Økonomien i biogasfællesanlæg Hjort-Gregersen, Kurt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomien i biogasfællesanlæg Hjort-Gregersen, Kurt"

Transkript

1 university of copenhagen Økonomien i biogasfællesanlæg Hjort-Gregersen, Kurt Publication date: 2003 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hjort-Gregersen, K. (2003). Økonomien i biogasfællesanlæg: Udvikling og status medio Fødevareøkonomisk Institut. (FOI Rapport; Nr. 150). Download date: 05. sep

2 Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 150 Økonomien i biogasfællesanlæg Udvikling og status medio 2002 Kurt Hjort-Gregersen København 2003

3 2 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

4 Indholdsfortegnelse: Forord... 5 Sammendrag Indledning Biogasfællesanlæggets formål og funktion Grundforudsætninger for etablering af et biogasfællesanlæg Karakteristika for perioden Hovedresultater Vurdering af status Analyser Vigtige erfaringer Hvad karakteriserer det gode projekt Fremtidens udfordringer for de eksisterende anlæg Landbrugsmæssige aspekter Vurdering af resultatet af 25 års statslig udviklingsindsats på biogasområdet Summary Litteraturliste Bilag. Økonomien i de enkelte anlæg Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 3

5 4 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

6 Forord Biogas blev som en række andre indenlandske og vedvarende energikilder genstand for stor interesse efter energikrisen i begyndelsen af 1970`erne. Biogas produceret på husdyrgødning syntes at være en oplagt mulighed, og en række ildsjæle gav sig i kast med at udvikle og afprøve de første anlæg. Den statslige forsknings og udviklingsindsats på området blev fra 1978 varetaget af Samarbejdsgruppen for Teknologisk udvikling af Biogasanlæg (STUB). I 1986 udgav Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Landbrugsministeriet i fællesskab rapporten Biogasfællesanlæg og NPO-handlingsplanen, der undersøgte mulighederne for etablering af biogasfællesanlæg med henblik på at bidrage til reduktion af forurening fra landbruget, og samtidig tilbejebringe en indenlandsk energiressource. Herefter blev Koodineringsudvalget for biogasfællesanlæg nedsat med det formål, at forestå det videre udviklings og demonstrationsarbejde. I 1988 blev så Demonstrationsprogrammet for Biogasfællesanlæg iværksat, efter at udvalget havde fremlagt sin handlingsplan for området. Programmet blev finansieret af de daværende Energi-, Miljø- og Landbrugsministerier. Efter Demonstrationsprogrammets afslutning blev arbejdet fortsat gennem udviklingsprogrammer for området, der er blevet finansieret af Energistyrelsen og Fødevareministeriet og forestået af Energistyrelsens Biogasgruppe. Fælles for programmerne har været, at formålet har været at udvikle og demonstrere biogasteknologi, belyse tekniske, erhvervs- og samfundsøkonomiske perpektiver, samt at indsamle og formidle de indhøstede erfaringer til gavn for branchens aktører samt private og offentlige beslutningstagere. Resultaterne af denne indsats, og som vurderes i rapporten, er bemærkelsesværdige. Der skal lyde en stor tak til anlægsejere og driftsledere for et fint samarbejde med indsamling af regnskabs- og produktionsdata, der udgør grundlaget for analyserne i rapporten. Rapporten er udarbejdet af forsker Kurt Hjort-Gregersen i samarbejde med forskningschef Johannes Christensen. Fuldmægtig Søren Tafdrup, Energistyrelsen og chefkonsulent Bruno Sander Nielsen har medvirket ved redigering af rapporten. Fødevareøkonomisk Institut, maj Ole P. Kristensen Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 5

