MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING"

Transkript

1 MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING

2 MAD OG MADSPILD Materialet Mad og Madspild er målrettet elever i folkeskolens klasse og er primært tænkt som et læremiddel i faget madkundskab. Målet med materialet er at give børn viden om madspild og udvikle handlekompetencer til at reducere madspild. Eleverne skal arbejde med indkøb og opbevaring af fødevarer, madlavning og brug af fødevarer med et konstant blik på at reducere madspild. Materialet Mad og Madspild knytter sig til undervisningsmaterialet på den digitale læringsplatform Mind the Trash, der er udviklet af Miljøministeriet i Det øvrige materiale på Mind the Trash har fokus på affald på områder, som børn i alderen år er forbrugere af. Det samlede materiale kan således danne udgangspunkt i tværfaglige sammenhænge, hvor affald og ressourcer indgår i et undervisningsforløb. Materialet Mad og Madspild og forenklede Fælles Mål for madkundskab I materialet Mad og Madspild skal eleverne arbejde med madområdet inden for de kompetenceområder, færdigheds- og vidensmål, som er bindende i de forenklede Fælles Mål i den obligatoriske undervisning i madkundskab. Materialet tager udgangspunkt i kompetenceområderne: Mad og sundhed med de tilhørende færdigheds- og vidensområder: Sundhedsbevidsthed og Hygiejne. Fødevarebevidsthed med de tilhørende færdigheds- og vidensområder: Råvarekendskab, Bæredygtighed og miljø, Maddeklarationer og fødevaremærkninger og Kvalitetsforståelse og madforbrug. Madlavning med de tilhørende færdigheds- og vidensområder: Madlavningens mål og struktur, Grundteknikker og madteknik og Smag og tilberedning. Til hver aktivitet er beskrevet flere læringsmål, som er formuleret, så de retter sig mod færdigheds- og vidensmålene i Fælles Mål. Dermed kan materialet Mad og Madspild støtte underviserens arbejde med målstyret undervisning i madkundskab. Tid: 6-8 lektioner Fag: Madkundskab YDERLIGERE INSPIRATIONSMATERIALER Stop spild af mad Genbrug af madrester Mindre madspild dk/mindre-madspild Madspild Leksikon/Sider/Madspild.aspx Opbevaring af madvarer opbevaring-af-madvarer/ Derudover angives undervisningsaktiviteter, forslag til tegn på læring og evaluering, du som underviser kan tage udgangspunkt i og justere i forhold til den aktuelle elevgruppe og de rammer, som undervisningen foregår i. Dermed følges den didaktiske model for målstyring, som er anvist i Fælles Mål for madkundskab. Læringsmålene er indsat i elevmaterialet, idet eleverne skal kende de mål, de arbejder med og dermed også blive bevidste om og reflektere over egen læring. Du må som underviser vurdere, hvorledes der følges op på tegn på læring og hvorledes evalueringen bliver synlig for eleverne med baggrund i de forslag, der er beskrevet til hver aktivitet her i lærervejledningen. Kilde: Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling 2

3 Materialet Mad og Madspild består af: ELEVMATERIALE Materialet består af en introduktion til emnet og mål med materialet samt 6 aktiviteter. Til hver aktivitet er der udformet læringsmål, viden om aktivitetens fokus samt undersøgende opgaver, der understøtter elevernes læring. OVERSIGT OVER AKTIVITETER: Intro: Madsnild mindre madspild Aktivitet 1: Madspild Aktivitet 2: Køb friske fødevarer Aktivitet 3: Køb ind med plan Aktivitet 4: Opbevar fødevarer korrekt Aktivitet 5: Brug det hele Aktivitet 6: Gem fødevarer i længere tid LÆRERVEJLEDNING I lærervejledningen er der forslag til, hvorledes du som underviser kan arbejde med emnet og hver af de 6 aktiviteter. Der er også angivet links til websites med baggrundsviden og statistik til din forberedelse af emnet og aktiviteterne. Overvejelser for underviseren Det er op til dig at vurdere, hvorledes materialet Mad og Madspild kan indgå i madkundskabsundervisningen. Tag udgangspunkt i Elevernes forudsætninger Rammefaktorer lokaler og tidsramme Årsplanen herunder forløbsplanen Som underviser skal du vurdere, hvor i årsplanen emnet om madspild kan indgå som forløb, så der sker en naturlig progression i udvikling af elevernes viden og kompetencer i forhold til, i hvor lang tid eleverne har haft faget, fagets indhold og Fælles Mål. Materialet indeholder stof og undervisningsaktiviteter til et forløb, som kan strække sig over 6-8 gange, eller du kan vælge at arbejde med dele af materialet i flere forløb alt efter de kompetenceområder, færdighedsog vidensmål, du vælger fra Fælles Mål. De opstillede planlægningsskemaer over hver enkelt aktivitet er relateret til Fælles Mål og kan underbygge dit valg af mål og indhold. Du skal også vurdere valg af læringsaktiviteterne ud fra elevernes forudsætninger og de rammer, der er for undervisningen. En aktivitet foregår i et supermarked, som kan være vanskelig at nå inden for en almindelig madkundskabslektions tidsramme, ligesom flere af aktiviteterne med fordel kan gennemføres på tema- eller fordybelsesdage. Det bør også overvejes, om emnet skal indgå i tværfaglige sammenhænge med andre fag. Se beskrivelse og faglige begrundelser for samarbejde mellem fagene på mellemtrinnet i den generelle lærervejledning for Mind the Trash. Til mange aktiviteter er angivet fødevarer og opskrifter på retter, som indgår i elevernes praktiske og undersøgende arbejde. Det er op til dig som underviser at vurdere, hvor mange råvarer der skal anvendes, samt hvor meget der skal fremstilles af hver ret. Udgangspunktet er, at de fremstillede retter produceres til smagning blandt grupper af elever, hvor smageøvelserne er oplæg til dialog og diskussion på gruppe- eller klasseniveau. 3

4 VEJLEDNING TIL AKTIVITETERNE Intro: Madsnild mindre madspild Du har som underviser taget en skraldepose med madaffald med hjemmefra og hælder indholdet ud på et bord, mens emnet introduceres. Hvad indeholder posen? Hvad er affald fra mad? Du fører en dialog med eleverne omkring madspild ud fra de informationer, der er beskrevet i elevmaterialet: Hvad er madspild? Hvor meget madspild pr. dansker? Hvorfor det store madspild? Hvorfor er der startet en bevægelse mod madspild? Osv. Du præsenterer målet for arbejdet med materialet, og hvor længe der skal arbejdes med forløbet for eleverne. Du forklarer, hvordan mærket Madsnild mindre madspild skal forstås og hvis du vælger det, hvordan det skal bruges i arbejdet med forløbet. Derefter introduceres de undersøgende opgaver, eleverne skal arbejde med. Mærket Madsnild mindre madspild MADSNILD Målet med arbejdet med materialet Mad og Madspild er, at mindre madspild eleverne bliver madsnilde i forhold til madspild. Ordet Madsnild er sammensat er ordene mad og snild. Ordet mad signalerer, at det er mad, det handler om. Snild er et adjektiv og betyder ifølge ordnet.dk: 1. som besidder eller er forbundet med dygtighed, lethed eller behændighed; smart 2. god og hurtig til at arbejde med sine fingre og hænder med brug af værktøj og redskaber Snild er et ord, som ikke bliver brugt så meget i dag. Det vil måske være et nyt ord, som skal forklares for eleverne. Hermed udvider eleverne deres ordkendskab, der er en del af det tværgående emne Sproglig Udvikling, som beskrives i Fælles Mål i alle fag. Mærket: Madsnild mindre madspild kan medvirke til at fastholde formålet med arbejdet for eleverne gennem hele forløbet med Mad og Madspild. Det kan efterfølgende medvirke til fortsat fokus på madspild i arbejdet med andre temaer i madkundskab fremadrettet. Mærket kan også bruges i evaluering af læringsmålene i aktiviteterne i materialet. Til spørgsmålet: I hvor høj grad har jeg nået læringsmålene? kan eleverne og du som underviser aftale at uddele mærker. 3 for i høj grad, 2 for i middel grad, 1 for i mindre grad. Eleverne kan afkrydse mærker i mærkearket (bilag) og ved forløbets afslutning, kan den enkelte se, i hvor høj grad han/hun er blevet madsnild og kan medvirke til mindre madspild. Det udfyldte mærkeark kan give anledning til samtale med familien om madspild hjemme. Du kan endvidere afslutte forløbet med at uddele diplomer (bilag). Du kan selv vurdere, om mærket skal anvendes i arbejdet med evaluering. 4

5 AKTIVITET 1: MADSPILD I de praktiske opgaver under aktivitet 1 skal eleverne have indsigt i de grundlæggende begreber madspild og øvrigt madaffald. Eleverne skal ud fra en statistik finde ud af, hvilke fødevarer danskerne oftest kasserer, ligesom de skal erfare, hvad der bliver kasseret som madspild og øvrigt madaffald, når de selv laver en ret mad. Definitionerne bliver til praksis, når eleverne i grupper skal tilberede en ret mad: Brændende kærlighed med et twist. Planlægning I forhold til Fælles Mål for madkundskab arbejder eleverne i denne aktivitet med de nedenfor beskrevne mål. Kompetenceområde Færdigheds- og vidensområde med mål Fødevarebevidsthed - Madlavning Bæredygtighed og miljø fase 2 Eleven kan vurdere miljømæssige konsekvenser af madhåndtering Eleven har viden om betydningen af madhåndtering for bæredygtighed og miljø Madlavningens mål og struktur fase 1 Eleven kan lave mad efter en opskrift Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift Læringsmål Du kan forklare, hvad madspild og øvrigt madaffald er. Du kan give eksempler på madspild og øvrigt madaffald. Du kan sortere madaffald i madspild og øvrigt madaffald korrekt, når du laver en ret mad. Tegn på læring Tegn på læring kan være: Eleverne deltager i diskussionerne og bruger fagudtrykkene madspild og øvrigt madaffald korrekt. Eleverne kan definere begreberne madspild og øvrigt madaffald for hinanden. Eleverne sorterer affaldet korrekt i madlavningsprocessen. 5

6 Lærer hvad gør læreren Ved starten af lektionen præsenterer læreren læringsmålene for eleverne. I dialogisk form bliver begreberne madspild og øvrigt madaffald gennemgået ved hjælp af teksten i elevarket. Elev hvad gør eleverne Eleverne får kendskab til læringsmålene. Eleverne deltager i dialogen med spørgsmål og svar om begreberne madspild og øvrigt madaffald. Læreren introducerer diskussionsopgaven i opgave 1.1: Madspildets TOP 10. Eleverne inddeles i grupper på 4. Læreren sørger for at samle op på gruppernes diskussioner og input, som eleverne kom med til at mindske madspild. Læreren fortæller, at eleverne skal undersøge, hvor meget madspild og andet affald der bliver, når de skal tilberede en ret mad, opgave 1.2: Madspild og øvrigt madaffald. Opskriften kan hentes under menupunktet: Nødvendige materialer. Læreren beder først eleverne om at udføre punkterne i opgaven under:lav en ret mad og sorter affald Læreren informerer om, hvor madspild og øvrigt madaffald placeres. Derefter forklarer læreren, hvad der skal ske efter: Spis, ryd op og sorter affald samt den efterfølgende opgave under: Vej affaldet og diskuter. Eleverne diskuterer i grupper ud fra spørgsmålene i elevarket. Eleverne arbejder i grupperne ud fra opgave 1.2: Madspild og øvrigt madaffald og opskriften: Brændende kærlighed med et twist. Eleverne udfylder skemaet under: Vej affaldet og diskuter og diskuterer i grupperne ud fra spørgsmålene i pkt. 8. Læreren styrer samtalen ud fra opgavens spørgsmål i pkt. 8 og 9 under: Sådan gør I. Læreren får eleverne til at fastslå definitionerne for madspild og øvrigt madaffald. Eleverne begrunder deres svar i samtalen. Læreren opfordrer eleverne til at gentage øvelsen sammen deres forældre derhjemme. Evaluering Eleverne kan sammen 2 og 2 teste, om de kan forklare, hvad madspild og øvrigt madaffald er. De skal også kunne nævne eksempler på fødevarer, der bliver til madspild. Eleverne kan selv vurdere, om de var gode til at sortere affaldet i arbejdet med tilberedning af brændende kærlighed. Har du som underviser valgt at inddrage mærket: Madsnild mindre madspild, kan eleverne sammen med dig efterfølgende vurdere, hvor mange mærker den enkelte elev skal have. MADSNILD mindre madspild 6

7 AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER Eleverne skal besøge et supermarked. Inden besøget skal du træffe aftale med butiksbestyreren og aftale, at eleverne kommer på besøg i et givent tidsrum. Oplys butiksbestyreren om målet med besøget og hvad eleverne skal lave. Hvis butiksbestyreren eller en medarbejder har tid til at tale med eleverne, kan eleverne have udarbejdet en interviewguide med spørgsmål inden. Det er vigtigt, at der er berammet god tid til besøget i supermarkedet og til efterbehandling af besøget i klassen efterfølgende. Der skal også beregnes tid til, at eleverne får stillet opgaven, at komme frem og tilbage til supermarkedet og til at få samlet elevernes resultater sammen efter besøget i supermarkedet. Målet med besøget er, at eleverne får erfaringer med mærkningerne sidste anvendelsesdato og mindst holdbar til / bedst før. Eleverne skal finde frem til, hvordan forskellige fødevarer opbevares, hvordan de er mærket, og dermed hvor længe fødevarerne kan holde sig friske. Eleverne skal have opgave 2.1 og 2.2 med sig, så opgaven er klar, og de kan notere informationerne ned. Regneopgaverne i opgave 2.3 kan eleverne arbejde med, når de er kommet tilbage fra supermarkedet som en forlængelse af undersøgelsen af tilbudsvarer i supermarkedet. Måske kan der træffes aftale med butiksbestyreren om, at klassen må få nogle varer med hjem, hvor udløbsdatoen gør, at de alligevel skal kasseres. Eleverne kan få mulighed for at tilberede et måltid af disse. Dette kan føre til en uddybelse og konkretisering af dagens opgave, såfremt der kan afsættes tid til denne aktivitet. Planlægning I forhold til Fælles Mål for madkundskab arbejder eleverne i denne aktivitet med de nedenfor beskrevne mål. Kompetenceområde Færdigheds- og vidensområde med mål Mad og sundhed - Fødevarebevidsthed Hygiejne fase 2 Eleven kan vurdere mads holdbarhed Eleven har viden om mikroorganismer Bæredygtighed og miljø fase 2 Eleven kan vurdere miljømæssige konsekvenser af madhåndtering Eleven har viden om betydningen af madhåndtering for bæredygtighed og miljø Madvaredeklarationer og fødevaremærkninger fase 1 Eleven kan aflæse madvaredeklarationer og fødevaremærkninger Eleven har viden om fagord og begreber og maddeklarationers og mærkningsordningens formål og struktur Læringsmål Du kan forklare, hvad mærkningerne sidste anvendelsesdato og mindst holdbar til / bedst før betyder. Du kan vurdere en tilbudsvares kvalitet og pris i lyset af madspild. 7

8 Tegn på læring Eleverne har udfyldt skemaet i supermarkedet og kan fortælle, hvilke holdbarhedsmærkninger fødevarerne har. Eleverne kan fortælle, hvad mærkningerne betyder i forbindelse med madspild. Eleverne kan forklare, hvornår en vare med rabat er et godt tilbud set i lyset af madspild. Lærer hvad gør læreren Læreren præsenterer målet med dagens opgave og hvordan det skal foregå. De praktiske forhold organiseres: Opdeling af elever i hold med to, hvordan eleverne kommer til supermarkedet, aftalen med butiksbestyreren, tidsramme osv. Læreren er med i butikken, men blander sig så lidt som muligt i elevernes opgaveløsning. Læreren vurderer, om der er elever, som har behov for særlig lærerstøtte i situationen. Læreren beder eleverne om kort at diskutere deres resultater fra undersøgelsen i grupper. Har I de samme resultater? Eller? Er der noget, som overrasker jer? Efterfølgende leder læreren en samtale i klassen og får konklusionerne og betydningerne vedr. de to mærkninger: Sidste anvendelsesdato og Bedst før/mindst holdbar til tydeliggjort på tavlen. Elev hvad gør eleverne Eleverne får kendskab til læringsmålene og får mulighed for at stille opklarende spørgsmål til dagens opgave. Eleverne løser opgaverne ud fra opgave 2.1: Fødevarer og mærkning og opgave 2.2: Tjek tilbud. Efterhånden som eleverne ankommer til klassen, arbejder de med opgave 2.3: Er tilbud altid et godt tilbud? Eleverne bruger deres notater fra besøget i butikken og diskuterer deres resultater i grupperne. Dermed er de forberedt til samtalen i klassen og flere får mulighed for at komme til orde. Eleverne samarbejder også om opgaverne om tilbud i grupperne. Mærkninger relateres til tilbud og opgave 2.2 og 2.3, så der også konkluderes på disse. Læreren lægger op til elevernes selvevaluering med: Hvad har du lært i dag? Forklar hvad de to mærkninger: Sidste anvendelsesdato og Bedst før/mindst holdbar til betyder. Eleverne drøfter sammen 2 og 2 deres læring. Evaluering Læreren evaluerer løbende under besøget i butikken, hvor læreren får dannet sig et indtryk af, i hvor høj grad eleverne har fået kendskab til mærkninger om holdbarhed. Gennem observation af elevernes argumenter omkring tilbud i gruppedrøftelserne ser læreren, i hvor høj grad eleverne kan forklare, hvornår en vare med rabat er et godt tilbud set i lyset af madspild. Eleverne bliver bevidste om egen læring i den afsluttende selvevaluering sammen med en kammerat. Har du som underviser valgt at inddrage mærket Madsnild mindre madspild som evalueringsværktøj, vurderer du og eleverne afsluttende, hvor mange mærker den enkelte elev skal have efter denne aktivitet. MADSNILD mindre madspild 8

9 AKTIVITET 3: KØB IND MED PLAN Eleverne skal i de undersøgende opgaver gøre erfaringer med, hvordan en madplan kan gøre det lettere at lave en indkøbsliste, købe ind og få brugt de fødevarer, der indkøbes. Planlægning I forhold til Fælles Mål for madkundskab arbejder eleverne i denne aktivitet med de nedenfor beskrevne mål. Kompetenceområde Færdigheds- og vidensområde med mål Madlavning - Fødevarebevidsthed Madlavningens mål og struktur fase 1 Eleven kan lave mad efter en opskrift Eleven har viden om grundmetoder og teknikker i madlavning Grundmetoder og madteknik fase 1 Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker Eleven har viden om grundmetoder og teknikker i madlavning Bæredygtighed og miljø fase 2 Eleven kan vurdere miljømæssige konsekvenser af madhåndtering Eleven har viden om betydningen af madhåndtering for bæredygtighed og miljø Læringsmål Du kan forklare, hvad en madplan kan gøre, når målet er at stoppe madspild. Du kan udarbejde en indkøbsliste ud fra en madplan. Du kan lave mad efter en opskrift fra madplanen. Tegn på læring Eleverne kan udarbejde en indkøbsliste ud fra en madplan. Eleverne kan arbejde selvstændigt med tilberedning af en ret efter en opskrift. Eleverne kan nævne de fødevarer, som går igen i de tre retter i madplanen. Eleverne kan forklare, hvilken betydning en madplan har for madspild. 9

10 Lærer hvad gør læreren Dagens tema og læringsmål introduceres. Læreren spørger til elevernes kendskab til madplaner. Laver du og din familie en madplan? Elev hvad gør eleverne Eleverne får kendskab til dagens tema og indgår i samtalen om deres kendskab hjemmefra omkring madplaner. Læreren sætter eleverne i gang med at læse den indledende tekst til dagens tema og arbejde med opgaven i opgave 3.1, som eleverne arbejder med i tre grupper. Hver gruppe får tildelt en dag i madplanen. Imens sætter læreren de varer frem, som er indkøbt til madplanens tre retter. Læreren samler eleverne omkring varebordet og beder en elev tage et digitalt foto af alle de fødevarer, der er indkøbt til dagens praktiske opgave billede 1. Mens eleverne tilbereder madplanens tre retter, cirkulerer underviseren rundt blandt eleverne og taler med dem om deres opgave med at lave indkøbsliste og stiller spørgsmål til, om de plejer at lave indkøbsliste og lave madplan hjemme. Fokus er på, hvad eleverne selv kan gøre for at være en aktiv del af processen hjemme. Eleverne arbejder med opgaven i elevark 3.1. og udarbejder indkøbsliste. Eleverne vil undervejs sikkert stille nogle spørgsmål: Skal vi også skrive salt på indkøbslisten? Og samtalen vil indeholde respons på, at der altid vil være en form for fast fødevarelager i et køkken. Eleverne tjekker, om fødevarerne på deres indkøbsliste er på varebordet. Eleverne udfører opgave 3.2. Læreren sørger for, at eleverne får taget billede 2 af retterne og billede 3 af de fødevarer, som ikke er blevet brugt i retterne. Læreren leder samtalen ud fra spørgsmålene i opgave 3.2 under opsamlingen. Billedserien danner udgangspunkt for samtalen om spørgsmålet vedr. en madplans funktion i relation til madspild. Eleverne er aktive i præsentation af retterne og den efterfølgende opsamlende samtale. Det er vigtigt, at eleverne reflekterer over værdien af en madplan ud fra billedserien. Evaluering Læreren lægger op til elevernes selvevaluering i den opsamlende del af processen, hvor billedserien er i fokus. Eleven kan forholdsvis hurtigt selv fastslå, om eleven nu kan udarbejde en indkøbsliste ud fra en madplan. Har du som underviser valgt at inddrage mærket Madsnild mindre madspild som evalueringsværktøj, vurderer du og eleverne afsluttende, hvor mange mærker den enkelte elev skal have efter denne aktivitet. MADSNILD mindre madspild 10

11 AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Under aktivitet 4 skal eleverne tilegne sig viden om, hvordan de opbevarer fødevarerne såvel emballage som opbevaringsform. Eleverne skal også lære at bruge deres sanser, når de skal vurdere, om de kan anvende en fødevare, som måske ikke ser så frisk ud længere. Planlægning I forhold til Fælles Mål for madkundskab arbejder eleverne i denne aktivitet med de nedenfor beskrevne mål. Kompetenceområde Færdigheds- og vidensområde med mål Mad og sundhed - Fødevarebevidsthed Hygiejne fase 2 Eleven kan vurdere mads holdbarhed Eleven har viden om mikroorganismer Kvalitetsforståelse og madforbrug fase 1 Eleven kan vurdere fødevarekvalitet Eleven har viden om kvalitetskriterier for fødevarer Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Tegn på læring At eleverne i praksis kan vælge den korrekte emballage til fødevarers opbevaring. At eleverne sætter fødevarer korrekt på plads, når de har madkundskab. At eleverne bruger deres sanser, når de skal vurdere, om en fødevare er frisk. Lærer hvad gør læreren Læreren har taget forskellige fødevarer frem fra madkundskabslokalets køkkenskabe, køleskab og fryser (fx mel, gryn, ris, konserveres, olie, ketchup, kødpålæg, mælk, rugbrød, æbler, løg, kartofler, ost, frosne bønner) og er i dialog med eleverne om, hvor de forskellige fødevarer skal placeres i køkkenet og gør det i praksis. Dernæst beder læreren eleverne læse den indledende tekst i aktivitet 4, afsnit: Fødevarer skal opbevares korrekt. Elev hvad gør eleverne Eleverne er aktive i dialogen, henholdsvis med svar og med at sætte fødevarerne korrekt på plads. Eleverne læser teksten. 11

12 Lærer hvad gør læreren Læreren igangsætter de to undersøgende opgaver: 4.1 Fødevarer og opbevaring og 4.2: Emballage og opbevaring Læreren har taget nogle forskellige fødevarer frem, hvoraf nogle er ved at være for gamle, fx en runken citron, et æble med en brun plet, en blød banan, frisk pålæg, yoghurt osv. Læreren igangsætter små sanseøvelser ved at uddele de forskellige fødevarer til eleverne 2 og 2. Læreren beder eleverne se godt på fødevaren, dufte til den og evt. smage på den og vurdere om fødevaren er frisk. Lærer tager udgangspunkt i aktivitetens tekst: Sans din mad og kommer i dialog med eleverne med eksempler på, hvordan man kan se, at fødevaren ikke er frisk. Læreren igangsætter forsøget 4.3: Undersøg mælks friskhed samt opgave 4.4: Undersøg rugbrøds holdbarhed i forskellig emballage. Print skemaet i A3 format. Læreren opmuntrer eleverne til flere forsøg med opbevaring og vurdering af fødevarers friskhed, fx banan, kartoffel, juice eller bolle. Elev hvad gør eleverne Eleverne arbejder med de to opgaver. Eleverne ser, dufter og smager på deres fødevarer og sætter ord på deres oplevelse om fødevarens friskhed. Eleverne er i dialog om deres undersøgelser og stiller opklarende spørgsmål til hinanden og læreren. Eleverne henvises til teksten i afsnittet: Sans din mad. Eleverne udfører forsøgene efter beskrivelsen i opgave 4.3 og 4.4. Eleverne finder selv på flere forsøg med andre fødevarer, hvor fokus er på opbevaring og den tid, fødevaren kan holde sig frisk. Det er op til underviseren at finde en praktisk mulighed for at få konkluderet omkring forsøget med mælks holdbarhed og rugbrøds opbevaring i forskellig emballage. Det kan aftales, at mælken og rugbrødet står en uge til næste lektion i madkundskab, hvor der så samles op på resultatet af undersøgelsen. Eleverne laver aftaler om, hvem og hvordan der følges op på forsøgene de næste dage. Evaluering Eleverne kan teste hinanden i forhold til de opstillede læringsmål. Har du som underviser valgt at inddrage mærket Madsnild mindre madspild som evalueringsværktøj, vurderer du og eleverne afsluttende, hvor mange mærker den enkelte elev skal have efter denne aktivitet. MADSNILD mindre madspild 12

13 AKTIVITET 5: BRUG DET HELE Eleverne skal i denne aktivitet arbejde med Madspildets TOP 3 (middagsrester, friske grøntsager og brød) og finde ud af, hvordan disse mad- og fødevarer kan anvendes, så madspildet bliver mindre. Til aktivitet 5 er der forslag til flere undersøgende opgaver, end der kan nås i én madkundskabslektion. De undersøgende opgaver, som ikke indgår i den beskrevne aktivitet, lægger op til, at eleverne eksperimenterer med at bruge fødevarer fra lageret i køle- og køkkenskabene, som de selv skal sammensætte til retter. Eleverne kan i disse opgaver bruge den viden og de erfaringer, som de allerede har tilegnet sig gennem arbejdet med materialet og dermed understøtte arbejdet med læringsmålene. Det anbefales, at der arbejdes med alle opgaverne i aktivitet 5 over flere lektioner. Rådene fra elevmaterialet: Stop spild af middagsrester Stop spild af friske grøntsager Stop spild af brød kan evt. forstørres op og hænges op i madkundskabslokalet. Planlægning I forhold til Fælles Mål for madkundskab arbejder eleverne i denne aktivitet med de nedenfor beskrevne mål. Kompetenceområde Færdigheds- og vidensområde med mål Fødevarebevidsthed - Madlavning Råvarekendskab fase 1 Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse Madlavningens mål og struktur fase 1 og 2 Eleven kan lave mad efter en opskrift Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift Eleven kan udvikle en opskrift Eleven har viden om mål og struktur i opskrifter Læringsmål Du kan fortælle og forklare, hvordan du undgår at smide middagsrester, grøntsager og brød ud. Du kan tilberede og anvende middagsretter, grøntsager og brød på forskellige måder. Tegn på læring Eleverne kan redegøre for rådene om mindre madspild, når det gælder middagsrester, friske grøntsager og brød. Eleverne kan eksperimentere med anvendelse af fødevarer i en ret mad. 13

14 Lærer hvad gør læreren Læreren præsenterer læringsmålene for eleverne ud fra Madspildets TOP 3. Eleverne bliver inddelt i 3 grupper, der arbejder med hvert sit budskab: Stop spild af middagsrester, gruppe 1 Stop spild af friske grøntsager, gruppe 2 Stop spild af brød, gruppe 3 Elev hvad gør eleverne Eleverne får kendskab til læringsmålene og stiller spørgsmål til læreren, så de forstår, hvad dagens opgave går ud på. Opgaven lyder til hver gruppe: 1. Læs den informative tekst og arbejd med den undersøgende opgave, der passer til det område/ budskab, gruppen skal arbejde med. Gruppe 1 arbejder med opgave 5.1. Gruppe 2 med opgave 5.2. Gruppe 3 arbejder med opgave Præsenter retten/retterne for klassen. 3. Fortæl klassen, hvad gruppen har lært om gruppens budskab. 4. Vis og forklar rådene til området. Husk at angive en tidsplan for forløbet. Opgave 5.4, 5.5 og 5.6 er opgaver, som hele klassen bør samarbejde om. I fasen hvor eleverne arbejder selvstændigt, er læreren den, som støtter og vejleder undervejs. Retterne samles på en buffet. Middagsret af rester Grøntsagssuppe Små ristede brød med topping Brødcrutoner med hvidløg, som kan bruges til grøntsagssuppen Eleverne arbejder ud fra den opgaveplan, læreren har anvist. De samarbejder om at løse opgaven og fordeler selv arbejdsopgaverne imellem sig. De laver også aftale om, hvordan deres præsentation skal udformes, og hvem der gør hvad. Grupperne præsenterer deres viden, rådene samt den fremstillede ret inden for deres område. Læreren leder præsentationen af gruppernes arbejde. Hver gruppe skal formidle deres viden om deres område til de andre. Læreren sørger for, at samtalen får fokus på rådene for mindre madspild på de tre områder. Alle elever smager på alle retter. Evaluering Eleverne giver hinanden tilbagemelding på gruppernes præsentation i forhold til de punkter, som læreren har stillet op i arbejdsplanen. Har du som underviser valgt at inddrage mærket Madsnild mindre madspild som evalueringsværktøj, uddeler du og eleverne afsluttende, hvor mange mærker eleverne i de forskellige grupper skal have. MADSNILD mindre madspild 14

15 AKTIVITET 6: GEM FØDEVARER I LÆNGERE TID Eleverne skal i arbejdet med denne aktivitet opnå indsigt i, at fødevarer kan gemmes i længere tid, hvis de konserveres. Frysning, syltning og tørring er eksempler på konserveringsformer, som eleverne skal have kendskab til og arbejde med i denne aktivitet. Historisk har mennesker brugt forskellige konserveringsmetoder for at kunne gemme fødevarer, så de havde forråd - og ikke madspild. Frugter, grøntsager og kød blev konserveret, syltet, saltet, tørret og gemt. I dag er der ikke så mange familier, der selv sylter eller tørrer fødevarer, hvorimod frysning er en meget anvendt konserveringsform. Planlægning I forhold til Fælles Mål for madkundskab arbejder eleverne i denne aktivitet med de nedenfor beskrevne mål. Kompetenceområde Færdigheds- og vidensområde med mål FMad og sundhed - Madlavning Hygiejne fase 1 Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavning Eleven har viden om hygiejne-, opbevarings-, og konserveringsprincipper Grundmetoder og madteknik fase 1 Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker Eleven har viden om grundmetoder og teknikker i madlavning Læringsmål Du undersøger, hvordan forskellige fødevarer kan gemmes i længere tid. Du får erfaringer med forskellige konserveringsformer og gemmemetoder for madvarer. Tegn på læring Eleven kan forklare hvad konservering er. Eleven kan forklare, hvad frysning, syltning og tørring betyder for fødevarers holdbarhed, smag og konsistens. Eleven kan give eksempler på konserverede fødevarer. 15

16 Lærer hvad gør læreren Læreren viser eleverne forskellige konserverede fødevarer og forklarer, hvad konservering betyder. Læreren kan fortælle om, hvad konservering har betydet i historisk perspektiv og nå frem til, at frysning i dag er den mest anvendte konserveringsform i de danske hjem. Elev hvad gør eleverne Eleverne kan bidrage til lærerens forklaring af konserveringsbegrebet med eksempler på konserverede fødevarer. Måske har eleverne også erfaringer med konservering hjemmefra, som kan indgå i samtalen. Læreren gennemgår den informerende tekst med eleverne, så de får indsigt i konserveringsformerne frysning, syltning og tørring og hvordan disse konserveringsformer hindrer mikroorganismers liv i fødevarer. Efter en kort opsamling af resultaterne i opgave 6.1, deles eleverne i 3 grupper. Opgave 6.2, 6.3 og 6.4 fordeles mellem grupperne. Smageøvelserne i opgaverne kan indgå i gruppernes præsentation af deres arbejde under opsamlingen. Alle eleverne arbejder med opgave 6.1. Eleverne arbejder i 3 grupper med hver deres opgave. Læreren leder præsentationerne, stiller spørgsmål og konkluderer på gruppernes arbejde. Grupperne præsenterer deres opgaveløsning. De skal forklare, hvilken fødevare og konserveringsform de har arbejdet med. De skal efterfølgende lægge op til smagning af den friske fødevare og den konserverede fødevare, de har fremstillet. Evaluering Eleverne giver hinanden tilbagemelding på gruppernes præsentationer. Har du som underviser valgt at inddrage mærket Madsnild mindre madspild som evalueringsværktøj, uddeler du og eleverne afsluttende, hvor mange mærker eleverne i de forskellige grupper skal have. MADSNILD mindre madspild 16

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Smagens Dag 2015 Smag til

Smagens Dag 2015 Smag til Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop

Læs mere

Smagens Dag 2014 Gem Smagen

Smagens Dag 2014 Gem Smagen Smagens Dag 2014 Gem Smagen Lærervejledning Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 1 Smagens Dag 2014 Smagens Dag i madkundskab har fokus på elevernes arbejde med smag og tilsmagning samt råvarekendskab,

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Lærervejledning. Udarbejdet af:

Lærervejledning. Udarbejdet af: Lærervejledning Udarbejdet af: Anne Kræmmer Henriksen (A130083) Julie Fisker (A130246) Maria Mygind Larsen (A130135) Nina Bang Mølbjerg Jørgensen (A130112) Indholdsfortegnelse Introduktion til læremidlet

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE

MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE MAD OG MADSPILD Madsnild mindre madspild Hvert år smider du omkring 50 kg mad i skraldespanden. - Det gør jeg da ikke, vil du måske sige. Men statistik fra 2011-12 over madspild

Læs mere

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook

Læs mere

Smag smagen Lærervejledning

Smag smagen Lærervejledning 2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8

Læs mere

Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning Madallergi

Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning Madallergi Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning Madallergi Lærervejledning I denne lærervejledning beskrives materialet Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning.

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

Beton, et stærkt materiale

Beton, et stærkt materiale Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Økologi og bæredygtighed i restauranten Nr. 48290 Udviklet af: Frida Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh januar 2016 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet

Læs mere

INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab

INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018 Madkamp - DM i madkundskab KONSERVER DIN KØKKENHAVE Konservering af frugter, bær og grønt, der kan dyrkes på dansk friland/drivhus i

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE ÆG OG SUNDHED LÆRERVEJLEDNING LÆRERVEJLEDNING

VIDEN VÆKST BALANCE ÆG OG SUNDHED LÆRERVEJLEDNING LÆRERVEJLEDNING VIDEN VÆKST BALANCE ÆG OG SUNDHED Indhold Formål med læremidlet 3 Fagrelatering 3 Læremidlet i madkundskab 3 Læremidlet og de forenklede Fælles Mål i madkundskab 4 Læremidlet opbygning 5 Elevmateriale

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT WOW...

GRØNTSAGER OG FRUGT WOW... GRØNTSAGER OG FRUGT WOW... GRØNTSAGER OG FRUGT WOW LÆRERVEJLEDNING Grøntsager og Frugt - wow www.madkundskabsforum.dk Hanne Birkum, pædagogisk konsulent Foto: Sæson, Hanne Birkum og Line Falck Design og

Læs mere

Opbevaring og holdbarhed

Opbevaring og holdbarhed Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

madspild kræver en fælles indsats

madspild kræver en fælles indsats madspild kræver en fælles indsats Eksemplet med singlebananen står ikke alene. Madspild er et stort problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Som del af dagligvarehandlen i Danmark har vi i Coop et særligt

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål Morgenmad/ 2 Eleven kan omsætte viden Mysli om sund mad og madlavning sund mad og madlavning Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegner

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1) Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette

Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Vores tema omhandler økologisk samt konventionel produktion

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist 1 Varighed: 8-10 lektioner Kompetenceområde: Mad og sundhed - Hygiejne Færdigheds- og vidensmål: Niveau 1 Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavningen/ Eleven har viden om hygiejne-,

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

Madkamps relation til madkundskabsfaget

Madkamps relation til madkundskabsfaget Madkamps relation til madkundskabsfaget & dette års læremiddel v./camilla Damsgaard Disposition Præsentation af Madkamps didaktik Læremidler i Madkamp Præsentation af årets materialer Målafdækning af årets

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger

Læs mere

Børnenes Egen U-landskalender: Lav en digital lågekalender

Børnenes Egen U-landskalender: Lav en digital lågekalender Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk, 1.-4. klasse Omfang: 2-8 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet er at producere egne digitale u-landskalendere, som eleverne

Læs mere

AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER

AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER Læringsmål Du kan forklare, hvad mærkningerne sidste anvendelsesdato og mindst holdbar til / bedst før betyder. Du kan vurdere en tilbudsvares kvalitet og pris i lyset

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Introduktion På baggrund af projekt ny service, er der udviklet nogle værktøjer til inddragelse

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET INDHOLD S. 3 BESKRIVELSE AF AKTIVITEN S. 4 UNDERVISNINGSMATERIALE S. 5 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN S. 6 SÅDAN

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

Mad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012

Mad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012 Mad til i morgen Madspild. Hvad gør vi ved det? Hvorfor interessen for madspild? Europa 2006-2020 fra 86 mio. til 126 mio. tons 1/3 del af EU s klimaudledning kommer fra fødevare-produktion Globale efterspørgsel

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt

Læs mere

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen Der tages udgangspunkt i de nye forenklede Fælles Mål for børnehaveklassen til 0. klasse, som trådte i kraft i august 0. Undervisningsmaterialet berører, som nævnt i lærervejledningen, fagene: Natur og

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg Kostpolitik for Dalens Børnehuse Ellekonedalen 4-8 8800 Viborg Redigeret nobember 2017 1 Kostpolitik for Dalens Børnehuse I Dalens Børnehuse har vi en madordning som er obligatorisk for alle børn. Vi har

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin. Madspilds-event Lørdag, den 9. juni 2012 Severin kursuscenter På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Forenklede Fælles Mål tysk

Forenklede Fælles Mål tysk Forenklede Fælles Mål tysk CFU, UCC Onsdag den 6. maj 2015 kl. 13.00-16.00 Mål Deltagerne har: Kendskab til forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i forenklede

Læs mere

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere