Økonomien i biogasfællesanlæg Hjort-Gregersen, Kurt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomien i biogasfællesanlæg Hjort-Gregersen, Kurt"

Transkript

1 university of copenhagen Økonomien i biogasfællesanlæg Hjort-Gregersen, Kurt Publication date: 2003 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hjort-Gregersen, K. (2003). Økonomien i biogasfællesanlæg: Udvikling og status medio Fødevareøkonomisk Institut. (FOI Rapport; Nr. 150). Download date: 05. sep

2 Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 150 Økonomien i biogasfællesanlæg Udvikling og status medio 2002 Kurt Hjort-Gregersen København 2003

3 2 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

4 Indholdsfortegnelse: Forord... 5 Sammendrag Indledning Biogasfællesanlæggets formål og funktion Grundforudsætninger for etablering af et biogasfællesanlæg Karakteristika for perioden Hovedresultater Vurdering af status Analyser Vigtige erfaringer Hvad karakteriserer det gode projekt Fremtidens udfordringer for de eksisterende anlæg Landbrugsmæssige aspekter Vurdering af resultatet af 25 års statslig udviklingsindsats på biogasområdet Summary Litteraturliste Bilag. Økonomien i de enkelte anlæg Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 3

5 4 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

6 Forord Biogas blev som en række andre indenlandske og vedvarende energikilder genstand for stor interesse efter energikrisen i begyndelsen af 1970`erne. Biogas produceret på husdyrgødning syntes at være en oplagt mulighed, og en række ildsjæle gav sig i kast med at udvikle og afprøve de første anlæg. Den statslige forsknings og udviklingsindsats på området blev fra 1978 varetaget af Samarbejdsgruppen for Teknologisk udvikling af Biogasanlæg (STUB). I 1986 udgav Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Landbrugsministeriet i fællesskab rapporten Biogasfællesanlæg og NPO-handlingsplanen, der undersøgte mulighederne for etablering af biogasfællesanlæg med henblik på at bidrage til reduktion af forurening fra landbruget, og samtidig tilbejebringe en indenlandsk energiressource. Herefter blev Koodineringsudvalget for biogasfællesanlæg nedsat med det formål, at forestå det videre udviklings og demonstrationsarbejde. I 1988 blev så Demonstrationsprogrammet for Biogasfællesanlæg iværksat, efter at udvalget havde fremlagt sin handlingsplan for området. Programmet blev finansieret af de daværende Energi-, Miljø- og Landbrugsministerier. Efter Demonstrationsprogrammets afslutning blev arbejdet fortsat gennem udviklingsprogrammer for området, der er blevet finansieret af Energistyrelsen og Fødevareministeriet og forestået af Energistyrelsens Biogasgruppe. Fælles for programmerne har været, at formålet har været at udvikle og demonstrere biogasteknologi, belyse tekniske, erhvervs- og samfundsøkonomiske perpektiver, samt at indsamle og formidle de indhøstede erfaringer til gavn for branchens aktører samt private og offentlige beslutningstagere. Resultaterne af denne indsats, og som vurderes i rapporten, er bemærkelsesværdige. Der skal lyde en stor tak til anlægsejere og driftsledere for et fint samarbejde med indsamling af regnskabs- og produktionsdata, der udgør grundlaget for analyserne i rapporten. Rapporten er udarbejdet af forsker Kurt Hjort-Gregersen i samarbejde med forskningschef Johannes Christensen. Fuldmægtig Søren Tafdrup, Energistyrelsen og chefkonsulent Bruno Sander Nielsen har medvirket ved redigering af rapporten. Fødevareøkonomisk Institut, maj Ole P. Kristensen Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 5

7 6 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

8 Sammendrag Det var oliekrisen i begyndelsen af 1970 erne, der vakte interessen for biogas i Danmark. Efter at de første pionerer havde forsøgt sig med teknologien i en årrække, blev der iværksat en statslig forsknings og udviklingsindsats på området i 1978 under Samarbejdsgruppen til Teknologisk Udvikling af Biogasanlæg, (STUB). Ca. 10 år senere blev Demonstationsprogrammet for biogasfællesanlæg iværksat. Programmet rummede midler til investeringsstøtte til demonstrationsanlæg, men også til følgeprogrammer på specifikke områder samt særlige udviklings- og forskningsaktiviteter. Dette program blev efterfulgt af en række udviklingsprogrammer indtil udgangen af 2002, hvorefter disse aktiviteter ophørte. Formålet med programmerne var at udvikle og demonstrere en drifts- og samfundsøkonomisk rentabel biogasteknologi, når energimæssige, landbrugsmæssige og miljømæssige forhold blev taget i betragtning. Programmerne er blevet finansieret i fællesskab af Fødevareministeriet og Energistyrelsen og forestået af Energistyrelsens Biogasgruppe. Biogasfællesanlæg er anlæg, der behandler husdyrgødning fra flere landbrugsbedrifter og organisk industriaffald, udvinder biogas heraf, og afsætter biogas eller el og varme til kollektive forsyningsnet. Den afgassede biomasse returneres til lagertanke ved de enkelte landbrug eller decentralt, tæt på de marker, hvor den skal anvendes som plantenæringsstof. Der blev i alt etableret 21 biogasfællesanlæg, hvoraf de 20 i dag er i drift. Flertallet af anlæggene blev etableret i perioden Det var i den periode, hvor landmændene skulle udbygge kapaciteten til opbevaring af husdyrgødning. Fællesanlæggene kunne på hensigtsmæssig måde stille denne kapacitet til rådighed for brugerne, og dette var et ganske stærkt incitament for landmændene, der stod bag de fleste anlæg i denne periode. Efter 1995, hvor kapaciteten efter loven skulle være fuldt udbygget faldt interessen for etablering af anlæg betydeligt. Senere blev der etableret en række barmarksværker, hvor varmeforbrugerne udgjorde et bærende element. Siden 1998 er der ikke etableret nye anlæg, bl.a. pga. usikkerhed mht. fremtidige afregningspriser for elektricitet. Der er gennem årene opbygget en betydelig viden om etablering og drift af biogasfællesanlæg hos branchens firmaer, driftsledere, bestyrelser og forskere. Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 7

9 Nærværende rapport indeholder en beskrivelse af udviklingen og status for de økonomiske resultater i de eksisterende danske biogasfællesanlæg. Desuden er der gennemført analyser af en række nøgleparametre for rentabel biogasproduktion. Tallene viser, at anlæggene generelt har været i stand til gradvist at forbedre de økonomiske resultater. Især blev regnskabsåret 2001 eller 2000/01 et rigtigt godt år for mange af anlæggene. I denne periode var der rigelige mængder organisk industriaffald til rådighed, og der var relativt høje priser på olie og naturgas. Endelig havde en række anlæg netop gennemgået en renovering, hvorved de stod godt rustede til den fremtidige drift. De gradvist forbedrede økonomiske resultater er opnået gennem en målrettet indsats fra anlæggenes ledelse. Udviklingen har sideløbende været støttet af udviklings og opfølgningsprogrammer, som har bidraget med erfaringer og viden om driftsmæssige forhold. Resultaterne viser, at langt de fleste anlæg har nået et niveau for indtjeningen, hvor anlægsgælden kan afvikles planmæssigt og den fortsatte drift kan sikres. Det er derfor vurderet, at økonomien i de fleste eksisterende biogasfællesanlæg er acceptabel. Det er dokumenteret, at teknologien er økonomisk rentabel under de hidtidige danske rammebetingelser, dvs. elproduktionstilskud på 27 øre pr kwh og afgiftsfritagelse for biogas og varme produceret på biogas. Det vurderes, at det ikke længere er nødvendigt med anlægstilskud. Det er imidlertid en forudsætning, at der kan tilføres tilstrækkelige mængder organisk industriaffald, således at der opnås et gennemsnitligt gasudbytte på ca. 30 m 3 biogas pr. m 3 biomasse behandlet. Erfaringsmæssigt har det betydet, at der skal tilsættes pct. organisk industriaffald. Hvis der er koncentrerede affaldstyper til rådighed kan andelen være mindre. Biogasfællesanlæg bør placeres i nærheden af et forsyningsnet til fjernvarme, således at anlæggets varmeproduktion kan afsættes hele året. Den varmepris der forhandles er i sagens natur en vigtig økonomisk parameter. Forud for etablering af et biogasfællesanlæg er det afgørende, at projektet er grundigt gennemarbejdet for at mindske usikkerheden på de enkelte parametre, specielt mht. produktionen af biogas og afsætning af varme, men også hele det tekniske set up. Det anbefales at lade en uvildig rådgiver bistå bygherren i denne fase. 8 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