7 6 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

8 Sammendrag Det var oliekrisen i begyndelsen af 1970 erne, der vakte interessen for biogas i Danmark. Efter at de første pionerer havde forsøgt sig med teknologien i en årrække, blev der iværksat en statslig forsknings og udviklingsindsats på området i 1978 under Samarbejdsgruppen til Teknologisk Udvikling af Biogasanlæg, (STUB). Ca. 10 år senere blev Demonstationsprogrammet for biogasfællesanlæg iværksat. Programmet rummede midler til investeringsstøtte til demonstrationsanlæg, men også til følgeprogrammer på specifikke områder samt særlige udviklings- og forskningsaktiviteter. Dette program blev efterfulgt af en række udviklingsprogrammer indtil udgangen af 2002, hvorefter disse aktiviteter ophørte. Formålet med programmerne var at udvikle og demonstrere en drifts- og samfundsøkonomisk rentabel biogasteknologi, når energimæssige, landbrugsmæssige og miljømæssige forhold blev taget i betragtning. Programmerne er blevet finansieret i fællesskab af Fødevareministeriet og Energistyrelsen og forestået af Energistyrelsens Biogasgruppe. Biogasfællesanlæg er anlæg, der behandler husdyrgødning fra flere landbrugsbedrifter og organisk industriaffald, udvinder biogas heraf, og afsætter biogas eller el og varme til kollektive forsyningsnet. Den afgassede biomasse returneres til lagertanke ved de enkelte landbrug eller decentralt, tæt på de marker, hvor den skal anvendes som plantenæringsstof. Der blev i alt etableret 21 biogasfællesanlæg, hvoraf de 20 i dag er i drift. Flertallet af anlæggene blev etableret i perioden Det var i den periode, hvor landmændene skulle udbygge kapaciteten til opbevaring af husdyrgødning. Fællesanlæggene kunne på hensigtsmæssig måde stille denne kapacitet til rådighed for brugerne, og dette var et ganske stærkt incitament for landmændene, der stod bag de fleste anlæg i denne periode. Efter 1995, hvor kapaciteten efter loven skulle være fuldt udbygget faldt interessen for etablering af anlæg betydeligt. Senere blev der etableret en række barmarksværker, hvor varmeforbrugerne udgjorde et bærende element. Siden 1998 er der ikke etableret nye anlæg, bl.a. pga. usikkerhed mht. fremtidige afregningspriser for elektricitet. Der er gennem årene opbygget en betydelig viden om etablering og drift af biogasfællesanlæg hos branchens firmaer, driftsledere, bestyrelser og forskere. Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 7

9 Nærværende rapport indeholder en beskrivelse af udviklingen og status for de økonomiske resultater i de eksisterende danske biogasfællesanlæg. Desuden er der gennemført analyser af en række nøgleparametre for rentabel biogasproduktion. Tallene viser, at anlæggene generelt har været i stand til gradvist at forbedre de økonomiske resultater. Især blev regnskabsåret 2001 eller 2000/01 et rigtigt godt år for mange af anlæggene. I denne periode var der rigelige mængder organisk industriaffald til rådighed, og der var relativt høje priser på olie og naturgas. Endelig havde en række anlæg netop gennemgået en renovering, hvorved de stod godt rustede til den fremtidige drift. De gradvist forbedrede økonomiske resultater er opnået gennem en målrettet indsats fra anlæggenes ledelse. Udviklingen har sideløbende været støttet af udviklings og opfølgningsprogrammer, som har bidraget med erfaringer og viden om driftsmæssige forhold. Resultaterne viser, at langt de fleste anlæg har nået et niveau for indtjeningen, hvor anlægsgælden kan afvikles planmæssigt og den fortsatte drift kan sikres. Det er derfor vurderet, at økonomien i de fleste eksisterende biogasfællesanlæg er acceptabel. Det er dokumenteret, at teknologien er økonomisk rentabel under de hidtidige danske rammebetingelser, dvs. elproduktionstilskud på 27 øre pr kwh og afgiftsfritagelse for biogas og varme produceret på biogas. Det vurderes, at det ikke længere er nødvendigt med anlægstilskud. Det er imidlertid en forudsætning, at der kan tilføres tilstrækkelige mængder organisk industriaffald, således at der opnås et gennemsnitligt gasudbytte på ca. 30 m 3 biogas pr. m 3 biomasse behandlet. Erfaringsmæssigt har det betydet, at der skal tilsættes pct. organisk industriaffald. Hvis der er koncentrerede affaldstyper til rådighed kan andelen være mindre. Biogasfællesanlæg bør placeres i nærheden af et forsyningsnet til fjernvarme, således at anlæggets varmeproduktion kan afsættes hele året. Den varmepris der forhandles er i sagens natur en vigtig økonomisk parameter. Forud for etablering af et biogasfællesanlæg er det afgørende, at projektet er grundigt gennemarbejdet for at mindske usikkerheden på de enkelte parametre, specielt mht. produktionen af biogas og afsætning af varme, men også hele det tekniske set up. Det anbefales at lade en uvildig rådgiver bistå bygherren i denne fase. 8 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

