketingsvalg før de afsluttende forhandlinger i de første måneder af 2008, eller om regeringen vælger at vente med valget. Endnu vigtigere er det, hvad der sker i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for Det er i den sammenhæng, at kravene om en ekstra pulje til de offentligt ansatte under OK 2008 kan blive afgjort. Hvis der bliver afholdt valg, og VK-regeringen fortsætter, må parterne indstille sig på at stå overfor en regering i en stærkere position. Og en sådan regering vil med en lang tidshorisont foran sig inden næste valg have gode muligheder for at gennemføre et politisk indgreb uanset om det måtte være upopulært blandt de offentligt ansatte og måske i befolkningen som helhed. Oppositionen vil også være tilbøjelig til at optræde mere ansvarligt tidligt i valgperioden. Hvis vi ser på de politiske indgrebs historie, har hovedreglen været, at sådanne indgreb i overenskomsterne som hovedregel er blevet gennemført af et flertal henover midten i Folketinget. Det betyder som et minimum, at Socialdemokraterne samt Venstre og/eller De Konservative står bag. Den markante undtagelse fra reglen var lovindgrebet i Hvis et valg fører til en ny socialdemokratisk ledet regering, er det langt fra sikkert, at det afgørende vil ændre billedet. På Socialdemokraternes kongres i weekenden den september blev den økonomiske ansvarlighed fremhævet, som det afgørende. Forbedringer i velfærden måtte prioriteres og gennemføres i den takt, der blev råd til det. Man må formode, at det samme må gælde ekstraordinære forbedringer i de offentligt ansattes løn uanset de løfter, som er givet under sommerens oppiskede debat. Det forventede scenarie er dog en fortsat VK-regering. Der bliver simpelthen kun udskrevet valg, hvis det fremstår som altovervejende sandsynligt, at det vil blive resultatet. Problemet set fra statsministerens side er formentlig, at der er en åbenbar risiko for, at det stabile flertal med Dansk Folkeparti vil forsvinde, således at regeringen bliver afhængig både af Ny Alliance og Dansk Folkeparti. Et sådant mudret flertal er ikke nogen ønskedrøm for Venstre, og risikoen for, at den vil blive en realitet, kan blive en væsentlig begrundelse for, at der måske alligevel ikke bliver valg inden OK 2008 går ind i den afgørende fase. Hvis valget endnu ikke har fundet sted, er der kun omkring trekvart år til, at det skal afholdes, og det kan vise sig svært for en regering så sent i valgperioden at samle flertal til et upopulært politisk indgreb. Situationen vil være så tilspidset, at den sædvanlige partipolitiske ansvarlighed i den slags situationer bliver sat ud af kraft, og så bliver det en gentagelse af 1985, hvor et borgerligt flertal alene må gennemføre et politisk indgreb. Og vil det i givet fald overhovedet være muligt at mønstre et sådant flertal? Hvordan skal eksempelvis Dansk Folkeparti bakke ud af de afgivne løfter til de offentligt ansatte? Det kan ende

18 FAOS Forskningsnotat 084 side 18 med et valg og dermed følgende politisk tomrum i en situation, hvor de offentlige forhandlinger er brudt sammen og en konflikt bryder ud. Det kunne tale for, at der faktisk kommer til at ske noget i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven selv om regeringen hidtil har afvist at afsætte en særlig pulje til forhandlingerne. Det er vanskeligt at se, hvordan Dansk Folkeparti skal kunne acceptere en ny finanslov uden, og så bliver valget en realitet, da Socialdemokraterne og venstrefløjen også har lovet en særlig lønpulje. Skulle det mod forventning lykkes for VK-regeringen at gennemføre en Finanslov, der ikke lukker yderligere op for posen, er der til gengæld meget dårlige udsigter til, at der kan opnås et forlig under OK Der er som nævnt ovenfor i det eksisterende råderum, som er givet til kommuner og regioner, næppe plads til forbedringer på et niveau, som kan få et flertal af medlemmerne til at sige ja til et forlig. KTO vil ikke kræve forbedringer af løn og arbejdsvilkår på bekostning af de i forvejen knappe midler, der er til rådig til velfærdsydelserne. Derfor er der brug for flere penge. Kan den fastlåste situation åbnes? Konklusionen på dette notat kan kun være, at OK 2008 bevæger sig direkte i retning af sammenbrud og storkonflikt fulgt af et sandsynligt politisk indgreb. Dette indgreb vil formentlig blive gennemført, enten inden en storkonflikt bryder ud eller også ganske kort tid efter. Mulighederne for et forlig synes vanskelige at få øje på, men som skitseret ovenfor, kunne der eventuelt blive tale om et forligsscenarie med udgangspunkt i den statslige sektor. Ganske vist er der generelt høje forventninger på lønområdet til de forestående forhandlinger, men når det gælder kravene om ekstraordinære stigninger til specifikke grupper, så synes de at være koncentreret om social- og sundhedsområdet inden for kommuner og regioner. Tilsvarende vanskeligheder er ikke på samme måde blevet åbent udtalt og markant sat på dagsordenen af organisationerne på det statslige område. Dermed er der ikke skabt direkte blokeringer før forhandlingsstarten på samme måde som på det kommunale område. Og derfor er det langt fra udelukket, at parterne i den statslige sektor kunne enes om et resultat, hvorimod det er særdeles tvivlsomt, om det vil kunne overføres til det kommunale og regionale område. De tre forudsætninger Samlet kunne man sige, at der i hvert fald vurderet ud fra de faglige organisationers synsvinkel må være tre forudsætninger til stede, hvis der skal findes en løsning enten i form af et forlig, i form af et indgreb eller som en kombination som ikke bare lukker konflikten ned her og nu, men som bidrager til at fjerne de underliggende problemer, som præger den offentlige sektor og det offentlige aftalesystem. 1) Forhandlingssystemet må selv levere noget af varen. Dvs. at der i parternes egne forhandlinger og/eller i Forligsinstitutionen må opnås delresultater, der kan indgå som væsentlige brikker i et forlig eller et poli-