10 Det anbefales at vælge en driftsstrategi, der medfører størst mulig stabilitet i driften. Den økonomiske robusthed øges ved høj driftsstabilitet og lille afhængighed af organisk affald. De landbrugsmæssige aspekter har været de bærende elementer ved etableringen af mange af anlæggene, og over halvdelen af anlæggene er helt eller delvist ejet af landmænd. Det var som nævnt primært de fælles lagerfaciliteter, der oprindeligt havde landmændenes interesse, men også det forhold at lagertankene mange steder blev placeret decentralt medførte, at landmændene kunne opnå visse omkostningsbesparelser ved transport og udkørsel af gylle. Hertil kommer, at biogasfællesanlæggene, via transportsystemet, bidrager til omfordeling af overskydende gylle. Der er i de seneste år opstået fornyet interesse for etablering af nye anlæg. Det ses i sammenhæng med, at anlæggene muligvis kan stå for en helt eller delvis separering af de indtransporterede gyllemængder. Dette aspekt er særligt aktualiseret efter at nye regler har åbnet mulighed for lempelser i arealkravet, hvis der foretages separering af gyllen. Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 9

11 10 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

12 1. Indledning Udviklingsprogrammet på biogasområdet byggede videre på det arbejde og de resultater, der tog sin begyndelse med Demonstrationsporgrammet for Biogasfælllesanlæg, som blev iværksat i I de forløbne år siden da, er der fra statens side ydet støtte til etablering af en række biogasfællesanlæg, således, at der i dag er 20 biogasfællesanlæg i drift i Danmark. Udbygningen med biogasfællesanlæg blev understøttet af forsknings og udviklingsaktiviteter, ligesom der i alle årene er gennemført følgeprogrammer, der har haft til formål at indsamle og nyttiggøre de indhøstede erfaringer. Produktions- og økonomiresultater er således blevet indsamlet, bearbejdet og publiceret til brug for en meget bred målgruppe af beslutningstagere i ind og udland, spændende fra landmænd, anlægsejere, driftspersonale, anlægsleverandører, rådgivningsfirmaer, sagsbehandlere i lokale, regionale og statslige myndigheder og politiske beslutningstagere på alle niveauer. Den betydelige dokumentation af resultater og erfaringer, der derigennem er opnået har vundet betydelig respekt og interesse fra udlandet. Det har medført en stadig strøm af besøgende gæster fra udlandet på anlæg, ved branchens firmaer og institutioner. Der er som nævnt i dag 20 biogasfællesanlæg i drift, som er etableret over en periode fra 1984 til De danske anlæg repræsenterer en teknologisk udvikling, hvor de indhøstede erfaringer gradvist er blevet indbygget i nye anlæg, og konstruktioner, der viste sig at være uhensigtsmæssige, er hen ad vejen blev udskiftet på de ældre anlæg ved ombygninger og renoveringer. Det er også en væsentlig forklaring på, at de økonomiske resultater gradvist er blevet forbedret i årenes løb. Udviklingen i det tekniske design af anlæggene er imidlertid langt fra entydig, idet de forskellige aktører markedsfører koncepter, der varierer på en række punkter. Der er ikke gennem opfølgningsprogrammet skabt grundlag for at konkludere, at et bestemt koncept bør foretrækkes frem for andre. Valg af koncept vil i den konkrete situation afhænge af en lang række faktorer, herunder prisen og hvilket biomassegrundlag der er til rådighed. Det er veldokumenteret, at biogasfællesanlæg kan bidrage til løsning af en lang række miljøproblemer indenfor energiproduktion og landbrug. Det var baggrunden for, at udbygningen med biogasanlæg indtog en central placering i den daværende regerings energihandlingsplan fra 1996, Energi 21. Heri skulle biogasproduktionen øges fra ca. Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 11