10 Det anbefales at vælge en driftsstrategi, der medfører størst mulig stabilitet i driften. Den økonomiske robusthed øges ved høj driftsstabilitet og lille afhængighed af organisk affald. De landbrugsmæssige aspekter har været de bærende elementer ved etableringen af mange af anlæggene, og over halvdelen af anlæggene er helt eller delvist ejet af landmænd. Det var som nævnt primært de fælles lagerfaciliteter, der oprindeligt havde landmændenes interesse, men også det forhold at lagertankene mange steder blev placeret decentralt medførte, at landmændene kunne opnå visse omkostningsbesparelser ved transport og udkørsel af gylle. Hertil kommer, at biogasfællesanlæggene, via transportsystemet, bidrager til omfordeling af overskydende gylle. Der er i de seneste år opstået fornyet interesse for etablering af nye anlæg. Det ses i sammenhæng med, at anlæggene muligvis kan stå for en helt eller delvis separering af de indtransporterede gyllemængder. Dette aspekt er særligt aktualiseret efter at nye regler har åbnet mulighed for lempelser i arealkravet, hvis der foretages separering af gyllen. Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 9

11 10 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

12 1. Indledning Udviklingsprogrammet på biogasområdet byggede videre på det arbejde og de resultater, der tog sin begyndelse med Demonstrationsporgrammet for Biogasfælllesanlæg, som blev iværksat i I de forløbne år siden da, er der fra statens side ydet støtte til etablering af en række biogasfællesanlæg, således, at der i dag er 20 biogasfællesanlæg i drift i Danmark. Udbygningen med biogasfællesanlæg blev understøttet af forsknings og udviklingsaktiviteter, ligesom der i alle årene er gennemført følgeprogrammer, der har haft til formål at indsamle og nyttiggøre de indhøstede erfaringer. Produktions- og økonomiresultater er således blevet indsamlet, bearbejdet og publiceret til brug for en meget bred målgruppe af beslutningstagere i ind og udland, spændende fra landmænd, anlægsejere, driftspersonale, anlægsleverandører, rådgivningsfirmaer, sagsbehandlere i lokale, regionale og statslige myndigheder og politiske beslutningstagere på alle niveauer. Den betydelige dokumentation af resultater og erfaringer, der derigennem er opnået har vundet betydelig respekt og interesse fra udlandet. Det har medført en stadig strøm af besøgende gæster fra udlandet på anlæg, ved branchens firmaer og institutioner. Der er som nævnt i dag 20 biogasfællesanlæg i drift, som er etableret over en periode fra 1984 til De danske anlæg repræsenterer en teknologisk udvikling, hvor de indhøstede erfaringer gradvist er blevet indbygget i nye anlæg, og konstruktioner, der viste sig at være uhensigtsmæssige, er hen ad vejen blev udskiftet på de ældre anlæg ved ombygninger og renoveringer. Det er også en væsentlig forklaring på, at de økonomiske resultater gradvist er blevet forbedret i årenes løb. Udviklingen i det tekniske design af anlæggene er imidlertid langt fra entydig, idet de forskellige aktører markedsfører koncepter, der varierer på en række punkter. Der er ikke gennem opfølgningsprogrammet skabt grundlag for at konkludere, at et bestemt koncept bør foretrækkes frem for andre. Valg af koncept vil i den konkrete situation afhænge af en lang række faktorer, herunder prisen og hvilket biomassegrundlag der er til rådighed. Det er veldokumenteret, at biogasfællesanlæg kan bidrage til løsning af en lang række miljøproblemer indenfor energiproduktion og landbrug. Det var baggrunden for, at udbygningen med biogasanlæg indtog en central placering i den daværende regerings energihandlingsplan fra 1996, Energi 21. Heri skulle biogasproduktionen øges fra ca. Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 11