19 FAOS Forskningsnotat 084 side 19 tisk indgreb, som parterne stiltiende accepterer eller i det mindst ikke direkte modsætter sig. 2) Det politiske system må forbedre mulighederne ved at tilvejebringe en særlig pulje. Derved kan man måske sikre et generelt niveau, som vil være acceptabelt for de offentligt ansatte, men det vil være vanskeligt at foretage en fordeling, der specielt tilgodeser enkeltgrupper, fordi alle vogter over deres placering i lønhierarkiet. 3) Derfor må der som en del af en samlet løsning hvad enten det bliver som et forlig mellem parterne eller et politisk indgreb etableres en lønningskommission, som tager fat på en kortlægning af lønrelationerne i hele den offentlige sektor sammenholdt med de tilsvarende forhold på det private arbejdsmarked. Det første punkt er nødvendigt fordi det kun er parterne selv, der kan formulere svarene på deres interne stridigheder. Skal resultatet alene gennemføres via Forligsinstitutionen eller ved et politisk indgreb, vil det typisk skøjte henover de spørgsmål, hvor parterne ikke selv i forvejen er nået til enighed. At der er væsentlige elementer aftalt direkte mellem parterne er derfor forudsætningen for, at en kombinationsløsning vil få den nødvendige legitimitet. Det andet punkt er en følge af det opskruede forventningsniveau både generelt og på enkeltområder. Som det er blevet formuleret af KTO, så vil organisationerne ikke acceptere forbedringer i løn- og arbejdsvilkår som gennemføres på bekostning af de offentlige serviceydelse. Og det vil netop blive tilfældet, hvis et resultat, som i tilstrækkelig indfrier forventningerne, skal kunne nås med mindre regeringen bidrager ved at udvide den økonomiske ramme (KTO s pressemeddelelse, ). Problemet med det tredje punkt er, at mange vil se med dyb skepsis på mulighederne ved en sådan kortlægning. I virkeligheden ligger alt allerede fremme til fri beskuelse, når det gælder grupperne af offentligt ansatte. Sammenligningen med det private område er nok mere kompleks og taler for en nærmere analyse, som ikke kan gennemføres med et snuptag. Hvad der var mest brug var vel i virkeligheden etablering af et trepartsstatistikudvalg, som det kendes fra den private sektor, så man forud for overenskomstrunderne kan præcisere det lønmæssige udgangspunkt i nogenlunde enighed eller i det mindste være klar over, hvad man er uenige om. En lønningskommission kan kun dæmpe forventningerne, hvis der bredt er en tiltro til, at den vil føre til reelle resultater og ikke bliver en ren syltekrukke. Og det er netop det sidste, som mange formentlig vil mene kan ske. Men omvendt kan det fremføres, at så markante forandringer som FOA og Sundhedskartellet stiller krav om har vidtgående konsekvenser. Og store reformer forudsætter en tilstrækkelig langvarig og tilbundsgående offentlig diskussion på et solidt grundlag. Hvis man motivfortolker nogle af de udtalelser, som de fremtrædende aktører er kommet med, så kan det i det mindste ikke udelukkes, at Sundhedskartellet godt kunne tilslutte sig en sådan model om end der nok vil være betænkelighed over, at det vil gå for langsomt. Derimod synes FOA at gå benhårdt efter de forbedringer, som kan opnås her og nu gennem en politisk dikteret løsning.

