Psykologhjælp. Netværket Havn Fagligt og socialt samlingssted for havneansatte

Transkript

1 Psykologhjælp over nettet Nyt medlemstilbud til Søfartens ledere PSYKOLOG KÆRE SØMAND JEG KAN GODT HØRE, AT DU HAR BRUG FOR HJÆLP TIL DET HER HVAD HVIS NU... HEJ... JA, JEG ER UDE AT SEJLE PÅ 8. UGE... OG JEG HAR DET SGU IKK SÅ GODT... DA JEG TOG AFSTED, HAVDE KONEN OG JEG TALT OM AT DET... Bestyrelsesvalg Stemmeseddel til bestyrelsesvalget findes inde i bladet Netværket Havn Fagligt og socialt samlingssted for havneansatte Er dualen på vej ud? De store rederier overvejer at droppe dual-konceptet Nr

2 LEDER Verdens vigtigste medlemmer Jens Naldal Formand og ansvarshavende redaktør Bestyrelses møde Søfartens Ledere 14. december På det nyligt afholdte Efterårsmøde på Hotel Nyborg Strand, hvor 169 medlemmer deltog, var der til en af debatterne stillet spørgsmålet: Skal vi ha en ny søfartspolitik? Jeg synes, vi fik en god debat og en klar konklusion: Ja, Danmark skal have en ny søfartspolitik, hvor der er fokus på de mennesker, der arbejder i og driver det Blå Danmark. Debatten viste, at mange medlemmer fortsat er usikre på værdien af den førte politik, hvor politikerne har givet rederierne de bedste rammevilkår i verden med DIS og tonnageskat, men uden krav om sikkerhed eller garanti for, at rederierne i modydelse rekrutterer, uddanner og beskæftiger danske søfolk og skibsofficerer til at vedligeholde Danmarks samlede maritime kompetencer og skabe grobund for fortsat vækst. dette nummer af Søfartens Ledere viser vi igen I mangfoldigheden i det Blå Danmark. Et godt eksempel er portrættet af The Honest broker vicedirektør Christian Breinholt fra Søfartsstyrelsen, som nu overtager den vigtige formandsstol i IMO s Maritime Safety Committee. Christian er uddannet navigatør. Du kan også læse om Netværket Havn, hvor man vil styrke samarbejde og erfaringsudveksling mellem de mange søfolk, der er gået i land, og som nu arbejder som en afgørende faktor i Danmarks maritime infrastruktur. Vi har i Søfartens Ledere i mine øjne verdens vigtigste medlemmer, hvis man vil have, at Danmark i fremtiden skal være en søfartsnation i verdensklasse. Vi udgør, uanset om man er beskæftiget til søs, i en havn, på kontor i land, i udlandet, inden for offshore eller vindenergi osv., rygraden i Danmarks samlede maritime kompetencer. Midt i en krisetid og før det næste opsving er det vigtigt, at det går op for landets regering og politikerne på Borgen at det maritime erhverv er globalt, at Danmark lige nu klarer sig godt, men at det også er vigtigt at fremtidssikre vores erhverv i et globalt perspektiv. Derfor har vi med det samme taget fat i A.P. Møller-Mærsk udmelding om, at man ikke længere vil satse på duale skibsorganisationer. Læs i dette nummer, hvad de rederier, som sammen står for næsten al rekruttering, uddannelse og beskæftigelse af nye danske skibsofficerer, vil satse på i fremtiden. Vi sender det samme spørgsmål videre til den nye minister hvad er hans plan for fremtidens skibsofficerer? En ny søfartspolitik skal satse på maritim viden. Støtten fra samfundet til erhvervet skal have fokus på mennesker og kompetencer - hvordan bliver Danmark stærkest på maritim viden og godt sømandskab? i stedet for kun at give rederierne tonnageskat til at bygge nye standardskibe i Kina, og DIS til at ansætte billig low cost arbejdskraft alle verdenshjørner. Det skal blandt andet gøres lettere for danske søfolk at komme ud i verden, hvor de kan samle nyttig maritim know how og erfaring, mens de er ambassadører for danske skibsfart og Scandinavian Ship Management. Artiklen i dette nummer om den skattemæssige vridemaskine et medlem (skibsfører for et tysk rederi) måtte igennem, før det med Søfartens Lederes hjælp endte lykkeligt, er ikke god reklame for vores danske globale erhverv Min kåring af jer som verdens vigtigste medlemmer er alvorligt ment, og for at bevise det kunne jeg godt tænke mig, at Søfartens Ledere som de første regnede på ligningen: Tonnageskat + DIS til de danske rederier = Masser af vækst og arbejdspladser i Det Blå Danmark + god valutaindtjening til samfundet. Ligningen kan godt tænkes at balancere og måske endda på plussiden. MEN ifølge min hovedregning, kun fordi kernen i de maritimt uddannede kompetencer til søs, i land, i havnene osv. blev rekrutteret, uddannet og fik masser af sejltid for mere end 25 år siden. En forudsætning, der alt for længe er blevet taget for givet og som desværre ikke er vedligeholdt i dag. Derfor fortjener vi en ny søfartspolitik, hvor der er fokus på de mennesker, der arbejder i og driver det Blå Danmark. Udgiver: Søfartens Ledere Havnegade 55 DK-1058 København K Tlf.: mail@soefartens.org Formand/ansvarshavende redaktør Jens Naldal jensnaldal@gmail.com Redaktionen: Redaktør, Lise Mortensen Høy (DJ) Telefon: Mail: lise@mortensen.mail.dk Journalist, Pia Elers (DJ) Mail: pia.elers@gmail.com Journalist, Jakob Wandel (DJ) Telefon: Mail: jw@soefartens.org Annoncer: Peter Friis Jespersen Telefon: Layout og tryk: KLS Grafisk Hus A/S Udgivelser 2011: Uge: 18,25, 37, 52 Deadline: Tre uger før udgivelse Oplag: 6648 stk. Forsidetegning: camilla-thyrring.dk Manglende levering til skibe m.v. meddeles udgiveren. Manglende eller uregelmæssig levering på hjemmeadressen meddeles Søfartens Ledere. Distribution: Søfartens Ledere sendes til alle medlemmers hjemmeadresse i ind- og udland, alle dansk disponerede skibe, velfærdsinstitutter, sømands kirker, rederier og myndigheder. Abonnement: Kr. 500,- årligt inkl. moms Artikler i Søfartens Ledere kan citeres med kildeangivlse jf. loven om ophavsret. Søfartens Lederes politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvoraf dette direkte fremgår.

3 INDHOLD 20 Sundhed kan måles på bundlinjen. Det er ikke landets rederier, der står i kø for at få hjælp til sundhedsprojekter hos PFA Sundhed A/S. 15 Status på DIS-sagen... Nu, hvor den politiske hjælp fra den nye regering til løsning af DIS-sagen synes langt væk, kan vi ligeså godt komme videre i en fart. Vi er i udgangssituationen klar til at få gennemført en endelig juridisk afklaring, så hurtigt som det er muligt... Læs side The Honest broker Christian Breinholt sætter sig i stolen som formand for IMO s største komite. Bevæbnede vagter Hvor ligger ansvaret hvis der bliver skudt og hvordan sikrer kaptajnen sig? Havneansatte Læs om Netværket Havn og havnenes faglige råd. Er dualen på vej ud? De store rederier sætter spørgsmålstegn ved det duale koncept. dansk søfarts politik DIS Tror du den kan laves, eller skal vi have en ny? Dansk Søfart trænger til et serviceeftersyn

4 Kommentar, Søfartens Lederes formand, Jens Naldal: Rederierne snyder, de nye ministre samtykker Da den nye SRSF regering vandt valget, var der et berettiget håb i medlemskredsen om en mere afvejet skattepolitik. Inden valget gav ordførerne fra SF, S og Enhedslisten opbakning til, at man fra politisk hold fik bragt fokus og orden på DIS-søfolkenes (vores medlemmers) retsstilling ved ændringer i skat på arbejde. Der var fra partierne utilfredshed med, at de danske rederier var løbet fra intentionerne i DIS. Efter valget har vi presset på for et møde med både den nye skatteminister og den nye vækst- og erhvervsminister, men har været mødt med tavshed. Den 11. november 2011 modtog vi så brev fra skatteminister Thor Möger Pedersen og hans ministerkollega Ole Sohn. Det er skuffende læsning. De nye røde ministre svarer som deres blå forgængere. De stikker også hovedet i busken, lader rederierne beholde de søfarendes skattelettelser som udvidet statsstøtte og foreslår også bare, at vi skal forsøge at tale os til rette med rederierne. Heller ikke de nye ministre forstår (eller også stikker de bare fingrene i ørerne), at rederierne har afvist at ville tale sig til rette. Rederierne fornægter den enighed, erhvervet har administreret siden etableringen af DIS, hvor man sammen forhandlede og sørgede for, at de søfarendes nettolønninger var fastsat under hensyn til skattefritagelsen, som loven kræver. Rederierne har jo åbent og på skrift, i den dokumentation vi fra Søfartens Lederes har lagt frem, gjort det klart, at man vil af med den matematiske sammenhæng mellem det danske skattesystem og DIS- søfarendes nettoløn. Kort sagt er rederierne i mine øjne i gang med et tyveri ved højlys dag, og de nye SF ministre, valgt på sloganet Fair løsning, sætter det blinde øje for kikkerten, som deres tre forgængere fra Venstre. Skatteministeren noterer sig, at de øvrige organisationer er kommet overens med rederierne. Jeg er glad og stolt over, at vi i Søfartens Ledere stod sammen i et klart nej til rederierne. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over de andre organisationers strategier, men jeg ved, at deres medlemmer ikke har fået lønstigninger, der svarer til værdien af de skattelettelser, øvrige danskere har fået. Der er noget at kæmpe for. Alene Søfartens Lederes medlemmer i DIS er siden 1. januar 2010 blevet snydt for 100 mio. kr., - penge som rederierne uretmæssigt har beholdt i egne lommer. Skattelettelser og penge, vores søfolk nu mangler i deres egen husholdninger og familier, og kommer til at mangle endnu mere i takt med den nye regerings øgede skatter og afgifter på andre områder. Vi kunne vælge at stille os op i køen af borgere, vælger og organisationer, der råber løftebrud i retning af den nye regering. I stedet vil vi vælge at gå videre med næste skridt i den udmeldte strategi - en juridisk afgørelse af sagen. Medlemmerne af Søfartens Ledere har krav på at blive taget alvorligt. Vi har arbejdet sammen med vores eksterne advokater, som forstår sig godt på skat, og deres notat vil vi nu sende til rederiforeningerne. Vi vil lægge op til, at spørgsmålet om søfolks ret til reguleret nettoløn afgøres ved enten voldgift eller traditionel retssag ved domstolene. Rederierne kan spille med og får indflydelse på, hvilken instans sagen gennemføres for, ligesom vi en sidste gang vil spørge rederierne, om det nu er klogt på denne måde at sætte juridisk fokus på statsstøtteordningen DIS. Vi skriver jo snart 2012 og dermed et nyt overenskomstår. Det må være i alle parters interesse at finde ud af, om nettolønnen i DIS er noget, rederierne frit kan vælge at lade følge skattesystemet i Danmark eller ej. Nu, hvor den politiske hjælp fra den nye regering synes langt væk, kan vi ligeså godt komme videre i en fart. Vi er i udgangssituationen klar til at få gennemført en endelig juridisk afklaring, så hurtigt som det er muligt. Følg med på og n 4 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011

5 DIS-skattesagen fortsat Her ses skatteminister Thor Möger Pedersens svar på Søfartens Lederes henvendelse omkring DIS-problematikken: Det er ikke et problem, der findes en let løsning på, skriver ministeren og opfordrer til, at parterne taler sig tilrette. Hallo! Hvornår tror I den er klar? Chr.Borgs AutoService Lukket pga. løftebrud dansk søfarts politik DIS DIS DIS DIS Serviceeftersyn af Dansk Søfart trækker ud SØFARTENS LEDERE / 6 /

6 Svar fra Søfartens Ledere til Skatteminister Thor Möger Pedersen Vi er nu nødsaget til at forfølge sagen juridisk. En retssag kan indebære interesse for, om der i den nuværende situation, hvor rederiernes udgifter til nettoløn ikke er steget i takt med lavere skat på arbejde, er tale om ulovlig statsstøtte i forhold til EU- traktatens artikel 107. Derfor var det vigtigt for os, at få et møde med jer om sagen inden vores næste skridt. Skatteministeriet Skatteminister Thor Möger Pedersen Nicolai Eigtveds Gade København K 16. november 2011 Kære Thor Möger Pedersen Tak for dit brev af 10. november 2011, hvor du også svarer på vegne af Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn. Jeg og resten af Søfartens Ledere er skuffede over, at du som minister med ansvar for lov om beskatning af søfolk ikke ønsker at gå ind i sagen. SF s søfartspolitiske ordfører Karsten Hønge udtalte før folketingsvalget meget konstruktivt, at der ligger et politisk ansvar for, at DIS forvaltes i overensstemmelse med intentionerne, og at rederierne derfor ikke ensidigt skal kunne blokere for forhandlinger. SF ville derfor arbejde for at der gennemføres 3-partsforhandlinger til løsning af uenigheden omkring regulering af danske DIS-søfolks nettolønninger i takt med ændringerne i det danske skattesystem. I vores henvendelse til Ole Sohn og dig af 13. oktober 2011,synes jeg det blev gjort helt klart, at problemet består i, at de danske rederier ikke ønsker at bidrage til en forhandlingsmæssig løsning. Derfor virker det for os desværre meningsløst, når jeres eneste svar er, at vi må forsøge at forhandle med rederierne. Vi havde håbet på mere politisk interesse for situationen. Det handler jo ikke kun om en regulering af nettolønningerne, men om DIS som en statsstøtteordning og dybest set også om Danmarks fremtid som søfartsnation. Man kan jo ikke rekruttere danske unge ind i erhvervet, hvis deres retsstilling i det danske velfærdssamfund afhænger af hvad ens arbejdsgiver synes man har krav på. I skrivende stund er vi tæt på, at de danske rederier siden 1. januar 2010 har tilbageholdt/nægtet at udbetale 100 mio. kr. til Søfartens Lederes medlemmer beskæftiget i DIS. Hertil kommer de øvrige grupper af danske søfolk. Vi er nu nødsaget til at forfølge sagen juridisk. En retssag kan indebære interesse for, om der i den nuværende situation, hvor rederiernes udgifter til nettoløn ikke er steget i takt med lavere skat på arbejde, er tale om ulovlig statsstøtte i forhold til EU- traktatens artikel 107. Derfor var det vigtigt for os, at få et møde med jer om sagen inden vores næste skridt. Det er i sig selv ærgerligt at interessen for et møde på nuværende tidspunkt ikke var gensidig, men jeg holder gerne invitationen åben. Med venlig hilsen Fritz Ganzhorn Direktør Kopi af dette brev er sendt til Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn 6 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011

7 GeneralForsamling 2012 Generalforsamling 2012 Kandidater til bestyrelsesvalget Onsdag 7. marts 2012 kl på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg. Dagsorden (inden frokost): 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens årsberetning 3. Foreningens regnskaber 4. Budgetorientering og kontingentfastsættelse 5. Bestyrelses- og revisorvalg 6. Indkomne forslag 7. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal jf. vedtægterne, være foreningen i hænde 6 uger før generalforsamlingen senest onsdag d. 25. januar. Der er indkommet et forslag til vedtægtsændringer - se omtale side 49 i dette blad. Der er opstillet syv kandidater til bestyrelsesvalget; deres præsentationer kan læses på disse sider. Find stemmeseddel midt i bladet eller stem over Søfartens Lederes hjemmeside: Beretning i næste fagblad. Program (efter frokost): : Debatfora i grupper/ workshops 4-6 aktuelle emner med afsæt i bestyrelsens beretning debatteres i grupper : Plenum og opsamling (evaluering) Efter mødet er foreningen vært med øl, vin, sodavand og sandwich. Foreningen betaler transporten som ved tidligere generalforsamlinger og dækker derfor, hvad der svarer til det billigste offentlige transportmiddel. Hvis man fx vælger at køre i bil, refunderer foreningen beløbet svarende til det billigste offentlige transportmiddel. Jens Naldal, formand, Søfartens Ledere / skibsfører i Torm A/S Søfartens Ledere har de seneste år gennemgået en række store og små forandringer. Nogle har vi selv været herre over, andre er blevet os påtvunget udefra. Strukturændringer i sekretariat og bestyrelse, generationsskifte i sekretariatet og ændringer i de måder vi er i kontakt med medlemmerne medlemsmøder, blad, hjemmeside osv. Det blå Danmark har ligeledes gennemgået store forandringer de seneste år; fyringer i Maersk Line, dispensationer til udenlandske skibsførere, manglende kompensation for Skattereform, ny havnelov på trapperne, FÆRGEN, private lodserier og øget brug af individuelle ansættelsesforhold for blot at nævne nogle af de emner, vi som din fagforening skal forholde os til og agere i forhold til. Jeg er meget glad for og stolt over den måde, vi som forening i tiden agerer på. Jeg håber meget på fortsat at kunne være med til at præge udviklingen af Det blå Danmark, at kunne være med til at sikre gode og varige jobs til medlemmerne, det være sig i Danmark eller i udlandet, til søs eller på landjorden eller midt imellem. > SØFARTENS LEDERE / 6 /

8 Kandidater til bestyrelsesvalget Gustav Bretton Meyer, Offshore Superintendent, A.P.Møller Mærsk Supply Efter fire år med bestyrelsen har jeg valgt at stille op til endnu fire år. Selv er jeg 35 år og arbejder til daglig i Mærsk Supply Service. Vi står ved en skillevej i dansk søfartspolitik, både hvad angår uddannelse og jobmuligheder i det maritime Danmark. Jeg er af den klare overbevisning, at danske søfolk har og fortsat vil bidrage til Det Blå Danmark, og at vi udgør en vigtig del af den udvikling, som fremover skal skabe det fundament, som vi skal bære Det Blå Danmark videre på. Det betyder, at vi i Søfartens Ledere på en god og sober måde fortsat skal være den forening, der taler jeres sag og forklare alle parter i erhvervet, at vi også er en del af successen. Det er jo de sidste års maritime knowhow, der har sat Danmark i den position, som vi er i i dag. Mine kardinalpunkter vil være, at vi skal arbejde og kæmpe for at få en løsning på skatteproblematikken under DIS, som er fremtidssikret, og som begge parter kan være tilfredse med. Efter at dualuddannelsen ikke længere støttes i erhvervet, skal vi sørge for at få Søfartsstyrelsen på banen, og vi skal i et konstruktivt samarbejde med alle give vores syn på, hvordan en fremtidig dansk søfartsuddannelse skal sættes sammen, så vores unge mennesker også er attraktive i fremtiden med specielle kompetencer, som til stadighed bliver efterspurt i den maritime sektor. Henrik Hjerl Carstensen, 1. styrmand i Island Offshore Jeg håber, jeg bliver genvalgt, fordi jeg blandt meget andet håber på at være med til at præge den nye regerings revision af DIS-lovgivningen. Jeg har sejlet under norsk flag i flere år og kender de norske skatteregler og jeg synes, vi kan bruge dele af den norske model som udgangspunkt for DIS-lovgivningen. Her er det staten, der står for skatten og ikke rederne. Og der er krav om, at rederierne har et stort antal uddannelsespladser, for ellers får de ikke deres skatterefusion. Når uddannelsen af nye skibsofficerer på den måde er sikret, kan rederne ikke undskylde sig med, at de ikke kan finde kvalificeret dansk arbejdskraft! Og det leder mig videre til, at jeg er modstander af dispensationerne for udenlandske skibsførere. I bund og grund tilhører jeg nok den mere konfrontationssøgende del af bestyrelsen. Jeg synes godt, vi kan køre en hårdere linje over for rederne faktisk synes jeg ofte, at vi er alt for flinke. Om mig selv kan jeg sige, at jeg startede som fisker og senere tog en sætteskippereksamen, som jeg sejlede på i flere år bl.a. fem år i Esvagt. Siden har jeg taget skibsførereksamen på Marstal Navigationsskole, og jeg har sejlet tre år under norsk flag. Ib Henriksen, lods, Danpilot Jeg hedder Ib Henriksen, er 51 år gammel, gift og bor i Dragør. Jeg startede min karriere til søs i rederiet Torm i 1977, havde et kort mellemspil i DSØ/DSB 1988 for at se lidt nyt, men derefter retur til Torm, hvor jeg blev som Skibsfører i Jeg sejlede primært i tankfarten. Derefter skiftede jeg til lodsjob i Dragør/ København/Øresund i1994, hvor jeg stadig befinder mig. Jeg sidder i bestyrelsen for Danske Lodser og har været der siden 2007, og jeg har været formand siden Jeg har valgt at opstille til bestyrelsen for Søfartens Ledere, da jeg mener, at det er vigtigt at lodserne fortsat er repræsenterede i foreningens bestyrelse med flere medlemmer. Jeg vil arbejde for at sikre vores arbejdspladser i et stadigt mere konkurrencepræget miljø, uden dog at gå på kompromis med arbejdsforhold, miljø og sikkerhed. Selvom det er et stykke tid siden jeg har været på langfart mener jeg stadig, at jeg kan bidrage med gode indspark til de problemer, der findes her. Jeg ser helst, at Søfartens Ledere er med, når der skal besluttes om nye arbejdsgange i forbindelse med strukturændringer, så også vores interesser bliver tilgodeset. 8 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011

9 Find stemmeseddel midt i bladet Kresten Hjelm Pedersen, styrmand i Blue Star Line Jeg er 37 år gammel og sejler som styrmand i Blue Star Line på Blue Castor, der for tiden arbejder offshore på Nordsøen. Tidligere har jeg blandt andet sejlet som navigatør på lodsbåde, færger, slæbebåde og crewboats. Den primære grund til at jeg stiller op som bestyrelsesmedlem er, at småskibsfarten er alt for usynlig i bestyrelsen. I de mindre skibe er der oftest kun 2 navigatører til at udføre de selvsamme opgaver, som på mange områder er helt identiske i både omfang og udstrækning som på langt større fartøjer. Sammenholder man imidlertid størstedelen af de mindre rederiforeningers basisoverenskomster og ikke mindst pensionsbidrag med de større, finder man meget hurtigt ud af, at det sammenlignelige ophører. Den problemstilling vil jeg meget gerne hjælpe med at gøre den øvrige bestyrelse opmærksom på, hvis jeg skulle blive valgt. Samtidig vil jeg bakke fuldt og fast op om den mere kritiske tilgang, som Søfartens Ledere har fået til DIS-ordningen. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at foreningen skal kæmpe for medlemmerne i årevis for at få del i de skattelettelser, som alle øvrige danskere uden videre får fordele af, mens vi søfolk blot ganske automatisk får del i afgiftsstigninger m.m. Sluttelig ønskes både forening og kolleger et rigtigt godt valg! Jan Erik Thorsen, havneassistent, Esbjerg Havn De havneansatte skal stadig være repræsenteret i bestyrelsen! Jeg har haft fire spændende år i Søfartens Lederes bestyrelse og er klar til at tage endnu en udmønstring. Jeg er naturligvis repræsentant for alle medlemmer af foreningen, men min viden og mit engagement ligger meget omkring havnene og omkring den mindre skibsfart. Så derfor, kolleger rundt i de danske erhvervs- og lystbådehavne og i de mindre skibe: Bak op omkring min kandidatur ved valget! Lidt om mig selv. Jeg startede mit arbejdsliv som aspirant i DFDS og sejlede efter endt uddannelse i mange år i coasterfarten. Efter mange år worldwide og i Nordeuropæisk-fart, besluttede jeg i 1988 at tage imod et jobtilbud som styrmand i færgefarten. Her startede interessen for fagligt arbejde, da jeg blev valgt til talsmand for besætningen. I 1994 fik jeg stillingen som havnebetjent på Esbjerg Statshavn, og i 1996 blev jeg valgt som tillidsrepræsentant for de maritimt ansatte på Esbjerg Havn. Jeg blev i 1998 valgt ind i bestyrelsen i vores daværende organisation, LPF, og overtog samtidig pladsen som formand for Maritim Sektion Havn & Kyst, en sammenslutning af Statshavnene, Kystvæsenet og Statens Uddybning. Det var en utroligt spændende opgave at repræsentere maritimt ansatte på havnene, formænd i Kystvæsenet og navigatørerne i STU. Arne Lykkebak Poulsen, skibsfører i Norden Jeg har været med i forenings arbejde siden 1988, startede i daværende Styrmandsforening bestyrelse, blev valgt med over i Navigatør foreningen, - som er Søfartens ledere i dag. Forlod bestyrelsesarbejdet i Jeg stiller op; fordi jeg gerne vil havde en forening, der er medlemmernes forening. Jeg vil arbejde for: 1. Skattelettelserne bliver udbetalt til de søfarende nu ved at få nuværende regering til at indfri deres væsentlige tilsagn givet under valgkampen. 2. Søfarende skal sidestilles med danske statsborgeres rettigheder, så vi undgår flere sager som den manglende skattelettelse-udbetaling. 3. Søfarende skal frigøres af DIS, således at 180 dage samlet på et år uden for Danmarks grænse giver fuld skattefrihed. 4. Et klart bindende svar fra Danmarks Rederiforening på, om der er en fremtid for danske officerer senior og junior. 5. Ordentlig og saglig behandling af danske officerer i hverdagen samt i et opsigelsesforløb. 6. Foreningen skal forhandle sig frem til en bindende aftale, som sikrer junior til senior. For mange tager en uddannelse i vores system i dag uden at have et arbejde, når uddannelsen er tilendebragt. 7. Vores arbejdsmiljø skal til kontroltjek. SØFARTENS LEDERE / 6 /

10 Af Jakob Wandel, fotos: Netpsykologerne, tegninger: Camilla Thyrring Ludvigsen Medlemstilbud: Psykologhjælp over nettet Med et helt nyt medlemstilbud fra Søfartens Ledere kan du få sparring fra en psykolog, når det ikke går så godt. Selv når du er ude at sejle. Du kan være lige så anonym, som du har lyst til, og regningen er betalt. Hjælpen er ikke længere væk end et klik med musen. Det går ikke altid lige godt. Heller ikke, selvom du siger noget andet, når du bliver spurgt. Men hvor går du hen, når det ikke går så godt? - Søfolk er ikke anderledes alle andre mennesker, siger Mads Schramm, erhvervspsykolog med speciale i netrådgivning og med stor erfaring i den maritime sektor: - Når de ikke har noget sted at gå hen med deres problemer, går de ned med stress. De går i hundene, og de, der sejler, de går i land. Baggrunden for, at Søfartens Ledere nu stiller netrådgivning til rådighed for sine medlemmer er, at der de seneste år har været flere selvmord blandt de søfarende. - Hvis den lette, anonyme adgang til psykologhjælp kan forhindre bare én af disse tragiske hændelser i fremtiden, så mener vi, at pengene er givet rigtigt godt ud. Kriser rammer også søfolk I løbet af livet oplever de fleste kriser, der kalder på professionel hjælp. Ifølge Mads Schramm opstår kriserne ofte i forbindelse med sygdom, dødsfald eller problemer i parforholdet, men de kan også skyldes stress eller problemer på jobbet. Og kriserne rammer også søfolk. I virkeligheden er søfolk mere udsatte end mange andre, for de arbejder under helt særlige forhold, som kan forstærke svære situationer. - Søfarende er om bord på et skib i lange, uafbrudte perioder, og de bestemmer ikke selv, hvem de er der sammen med, siger Mads Schramm. - De skiftende besætninger gør det svært at opbygge det tillidsforhold, som er nødvendigt for at kunne tale sammen om vanskelige emner uanset om de er personlige eller arbejdsrelaterede. Bedre bliver det ikke af, at søfolkene er væk fra deres familier i lang tid ad gangen. - Særligt, hvis man har børn, skal der ikke være meget galt derhjemme, før magtesløsheden tager over, siger erhvervspsykologen og fortsætter: - Som officer har man samtidig ansvaret for et skib og en last til en værdi af mange millioner kroner. Kaptajnen er tilmed myndighed om bord og har ansvaret for besætningens ve og vel i en presset hverdag. Der er derfor ikke noget unormalt i at føle behov for hjælp, når det hele bliver for meget. Formålet er forebyggelse Baggrunden for, at Søfartens Ledere nu stiller netrådgivning til rådighed for sine medlemmer, er, at der de seneste år har været flere selvmord blandt de søfarende. - Hvis den lette, anonyme adgang til psykologhjælp kan forhindre bare én af disse tragiske hændelser i fremtiden, så mener vi, at pengene er givet rigtigt godt ud, siger Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere. Han understreger samtidig, at det nye medlemstilbud handler om meget mere end det. - Man skal huske på, at det jo ikke kun er relevant med rådgivning, hvis man oplever stress, ensomhed på søen, eller hvis man rammes af en af livets kriser. Netrådgivningen kan i høj grad også betragtes som et værktøj til at blive en endnu bedre leder, siger Fritz Ganzhorn. 10 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011

11 Ledersparring PSYKOLOG Når Netpsykologerne får en henvendelse fra en søfarende, drejer det sig ofte om problemer på hjemmefronten, dvs. problemer med partneren. Og hvis man er i tvivl om, hvad der foregår derhjemme, når man er ude at sejle, så kan man få et alvorligt problem. I sådan en situation kan Netpsykologerne hjælpe sømanden til at taget fat i problemet og få talt med partneren om det inden det vokser sig for stort. Han håber derfor, at alle, der føler behov for det, vil benytte sig af tilbuddet. Machokultur og moderne ledere Ifølge Mads Schramm ligger det i de søfarendes machokultur, at man er en tøsedreng, hvis man har brug for hjælp til at overkomme psykisk pres. Det kan betyde, at nogle afholder sig fra at benytte det nye medlemstilbud. - Men faktisk er man en tøsedreng, hvis man ikke tør søge hjælp, understreger han. - Moderne ledere stikker ikke hovedet busken, men inddrager andre i svære beslutninger og problemstillinger, når det er påkrævet. De ved godt, at ingen kan klare alting selv, og det forventer de heller ikke af andre. Alligevel mener Mads Schramm, at mange ledere er bange for at søge hjælp, af frygt for omgivelsernes reaktion. - Vi har erfaring med, at mange officerer er bange for at udstille sig selv som en svag leder over for officersgruppen eller rederiet. Der er en forestilling om, at en god officer altid har stort overblik og altid kan træffe de rigtige beslutninger også blandt officererne selv. - Men det er i virkeligheden en gammeldags måde at se ledelse på, siger Mads Schramm. Går alene med problemerne Så selvom netrådgivningen er fuldstændig anonym, så afholder nogle sig alligevel fra at søge hjælp, hvis de står med problemer, som de ikke selv kan klare. Det bliver ikke bedre af, at de ofte har svært ved at tale om problemerne med dem derhjemme. - De fleste af Søfartens Lederes medlemmer er mænd, og med mindre hustruen også sejler, så forstår hun simpelthen ikke den hverdag, manden har, når han er ude på havet, og de problemer og stressende situationer og sammenhænge, som han hele tiden skal forholde sig til, siger Mads Schramm: - Derfor er det vigtigt, at han benytter sig af tilbuddet om netrådgivning. Det er vigtigt, at han ikke føler, at han er alene, men at der er nogen i den anden ende, der lytter og det gør vi, siger han. Erhvervspsykologen understreger, at han ikke sidder og fortæller folk, hvad de skal gøre, eller hvordan de skal gribe et bestemt problem eller en konkret situation an. - I stedet prøver vi at få dem, der henvender sig, til at beskrive, hvad det er, der går dem på, eller ikke fungerer. Og så hjælper vi dem med at få sat gang i en proces, der kan tage hul på problemet og få det løst, siger han. - Jeg håber meget, at officererne vil benytte sig af tilbuddet, siger Mads Schramm, der sammen med sin kollega Søren Diederichsen, sidder klar til at hjælpe på afstand. n Ligeså ofte handler henvendelserne om besætninger, der ikke fungerer; den klassiske konflikt imellem maskinen og broen, gruppestridigheder internt i besætningen og mobning. Det er typisk en kaptajn, der ser noget, der ikke fungerer, og ikke helt ved hvordan han skal tackle det. Et udenlandsk besætningsmedlem der holder sig for sig selv, fordi han ikke trives, eller maskinchefen, der beklager sig over at have fået en mand ud, som han ikke synes er kvalificeret. Den slags giver konflikter, og de kan være svære at løse alene. Af samme grund stiller officerer ind imellem sig selv spørgsmålet: Hvordan holder jeg motivationen oppe? Hvordan bevarer jeg arbejdsglæden? Hvordan er jeg en god leder? Og når henvendelserne ikke drejer sig om personlige problemer, men om ledelsesmæssige udfordringer eller konflikter om bord, så fungerer netrådgivningen som ledersparring. Mads Schramm og Søren Diederichsen er de to psykologer, du kommer i forbindelse med, når du henvender dig til Netpsykologerne. SØFARTENS LEDERE / 6 /

12 Xx Af Lise Mortensen Høy Xx Xx Tilbud gælder alle medlemmer Tilbuddet om netrådgivning gælder alle medlemmer af Søfartens Ledere uanset om du sejler eller arbejder på land. Formålet med tilbuddet Den anonyme rådgivning på nettet er et tilbud, som Søfartens Ledere stiller til rådighed via Netpsykologer.dk Rådgivning via nettet har til formål at tilbyde dig værktøjer, vejledning og sparring til håndtering af både arbejdsmæssige og private problemstillinger. Du er helt anonym Hos Netpsykologer er du fuldstændig anonym. Ikke engang rådgiveren ved, hvem du er med mindre du selv vælger at fortælle det. Sikkerhed Netpsykologer har en krypteret linje, der gør, at ingen uvedkommende kan læse korrespondancen mellem dig og rådgiveren. Hvilke problemer kan du få hjælp til, og hvilke kan du ikke? Netrådgivning handler ligesom almindelig rådgivning om at yde hjælp og støtte ved at have en god dialog om de ting, der går dig på. Rådgivning handler også om at få nogle spørgsmål og evt. gode råd, der kan hjælpe dig videre. Det kan handle om: noget arbejdsmæssigt; konflikter om bord, ensomhed og stress ledelsesmæssige udfordringer personlige problemer andet, der går dig på Typisk vil vi hjælpe dig med at afdække: hvilke barrierer der er i forhold til at ændre på de ting, du er utilfreds med hvad der er vigtigst for dig at arbejde med først hvordan kan du bruge dit netværk eller andre til at få hjælp og støtte hvilke redskaber, du kan bruge for at komme videre Der er ingen problemer, der er for små. Det handler om at tage dem i opløbet. Ved sværere problemer (såsom depression eller selvmordstanker) kan vi rådgive dig om, hvordan du kan få hjælp andre steder, eller hvilke skridt du kan tage for at få det bedre. Bemærk at vi henviser til andre rådgivningsmuligheder på vores hjemmeside hvis du har akut brug for hjælp. Netpsykologer er ikke et krisehjælpstilbud. Hvad er netrådgivning? Netrådgivning er en udveksling på skrift ligesom på mellem dig og en uddannet psykolog med speciale i netkommunikation. Netrådgivning kan være med til at skabe et overblik over hvilke problemstillinger, du står over for og sætte nye tanker og perspektiver i gang hos dig. Netrådgivning kan have samme funktion som skriveterapi, som er en anerkendt og veldokumenteret rådgivningsform. En af fordelene er, at du kan skrive, når du har lyst og behov for det. Det eneste, der kræves, er en internetforbindelse, når du skal sende, læse eller modtage beskeder. Et godt tip! Internetforbindelsen til søs er nogle gange lidt ustabil. Det er derfor en god idé at skrive din besked i f.eks. Word, som du kan gemme som et almindeligt dokument på computeren eller på en USB. Derefter kan du kopiere beskeden over i svarfeltet på netpsykologsiden lige inden du sender beskeden af sted. På den måde vil det, du har brugt tid på at formulere, være gemt, hvis forbindelsen skulle ryge, mens du skriver på nettet. PSYKOLOG 12 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011

13 Sådan gør du! 1. Første skridt er, at du får tildelt et brugernavn og en adgangskode fra Søfartens Ledere. Det får du ved at logge på Søfartens Lederes hjemmeside og gå ind på Min side. Her finder du brugernavnet og adgangskoden øverst på siden. 2. Derefter går du ind på og trykker på Netrådgivning i den øverste bjælke. 3. Når du klikker på Netrådgivning kommer der et felt, hvor du skal bruge det brugernavn og den adgangskode, som du har fået fra Søfartens Ledere. 4. Derefter skal du oprette dig med dit eget brugernavn og dit eget password. Dette sikrer, at det kun er dig, der kan læse din korrespondance. 5. Nu kan du skrive din besked og sende den til rådgiveren hos Netpsykologer. 6. Efterfølgende vil du modtage et svar fra rådgiveren, der måske spørger ind til nogle ting, han er i tvivl om eller gerne vil have uddybet, hvorefter I skriver frem og tilbage, indtil rådgivningen har tjent sit formål. OBS! Hver gang du logger på skal du først bruge adgangskoden fra Søfartens Ledere. Derefter åbnes den side, hvor du skal bruge dit eget password og brugernavn. Ord kan virke hårde på skrift Skrift kan virke hårdere end tale, og dermed kan man lettere misforstå hinanden. Da vi ikke kan se hinandens kropssprog; se glimtet i øjet og høre ironien, kan man nogle gange være lidt i tvivl om, hvordan man skal læse hinandens svar. Hvor hurtigt får du svar? Netpsykologerne svarer på din henvendelse hurtigst muligt, dog senest indenfor tre hverdage. Det vil sige: Sender du besked af sted om tirsdagen, får du svar senest om fredagen. Sender du besked af sted om torsdagen, får du svar senest om tirsdagen. Du kan se, om du har fået svar ved at gå ind på og logge dig på. Det kan opleves som lang tid, hvis man skriver ind med en vigtig problemstilling, og der så går tre hverdage, inden man får Derfor er det vigtigt, at du skriver, hvis du er i tvivl om noget i det svar, du får. Stavefejl og lignende er fuldstændigt ligegyldige. Lad være med at bekymre dig om det. Hvis der er ting rådgiverne er i tvivl om, skal de nok spørge dig. svar. Det er ikke fordi din problemstilling ikke er vigtig, men vi får mange henvendelser, og vi giver os tid til at give et velovervejet og grundigt svar på de henvendelser, vi får. Mange gange kan det være udmærket at have sat ord på nogle tanker og overvejelser ved at skrive ind, og at der så går et par dage, inden der kommer svar tilbage. På den måde får tankerne lov at arbejde lidt, inden der kommer svar fra rådgiveren. Glemt adgangskode? Har du glemt din personlige adgangskode, kan du henvende dig til info@netpsykologer.dk Kan du maile ind? Du har også mulighed for at skrive ind via til info@netpsykologer.dk Hvis du mailer ind udenom Netpsykologers online system kan det ikke garanteres, at dine mails ikke kan læses af andre om bord. Hvem står bag Netpsykologer? Netpsykologer drives af erhvervspsykologerne Mads Schramm og Søren Diederichsen. Begge har stor erfaring med søfart og de udfordringer, der kan være til søs. PSYKOLOG Du kan læse mere om netrådgivning på Har du praktiske spørgsmål omkring brugen af netrådgivningen kan du skrive til Søren og Mads på info@netpsykologer.dk SØFARTENS LEDERE / 6 /

14 Christian Breinholt Vicedirektør i Søfartsstyrelsen. Født den 12. oktober 1954 på halvøen Thyholm i Limfjorden. Har to voksne børn fra et tidligere ægteskab. Foto: Søfartsstyrelsen 14 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011

15 Af Jakob Wandel Mød Christian Breinholt: The honest broker Når Christian Breinholt, vicedirektør i Søfartsstyrelsen, sætter sig i formandsstolen i IMO s største komite, Søsikkerhedskomiteen MSC, påtager han sig en af de højeste, internationale tillidsposter en national embedsmand kan bestride. Udnævnelsen er en tillidserklæring til en slider, der bekymrer sig om mennesker og miljøet og gerne kaster sig over idéer så ambitiøse, at andre anser dem for umulige at realisere. - Det er mig lidt fremmed, at vi overhovedet sidder og laver det her interview. Det har jeg kunnet undgå i mange år, siger Christian Breinholt med et venligt og lidt beklemt smil. Hænderne hviler roligt på bordet foran ham, hvor dokumenter er lagt pænt ovenpå hinanden, flankeret af udenlandske, maritime publikationer og et 10 centimeter tykt ringbind fyldt med visitkort i dertil indrettede plastlommer. Men Christian Breinholt kan ikke længere undgå interessen for sin person. Som formand for IMO s største komite, Søsikkerhedskomiteen MSC, er det en del af jobbeskrivelsen at stå til rådighed for medierne. En meget stor opgave - Det at være formand for MSC bliver en stor, personlig oplevelse og forhåbentlig en god én af slagsen, men jeg er først og fremmest vicedirektør i Søfartsstyrelsen, siger Christian Breinholt. - I tilrettelæggelserne forud for møderne i MSC og især i forbindelse med afviklingen af dem - har formanden en meget vigtig rolle. Men det er medlemsstaterne, der sætter dagsordenen. Min rolle bliver først og fremmest at sørge for, at komiteen er effektiv i sin beslutningstagen, at tingene bliver afviklet til tiden og at vi ikke går i stå, siger Christian Breinholt og fortsætter: - Når gulvet bliver åbnet for debat, er det formandens vigtigste opgave at gå ind og konkludere. Hvis alle 169 medlemslande skal nå at sige noget, kan det jo blive nogle temmelig lange møder. Men når debatten i salen går i gang, så skal formanden ikke deltage i den. Så skal han formidle. Man skal være klar til at knokle - Man hører nogle gange IMO fremstillet som et sted, hvor industrien træffer beslutningerne, eller at det ligger imellem linjerne, at det er sekretariatet, der skal tage sig sammen. Men det er helt misforstået, siger MSC s kommende formand: - Det er medlemslandene, der sidder på stemmerne. Det er medlemslandene, der har ansvaret for, at der sker noget, og hvis man vil have, at der skal ske noget i IMO, så skal man tage arbejdstøjet på. Man skal virkelig være parat til at knokle og ikke bare i 14 dage. Fra man har fået en idé, til man får den gennemført og implementeret, så går der nødvendigvis noget tid. Nødvendige globale løsninger - Som borger i Danmark har vi en klar personlig opfattelse af, at vi skal passe på hinanden, og at vi skal passe på miljøet, siger Christian Breinholt. - I den verden vi lever i, er det derfor fuldstændigt afgørende, at vi har høje, globale regler for sikkerhed og miljøbeskyttelse. Han påpeger, at danskere måske forstår det bedre end mange andre, > SØFARTENS LEDERE / 6 /

16 - Jeg elsker at cykle, og jeg cykler til alt. Jeg cykler som transportmiddel, jeg cykler for fornøjelsens skyld, og jeg cykler på mine ferier, siger Christian Breinholt. Her ses han sammen med vennen igennem 20 år, Klaus Grenzemann, der i en årrække var tysk delegationsleder til møder i MSC, under en cykelferie i Turen gik dengang fra Neisse-flodens udspring i Tjekkiet til Østersøkysten på øen Usedom. Privatfoto. for vi kan jo bare se ud over vores farvande og konstatere, at hele verden sejler forbi vores dør. - Det er skibe, der sejler under alle mulige flag med besætninger af mange forskellige nationaliteter. Så alt andet end høje, globale standarder vil ikke være acceptable, hvis vi vil gavne sikkerheden og miljøet, siger han, og peger på udfasningen af enkeltskrogede tankskibe som eksempel på sådanne høje, globale standarder. - Det tror jeg, at jeg brugte to år af mit liv på. Ikke alene, naturligvis; Danmark gik i spidsen for en trojka bestående af Holland, Storbritannien og Danmark, og det lykkedes os at komme igennem med regler om udfasning af enkeltskrogede tankskibe. Det synes jeg var en fornem præstation, siger Christian Breinholt. - Vi taler jo reelt om et tiltag, der har kostet industrien milliarder af dollars, og det var en global løsning, som vi er fuldstændige afhængige af. Vi skal jo også ramme alt det, der sejler forbi i vores danske farvande. Hvis man ikke har regler, der gælder uanset flag, så er de nyttesløse, for man kan jo skifte flag over en weekend. Globale regelsæt er desuden en forudsætning for, at der kan eksistere et rederierhverv under dansk flag, mener Christian Breinholt. - For hvis man kan slippe for reglerne ved at flage ud, så kan man jo Jeg er ikke sådan én, der går og putter med tingene. Christian Breinholt Faget Mekanisk fysik var alles rædsel på DTU. Jeg synes, det var helt fantastisk. blive tvunget til det, uanset om man kan lide det eller ej. Reglerne er med til at skabe lige konkurrencevilkår, og det forpligter os til at sige, at vi i Danmark simpelthen må gå forrest. Solopræstationer findes ikke Christian Breinholts idé om at udfase enkeltskrogede tankskibe, der endte med at reducere risikoen for miljøkatastrofer i både Danmark og resten af verden, fik ikke meget medvind fra starten. Opgaven var simpelthen så stor, at mange tvivlede på, at den overhovedet kunne gennemføres. - Jeg tænkte: Selvfølgelig kan vi lave en løsning i IMO, hvor vi udfaser enkeltskrogede tankskibe. Det er kun et spørgsmål om at arbejde hårdt for sagen. Der var mange, der rystede på hovedet og sagde til mig, at det aldrig ville lykkes at det var umuligt men det lykkedes, siger han. - Jeg kan ikke lide at bruge ordet stolt, men det er i hvert fald et resultat, jeg er meget, meget glad for. Der er jo intet her i verden, der er enkeltmandspræstationer. Det kan godt være, at der er nogen, der tager initiativet, går forrest og slider mere end andre, men man kan ikke udrette noget alene. I alle de sager jeg tænker tilbage på med glæde, har der været et holdsamarbejde. Og derudover har jeg altid haft det privilegium, at jeg har haft opbakning både fra politisk hold, i mit ministerium, i Søfartsstyrelsen og i erhvervet. Har man det, så kan man meget. Christian Breinholt Har man det ikke, så kan man ingenting. Alle landes formand Med valget af en dansker til formandsposten i Maritime Safety Committee kunne man forledes til at tro, at valget kan bidrage til at løfte de internationale standarder op på noget, der minder om dansk niveau. Den kommende formand afviser imidlertid, at posten giver adgang til at pleje danske særinteresser. - Det kan der ikke blive tale om, siger Christian Breinholt og fortsætter: - Men når komiteen vælger en formand fra et progressivt land, så synes jeg, at der ligger et signal om, at den linje den person har stået for igennem en årrække fordi Danmark har stået for den, den linje har man tillid til vil tjene IMO. - Det er den linje, jeg er blevet valgt på, og deri ligger der også en forhåndsaccept af, at MSC skal levere. Dertil kan jeg bidrage ved at sikre mig, at komiteen er effektiv og beslutningsdygtig og ikke bruger for lang tid på tingene, siger han: - Men det er noget helt andet end at tro, at en formand kan sidde og manipulere med 169 lande. Kina vil ikke manipuleres. Det er der ingen lande, der vil heller ikke Danmark. Det ville også være helt urimeligt. Jeg er komiteens formand og jeg er alle medlemslandenes formand. For mig er det en vigtig opgave at forstå, hvor folk kommer fra på de 16 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011

17 Jeg ville ønske, at jeg kunne være lidt mere ydmyg som person. Et af mine forbilleder er Nelson Mandela, der er i stand til at tilsidesætte egne tarv for noget, der er højere. Men så godt et menneske er jeg altså ikke. Christian Breinholt konkrete sager; Hvorfor mener de, som de mener? Jeg skal evne at forstå, hvilke motiver og bekymringer, der ligger bag. Det er meget vigtigt, for jeg bliver jo the honest broker. Alle medlemslandene skal føle, at jeg er deres formand. Selvfølgelig har jeg en kontakt til nøglepersoner forud for møderne og under møderne, som er vigtig. Det er jo afgørende, at jeg forstår problemstillingerne. Man kan ikke få det hele Christian Breinholt startede karrieren som aspirant og efterfølgende officer i A. P. Møller Mærsk. Da han nogle år senere læste videre på DTU, sejlede han som afløser i sommerferierne. - Jeg tror, at selv hvis jeg fik bind for øjnene, så ville jeg stadig kunne finde rundt på Lexa Mærsk, siger han. - Det at have sejlet har virkeligt betydet meget for mig i mit senere virke. Det er vigtigt at kunne forestille sig, hvad de regler vi laver både i Søfartsstyrelsen og IMO betyder for dem, der skal samle regningen Christian Breinholt taler om klimaudfordringen og det danske forslag til en markedsbaseret løsning (International Green House Gas Fund) på SIBCON 2010 konferencen i Singapore. Foto: Privatfoto. op. Jeg tænker ikke kun på dem, der skal betale, men også dem, der skal udføre arbejdet i praksis. Men at Christian Breinholt næste år indtager en af de højeste, internationale tillidsposter en national embedsmand kan bestride, faldt ham ikke ind, da han begyndte på Svendborg Navigationsskole i Det der med at tro, at man som 15-årig kan sidde og lave en karriereplan for resten af livet, det giver ikke meget mening for mig, siger han. - Det du laver, det skal du gøre så godt, som du overhovedet kan så kommer resten af sig selv. Så kommer mulighederne, og så skal du > En mand, der får ting til at ske - Christian Breinholt er utroligt dedikeret i sin tilgang til arbejdet, siger Hans Henrik Petersen, der for nylig gik på pension som leder af nautisk afdeling i Danmarks Rederiforening. - Han kræver meget af andre og har en forventning om, at alle er ligeså dedikerede som han selv. Det har skabt lidt ophidselse rundt omkring for nu at sige det mildt, siger han. - Christian er ikke specielt blød, og det har ikke altid gjort ham lige populær, når han har presset tingene igennem på kort tid. - Han er engageret og meget arbejdsom men også social, når det kommer til stykket. Han har en stor kontaktflade og er god til at skabe forbindelser imellem de rigtige spillere. Han er en mand, der får tingene til at ske, siger Hans Henrik Petersen. Den nyligt pensionerede leder af nautisk afdeling i Danmarks Rederiforening peger på udfasningen af enkeltskrogede tankskibe, som Christian Breinholts svendestykke: - At udfasningen blev en realitet skyldes Christians indsats. Han vidste, at han havde et enigt erhverv bag sig, men det er hans fortjeneste, at IMO reagerede hurtigere end EU på det her, siger han. Som leder af nautisk afdeling i Danmarks Rederiforening har Hans Henrik Petersen arbejdet sammen Christian Breinholt ad hoc siden Foto: Danmarks Rederiforening. SØFARTENS LEDERE / 6 /

18 Christian Breinholt (i hvid skjorte) mødes med ledelsen i Singapore Martime and Port Authority (MPA) i Privatfoto. slå til. Det der med, at livet er én lang uddannelse, det er altså ikke en floskel. Det er altså dét, det handler om, siger han. - Jeg har haft det store privilegium at få en masse muligheder og møde en masse mennesker, som jeg har lært utroligt meget af, men det er virkelig vigtigt, at man er indstillet på at gøre en indsats. Man kan ikke få det hele på dag 1. Man må arbejde sig til resultaterne. Man må være villig til at tjene og man må være villig til at stille sig til rådighed. Så Christian Breinholt stiller sig til rådighed: for medierne, for Danmark, for mennesker og miljøet og fra maj 2012 som formand for MSC. n Jo, mere indflydelse du får, jo mere ydmyg skal du være over for den rolle, du har. Christian Breinholt Portrætstafet Interviewet med Christian Breinholt er det første i Søfartens Lederes nye serie. Serien består af større portrætter af betydningsfulde personer i det blå Danmark, der bringes i hvert andet nummer af bladet. Christian Breinholt har fået stafetten. Nu giver han den videre til endnu en spændende person, der bidrager til at skabe fremtiden for dansk søfart. Christian Breinholt giver stafetten til - Jeg giver stafetten til Bo Cerup-Simonsen, Vice President og Head of Engineering and Projects i A.P. Møller- Mærsk. Bo er et fornemt eksempel på, hvordan man med viden og entusiasme kan agere progressivt i forskellige roller i Det Blå Danmark. Bo ser perspektiverne og har italesat, hvordan en række forhold påvirker udviklingen af skibsfart hen mod højere miljø venlighed og energieffektivitet. Bo håndterer alt fra kompliceret matematik over regler, forbrugerkrav, værdikæder til brændstofpriser og barrierer for grøn udvikling. Og så omsættes tankerne til handling, der giver genlyd. Mød Bo Cerup-Simonsen i Søfartens Ledere nr. 2, der udkommer i marts Maritime Safety Committee (MSC) MSC er IMO s ældste komite og øverste tekniske organ. Komiteen behandler spørgsmål om navigationshjælpemidler, skibes konstruktion og udstyr, sikker bemanding, forebyggelse af sørøveri og voldelige overfald på skibe, sejladsregler, håndtering af farligt gods m.v. MSC s håndtering af aktuelle spørgsmål, såsom sørøveri og krav til sejlads i det arktiske område, har stor betydning for Danmark som søfartsnation og kyststat. Christian Breinholt har været næstformand i MSC i 4 år. I maj 2012 overtager han formandsposten. Formanden vælges for ét år ad gangen, men sidder typisk for en periode på 4-5 år. 18 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011

19 Marstal Navigationsskole Kursusplan åbne kurser for 2011 A: Specialkursus for olie- gas- og kemikalietankskibe, 1. del, (4 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger B: Specialkursus for olietankskibe, 2. del, (Oil Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger C: Specialkursus for kemikalietankskibe, 2. del, (Chemical Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger D: Specialkursus for gastankskibe, 2. del, (Gas Tanker Operation) (4 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger E: Tankrensning med råolie og inertgas (Crude Oil Washing) (2 dage): pris 1.560,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger Transport af farligt gods i tørlastskibe (2½ dage) Pris kr ,- i færger (3 dage): Pris kr ,- Starter: 12. december Transport af farligt gods i færger for skibs assistenter (2 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger Chemical Tanker Opdatering (MARPOL refresher) (2 dage): Pris kr Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger Arbejdsmiljø ( 16) (3 dage): Pris kr ,- Starter: 28. november HEAVY LIFT (2 dage): Pris 3.975,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger Sikkerhedskursus for værftsfolk/skibsreparatører (1½ dag): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger Commercial Tanker Operation (2 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger Marpol Annex II for surveyors (2 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger Ship Security Officer (SSO) (2 dage): Pris kr ,- Starter: 13. december Dansk søret for udenlandske seniorofficerer (2 dage): Pris kr ,- Starter: 1. december Kurset udbydes ligeledes som e-learning Dansk søret for udenlandske seniorofficerer plus Arbejdsmiljø 16 (5 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger Vessel Technology (2 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger Incident Investigation and Analysis (2 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger GMDSS (GOC) (10 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger GMDSS (GOC) Fornyelse/genopfriskning af certifikat: (5 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger ROC: (5 dage): Pris kr Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger NYT! GMDSS nødprocedure kursus. (1 ½ dag): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger ARPA kursus (4 dage) (max 6 deltagere): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger (Kunde kan aftale andet tidspunkt) Ice navigation (4 days): Max 9 persons : Pris kr ,- Starter: 5. december ECDIS kursus (5 dage) (max 10 deltagere): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger Ship Handling i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,- Starter: 12. december Search and Rescue (SAR) (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,- Starter: 19. december Bridge Resource Management (Bridge Team Management) i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger Bridge Ressource Management Training and Enducation Course for Danish Pilots i Simulator (4 dage): (max 9 deltagere): Pris kr. aftales med kunde Starter: Aftales med kunde Ship Handling i simulator kan kombineres med et Bridge Resource Management genop friskningskursus (4 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,- Starter: 12. december Anti-piracy Simulator Course (2½ dage) (max 9 deltagere): pris kr ,- Starter: dato for kursus (endnu) ikke fastlagt Kurset er udviklet og afholdes sammen med firmaet Risk Intelligence. Anti-piracy simulator Course bibringer navigatører, SSO s, CSO s og andre security-ansvarlige en grundig forståelse af hele problematikken omkring pirateri og grundprincipper for at forsvare skibet. Undvigesituationer og manøvrer afprøves i simulatoren. Undervisere fra både MARNAV og Risk Intelligence. Kursus for Compas Adjuster (2 dage) ( min 4 deltagere, max 9 deltagere): pris kr ,- Deltagerforudsætning: uddannelse og erfaring som navigatør eller dual skibsofficer. Starter: 12. december Bulk Carriers ank bulk cargoes. IMSBC Code (1 dag) (Kan afholdes på engelsk) pris kr ,- NYT! Chemical Tanker Seminar for Shipping Professioals 8 9 February 2012 in Copenhagen Develop your knowledge of Chemical Tankers and their cargoes IMO regulations for Chemical Tankers Cargo segregation, IBC-Code and 46 CFR 150 The Complexity of Vegoils Bio-Fuels MARPOL annex II Tank cleaning issues A briefing on the very important MEPC.2/ Circ.17 De nævnte priser er inklusive materialer og kaffe med brød på skolen. Der tages forbehold for prisændringer. Bortset fra kurserne A, B, C, D og E tillægges 25% moms på ovenstående priser. Tilmelding kan ske via adresse: kursus@marnav.dk Kursusplanen holdes løbende opdateret på Yderligere oplysninger: Telefon: Vi starter skipper-, skibsføreruddannelse og uddannelse i januar og august. Studerende, der ikke opfylder kravet om 10. klasse, kan starte i maritim forberedelsesklasse.

20 Af Lise Mortensen Høy Sundhed kan måles på bundlinjen Er søfarten bagud i forhold til at tænke på medarbejdernes sundhed som et aktiv for virksomheden? Det er ikke landets rederier, der står i kø for at få hjælp til sundhedsprojekter hos PFA Sundhed A/S. - I en tid, hvor virksomhederne og også rederierne er rigtig pressede, er det typisk ikke sundhed, som står øverst på dagsordenen. Men det er ofte fordi, man udelukkende forbinder sundhedsarbejdet med udgifter. Vores erfaring er, at når en virksomhed begynder at arbejde med medarbejdernes sundhed, giver det både personlige og økonomiske gevinster: Sygefraværet falder, medarbejderne bliver mere motiverede, de bliver friskere både psykisk og fysisk og selve den omstændighed, at medarbejderne føler, at ledelsen bekymrer sig om deres velbefindende, gør ofte, at de også bliver mere engagerede. Dertil kommer, at den forskning, der er på området, også viser, at produktiviteten stiger, siger Dorte Rosendahl Kirkegaard, der som chefkonsulent i PFA Sundhed A/S rådgiver virksomheder om, hvordan de kan højne deres sundhedsprofil og dermed i kombination både forbedre branding og medarbejdernes sundhed. Forebyggelse På land har indsatsen på sundhedsområdet ændret og udviklet sig i takt med, at ledelserne har opdaget, hvor stor forskel det gør, at medarbejderne er sunde. - I starten var der ofte tale om, at virksomhederne tilbød medarbejderne et sundhedstjek mest som en form for personalegode ud fra devisen, at det gør man som moderne virksomhed. Men det var uden et egentligt mål. I dag er det almindeligt, at virksomhederne henvender sig til PFA Sundhed med ønsket om hjælp til at starte et sundhedsprojekt og at de samtidig har et helt klart mål med det: Vi ønsker at nedsætte sygefraværet og øge effektiviteten, fortæller Dorte Rosendahl Kirkegaard, der samtidig peger på, at virksomheder, der har tegnet sundhedsforsikringer for deres medarbejdere, ofte kan nedbringe præmieudgiften, fordi sundhedsordningen betyder, at medarbejderne ikke gør så meget brug af forsikringen. - Mange virksomheder har indset, at det på flere måder kan betale sig at gribe forebyggende ind i stedet for at vente til medarbejderne bliver langtidssygemeldte. Det kan rederiet gøre Rigtig mange af rederiernes ansatte har igennem deres fagforening en pensionsordning hos PFA. Det giver mulighed for at få assistance fra PFA Sundhed A/S til at arbejde med medarbejdernes sundhed. F.eks. sparring, oplægsholdere, sundhedsprojekt, hjælp til at nedsætte sygefravær og hjælp til at forebygge stress. Pil på sund mad Der bør hver dag kunne vælges sund mad, som følger anbefalingerne mht. fedt/kalorier/ sukker osv. Og det bør også mærkes - f.eks. med en grøn pil - så det er nemt at vælge sundt. Ledelsen i front Det er afgørende, at ledelsen og de enkelte ledere er positive og aktive omkring sundhed. Det betyder ganske enkelt noget, hvad kaptajnen lægger på sin tallerken, at han tager trappen, bruger motionsrummet og f.eks. roser hovmesteren for en god salat. Kaptajnen skal som lederen på land være rollemodel. Fælles projekt Erfaringen viser at sundhed og vægttab virker godt som fællesprojekt. Der går hurtigt konkurrence i det og man kan støtte hinanden i at holde fast, søge oplysninger osv. 20 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011