13 2 PJ i 1995 til 6 PJ i 2005, og til 20 PJ i 2030, hvoraf de ca. 15. PJ skulle hidrøre fra husdyrgødningsbaserede anlæg 1. De miljømæssige gevinster, der er afledt af biogasfællesanlæggenes drift er analyseret i rapport nr. 136 fra Fødevareøkonomisk Institut, der blev udgivet i Det dokumenteres heri, at der er en god samfundsøkonomisk rentabilitet i anlæggene, og at teknologien er særdeles konkurrencedygtig, når det drejer sig om fortrængning af drivhusgasser. Siden 1998 er der imidlertid ikke etableret nye biogasfællesanlæg i Danmark. Årsagerne hertil er flere. For det første har landmændene ikke fundet tilstrækkelige incitamenter til fællesanlægsinititativer efter at lagerkapaciteten til husdyrgødning efter loven skulle være fuldt udbygget ved udgangen af For det andet blev der med vedtagelsen af elreformen i 1999 skabt usikkerhed om den fremtidige afregningspris for biogasproduceret elektricitet. Endelig har meget gunstige tilskudsmuligheder kombineret med en systematisk import og forsyning med letomsætteligt affald sat betydelig skub i udbygningen med gårdbiogasanlæg. Den seneste udvikling viser, at der er fornyet interesse for biogasfællesanlæg, idet der en række steder i landet arbejdes med konkrete projekter og selskabsdannelser. Baggrunden for den fornyede interesse er bl.a., at der kan opnås lempelser på harmoniregler og arealkrav, såfremt gyllen kan separeres, og overskydende næringsstoffer fjernes fra området. I den sammenhæng kan biogasfællesanlæg spille en rolle, idet de kan tilbyde den nødvendige tekniske og organisatoriske infrastruktur for en sådan separationsteknologi. Det kan meget vel være de eksisterende biogasfællesanlæg, der kommer til at vise vejen, idet der er flere, der har planer om etablering af en eller anden form for separationsteknologi. Der er i alt etableret 21 anlæg i perioden 1984 til 98. Heraf er de 20 i drift. De oprindelige anlægsinvesteringer, anlægstilskud og finansiering er vist i nedenstående tabel 1.1. I tabellen er også vist behandlet biomassemængde og gasproduktion i 2001 eller 2001/02. 1 PJ (petajoule) er en energienhed. 1 PJ = J (joule) svarende til ca ton olie. 12 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

14 Tabel 1.1. Oprindelig anlægssum og finansiering, investeringsårets priser Enhed V. Hjermitslav Vegger Davinde Sinding-Ørre Fangel Revinge Ribe Lintrup Lemvig Hodsager Hashøj Thorsø Århus Filskov Studsgård Blåbjerg Snertinge Blåhøj Vaarst/Fjellerad Nysted Idriftsat År Biomasse 1 m 3 /dg Gasprod. 1 m 3 /dg Antal leverandører Investeringer Kr. Biogasanl Transp.matr Lagertanke Separationsanlæg Diverse I alt Finansiering Kr. Tilskud Tilskudspct. pct Indekslån Realkreditlån Banklån m.v Egenkapital I alt Biomassetilførsel og gasproduktion i Energianlæg inkl. for og efterlagertanke på anlægget, samt evt. transmissionsledning og kraft-varmeanlæg. 3 Decentrale lagertanke, dog ikke Sinding og delvist Studsgård, hvor nogle eller alle tankene er placeret ved biogasanlægget. 4 Vindmøller. 5 Halmvarmeværk eller flisfyret varmeværk og fjernvarmesystem. 6 Pumpeledning til gylle. Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 13

15

16 2. Biogasfællesanlæggets formål og funktion Et biogasfællesanlæg var oprindelig tænkt som et rent energiproducerende anlæg, med det formål at forsyne et lokalsamfund med elektricitet og varme. Det var først senere, at de miljø og landbrugsmæssige aspekter blev aktuelle, og landbrugets interesse for ideen blev vakt. Det var efter at vandmiljøhandlingsplanen i 1987 havde indført krav om en vis lagerkapacitet for husdyrgødning. Landbruget så biogasfællesanlæggene som en mulighed for at få stillet denne kapacitet til rådighed som en fleksibel og økonomisk attraktiv løsning. Samtidig medførte strukturudviklingen i landbruget øget behov for omfordeling af husdyrgødning. Også i dette forhold var deltagelsen i et biogasfællesanlæg en fordel. Figur 2.1 viser en skitse af et biogasfællesanlægskoncept. Figur 2.1. Skitse af biogasfællesanlægskoncept Foderstoffer til husdyr Gylle fra husdyrproduktion Transport af gylle Udkørsel af afgasset gylle Biogasanlæg Organisk affald -Industri -Husholdninger Lagertanke til gylle Transport af afgasset gylle El Varme Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 15

17 Kvæg og svinegylle transporteres i lastvognsslamsugere til biogasanlægget. Her tilsættes almindeligvis pct. organisk affald fra en række forskellige industrier. Den nu blandede biomasse behandles her under anaerobe (iltfrie) forhold i dage i en kontinuert proces ved hjælp af en robust mikroflora. I denne proces frigives biogassen, der konverteres til el og varme, enten på anlægget, eller på et kraftvarmeværk i nærheden. Den afgassede gylle transporteres til decentralt placerede lagertanke, hvor den afventer, at skulle anvendes som gødning på markerne. I vækstsæsonen produceres afgrøder, som atter indgår i husdyrproduktionen 16 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

18 3. Grundforudsætninger for etablering af et biogasfællesanlæg Der er en række forudsætninger, der skal være opfyldt før der kan etableres et økonomisk velfungerende biogasfællesanlæg. I nærværende afsnit omtales de helt afgørende grundforudsætninger. De resterende forudsætninger diskuteres under afsnit 9, der belyser, hvad der karakteriserer et godt projekt. Den mængdemæssigt største biomasseressource for biogasfællesanlæg efter det danske koncept er gylle. Derfor etableres anlæggene i husdyrtætte områder, hvor der er en stor mængde gylle til rådighed, og hvor landmændene netop på grund af harmonireglerne, kan være særligt interesserede i at slutte op om fællesanlægget. Men anlæg placeret i knapt så husdyrtætte områder, vil have lettere ved at afsætte overskydende biomasse til planteavlere uden husdyr. For at opnå en tilstrækkelig høj energiproduktion er det imidlertid også nødvendigt at have rådighed over en vis mængde organisk industriaffald som supplement til gyllen. Der er typisk tale om affaldstyper fra fødevare- og medicinalindustrien, herunder mave-tarmindhold fra slagterier og flotationsslam. Især affald, der indeholder fedt er attraktivt i produktionsmæssig henseende. Der henvises i øvrigt til tabel 7.7, der viser type og oprindelse for de anvendte affaldstyper. Mindre koncentrerede affaldstyper giver knapt så meget gas, men til gengæld kan der ofte opnås en vis modtagebetaling for affaldet. Konkurrencen om affaldet er gradvist blevet skærpet i takt med udbygningen med anlæg, hvilket alt andet lige gør det vanskeligere for nye anlæg at opnå optimale betingelser. Endelig er det nødvendigt, at anlægget placeres i nærheden af et fjernvarmenet, hvor den producerede varme kan afsættes. I nogle tilfælde sælges biogassen til et kraftvarmeanlæg, i andre tilfælde sælges varmen, og ved de seneste anlæg er etableret et helt nyt fjernvarmenet i tilknytning til biogasanlægget, de såkaldte barmarksprojekter. Det er en fordel, hvis der ikke er en øvre grænse for afsætningen af varme. En række anlæg oplever ikke at opnå fuldt udbytte af energiproduktionen i sommerperioden, fordi en del af varmeproduktionen ikke kan udnyttes. Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 17

19 18 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

20 4. Karakteristika for perioden Denne periode var, i lighed med tidligere perioder, præget af fremgang i de økonomiske resultater. Det gælder især regnskabsåret 2000 eller 2000/2001 for de anlæg, der har sommerregnskab. Medvirkende hertil har været forsyningen med organisk affald, der i en periode var mindre problematisk end tidligere. Flere anlæg begyndte at indkøbe letomsætteligt affald, med gode produktionsresultater til følge. På det seneste har det dog forlydt, at det atter er blevet vanskeligere at skaffe affald, og at prisen for det indkøbte affald er øget. Der var en række anlæg, som i 1999 gennemgik en periode med renovering og ombygning. I en sådan fase kan det være vanskeligt at opretholde produktionen, og derfor bliver de økonomiske resultater i regelen lavere i sådanne år, hvilket også var tilfældet her. Til gengæld omfatter ombygninger og renoveringer i mange tilfælde forbedringer, således at anlægget efterfølgende er godt rustet til fornyet fremgang i de økonomiske resultater, hvad der da også efterfølgende har vist sig at være tilfældet. Der er dog nogle få af de nyere anlæg, der trods gradvise forbedringer i indtjeningen har svært ved at bringe økonomien i balance. Det er der imidlertid intet nyt i. De fleste anlæg har i starten gennemlevet en periode hvor en række justeringer måtte foretages, og lærepenge skulle betales, før balancepunktet mellem indtægter og omkostninger blev nået. Årsagerne hertil er flere. Fejl og mangler ved nye anlæg har i flere tilfælde medført en lang, besværlig og bekostelig indkøringsperiode. Mangelfuld uddannelse af driftsledelsen spiller givetvis også en rolle i nogle tilfælde, og det tager tid at finde de rette leverancer af organisk affald. Endelig kan niveauet for driftsomkostninger overraske i negativ retning. Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 19

21 20 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

22 5. Hovedresultater Til belysning af de økonomiske resultater er der udvalgt 11 anlæg, der alle er sat i drift i 1990 eller senere. Ældre anlæg, og anlæg, der er, eller har været ejet og drevet i kommunalt regi, er ikke medtaget, fordi store forskelle i grundlæggende økonomiske og organisatoriske forudsætninger ikke giver mulighed for meningsfuld sammenligning med de øvrige anlæg. Nogle anlæg har opnået henstandsordninger vedr. anlægsgælden og nogle anlæg drives sammen i et selskab. Endelig har to anlæg ikke deltaget i økonomiopfølgningen de sidste par år. Nedenstående tabel 5.1 viser en oversigt over de økonomiske resultater for de udvalgte biogasfællesanlæg. For de enkelte år vises de samlede salgsindtægter, dvs. indtægter fra salg af energi, modtagegebyr for affald, lagerleje samt evt. andre indtægter. I bilaget findes specifikation af de enkelte poster. Driftsudgifterne omfatter alle udgifter til frembringelse af energien herunder transport, forbrugsstoffer, reparation og vedligehold, personaleudgifter og administration. Det anførte resultatmål, den løbende indtjening, beregnes som salgsindtægter minus driftsudgifter, og udtrykker det beløb der er til rådighed til forrentning og afskrivning af investeringen. Modellen her anvender imidlertid ikke driftsmæssige afskrivninger som i anlæggenes driftsregnskaber. Den løbende indtjening sammenholdes derimod med et beregnet beløb for mindstekravet til den løbende indtjening, for at denne kan dække de løbende rentebetalinger, afdrag og løbende reinvesteringer i anlægget. Det er dermed valgt at vurdere den løbende indtjening i forhold til aktuelle rente og afdragsforpligtelser for lån plus en beregnet hensættelse til reinvesteringer. Et biogasfællesanlæg må vurderes på indtjeningspotentialet i forhold til indgåede og kommende forpligtelser. Anlæggene kan normalt ikke omsættes i markedet og yderligere belåning vil kun kunne opnås, hvis den løbende indtjening kan dække de betalingsforpligtelser der udspringer af allerede optagne lån plus de forpligtelser, der udspringer af de reinvesteringer, der løbende skal gøres for at holde produktionsapparatet og indtjeningsevnen up to date. Det beregnede mindstekrav til den løbende indtjening er indsat i yderste højre kolonne i tabel 5.1. Balancepunktet for anlæggets økonomi nås, når den løbende indtjening over en årrække stabiliserer sig omkring mindstekravet. Det fremgår af tabellen, at den løbende indtjening for de fleste anlæg beskriver en udvikling, hvor den i de første Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 21