20 FAOS Forskningsnotat 084 side 20 Projektet kan måske ud fra forløbet i sommeren 2007 se fornuftigt ud, men hvis man vurderer den politiske udvikling på Christiansborg under VK-regeringens tid siden slutningen af 2001, så er der måske mindre grund til optimisme. I hvert fald plejer Dansk Folkeparti at ende med at tilslutte regeringens politik. Det sker ikke uden indrømmelser og det er vel så det, FOA hager sig fast i. Jesper Due og Jørgen Steen Madsen er begge fil.dr. i sociologi og professorer ved FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. FAOS

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011 Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011 FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen & Nana Wesley Hansen Optakten til overenskomstforhandlingerne startede i foråret 2010, hvor kravene til de nye

Læs mere

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013 Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013 FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Nana Wesley Hansen & Mikkel Mailand Optakten til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område starter

Læs mere

Forligsinstitution og den offentlige sektor

Forligsinstitution og den offentlige sektor Forligsinstitution og den offentlige sektor FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Mikkel Mailand Reglerne for Forligsinstitutionen har siden 1910 været fastsat ved lov. Denne lov er revideret mange

Læs mere

Forligsinstitution og den offentlige sektor

Forligsinstitution og den offentlige sektor Forligsinstitution og den offentlige sektor FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Mikkel Mailand Reglerne for Forligsinstitutionen har siden 1910 været fastsat ved lov. Denne lov er revideret mange

Læs mere

OK 2005: Amtsrådsforeningen i frontlinien i lønstrid

OK 2005: Amtsrådsforeningen i frontlinien i lønstrid OK 2005: Amtsrådsforeningen i frontlinien i lønstrid Der er lagt op til et kompliceret forløb med mange konfliktrisici. når overenskomsterne i amter og kommuner skal fornyes i 2005 Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Forligsinstitution og konflikt i den offentlige sektor

Forligsinstitution og konflikt i den offentlige sektor Forligsinstitution og konflikt i den offentlige sektor FAKTABOKS JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN Med de generelle aftaler, dels på det statslige område mellem CFU og finansministeren, dels på det kommunale

Læs mere

bevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder - UgebrevetA

bevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder - UgebrevetA OK18 Fagbevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Mandag den 11. december 2017 Der skal oprettes en pulje til at løfte

Læs mere

CFU-formandens oplæg ved KTO s forhandlingskonference den 28. april 2003.

CFU-formandens oplæg ved KTO s forhandlingskonference den 28. april 2003. Centralorganisationernes Fællesudvalg Sekretariatet 24. april 2003 12379.8 HRM/HRM CFU-formandens oplæg ved KTO s forhandlingskonference den 28. april 2003. Emne: Samforhandlinger? Tak for indbydelsen!

Læs mere

Oversigt over de centrale OKforhandlingsborde

Oversigt over de centrale OKforhandlingsborde Oversigt over de centrale OKforhandlingsborde på det offentlige arbejdsmarked FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Ingrid Soldal Eriksen Forhandlingerne om løn og arbejdsvilkår foregår i den offentlige

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal 2 Indholdsfortegnelse Opgaveflytning fra det statslige område til det kommunale område og omvendt... 5 I hvilken udstrækning flyttes der opgaver fra det offentlige

Læs mere

Overenskomstsammenbrud skyldes frygt for medlemmerne

Overenskomstsammenbrud skyldes frygt for medlemmerne nr.8_side_28-32.qxd 22-02-02 13:57 Side 28 Arbejdsmarked Overenskomstsammenbrud skyldes frygt for medlemmerne OK 2002. For første gang i det offentlige aftalesystems historie er et forlig på det statslige

Læs mere

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger Minihåndbog om overenskomstforhandlinger 1. Indledning Formålet med denne minihåndbog er at give kredsene et materiale om overenskomstforhandlingssystemet. Minihåndbogen er tænkt til at give baggrund for,

Læs mere

Konflikter og indgreb i overenskomstforhandlingerne. offentlige sektor

Konflikter og indgreb i overenskomstforhandlingerne. offentlige sektor Konflikter og indgreb i overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Mikkel Mailand Frem til tiden kort efter 1. verdenskrig var de offentlige ansattes løn-

Læs mere

Vejen mod forlig eller konflikt

Vejen mod forlig eller konflikt 26 Vejen mod forlig eller konflikt Af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, professorer, fil. dr., ved FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet MM Køreplanerne Med det kommunale område i front er

Læs mere

Reguleringsordningen i det offentlige

Reguleringsordningen i det offentlige Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den

Læs mere

Kommunale problemer trods historisk højt forlig i den statslige sektor

Kommunale problemer trods historisk højt forlig i den statslige sektor 094 OK 2008 Kommunale problemer trods historisk højt forlig i den statslige sektor Notat udarbejdet for Mandag Morgen Jesper Due og Jørgen Steen Madsen 25. februar 2008 ISBN nr. 978-87-91833-30-4 Employment

Læs mere

Fejebakken og mukkerten

Fejebakken og mukkerten 091 OK 2008 Fejebakken og mukkerten Notat udarbejdet for Mandag Morgen Jesper Due og Jørgen Steen Madsen 7. januar 2008 ISBN nr. 87-91833-26-4 Employment Relations Research Centre Department of Sociology

Læs mere

Oversigt over de centrale OK forhandlingsborde på det offentlige

Oversigt over de centrale OK forhandlingsborde på det offentlige Oversigt over de centrale OK forhandlingsborde på det offentlige arbejdsmarked Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen & Nana Wesley Hansen Forhandlingerne om løn og arbejdsvilkår foregår i den offentlige

Læs mere

Oversigt over de centrale OKforhandlingsborde

Oversigt over de centrale OKforhandlingsborde Oversigt over de centrale OKforhandlingsborde på det offentlige arbejdsmarked FAKTA Nana Wesley Hansen og Clara Blicher Winther Forhandlingerne om løn og arbejdsvilkår foregår i den offentlige sektor både

Læs mere

Grete Christensens oplæg til Sundhedskartellets stormøde om OK11 d. 11. marts 2011 i Tivoli Kongrescenter

Grete Christensens oplæg til Sundhedskartellets stormøde om OK11 d. 11. marts 2011 i Tivoli Kongrescenter Grete Christensens oplæg til Sundhedskartellets stormøde om OK11 d. 11. marts 2011 i Tivoli Kongrescenter Velkommen til Sundhedskartellets stormøde om OK11. Det er snart et år siden, vi mødtes til vores

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram - UgebrevetA4.dk. OK18 Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram

Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram - UgebrevetA4.dk. OK18 Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram OK18 Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram Af Henny Christensen Fredag den 23. marts 2018 En bølge af sympati strømmer de offentligt ansatte i møde i ny måling. Seks ud af ti danskere erklærer

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

OK 18-resultat - Yngre Lægers redegørelse

OK 18-resultat - Yngre Lægers redegørelse OK 18-resultat - Yngre Lægers redegørelse Læs her Yngre Lægers redegørelse om OK 18-resultatet. Yngre Lægers medlemmer er ansat på tre forskellige overenskomstområder regionerne, staten og kommunerne.

Læs mere

Stiftende repræsentantskabsmøde. onsdag den 8. oktober 2014

Stiftende repræsentantskabsmøde. onsdag den 8. oktober 2014 Stiftende repræsentantskabsmøde onsdag den 8. oktober 2014 - 2 - Referat af stiftende repræsentantskabsmøde den 8. oktober 2014 1. Velkomst v. formand for KTO Anders Bondo Christensen og formand for Sundhedskartellet

Læs mere

Oversigt over forhandlingsorganer og organisationer på det offentlige arbejdsmarked

Oversigt over forhandlingsorganer og organisationer på det offentlige arbejdsmarked Oversigt over forhandlingsorganer og organisationer på det offentlige arbejdsmarked FAKTABOKS JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN Lønmodtagernes forhandlingskarteller Forhandlingerne om løn og arbejdsvilkår

Læs mere

EN LØSNING FOR ALLE. Historien om Akademikerne under OK18

EN LØSNING FOR ALLE. Historien om Akademikerne under OK18 EN LØSNING FOR ALLE Historien om Akademikerne under OK18 OK18 var et unikt forløb i den danske models historie i den offentlige sektor generelt og for Akademikerne især. Den danske model har på det offentlige

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Kurs mod storkonflikt kan vendes til forlig Forskningsnotat udarbejdet for FTF

Kurs mod storkonflikt kan vendes til forlig Forskningsnotat udarbejdet for FTF 082 OK 2008 Kurs mod storkonflikt kan vendes til forlig Forskningsnotat udarbejdet for FTF Jesper Due og Jørgen Steen Madsen september 2007 ISBN 87-91833-17-5 Employment Relations Research Centre Department

Læs mere

Myter og svar - Overenskomst 2018

Myter og svar - Overenskomst 2018 Myter og svar - Overenskomst 2018 I 2018 skal der forhandles overenskomster på det offentlige område, det afspejler sig i den offentlige debat, hvor det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i myter

Læs mere

Lokal løn i det offentlige

Lokal løn i det offentlige Lokal løn i det offentlige FAKTA Nana Wesley Hansen Det Ny lønsystem Igennem 1980 erne var der et stigende pres for at decentralisere dele af løndannelsen i det offentlige. Særligt arbejdsgiverne pressede

Læs mere

Ugebrevets analyser viser også en række andre tendenser forud for de sidste afgørende forhandlinger, som finder sted i netop disse uger:

Ugebrevets analyser viser også en række andre tendenser forud for de sidste afgørende forhandlinger, som finder sted i netop disse uger: 10 Dansen om Dennis Risikoen for storkonflikt er aftagende Men fortsat stor sandsynlighed for alvorlig konflikt på social- og sundhedsområdet En fortrolig KTO-aftale stækker Dennis Kristensens muligheder

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Fagforbund til politikere: Giv os ekstra penge til ligeløn - UgebrevetA4.dk

Fagforbund til politikere: Giv os ekstra penge til ligeløn - UgebrevetA4.dk USÆDVANLIG APPEL Fagforbund til politikere: Giv os ekstra penge til ligeløn Af Henny Christensen Onsdag den 3. januar 2018 Flere fagforbund beder nu Folketingets politikere om at bruge ekstra penge på

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

OK 1999: Fleksibilitet er kodeord til forlig

OK 1999: Fleksibilitet er kodeord til forlig OK 1999: Fleksibilitet er kodeord til forlig Både ekstra feriefridage og lærernes arbejdstid er krav, der hver for sig kan føre til konflikt i de offentlige overenskomstforhandlinger - Men øget fleksibilitet

Læs mere

Konflikt. Politikerne står parat i kulissen

Konflikt. Politikerne står parat i kulissen Konflikt. Politikerne står parat i kulissen ANALYSE Politiken 22. marts JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN Den danske aftalemodel bygger på princippet om overenskomstparternes selvregulering, men samtidig

Læs mere

Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet

Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet 18-0173.32 Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet 18-0173.32 Indholdsfortegnelse Vedtægter for Forhandlingsfællesskabet... 3 1 Formål og opgaver... 3 2 Medlemmer... 3 3 Forhandlingsret...

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Folkeskolelærernes arbejdstidsregler

Folkeskolelærernes arbejdstidsregler Folkeskolelærernes arbejdstidsregler FAKTA Nana Wesley Hansen Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 (OK13) er der særlig fokus på lærernes arbejdstid. Emnet er blevet tæt koblet med den nye folkeskolereform

Læs mere

Oversigt over de centrale OKforhandlingsborde

Oversigt over de centrale OKforhandlingsborde Oversigt over de centrale OKforhandlingsborde på det offentlige arbejdsmarked FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Nana Wesley Hansen og Mads Christoffersen Forhandlingerne om løn og arbejdsvilkår foregår

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Møde for alle TR'ere på Uddannelsesforbundets offentlige områder

Møde for alle TR'ere på Uddannelsesforbundets offentlige områder Møde for alle TR'ere på Uddannelsesforbundets offentlige områder Konflikten er på vej..! Vi er på vej i konflikt. Spørgsmålet er: Hvor stor, hvornår og hvor længe? Side 2 En stor konflikt Hvem er del i

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Storkonflikt 30. April Public

TNS Gallup - Public Tema: Storkonflikt 30. April Public TNS Gallup - Public Tema: Storkonflikt 30. April 2008 Public Metode Feltperiode: 28.-30. April 2008 Målgruppe: Alle borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Storkonflikt 23. maj Public

TNS Gallup - Public Tema: Storkonflikt 23. maj Public TNS Gallup - Public Tema: Storkonflikt 23. maj 2008 Public Metode Feltperiode: 22. maj til 23. maj 2008 Målgruppe: Alle borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Forligsmagere og forumshoppere analyse af OK 2008 i den offentlige sektor

Forligsmagere og forumshoppere analyse af OK 2008 i den offentlige sektor Forligsmagere og forumshoppere analyse af OK 2008 i den offentlige sektor ANALYSE JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN Den hidtil mest omfattende konflikt på det offentlige arbejdsmarked fandt sted i foråret

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Sammenholdet i KTO truet frem mod OK05

Sammenholdet i KTO truet frem mod OK05 043 Sammenholdet i KTO truet frem mod OK05 Jesper Due, Jørgen Steen Madsen December 2003 Employment Relations Research Centre Department of Sociology University of Copenhagen Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-

Læs mere

KTO truet på eksistensen

KTO truet på eksistensen nr2side25-29.qxd 09-01-2004 16:42 Side 25 Arbejdsmarked KTO truet på eksistensen Splittelse. Sundhedskartellet høster næppe konkrete resultater af sin udtræden af KTO - Til gengæld bidrager den til at

Læs mere

NYT FRA ANSÆTTELSESRET I DENNE UDGAVE. Hvad betyder storkonflikten i den offentlige sektor for din virksomhed? MARTS 2018

NYT FRA ANSÆTTELSESRET I DENNE UDGAVE. Hvad betyder storkonflikten i den offentlige sektor for din virksomhed? MARTS 2018 NYT FRA ANSÆTTELSESRET MARTS 2018 I DENNE UDGAVE Hvad betyder storkonflikten i den offentlige sektor for din virksomhed? HVAD BETYDER STORKONFLIKTEN I DEN OFFENTLIGE SEKTOR FOR DIN VIRKSOMHED? Af Nina

Læs mere

Af Henning Jørgensen (tv), Aalborg Universitet Laust Høgedahl, lektor Universitet og

Af Henning Jørgensen (tv), Aalborg Universitet Laust Høgedahl, lektor Universitet og ANALYSE OK18 blev et drama, som tilsiger ændringer af systemet Onsdag den 10. oktober 2018 Forårets forhandlinger om nye overenskomster for de offentligt ansatte var meget dramatiske. Forløbet kalder på

Læs mere

Fleksibilitet skal skabe forlig i det offentlige

Fleksibilitet skal skabe forlig i det offentlige ARBEJDSMARKED Fleksibilitet skal skabe forlig i det offentlige Både ekstra feriedage og ændringer i lærernes arbejdstid er krav, der hver for sig kan føre til konflikt i de offentlige overenskomstforhandlinger

Læs mere

Vedr.: De generelle overenskomst- og aftaleforhandlinger pr. 1. april 2005

Vedr.: De generelle overenskomst- og aftaleforhandlinger pr. 1. april 2005 Til KTO's medlemsorganisationer J.nr.: 7.01.03-02 JH/jb Direkte tlf.nr.: 3347 0621 17. november 2011 Vedr.: De generelle overenskomst- og aftaleforhandlinger pr. 1. april 2005 Ved den første forhandling

Læs mere

Fra OK 08 til OK 11: Der må ændringer til. Debatoplæg

Fra OK 08 til OK 11: Der må ændringer til. Debatoplæg Fra OK 08 til OK 11: Der må ændringer til Debatoplæg 2 KTO-forhandlingerne... 3 Baggrund... 3 Stærkt fællesskab med interessemodsætninger... 3 Lønpolitikken spænder ben... 4 AC legede med ilden... 4 Mere

Læs mere

I

I Relevante resultater fra OK18 på det offentlige område Der foreligger nu et forhandlingsresultat for de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018 (OK18). Resultaterne har været til (ur)afstemning, og

Læs mere

OK 2008: Resumé Det grønne områdes forhandlinn- ger

OK 2008: Resumé Det grønne områdes forhandlinn- ger OK 2008: Resumé Det grønne områdes forhandlinn- ger FAKTABOKS JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN 11. april 2008: Urafstemningen om mæglingsforslaget om fornyelsen af overenskomsten mellem 3F s Grønne Gruppe

Læs mere

Den danske model vil overleve, så længe viljen er der

Den danske model vil overleve, så længe viljen er der Den danske model vil overleve, så længe viljen er der Flemming Vinther, formand for CFU Styrken af den danske model og hermed overlevelseskraften afhænger af forvalterne af modellen. Modellen har siden

Læs mere

Krisen afblæst: Forlig skaber ny stabilitet på arbejdsmarkedet

Krisen afblæst: Forlig skaber ny stabilitet på arbejdsmarkedet ARBEJDSMARKED Krisen afblæst: Forlig skaber ny stabilitet på arbejdsmarkedet Industrioverenskomstens 4-årige aftaleperiode er historisk og helt afgørende for arbejdsmarkedets udvikling, vurderer førende

Læs mere

Urafstemning OK18 Stat

Urafstemning OK18 Stat Urafstemning OK18 Stat Et godt og solidarisk resultat Der har været et enestående sammenhold i fagbevægelsen ved OK18 mellem regionale, kommunale og statslige lønmodtagere. Et sammenhold der har betydet,

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

OK 1999: Isolerede nej-grupper truer ikke det generelle forlig

OK 1999: Isolerede nej-grupper truer ikke det generelle forlig OK 1999: Isolerede nej-grupper truer ikke det generelle forlig En vanskelig overenskomstsituation med overhæng fra indgrebet i foråret 1998 er nu overstået for hovedgrupperne af de offentligt ansatte med

Læs mere

OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig

OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området har bedre udsigter til en fredelig løsning end OK98, men konfliktscenariet spøger i kulissen - Parallel

Læs mere

Lærernes arbejdstidsregler som joker i overenskomstspillet

Lærernes arbejdstidsregler som joker i overenskomstspillet 087 OK 2008 Lærernes arbejdstidsregler som joker i overenskomstspillet Forskningsnotat udarbejdet for Månedsmagasinet Undervisere Jesper Due og Jørgen Steen Madsen oktober 2007 ISBN nr. 87-91833-21-3 Employment

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

OK 2005: Overenskomstforhandlinger i politisk indpakning

OK 2005: Overenskomstforhandlinger i politisk indpakning OK 2005: Overenskomstforhandlinger i politisk indpakning Regeringen står foran et halvår med tre store opgaver: kommunalreform, overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor og folketingsvalg Risikoen

Læs mere

Vedr.: OK-08 køreplansaftale med KL samt frist for indsendelse af KTO-krav

Vedr.: OK-08 køreplansaftale med KL samt frist for indsendelse af KTO-krav Til KTO s medlemsorganisationer Sagsnr.: 236.49 HKB Direkte tlf.nr.: 3347 0621 3. maj 2007 Vedr.: OK-08 køreplansaftale med KL samt frist for indsendelse af KTO-krav I dette brev omtales tre forhold i

Læs mere

Den offentlige aftalemodel set med private øjne

Den offentlige aftalemodel set med private øjne Den offentlige aftalemodel set med private øjne Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, pkn@da.dk Private virksomheder interesserer sig i stigende grad for det offentlige

Læs mere

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

Arbejdsliv OK18. For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige:

Arbejdsliv OK18. For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige: Arbejdsliv For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige: Et godt arbejdsmiljø, hvor krav og ressourcer hænger sammen og En fornuftig balance mellem arbejdsliv

Læs mere

Hvilke temaer. Kan vi forvente, der kommer? Årsmøde 2009, Forsvarsarbejdere 3F

Hvilke temaer. Kan vi forvente, der kommer? Årsmøde 2009, Forsvarsarbejdere 3F Hvilke temaer. Kan vi forvente, der kommer? 1 Faglig sekretær Ansat: 1. januar 1996 i StK Arbejdsområder: Hovedaftaler OAO Fællesoverenskomster/-virksomhedsoverenskomster Tillidsrepræsentantaftaler Andre

Læs mere

Vedr.: Høringssvar til Strukturkommissionens betænkning nr. 1434

Vedr.: Høringssvar til Strukturkommissionens betænkning nr. 1434 Til: Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K J.nr.:9.02.01-01 17. februar 2004 UDKAST Vedr.: Høringssvar til Strukturkommissionens betænkning nr. 1434 Med henvisning

Læs mere

Vedtægter for Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF)

Vedtægter for Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) Vedtægter for Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) 1 Formål m.v. Stk. 1 LC og CO10 samarbejder i Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) med det formål i fællesskab

Læs mere

Forhandlingskonference, 4. juni På vej mod OK-11. Fakta og spørgsmål

Forhandlingskonference, 4. juni På vej mod OK-11. Fakta og spørgsmål På vej mod OK-11 Fakta og spørgsmål På de efterfølgende sider er præciseret 3 temaer, som vil danne udgangspunkt for drøftelserne på forhandlingskonferencen den 4. juni 2009. Til brug for drøftelsen af

Læs mere

OK 2002: Offentlige forhandlinger med flere ubekendte

OK 2002: Offentlige forhandlinger med flere ubekendte OK 2002: Offentlige forhandlinger med flere ubekendte Usikkerhed om finanslov og den kommunale økonomi som følge af ny regering gør offentlige aftaleforhandlinger usikre Sammenkædning via Forligsinstitutionen

Læs mere

OK18. Det forhandler vi om

OK18. Det forhandler vi om OK18 Det forhandler vi om Forord Det handler om respekt, anerkendelse og faglig kvalitet Den offentlige social- og sundhedssektor har oplevet markante produktivitetsstigninger, og kompleksiteten i opgaverne

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Hovedelementerne i forliget på KL s område. Den 27. april 2018 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig.

Hovedelementerne i forliget på KL s område. Den 27. april 2018 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig. FORHANDLINGSFÆLLESSKABET Sekretariatet 27. april 2018 17-0310.4 Hovedelementerne i forliget på KL s område Den 27. april 2018 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig.

Læs mere

Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde Dato 20. maj 2015 Dagsordenspunkt 6.1. Emne Baggrund: Forløbsbeskrivelse OK 2015 m.v. OK 2015 forhandlingerne i stat og kommuner Hovedbestyrelsens arbejde Januar 2014: På hovedbestyrelsens

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Delforliget svarer til delforliget fra den 25. januar 2008 på KL s område for så vidt angår kompetenceudvikling og fravær af familiemæssige årsager.

Delforliget svarer til delforliget fra den 25. januar 2008 på KL s område for så vidt angår kompetenceudvikling og fravær af familiemæssige årsager. KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE LØNGANGSTRÆDE 25, 1 1468 KØBENHAVN K TLF. 33 11 97 00 - FAX 33 11 97 07 www.kto.dk - E-mail: kto@kto.dk Til KTO s medlemsorganisationer Sagsnr.: 1215.1 JH/jb

Læs mere

Urafstemning om din overenskomst BRUG DIN RET STEM. Info om CFU-forliget og fornyelsen af HK Stats organisationsaftale. Brug din ret stem nu 1

Urafstemning om din overenskomst BRUG DIN RET STEM. Info om CFU-forliget og fornyelsen af HK Stats organisationsaftale. Brug din ret stem nu 1 Urafstemning om din overenskomst BRUG DIN RET STEM Info om CFU-forliget og fornyelsen af HK Stats organisationsaftale Brug din ret stem nu 1 Brug din ret stem om overenskomsten nu! Hvor meget stiger din

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Fredag klokken 10 tager Side fat. 1 af Det 6 er fortsat lønnen,

Fredag klokken 10 tager Side fat. 1 af Det 6 er fortsat lønnen, ANALYSE Husk lige tandbørsten: Topforhandlere gør klar til dramatisk slutspurt Af Henny Christensen Fredag den 20. april 2018 Lønnen er den mindste knast, når lønmodtagere og arbejdsgivere fredag gør et

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

OK 08 Et lønforlig med mulighed for organisationsforbedringer

OK 08 Et lønforlig med mulighed for organisationsforbedringer OK 08 Et lønforlig med mulighed for organisationsforbedringer CFU og Finansministeriet har indgået en overenskomst, som giver de statsansatte markante lønstigninger og sikrer dem solid reallønsfremgang.

Læs mere

Regionalt TR-møde 7. marts

Regionalt TR-møde 7. marts Regionalt TR-møde 7. marts 1) Fra forhandlinger til sammenbrud Hvorfor konflikt? Hvor er knasterne? Hvad sker der lige nu i Forligsinstitutionen? 3) Hvad er din rolle som TR? Hvad gør vi nu? Aktiviteter,

Læs mere

REFERAT AF KTO'S EKSTRAORDINÆRE REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. MARTS Formanden bød velkommen til KTO's ekstraordinære repræsentantskabsmøde.

REFERAT AF KTO'S EKSTRAORDINÆRE REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. MARTS Formanden bød velkommen til KTO's ekstraordinære repræsentantskabsmøde. 1352.8 REFERAT AF KTO'S EKSTRAORDINÆRE REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. MARTS 2008 1. Valg af dirigent Formanden bød velkommen til KTO's ekstraordinære repræsentantskabsmøde. Formanden foreslog valg af Mariann

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

OK 18 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM MINISTEREN FOR OFFENTLIG INNOVATION OG CFU

OK 18 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM MINISTEREN FOR OFFENTLIG INNOVATION OG CFU OK 18 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM MINISTEREN FOR OFFENTLIG INNOVATION OG CFU OK18 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM MINISTEREN FOR OFFENTLIG INNOVATION

Læs mere

Overlægeforeningens redegørelse om OK 18 resultatet på det regionale område.

Overlægeforeningens redegørelse om OK 18 resultatet på det regionale område. OK 18 resultatet Overlægeforeningens redegørelse om OK 18 resultatet på det regionale område. Overenskomstforhandlingerne på overlægeområdet blev afsluttet med indgåelse af aftale på det generelle område

Læs mere

Forligsmagere og forumshoppere. Analyse af OK 2008 i den offentlige sektor

Forligsmagere og forumshoppere. Analyse af OK 2008 i den offentlige sektor Forligsmagere og forumshoppere Analyse af OK 2008 i den offentlige sektor Jesper Due & Jørgen Steen Madsen Forligsmagere og forumshoppere Analyse af OK 2008 i den offentlige sektor Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

OK 2018 det samlede overblik over aftalerne på det kommunale område

OK 2018 det samlede overblik over aftalerne på det kommunale område OK 2018 det samlede overblik over aftalerne på det kommunale område Aftalerne på det kommunale område er nu i hus. Forlig og forhandlingsprotokoller er nu forhandlet på plads. Der er tale om et 3-årigt

Læs mere