13 2 PJ i 1995 til 6 PJ i 2005, og til 20 PJ i 2030, hvoraf de ca. 15. PJ skulle hidrøre fra husdyrgødningsbaserede anlæg 1. De miljømæssige gevinster, der er afledt af biogasfællesanlæggenes drift er analyseret i rapport nr. 136 fra Fødevareøkonomisk Institut, der blev udgivet i Det dokumenteres heri, at der er en god samfundsøkonomisk rentabilitet i anlæggene, og at teknologien er særdeles konkurrencedygtig, når det drejer sig om fortrængning af drivhusgasser. Siden 1998 er der imidlertid ikke etableret nye biogasfællesanlæg i Danmark. Årsagerne hertil er flere. For det første har landmændene ikke fundet tilstrækkelige incitamenter til fællesanlægsinititativer efter at lagerkapaciteten til husdyrgødning efter loven skulle være fuldt udbygget ved udgangen af For det andet blev der med vedtagelsen af elreformen i 1999 skabt usikkerhed om den fremtidige afregningspris for biogasproduceret elektricitet. Endelig har meget gunstige tilskudsmuligheder kombineret med en systematisk import og forsyning med letomsætteligt affald sat betydelig skub i udbygningen med gårdbiogasanlæg. Den seneste udvikling viser, at der er fornyet interesse for biogasfællesanlæg, idet der en række steder i landet arbejdes med konkrete projekter og selskabsdannelser. Baggrunden for den fornyede interesse er bl.a., at der kan opnås lempelser på harmoniregler og arealkrav, såfremt gyllen kan separeres, og overskydende næringsstoffer fjernes fra området. I den sammenhæng kan biogasfællesanlæg spille en rolle, idet de kan tilbyde den nødvendige tekniske og organisatoriske infrastruktur for en sådan separationsteknologi. Det kan meget vel være de eksisterende biogasfællesanlæg, der kommer til at vise vejen, idet der er flere, der har planer om etablering af en eller anden form for separationsteknologi. Der er i alt etableret 21 anlæg i perioden 1984 til 98. Heraf er de 20 i drift. De oprindelige anlægsinvesteringer, anlægstilskud og finansiering er vist i nedenstående tabel 1.1. I tabellen er også vist behandlet biomassemængde og gasproduktion i 2001 eller 2001/02. 1 PJ (petajoule) er en energienhed. 1 PJ = J (joule) svarende til ca ton olie. 12 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

14 Tabel 1.1. Oprindelig anlægssum og finansiering, investeringsårets priser Enhed V. Hjermitslav Vegger Davinde Sinding-Ørre Fangel Revinge Ribe Lintrup Lemvig Hodsager Hashøj Thorsø Århus Filskov Studsgård Blåbjerg Snertinge Blåhøj Vaarst/Fjellerad Nysted Idriftsat År Biomasse 1 m 3 /dg Gasprod. 1 m 3 /dg Antal leverandører Investeringer Kr. Biogasanl Transp.matr Lagertanke Separationsanlæg Diverse I alt Finansiering Kr. Tilskud Tilskudspct. pct Indekslån Realkreditlån Banklån m.v Egenkapital I alt Biomassetilførsel og gasproduktion i Energianlæg inkl. for og efterlagertanke på anlægget, samt evt. transmissionsledning og kraft-varmeanlæg. 3 Decentrale lagertanke, dog ikke Sinding og delvist Studsgård, hvor nogle eller alle tankene er placeret ved biogasanlægget. 4 Vindmøller. 5 Halmvarmeværk eller flisfyret varmeværk og fjernvarmesystem. 6 Pumpeledning til gylle. Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 13

15

16 2. Biogasfællesanlæggets formål og funktion Et biogasfællesanlæg var oprindelig tænkt som et rent energiproducerende anlæg, med det formål at forsyne et lokalsamfund med elektricitet og varme. Det var først senere, at de miljø og landbrugsmæssige aspekter blev aktuelle, og landbrugets interesse for ideen blev vakt. Det var efter at vandmiljøhandlingsplanen i 1987 havde indført krav om en vis lagerkapacitet for husdyrgødning. Landbruget så biogasfællesanlæggene som en mulighed for at få stillet denne kapacitet til rådighed som en fleksibel og økonomisk attraktiv løsning. Samtidig medførte strukturudviklingen i landbruget øget behov for omfordeling af husdyrgødning. Også i dette forhold var deltagelsen i et biogasfællesanlæg en fordel. Figur 2.1 viser en skitse af et biogasfællesanlægskoncept. Figur 2.1. Skitse af biogasfællesanlægskoncept Foderstoffer til husdyr Gylle fra husdyrproduktion Transport af gylle Udkørsel af afgasset gylle Biogasanlæg Organisk affald -Industri -Husholdninger Lagertanke til gylle Transport af afgasset gylle El Varme Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 15

17 Kvæg og svinegylle transporteres i lastvognsslamsugere til biogasanlægget. Her tilsættes almindeligvis pct. organisk affald fra en række forskellige industrier. Den nu blandede biomasse behandles her under anaerobe (iltfrie) forhold i dage i en kontinuert proces ved hjælp af en robust mikroflora. I denne proces frigives biogassen, der konverteres til el og varme, enten på anlægget, eller på et kraftvarmeværk i nærheden. Den afgassede gylle transporteres til decentralt placerede lagertanke, hvor den afventer, at skulle anvendes som gødning på markerne. I vækstsæsonen produceres afgrøder, som atter indgår i husdyrproduktionen 16 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

18 3. Grundforudsætninger for etablering af et biogasfællesanlæg Der er en række forudsætninger, der skal være opfyldt før der kan etableres et økonomisk velfungerende biogasfællesanlæg. I nærværende afsnit omtales de helt afgørende grundforudsætninger. De resterende forudsætninger diskuteres under afsnit 9, der belyser, hvad der karakteriserer et godt projekt. Den mængdemæssigt største biomasseressource for biogasfællesanlæg efter det danske koncept er gylle. Derfor etableres anlæggene i husdyrtætte områder, hvor der er en stor mængde gylle til rådighed, og hvor landmændene netop på grund af harmonireglerne, kan være særligt interesserede i at slutte op om fællesanlægget. Men anlæg placeret i knapt så husdyrtætte områder, vil have lettere ved at afsætte overskydende biomasse til planteavlere uden husdyr. For at opnå en tilstrækkelig høj energiproduktion er det imidlertid også nødvendigt at have rådighed over en vis mængde organisk industriaffald som supplement til gyllen. Der er typisk tale om affaldstyper fra fødevare- og medicinalindustrien, herunder mave-tarmindhold fra slagterier og flotationsslam. Især affald, der indeholder fedt er attraktivt i produktionsmæssig henseende. Der henvises i øvrigt til tabel 7.7, der viser type og oprindelse for de anvendte affaldstyper. Mindre koncentrerede affaldstyper giver knapt så meget gas, men til gengæld kan der ofte opnås en vis modtagebetaling for affaldet. Konkurrencen om affaldet er gradvist blevet skærpet i takt med udbygningen med anlæg, hvilket alt andet lige gør det vanskeligere for nye anlæg at opnå optimale betingelser. Endelig er det nødvendigt, at anlægget placeres i nærheden af et fjernvarmenet, hvor den producerede varme kan afsættes. I nogle tilfælde sælges biogassen til et kraftvarmeanlæg, i andre tilfælde sælges varmen, og ved de seneste anlæg er etableret et helt nyt fjernvarmenet i tilknytning til biogasanlægget, de såkaldte barmarksprojekter. Det er en fordel, hvis der ikke er en øvre grænse for afsætningen af varme. En række anlæg oplever ikke at opnå fuldt udbytte af energiproduktionen i sommerperioden, fordi en del af varmeproduktionen ikke kan udnyttes. Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 17

19 18 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

20 4. Karakteristika for perioden Denne periode var, i lighed med tidligere perioder, præget af fremgang i de økonomiske resultater. Det gælder især regnskabsåret 2000 eller 2000/2001 for de anlæg, der har sommerregnskab. Medvirkende hertil har været forsyningen med organisk affald, der i en periode var mindre problematisk end tidligere. Flere anlæg begyndte at indkøbe letomsætteligt affald, med gode produktionsresultater til følge. På det seneste har det dog forlydt, at det atter er blevet vanskeligere at skaffe affald, og at prisen for det indkøbte affald er øget. Der var en række anlæg, som i 1999 gennemgik en periode med renovering og ombygning. I en sådan fase kan det være vanskeligt at opretholde produktionen, og derfor bliver de økonomiske resultater i regelen lavere i sådanne år, hvilket også var tilfældet her. Til gengæld omfatter ombygninger og renoveringer i mange tilfælde forbedringer, således at anlægget efterfølgende er godt rustet til fornyet fremgang i de økonomiske resultater, hvad der da også efterfølgende har vist sig at være tilfældet. Der er dog nogle få af de nyere anlæg, der trods gradvise forbedringer i indtjeningen har svært ved at bringe økonomien i balance. Det er der imidlertid intet nyt i. De fleste anlæg har i starten gennemlevet en periode hvor en række justeringer måtte foretages, og lærepenge skulle betales, før balancepunktet mellem indtægter og omkostninger blev nået. Årsagerne hertil er flere. Fejl og mangler ved nye anlæg har i flere tilfælde medført en lang, besværlig og bekostelig indkøringsperiode. Mangelfuld uddannelse af driftsledelsen spiller givetvis også en rolle i nogle tilfælde, og det tager tid at finde de rette leverancer af organisk affald. Endelig kan niveauet for driftsomkostninger overraske i negativ retning. Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 19

21 20 Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

22 5. Hovedresultater Til belysning af de økonomiske resultater er der udvalgt 11 anlæg, der alle er sat i drift i 1990 eller senere. Ældre anlæg, og anlæg, der er, eller har været ejet og drevet i kommunalt regi, er ikke medtaget, fordi store forskelle i grundlæggende økonomiske og organisatoriske forudsætninger ikke giver mulighed for meningsfuld sammenligning med de øvrige anlæg. Nogle anlæg har opnået henstandsordninger vedr. anlægsgælden og nogle anlæg drives sammen i et selskab. Endelig har to anlæg ikke deltaget i økonomiopfølgningen de sidste par år. Nedenstående tabel 5.1 viser en oversigt over de økonomiske resultater for de udvalgte biogasfællesanlæg. For de enkelte år vises de samlede salgsindtægter, dvs. indtægter fra salg af energi, modtagegebyr for affald, lagerleje samt evt. andre indtægter. I bilaget findes specifikation af de enkelte poster. Driftsudgifterne omfatter alle udgifter til frembringelse af energien herunder transport, forbrugsstoffer, reparation og vedligehold, personaleudgifter og administration. Det anførte resultatmål, den løbende indtjening, beregnes som salgsindtægter minus driftsudgifter, og udtrykker det beløb der er til rådighed til forrentning og afskrivning af investeringen. Modellen her anvender imidlertid ikke driftsmæssige afskrivninger som i anlæggenes driftsregnskaber. Den løbende indtjening sammenholdes derimod med et beregnet beløb for mindstekravet til den løbende indtjening, for at denne kan dække de løbende rentebetalinger, afdrag og løbende reinvesteringer i anlægget. Det er dermed valgt at vurdere den løbende indtjening i forhold til aktuelle rente og afdragsforpligtelser for lån plus en beregnet hensættelse til reinvesteringer. Et biogasfællesanlæg må vurderes på indtjeningspotentialet i forhold til indgåede og kommende forpligtelser. Anlæggene kan normalt ikke omsættes i markedet og yderligere belåning vil kun kunne opnås, hvis den løbende indtjening kan dække de betalingsforpligtelser der udspringer af allerede optagne lån plus de forpligtelser, der udspringer af de reinvesteringer, der løbende skal gøres for at holde produktionsapparatet og indtjeningsevnen up to date. Det beregnede mindstekrav til den løbende indtjening er indsat i yderste højre kolonne i tabel 5.1. Balancepunktet for anlæggets økonomi nås, når den løbende indtjening over en årrække stabiliserer sig omkring mindstekravet. Det fremgår af tabellen, at den løbende indtjening for de fleste anlæg beskriver en udvikling, hvor den i de første Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 21

23 år efter opstarten ligger noget under mindstekravet for så gradvist at forbedres og for nogle anlægs vedkommende slutteligt at overstige mindstekravet. Tabellen fortæller dermed, at der ofte har kunnet konstateres en relativt lang indkøringsperiode, hvor der indhøstes erfaringer, og foretages de nødvendige tilpasninger. Det fremgår, at de fleste af anlæggene i dag præsterer en løbende indtjening over det aktuelle mindstekrav. Tabel 5.1. Udviklingen i den løbende indtjening kr. Udviklingen i biogasfællesanlæggenes løbende indtjening eller eller eller eller eller eller eller eller eller 1993/ / / / / / / / /02 Mindstekrav til løbende indtjening 2002 niveau Ribe -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Lintrup -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Lemvig -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Hashøj -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Thorsø -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Filskov -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Blåbjerg -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Snertinge -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Blåhøj -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Nysted -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Vaarst/Fjellerad -Salgsindtægter Driftsudgifter Løbende indtjening Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI

24 6. Vurdering af status Tabel 6.1 viser oversigt over anlæggenes økonomiske status vurderet ud fra deres evne til at skabe en løbende indtjening der kan matche det beregnede mindstekrav til den løbende indtjening. Anlæggene er vurderet på baggrund af deres faktiske økonomiske forudsætninger, som er resultatet af den oprindelige anlægsinvestering og finansiering, senere ombygninger og de enkelte års over- eller underskud. Da der heri findes betydelige forskelle kan tabellen ikke i sig selv give et fyldestgørende billede af anlæggenes økonomiske status, ligesom den heller ikke forklarer årsagerne til anlæggenes indplacering. Det gælder fx for afgørende forudsætninger som afregningsforhold for gas og varme. For barmarksværkerne gælder desuden, at årets over eller underskud kan indregnes i næste års varmepriser. Disse anlæg vil naturligt have en målsætning om netop at opnå det økonomiske balancepunkt for at undgå udsving i varmeprisen. Det gælder anlæggene Filskov, Blåhøj og Snertinge. Anlæggene er indplaceret i 3 kategorier, Acceptabel, Balance og Uacceptabel. Kategorierne skal opfattes som en vurdering af anlæggenes økonomiske status i med henblik på fortsat drift og selskabets overlevelse på kort og mellemlangt sigt. Som kollektive forsyningsanlæg kan anlæggene ikke opfattes som kommercielle selskaber i traditionel forstand. Det fremgår af tabellen, at flertallet af anlæggenes økonomi vurderes at være mindst i balance. Men den viser også, at flere af de nyeste anlæg endnu ikke efter 3-4 års drift har nået det økonomiske balancepunkt. For de anlæg, der ligger i den højre halvdel af tabellen, er der imidlertid sket betydelige fremskridt. Det betyder, at den bevægelse mod venstre i tabellen, som tidligere har kunnet konstateres, også er sandsynlig i fremtiden. Tabel 6.1. Vurdering af anlæggenes økonomiske status ultimo 2001 eller 2001/02 År Acceptabel Balance Uacceptabel Ribe 1990 X Lintrup 1990 X Lemvig 1992 X Hashøj 1994 X Thorsø 1994 X Filskov 1995 X Blåbjerg 1996 X Snertinge 1996 X Blåhøj 1997 X Vaarst-Fjellerad 1997 X Nysted 1998 X Økonomien i biogasfællesanlæg, FØI 23

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Velkommen til. Økonomiseminar for biogasanlæg. Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene

Velkommen til. Økonomiseminar for biogasanlæg. Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene Velkommen til Økonomiseminar for biogasanlæg 1. December 212 Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene Kurt Hjort-Gregersen Økonomiseminar for biogasanlæg har 2 års jubilæum HURRA Der er også andre

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) 010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

remtidens biogas med høj tørstof

remtidens biogas med høj tørstof en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011 Landbruget som energileverandør Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 12. december 2011 Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 1. Præsentation 2. Anvendelse af biogas lokalt 3. Erfaringer fra lignende projekter 4. Kan

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Behandling af høringssvar

Behandling af høringssvar Notat Behandling af høringssvar Der har i forbindelse med behandling af projektforslag for fjernvarme i Glamsbjerg, været to fokusområder Den samfundsøkonomiske beregning og Det økonomiske forhold, hvilket

Læs mere

Organisatoriske udfordringer for den danske biogasbranche

Organisatoriske udfordringer for den danske biogasbranche Organisatoriske udfordringer for den danske biogasbranche v. Jakob Lorenzen DFFB Mandag den 7. december 2015 Økonomiseminar Dagens program Den danske biogasbranche kort fortalt muligheder og udfordringer

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Grønt lys for biogas

Grønt lys for biogas Årets Gaskonference 2014 13. november 2014 Grønt lys for biogas? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Biogas - en mulighed for fjerkræ Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Perspektiver for biogasinvestering i 2015

Perspektiver for biogasinvestering i 2015 LandboSyd 24. marts 2015 Perspektiver for biogasinvestering i 2015 Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Halm i biogas en win-win løsning

Halm i biogas en win-win løsning Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2011-231-0051 7. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider,

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning 7. januar 2011 Lars Baadstorp Lars.Baadstorp@PlanAction.dk Faaborg-Midtfyn kommune Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Læs mere

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015 Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015 Beretning til Generalforsamling varmeåret 2014/15 1. Valg af dirigent ** Kurt Johansen blev valgt 2. Beretning til generalforsamling - varmeåret 2014/15 Afslutning af varmeår

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser

BAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser GGRUNDSNOTT Dok. ansvarlig: JM Sekretær: jlo Sagsnr: 06/196 Doknr: 12 27-03-2007 og priser på energibesparelser Med energispareforliget den 10. juni 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, S, SF og R

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde

Læs mere

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Baggrunden for tarifanalyse

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år Biogasprojektet På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år Svingödsel, 7 500 m3, varav 4 500 från WG Biomassa från Findus, 30 000 m3. Den består av slam

Læs mere