23 år efter opstarten ligger noget under mindstekravet for så gradvist at forbedres og for nogle anlægs vedkommende slutteligt at overstige mindstekravet. Tabellen fortæller dermed, at der ofte har kunnet konstateres en relativt lang indkøringsperiode, hvor der indhøstes erfaringer, og foretages de nødvendige tilpasninger. Det fremgår, at de fleste af anlæggene i dag præsterer en løbende indtjening over det aktuelle mindstekrav. Tabel 5.1. Udviklingen i den løbende indtjening kr. Udviklingen i biogasfællesanlæggenes løbende indtjening eller eller eller eller eller eller eller eller eller 1993/ / / / / / / / /02 Mindstekrav til løbende indtjening 2002 niveau Ribe -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Lintrup -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Lemvig -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Hashøj -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Thorsø -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Filskov -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Blåbjerg -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Snertinge -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Blåhøj -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Nysted -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Vaarst/Fjellerad -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

24 6. Vurdering af status Tabel 6.1 viser oversigt over anlæggenes økonomiske status vurderet ud fra deres evne til at skabe en løbende indtjening der kan matche det beregnede mindstekrav til den løbende indtjening. Anlæggene er vurderet på baggrund af deres faktiske økonomiske forudsætninger, som er resultatet af den oprindelige anlægsinvestering og finansiering, senere ombygninger og de enkelte års over- eller underskud. Da der heri findes betydelige forskelle kan tabellen ikke i sig selv give et fyldestgørende billede af anlæggenes økonomiske status, ligesom den heller ikke forklarer årsagerne til anlæggenes indplacering. Det gælder fx for afgørende forudsætninger som afregningsforhold for gas og varme. For barmarksværkerne gælder desuden, at årets over eller underskud kan indregnes i næste års varmepriser. Disse anlæg vil naturligt have en målsætning om netop at opnå det økonomiske balancepunkt for at undgå udsving i varmeprisen. Det gælder anlæggene Filskov, Blåhøj og Snertinge. Anlæggene er indplaceret i 3 kategorier, Acceptabel, Balance og Uacceptabel. Kategorierne skal opfattes som en vurdering af anlæggenes økonomiske status i med henblik på fortsat drift og selskabets overlevelse på kort og mellemlangt sigt. Som kollektive forsyningsanlæg kan anlæggene ikke opfattes som kommercielle selskaber i traditionel forstand. Det fremgår af tabellen, at flertallet af anlæggenes økonomi vurderes at være mindst i balance. Men den viser også, at flere af de nyeste anlæg endnu ikke efter 3-4 års drift har nået det økonomiske balancepunkt. For de anlæg, der ligger i den højre halvdel af tabellen, er der imidlertid sket betydelige fremskridt. Det betyder, at den bevægelse mod venstre i tabellen, som tidligere har kunnet konstateres, også er sandsynlig i fremtiden. Tabel 6.1. Vurdering af anlæggenes økonomiske status ultimo 2001 eller 2001/02 År Acceptabel Balance Uacceptabel Ribe 1990 X Lintrup 1990 X Lemvig 1992 X Hashøj 1994 X Thorsø 1994 X Filskov 1995 X Blåbjerg 1996 X Snertinge 1996 X Blåhøj 1997 X Vaarst-Fjellerad 1997 X Nysted 1998 X Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 23

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning 7. januar 2011 Lars Baadstorp Lars.Baadstorp@PlanAction.dk Faaborg-Midtfyn kommune Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen 220 IFRO Rapport 220 Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts-

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning Landbrug & fødevarer, februar 2010 Michael Groes Christiansen, Videncenter for Svineproduktion 1 Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Energikataloget: Beregninger af produktionspriser

Energikataloget: Beregninger af produktionspriser Energikataloget: Beregninger af produktionspriser Solvarme, store anlæg Anlæg fra 1996 Nyt anlæg Anlæggets kapacitet Min. pris Max. pris Min. pris Max. pris Kapacitet (m2) 8038 8038 1) 10.000 10.000 1)

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Finansiering af biogasanlæg

Finansiering af biogasanlæg Finansiering af biogasanlæg University of Patras, BIORES www.biores.eu 2009 Tilpasset danske forhold og oversat af Samsø Energi- og Miljøkontor, SEMK jj@veo.dk Hvad er biogas? En brændbar blanding af metan

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Juli 2012 FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg PROJEKT Faktaark Biogas - notat Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Projekt nr. 14.768.01 Dokument nr. 123164355 Version 3

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere